Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 2091
Doknr.
530944
Dato
01-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 220) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for de konkrete ændringer, der er foretaget i lovforslaget
på baggrund af FTF's høringssvar vedr. personer på ledighedsydelse, jf.
høringsnotatet side 5?”
Svar:
FTF kritiserede i sit høringssvar, at det ikke fremgik tilstrækkeligt klart, hvorvidt fri-
kommunernes løbende vurdering indebærer, at kommunerne udarbejder en skriftlig
redegørelse i samarbejde med borgeren, som borgeren har mulighed for at komme
med sine bemærkninger til.
Bemærkningerne til lovforslagets § 9 d, som beskriver frikommuneforsøget, er på bag-
grund heraf præciseret, således at det fremgår, at den løbende opfølgning af, om den
fleksjobvisiteredes arbejdsevne har ændret sig, og om den pågældendes ressourcer
samt muligheden for at anvende og udvikle dem er ændret,
skal
ske i samarbejde med
den fleksjobvisiterede, og vurderingen skal indeholde pågældendes egen opfattelse af
forholdene.
Konkret har høringssvaret givet anledning til følgende ændring i lovbemærkningerne
(nederst side 15 i lovforslagets specielle bemærkninger). Se ændringer med kursiv.
”I forbindelse med den løbende vurdering skal kommunerne vurdere, hvilke indsatser
en person på ledighedsydelse eventuelt skal deltage i, for at personen får bedre mulig-
hed for at blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal endvidere ved de løbende vurde-
ringer følge op på, om den fleksjobvisiteredes arbejdsevne har ændret sig, og om den
pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem er ændret.
Dette
skal (tidligere: bør)
ske i samarbejde med den pågældende og indeholde dennes
egen opfattelse af forholdene.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille