Sagsnr.
2018 - 2209
Doknr.
532235
Dato
18-05-2018
Betænkningsbidrag til L220
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres,
Alternativets og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler:
Med lovforslaget får de eksisterende frikommunenetværk frihed til at lave yderligere
forsøg, der kan tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, som kan bane vejen for
bedre og mindre bureaukratisk opgaveløsninger med fokus på borgerne.
S, DF, V, LA, RV, ALT og KF lægger fortsat vægt på, at frikommunenetværkene i den
konkrete forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte borger, og at forsøgene gennem-
føres med respekt for borgernes retssikkerhed. Partierne lægger i denne sammenhæng
vægt på, at borgernes klagemuligheder ikke forringes som følge af frikommuneforsøg.
Det understreges, at anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler efter §§ 14 b-f
ikke må begrundes i økonomiske hensyn, men alene må ske, når den påtænkte løsning
samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til
borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt beho-
vet for at drage omsorg for borgeren. Velfærdsteknologiske hjælpemidler må aldrig
erstatte personlig omsorg.
Respekt for borgernes privatliv er et særdeles vigtigt hensyn, og partierne lægger såle-
des vægt på, at det for forsøg med situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesover-
vågning efter §§ 14 c og e og forsøg med søvnforbedrende teknologier efter § 14 f, hvor
der kan anvendes videobaseret kig-ind, er en forudsætning, at borgeren ikke modsæt-
ter sig, at borgerens nærmeste pårørende eller eventuelle værge eller forældremyndig-
hedsindehaveren giver samtykke samt at forsøg først kan iværksættes efter uddybet
ansøgning til børne- og socialministeren.
Samtidig fremhæves, at håndteringen af eventuelle data indsamlet i forbindelse med
anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler skal ske i overensstemmelse med
persondatalovens bestemmelser, herunder at kun relevante personer får adgang til de
anvendte systemer.
Partierne lægger videre vægt på, at det er en forudsætning for forsøg efter § 14 d med
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer i borgeres private hjem, at pårøren-
des og eventuelle værgers bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger foreligger.
En yderligere sikring af retssikkerheden sker med et ændringsforslag til § 14 d, hvor-