Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Forslag til lov om ændring af lov om indretning m.v. af visse produkter
(Konsekvensændringer som følge af EU-forordninger om tovbaneanlæg og
personlige værnemidler m.v.) (L 22)
21. februar 2018
J.nr. 20165000647
Jeg vil for god ordens skyld
–
inden Folketingets 2. og 3. behandling af lovforslag
nr. L 22
–
orientere Beskæftigelsesudvalget om, at det område, som lovforslaget
omhandler, vil blive overført til erhvervsministeren.
Med regeringens plan Bedre Balance II er det besluttet at samle en række tilsyns-
opgaver vedrørende produktsikkerhed og regulering under forordning 765/2008
(om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markeds-
føring af produkter) i et nyt center for markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen i
Esbjerg. Det vil samle og styrke produktovervågningen i regi af Sikkerhedsstyrel-
sen.
Som en del af planen vil dele af Arbejdstilsynets opgaver med markedsovervåg-
ning derfor overgå til Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervsministeriet) i Esbjerg. Der er
tale om tilsynsopgaver med produktsikkerhed og regulering under forordning
765/2008, herunder lov om indretning m.v. af visse produkter og de regler, der er
udstedt i medfør af loven.
Jeg vil naturligvis orientere erhvervsministeren om mit brev af 23. november 2017
til udvalget om, hvordan man kan sikre transparens om forslag til nye EU-
forordninger og direktivændringer, der kommer på lovens område, og i forhold til
hvordan bemyndigelsen til ministeren vil blive anvendt.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen