L 22 - 2017-18 - Bilag 4: Uddybning af lovforslagets betydning i forhold til nye forordninger og direktiver på lovens område, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 22 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

17. november 2017

L 22

–

Ændring af lov om indretning m.v. af visse pro-

dukter

J.nr. 20165000647

SBT

Uddybning af lovforslagets betydning i forhold til nye forordninger

og direktiver på lovens område

Hvad betyder fremtidssikring af loven?

Loven vedrører en række tekniske produkter samt personlige værnemidler. Lovens

anvendelsesområde er i dag afgrænset i lovens § 2 til ni EU-direktiver, som omfat-

ter en række produkter. Med lovforslaget ændres bestemmelsen, således at man

–

stedet for at opremse direktiverne

–

oplister de produkttyper, der er omfattet af

loven. Det medfører ingen ændring i forhold til, hvilke produkttyper der er omfattet

af loven.

Med den foreslåede ændring vil loven alene gælde, hvis der er udstedt EU-

direktiver eller EU-forordninger om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

om de oplistede produkttyper.

Det betyder, at en senere ændring af

formen

af EU-reguleringen

–

fx at der i for-

bindelse med en ændring af indholdet i et EU-direktiv om en af de nævnte produkt-

typer i stedet udstedes en forordning på området

–

ikke længere forudsætter en

lovændring.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, sker der ingen ændringer i,

hvilke produkttyper m.v. der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det er kun nye direktiver og forordninger om produkttyper m.v., der allerede

omfattet af loven, der vil kunne gennemføres og håndhæves uden en lovændring.

Det vil

ikke

være muligt at implementere direktiver eller håndhæve forordninger,

der indeholder

nye

produkttyper m.v., uden at ændre loven.

Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3

Kapitel 2 i den gældende lov om indretning m.v. af visse produkter indeholder krav

til fabrikanter m.fl. af produkter, der er omfattet af loven. Disse forpligtelser er

også reguleret i forordningerne om hhv. personlige værnemidler og tovbaneanlæg.

Forordninger gælder direkte i medlemsstaterne, og det er i strid med EU-retten at

have bestemmelser i national lovgivning, der regulerer de samme forhold, som er

reguleret i forordningerne. Det vil derfor være i strid med EU-retten at have natio-

nal lovgivning, som regulerer fx forpligtelser for fabrikanter af personlige værne-

midler, efter forordning 425/2016 er trådt i kraft.

L 22 - 2017-18 - Bilag 4: Uddybning af lovforslagets betydning i forhold til nye forordninger og direktiver på lovens område, fra beskæftigelsesministeren

For at undgå denne dobbeltregulering er der i lovforslaget

–

den foreslåede § 3 a,

stk. 1

–

indsat en bestemmelse om, at kapitel 2 ikke gælder, når der er tilsvarende

bestemmelser i en forordning om produkttyper omfattet af loven.

Det medfører, at fx lovens § 6 om fabrikanters pligter ikke længere vil gælde for

fabrikanter af personlige værnemidler, når forordning 2016/425 om personlige

værnemidler træder i kraft. I stedet vil de nævnte fabrikanter skulle opfylde plig-

terne i forordningens art. 8.

Efter lovens kapitel 2 har beskæftigelsesministeren en række bemyndigelser til at

fastsætte nærmere regler om forpligtelser for bl.a. fabrikanter, importører og distri-

butører af de produkttyper, som er omfattet af loven. Bemyndigelserne giver

hjemmel til at gennemføre direktiverne om produkttyper omfattet af loven i be-

kendtgørelser, og fx at fastsætte sprogkrav til brugsanvisninger o.l.

I forordningerne kan der, som i de gældende direktiver, være enkelte, mindre om-

råder, som det overlades til medlemsstaterne at udfylde.

Da lovens kapitel 2 som følge af den nye § 3 a, stk. 1, ikke vil gælde for områder,

der er dækket af forordninger, vil beskæftigelsesministeren dermed ikke længere

have bemyndigelse til at fastsætte regler på de områder, hvor der hidtil har været en

bemyndigelse.

Det foreslås derfor i § 3 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om indretning m.v. på de nærmere bestemte områder, hvor det i en

forordning er overladt til medlemsstaterne at fastsætte regler

–

forudsat der er tale

om produkttyper, der er omfattet af loven.

Det forventes, at § 3 a, stk. 2, vil blive brugt til at udstede regler inden for de ram-

mer, som bemyndigelserne i kapitel 2 har. Fx har beskæftigelsesministeren i dag

efter § 6, stk. 2, i loven bemyndigelse til at fastsætte, hvilket sprog brugsanvisnin-

ger og overensstemmelseserklæringer skal være på, når de personlige værnemidler

bringes i omsætning i medlemsstaten. I forordningen om personlige værnemidler er

det overladt til medlemsstaterne at fastsætte, hvilket sprog brugsanvisninger og

overensstemmelseserklæringer skal være på, når de personlige værnemidler bringes

i omsætning i medlemslandet.

Da § 6 er en del af kapitel 2

–

som ikke gælder for områder, der er reguleret af

forordninger

–

vil ministeren ikke uden den foreslåede bemyndigelse i § 3 a, stk. 2,

kunne fastsætte sprogkravet til brugsanvisningerne.