Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 22 Bilag 4
Offentligt
1822154_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. november 2017
Til Beskæftigelsesudvalget
Under 1. behandlingen af mit lovforslag om ændring af lov om indretning m.v. af
visse produkter (L 22) udtrykte enkelte medlemmer af Beskæftigelsesudvalget be-
kymring over, at der med lovforslaget ikke længere skal ske en ændring af loven,
når EU ændrer et direktiv til en forordning. Derudover blev der udtrykt bekymring
i forhold til bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren (den foreslåede § 3 a) til at
udstede regler, der supplerer forordningerne, hvis forordningerne giver adgang til
at fastsætte sådanne nationale regler.
Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen, vil jeg gerne sikre transparens om for-
slag til nye EU-forordninger og direktivændringer, der kommer på lovens område,
og i forhold til hvordan bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren vil blive an-
vendt.
Derfor vil jeg fremover orientere Beskæftigelsesudvalget, når Beskæftigelsesmini-
steriet bliver bekendt med forestående forhandlinger i EU-regi om nye forordninger
eller direktivændringer om produkter mv. inden for lovens område. Derudover vil
jeg
når bemyndigelsesbestemmelsen bliver anvendt til at udstede regler, der sup-
plerer forordningerne
orientere Beskæftigelsesudvalget om indholdet af de nye
regler.
Behandlingen af EU's forslag til forordninger og direktiver sker efter den alminde-
lige EU-beslutningsprocedure i Folketingets Europaudvalg. Lovforslaget ændrer
ikke ved denne proces.
Jeg vedlægger et notat med en uddybning af lovforslagets betydning i forhold til
nye forordninger og direktiver på lovens område.
Venlig hilsen
J.nr. 20165000647
Troels Lund Poulsen