NOTAT
29. august 2017
Høringsnotat - Ændring af lov om indretning m.v. af
visse produkter
(Konsekvensændringer som følge af
EU-forordninger om tovbaner og personlige værnemid-
ler m.v.)
J.nr. 20165000647
SBT
HPB
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hø-
ringssvar vedrørende udkast til ændring af lov om indretning m.v. af visse produk-
ter.
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorgani-
sation, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Det Faglige Hus, Sam-
menslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, Lederne, KL, Danske Regioner,
Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-
mark, Frie Funktionærer, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producentforeningen,
Offshoresikkerhedsrådet, Certificerede Organers Forum, DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond, Energi og Olieforum, Aerosol Industriens Brancheforening.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter
(kursiv = ingen be-
mærkninger):
Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Lederne, Den Danske Akkrediteringsfond
og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Derudover er der modtaget høringssvar fra SIMAC (selvejende statslig uddannel-
sesinstitution for maritime uddannelser).
Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger til lovforslaget
DA har bemærkninger til § 17, stk. 2, i lovforslaget: DA-fællesskabet finder, at der
med ordlyden af bestemmelsen ikke i tilstrækkelig grad er fastsat kriterier for,
hvornår et produkt ”indebærer en risiko”, der gør det nødvendigt for myndigheden
at gribe ind. DA henviser til, at der i bemærkningerne til bestemmelsen anvendes
begrebet ”fare” og ikke ”risiko” som i bestemmelsens ordlyd. DA anfører, at det
bør stå klart, at et påbud efter bestemmelsen ikke alene kan bero på et skøn, uden
en nærmere kvalificering af risikoen for, at en farlig situation opstår, samtidig med
en kvalificering af graden af den fare, produktet måtte frembyde.
DA bemærker endvidere, at kun visse af de forordninger og direktiver, loven om-
fatter, indeholder en bestemmelse om, at myndighederne i medlemsstaterne skal
have hjemmel til at træffe foranstaltninger til at udstede påbud vedrørende produk-