Retsudvalget 2017-18
L 219
Offentligt
1896210_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2018
Insolvensretskontoret
Asger G. Aagaard
2018-0037-0022
715785
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Tildækningsforbud) (L 219), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 219 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om regeringens lovforslag kriminaliserer et større eller mindre område, har en større eller mindre straframme og er mere eller mindre vidtgående end de love, der i Frankrig, Belgien og Østrig forbyder tildækning i det offentlige rum, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 (L 219) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om regeringens lovforslag kriminaliserer
et større eller mindre område, har en større eller mindre straf-
ramme og er mere eller mindre vidtgående end de love, der i
Frankrig, Belgien og Østrig forbyder tildækning i det offentlige
rum?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Udenrigs-
ministeriet sendt en høring til de danske repræsentationer i Frankrig, Bel-
gien og Østrig.
For så vidt angår Frankrig har Justitsministeriet fra den danske repræsenta-
tion i Paris modtaget følgende bidrag baseret på oplysninger fra det franske
justitsministerium:
”I
Frankrig er det forbudt at tildække ansigtet i offentligheden (f.eks.
på gaden), på offentligt tilgængelige steder (f.eks. i en butik, en bank,
en biograf), eller på offentlige institutioner (f.eks. et rådhus, en bane-
gård eller en skole). Det er til gengæld tilladt at tildække ansigtet på
private steder, f.eks. i ens hjem. Forbuddet gælder dog ikke i følgende
tilfælde:
- Hvis tildækningen af ansigtet sker med henblik på opfyldelse af
lovkrav, f.eks. en styrthjelm under kørsel af en motorcykel.
- Hvis den skyldes helbredsmæssige årsager eller anvendes i en ar-
bejdsmæssig sammenhæng.
- Hvis den anvendes i forbindelse med sportsbegivenheder, fester
eller kunstneriske arrangementer.
Overtrædelse af forbuddet straffes med en bøde på op til 150 Euro.
Der kan også pålægges deltagelse i et medborgerskabskursus (stage
de citoyenneté).
Den som tvinger andre til at bære ansigtstildækkende beklædning, kan
straffes med op til 1 års fængsel og en bøde på op til 30 000 Euro.
Hvis ofret er en mindreårig, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år og
bøde op til 60 000 Euro.”
For så vidt angår Belgien har Justitsministeriet fra den danske repræsenta-
tion i Bruxelles modtaget følgende bidrag baseret på oplysninger fra det bel-
giske justitsministerium:
”Ved
indførelse af belgisk lov af 1.
juni 2011, som har til formål ”at
forbyde, at beklædningsstykker, der fuldstændigt eller overordnet set
skjuler ansigtet,
bæres i det offentlige rum”
tilføjes en ny artikel med
2
L 219 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om regeringens lovforslag kriminaliserer et større eller mindre område, har en større eller mindre straframme og er mere eller mindre vidtgående end de love, der i Frankrig, Belgien og Østrig forbyder tildækning i det offentlige rum, til justitsministeren
nr. 563bis til den belgiske straffelov. Loven tilføjer desuden visse æn-
dringer til art. 119bis af den ”nye kommunallov” af 1988.
Lovens art. 2 giver via tilføjelsen af den nye artikel til straffeloven
mulighed for at definere tildækning af ansigtet som en forbrydelse
(criminal offence). I modsætning til tidligere, hvor lokale reglementer
udelukkende gav mulighed for at udstede administrative sanktioner
(bøder), kan forbuddet altså nu håndhæves via straffeloven.
[…]
Tildækningsforbuddet gør det muligt at straffe personer, der bevæger
sig med ansigtet helt eller delvist tildækket i det offentlige rum, og
dermed ikke kan identificeres, med en bøde på mellem 15-20 euro
og/eller fængselsstraf på 1 til 7 dage. Personer, der opholder sig i det
offentlige rum med tildækket ansigt pga. arbejdsreglementer, eller
som har fået speciel tilladelse til det i forbindelse med festligheder, er
undtaget forbuddet.
Bødestraffene skal (i øjeblikket) ganges med factor 8, hvilket betyder
at bøderne reelt vil ligge på mellem 120 og 200 euro.”
For så vidt angår Østrig har Justitsministeriet fra den danske repræsentation
i Wien modtaget følgende bidrag baseret på oplysninger fra det østrigske
indenrigsministerium:
”Formålet med det østrigske tildækningforbud (”Anti-Gesichts-
verhüllungsgesetz”),
jf. § 1, er at
fremme integrationen ved at styrke
deltagelsen i samfundet samt at sikre en fredelig sameksistens i Østrig.
I denne forbindelse anses integration for at være en proces, som ved-
rører hele samfundet, og som afhænger af alle borgeres medvirken og
beror på personlig interaktion.
Grundlæggende foreligger der en overtrædelse af forbuddet, når den
enkeltes ansigtskendetræk i det offentlige rum tildækkes i et sådant
omfang, at disse ikke længere er genkendelige. Overtrædelse af for-
buddet medfører som udgangspunkt bødestraf på op til 150 euro, jf. §
2, stk. 1. Der gælder hertil en række undtagelser, herunder for en
række erhverv for hvilke tildækning er professionelt begrundet, jf. §
2, stk. 2.”
3