Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 216 Bilag 1
Offentligt
1875687_0001.png
NOTAT
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 17-1161-000001
Den 28. februar 2018
Notat om høringssvar fra ekstern høring
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.)
Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 26. januar 2018 med frist for afgivelse af
høringssvar den 21. februar 2018.
Der er modtaget høringssvar fra:
- Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 1
- Danmarks Jægerforbund, jf. pkt. 2
- Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 3
- Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 4
Høringssvar
1. Bæredygtigt Landbrug
1.1
Der bør desuden tages højde for, at mange af de
landmænd, der allerede har været med i ordningen
om de målrettede efterafgrøder de foregående år,
bliver afskåret fra kompensationsordningen, da en
del har ramt loftet for de minimis støtte på 15.000
EUR på tre år. Hvis der ikke er helt styr på
kompensationsordningen, bør et eventuelt
obligatorisk krav vente til alle har haft mulighed for
at kunne melde sig til den frivillige ordning med
kompensation.
Opfølgning
Giver ikke anledning til ændringer
Den opgjorte kvælstofindsats angivet i den
foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, for 2019 skal
opnås i 2019. Reglerne for de minimis-støtte
betyder, at støttebeløbet til en enkelt virksomhed
over en treårig periode ikke må overstige det, der
svarer til 15.000 Euro. Miljø- og Fødevareministeriet
er opmærksom på, at nogle landmænd kan risikere
at ramme loftet for de minimis-støtte i 2019. For at
imødegå denne problematik oprettes en ordning i
2020 for tilskudsmodtagere, som i 2019 har fået
tilskudssatsen nedsat som følge af de minimis-loftet.
Disse tilskudsmodtagere vil efter ansøgning i 2020
kunne få udbetalt den del af tilskuddet, som på
grund af loftet på de 15.000 Euro ikke blev udbetalt i
2019. Kontrollen af, om tilskudsmodtagerne
opfylder betingelserne for at få tilskuddet udbetalt,
vil finde sted i 2019, da det er i dette år, den fulde
indsats skal leveres.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet finder generelt, at der
er videnskabelig begrundelse for kvælstofindsatsen i
1.2
Bæredygtigt Landbrug mener, at det er helt
uacceptabelt, at man fortsætter med
kvælstofbegrænsning for at opnå god tilstand i
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lfst.dk
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0002.png
vandmiljøet, selvom et hold af internationale
forskere entydigt anbefaler, at der særligt skal
fokuseres mere på fosfor og forholdet mellem N og
P.
1.3
Den internationale kvælstofevaluering er tydelig i sit
sprog. Helt overordnet viser forskerevalueringen, at
man ikke kan fokusere på enkelte stressfaktorer (fx
begrænsning af N). Man bør derimod inddrage
mange stressfaktorer (N, P, forholdet mellem N og P,
vandstrømning, temperatur, saltindhold, m.v.).
1.4
Ifølge forskerevalueringen bygger en del af N-
begrænsningerne i vandområdeplanerne på en tænkt
sammenhæng mellem lysdæmpning og N-
begrænsninger (som et udtryk for klorofyl a
koncentrationen). Forskerevalueringen konkluderer
dog, at sammenhængen er videnskabeligt forkert og
lysdæmpning herudover ikke er interkalibreret. Det
fagligt og juridisk korrekte er at bruge klorofyl a, der
er interkalibreret. Ålegræs bruges i vandplanerne
som indikatorart. Evalueringen anbefaler at bruge
hele artsfamilien, som ålegræs er en del af som
indikatorart. Havde man gjort det, så ville man
(formentlig) allerede have opnået målopfyldelse en
række steder.
1.5
Ifølge evalueringen er der en række steder, hvor selv
100 % reduktion af landbaseret N, ifølge modellerne
ikke vil resultere i opnåelse af god økologisk tilstand.
De danske forskere kan ifølge evalueringen ikke
forklare dette fænomen. Denne åbenlyse mangel ved
modellen taler for sig selv. Modellen viser sig direkte
at være forkert og uanvendelig.
1.6
God økologisk tilstand bør vurderes om sommeren.
Deri er der måske ikke så meget nyt, men det
bekræftes af evalueringen. Alligevel bygger
vandplanerne på årsgennemsnit i N-tilførsel og ikke
sæsonudsving. Der er markant mere N i
vinterhalvåret fra landbruget sammenlignet med
sommeren. Denne præmis er afgørende for at
fastlægge MAI (Maximum Allowable Input).
1.7
Det fremgår ligeledes af forskerevalueringen, at
fosfor inddrages helt utilstrækkeligt i modellerne.
Forskerevalueringen slår fast, at fokus på både N og
P vil øge fleksibiliteten og føre til mere
omkostningseffektiv styring af næringsreduktion på
Vandområdeplanerne 2015-2021, hvilket en
evaluering gennemført i efteråret 2017 af et
internationalt ekspertpanel bakker op om.
Om baggrunden for vandområdeplanernes opgørelse
af indsatsbehovet for reduktion af udledning af
kvælstof til kystvandene kan følgende resumeres:
Af vandområdeplanerne fremgår, at en række
kystvande endnu ikke lever op til miljømålene. Der
er redegjort for, at tilstanden i kystvande er påvirket
af flere presfaktorer, herunder tilførsler af
næringsstoffer m.v. Analyser viser, at der samlet set
er behov for yderligere reduktion af
kvælstoftilførslen til kystvande, såfremt der skal
opnås god tilstand i disse. På den baggrund
fokuserer indsatsen i vandområdeplanerne for at
bringe kystvandene i god tilstand på at nedbringe
kvælstoftilførslen til kystvandene.
Vandområdeplanerne forholder sig ikke alene til
kvælstof som presfaktor. Miljøstyrelsen har således
som grundlag for vandområdeplan 2015-2021 (VP2)
fået foretaget flere udredninger med det formål at
vurdere effekten af en række andre presfaktorer som
fosfor, fiskeri, fysiske anlæg (sluser og dæmninger),
klapning, råstofindvinding og sejlads på opnåelse af
god økologisk tilstand. Også påvirkninger fra
miljøfarlige forurenende stoffer indgår i
vandområdeplanerne. Vandområdeplanernes
tilstandsvurderinger og beregnede indsatsbehov er
baseret på målinger og viden om økologiske og
fysisk-kemiske forhold i det marine miljø. For flere
af disse andre presfaktorer tager forvaltningen
allerede i dag hensyn til det marine miljø, og der er i
uddybende baggrundsrapporter, udarbejdet til
vandområdeplanerne, redegjort for betydningen af
disse presfaktorer. Disse baggrundsrapporter er
offentliggjort samtidig med vandområdeplanerne (se
Miljøstyrelsens hjemmeside).
Der indhentes forskningsbaseret viden om andre
presfaktorer end næringsstoffer, som kan påvirke
kystvandenes miljøtilstand, med henblik på at
effekten af disse presfaktorer kan inddrages i
vandområdeplanerne.
Det internationale ekspertpanel afsluttede i oktober
2017 en evaluering af de marine kvælstofmodeller,
2
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0003.png
disse områder. I den forbindelse fremhæves det i
evalueringen, at den statistiske model maskerer
fosfors betydning.
1.8
Bæredygtigt Landbrug har tidligere lavet en udførlig
gennemgang af den internationale evaluering i
forbindelse med høring over ny
husdyrgødningsbekendtgørelse, hvorfor
høringssvaret vedrørende
husdyrgødningsbekendtgørelsen er vedhæftet som
bilag.
som er blevet anvendt som en del af det faglige
grundlag for vandområdeplanerne 2015-2021. Fra
evalueringsrapporten fremgår af konklusionen,
afsnit 10, bl.a. følgende (uddrag om
kvælstofindsatsbehovet):
Panelet bakker op om, at der er fokus på at
reducere kvælstofudledningen fra diffuse
kilder.
De beregnede indsatsbehov er baseret på solid
videnskabelig evidens og modeltilgange på et
generelt højt niveau, og panelet finder det
positivt at der kun er anvendt
”ekspertvurderinger” i meget begrænset
omfang.
Det beregnede landsgennemsnitlige
indsatsbehov forekommer at være et robust
mål for hvad der er nødvendigt og stemmer
godt overens med uafhængigt beregnede
indsatser i lignende områder.
1.9
Aarhus Universitet har desuden genberegnet på
referencepunktet for vandplanerne, som er
miljøtilstanden i år 1900. Forskerne er nu kommet
frem til, at udledningen fra landbrugsarealernes
rodzone i forhold til grundvand er den samme i dag
som dengang – også det bør slå igennem i revisionen
af vandmiljøplanerne og i den målrettede
kvælstofregulering. Selvfølgelig skal nyeste viden
bruges, når en regulering gennemføres, og eftersom
den nyeste viden viser, at udledningen af kvælstof i
år 1900 er højere end hidtil antaget, skal et eventuelt
reduktionskrav også rettes til.
De opgjorte indsatsbehov vurderes at være
nødvendige, men er ikke nødvendigvis
tilstrækkelige.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljøtilstanden i kystvandene i Danmark i perioden
omkring år 1900 anses for at repræsentere en
referencesituation i kystvandene. Det internationale
ekspertpanel bag evalueringen af de marine
modeller bag vandområdeplanerne bakker op om
denne vurdering.
Ekspertpanelet finder desuden, at der ligger
kvalificerede videnskabelige undersøgelser bag de til
vandområdeplanerne anvendte estimater af år 1900
belastningen, som ligger til grund for fastlæggelsen
af klorofylreferenceværdier. Resultaterne stemmer
godt overens, når man sammenligner med resultater
fra andre baltiske havområder. Anvendelsen af
belastninger omkring 1900 er ifølge ekspertpanelet
en international standard.
Aarhus universitet (AU) har i 2017 genbesøgt
universitetets estimater af den danske år
1900 belastning af kystvandene brugt til
vandområdeplanerne. Resultaterne heraf foreligger
ved rapport fra AU. "ESTIMATION OF NITROGEN
3
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0004.png
CONCENTRATIONS FROM ROOT ZONE TO
MARINE AREAS AROUND THE YEAR 1900;
Scientific Report from DCE – Danish Centre for
Environment and Energy, No 241, 2017".
Resultaterne af denne undersøgelse peger ikke
entydigt i retning af om år 1900 belastningen
anvendt i vandområdeplanerne ville være større eller
mindre, hvis de nye oplysninger fra AU måtte
anvendes. Der er forhold som peger i begge
retninger. En nærmere afklaring heraf forventes
udredt forud for næste generation af
vandområdeplanerne på baggrund af yderligere
videnskabelige undersøgelser.
1.10
Som det også fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er afstrømningen størst i
efterårsperioden og henover vinteren, fordi jorden i
denne periode vandmættes, og derved sætter gang i
afstrømningen. Som Bæredygtigt Landbrug
gentagende gange har forsøgt at oplyse både
ministerie og styrelser om, er det netop vigtigt at
sørge for at afvandingen fungerer til glæde for både
landbrug og natur.
Myndighedernes tilbageholdenhed i forhold til
vedligeholdelse af vores vandløb medfører netop, at
vandet bliver stående på markerne, altså jorden
vandmættes. De sidste par år har det resulteret, i at
marker beliggende nærmest vandløb og for den sags
skyld også længere væk fra vandløb, har stået under
vand det meste af året og altså ikke kun i efteråret og
vinterperioden.
Forsumpede planter optager ikke tilstrækkelig med
næringsstoffer og en afvanding, der fungerer, ville
desuden reducere fosforudledningen til vandmiljøet.
Giver ikke anledning til ændringer
Når det drejer sig om vedligeholdelse af vandløb,
fremgår det af vandløbslovens formålsbestemmelse
(§ 1), at det tilstræbes at sikre, at vandløb kan
benyttes til afledning af vand. Fastsættelse og
gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal
ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige
krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i anden
lovgivning.
Ifølge vandløbsloven påhviler vedligeholdelsen af de
offentlige vandløb vandløbsmyndighederne, dvs.
kommunerne, jf. lovens § 31, og vedligeholdelsen af
de private vandløb bredejeren, jf. lovens § 35. Ca.
20.000 km af de ca. 75.000 km åbne, danske
vandløb er offentlige vandløb. Den øvrige del er
private.
Det følger af vandløbslovens § 27, at vandløbene skal
vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs
skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
Skikkelsen eller vandføringsevnen er for de
offentlige vandløbs vedkommende fastsat i
regulativet, jf. § 12, stk. 1, nr. 1.
Udover bestemmelser om skikkelse eller
vandføringsevne skal regulativerne indeholde
bestemmelser om vedligeholdelse af det enkelte
vandløb, fx om tidspunkt og omfang af fjernelse af
aflejret sediment og grødeskæring. Bestemmelserne
om vedligeholdelse skal være fastsat sådan, at
gennemførelse af vedligeholdelsen vil sikre den
fastsatte skikkelse eller vandføringsevne.
Det følger endvidere af vandløbslovens § 54 a, at
4
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0005.png
bliver vandløbsmyndigheden opmærksom på et
ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige
forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om
forhold af ganske underordnet betydning. Det
gælder også i forhold til opfyldelse af kravene til
vedligeholdelse af vandløbene.
Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at
de udfordringer, der følger af øgede vandmængder,
herunder øget grundvandsstand, udgør et problem
for både by og land. Miljø- og fødevareministeren
har af samme årsag nedsat et ekspertudvalg, der lige
før jul leverede en række anbefalinger i forhold til de
klimaudfordringer, der er vandløbsrelaterede. Miljø-
og Fødevareministeriet er i gang med at vurdere,
hvordan anbefalingerne kan omsættes til handling.
1.11
Den målrettede kvælstofregulering er påtænkt
kompenseret igennem de minimis ordningen i 2019.
Eftersom de målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018
også blev kompenseret igennem de minimis
ordningen, er der mange der vil overskride loftet på
15.000 EUR på tre år. Dette kan medføre, at
lodsejere kan blive afskåret fra at være med i
ordningen, selvom de gerne ville bidrage med
efterafgrøder. Et eventuelt obligatorisk krav ville
derfor meget vel kunne blive betragtet som
ekspropriation.
1.12
Hvis det bliver et problem at få opfyldt kravet om
efterafgrøder og andre kvælstofreducerende tiltag,
bør det overvejes, om det er rimeligt at lave et
obligatorisk krav, hvis ikke det har været muligt for
alle at være med i den frivillige ordning. Et eventuelt
obligatorisk krav bør først overvejes, når
kompensationsordningen er helt på plads og alle har
haft mulighed for at være med i den frivillige
ordning. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis
kompensationen foregår igennem
landdistriktsmidlerne uden loft over tilskuddets
størrelse.
Giver ikke anledning til ændringer
Se pkt. 1.1.
Den foreslåede ordning om krav om etablering af
efterafgrøder i særlige områder vil i almindelighed
kunne indføres som erstatningsfri regulering. Miljø-
og Fødevareministeriet kan ikke udelukke, at der i
enkelte tilfælde vil være tale om et ekspropriativt
indgreb. Det er domstolene, der vil afgøre, om det er
tilfældet.
Giver ikke anledning til ændringer
Den målrettede regulering i 2019 bidrager til at
imødegå forringelser af miljøtilstanden af kystvand
og grundvand. I henhold til EU’s regler er det derfor
ikke er muligt at kompensere den målrettede
regulering i 2019 med landdistriktstøtte eller at få
notificeret en støtteordning efter EU’s
statsstøttebestemmelser. De minimis-støtte er
således den eneste mulighed for at kompensere
erhvervet i 2019.
I forhold til landmænd, der er i risiko for at ramme
de minimis-loftet i 2019, etableres en løsning til at
håndtere dette, jf. pkt. 1.1.
Giver ikke anledning til ændringer
Der henvises til bemærkningerne under pkt. 1.1 og
1.12.
1.13
Det virker som om, at man generelt klassificerer
forskellige kompensationsordninger som de
minimis, ikke fordi det er nøjere vurderet om den
5
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0006.png
enkelte kompensation i en juridisk forstand er
statsstøtte, men snarere fordi det er en simpel og
enkel måde at komme uden om at tage stilling til
dette. Det er et problem, fordi mange af de indgreb,
der har været igennem tiderne ikke er generel
erstatningsfri regulering, men derimod er et indgreb
i ejendomsretten, og derfor bør udløse direkte
erstatning til lodsejer.
1.14
Det er vigtigt at det sikres, at et eventuelt overskud i
forhold til andre ordninger om efterafgrøder,
herunder pligtige-, MFO- og husdyrefterafgrøder,
indregnes ved et eventuelt obligatorisk krav om
målrettede efterafgrøder. Dette fremgår ikke helt
klart i høringen, hvilket bør præciseres.
Giver ikke anledning til ændringer
Arealer, der skal anvendes til opfyldelse af et
eventuelt krav om obligatoriske målrettede
efterafgrøder kan ikke samtidig anvendes til
opfyldelse af andre krav. Årsagen hertil er, at det
skal kunne sikres, at den kvælstofeffekt, der opnås
ved etableringen af efterafgrøderne, ikke allerede er
talt med i opfyldelsen af andre
direktivforpligtigelser.
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i
bemærkningerne til lovforslaget, at efterafgrøderne i
denne ordning ikke kan kombineres med
efterafgrøder etableret med henblik på opfyldelse af
andre efterafgrødekrav.
Giver ikke anledning til ændringer
Arealer med efterafgrøder, der skal indgå i
opfyldelsen af et eventuelt obligatorisk krav, kan
ikke samtidig indgå i opfyldelsen af krav om udlæg
af miljøfokusområder.
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i
bemærkningerne til lovforslaget, at efterafgrøderne i
denne ordning ikke kan kombineres med
efterafgrøder etableret med henblik på opfyldelse af
andre efterafgrødekrav.
1.15
Det bør også fremgå, om et eventuelt krav om
obligatoriske efterafgrøder efter den målrettede
kvælstofregulering kan opfyldes med et overskud af
efterafgrøder i den situation, at en bedrift ønsker at
opfylde MFO-kravet udelukkende med efterafgrøder.
I den situation har bedriften et overskud af
efterafgrøder, fordi kravet til pligtige efterafgrøder er
mindre end kravet til MFO-efterafgrøder, hvis MFO-
kravet ønskes opfyldt udelukkende af efterafgrøder.
Dette overskud bør kunne tælle med i opgørelsen af
de obligatoriske målrettede efterafgrøder, særligt
hvis MFO-efterafgrøderne anlægges indenfor et
ID15-område, hvor det vurderes, at behovet for
efterafgrøder ikke er opfyldt ved de frivillige
efterafgrøder.
1.16
Såfremt en bedrift bliver trukket i gødningskvote på
grund af manglende efterafgrøder i et bestemt ID15-
område, betyder det ikke nødvendigvis, at det netop
er i det pågældende ID15-område, der bliver sparet
på gødningen. Det virker derfor helt ulogisk, hvis et
obligatorisk krav ikke kan opfyldes ved at etablere
efterafgrøder et andet sted, end netop indenfor
ID15-området.
Giver ikke anledning til ændringer
Grundlaget for den målrettede regulering er, at
virkemidlerne, herunder efterafgrøder, skal
udlægges i de områder, hvor der er et indsatsbehov.
Dette gælder også et evt. obligatorisk krav.
Med Aftalen om målrettet regulering af 16. januar
2018 er det dog besluttet, at hvis der mangler
6
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0007.png
1.17
Når MFO går ud på at sikre biodiversiteten, bør
efterafgrøder – uanset hvilken ordning de etableres
efter – kunne tælles med i opgørelsen over de 5 %
MFO-arealer, der kræves på en bedrift.
efterafgrøder i et bestemt ID15-område, så sker der
en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote, på
trods af at kvælstofkvoten opgøres på bedriftsniveau.
Dette er der taget højde for i beregningen af
indsatsbehovet.
Giver ikke anledning til ændringer
Som følge af Fødevare- og Landbrugspakken er der
kalkuleret med en kvælstofeffekt af en del af MFO-
opfyldelsen. Hvis målrettede efterafgrøder samtidig
kan anvendes som MFO-efterafgrøder, vil MFO-
kravet ikke bidrage med den kvælstofeffekt, der er
kalkuleret med i Fødevare- og Landbrugspakken.
Giver ikke anledning til ændringer
2. Danmarks Jægerforbund
2.1
Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at der
indføres målrettede virkemidler i dansk
miljøregulering.
2.2
Som nævnt i tidligere høringssvar bekymrer det
fortsat Danmarks Jægerforbund, at både ordningen
med målrettede efterafgrøder samt ordningerne med
MFO og pligtige efterafgrøder, giver landmænd ret
til at destruere og nedpløje efterafgrøderne
henholdsvis den 20. og 27. oktober til trods for, at
der på dette tidspunkt stadig kan være vækst i
efterafgrøderne.
Giver ikke anledning til ændringer
Fristerne vedrørende etablering og destruktion af
efterafgrøder fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
For at sikre størst mulig ensartethed mellem de
forskellige efterafgrødeordninger er det hensigten at
fastsætte samme regler vedrørende destruktion af
efterafgrøderne som dem, der kendes fra
plantedækkebekendtgørelsen.
Reglerne vedrørende tidligste dato for destruktion af
efterafgrøderne skal sikre, at efterafgrøderne opnår
en tilstrækkelig høj kvælstofeffekt. Det står dog
landmanden frit for at lade efterafgrøderne ligge på
arealet i længere tid.
Giver ikke anledning til ændringer
Indsatsbehovet i den målrettede regulering er alene
fastsat ud fra behovet for kvælstofreduktion i de
enkelte områder.
2.3
Når der indføres virkemidler som efterafgrøder, bør
det sikres at sådanne virkemidler leverer den størst
mulige multifunktionelle effekt for samfundet.
Derfor kan det undre, at lovgivningen ikke tager
højde for, at efterafgrøder også skal have maksimal
effekt på biodiversitet, og vildtets fødegrundlag.
2.4
Danmarks Jægerforbund foreslår, at efterafgrøder
tidligst må destrueres efter 1. februar, da de henover
vinteren kan give både dækning og føde til vildtet.
Danmarks Jægerforbund mener desuden, at
gældende frist for destruktion af efterafgrøder i majs
bør fastholdes.
3. Danmarks Naturfredningsforening
Giver ikke anledning til ændringer
Se pkt. 2.2.
7
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0008.png
3.1
Danmarks Naturfredningsforening bakker op
omkring tankerne om en målrettet regulering af
landbrugets anvendelse af kvælstof og fosfor.
Danmarks Naturfredningsforening kan derfor støtte
lovforslaget generelt og de principper det hviler på.
Danmarks Naturfredningsforening vil dog påpege
enkelte dele af lovforslaget, som foreningen ikke
finder hensigtsmæssigt i forhold til miljøeffekt og
udnyttelsen af knappe ressourcer.
3.2
Dette gælder således lovforslagets punkt 5 og 6 (§ 11,
stk. 7, 1. pkt. og 2. pkt.), hvor ordlyden
”miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald”
ændres til: ”forbrændingsanlæg eller til et bræn-
dingsanlæg”. Danmarks Naturfredningsforening
finder det stærkt betænkeligt, at der ved anlæg som
skal afbrænde husdyrgødning, fremover ikke stilles
miljøkrav. Da husdyrgødning kan indeholde store
mængder klor, kan en forbrænding ved lave
temperaturer føre til dannelse af dioxiner, og det kan
fremover ske i stort omfang, uden at der vil være
nogen form for kontrol. Skal der endelig gives
mulighed for afbrænding af husdyrgødning, mener
Danmarks Naturfredningsforening, at der skal stilles
krav i form af typegodkendelse, som sikrer mod
dannelsen af dioxiner, emission af
kvælstofforbindelser og som sikrer at især fosfor
bevares i en form, der er umiddelbart
plantetilgængelig.
3.3
Danmarks Naturfredningsforening skal også påpege
det uheldige i bestemmelserne i gødskningslovens §
18 b stk. 3, hvor det bliver muligt at udskyde en del
af en virksomheds efterafgrødekrav, hvis det
overstiger et af ministeren fastsat niveau. Dette vil
gøre det umuligt at opnå de krævede reduktioner i
udledningen til de vandområder som har meget
store reduktionskrav, og vil blot betyde at der
skubbes en bølge af udskudte efterafgrødekrav frem
til det næste år. Danmarks Naturfredningsforening
savner en valid redegørelse for, hvordan man så vil
sikre målopfyldelse i disse vandområder, da flere
analyser jo har vist, at der skal ske en massiv
anvendelse af arealbaserede virkemidler i disse
oplande. Dette vil ikke være muligt med et loft på en
reduktion af kvælstofkvoten på max. 20 %.
Giver ikke anledning til ændringer
Giver ikke anledning til ændringer
Brændingsanlæg til brænding af husdyrgødning som
brændsel er reguleret i Kommissionens
gennemførselsforordning. Af forordningen fremgår
tekniske krav, som brændingsanlæggene skal leve op
til for at kunne blive godkendt af den nationale
kompetente myndighed. Brændingsanlæggene skal
bl.a. leve op til de i forordningen fastsatte
emissionsgrænseværdier.
Giver ikke anledning til ændringer
Det fremgår af lovens bemærkninger (gældende ret
til § 18 b, stk. 3), at:
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den
enkelte virksomhed ikke bliver pålagt et målrettet
efterafgrødekrav, der er større end, hvad der ville
svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote.
Samt, at det er: ...en
forudsætning for reduktionen
af virksomhedens individuelle efterafgrødekrav
efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, at det ikke får
negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet
i det eller de pågældende ID15-områder. Såfremt
der viser sig et behov for etablering af efterafgrøder
i større omfang for den enkelte virksomhed, end
hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil
gødskningslovens § 18 a, stk. 3, kunne anvendes til
8
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0009.png
at fastsætte regler om overførsel af et mindre
indsatsbehov til den følgende planperiode, således
at virksomhedens samlede kvælstofkvote ikke
reduceres mere end 20 pct.
4. Landbrug & Fødevarer
4.1
Med de foreslåede ændringer af gødskningsloven
bliver det muligt fra 1. januar 2019 at iværksætte
første del af den målrettede kvælstofregulering, som
fremgår af aftalen om en Fødevare- og
landbrugspakke af 22. december 2015, og Aftale om
målrettet regulering indgået den 16. januar 2018 af
regeringen og Dansk Folkeparti.
Fødevare- og landbrugspakken bygger på en række
initiativer, som gør, at aftalen rummer et
miljøregnskab med et grønt plus. Landbrug &
Fødevarer er enige i, at fremtidens miljøregulering
skal bygge på et højt beskyttelsesniveau.
4.2
Landbrug & Fødevarer finder, at det er positivt, at
der åbnes op for flere virkemidler end efterafgrøder
alene.
4.3
Landbrug & Fødevarer finder, at det er afgørende, at
listen over virkemidler, som der kan ydes tilskud til,
bør inkludere virkemidler, som allerede nu har en
anerkendt kvælstofreducerende effekt både i forhold
til overfladevand og grundvand. Dette gælder bl.a.:
Plantedække efter ompløjning af kløvergræs
Dyrkning af græs udlagt forår, grønkorn + udlæg,
helsæd + udlæg, vårbyg + udlæg, majs + udlæg
kan reducere udvaskningen i aftagende
rækkefølge efter ompløjning af kløvergræs. Dette
virkemiddel bør indgå som alternativ til
efterafgrøder.
Sædskifte med flerårige afgrøder
Sædskiftet har stor betydning for udvaskningen.
Flerårige afgrøder eller etårige afgrøder med
stort kvælstofoptag om efteråret reducerer
udvaskningen. Dette virkemiddel bør indgå som
alternativ til efterafgrøder.
Nitrifikationshæmmere i gylle forud for majs og
kartofler
På grovsandet jord kan der i nedbørsrige forår
ske en udvaskning i forår/forsommerperioden.
Den kan delvis undgås ved brug af
nitrifikationshæmmere. Det er mest aktuelt i
majs og kartofler, hvor optagelsen i forår er
Giver ikke anledning til ændringer
Giver ikke anledning til ændringer
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet takker Landbrug &
Fødevarer for de konkrete forslag til nye virkemidler.
Forslagene vil indgå i arbejdet med et nyt
virkemiddelkatalog, og det vil i den forbindelse blive
evalueret, om virkemidlerne skal kunne bringes i
anvendelse i den målrettede regulering.
9
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0010.png
langsom. Men også i vårbyg er der effekt i nogle
år. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle
bør derfor indgå som virkemiddel.
Udbringning af fast husdyrgødning før
efterafgrøder eller efter 1. november på ler og 1.
februar på sandjord
I dag udbringes en del fast husdyrgødning om
efteråret forud for vintersæd. Udbringning af fast
husdyrgødning før efterafgrøder eller efter 1.
november på ler og 1. februar på sandjord
reducerer udvaskningen. Dette virkemiddel bør
indgå som alternativ til efterafgrøder.
4.4
Samtidig bør der ske en revidering af
omregningsfaktoren for tidlig såning og
braklægning, som beskrevet i Landbrug &
Fødevarers høringsbrev til
Plantedækkebekendtgørelsen af 13. december 2017,
således at omregningsfaktorerne afspejler den
faglige viden.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet kontaktede i 2017
Aarhus Universitet vedrørende de fastsatte
omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og
alternativer. Der er ikke på baggrund af denne dialog
fundet anledning til at justere den gældende
omregningsfaktor for braklægning. For så vidt angår
omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tidlig
såning af vintersæd afventer Miljø- og
Fødevareministeriet resultaterne fra
forskningsprojektet VIRKN. Disse resultater vil
indgå i en evaluering af den fastsatte
omregningsfaktor. Ministeriet kan orientere om, at
der i fastsættelsen af omregningsfaktorerne mellem
efterafgrøder og alternativer indgår en række
parametre, herunder et skøn af dødvægten af de
enkelte virkemidler (udbredelsen af virkemidlerne,
inden de indføres som alternativ til efterafgrøder).
Giver ikke anledning til ændringer
Se pkt. 1.1.
4.5
Det fremgår, at der er tale om en national
tilskudsordning, som etableres under
de minimis-
reglerne. Idet, at det er tredje år i træk, at man har
tilskudsordning under
de minimis-reglerne,
vil der
være et betydeligt antal jordbrugere, som vil blive
fraholdt at modtage støtte, idet de samlet set over de
tre år rammer
de minimis
loftet. Det vil særligt være
uacceptabelt og i modstrid med Fødevare- og
Landbrugspakken, hvis landmænd fraholdes tilskud
og efterfølgende pålægges et obligatorisk krav.
4.6
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at
landmændene generelt er meget interesserede i at
indgå frivillige aftaler om kvælstofreducerende
virkemidler. Det er Landbrug & Fødevarers
vurdering, at der næppe bliver behov for at tvinge
væsentlige arealer med yderligere efterafgrøder
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Landbrug
& Fødevarers bemærkning.
Den detaljeringsgrad, der anlægges i forbindelse
10
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0011.png
igennem. Dette afhænger dog af den
detaljeringsgrad, der anlægges, når målopfyldelsen
betragtes.
4.7
Den rummelige og tidslige usikkerhed, som det
faglige grundlag bygger på ved de anvendte
modeller, gør, at man må anlægge en tilsvarende
passabel betragtning i efterafgrødernes placering i
tid og rum. Landbrug & Fødevarer vurderer
herunder, at det vil være relevant at medregne
effekter fra nabo-ID15-oplande i forhold til
grundvandsindsatsen og tillade forskydninger
mellem år.
med målrettede efterafgrøder, når målopfyldelsen
betragtes, er på ID15-niveau.
Giver ikke anledning til ændringer
I 2018 vil der ikke som i 2017 være en risiko for at
nogle ID15-områder indenfor et kystvandopland
ansøger om flere efterafgrøder end planlagt, da der i
2018 indgår en ”reserveret” grundvandindsats (antal
hektar efterafgrøder) til netop de ID15-områder,
som har et indsatsbehov, og derfor er der ikke
mulighed for at placere en større indsats i andre
områder end dem, der har behovet. På den baggrund
er det ikke relevant i 2018 at beregne nabo-effekter
fra ID15-områder, som det var i 2017, hvor der var
risiko for at der blev ansøgt om flere efterafgrøder
end behov for.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Landbrug
& Fødevarers bemærkning.
4.8
Det fremgår af forslaget, at der i 2018 skal ske en
revurdering af marginaludvaskningen. Landbrug &
Fødevarer synes, at det er positivt, at man løbende
inddrager nyeste faglige viden på området. Det bør
dog noteres, at størstedelen af indsatsen sker på
baggrund af udledningen af kvælstof til kystvandene,
og at en ændring af marginaludvaskningen også skal
medføre en opdatering af beregningerne af
retentionen. Retentionen af kvælstof er beregnet ud
fra forskellen mellem den beregnede udvaskning fra
rodzonen med N-les4 og den (delvist) målte
udledning til kystvandene. Udover konsekvenser af
ændringen fra N-les4 til N-les5 skal også indgå
registreringer af påvirkningen af udviklingen i
gødningsforbruget.
4.9
Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at der
nu tages konkrete initiativer til at tilpasse den
nationale lovgivning vedr. afbrænding af
husdyrgødning til fællesskabslovgivningen. En klar
dansk reguleringsramme for afbrænding af
husdyrgødning er en forudsætning for udvikling og
implementering af ny teknologi til at udnytte energi
og næringsstoffer i husdyrgødningen. Landbrug &
Fødevarer vil gøre opmærksom på, at hvis
afbrænding af husdyrgødning reelt skal være en
teknologisk mulighed, så kræver det en parallel
tilpasning af anden regulering, bl.a
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Imødekommes
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med Landbrug
& Fødevarer i, at den nationale lovgivning skal
tilpasses biproduktforordningens og
gennemførelsesforordningens muligheder for at
anvende husdyrgødning som brændsel. I den
forbindelse bemærkes det, at bemærkningerne til de
foreslåede bestemmelser herom i udkastet til
lovforslag er ændret efter den offentlige høring,
således at det nu fremgår, at også fjerkrægødning
kan afgives til forbrænding på et brændingsanlæg
uden for bedriften.
Miljø- og Fødevareministeriet er også enig med
11
 L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1875687_0012.png
4.10
Øvrige ændringer i husdyrbrugloven m.v.
Ingen kommentarer
Landbrug & Fødevarer i, at
husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser om
anvendelse af husdyrgødning som brændsel skal
tilpasses, hvilket vil indgå i den udgave af
husdyrgødningsbekendtgørelsen, der træder i kraft
den 1. august 2018.
Giver ikke anledning til ændringer
12