L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 216 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 216

Folketinget 2017-18

Fremsat den 5. april 2018 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække og forskellige andre love

(Målrettet kvælstofregulering m.v.)

§1

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 1

ændres »gødning og« til: »gødning,«, og efter »til‐

tag« indsættes: »og yde tilskud til foranstaltninger«.

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ændres »lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug.« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af

gødning m.v.«

§ 7, stk. 1,

indsættes som

nr. 4

»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til reduktion af

den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en

tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministe‐

ren i medfør af § 24 c.

5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for at an‐

vende de kvælstofreducerende virkemidler i særlige

områder, som virksomheden har indgivet ansøgning

om tilskud til inden udløbet af ansøgningsfristen for det

pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en til‐

skudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren

i medfør af § 24 c.«

§ 7 a

ophæves.

§ 11, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »miljøgodkendt anlæg, der

forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller til et bræn‐

dingsanlæg«.

§ 11, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »miljøgodkendt forbræn‐

dingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller brændingsan‐

læg«.

§ 18 a, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav om, at virk‐

somheder i særlige områder årligt skal etablere efterafgrø‐

der. Kravet skal i 2018 svare til en samlet kvælstofreduktion

på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande og 3.774 t kvæl‐

stof i rodzonen til både grundvand og kystvande, jf. dog stk.

2. For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofreduktion

på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 t kvælstof i

rodzonen til både grundvand og kystvande og yderligere 278

t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ved opgørelse af kravet efter stk. 1, fradra‐

ges den kvælstofreducerende effekt af kvælstofreducerende

virkemidler, der er anmeldt efter regler fastsat i en tilskuds‐

ordning etableret af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om kravet ef‐

ter stk. 1, herunder om afgrænsningen af de særlige områ‐

der, hvori efterafgrøderne skal placeres, om efterafgrødernes

nærmere placering i områderne, på hvor stor en del af virk‐

somhedens areal efterafgrøder skal etableres og om bereg‐

ningen heraf, om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som

efterafgrøder, og om dyrkningen af disse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 18 a, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »efter en konkret

vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og »2018, dog således at

der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet

for 2017« ændres til: »det følgende år«.

§ 18 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Ministeren kan på baggrund af en samlet vurde‐

ring af gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal

for kvælstofudledningen m.v. justere den indsats for 2019,

der er fastsat i stk. 1, 3. pkt.«

10.

§ 18 b, stk. 1,

affattes således:

»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om tilskud

til kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i en

CK001654

Miljø- og Fødevaremin.,

Landbrugsstyrelsen, j.nr. 17-1161-000001

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren,

kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i med‐

før af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrødeare‐

al, der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af ansøg‐

ningen for det pågældende ansøgningsår.«

11.

§ 18 b, stk. 3

stk. 4, 1. pkt.,

ændres »det målrettede

efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekravet«.

12.

§ 19, stk. 1 og 2,

ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18 a«.

13.

§ 19, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse af

ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alterna‐

tiv til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.«

14.

§ 24, 3. pkt.,

indsættes efter »forbrændingsanlæg«: »og

brændingsanlæg«.

15.

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Tilskudsordninger

§ 24 c.

Miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt til‐

skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler

der kan ydes tilskud til. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af

tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud

m.v. samt om administration af tilskudsordningerne.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmod‐

tager i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være

opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for

tilskud ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om kontrol, om

nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget

udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.«

16.

§ 26, stk. 1 og 2,

affattes således:

»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af

§ 24 c, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, som om‐

handlet i § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevarekla‐

genævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden admini‐

strativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives

skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved

anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,

hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs‐

punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi‐

deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre‐

sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do‐

kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta‐

lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen

og de klagepunkter, der er anført i klagen.«

17.

§ 26 a, stk. 1,

ændres »§ 21 a og« til: »§ 21 a,«, og ef‐

ter »§ 24« indsættes: »og tilskudsordninger etableret i med‐

før af § 24 c«.

§2

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som ændret

ved § 15 i lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af

årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk

digital kommunikation mellem virksomheder og det

offentlige,

skattefritagelse

Fornyelsesfondens

garantiordning m.v.), foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 2,

udgår »anden«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast

placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning,

restvand eller ensilagesaft.«

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes som nyt nummer:

»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast

placeret indretning, hvor der opbevares ensilage.«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 3, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

§ 5 c

ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige for drif‐

ten«.

§ 5 h, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »biogas-« til: »biogasanlæg,

forbrændingsanlæg, brændingsanlæg«.

§ 5 h, stk. 7,

ændres »miljøgodkendt anlæg, der forbræn‐

der affald,« til: »forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg«.

§ 5 r, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »og forbrændingsanlæg« til:

», forbrændingsanlæg og brændingsanlæg«.

§ 16 a, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »fjerkræ«: »(høns,

kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner,

agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fan‐

genskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsu‐

mæg eller levering af vildt til udsætning)«.

10.

§ 42, stk. 3,

ændres »en af de i stk. 1 nævnte husdyr‐

brug« til: »et af de husdyrbrug eller anlæg, der er nævnt i

stk. 1,«, og »husdyrbruget« ændres til: »den ansvarlige for

driften«.

11.

§ 43

ændres »husdyrbruganlæg« til: »husdyranlæg«.

§3

I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om

miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning

og om plantedække og forskellige andre love, foretages

følgende ændring:

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

§ 10, stk. 1,

ændres: »1. januar 2007« til: »1. august

2017« og »efterfølgende har foretaget ændringer eller udvi‐

delser, der har medført, at de« udgår.

§4

I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af

årsregnskabsloven og forskellige andre love foretages

følgende ændring:

§ 15, nr. 1,

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 5-11 og 14, § 2, nr. 1-5 og 7-11, og § 4

træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft den

1. januar 2019.

Stk. 4.

§ 2, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 2, og § 18 a,

stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 7, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 og 4, og § 18 a, stk. 4, jf. §

1, nr. 7 og 8.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende

virkemidler

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efter‐

afgrøder

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.4. Forbrænding og brænding af husdyrgødning og for‐

arbejdet husdyrgødning

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt

3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensi‐

lageopbevaringsanlæg

3.6.1.1. Gældende ret

3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf.

lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017 (herefter gøds‐

kningsloven). Endvidere indeholder lovforslaget forslag om

ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 med

senere ændringer (herefter husdyrbrugloven), forslag om

ændring af lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljø‐

beskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække og forskellige andre love samt forslag om

ændring af lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af års‐

regnskabsloven og forskellige andre love. Med de foreslåede

ændringer af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar

2019 at iværksætte første del af den målrettede kvælstofre‐

gulering, som fremgår af aftalen om en Fødevare- og land‐

brugspakke af 22. december 2015 indgået af den tidligere

regering (Venstre) sammen med Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti, og Aftale om mål‐

rettet regulering indgået den 16. januar 2018 af regeringen

(Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance)

og Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren be‐

myndiget til at fastsætte et krav om etablering og placering

af efterafgrøder i 2019 og til at etablere en tilskudsordning

med kompensation for kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder. Den foreslåede ordning bygger videre på

den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018, der

blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017, jf. lovforsla‐

gets afsnit 3.1. og 3.2. og bemærkningerne til § 1, nr. 7 og

16.

Ordningen foreslås udvidet i 2019, således at der åbnes op

for, at virksomhederne får mulighed for at anvende andre

kvælstofreducerende virkemidler end etablering af efteraf‐

grøder til opfyldelse af virksomhedens forpligtelser efter

ordningen, jf. lovforslagets afsnit 3.1. og 3.3. og bemærk‐

ningerne til § 1, nr. 12 og 16. Formålet med forslaget er at

give den enkelte virksomhed en større fleksibilitet ved tilret‐

telæggelse af driften af virksomheden i forbindelse med op‐

fyldelsen af den miljøforpligtelse, som virksomheden har

påtaget sig eller er blevet pålagt efter ordningen. Med forsla‐

get bliver det muligt for den enkelte virksomhed at vælge

det kvælstofreducerende virkemiddel, som den pågældende

på baggrund af de lokale forhold vurderer, er det mest miljø-

og omkostningseffektive virkemiddel at anvende i virksom‐

heden. Forslaget indebærer dermed en yderligere målretning

af kvælstofreguleringen i Danmark, som forudsat i aftalen

om Fødevare- og landbrugspakken (hvorfor ordningen i sin

helhed herefter benævnes målrettet regulering i lovforsla‐

get).

Reguleringen skal i lighed med den gældende ordning om

målrettede efterafgrøder bidrage til at håndtere det indsats‐

behov, som følger af de lempelser af kvælstofreguleringen,

som blev vedtaget efter indgåelsen af aftalen om Fødevare-

og landbrugspakken. Reguleringen skal endvidere bidrage

til opfyldelsen af indsatsbehovet fastsat i vandområdeplaner‐

ne, jf. lovforslagets afsnit 8.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Lovforslaget indeholder ændringer til den eksisterende ord‐

ning om målrettede efterafgrøder. Den målrettede efteraf‐

grødeordning blev indført i 2017 med henblik på at opnå en

samlet kvælstofreduktion i 2017 og 2018 på 1.186 tons

kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzo‐

nen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvæl‐

stof i rodzonen. Ændringerne indebærer bl.a. et opdateret

indsatsbehov og hjemmel til i 2018 at fradrage målrettede

efterafgrøder anmeldt efter den frivillige målrettede efteraf‐

grødeordning, i et krav om etablering af målrettede efteraf‐

grøder, jf. lovforslagets afsnit 3.2. og bemærkningerne til §

1, nr. 7 og 11.

De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldel‐

se af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet,

herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. decem‐

ber 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget

af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska‐

bets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),

jf. lovforslagets afsnit 8.

Lovforslaget indeholder desuden justeringer i gødskningslo‐

vens og husdyrbruglovens regler om fratrækning af kvælstof

og fosfor i gødningsregnskabet i forbindelse med forbræn‐

ding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. De

foreslåede ændringer indebærer en tilpasning af den nationa‐

le lovgivning til Kommissionens forordning (EU) nr.

142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte

produkter, som ikke er bestemt til konsum (herefter bipro‐

duktforordningen), og om gennemførelse af Rådets direktiv

97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er

fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i

samme direktiv (med senere ændringer) (herefter gennemfø‐

relsesforordningen), for så vidt angår brugen af husdyrgød‐

ning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i bræn‐

dingsanlæg, jf. lovforslagets afsnit 3.4. og bemærkningerne

til § 1, nr. 5, 6 og 14, og § 2, nr. 6-8.

Herudover foreslås en række mindre præciseringer og juste‐

ringer af husdyrbrugloven, herunder bl.a. præciseringer af

enkelte af lovens definitioner og begreber, som kan give an‐

ledning til tvivl, jf. lovforslagets afsnit 3.6. og bemærknin‐

gerne til § 2, nr. 1-5 og nr. 9-11.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af overgangsbe‐

stemmelsen i lov nr. 204 af 28. februar 2017 med henblik på

at etablere det fornødne retlige grundlag for at bringe visse

mindre husdyrbrug, som utilsigtet ikke er omfattet af de

gældende overgangsbestemmelser, ind i godkendelses- og

tilladelsesordningen i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets af‐

snit 3.5. og bemærkningerne til § 3, nr. 1.

2. Lovforslagets baggrund

Når afgrøder tilføres kvælstofholdig gødning, er der risiko

for, at overskydende kvælstof (primært i form af nitrat) ud‐

vaskes til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af kvælstof

fra landbrugsarealer er størst, når afstrømningen af vand fra

markerne er stor, og når der ikke er plantevækst på marke‐

rne, der kan optage kvælstoffet. Vandet fra planternes rod‐

zone transporteres via dræn og grundvand til vandløb og sø‐

er og herfra videre mod åbne kyster og fjorde. Særligt i ef‐

terårsperioden og henover vinteren kan afstrømningen af

vand fra rodzonen være stor som en følge af, at jorden vand‐

mættes, som dermed sætter gang i afstrømningen fra rodzo‐

nen. Afstrømningen fortsætter frem til foråret. Når vandet

transporteres væk fra rodzonen, følger evt. overskydende

kvælstof med, og kvælstoffet udvaskes således til vandmil‐

jøet. Kvælstofudvaskning kan føre til algevækst (eutrofie‐

ring) og iltsvind i vandmiljøet.

Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at op‐

samle det kvælstof, der ellers ville risikere at blive udvasket

til vandmiljøet. Hvis en mark er ubevokset om efteråret, sti‐

ger nitratindholdet i jorden som følge af omsætningen af or‐

ganisk stof. En efterafgrøde kan optage kvælstoffet om ef‐

teråret og kan således medvirke til, at nitratindholdet i jor‐

den forbliver på et lavt niveau. Der vil således være mindre

kvælstof i jorden, som kan udvaskes til vandmiljøet i løbet

af vinterhalvåret.

Bevoksning om efteråret har med andre ord stor betydning

for, hvor meget kvælstof der udvaskes.

For at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at

øget eksporten og skabe mere vækst og beskæftigelse indgik

den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Libe‐

ral Alliance og det Konservative Folkeparti den 22. decem‐

ber 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med

aftalen introduceredes et paradigmeskifte for miljøregulerin‐

gen af landbruget, således at den fremtidige regulering mål‐

rettes. Hensigten var at skabe et rum til fortsat vækst og ud‐

vikling af dansk landbrug i områder, således at den fremtidi‐

ge miljøregulering målrettes, så indsatsen gøres, der hvor

der er brug for den.

Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i

kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til land‐

brugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at ud‐

fase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk

optimum og ophævelse af kravet om udlæg af randzoner

omkring søer og vandløb. De nødvendige lovgivningsmæs‐

sige ændringer blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 186

af 2. marts 2016 om ændring af gødskningsloven og lov nr.

79 af 27. januar 2016 om ophævelse af lov om randzoner.

For at modvirke at de aftalte ændringer af kvælstofregulerin‐

gen ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske

vandmiljø, fremgår det af aftalen, at der skulle etableres en

overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrø‐

der, og at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018 skulle

i første række bestå af en frivillig tilskudsordning, og der

blev derfor samlet afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017

og 2018 til den frivillige målrettede efterafgrødeordning.

For at sikre opnåelse af den nødvendige miljøeffekt blev den

frivillige efterafgrødeordning suppleret af en mulighed for at

fastsætte et obligatorisk krav om etablering af målrettede ef‐

terafgrøder i tilfælde af, at der ikke i medfør af den frivillige

tilskudsordning blev anmeldt arealer med efterafgrøder i det

omfang og med den placering, der var en forudsætning for

opnåelse af miljøeffekten. Muligheden for fastsættelse af et

obligatorisk efterafgrødekrav blev vedtaget ved lov nr. 310

af 4. april 2017 om ændring af gødskningsloven.

Aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken er den 16.

januar 2018 blevet enige om en Aftale om målrettet regule‐

ring, der sætter rammerne for den første generation af den

målrettede regulering. Det følger af aftalen, at den målrette‐

de regulering skal beskytte Danmarks grundvand, kystvand

og natur samtidig med, at paradigmeskiftet fra generel regu‐

lering til målrettet regulering giver erhvervsøkonomiske ge‐

vinster. Regeringen ønsker med indførslen af den målrettede

regulering en målrettet tilgang til miljøreguleringen for deri‐

gennem at forbedre de erhvervsøkonomiske betingelser for

den enkelte landmand.

Det er intentionen, at lovforslaget skal bidrage til at gøre fø‐

devare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvare‐

grundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst

og beskæftigelse i hele Danmark. Ved indførsel af målrettet

regulering sikres bedre produktionsvilkår for landbruget,

samtidig med at en række af de centrale miljøudfordringer,

Danmark står overfor, håndteres på sammenhængende og

ansvarlig vis. Kvælstofudledningen reduceres, og regule‐

ringsindsatsen målrettes grundvand og kystvand der, hvor

der er et indsatsbehov. Dermed sikres både en optimal be‐

skyttelse af grundvand og kystvand mod kvælstof og en op‐

timal udnyttelse af landbrugsjorden.

Den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfases

med en tredjedel om året med henblik på opnåelse af en

kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333

tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i 2021.

Den målrettede regulering bygger videre på den målretning,

der er blevet introduceret med den målrettede efterafgrøde‐

ordning, hvor indsatsen geografisk målrettes de områder,

hvor der er et kvælstofreduktionsbehov. Indsatsen søges i

første omgang håndteret ved frivillighed. Med den målrette‐

de regulering øges fleksibiliteten i forhold til den målrettede

efterafgrødeordning, da der åbnes for mulighed for at anven‐

de andre kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder

til opfyldelse af den enkelte virksomheds miljøforpligtelse.

Den målrettede regulering indebærer dermed, at den enkelte

virksomhed kan vælge det kvælstofreducerende virkemid‐

del, som den pågældende på baggrund af de lokale forhold

vurderer, er det mest miljø- og omkostningseffektive virke‐

middel at anvende i virksomheden, og dermed en yderligere

målretning af den danske kvælstofregulering.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virke‐

midler

3.1.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren er ved tekstanmærkning nr.

170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndi‐

get til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrø‐

der. Ministeren kan i medfør af bemyndigelsen fastsætte

nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud,

om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om an‐

søgning m.v. samt om administrationen af ordningen. Her‐

udover er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om

kontrol af ordningen og om anvendelse af digital kommuni‐

kation, herunder om digital anvendelse af bestemte it-syste‐

mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig‐

nende. Den frivillige målrettede efterafgrødeordning blev

etableret pr. 1. februar 2017, jf. bekendtgørelse nr. 109 af

30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efteraf‐

grøder, som afløst af bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 985 af 18. august 2017.

Ordningen er videreført i 2018, jf. bekendtgørelse nr. 1759

af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede ef‐

terafgrøder (herefter tilskudsbekendtgørelsen). Ordningen er

en fokuseret indsats og er målrettet de områder, hvor der er

størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Behovet for

etablering af efterafgrøder er opgjort efter en analyse af,

hvor stort et kvælstofreduktionsbehov der er i forhold til

grundvand og kystvand i de enkelte områder.

Tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse

med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18.

december om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten

om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-

støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-forordnin‐

gen).

Målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale

driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvæl‐

stofoptagelse i efteråret, og efterafgrøderne skal bestå af

korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller ciko‐

rie sået før eller efter høst, eller frøgræs der efter høst fort‐

sætter som efterafgrøde, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr.

1 og 2. De målrettede efterafgrøder skal som udgangspunkt

være sået senest den 1. august i ansøgningsåret. Korsblom‐

strede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hy‐

bridrug, vårbyg og havre skal dog senest være sået den 20.

august i ansøgningsåret, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr.

3. Destruktionsfristen for de målrettede efterafgrøder er som

udgangspunkt den 20. oktober i ansøgningsåret, jf. § 9, nr. 4.

Det ansøgte areal med efterafgrøder skal efter tilskudsbe‐

kendtgørelsens § 8, nr. 8, anvendes til dyrkning af en forårs‐

sået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddelbart efter

ansøgningsåret. De målrettede efterafgrøder må bl.a. ikke

anvendes til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af an‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

den lovgivning, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 5, litra

Ansøgning om tilskud skal indgives elektronisk ved hjælp af

Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema via ministeriets

Tast Selv-service i perioden 1. februar til 20. april, jf. til‐

skudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Fællesskemaet er et ske‐

ma, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen med tilknyttet

markkort og påkrævet dokumentation, der skal anvendes til

ansøgning om f.eks. direkte støtte til landbrugere efter

grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1259 af 26.

oktober 2016. Reglerne om ansøgning om støtte via Fælles‐

skemaet er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. de‐

cember 2017 om markblok og elektronisk Fællesskema.

Der kan alene søges om tilskud til marker, som er registreret

som beliggende i et særligt udpeget ID15-område, jf. til‐

skudsbekendtgørelsens § 8, nr. 2, og § 5, stk. 3. De særlige

ID15-områder offentliggøres i Miljø- og Fødevareministeri‐

ets Internet Markkort, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 4, stk.

2. Tilskudsmodtageren kan efter udløb af ansøgningsfristen

foretage ændringer i ansøgningen om tilskud i Fællesskema‐

et, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 4. Der kan dog efter

ansøgningsfristen ikke tilføjes arealer eller marker i ansøg‐

ningen, der vil øge det samlede areal, som tilskudsmodtage‐

ren har søgt om tilskud til. Det er derimod muligt at flytte

rundt på de ansøgte arealer, så længe det sker inden for det

samme ID15-område, som der er søgt tilskud til.

Tilskudssatsen udgør som udgangspunkt 700 kr. pr. hektar,

jf. tilskudsbekendtgørelsens §§ 12 og 13. Tilskuddet nedsæt‐

tes, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det

samlede konstaterede areal udgør over 10 pct. af det samle‐

de konstaterede areal, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 14. I

tilfælde, hvor der er sket udbetaling af tilskud i strid med be‐

tingelserne i tilskudsbekendtgørelsen, kan hele eller dele af

tilskuddet kræves tilbagebetalt, jf. § 18. Ved opgørelse af til‐

bagebetalingskravet tillægges der renter, hvis fristen for til‐

bagebetalingen er overskredet. Efter gødskningslovens § 7 a

og tilskudsbekendtgørelsens § 20 får en virksomhed endvi‐

dere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperio‐

den, hvis den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder,

der er ansøgt om tilskud til.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud og foretager

kontrol i forbindelse med administrationen efter tilskudsbe‐

kendtgørelsen.

Efter § 49, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø- og Fødevareklagenævnet, og tekstanmærkning nr.

170, stk. 4, til finansloven for 2018 vedrørende § 24.23.07,

kan afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af

tekstanmærkningen påklages til Miljø- og Fødevareklagen‐

ævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger. Mil‐

jø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i

gødskningslovens § 24 c bemyndiges til at yde nationalt til‐

skud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.

Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af

bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning i

2019, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til eta‐

blering af efterafgrøder i særlige områder i lighed med den

tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af

tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for

2017 og 2018. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog

bredere end den, der følger af tekstanmærkningen, da det er

hensigten, at den tilskudsordning, der etableres i medfør af

bemyndigelsen i § 24 c fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rum‐

me mulighed for at ansøge om tilskud til andre kvælstofre‐

ducerende virkemidler end etablering af efterafgrøder.

Da der er tale om en national tilskudsordning, er det en for‐

udsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes

midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er

ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning

etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder

de minimis-reglerne.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens §

24 c, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede

bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministe‐

ren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af til‐

skudsordningen kan fastsætte, hvilke kvælstofreducerende

virkemidler der kan ansøges om tilskud til. I 2019 er der i et

stort antal ID15-områder behov for en kvælstofreducerende

indsats med henblik på at imødegå forringelser af grund‐

vandsforekomster og/eller kystvande, jf. lovforslagets afsnit

8. Det er derfor hensigten, at det kun vil blive muligt at an‐

søge om tilskud til de kvælstofreducerende virkemidler, der

har en grundvandseffekt. Som et eksempel på et kvælstofre‐

ducerende virkemiddel, der kan fastsættes i medfør af den

foreslåede bemyndigelse, kan nævnes frivillig reduktion af

virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på an‐

søgningstidspunktet igangværende planperiode. Det er lige‐

ledes hensigten, at det bliver muligt at ansøge om tilskud til

kvælstofreducerende virkemidler i form af mellemafgrøder,

energiafgrøder, tidligt såede vinterafgrøder og afbrænding af

fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning. Hvis der op‐

står viden om miljøeffekten af andre alternative virkemidler,

vil det inden for bemyndigelsen også være muligt at lade

disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens §

24 c, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om be‐

tingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om

udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt

om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten

at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler

om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for

at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at til‐

skudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller

forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere

hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nær‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

mere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende vir‐

kemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende ef‐

fekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at

der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler

om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings-

og destruktionsfrister, og om omregningsfaktorer m.v.

Herunder forventes det i medfør af den foreslåede bemyndi‐

gelse at fastsætte regler om, at ansøgningen om tilskud skal

indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgningsskema ud‐

arbejdet af styrelsen.

Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og

kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan

søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgræn‐

set i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2,

og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets In‐

ternet Markkort.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede

bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats, der angives

som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.

Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at

indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy‐

stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange

hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det en‐

kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin‐

delse med ansøgningen vil tilskudsmodtager skulle angive,

hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der an‐

søges om tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler

end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virke‐

middel omregnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved

hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets

effekt til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da

tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive fastsat

som et beløb pr. hektar efterafgrøde.

I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i

hvilke områder efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtage‐

ren kan ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder

end dem, hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte

efterafgrøderne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.

Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologiske

virksomheder at søge om tilskud til etablering af efterafgrø‐

der. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ikke

vil blive pålagt krav om udlægning af målrettede efterafgrø‐

der, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvælstof‐

normreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mæng‐

de kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan an‐

vende inden for rammerne af reguleringen vedrørende den

økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive

arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes fra

reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra

denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og ekstensive

arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal opnås

med reguleringen i 2019.

Det foreslås endvidere i § 24 c, stk. 3, at der kan fastsættes

regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betin‐

gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe‐

ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er

hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i

tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her‐

under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.

Endelig foreslås ministeren i § 24 c, stk. 4, bemyndiget til at

fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om

tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om

betaling af renter. Det er hensigten, at der i medfør af be‐

stemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsæt‐

telse af tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstatere‐

de areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der

fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt

tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter

tilskuddet er udbetalt. Der forventes desuden at blive fastsat

bestemmelser om kontrol af tilskudsmodtagers overholdelse

af betingelserne for tilskud.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren

ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud‐

smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø‐

der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til‐

skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større

beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,

hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes

en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med‐

fører en yderligere støttenedsættelse.

Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet

efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodta‐

geren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hek‐

tar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene miste et be‐

løb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der

alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodta‐

geren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En

forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har fore‐

taget ændringerne i ansøgningsskemaet inden varsling af

kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædel‐

ser af reglerne. Tilskudsmodtageren vil dog få reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den fore‐

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5,

hvis tilskudsmodtageren efter ansøgningsfristen oplyser om,

at tilskudsmodtageren alligevel ikke etablerer de ansøgte

hektar efterafgrøder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at afgørelser truffet

efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

gødskningslovens § 24 c, efter gødskningslovens § 26, stk.

1, skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås endvidere i gødskningslovens § 26, stk. 2, 1.

pkt., at klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgi‐

ves skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selv‐

betjening. Hvis den påklagede afgørelse fastholdes af den

myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans, skal myn‐

digheden snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

uger efter modtagelsen af klagen videresende denne til kla‐

geinstansen, jf. forslaget til gødskningslovens § 26, stk. 2, 2.

pkt. Det foreslås i gødskningslovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at

klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påkla‐

gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be‐

dømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes be‐

mærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Den foreslåede klageadgang i de foreslåede bestemmelser i

gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

16, svarer til klageadgangen i den gældende tilskudsordning

om målrettede efterafgrøder.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren be‐

myndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital

kommunikation mellem virksomheden og Miljø- og Fødeva‐

reministeriet i forbindelse med tilskudsordninger etableret i

medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens

§ 24 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om ændring af gøds‐

kningslovens § 26 a, stk. 1. Den foreslåede ændring indebæ‐

rer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

kommunikation mellem virksomhederne og Landbrugssty‐

relsen skal foregå digitalt, herunder om anvendelse af be‐

stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig‐

natur. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede be‐

myndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, vil blive fast‐

sat krav om, at ansøgning om tilskud skal ske digitalt i Mil‐

jø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Kravene om anvendelse af digital kommunikation og anven‐

delse af bestemte it-systemer, som ministeren foreslås be‐

myndiget til at fastsætte i medfør af gødskningslovens § 26

a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, svarer til de krav om

digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-syste‐

mer, som er fastsat i den gældende tilskudsordning om mål‐

rettede efterafgrøder i medfør af stk. 2, 3. pkt., i tekstan‐

mærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og

2018.

De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om admini‐

stration af loven vil finde anvendelse for den tilskudsord‐

ning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i

gødskningslovens § 24 c. Dette indebærer bl.a., at miljø- og

fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,

om nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til virksomheden for at udføre kon‐

trol, samt at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte

skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf.

gødskningslovens § 28.

3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder

3.2.1. Gældende ret

Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere

jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om eta‐

blering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. I

medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende foran‐

staltninger, herunder bl.a. krav om etablering af 240.000

hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om at virksomhe‐

dernes forbrug af kvælstof ikke må overstige virksomhedens

samlede kvote for kvælstof.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2, blev den målrettede ef‐

terafgrødeordning iværksat som opfølgning på aftalen om

Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, hvor‐

ved det blev aftalt, at der skulle ske udfasning af reduktio‐

nen af kvælstofnormerne som kvælstofreducerende virke‐

middel fra og med planperioden 2016/2017, og at en række

målrettede indsatser som udgangspunkt af frivillig karakter

skulle iværksættes, som en del af paradigmeskiftet for miljø‐

reguleringen af landbruget.

Den målrettede efterafgrødeordning består af to dele, hvoraf

den ene del udgøres af den frivillige tilskudsordning om eta‐

blering af målrettede efterafgrøder, som er beskrevet oven‐

for i afsnit 3.1. Den anden del af den målrettede efterafgrø‐

deordning indebærer mulighed for at fastsætte et obligato‐

risk og ukompenseret krav om udlægning af målrettede ef‐

terafgrøder efter gødskningslovens § 18 a.

Den obligatoriske del af den målrettede efterafgrødeordning,

som kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a, er

sekundær i forhold til den frivillige målrettede efterafgrøde‐

ordning etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til §

24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, hvilket indebærer,

at den obligatoriske ordning kun bliver iværksat, hvis der ik‐

ke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige tilskudsord‐

ning til at opnå den forudsatte miljøeffekt.

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, er miljø- og fødevare‐

ministeren bemyndiget til at fastsætte krav om etablering og

placering af målrettede efterafgrøder i kalenderårene 2017

og 2018, svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186

tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i

rodzonen i forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons

kvælstof i rodzonen.

Hensigten med iværksættelsen af det obligatoriske målrette‐

de efterafgrødekrav er at opnå den kvælstofreduktion, der er

forudsat opnået ved den frivillige målrettede efterafgrøde‐

ordning, men som ikke opnås på grund af, at der ikke er an‐

meldt efterafgrøder i det omfang eller efter den placering,

der er forudsat ved den frivillige målrettede efterafgrødeord‐

ning.

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan den kvælstofredu‐

cerende effekt af målrettede efterafgrøder anmeldt i den fri‐

villige efterafgrødeordning, beregningsmæssigt fradrages i

forbindelse med afgørelse af, om der er behov for at fastsæt‐

te et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder efter

gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at

der kun fastsættes et målrettet efterafgrødekrav i de områ‐

der, hvor indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den fri‐

villige målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelsen skal

der derfor tages højde for, hvor mange hektar efterafgrøder,

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

samt deres placering, der er anmeldt under den frivillige

målrettede efterafgrødeordning.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18 a,

stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at dele af den

kvælstofreduktion for 2017, der er fastsat i stk. 1, efter en

konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende

indsats i 2018. Det fremgår af bestemmelsen, at der samlet

set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017

på landsplan. Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt re‐

stindsatsbehov på op til 10 pct. for 2017 kan overføres til

den kvælstofreducerende indsats, der skal opnås i 2018, så‐

fremt den kvælstofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1,

ikke er opnået i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med den

frivillige efterafgrødeordning i 2017.

Vurderingen af, om indsatsbehovet i 2017 er opfyldt, er

foretaget efter udløbet af ansøgningsfristen vedrørende den

frivillige målrettede efterafgrødeordning den 21. april 2017,

jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017 om

nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder, der henviser til

den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om

markblok og elektronisk Fællesskema, jf. § 7, stk. 1, i be‐

kendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016, jf. § 14, stk. 2,

i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2017.

Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017

om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter

plantedækkebekendtgørelsen), er der i medfør af gøds‐

kningslovens § 18 a, stk. 3, udskudt et restindsatsbehov fra

2017 til 2018. Den øvrige del af indsatsbehovet for 2017 er

opnået ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning i

2017, hvorfor bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 a,

stk. 1, til at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav ikke er

udnyttet i 2017.

Ved beregningerne af indsatsbehovet i forhold til kystvande,

der fremgår af § 18 a, stk. 1, er der indgået effekter af lem‐

pelser og af baseline som beskrevet i rapport fra Aarhus

Universitet (2015): ”Revurdering af baseline”. Desuden ind‐

går effekt af ophør med randzoner, effekt af akvakultur, vå‐

dområder, minivådområder, skovrejsning m.v.

Indsatsbehovet for grundvand i § 18 a, stk. 1, er opgjort ved

inddragelse af de af ovenstående elementer, der har betyd‐

ning i forhold til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov

tager udgangspunkt i beregninger fra GEUS, som er foreta‐

get med Den Nationale Kvælstofmodel, der kan beregne

kvælstoffets transport og retention fra jord til kyst. En andel

af kvælstoffet vil omsættes i transporten fra overfladen til

udledningen i vandmiljøet. Denne omsætning betegnes som

retentionen.

I tilfælde af at det viser sig, at det opgjorte behov for den

kvælstofreducerende indsats fastsat i § 18 a, stk. 1, er be‐

hæftet med fejl, er miljø- og fødevareministeren i gøds‐

kningslovens § 18 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler

om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse. Bemyndigel‐

sen er ikke udnyttet i 2017.

Afgrænsningen af de områder, hvori der kan blive fastsat

krav om målrettede efterafgrøder efter § 18 a, stk. 1, vil ske

med udgangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i

den frivillige målrettede efterafgrødeordning (ID15-områ‐

der), og som fremgår af Landbrugsstyrelsens kort over vej‐

ledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet kan tilgås

via styrelsens hjemmeside.

Krav om målrettede efterafgrøder fastsættes ved bekendtgø‐

relse. Bekendtgørelsen vil indeholde koordinater over de

områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder.

Bekendtgørelsen vil blive suppleret af et kort over de pågæl‐

dende områder, hvor der skal etableres målrettede efteraf‐

grøder. Kortet vil kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens

hjemmeside.

Som det er tilfældet med efterafgrødekravet fastsat i medfør

af gødskningslovens § 18, vil det målrettede efterafgrøde‐

krav i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, blive fast‐

sat som en procentsats i forhold til virksomhedens efteraf‐

grødegrundareal. Visse virksomheder kan have arealer, der

er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat for‐

skellige efterafgrødekrav, og der vil derfor blive fastsat reg‐

ler om beregning af kravet, således at efterafgrøderne place‐

res, hvor der er et indsatsbehov.

De afgrødetyper, der kan anvendes til opfyldelse af efteraf‐

grødekravet, krav om etableringstidspunkt o.lign. efter hen‐

holdsvis §§ 18 og 18 a er ens.

Det efterafgrødekrav, der kan fastsættes i medfør af gøds‐

kningslovens § 18 a, supplerer de efterafgrødekrav, der er

fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 og husdyrbruglo‐

vens § 5 e. Dette indebærer, at arealer udlagt med målrettede

efterafgrøder ikke vil kunne anvendes til samtidig at opfylde

de øvrige efterafgrødekrav. Det vil dog være muligt at an‐

vende de målrettede efterafgrøder til samtidigt at opfylde

forpligtelsen i kvægundtagelsen om, at 80 pct. eller mere af

arealet skal dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag

og en lang vækstsæson (fx græsefterafgrøder), jf. § 43, stk.

2, og bilag 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

med senere ændringer (herefter husdyrgødningsbekendtgø‐

relsen). En forudsætning herfor er dog, at betingelserne

under begge ordninger opfyldes.

Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugspro‐

duktion eller er under omlægning med henblik på at opnå

autorisation til økologisk jordbrugsproduktion (herefter de

økologiske virksomheder), vil blive undtaget fra kravet om

målrettede efterafgrøder, der fastsættes i medfør af gøds‐

kningslovens § 18 a. Dette skyldes, at udfasningen af kvæl‐

stofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den

mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder

kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende

den økologiske produktionsmetode. Det er derfor fundet

unødvendigt at pålægge økologiske virksomheder et yderli‐

gere efterafgrødekrav.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Ligeledes vil virksomheder med et efterafgrødegrundareal

på under 10 hektar være undtaget fra krav om målrettede ef‐

terafgrøder i medfør af § 18 a. Grænsen er identisk med den

hektargrænse, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens

§ 2, stk. 1, for så vidt angår efterafgrødekrav fastsat i medfør

af gødskningslovens § 18, stk. 1.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan de virksomheder,

som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning

om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den frivillige

efterafgrødeordning, fradrage disse arealer i det målrettede

efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18

For at sikre at den kvælstofreducerende effekt af det obliga‐

toriske målrettede efterafgrødekrav opnås, vil efterafgrøde‐

kravets størrelse i de områder, hvor der skal fastsættes et så‐

dant krav, blive fastsat således, at det svarer til det individu‐

elle områdes indsatsbehov, og der tages herved højde for

fradragsmuligheden i gødskningslovens § 18 b, stk. 1.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 2, er miljø- og fødevare‐

ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om

fradragsordningen i § 18 b, stk. 1, herunder om fradragets

størrelse. Det er hensigten, at ordningen etableres således, at

virksomhederne kan fradrage de arealer, som de har indgivet

ansøgning om tilskud til under den frivillige målrettede ef‐

terafgrødeordning, i det obligatoriske målrettede efterafgrø‐

dekrav fastsat i medfør af § 18 a, stk. 1, i det omfang, at den

kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder i oplandet ikke

reduceres. Fradragets størrelse vil som udgangspunkt blive

fastsat i forhold til det areal, som virksomheden har indgivet

ansøgning om tilskud til ved ansøgningsfristens udløb. Fra‐

draget foretages, uanset om efterafgrøderne rent faktisk

etableres, da miljøeffekten under alle omstændigheder sik‐

res, fordi virksomheden ved manglende etablering af målret‐

tede efterafgrøder får reduceret virksomhedens samlede

kvote for kvælstof i medfør af gødskningslovens § 7 a. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4,

vedrørende den automatiske kvotereduktion.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødeva‐

reministeren fastsætte regler om, at en del af det obligatori‐

ske målrettede efterafgrødekrav fastsat efter gødskningslo‐

vens § 18 a, stk. 1, kan reduceres for en virksomhed, hvis

det individuelle efterafgrødekrav overstiger et nærmere fast‐

sat niveau, i det omfang reduktionen ikke får negativ betyd‐

ning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de ID15-

områder, hvori virksomhedens arealer er beliggende.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virk‐

somhed ikke bliver pålagt et målrettet efterafgrødekrav, der

er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af

virksomhedens samlede kvælstofkvote.

Som det fremgår ovenfor, så er det en forudsætning for re‐

duktionen af virksomhedens individuelle efterafgrødekrav

efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, at det ikke får negativ

betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de på‐

gældende ID15-områder. Såfremt der viser sig et behov for

etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkelte

virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion

af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil gødskningslo‐

vens § 18 a, stk. 3, kunne anvendes til at fastsætte regler om

overførsel af et mindre indsatsbehov til den følgende plan‐

periode, således at virksomhedens samlede kvælstofkvote

ikke reduceres mere end 20 pct.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden ef‐

ter regler fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens

bemyndigelse i gødskningslovens § 18 b, stk. 3, for at få

nedsat det målrettede efterafgrødekrav, er det muligt i med‐

før af bemyndigelsen at fastsætte, at virksomheden skal do‐

kumentere, at det målrettede efterafgrødekrav er større end,

hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhe‐

dens samlede kvælstofkvote.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, kan miljø- og fødeva‐

reministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der be‐

nytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det

målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal

foretage gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21.

Virksomheder, der er registreret i Register for Gødnings‐

regnskab efter gødskningslovens § 2, skal allerede efter

gødskningslovens § 21 foretage en gødningsplanlægning for

dyrkede og udtagne arealer, herunder efterafgrødearealerne.

Der er dog ikke fuldstændig sammenfald mellem den gruppe

af virksomheder, der kan registreres efter gødskningslovens

§ 2, og de virksomheder, som kan blive omfattet af regler

fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens ka‐

pitel 3. Bestemmelsen i § 18 b, stk. 4, indebærer, at miljø-

og fødevareministeren som dokumentation kan fastsætte

krav om, at alle virksomheder, der ønsker at benytte sig af

den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af § 18

b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning efter § 21,

stk. 1.

Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens §

18 b, stk. 4, 2. pkt., fastsætte nærmere regler om planlægnin‐

gen, herunder dens udformning, indhold og indberetning.

Gødningsplanlægningen efter gødskningslovens § 21 skal

ikke indberettes. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 b,

stk. 4, 2. pkt., indebærer, at ministeren kan fastsætte regler

om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Land‐

brugsstyrelsen i forbindelse med ordningen etableret efter §

18 b, stk. 3. Ligeledes vil ministeren efter bemyndigelsen i §

18 b, stk. 4, 2. pkt., kunne fastsætte tidspunktet for foreta‐

gelsen og indberetningen af gødningsplanlægningen.

Det følger af gødskningslovens § 21 a, stk. 1, at virksomhe‐

den hvert år skal indberette virksomhedens samlede areal,

hvorpå der er etableret plantedække, efter regler fastsat i

medfør af §§ 18 og 18 a. Miljø- og fødevareministeren er i §

21 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere reg‐

ler om indberetningen.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at ministeren

er bemyndiget til at fastsætte krav om, at virksomheden an‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

giver efterafgrødernes placering på virksomhedens arealer.

Formålet med bemyndigelsen er at sikre en effektiv kontrol

af det målrettede efterafgrødekrav, herunder særligt, om ef‐

terafgrøderne er etableret i de berørte områder. Som det

fremgår ovenfor, er der ikke fastsat et obligatorisk efteraf‐

grødekrav efter § 18 a i 2017. Bemyndigelsen i gødsknings‐

lovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., er derfor heller ikke udnyttet

endnu.

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at videreføre den målrettede

efterafgrødeordning i 2018 og udvide ordningen, således at

der også kan fastsættes et efterafgrødekrav i 2019. I 2019 vil

virksomhedernes fleksibilitet i opfyldelsen af efterafgrøde‐

kravet blive øget, idet der gives mulighed for anvendelse af

alternative virkemidler til etablering af efterafgrøder.

Lovændringen skal bl.a. bidrage til Danmarks opfyldelse af

nitratdirektivet og vandrammedirektivet og er en opfølgning

på aftalen om Fødevare- og landbrugspakken mellem den

daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Al‐

liance og Det Konservative Folkeparti fra 22. december

2015.

I forlængelse af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken

blev regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og

Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti enige om en aftale

om målrettet regulering til gavn for både erhverv, vandmiljø

og natur, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredyg‐

tig landbrugsproduktion. I aftalen er der lagt op til, at den

målrettede kvælstofregulering i 2019 bygger videre på regu‐

leringen af den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og

2018, dog således at landmandens fleksibilitet øges. Det føl‐

ger således af aftalen, at landmanden fra 2019 vil kunne

vælge at opfylde efterafgrødekravet ved anvendelse af alter‐

nativer til efterafgrøder.

Det følger endvidere af aftalen, at den målrettede regulering

i 2021 skal bidrage med en reduktion af landbrugets kvæl‐

stofudledning til kystvande på ca. 3.500 tons kvælstof. Ind‐

fasningen af indsatsen sker med en tredjedel årligt fra 2019,

dvs. ca. 1.167 tons i 2019 og 2.333 tons i 2020.

Indsatsen i 2019-2021 fremgår af aftalen om Fødevare- og

landbrugspakken, hvor det fremgår, at målrettet regulering

indfases med 1.167 tons kvælstof til kystvande i 2019, 2.333

tons kvælstof til kystvande i 2020 og 3500 tons kvælstof til

kystvande i 2021. Indsatsen i 2021 er herefter indarbejdet i

grundlaget for vandområdeplanerne 2015-2021. Efter bereg‐

ning og placering af ikke-forringelsesindsatsen i de enkelte

oplande er indsatsen til gradvis forbedring herefter fordelt,

således at de nævnte indsatsniveauer i de enkelte år nås.

Indsatsen i 2018 er en indsats, der alene skal bidrage til at

sikre mod forringelse af vandmiljøets tilstand som følge af

lempelserne i Fødevare- og landbrugspakken.

Indsatsen i forhold til at imødegå forringelse i 2018 og

2019-2021 er beregnet ud fra samme grundlæggende forud‐

sætninger som anvendt ved fastlæggelse af indsats i 2017 i

den målrettede efterafgrødeordning, idet ikke-forringelses‐

indsatsen for 2020 og 2021 dog er samlet i 2019, bortset fra

indsats til imødegåelse af forringelse som følge af akvakul‐

tur, som er placeret i 2020. For så vidt angår grundvand er

indsatsen for årene 2018-2021 beregnet på baggrund af en

gennemført optimering af den Nationale Kvælstofmodel

(2017).

Den målrettede regulering skal på samme måde som den

målrettede efterafgrødeordning i 2017 og 2018 beskytte

Danmarks grundvand, kystvandmiljø og natur samtidig med,

at den målrettede regulering giver erhvervsøkonomiske ge‐

vinster ved at målrette miljøindsatserne til de områder, hvor

der er et særligt behov for indsats.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den mål‐

rettede efterafgrødeordning i 2017 har opnået sit formål, ef‐

tersom der i tilstrækkeligt omfang blev ansøgt om tilskud til

udlægning af de målrettede efterafgrøder, idet der dog blev

overført et mindre antal hektar efterafgrøder til efterafgrøde‐

ordningen i 2018. Endvidere har landbrugserhvervet vist

medansvar ved at påtage sig at løfte indsatsbehovet via den

frivillige tilskudsordning. Det har således ikke været nød‐

vendigt at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav efter §

18 a i 2017, idet indsatsbehovet er opnået via den frivillige

ordning og ved udskydelse af en mindre indsats til 2018. På

denne baggrund vurderer ministeriet, at ordningen skal vide‐

reføres i 2019.

Ordningen vil ligesom i 2017 bygge på et princip om frivil‐

lighed før obligatoriske krav. Ordningen lægger dermed i

høj grad op til, at landbrugserhvervet tager ansvar for at løf‐

te indsatsbehovet. Til gengæld kompenseres de virksomhe‐

der, som påtager sig ansvar, økonomisk for deres indsats.

Det vil således kun være i tilfælde, hvor indsatsbehovet ikke

løftes i tilstrækkeligt omfang via den frivillige tilskudsord‐

ning, at der bliver pålagt obligatoriske, ukompenserede ef‐

terafgrødekrav. Virksomhedernes mulighed for at fradrage

efterafgrøder anmeldt under den frivillige ordning i et obli‐

gatorisk efterafgrødekrav, betyder samtidigt, at de virksom‐

heder, som har deltaget i den frivillige ordning, ved virk‐

somhedens opgørelse af sit evt. obligatoriske krav godskri‐

ves de hektar, som virksomheden frivilligt har påtaget sig at

etablere.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, får

miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte et

efterafgrødekrav i særlige områder, hvor der er behov for en

kvælstofreduktionsindsats i 2019.

Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1,

indebærer, at ministeren i 2018 kan fastsætte et samlet krav

på 1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i

rodzonen til både grundvand og kystvande. For 2019 skal

kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons

kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzo‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

nen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons

kvælstof i rodzonen.

Indsatsbehovet i stk. 1, er opgjort i forhold til kystvand og

grundvand, samt i forhold til hvor meget kvælstof der om‐

sættes i transporten fra overfladen til udledningen i vandmil‐

jøet (retention). I det opgjorte indsatsbehov for 2018 er der

taget højde for, at der er overført et restindsatsbehov for

2017.

Det er hensigten, at der i forbindelse med udmøntningen af

kravet i stk. 1, vil blive foretaget en opgørelse af indsatsbe‐

hovet i hver af de ca. 3.000 ID15-områder, der findes i Dan‐

mark.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i

gennemsnit er på 15 km

, beliggende inden for et kystvan‐

dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-

områderne er identificeret ved et områdenummer og er af‐

grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet

Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.

Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande

fremgår af kortmaterialet i vandplanerne for 2. planperiode.

Som det fremgår ovenfor, så vil der kun blive fastsat et krav

om udlægning af efterafgrøder i medfør af bemyndigelsen i

§ 18 a, stk. 1, hvis efterafgrødeindsatsen efter den frivillige

ordning i det enkelte år ikke har været tilstrækkelig til at op‐

fylde indsatsbehovet i det pågældende år.

Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i

forhold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvan‐

de, som de pågældende områder afvander til, vil derfor ske

efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning i

2018 og 2019.

Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder, vil

indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, er angivet i tons kvæl‐

stof, blive omregnet til det antal hektar efterafgrøder, der

skal etableres. Der vil for hvert kystvandopland og ID15-

område blive fastlagt, hvor mange hektar efterafgrøder der

skal etableres i området for at opnå indsatsbehovet.

Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i

flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efteraf‐

grødekrav. Det er hensigten, at der fastsattes regler om be‐

regning af virksomhedens samlede krav, således at efteraf‐

grøderne placeres, hvor der er et indsatsbehov.

Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav

om udlægning af målrettede efterafgrøder, da udfasningen af

kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den

mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder

kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende

den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi‐

ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes

fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning

fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten‐

sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal

opnås med reguleringen i 2019.

Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at der ved opgørelse af kravet

efter stk. 1, kan fradrages den kvælstofreducerende effekt af

kvælstofreducerende virkemidler, f.eks. efterafgrøder, an‐

meldt efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af

miljø- og fødevareministeren.

Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil

blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor indsats‐

behovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsord‐

ninger om kvælstofreducerende virkemidler i henholdsvis

2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, skal

der derfor tages højde for effekten af virkemidler anmeldt i

den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøg‐

ningsår angivet i hektar efterafgrøder, herunder effekten af

virkemidlernes placering.

For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil ef‐

terafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et så‐

dant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det indi‐

viduelle områdes fulde indsatsbehov, jf. § 18 a, stk. 1 og 2.

Ministeren foreslås i § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fastsæt‐

te nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder om af‐

grænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne

skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i om‐

råderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efteraf‐

grøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke

afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om

dyrkningen af disse m.v. Den foreslåede bemyndigelse er

ny, og med den foreslåede bestemmelse lovfæstes ministe‐

rens mulighed for bl.a. at fastsætte regler om, hvilket afgrø‐

detyper der kan anvendes som efterafgrøder, og nærmere

regler om dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings-

og destruktionsfrister.

Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til opfyl‐

delse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive fastsat

samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøder‐

ne, herunder etablerings- og destruktionsfrister for eftergrø‐

der, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for ef‐

terafgrødekravet fastsat efter § 18, stk. 1. For at opnå den

forudsatte effekt af efterafgrødekravet er det hensigten at

fastsætte regler om, at arealer udlagt med efterafgrøder til

opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslo‐

vens § 18 a ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af øv‐

rige efterafgrødekrav.

Det er endvidere hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18

a fastsættes i procent af virksomhedens efterafgrødegrund‐

areal i det pågældende ID15-område eller kystvandopland.

Det er herudover hensigten, at virksomheder med et efteraf‐

grødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at eta‐

blere efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der gælder en tilsva‐

rende begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af

gødskningslovens § 18, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt., i plante‐

dækkebekendtgørelsen.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse,

som indeholder koordinater over de områder, hvor der skal

etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områderne

vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemme‐

side.

Som det fremgår ovenfor, er formålet med gødskningslo‐

vens § 18 b, stk. 1, at sikre, at virksomhederne ved bereg‐

ningen af virksomhedens evt. obligatoriske efterafgrødekrav

godskrives de hektar med efterafgrøder, som virksomheden

via tilskudsordningen frivilligt har påtaget sig at etablere.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 10, at de virksom‐

heder, som har indgivet ansøgning om tilskud til kvælstofre‐

ducerende virkemidler efter regler i en tilskudsordning etab‐

leret af miljø- og fødevareministeren, for det pågældende

ansøgningsår kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav

pålagt i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det ef‐

terafgrødeareal, der ved udløbet af ansøgningsfristen er om‐

fattet af ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.

3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efterafgrø‐

der

3.3.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,

stk. 1, bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den

enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering

af efterafgrøder efter § 18.

Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der

er omfattet af krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i

medfør af gødskningslovens § 18, en større fleksibilitet ved

tilrettelæggelsen af driften af virksomheden. Fleksibiliteten

består i, at virksomhederne kan opfylde deres forpligtelser

fastsat i medfør af § 18, ved at anvende andre virkemidler,

der har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som efter‐

afgrøder. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssige eller

driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at etablere ef‐

terafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfylde sit krav,

selvom der anvendes et alternativt virkemiddel.

Det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternative

ordninger, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af

det enkelte virkemiddel.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 1, er udnyttet i

plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte følgende ord‐

ninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt, som

kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i

medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, i stedet for etable‐

ring af efterafgrøder:

– Udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendt‐

gørelsens § 6.

– Arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebe‐

kendtgørelsens § 7.

– Braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebe‐

kendtgørelsens § 8.

Braklagte arealer langs vandløb og rundt om søer, jf.

plantedækkebekendtgørelsens § 9.

– Afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgød‐

ning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 10.

– Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og tri‐

ticale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11.

For at sikre at effekten af de alternative virkemidler mod‐

svarer efterafgrødernes effekt, er miljø- og fødevareministe‐

ren i gødskningslovens § 19, stk. 3, bl.a. bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om ordningerne fastsat i medfør af

gødskningslovens § 19, stk. 1, herunder om frister og om‐

regningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.

Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omreg‐

ningsfaktor for hver af de enkelte virkemidler, og andre be‐

tingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virke‐

midlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt.

Sådanne øvrige betingelser kan angå, hvilke afgrødearter der

kan anvendes, frister for såning og destruktion m.v.

Da der er tale om frivillige ordninger, som den enkelte virk‐

somhed kan vælge at anvende i stedet for at etablere efteraf‐

grøder, og med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt

grundlag for kontrollen med efterafgrødekravet, er der end‐

videre i medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 19,

stk. 3, i plantedækkebekendtgørelsens § 15 fastsat frister for

til- og afmelding af ordningerne.

Virksomheder, der er omfattet af kravet om etablering af ef‐

terafgrøder, og som i en planperiode etablerer flere hektar

med efterafgrøder, end der skal til for at opfylde planperio‐

dens efterafgrødekrav, har mulighed for at ”opspare” effek‐

ten af de ekstra udlagte hektar med efterafgrøder (også be‐

nævnt som overskud af efterafgrøder), jf. plantedækkebe‐

kendtgørelsens § 12. Efterafgrøder, der er etableret f.eks. til

opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lov‐

givning, kan ikke anvendes til opsparing, medmindre dette

er tilladt efter den pågældende lovgivning. Dette kan f.eks.

være efterafgrøder, der er udlagt som miljøfokusområder ef‐

ter reglerne i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016

om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordnin‐

gen m.v.

Overskud af efterafgrøder kan efter plantedækkebekendtgø‐

relsens § 13 anvendes i en senere planperiode til opfyldelse

af den valgte planperiodes efterafgrødekrav eller overføres

til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds

efterafgrødekrav. Der er fastsat visse betingelser for overfør‐

sel af overskud af efterafgrøder mellem virksomheder, og

der er fastsat differentierede omregningsfaktorer, således at

der tages højde for den eventuelle forskel på, hvor meget or‐

ganisk gødning henholdsvis den afgivende og modtagende

virksomhed udbringer pr. hektar harmoniareal. De betingel‐

ser, som er fastsat for overførsel mellem virksomheder, er

fastsat for at sikre miljøeffekten.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19,

stk. 2, bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor‐

–

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende

lokale virkemidler som alternativ til udlægning af efteraf‐

grøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af

gødskningslovens § 18. I medfør af bemyndigelsen i § 19,

stk. 2, er der oprettet en pilotprojektordning om præcisions‐

landbrug, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, til at fast‐

sætte frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og af‐

melding m.v. med henblik på at sikre, at effekten af de alter‐

native virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, om‐

fatter også pilotprojektordningerne, der kan fastsættes i

medfør af gødskningslovens § 19, stk. 2.

Pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 2, etableres i

modsætning til ordningerne fastsat i medfør af lovens § 19,

stk. 1, som ansøgningsordninger. Miljø- og fødevareministe‐

ren er derfor i gødskningslovens § 19, stk. 4, 1. pkt., bemyn‐

diget til at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, ind‐

hold, oplysninger og formkrav. Ministeren er endvidere i

gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., bemyndiget til at fast‐

sætte individuelle vilkår i afgørelserne, der angår det kon‐

krete projekt, der er omfattet af ansøgningen.

Det er efter gældende ret ikke muligt at anvende alternative

virkemidler til opfyldelse af virksomhedernes målrettede ef‐

terafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.

3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, at ministerens be‐

myndigelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, udvides,

således at det bliver muligt at fastsætte regler om, at virk‐

somhederne også kan anvende alternative virkemidler til

etablering af efterafgrøder med henblik på opfyldelse af det

efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af gødskningslo‐

vens § 18 a.

Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed for

den enkelte virksomhed er det hensigten, at betingelser og

frister vedrørende alternativerne til udlægning af efterafgrø‐

der til opfyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a, der fast‐

sættes efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt mu‐

ligt følger de betingelser og frister, der gælder for alternative

virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i med‐

før af § 18. Såfremt de gældende regler i plantedækkebe‐

kendtgørelsen ændres, forventes reglerne for efterafgrøder

efter § 18 a, ændret tilsvarende.

For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyldel‐

se af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der i medfør

af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne etable‐

res i det samme ID15-område eller kystvandopland, som ef‐

terafgrødekravet skal opfyldes i.

Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at

den foreslåede ændring af gødskningslovens § 19, stk. 1 og

2, træder i kraft 1. januar 2019. Det er hensigten, at mulig‐

heden for at anvende alternative virkemidler til opfyldelse af

efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil blive tilgæn‐

gelig for virksomhederne fra planperioden 2019/2020, som

påbegyndes den 1. august 2019, som en del af målrettet re‐

gulering.

I 2019 skal der i et stort antal ID15-områder gennemføres en

indsats med henblik på at imødegå forringelser af grund‐

vandsforekomster. Det vil derfor i forhold til opfyldelse af

efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18

a, være nødvendigt at begrænse muligheden for at anvende

alternative virkemidler til ordninger om virkemidler, der har

en grundvandseffekt.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 13, at miljø- og

fødevareministeren i gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt.,

bemyndiges til at fastsætte, at visse af ordningerne efter §

19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alternativ til etable‐

ring af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.

Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i

gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive anvendt til at

fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer

langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder be‐

grænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter §

18. Dette gælder tillige muligheden for at overføre oversky‐

dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til

opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode eller

overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksom‐

hed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.

3.4. Forbrænding og brænding af husdyrgødning og forar‐

bejdet husdyrgødning

3.4.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gød‐

ningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede

kvote for kvælstof i planperioden. Gødskningslovens §§

10-14 indeholder bestemmelser om beregning af virksomhe‐

dens forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet hus‐

dyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og

handelsgødning.

Husdyrbrugloven indeholder i § 5 a en bemyndigelse for

miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte regler om

lofter for den højest tilladelige mængde udbragt fosfor pr.

hektar fra gødning. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgød‐

ningsbekendtgørelsens kapitel 13. Husdyrbruglovens §§ 5

g-5 k indeholder bestemmelser om beregning af jordbrugs‐

virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbej‐

det husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgød‐

ning og handelsgødning svarende til gødskningslovens §§

10-14.

Til brug for beregning af virksomhedens forbrug af hen‐

holdsvis kvælstof og fosfor er der i de to love fastsat regler

for indberetning af til- og fraførsel af gødning og lageropgø‐

relse. Bl.a. er miljø- og fødevareministeren i gødskningslo‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

vens § 11, stk. 7, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler

om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgød‐

ning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald,

kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvæl‐

stof. En tilsvarende bemyndigelse for så vidt angår fratræk‐

ning af fosfor findes i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., er

anvendt til at fastsætte en bestemmelse i gødskningsbe‐

kendtgørelsens § 13, stk. 3, om, at kvælstofindholdet i den

husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbræn‐

ding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid

gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald,

kan fratrækkes i gødningsregnskabet. I medfør af husdyr‐

bruglovens § 5 h, stk. 7, er der fastsat en tilsvarende bestem‐

melse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, for så

vidt angår muligheden for at fratrække fosfor.

Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 11, stk. 7, 2.

pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i hus‐

dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugs‐

virksomheder har afbrændt i eget miljøgodkendt forbræn‐

dingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fra‐

trækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof.

Denne bemyndigelse er sammen med § 11, stk. 7, 1. pkt.,

hjemmel til gødskningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, der er

beskrevet ovenfor. Endvidere er der i medfør af bemyndi‐

gelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens §

33 fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører registre‐

rede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgø‐

relsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kon‐

trollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget,

som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal regler‐

ne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter for‐

brænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderli‐

gere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin

helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstof‐

holdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af

gødningsregnskabet.

Husdyrbrugloven indeholder ikke en bemyndigelse svarende

til gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., i forhold til fosfor,

fordi fosfor i modsætning til kvælstof ikke forsvinder ved

forbrænding. Dette begrænser anvendelsesområdet for hus‐

dyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, til fosfor i hus‐

dyrgødning afgivet til forbrænding på anlæg og ikke fosfor i

husdyrgødning forbrændt på virksomhedens eget forbræn‐

dingsanlæg.

3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Nærværende lovforslag skal bl.a. fjerne en af barriererne for

alternativ anvendelse af husdyrgødning. Det foreslås at ænd‐

re gødskningslovens § 11, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5

og 6, således at miljø- og fødevareministeren får bemyndi‐

gelse til at fastsætte regler om fratrækning af kvælstof i hus‐

dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i virksomhedens

forbrug af kvælstof i tilfælde, hvor virksomheden har afsat

husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til et

forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg eller har for‐

brændt husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgød‐

ning i virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller bræn‐

dingsanlæg.

I forhold til husdyrbrugloven foreslås bemyndigelsen i § 5 h,

stk. 7, affattet således, at den også giver mulighed for at

fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheden kan fratræk‐

ke fosfor i fosforregnskabet, når gødningen er afsat til bræn‐

dingsanlæg. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.

For jordbrugsvirksomheder, som har eget forbrændingsan‐

læg eller brændingsanlæg, og som afsætter asken fra for‐

brændt husdyrgødning uden for jordbrugsvirksomheden, bli‐

ver det efter lovforslagets § 2, nr. 6, muligt fra den 1. august

2019 at trække fosforen i den afsatte forbrændte husdyrgød‐

ning fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor. I den

forbindelse vil der i medfør af husdyrbruglovens § 5 h, stk.

3, jf. § 5 d, blive fastsat regler om jordbrugsvirksomhedens

maksimale ultimolager af fosfor i forbrændt husdyrgødning.

Det er hensigten, at jordbrugsvirksomheden maksimalt må

have et ultimolager på 50 pct. af den husdyrgødning, forar‐

bejdede husdyrgødning og aske fra forbrændt husdyrgød‐

ning, der er produceret eller modtaget i planperioden. Her‐

ved ændres husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende

loft over størrelsen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle

akkumulering af fosfor i husdyrgødningslageret til også at

omfatte lageret af restproduktet fra forbrændt husdyrgød‐

ning.

Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning og forarbejdet hus‐

dyrgødning er et anlæg, der forbrænder husdyrgødning og

fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrprodu‐

center eller fra et eller flere forarbejdningsanlæg, og som

ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forar‐

bejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske. For‐

brændingsanlæg skal efter gældende ret være godkendt i

overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen

om anlæg, der forbrænder affald.

Et brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt artikel 24,

stk. 1, litra d, i biproduktforordningen til brænding af hus‐

dyrgødning som brændsel. For at blive godkendt skal anlæg‐

get opfylde betingelserne i gennemførelsesforordningen.

Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev

ændret ved Kommissionens forordning (EU) Nr. 592/2014

af 3. juni 2014. Ændringsforordningen fastsætter rammer for

anvendelse af fjerkrægødning som brændsel på gårdanlæg,

herunder driftsbetingelser for brændingsanlægget og beskri‐

velse af typer af anlæg, gødningen kan brændes på.

Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev

ændret igen ved Kommissionens forordning (EU) Nr.

2017/1262 af 12. juli 2017. Med denne ændring er der ble‐

vet åbnet op for en bredere anvendelse af husdyrgødning

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

som brændsel, under forudsætning af at betingelserne for

brænding beskrevet i forordningen er overholdt.

Den gældende regulering i gødskningsloven og husdyrbrug‐

loven og regler udstedt i medfør heraf tager ikke i tilstræk‐

kelig grad højde for anvendelsen af husdyrgødning og forar‐

bejdet husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg god‐

kendt efter regler fastsat i gennemførelsesforordningen til

biproduktforordningen. De foreslåede ændringer af gøds‐

kningsloven og husdyrbrugloven om brændingsanlæg er så‐

ledes et forslag om tilpasning af den nationale lovgivning til

gennemførelsesforordningen, for så vidt angår brugen af

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel

i brændingsanlæg.

Med forslaget er det hensigten at fastsætte regler, der lige‐

stiller brænding af husdyrgødning i brændingsanlæg god‐

kendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen

med forbrænding i miljøgodkendte forbrændingsanlæg i re‐

lation til mulighederne for at trække kvælstof henholdsvis

fosfor ud af gødningsregnskabet. Samtidig indebærer forsla‐

get, at jordbrugsvirksomhederne får et incitament til at an‐

vende asken fra forbrændt husdyrgødning som gødning og

dermed nyttiggøre fosforressourcen i asken.

3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug

3.5.1. Gældende ret

Etablering af husdyrbrug kræver forudgående godkendelse

eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 og 2, og

§ 16 b, stk. 1. Disse regler trådte i kraft 1. august 2017 som

følge af ændringerne af husdyrbrugloven, der følger af lov

nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgod‐

kendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v.

og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning

på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele

af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge

af VVM-direktivet m.v.). Det, der kræver godkendelse eller

tilladelse efter de nævnte bestemmelser, er etablering af hus‐

dyrbrug. Godkendelsespligten gælder ved etablering af hus‐

dyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg

-N pr. år eller med flere end 2.000 stipladser til fede‐

svin, flere end 750 stipladser til søer eller flere end 40.000

stipladser til fjerkræ, jf. § 16 a, stk. 1 og 2.

Etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendel‐

sespligt, kræver tilladelse efter § 16 b, stk. 1. For at der er

tale om et husdyrbrug, skal der på en ejendom være eller bli‐

ve mere end 100 m

produktionsareal. Kravet om tilladelse

udløses således som udgangspunkt ved etablering af mere

end 100 m

produktionsareal på ejendommen. Efter § 7 i be‐

kendtgørelse nr. 1380 af 30. november 2017 om godkendel‐

se og tilladelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodken‐

delsesbekendtgørelsen) er tilladelseskravet dog i visse tilfæl‐

de hævet til 150-300 m

produktionsareal. Hvad der forstås

ved produktionsareal, er nærmere reguleret i husdyrgodken‐

delsesbekendtgørelsen og omfatter navnlig det areal i stalde‐

ne, hvor dyrene er.

Efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017, krævede eta‐

blering af husdyrbrug tilladelse eller godkendelse efter hus‐

dyrbruglovens nu ophævede §§ 10-12. Hvorvidt der var

krav om tilladelse eller godkendelse afhang af dyreholdets

størrelse udtrykt i antallet af dyreenheder på husdyrbruget.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslaget, jf. Folketingsti‐

dende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 52, bl.a. pkt.

5.3.1.1.1.

Overgangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar

2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven fastsætter, hvor‐

når godkendelsespligten eller tilladelseskravet i husdyrbrug‐

lovens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, får virkning for

husdyrbrug, der er etableret før nævnte lovs ikrafttræden.

Det følger af overgangsbestemmelserne, at husdyrbrug, der

er tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende §§ 10-12

i husdyrbrugloven, bliver omfattet af krav om godkendelse

eller tilladelse efter den gældende lovs §§ 16 a, stk. 1 og 2,

og § 16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller

udvidelser, som kan indebære forøget forurening eller andre

virkninger på miljøet. På samme måde følger det af over‐

gangsbestemmelserne, at husdyrbrug, der er etableret før 1.

januar 2007, hvor husdyrbrugloven (hovedloven) trådte i

kraft, bliver omfattet af pligten til at indhente en godkendel‐

se eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1,

når husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser.

Indtil de pågældende husdyrbrug eventuelt foretager udvi‐

delser eller ændringer, der bringer dem ind under godken‐

delses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens §§ 16 a

og 16 b via overgangsbestemmelserne, vil de være reguleret

af deres hidtidige retsgrundlag, dvs. den tilladelse, godken‐

delse, anmeldelse m.v., der fastsætter produktionsrammen

for det enkelte husdyrbrug, samt husdyrbrugslovens regler

om påbud, herunder evt. regler om revurdering og retsbe‐

skyttelse m.v., afhængig af den konkrete situation.

3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår overordnet af lovbemærkningerne til over‐

gangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar

2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat,

at det har været hensigten, at alle typer af husdyrbrug, der er

etableret før ændringslovens ikrafttræden den 1. august

2017, skal omfattes af pligten til at indhente en godkendelse

eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, når

husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser i nærmere

bestemt omfang.

Efter ordlyden af § 10, stk. 1 og 2, er husdyrbrug, der er lov‐

ligt etableret i perioden fra 1. januar 2007, hvor husdyrbrug‐

loven (hovedloven) trådte i kraft, og frem til 1. august 2017,

hvor lov nr. 204 af 28. februar 2017 (ændringslov) trådte i

kraft, men uden at være omfattet af krav om tilladelse eller

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

godkendelse efter de før 1. august 2017 gældende regler,

dog ved en fejl ikke omfattet. Det drejer sig om ejendomme,

der er husdyrbrug efter den gældende definition i husdyr‐

bruglovens § 3, stk. 1, nr. 1, og hvor der lovligt er etableret

et dyrehold på op til og med 15 dyreenheder i overensstem‐

melse med de regler, der gjaldt før 1. august 2017. Sådanne

husdyrbrug er således utilsigtet ikke omfattet af pligten til at

indhente en forudgående godkendelse eller tilladelse efter §

16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, ved ændringer eller udvi‐

delser. De er dog omvendt ikke forhindret i at ansøge om

godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b og reg‐

lerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

De pågældende husdyrbrug vil som udgangspunkt være re‐

guleret af husdyrbruglovens generelle krav til placering,

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om bl.a. indretning

og drift af stalde, krav til opbevaring af gødning og ensilage

m.v. og pligt til forudgående anmeldelse af stalde, mødding‐

pladser, gyllebeholdere m.v. og eventuelle udvidelser af ek‐

sisterende dyrehold. Endvidere er de omfattet af bl.a. hus‐

dyrbruglovens §§ 42 og 43 om kommunalbestyrelsens ad‐

gang til i visse tilfælde at meddele påbud om at nedbringe

forurening eller ophøre med bestemte aktiviteter. Kriteriet

for meddelelse af påbud efter § 42 er, om et konkret husdyr‐

brug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forure‐

ning eller nærliggende risiko herfor.

I forbindelse med forhåndsanmeldelser efter § 70 i husdyr‐

gødningsbekendtgørelsen, byggesagsbehandling, naboklager

m.v. vil kommunalbestyrelsen kunne få forhåndskendskab

til udvidelser eller ændringer af disse husdyrbrug og i den

forbindelse kunne tilkendegive, at den pågældende udvidel‐

se eller ændring f.eks. forventes at medføre krav om be‐

grænsning af husdyrbrugets forurening gennem påbud efter

lovens § 42.

Den nærmere udformning af et eventuelt påbud vil afhænge

af den konkrete sag, og indholdet vil efter omstændigheder‐

ne kunne være meget lig en godkendelse eller tilladelse efter

§§ 16 a eller 16 b. Formelt er der dog tale om påbud, der

f.eks. ikke er omfattet af retsbeskyttelse, offentlighedsproce‐

durer m.v.

Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse uhen‐

sigtsmæssigt, at de pågældende husdyrbrug ikke er undergi‐

vet samme regulering som øvrige husdyrbrug. Af hensyn til

formålet med godkendelses- og tilladelsesordningen og til

klarhed i reguleringen for såvel ejere m.v. af sådanne min‐

dre husdyrbrug som omboende og administrerende myndig‐

heder bør den nugældende – og utilsigtede – retstilstand æn‐

dres snarest muligt.

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 3, at over‐

gangsbestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar

2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven ændres, således

at pligten til at indhente en forudgående godkendelse eller

tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, også

gælder for husdyrbrug, som er lovligt etableret i perioden fra

den 1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017 uden tilladel‐

se og godkendelse efter de tidligere gældende regler i hus‐

dyrbruglovens §§ 10-12. Forslaget indebærer, at de pågæl‐

dende husdyrbrug omfattes af krav om godkendelse eller til‐

ladelse, når de foretager udvidelser eller ændringer efter

ikrafttrædelsen af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at ændringen træder i kraft snarest

muligt efter vedtagelsen.

Indtil ændringen er trådt i kraft, vil husdyrbrugene navnlig

være reguleret af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen,

herunder anmeldepligten, kommunalbestyrelsens eventuelle

påbud og forbud efter husdyrbruglovens §§ 42 og 43 samt

regler i anden lovgivning. Et husdyrbrug vil dog også frivil‐

ligt kunne søge om godkendelse eller tilladelse i overens‐

stemmelse med husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b og hus‐

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derved vil husdyrbrugets

miljøpåvirkning konkret blive vurderet, og rammerne for

produktionen vil blive udtrykt i vilkår omfattet af retsbe‐

skyttelse m.v., som gælder for godkendelser og tilladelser.

Dette vil bl.a. kunne være hensigtsmæssigt af hensyn til in‐

vesteringssikkerhed, finansieringsmuligheder m.v.

3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt

Lovforslagets § 2 indeholder udover de ændringer af hus‐

dyrbrugloven, der er beskrevet i afsnit 3.4., navnlig justerin‐

ger af husdyrbruglovens definitioner af fjerkræ, husdyran‐

læg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, jf. bemærk‐

ningerne under afsnit 3.6.1. og 3.6.2.

Der foreslås desuden en mindre ændring af husdyrbruglo‐

vens § 5 c, således at der anvendes den kønsneutrale beteg‐

nelse »den ansvarlige for driften« fremfor »driftsherren«.

Herudover foreslås det at rette nogle mindre fejl i husdyr‐

bruglovens §§ 42 og 43, således at det, der er omfattet af

disse bestemmelser, er husdyrbrug, husdyranlæg og gød‐

nings- og ensilageopbevaringsanlæg. Der henvises om disse

ændringer til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 5, 10 og

11.

3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensilageop‐

bevaringsanlæg

3.6.1.1. Gældende ret

Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, indeholder definitioner af de

centrale ord og begreber i loven. Visse definitioner er ind‐

byrdes sammenhængende. I relation til godkendelses- og til‐

ladelsesordningen i lovens §§ 16 a og 16 b er husdyrbrug

det helt centrale begreb. Ved husdyrbrug forstås det eller de

husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere

end 100 m

, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og an‐

dre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger

på samme ejendom.

Lovens § 3, stk. 1, nr. 2, indeholder i forlængelse heraf en

definition af gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, som

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

danner grundlag for såvel forståelsen af begrebet husdyr‐

brug, lovens bestemmelser om placering af anlæg på hus‐

dyrbrug som regler i medfør af loven om f.eks. krav til ind‐

retning, drift og placering af ensilagepladser, gyllebeholdere

m.v.

Ved gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg forstås bygnin‐

ger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbeva‐

res husdyrgødning, ensilage eller lign. Sådanne anlæg er

ifølge bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. køre- og plan‐

siloer til opbevaring af ensilage og gyllebeholdere, mød‐

dingpladser og containere.

Der er fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om

bl.a. krav til opbevaring af ensilage, husdyrgødning, res‐

tvand, og ensilagesaft, herunder krav til indretning og drift

af anlæg.

3.6.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at definitionen af gødnings- og ensilageopbe‐

varingsanlæg erstattes af selvstændige definitioner for gød‐

ningsopbevaringsanlæg henholdsvis ensilageopbevaringsan‐

læg. Formålet hermed er at tydeliggøre, at der tale om for‐

skellige anlæg og at gøre definitionerne mere praktisk an‐

vendelige. Forslaget er primært af lovteknisk karakter, og

der tilsigtes ikke ændringer i øvrigt som følge af forslaget.

Det foreslås, at der ved et ensilageopbevaringsanlæg forstås

en bygning eller en anden fast placeret indretning, hvor der

opbevares ensilage. Det vil som hidtil navnlig omfatte ensi‐

lagepladser og plan- og køresiloer.

Det foreslås, at der ved et gødningsopbevaringsanlæg forstås

en bygning eller en anden fast placeret indretning, hvor der

opbevares husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft. Med

forslaget præciseres det således i selve ordlyden, hvilke ty‐

per af gødning der er omfattet af definitionen. Omfattet af

definitionen er f.eks. møddingpladser, gyllebeholdere, mød‐

dingsaftbeholdere, restvandsbeholdere, ensilagesaftbeholde‐

re.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

2, nr. 2 og 3.

3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ

3.6.2.1. Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, er der godken‐

delsespligt for etablering af husdyrbrug med flere end

40.000 stipladser til fjerkræ (IE-husdyrbrug).

Fjerkræ forstås i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 1,

nr. 8, der definerer fjerkræ som høns, kalkuner, perlehøns,

ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdræt‐

tes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion

af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning.

Reglerne om godkendelsespligt for fjerkræ, herunder defini‐

tionen af fjerkræ, tager sigte på opfyldelse af forpligtelser i

navnlig

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissio‐

ner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

(herefter IE-direktivet).

3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således, at

det fremgår direkte af bestemmelsen, hvilke typer af fjerkræ

der er omfattet af godkendelsespligt efter bestemmelsen.

Samtidig foreslås det, at strudsefugle (ratitae) indføjes i op‐

listningen af fjerkrætyper, idet strudsefugle ved en fejl ikke

tidligere er omfattet af opregningen i definitionen af fjerkræ.

Herved bliver der fuld overensstemmelse med IE-direktivets

definition på fjerkræ.

Godkendelsespligten vil herefter omfatte husdyrbrug med

flere end 40.000 stipladser til fjerkræ i form af høns, kalku‐

ner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns

og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med

henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller leve‐

ring af vildt til udsætning.

I Fødevarestyrelsens centrale husdyrregister (CHR) er der,

ud over hold i zoologiske haver, aktuelt registreret færre end

20 strudsefuglehold. Miljø- og Fødevareministeriet vurde‐

rer, at der ikke er husdyrbrug med så store hold af strudsef‐

ugle, at disse anses for at være IE-husdyrbrug og omfattet af

godkendelsespligt efter § 16 a, stk. 2, nr. 3.

Som konsekvens af forslaget om at tilføje opregningen af

fjerkrætyper i lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at de‐

finitionen af fjerkræ i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til forslagets §

2, nr. 4 og 9.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐

fentlige

Landbrugsstyrelsens samlede administrative ressourcefor‐

brug til den kombinerede ordning med frivillig indsats og

målrettede krav estimeres til 5,1 mio. kr. for 2018 og 12,6

mio. kr. for 2019. Midlerne anvendes til yderligere kompe‐

tenceudvikling, sagsbehandling, kontrol, brug af telemåling

samt udvikling af it og drift af ordningen, som bliver mere

kompliceret end den forudgående ordning i 2017 og 2018.

Staten yder tilskud til frivillig udlægning af efterafgrøder i

2019 under

�½de

minimis-reglerne�½ i henhold til Kommissio‐

nens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013.

For så vidt angår ændringen af gødskningslovens § 11, stk.

7, og § 24 samt husdyrbruglovens § 5 h, stk. 4, og § 5 r om

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

håndteringen af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet

m.v. i forbindelse med brænding, er der på nuværende tids‐

punkt ingen danske erfaringer med anvendelse af husdyr‐

gødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel. Lov‐

forslaget medfører imidlertid, at der i forbindelse med Mil‐

jø- og Fødevareministeriets administration af ændringerne

vedrørende brænding af husdyrgødning og forarbejdet hus‐

dyrgødning må forventes øgede omkostninger til den admi‐

nistration og kontrol, der er forbundet med virksomhedernes

indberetning af til- og fraførsel af husdyrgødning og restpro‐

dukter, samt den administrative og fysiske kontrol af gød‐

ningsregnskaber. Endvidere vil der være omkostninger for‐

bundet med tilpasninger i Miljø- og Fødevareministeriets it-

systemer.

Der forventes svagt forøgede administrative opgaver i Mil‐

jø- og Fødevareministeriet i forbindelse med registrering og

behandling af indberetninger fra nye leverandører af gød‐

nings- og restprodukter.

De samlede udgifter vedrørende ændringen af bestemmel‐

serne om forbrændingsanlæg og brændingsanlæg finansieres

inden for Miljø- og Fødevareministeriets eksisterende ram‐

mer.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske og administrative

konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget har været i præhøring hos Team Effektiv Re‐

gulering (Erhvervsstyrelsen). Team Effektiv Regulering vur‐

derer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Miljø- og Fødevareministe‐

riet deler denne vurdering.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, der, i det

omfang de benyttes, vil blive konkretiseret i selvstændige

bekendtgørelser med dertilhørende erhvervsøkonomiske og

-administrative konsekvenser.

Den foreslåede ordning om krav om etablering af efterafgrø‐

der i særlige områder vil kunne udgøre ekspropriation og

berettige til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens § 73.

Om en virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er

tale om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret

vurdering. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhø‐

rer under domstolene.

I det omfang brænding af husdyrgødning kan bidrage til at

opretholde husdyrproduktionen på et eksisterende niveau el‐

ler inden for de gældende harmoniregler skabe grundlag for

at øge produktionen, må muligheden for brænding vurderes

at have en positiv effekt på virksomhedernes indtjeningsmu‐

ligheder. Det samme gør sig gældende for de jordbrugsvirk‐

somheder, der har en husdyrproduktion, der begrænses af

fosforarealkrav i medfør af husdyrbrugloven, og hvor afgi‐

velse og transport af forbrændt husdyrgødning til andre jord‐

brugsvirksomheder bliver et lønsomt alternativ til afgivelse

og transport af husdyrgødningen fra husdyrproduktionen.

Da der ikke er danske erfaringer med brænding af husdyr‐

gødning som brændsel, og det ikke er muligt at vurdere om‐

fanget af brænding, er det ikke muligt at kvantificere den

mulige gevinst for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den nuværende kvælstofregulering er pt. forankret i vand‐

områdeplanerne for vandrammedirektivets anden planperio‐

de (2015-2021), der er baseret på en opdatering og viderefø‐

relse af vandrammedirektivets første planperiode

(2009-2015). Vandområdeplanerne udgør en samlet plan for

at forbedre det danske vandmiljø. I anden planperiode skal

der ske en reduktion af kvælstofudledningen til kystvande

på i alt ca. 7.000 tons, mens en resterende indsats på ca.

6.200 tons udskydes til tredje planperiode, der løber fra

2021-2027.

Det følger af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, at

3.500 tons af indsatsen på ca. 7.000 tons i anden planperiode

skal realiseres ved kollektive indsatser – vådområder, lav‐

bundsprojekter, minivådområder og skovrejsning – mens de

resterende 3.500 tons realiseres ved den målrettede regule‐

ring. Den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfa‐

ses med en tredjedel om året, således at der realiseres en

kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333.

tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i 2021.

Den foreslåede regulering af efterafgrødekrav i dette lovfor‐

slag bidrager i 2018 samlet til en kvælstofreducerende effekt

på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande og 3.774 t kvæl‐

stof i rodzonen til både grundvand og kystvande. I 2019 bi‐

drager det foreslåede efterafgrødekrav til en samlet kvæl‐

stofreduktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande,

4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande

og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen. Lovforslaget vil så‐

ledes i sig selv have en positiv effekt for miljøet, svarende

til dette indsatsbehov.

De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bemyndi‐

gelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, bidrager til at reducere Dan‐

marks samlede udledninger af drivhusgasser.

De foreslåede ændringer af reglerne om kvælstof- og fosfor‐

regnskab i forhold til brænding af husdyrgødning på bræn‐

dingsanlæg kan tilskynde virksomheder til i højere grad at

brænde husdyrgødning.

Ved forbrænding af husdyrgødning omdannes næsten hele

gødningens kvælstofværdi til frit kvælstof eller forskellige

kvælstofforbindelser med ilt (NOx), der udledes med røg‐

gassen. Disse emissioner vil dog være begrænset af fastsatte

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

grænseværdier. Ved anvendelse af asken fra forbrændt hus‐

dyrgødning til gødningsformål skal der bl.a. tages hensyn

til, at husdyrgødningens indhold af tungmetaller ved bræn‐

dingen koncentreres i asken. Hvis asken ikke genanvendes

til gødningsformål, vil der være tab af fosfor, og eventuel

deponering skal ske efter gældende regler herfor. Da jord‐

brugsvirksomhedens deponerede fosfor vil fremstå som for‐

brugt i jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, forventes

forbrændt husdyrgødning imidlertid som altovervejende ho‐

vedregel at blive anvendt til gødningsformål.

For at forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra

husdyrgødning kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde,

må forbrændingen kun foregå i anlæg, der opfylder kravene

i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, eller

som er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biprodukt‐

forordningen.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede bestemmelser om målrettet regulering bidra‐

ger til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtel‐

ser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand

mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra land‐

bruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg‐

gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran‐

staltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Par‐

lamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december

2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og for‐

ringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv

98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drikke‐

vandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (heref‐

ter havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (heref‐

ter habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets di‐

rektiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres

levesteder (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).

Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den dan‐

ske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om

medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgase‐

missioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forplig‐

telser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.

Modellen for målrettet regulering er udviklet til at håndtere

et indsatsbehov i 2019 for at imødegå forringelse af kyst- og

grundvand som følge af lempelserne i Fødevare- og land‐

brugspakken, hvor bl.a. de generelt gældende reducerede

kvælstofnormer blev udfaset. Denne del af indsatsbehovet

bidrager med effekt til den danske opfyldelse af nitratdirek‐

tivet, idet effekten af efterafgrøderne medvirker til opfyldel‐

se af nitratdirektivets formål.

Det er endvidere hensigten, at en del af indsatsen opnået

med målrettet regulering i 2019 for planperioden 2019/2020

skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i

forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingspro‐

grammet. Af vandområdeplanerne for 2015-2021 fremgår

det, at den målrettede regulering af landbrugets kvælstofud‐

ledning skal reducere ca. 3.500 tons kvælstof i kystvande i

2021 for at sikre forbedring i tilstanden i kystvande og

grundvand. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til

lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel

heri, der implementerer vandrammedirektivet. Den målrette‐

de regulering skal ifølge aftale om Fødevare- og landbrugs‐

pakke indfases med en tredjedel årligt fra 2019. Denne del

af indsatsbehovet, som i 2019 bidrager til en forbedring af

tilstanden i vandmiljøet, forventes derfor at medvirke til at

opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.

Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet

er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af

nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderli‐

gere forurening af denne art.

Efter nitratdirektivets artikel 5, stk. 1, jf. bilag III, skal der

udarbejdes et nitrathandlingsprogram for nitratsårbare zoner.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, har man fra dansk

side ikke udpeget sårbare zoner og anvender handlingspro‐

grammet for hele det danske område.

Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlems‐

staterne har en pligt til at fastsætte foranstaltninger til at

nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand

og bremse tendenser til nitratforurening, særligt hvis grund‐

vandet derved kan komme til at indeholde en højere nitrat‐

koncentration end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis overflade‐

vandet derved kan blive eutrofieret.

Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljø‐

direktiver. Det gælder særligt vandrammedirektivet, grund‐

vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet.

En del af indholdet i det danske nitrathandlingsprogram er

direkte fastlagt i nitratdirektivet i form af foranstaltninger,

der skal gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis di‐

rektivets bilag III. Disse foranstaltninger indgår som grund‐

læggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de danske

vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk.

3, med henblik på opfyldelse af målsætningen om opnåelse

af god tilstand i vandmiljøet.

Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a),

nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af

tilstanden for alle overfladevandområder, herunder kystvan‐

de. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder

også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b),

nr. i).

Medlemsstaterne skal endvidere beskytte, forbedre og re‐

staurere alle overfladevandområder med forbehold for an‐

vendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iii), for kunstige og

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

stærkt modificerede vandområder, med henblik på at opnå

god tilstand for overfladevand, jf. artikel 4, stk. 1, litra a),

nr. ii). Medlemsstaterne skal efter artikel 4, stk. 1, litra b),

nr. ii), beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsfore‐

komster, sørge for balance mellem indvinding og grund‐

vandsdannelse med henblik på at opnå god grundvands‐

stand. Betingelserne skal være overholdt den 22. december

2015, medmindre der er taget forbehold for eventuelle frist‐

forlængelser, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 4,

stk. 1, litra b), ii).

Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver

væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrati‐

onen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra

menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduk‐

tion af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirekti‐

vets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii).

Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst

har god tilstand, at indholdet af nitrat i grundvandsforekom‐

sten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf. vandrammedi‐

rektivet og grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Danmark

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitets‐

kravet overholdes.

Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er

”sundt og rent”. Drikkevandsdirektivet indeholder således

en grænseværdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg

pr. liter. Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav

til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på

indvinding af grundvand, som er så rent, at det som ud‐

gangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel

vandbehandling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvan‐

det således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forud‐

sætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af ni‐

trat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i

drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.

Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til

formål at skabe en ramme inden for hvilken, medlemsstater‐

ne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå el‐

ler opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i

2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer

til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområ‐

deplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal såle‐

des fastsættes med henblik på også at opfylde målsætninger‐

ne i havstrategirammedirektivet.

Efter habitatdirektivets artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 2,

set i sammenhæng, skal medlemsstaterne bidrage til opret‐

telsen af Natura 2000 netværket med henblik på at oprethol‐

de eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper

samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.

Desuden foreskriver direktivets artikel 6, stk. 2, at medlems‐

staterne skal træffe passende foranstaltninger for at undgå

forringelser af naturtyper og levestederne for arter i de særli‐

ge bevaringsområder samt forstyrrelser af arter, for hvilke

områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har be‐

tydelige konsekvenser for direktivets anvendelse. Fuglebe‐

skyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, foreskriver, at med‐

lemsstater skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelli‐

gartede og vidtstrakte levesteder for alle de i direktivet om‐

handlede fuglearter.

Tilskud efter tilskudsordningen, som kan etableres efter den

foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, jf. lov‐

forslagets § 1, nr. 15, ydes som de minimis-støtte i overens‐

stemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr.

1408/2013 af 18. december om anvendelse af artikel 107 og

108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde

på de minimis-støtte i landbrugssektoren (de minimis-for‐

ordningen).

De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af de foreslåe‐

de bestemmelser i gødskningslovens §§ 18 a og 24 c, jf. lov‐

forslagets § 1, nr. 7 og 16, bidrager med kvælstofeffekt til

opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet,

vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdi‐

rektivet, havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.

De foranstaltninger, der fastsættes i medfør af § 18 a og til‐

skudsmodtagernes forpligtelse efter den frivillige tilskuds‐

ordning, indgår ikke som foranstaltninger i det danske nitra‐

thandlingsprogram efter nitratdirektivets artikel 5, men bi‐

drager med effekt til opfyldelse af direktivets formål. Effek‐

ten af efterafgrøderne er sikret via foranstaltning om reduk‐

tion i bedriftens kvælstofkvote i tilfælde af manglende over‐

holdelse af efterafgrødekravet, jf. gødskningslovens § 7, stk.

1. Reduktionen i kvælstofkvote kan føre til brud på reglerne

om gødskning, som sanktioneres efter § 5, jf. § 29, stk. 1, nr.

1, i gødskningsloven. De pågældende regler om begræns‐

ning af gødskningen er endvidere omfattet af reglerne om

krydsoverensstemmelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf.

artikel 93.

I forbindelse med udmøntningen af kravet i en bekendtgø‐

relse vil bekendtgørelsen blive miljøvurderet i det omfang

krav herom følger af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐

tiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestem‐

te planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Ti‐

dende 2001, nr. L 197, side 30 ff. En miljøvurdering af den

målrettede efterafgrødeordning for 2017-2018 blev gennem‐

ført i 2016 som led i en miljøvurdering af et samlet forslag

til ændring af nitrathandlingsprogrammet.

Den foreslåede regulering af husdyrgødning og forarbejdet

husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg, som er

godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforord‐

ningen, tilsigter at sidestille anvendelse af godkendte bræn‐

dingsanlæg med anvendelse af miljøgodkendte forbræn‐

dingsanlæg.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar

2018 til den 21. februar 2018 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Bran‐

cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredyg‐

tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks

Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Orga‐

nisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboung‐

dom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports‐

fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor‐

ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmægler‐

forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfi‐

skerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk

Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitolo‐

gisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske

Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Jule‐

træer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entre‐

prenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svi‐

neproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor‐

ening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenska‐

belige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske

Råd, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen

af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Er‐

hvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Dan‐

mark, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af

miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVI‐

NA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for

Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – leven‐

de land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Hedesel‐

skabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Kø‐

benhavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøviden‐

skab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds Land‐

brugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd,

Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, Land‐

boNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer,

Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsfor‐

eningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Øko‐

logi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Na‐

tionalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF

Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Sel‐

skab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Rådgiv‐

ningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske

Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer,

Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SE‐

GES Svineproduktion, Skov og Landskab (Københavns

Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk

Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening,

Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,

Østdansk Landboforening, Albertslund Kommune, Allerød

Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund

Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kom‐

mune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal

Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov

Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Frede‐

ricia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn

Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,

Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov

Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,

Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kom‐

mune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød

Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holste‐

bro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,

Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Bran‐

de Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Ka‐

lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kom‐

mune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland

Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland

Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,

Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø

Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Ny‐

borg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune,

Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu‐

ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ring‐

sted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommu‐

ne, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse

Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syd‐

djurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune,

Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommu‐

ne, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,

Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vording‐

borg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aal‐

borg Kommune og Aarhus Kommune.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif‐ Negative konsekvenser/merudgifter

ter

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Staten yder tilskud til den frivillige

kommuner og regioner

udlægning af efterafgrøder i 2019

under

�½de

minimis-reglerne�½.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Administrative konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Lovforslaget vil ikke have økonomi‐

ske konsekvenser for regioner og

kommuner.

Statens administration af ordningen

med frivillig udlægning og målrette‐

de krav om udlægning af efterafgrø‐

der estimeres til at koste 5,1 mio. kr.

for 2018 og 12,6 mio. kr. for 2019.

Lovforslaget vil ikke have admini‐

strative konsekvenser for regioner og

kommuner.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv

økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet, men indeholder bemyn‐

digelser, der i det omfang de benyt‐

tes, vil blive konkretiseret i bekendt‐

gørelser med dertilhørende økonomi‐

ske konsekvenser.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv

administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet, men i det omfang be‐

myndigelserne i loven benyttes, vil

de medføre administrative konse‐

kvenser.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for er‐ Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Lovforslaget bidrager i 2018 til en Ingen

samlet kvælstofreducerende effekt på

1.025 t kvælstof i forhold til kystvan‐

de og 3.774 t kvælstof i rodzonen til

både grundvand og kystvande. I

2019 bidrager lovforslaget til en

samlet kvælstofreduktion på 1.167 t

kvælstof i forhold til kystvande,

4.260 t kvælstof i rodzonen til både

grundvand og kystvande og yderlige‐

re 278 t kvælstof i rodzonen.

De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks

EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening

forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet)

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran‐

staltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af

grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirekti‐

vet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drik‐

kevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af

17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo‐

litiske foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet) og Rådets di‐

rektiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (her‐

efter habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (herefter

fuglebeskyttelsesdirektivet).

Forholdet til EU-retten

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gødskningslovens § 1 har loven til formål at regulere

jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om eta‐

blering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede til‐

tag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Som konsekvens af den foreslåede bemyndigelse til miljø-

og fødevareministeren i gødskningslovens § 24 c, jf. lovfor‐

slagets § 1, nr. 15, til at yde tilskud til kvælstofreducerende

virkemidler i særlige områder, foreslås det, at lovens formål

i gødskningslovens

§ 1

udvides, således at loven også har til

formål at yde tilskud til foranstaltninger med henblik på at

begrænse udvaskningen af kvælstof.

Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen har alene

til formål at sikre, at muligheden for at yde tilskud ligger in‐

den for de rammer, som lovens formål giver.

Til nr. 2

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til

gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede

kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for

kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§

6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden

som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe‐

den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af

markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, får en virksom‐

hed reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperio‐

den, hvis virksomheden ikke har opfyldt det efterafgrøde‐

krav, der er fastsat i medfør § 5 e i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug.

Titlen på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

blev den 1. august 2017 ændret til lov om husdyrbrug og an‐

vendelse af gødning m.v., jf. lov nr. 204 af 28. februar 2017

om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr‐

brug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendel‐

se af gødning og om plantedække.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om miljøgod‐

kendelse m.v. af husdyrbrug i

§ 7, stk. 1, nr. 3,

konsekvens‐

ændres, således at der i bestemmelsen henvises til lov om

husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Til nr. 3

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til

gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede

kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for

kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§

6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden

som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe‐

den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af

markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomhe‐

derne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke

har opfyldt de efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af

gødskningslovens §§ 18-19 og § 5 e i lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v.

Ligeledes får virksomhederne efter gødskningslovens § 7

a, stk. 1, reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis

virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder,

der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den

21. april efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og

fødevareministeren i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad

24.23.07 til § 24 på finansloven.

Reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvæl‐

stof i en planperiode beregnes på baggrund af de omreg‐

ningsfaktorer, der er fastsat i medfør af henholdsvis gøds‐

kningslovens § 7, stk. 3, og § 7 a, stk. 2.

Efter § 17 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017

om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plante‐

dækkebekendtgørelsen) og § 20 i bekendtgørelse nr. 1759 af

29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede efter‐

afgrøder (tilskudsbekendtgørelsen) reduceres virksomhe‐

dens samlede kvote for kvælstof i en planperiode med 93 kg

kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis virksomhe‐

den udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk

gødning, end hvad der svarer til 80 kg kvælstof pr. hektar

harmoniareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgød‐

ning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof

eller der over pr. hektar harmoniareal, reduceres den samle‐

de kvote for kvælstof i planperioden med 150 kg kvælstof

pr. manglende hektar efterafgrøde.

Det foreslås, at der i gødskningslovens § 7, stk. 1, som no‐

get nyt indsættes en bestemmelse i

nr. 4,

hvorefter en virk‐

somhed, der har ansøgt om tilskud til reduktion af den sam‐

lede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsord‐

ning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af §

24 c, får reduceret den samlede kvote for kvælstof.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den fore‐

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, jf. § 1, nr.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

15, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til i 2019 at

yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder. Det er hensigten, at det i medfør af bestem‐

melsen i § 24 c bliver muligt for virksomhederne at søge om

tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvo‐

te for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet (april 2019)

igangværende planperiode som kvælstofreducerende virke‐

middel i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 7,

stk. 1, nr. 4, indebærer, at de virksomheder, som således har

ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstof‐

reducerende virkemiddel, får reduceret den samlede kvote

for kvælstof i planperioden 2018/2019 i overensstemmelse

med den kvotereduktion, som de har ansøgt om tilskud til.

Det foreslås endvidere, at der i gødskningslovens § 7, stk.

1, indsættes en bestemmelse i

nr. 5,

hvorefter en virksomhed

får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksom‐

heden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvæl‐

stofreducerende virkemidler i særlige områder, som virk‐

somheden har indgivet ansøgning om tilskud til inden udlø‐

bet af ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår,

efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og

fødevareministeren i medfør af § 24 c.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljø‐

effekten af den tilskudsordning om kvælstofreducerende vir‐

kemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministe‐

ren foreslås bemyndiget til at etablere i 2019 i medfør af

gødskningslovens § 24 c, jf. § 1, nr. 15. Det er hensigten at

indrette den foreslåede tilskudsordning således, at effekten

af de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomhederne

ansøger om tilskud til, omregnes til et areal angivet i hektar

efterafgrøder. For nærmere oplysninger om den frivillige til‐

skudsordning henvises der til bemærkningerne til lovforsla‐

gets § 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk.

1, nr. 5, som svarer til den gældende bestemmelse i gøds‐

kningslovens § 7 a, indebærer, at en virksomhed får reduce‐

ret den samlede kvote for kvælstof for planperioden

2019/2020, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelser‐

ne for anvendelse af de kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning

om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen i april

2019. Kvotereduktionen efter den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 1, nr. 5, beregnes på baggrund af de omregningsfak‐

torer, som er fastsat i medfør af gødskningslovens § 7, stk.

3, som beskrevet ovenfor, og foretages således i forhold til

det omregnede areal angivet i hektar efterafgrøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5, betyder, at

virksomhedernes eventuelle ændringer i ansøgningsskemaet

efter ansøgningsfristens udløb, som indebærer en reduktion i

størrelsen af det omregnede areal angivet i hektar efterafgrø‐

der, der ansøges om nationalt tilskud til, ikke samtidig redu‐

cerer omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i

virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den fore‐

slåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5. Den foreslåede be‐

stemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det omregnede

areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har

ansøgt om tilskud til ved ansøgningsfristens udløb, bliver

bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samle‐

de kvote for kvælstof efter bestemmelsen.

Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil

blive fastsat et krav om stedfasthed for så vidt angår de

kvælstofreducerende virkemidler, som fysisk skal etableres

på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen

om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af

disse arealer f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrø‐

der på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er

identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens an‐

søgning i den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for

den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil ef‐

ter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk.

1, nr. 5, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstof‐

kvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens

kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de fri‐

villige kvælstofreducerende virkemidler er etableret på an‐

dre af virksomhedens arealer, hvis disse arealer er beliggen‐

de i det samme ID15-område. ID15-områder vil sige topo‐

grafisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km

beliggende inden for et kystvandopland.

Til nr. 4

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til

gødningsformål i en planperiode ikke overstige den samlede

kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for

kvælstof i planperioden opgøres efter reglerne i lovens §§

6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden

som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomhe‐

den, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af

markens størrelse og den dyrkede afgrødes kvælstofnorm.

Efter gødskningslovens § 7 a, stk. 1, får virksomhederne

reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomhe‐

den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er ind‐

givet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april

efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og fødeva‐

reministeren i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad

24.23.07 til § 24 på finansloven.

Gødskningslovens § 7 a, stk. 2, indeholder en bemyndi‐

gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærme‐

re regler om reduktionen efter § 7 a, stk. 1, og en bemyndi‐

gelse til i særlige tilfælde at fravige fristen nævnt i § 7 a, stk.

1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse

i § 20 i bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om

nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder (herefter til‐

skudsbekendtgørelsen) om de omregningsfaktorer, der skal

anvendes ved beregning af reduktionen af virksomhedens

samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at

der i gødskningslovens § 7, stk. 1, indsættes en bestemmelse

i nr. 5, hvorefter en virksomhed får reduceret den samlede

kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt be‐

tingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemid‐

ler i særlige områder, som virksomheden har indgivet an‐

søgning om tilskud til senest inden af ansøgningsfristen for

det pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en til‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

skudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i

medfør af § 24 c, foreslås gødskningslovens

§ 7 a

ophævet

den 1. januar 2019, jf. § 5, stk. 3.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 7, stk. 3, vil kunne

anvendes til at fastsætte nærmere regler om reduktionen og

om opgørelsen af reduktionen for den kvotereduktion, som

sker efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 5. Det forventes, at

der efter bemyndigelsen i § 7, stk. 3, vil blive fastsat regler

om omregningsfaktorer i lighed med de regler, som i dag

følger af tilskudsbekendtgørelsens § 20.

Til nr. 5

Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i husdyr‐

gødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgod‐

kendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jord‐

brugsvirksomhedens forbrug af kvælstof.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 1. pkt., er i gældende ret ud‐

nyttet i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbru‐

gets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 (gøds‐

kningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en regel om, at kvæl‐

stofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er an‐

vendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til

den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der

forbrænder affald, kan fratrækkes i gødningsregnskabet.

Det foreslås, at miljøgodkendt anlæg, der forbrænder af‐

fald, i

§ 11, stk. 7, 1. pkt.,

ændres til forbrændingsanlæg eller

brændingsanlæg.

Som bestemmelsen foreslås formuleret, omfatter den hus‐

dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til forbræn‐

dingsanlæg eller brændingsanlæg. Ved forbrændingsanlæg

forstås som hidtil anlæg, som er godkendt i henhold til den

til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der for‐

brænder affald. Et brændingsanlæg er et anlæg, som er god‐

kendt til brænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyr‐

gødning efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamen‐

tets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundheds‐

bestemmelser for animalske biprodukter og afledte produk‐

ter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordnin‐

gen).

Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren

kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og for‐

arbejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljø‐

godkendt efter den ovenfor omtalte bekendtgørelse, kan fra‐

trækkes i virksomhedens gødningsregnskab, hvis anlægget

er godkendt i henhold til forordningen.

Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgod‐

kendte forbrændingsanlæg til også at regulere brændingsan‐

læg er en del af den supplerende nationale lovgivning til æn‐

dringer i Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af

25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbe‐

stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter,

som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af

Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og

genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen

som omhandlet i samme direktiv (med senere ændringer)

(gennemførelsesforordningen) og skal understøtte og bidra‐

ge til den effektive virkning af ændringerne i forordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit

3.4.2.

Til nr. 6

Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i husdyr‐

gødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirk‐

somheder har afbrændt i eget miljøgodkendt forbrændings‐

anlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes

i virksomhedens forbrug af kvælstof.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., der vedrører for‐

brænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i

virksomhedens eget miljøgodkendte forbrændingsanlæg, er

udnyttet i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jord‐

brugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018

(herefter gødskningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en re‐

gel om, at kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i

planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er god‐

kendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørel‐

se om anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i gød‐

ningsregnskabet. Endvidere er der i medfør af bemyndigel‐

sen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens § 33

fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører registrere‐

de virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgø‐

relsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kon‐

trollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget,

som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal regler‐

ne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter af‐

brænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderli‐

gere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin

helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstof‐

holdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af

gødningsregnskabet.

Det foreslås, at miljøgodkendt forbrændingsanlæg i

§ 11,

stk. 7, 2. pkt.,

ændres til forbrændingsanlæg eller brændings‐

anlæg.

Med den foreslåede ændring vil miljø- og fødevaremini‐

steren få bemyndigelse til at fastsætte regler om fratrækning

af kvælstof i gødningsregnskabet under nærmere fastsatte

betingelser, hvis husdyrgødningen eller den forarbejdede

husdyrgødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt for‐

brændingsanlæg eller i et brændingsanlæg godkendt efter ar‐

tikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.

Til nr. 7

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, fastsætter miljø- og

fødevareministeren regler, der fastlægger krav for virksom‐

heder om etablering og placering af målrettede efterafgrøder

i 2017 og 2018 svarende til en samlet kvælstofreduktion på

1.186 t kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 t kvælstof i

rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 t kvæl‐

stof i rodzonen, jf. dog stk. 2.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan ministeren fast‐

sætte regler om, at den kvælstofreducerende effekt af mål‐

rettede efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærkning

nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 kan fradrages

ved opgørelse af kravet efter stk. 1.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens bemyndi‐

gelse i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, til at fastsætte et ef‐

terafgrødekrav i 2018 i særlige områder, hvor der er behov

for en kvælstofreduktionsindsats, udbygges, således at der

også er bemyndigelse til at fastsætte et efterafgrødekrav i

2019, og det foreslås derfor, at bestemmelsen i

§ 18 a, stk. 1,

nyaffattes, således at miljø- og fødevareministeren fastsætter

krav om, at virksomheder i særlige områder årligt skal eta‐

blere efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til en samlet

kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande

og 3.774 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kyst‐

vande, jf. dog stk. 2. For 2019 skal kravet svare til en samlet

kvælstofreduktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvan‐

de, 4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kyst‐

vande og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.,

at der vil blive fastsat et efterafgrødekrav for virksomheder,

der har arealer i særlige områder. Det er hensigten, at der i

forbindelse med udmøntningen af kravet i stk. 1, 1. pkt., vil

blive foretaget en opgørelse af indsatsbehovet i hvert af de

ca. 3.000 ID15-områder og 90 kystvandoplande, der findes i

Danmark.

Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1,

indebærer, at ministeren i 2018 fastsætter et samlet krav på

1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i

rodzonen til både grundvand og kystvande. For 2019 skal

kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons

kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzo‐

nen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons

kvælstof i rodzonen.

Indsatsbehovet i stk. 1, 2. og 3. pkt., er opgjort i forhold til

kystvande og grundvandsforekomster, samt i forhold til hvor

meget kvælstof der omsættes i transporten fra overfladen til

udledningen i vandmiljøet (retention). I det opgjorte indsats‐

behov for 2018 er der taget højde for, at der er overført et

restindsatsbehov for 2017.

Ved beregningen af den kvælstofreduktion, der er fastsat i

den foreslåede § 18 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er det lagt ind

som forudsætning, at ingen virksomhed får et krav om eta‐

blering af efterafgrøder efter den foreslåede § 18 a på mere

end 25 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For at opnå den forudsatte effekt af efterafgrødekravet er

det hensigten efter bestemmelsen i § 18 a, stk. 1, at fastsætte

regler om, at arealer udlagt med efterafgrøder til opfyldelse

af efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslovens § 18 a

ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af øvrige efteraf‐

grødekrav.

Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte virkemidler,

der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet, er i dag af‐

spejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige virke‐

midler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1649 af 18. de‐

cember 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede

tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen).

Der vil kun blive fastsat et krav om udlægning af efteraf‐

grøder i medfør af bemyndigelsen i § 18 a, stk. 1, hvis efter‐

afgrødeindsatsen efter den frivillige ordning i det enkelte år

ikke har været tilstrækkelig til at opfylde indsatsbehovet i

det pågældende år.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., angi‐

ver det indsatsbehov, som den frivillige efterafgrødeordning

etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07

i finansloven for 2018 og den obligatoriske ordning fastsat i

medfør af § 18 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., tilsammen skal opnå i

2018. I 2019 vil der blive udmeldt et større indsatsbehov i

den frivillige runde end det indsatsbehov, der vil skulle op‐

nås ved et efterfølgende obligatorisk efterafgrødekrav. Det

skyldes, at man i 2019 ønsker at opnå så stor en frivillig ind‐

sats som muligt i forhold til at sikre mod forringelser. Hvis

den fulde indsats mod forringelser ikke realiseres frivilligt i

2019, vil en del af indsatsen i relevante ID15-områder eller

kystvandoplande blive udskudt til efterfølgende år.

Bemyndigelsen i § 18 a vil udelukkende blive anvendt i

det omfang, der ikke opnås en tilstrækkelig kvælstofreduce‐

rende effekt efter den frivillige tilskudsordning.

Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i

forhold til grundvandsforekomster i de enkelte områder eller

de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil

derfor ske efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivilli‐

ge ordning i 2018 og 2019.

Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder,

vil indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er angi‐

vet i tons kvælstof, blive omregnet til det antal hektar efter‐

afgrøder, der skal etableres. Der vil for hvert kystvandop‐

land og ID15-område blive fastlagt, hvor mange hektar ef‐

terafgrøder der skal etableres i området for at opnå indsats‐

behovet.

Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i

flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efteraf‐

grødekrav. Det er hensigten, at der efter bemyndigelsen i §

18 a, stk. 1, fastsattes regler om beregning af virksomhedens

samlede krav, således at efterafgrøderne placeres, hvor der

er et indsatsbehov.

Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav

om udlægning af målrettede efterafgrøder, da udfasningen af

kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den

mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder

kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende

den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi‐

ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes

fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning

fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten‐

sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal

opnås med reguleringen i 2019. Ekstensive arealer indgår

endvidere ikke i efterafgrødegrundarealet, og disse arealer er

derfor allerede af denne grund ikke omfattet af reguleringen.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Det foreslås i

§ 18 a, stk. 2,

at der ved opgørelse af kravet

efter stk. 1, kan fradrages den kvælstofreducerende effekt af

kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt efter regler

fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevare‐

ministeren.

Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil

blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor indsats‐

behovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsord‐

ninger om kvælstofreducerende virkemidler i henholdsvis

2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, kan

der derfor tages højde for effekten af virkemidler anmeldt i

den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøg‐

ningsår angivet i hektar efterafgrøder, herunder effekten af

virkemidlernes placering.

For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil

efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et

sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det in‐

dividuelle områdes fulde indsatsbehov.

Ministeren foreslås i

§ 18 a, stk. 3,

bemyndiget til at fast‐

sætte nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder om af‐

grænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne

skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i om‐

råderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efteraf‐

grøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke

afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om

dyrkningen af disse.

Den foreslåede bemyndigelse er ny, og med den foreslåe‐

de bestemmelse lovfæstes ministerens mulighed for bl.a. at

fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes

som efterafgrøder, og nærmere regler om dyrkning af efter‐

afgrøderne, herunder etablerings- og destruktionsfrister.

Det er hensigten, at de særlige områder, hvor efterafgrø‐

derne skal etableres (ID15-områder og kystvandoplande),

afgrænses efter bemyndigelsen i den foreslåede § 18 a, stk.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i

gennemsnit er på 15 km

, beliggende inden for et kystvan‐

dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-

områderne er identificeret ved et områdenummer og er af‐

grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet

Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.

Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande

fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan‐

periode.

Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørel‐

se, som indeholder koordinater over de områder, hvor der

skal etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områ‐

derne vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens

hjemmeside.

Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at efter‐

afgrøderne skal placeres i de områder, hvor der er fastsat et

efterkrav.

Med den foreslåede bemyndigelse i § 18 a, stk. 3, kan der

endvidere fastsættes regler om, på hvor stor en del af virk‐

somhedens areal efterafgrøder skal etableres og om bereg‐

ningen heraf.

Det er hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18 a fast‐

sættes i procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal i

det pågældende ID15-område eller kystvandopland. Det er

herudover hensigten, at virksomheder med et efterafgrøde‐

grundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at etablere

efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der gælder en tilsvarende

begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af gøds‐

kningslovens § 18, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt., i plantedæk‐

kebekendtgørelsen. Det er endvidere hensigten, at den fore‐

slåede bemyndigelse i § 18 a, stk. 3, anvendes til at afgrænse

efterafgrødegrundarealet.

Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til op‐

fyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive fastsat

samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøder‐

ne, herunder etablerings- og destruktionsfrister for eftergrø‐

der, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for ef‐

terafgrødekravet fastsat efter § 18, stk. 1.

Til nr. 8

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 3, kan ministeren fast‐

sætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er fast‐

sat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i

den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der

samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for

2017.

Vurdering af muligheden for overførsel for hvert enkelt

ID15-område og kystvandopland foretages på baggrund af

en konkret faglig vurdering, under forudsætning af at det en‐

kelte områdes behov for kvælstofreduktion samlet set opnås.

Bestemmelsen er udnyttet i 2017 ved § 21 i bekendtgørel‐

se nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om

dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen), til

at overføre et mindre behov for en kvælstofreducerende ind‐

sats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ord‐

ning i 2017 til 2018.

Som følge af forslaget om en efterafgrødeordning i 2019,

jf. lovforslagets 1, nr. 5 og 13, foreslås

§ 18 a, stk. 3,

der bli‐

ver stk. 4, tilpasset. Ændringen indebærer, at miljø- og føde‐

vareministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvæl‐

stofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1, i særlige tilfælde

kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i det føl‐

gende år.

Med den foreslåede ændring af ordlyden i § 18 a, stk. 3,

der bliver stk. 4, vil bestemmelsen finde anvendelse i særli‐

ge tilfælde. Der vil dermed i de enkelte år skulle foretages

en vurdering af, om et evt. behov for udskydelse af et min‐

dre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde. De særlige til‐

fælde forventes at omfatte den situation, hvor der alene er et

mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udlø‐

bet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved at ud‐

skyde indsatsbehovet til det følgende år undgår Landbrugs‐

styrelsen derved administrative byrder og omkostninger ved

at skulle udstede bekendtgørelser og foretage sagsbehand‐

ling. Det vil ligeledes være en fordel for landbrugserhvervet,

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

der dermed ikke vil skulle forholde sig til nye bekendtgørel‐

ser og samtidig undgår unødige efterlevelseskonsekvenser af

et nyt efterafgrødekrav.

Det er hensigten, at bestemmelsen ligeledes vil blive an‐

vendt for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et

uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav. Efter gødsknings‐

lovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødevareministeren fast‐

sætte regler om, at en del af efterafgrødekravet pålagt i med‐

før af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, kan reduceres for en

virksomhed, hvis det individuelle efterafgrødekrav oversti‐

ger et nærmere fastsat niveau, i det omfang reduktionen ikke

får negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det

eller de ID15-områder, hvori virksomhedens arealer er be‐

liggende. Ifølge bemærkningerne til § 18 b, stk. 3, er det

hensigten med bestemmelsen at sikre, at den enkelte virk‐

somhed ikke bliver ramt af et efterafgrødekrav, der er større,

end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksom‐

hedens samlede kvælstofkvote, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 145 som fremsat, side 16 f. Det følger endvi‐

dere af bemærkningerne, at såfremt der viser sig et behov

for etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkel‐

te virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduk‐

tion af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil bestem‐

melsen i § 18 a, stk. 3, der bliver stk. 4, blive anvendt til at

fastsætte regler om overførsel af et mindre efterafgrødekrav

til den følgende planperiode, således at virksomhedens sam‐

lede kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct. Anven‐

delse af § 18 a, stk. 3, forudsætter, at det eventuelle indsats‐

behov i det pågældende ID15-område nås.

Med ændring af bestemmelsen er det ikke længere anført,

at der maksimalt kan overføres 10 pct. af indsatsbehovet for

2017. Denne del af bestemmelsen var konkret fastsat for

overførsel af indsats fra 2017 til 2018. Den ændrede bestem‐

melse vedrører mulighed for overførsel mellem ikke nærme‐

re specificerede, på hinanden følgende år. Det er i bestem‐

melsen anført, at der alene kan overføres en indsats "i særli‐

ge tilfælde". Med ændringen er det lagt til grund, at der er

tale om en overførsel af en mindre indsats, og at denne i takt

med en øget målretning af reguleringen vil være faldende i

forhold til den gældende bestemmelse på en maksimal over‐

førsel på 10 pct.

Det er fortsat en forudsætning for anvendelsen af bestem‐

melsen, at det enkelte ID15-områdes og kystvandoplands

indsatsbehov opnås.

Til nr. 9

Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens

18 a, stk. 6,

at ministeren på baggrund af en samlet vurde‐

ring af gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal

for kvælstofudledningen m.v. kan justere den indsats for

2019, der er fastsat i stk. 1, 3. pkt.

Landbrugets drift ændrer sig hele tiden, ligesom der konti‐

nuerligt introduceres ny teknologi, nye afgrøder, nye virke‐

midler etc. Derudover bliver forsøgsdata hele tiden opdate‐

ret i forhold til aktuel landbrugsdrift, og disse forsøgsdata

bliver løbende inkorporeret i de modelberegninger, der esti‐

merer udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer.

Derfor foreslås det, at ministeren på baggrund af en samlet

vurdering kan justere indsatsen i den målrettede regulering.

Vurderingen foretages ud fra gennemførte indsatser, margi‐

naludvaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v. Angi‐

velsen af ”med videre” i bestemmelsen indikerer, at der kan

indgå andre momenter i vurderingen end de momenter, der

udtrykkeligt nævnes i bestemmelsen. Der kan f.eks. være ta‐

le om momenter, som sikrer en forbedret fastsættelse af ind‐

satsen.

I 2018 gennemføres den direktivbestemte statusrapporte‐

ring af vandområdeplanerne for 2015-2021, hvor der vil bli‐

ve gjort status over fremdriften i indsatserne. Hertil ønsker

forligspartierne bag aftalen om målrettet regulering, at der i

forbindelse med en midtvejsevaluering i 2018 også indgår

eventuel ny viden fra NLES-5-modellen samt fra tal for

kvælstofudledningen som indhentes gennem Det Nationale

Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA).

I første halvår af 2018 forventes en ny NLES-model

(NLES-5) at foreligge. NLES er en empirisk model udarbej‐

det af Aarhus Universitet til beregning af kvælstofudvask‐

ning fra rodzonen på landbrugsarealer. Modellen beskriver

nitratudvaskningen som konsekvens af dyrkningspraksis og

de aktuelle naturgivne forhold. Modellen kan forudsige rod‐

zoneudvaskningen fra landbrugsarealer på baggrund af

kvælstoftildeling og afgrøde i året for udvaskningen, tidlige‐

re års afgrøder, den gennemsnitlige gødningstildeling de se‐

neste fem år, jordtype og klimatiske forhold.

Den nye model vil kunne give et opdateret tal for udvask‐

ningen af kvælstof fra landbrugsarealer, ligesom der foreta‐

ges usikkerhedsberegninger af den opdaterede model. Det

kan på baggrund af den opdaterede model og ny viden vur‐

deres, om effekten af udfasningen af de reducerede kvæl‐

stofnormer som opfølgning på Fødevare- og landbrugspak‐

ken er over- eller underestimeret.

Det forventes, at Aarhus Universitet foretager en valide‐

ring og usikkerhedsberegning af det nationale marginalud‐

vaskningstal beregnet ved anvendelse af NLES-5. Det resul‐

terende usikkerhedsinterval for marginaludvaskningstallet

vil indgå i midtvejsevalueringen med henblik på håndtering

af eventuelle afvigelser. Udgangspunktet for beslutnings‐

grundlaget vil være midtpunktet i usikkerhedsintervallet

med mindre, at Aarhus Universitet indikerer, at en højere

værdi bør anvendes.

Udviklingen i kvælstofudledningen til vandmiljøet bereg‐

nes på baggrund af data fra det nationale overvågningspro‐

gram (NOVANA) opstillet som femårige bagudrettede gen‐

nemsnit for hvert af årene fra 2012 og frem. Der rapporteres

årligt tal for kvælstofudledningen, som anvendes til at vur‐

dere den tidslige udvikling af kvælstofudledningen.

Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af oven‐

stående analyser og evalueringer viser sig afvigelser fra det

forudsatte indsatsbehov i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., mødes aftale‐

parterne bag aftalen om målrettet regulering med henblik på

håndtering af disse afvigelser under hensyntagen til Dan‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

marks EU-retlige miljøforpligtelser, herunder i forhold til

vandområdeplanens mål om at sikre en fortsat reduktion i

kvælstofbelastningen.

Det forventes, at aftaleparterne vil blive forelagt midtvejs‐

evalueringen i sommeren 2018.

Til nr. 10

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan virksomheder

fradrage arealer med efterafgrøder, som virksomhederne ved

ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud

til efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekst‐

anmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017, i

det målrettede efterafgrødekrav, som ministeren fastsætter i

medfør af gødskningslovens § 18 a.

Det foreslås, at gødskningslovens

§ 18 b, stk. 1,

nyaffattes

således, at virksomheder, som har indgivet ansøgning om

tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter regler fast‐

sat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevaremini‐

steren, kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt

i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrø‐

deareal, der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af

ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.

Forslaget indebærer, at en virksomhed også i 2018 kan re‐

ducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af §

18 a med det areal med efterafgrøder, som den pågældende

har indgivet ansøgning om tilskud til efter den tilskudsord‐

ning, ministeren i 2018 har etableret i medfør af tekstan‐

mærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2018.

Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i

2019 bemyndiges til at etablere en ordning om tilskud til

kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder i gøds‐

kningslovens § 24 c. Den foreslåede bestemmelse i § 18 b,

stk. 1, indebærer, at virksomhederne i 2019 kan reducere

virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a

med et areal, der svarer til det omregnede efterafgrødeareal,

som den pågældende har indgivet ansøgning om tilskud til

efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af § 24 c.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15, om den fore‐

slåede bemyndigelse til at etablere en tilskudsordning om

kvælstofreducerende tiltag i 2019.

Det er de arealer, som virksomheden har anmeldt ved an‐

søgningsfristen for de frivillige tilskudsordninger i hen‐

holdsvis 2018 og 2019, der kan fradrages i efterafgrødekra‐

vet.

Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at virksom‐

heden ved beregningen af virksomhedens individuelle efter‐

afgrødekrav godskrives de hektar, som virksomheden under

den frivillige tilskudsordning har påtaget sig at etablere med

kvælstofreducerende virkemidler.

Ved fastsættelsen af efterafgrødekravet efter den foreslåe‐

de bestemmelse i § 18 a vil der blive taget højde for fra‐

dragsmuligheden i den foreslåede § 18 b, stk. 1, således at

den kvælstofreducerende effekt opnås, jf. ovenfor om den

foreslåede § 18 a, stk. 2.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring i gødskningslovens

§ 18 b, stk. 3

og stk. 4, 1. pkt.,

er en konsekvensændring som følge af den

ændring af terminologien, der indføres som følge af påbe‐

gyndelsen af indfasningen af målrettet regulering fra 2019.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 blev indført ved lov nr. 310

af 4. april 2017 i forbindelse med indføringen af krav om

etablering af målrettede efterafgrøder. Eftersom bestemmel‐

serne i §§ 18 a og 18 b med nærværende lovforslag foreslås

udvidet, således at bestemmelserne både vedrører krav om

etablering af henholdsvis målrettede efterafgrøder og mål‐

rettet regulering, er det hensigtsmæssigt at ændre terminolo‐

gien i bestemmelserne, således at bestemmelserne ikke kun

regulerer det målrettede efterafgrødekrav, men derimod ge‐

nerelt finder anvendelse på efterafgrødekravet pålagt i med‐

før af § 18 a.

Den foreslåede ændring indebærer således, at begrebet

”det målrettede efterafgrødekrav” ændres til ”efterafgrøde‐

kravet”. Med efterafgrødekravet forstås det krav, der pålæg‐

ges i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 a.

Miljø- og fødevareministeren har ikke udnyttet bemyndi‐

gelsen efter den gældende § 18 b, stk. 3 og 4.

Til nr. 12

Ifølge gødskningslovens § 19, stk. 1, kan miljø- og føde‐

vareministeren etablere særlige ordninger, som den enkelte

virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efter‐

afgrøder med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav,

der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18.

Ministeren er efter gødskningslovens § 19, stk. 2, endvi‐

dere bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor‐

efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende

lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efter‐

afgrøder, med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav,

der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18.

Ministeren er efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, be‐

myndiget til at fastsætte nærmere regler om alternativord‐

ningerne fastsat efter § 19, stk. 1 og 2, herunder frister og

omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.

Endelig er ministeren i gødskningslovens § 19, stk. 4, for så

vidt angår pilotprojektordningerne i § 19, stk. 2, bemyndiget

til at fastsætte regler om ansøgningers indgivelse og indhold

og oplysninger, herunder formkrav hertil, samt at fastsætte

nærmere vilkår i afgørelserne om pilotprojektordningerne.

Bemyndigelserne i § 19 er udnyttet ved bekendtgørelse nr.

1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrk‐

ningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørel‐

sen), hvori der i medfør af § 19, stk. 1, er fastsat regler om,

at følgende virkemidler kan anvendes som alternativer til

udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekra‐

vet i gødskningslovens § 18: mellemafgrøder, energiafgrø‐

der, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og sø‐

er, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning

og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover har virksomheder

mulighed for at overføre overskydende efterafgrødearealer i

en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav

i en senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds

efterafgrødekrav.

I medfør af bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er der oprettet en

pilotprojektordning om præcisionslandbrug, jf. plantedæk‐

kebekendtgørelsens § 18.

I medfør af bestemmelsen i § 19, stk. 3, er der i bekendt‐

gørelsen bl.a. fastsat frister for, hvornår alternativerne senest

skal etableres og tidligst kan destrueres, og tilmelding til al‐

ternativordningerne osv. Der er ligeledes fastsat nærmere

betingelser for anvendelse af de enkelte alternativer, som

f.eks. krav om, at arealer ikke tilføres gødning eller afgræs‐

ses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal

fremstå. Endeligt er der fastsat omregningsfaktorer mellem

alternativer og efterafgrøder.

Gødskningslovens § 19 rummer efter sin ordlyd ikke mu‐

lighed for at etablere alternativordninger, som kan anvendes

til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.

Det foreslås, at ministerens bemyndigelser i gødskningslo‐

vens

§ 19, stk. 1 og 2,

udvides, således at det bliver muligt at

fastsætte regler om, at virksomhederne også kan anvende al‐

ternative virkemidler til etablering af efterafgrøder med hen‐

blik på opfyldelse af det efterafgrødekrav, der fastsættes i

medfør af gødskningslovens § 18 a.

Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed

for den enkelte virksomhed vil betingelser og frister vedrø‐

rende alternativerne til udlægning af efterafgrøder til opfyl‐

delse af krav fastsat i medfør af § 18 a, der fastsættes efter

gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt muligt følge de

betingelser og frister, der gælder for alternative virkemidler

til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.

Såfremt de gældende regler i plantedækkebekendtgørelsen

ændres, forventes reglerne for efterafgrøder efter § 18 a,

ændret tilsvarende.

For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyl‐

delse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der i med‐

før af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne

etableres i det samme ID15-område eller kystvandopland,

som efterafgrødekravet skal opfyldes i.

Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, så foreslås

det, at den foreslåede ændring af gødskningslovens § 19,

stk. 1 og 2, skal træde i kraft 1. januar 2019. Det er hensig‐

ten, at muligheden for at anvende alternative virkemidler til

opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil

blive tilgængelig for virksomhederne fra planperioden

2019/2020, som påbegyndes den 1. august 2019, som en del

af målrettet regulering.

Til nr. 13

Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til § 1, nr.

12, foreslås det, at miljø- og fødevareministerens bemyndi‐

gelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, til at etablere al‐

ternativordninger udvides således, at disse ordninger også

kan anvendes som alternativ til etablering af de efterafgrø‐

der, der fastsættes i medfør af lovens § 18 a.

Efter bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om

plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedække‐

bekendtgørelsen) kan følgende virkemidler i øjeblikket an‐

vendes som alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet

fastsat i medfør af gødskningslovens § 18: mellemafgrøder,

energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs

vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet

husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover

har virksomhederne har mulighed for at overføre oversky‐

dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til

opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 i en

senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne til

en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds

efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens

§ 19, stk.

3, 2. pkt.,

er ny, og indebærer, at miljø- og fødevareministe‐

ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse af ordnin‐

gerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alterna‐

tiv til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.

Da der i 2019 i et stort antal ID15-områder skal gennem‐

føres en indsats med henblik på at imødegå forringelser af

grundvandet, vil det i forhold til opfyldelse af efterafgrøde‐

krav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a, være nød‐

vendigt at begrænse muligheden for at anvende alternative

virkemidler til ordninger om virkemidler, der har en grund‐

vandseffekt.

Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i

gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive anvendt til at

fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer

langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder be‐

grænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter §

18. Dette gælder tillige muligheden for at overføre oversky‐

dende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til

opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode eller

overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksom‐

hed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.

Det vil endvidere efter bestemmelsen f.eks. være muligt at

bestemme, at en pilotprojektordning fastsat efter bemyndi‐

gelsen i gødskningslovens § 19, stk. 2, alene kan anvendes

til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18, således

at pilotprojektordningen afprøves for dette efterafgrødekrav,

før det evt. også sættes i kraft for efterafgrødekravet fastsat

efter § 18 a.

Til nr. 14

Gødskningslovens § 24 bemyndiger miljø- og fødevare‐

ministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at biogas- og fæl‐

lesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal

indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gød‐

ningstypen og -mængden samt kvælstofindholdet i den mod‐

tagne gødning.

Det foreslås, at bemyndigelsen i

§ 24, 3. pkt.,

udvides, så‐

ledes at ministeren også kan fastsætte regler om, at bræn‐

dingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning.

Efter forslaget skal brændingsanlæg kunne levere gødning

til virksomheder. For at der fortsat kan gennemføres en fuld

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

kontrol af jordbrugsvirksomhedernes forbrug af kvælstof, er

det på denne baggrund nødvendigt, at den eksisterende be‐

myndigelse i § 24, 3. pkt., udvides til også at omfatte bræn‐

dingsanlæg.

Til nr. 15

Miljø- og fødevareministeren er efter tekstanmærkning nr.

170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndi‐

get til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrø‐

der.

Ministeren kan i medfør af bestemmelsens stk. 2 fastsætte

regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om be‐

regning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning

m.v. samt om administration af ordningen. Ministeren er

endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at ansøger i

hele perioden, hvor betingelser for støtte skal være opfyldt,

skal underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke

er opfyldt.

Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 3 fastsætte regler

om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling

af uberettiget modtaget tilskud, herunder om betaling af ren‐

ter. Ministeren har til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til ansøgers bedrift med henblik

på udførelse af kontrol på stedet.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 320 af

5. april 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrø‐

der, der vedrører finansåret 2017, og bekendtgørelse nr.

1759 af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrette‐

de efterafgrøder, der vedrører finansåret 2018.

Den nationale tilskudsordning er etableret inden for ram‐

merne af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af

18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de

minimis-støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-for‐

ordningen).

Det foreslås som noget nyt, at miljø- og fødevareministe‐

ren i gødskningslovens

§ 24 c, stk. 1,

bemyndiges til at yde

nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særli‐

ge områder.

Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af

bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning i

2019, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til eta‐

blering af efterafgrøder i særlige områder i lighed med den

tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af

tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for

2017 og 2018. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog

bredere end den, der følger af tekstanmærkningen, da det er

hensigten, at den tilskudsordning, der etableres i medfør af

bemyndigelsen fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rumme mu‐

lighed for at ansøge om tilskud til andre kvælstofreduceren‐

de virkemidler end etablering af efterafgrøder.

Der er tale om en national tilskudsordning, idet tilskuddet

finansieres af nationale midler frem for af EU-midler. Da

der er tale om en national tilskudsordning, er det en forud‐

sætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes

midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er

ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning

etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder

de minimis-reglerne.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens

§ 24 c, stk. 2, 1. pkt.,

bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede

bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministe‐

ren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af til‐

skudsordningen kan fastsætte, hvilke virkemidler der kan

ansøges om tilskud til. For at virkemidlet kan indgå i ord‐

ningen, skal virkemidlet have en kvælstofreducerende ef‐

fekt. Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte virke‐

midler, der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet, er i

dag afspejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige

virkemidler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1649 af 18.

december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede

tiltag (plantedækkebekendtgørelsen).

I 2019 er der i et stort antal ID15-områder behov for en

kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå for‐

ringelser af grundvandsforekomster. Det er derfor hensigten,

at det kun vil blive muligt at ansøge om tilskud til de kvæl‐

stofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt.

Som et eksempel på et kvælstofreducerende virkemiddel,

der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse,

kan nævnes frivillig reduktion af virksomhedens samlede

kvote for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet igang‐

værende planperiode. Det er ligeledes hensigten, at det bli‐

ver muligt at ansøge om tilskud til kvælstofreducerende vir‐

kemidler i form af mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt

såede vinterafgrøder og afbrænding af fiberfraktionen af for‐

arbejdet husdyrgødning. Hvis der opstår viden om miljøef‐

fekten af andre alternative virkemidler, vil det inden for be‐

myndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler ind‐

gå i tilskudsordningen.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens

§ 24 c, stk. 2, 2. pkt.,

bemyndiget til at fastsætte regler om

betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om

udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt

om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten

at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler

om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for

at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at til‐

skudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller

forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere

hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nær‐

mere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende vir‐

kemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende ef‐

fekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at

der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler

om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings-

og destruktionsfrister og om omregningsfaktorer m.v. Det

forventes, at betingelserne om afgrødetyper og etablerings-

og destruktionsfrister vil ligge sig op ad de bestemmelser,

der gælder for efterafgrøder etableret til opfyldelse af efter‐

afgrødekravet i gødskningslovens § 18.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks.

fastsættes betingelser om en mindstestørrelse på det ansøgte

areal, og om at efterafgrøderne skal etableres på et omdrifts‐

areal, som defineret i den til enhver tid gældende bekendtgø‐

relse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalings‐

ordningen m.v.

Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at til‐

skuddet er betinget af, at bestemmelserne om kontrol opfyl‐

des.

Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og

kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan

søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgræn‐

set i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2,

og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets In‐

ternet Markkort.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i

gennemsnit er på 15 km

, beliggende inden for et kystvan‐

dopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-

områderne er identificeret ved et områdenummer og er af‐

grænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet

Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder.

Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande

fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. plan‐

periode.

Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologi‐

ske virksomheder at søge om tilskud til etablering af efteraf‐

grøder. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ik‐

ke vil blive pålagt krav om udlægning af målrettede efteraf‐

grøder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvæl‐

stofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den

mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder

kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende

den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensi‐

ve arealer, eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes

fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning

fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og eksten‐

sive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal

opnås med reguleringen i 2019.

Herudover forventes det i medfør af den foreslåede be‐

myndigelse at fastsætte regler om, at ansøgningen om til‐

skud skal indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgnings‐

skema udarbejdet af styrelsen.

I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angi‐

ve, hvor efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtageren kan

ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder end dem,

hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte efterafgrø‐

derne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler

om de ansøgningsperioder, hvor der kan søges om tilskud.

For at sikre størst mulig effekt af de afsatte midler forventes

det, at der vil blive fastsat regler for ansøgningsprocessen,

herunder om prioritering af ansøgningerne, hvis Landbrugs‐

styrelsen modtager for mange ansøgninger til, at de alle kan

imødekommes.

Efter bestemmelsen i § 24 c, stk. 2, kan der endvidere fast‐

sættes regler om beregning af tilskuddets størrelse.

Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at

indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssy‐

stemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange

hektar efterafgrøder, der samlet set skal udlægges i det en‐

kelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbin‐

delse med ansøgningen vil ansøger skulle angive, hvilket

virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om

tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler end efter‐

afgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel om‐

regnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en

omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt til en

angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssat‐

sen vil blive fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde. Til‐

skuddet vil blive beregnet ud fra størrelsen på det ansøgte

areal omregnet til hektar efterafgrøder og tilskudssatsen, for‐

udsat at tilskuddet ligger inden for de minimis-forordnin‐

gens rammer, og at betingelserne for tilskud i øvrigt er op‐

fyldt.

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c,

stk. 2, 2. pkt., indeholder også bemyndigelse til at fastsætte

regler om administration af tilskudsordningen, herunder til

at fastsætte regler om prioritering og afslag på ansøgninger.

Bestemmelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler

om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevil‐

lingen er brugt op.

Det foreslås endvidere i

§ 24 c, stk. 3,

at der kan fastsættes

regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betin‐

gelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe‐

ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er

hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i

tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, her‐

under om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.

Endelig foreslås ministeren i

§ 24 c, stk. 4,

bemyndiget til

at fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og

om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder

om betaling af renter.

Det er hensigten, at ministeren med bestemmelsen får be‐

myndigelse til at fastsætte regler om kontrol af, hvorvidt til‐

skudsmodtager opfylder betingelserne for tilskud. Der kan

f.eks. fastsættes bestemmelser om adgang til tilskudsmodta‐

gers arealer i forbindelse med kontrol og om tilskudsmodta‐

gers afgivelse af oplysninger til brug for sagsbehandling og

kontrol. Kontrollen af tilskudsmodtagerne forventes at have

samme karakter som den kontrol, der udføres i 2018 efter

bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt

tilskud til målrettede efterafgrøder.

De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om admini‐

stration af loven vil finde anvendelse for den tilskudsord‐

ning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i

gødskningslovens § 24 c. Dette indebærer bl.a., at miljø- og

fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,

om nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til virksomheden for at udføre kon‐

trol, samt at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf.

gødskningslovens § 28.

De bestemmelser om kontrol, som kan fastsættes for til‐

skudsordningen efter den foreslåede bemyndigelse i § 24 c,

stk. 4, supplerer således gødskningslovens generelle kontrol‐

regler. Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i §

24 c, stk. 4, fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsæt‐

telse af tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstatere‐

de areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der

fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt

tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter

tilskuddet er udbetalt.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren

ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskud‐

smodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrø‐

der, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat til‐

skuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større

beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet,

hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes

en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke med‐

fører en yderligere støttenedsættelse.

Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsske‐

maet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskud‐

smodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de an‐

meldte hektar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene

miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for

arealet, der alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Til‐

skudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttened‐

sættelse. En forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtage‐

ren har foretaget ændringerne i ansøgningsskemaet inden

varsling af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret

overtrædelser af reglerne.

Til nr. 16

Efter gødskningslovens § 26, stk. 1, kan miljø- og fødeva‐

reministeren fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser truf‐

fet efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan træffes af

et privat organ. Ministeren fastsætter samtidig regler om det

private organs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

Efter § 26, stk. 2, kan afgørelserne indbringes for ministeren

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Af be‐

stemmelsen fremgår endvidere det privat organs klagevej‐

ledningsforpligtelse og ministerens bemyndigelse til at fast‐

sætte f.eks. formkrav til klagen. Endelig fremgår det, at mi‐

nisteren kan ændre en afgørelse, uden at der foreligger en

klage.

Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 2, blev indsat i gøds‐

kningsloven ved lov nr. 455 af 7. juni 2001. Bestemmelser‐

ne skal ses i sammenhæng med den samtidig indførte be‐

myndigelse i gødskningslovens § 6, stk. 3, hvorefter miljø-

og fødevareministeren bl.a. blev bemyndiget til at fastsætte

en øvre grænse for det areal, som kunne tildeles en særlig

(højere) kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling. Admi‐

nistrationen af brødhvedearealgrænsen, som blev fastsat år‐

ligt ved bekendtgørelse i medfør af § 6, stk. 4, blev i over‐

ensstemmelse med tilkendegivelsen i bemærkningerne til

lovforslag nr. 236, henlagt til SEGES, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, side 7337 ff.

Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af gøds‐

kningsloven blev det vedtaget at udfase reduktionen af de

årligt fastsatte kvælstofnormer. Beslutningen om udfasnin‐

gen af kvælstofnormreduktionen indebar ligeledes, at der ik‐

ke længere skulle fastsættes en arealbegrænsning i forhold

til anvendelse af den særlige brødhvedekvælstofnorm. Be‐

myndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, udnyttes ikke længere.

Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, så foreslås

det, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt bemyn‐

diges til at yde tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder i gødskningslovens § 24 c.

Efter § 49 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.

lov nr. 1715 af 27. december 2016, kan afgørelser truffet i

henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkning ad §

24 på finansloven, påklages til Miljø- og Fødevareklagen‐

ævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. §

3, stk. 4-8. En tilsvarende klagebestemmelse fremgår af

tekstanmærkning nr. 170, stk. 4 og 5, til § 24.23.07 i finans‐

loven for 2018. Det fremgår af bestemmelserne, at Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed. Klage til Miljø- og Fødeva‐

reklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har

truffet afgørelsen, som udgangspunkt ved anvendelse af di‐

gital selvbetjening. Det fremgår endvidere, at myndigheden

skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud‐

gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af kla‐

gen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved

videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,

de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en

udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til

sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Da bemyndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, om uddelegering

af afgørelseskompetence til private m.v. ikke længere udnyt‐

tes, foreslås det, at gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, nyaf‐

fattes, således at bestemmelserne fremover i stedet regulerer

klageadgangen vedrørende afgørelser truffet i forbindelse

med en tilskudsordning etableret i medfør af den foreslåede

bemyndigelse i gødskningslovens § 24 c.

Det foreslås således, at afgørelser truffet i henhold til reg‐

ler udstedt i medfør af § 24 c, efter gødskningslovens

§ 26,

stk. 1,

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr.

4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan der‐

med ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

inddeles nævnet i ni afdelinger, der udgøres af medlemmer‐

ne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af

medlemmer i de enkelte afdelinger, der fremgår af lovens §

3, stk. 1, nr. 1-9. Det følger således af lovens § 3, stk. 1, nr.

4-6, at der deltager henholdshvis 2 sagkyndige i jordbrugs‐

forhold, 2 sagkyndige i marine forhold eller 2 sagkyndige i

ferskvandsforhold.

Det foreslås endvidere, at klage til Miljø- og Fødevarekla‐

genævnet efter gødskningslovens

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

skal

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørel‐

sen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk.

2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Efter § 21, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv‐

net skal indgivelse af klage til og efterfølgende kommunika‐

tion om klagesagen med nævnet ske ved anvendelse af digi‐

tal selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke indgives

ved digital selvbetjening. I lovens § 21, stk. 2-4, er dog an‐

givet undtagelser fra kravet. Det følger heraf, at nævnet kan

undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital

selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at

klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje‐

ning.

En klage kan endvidere ikke afvises, hvis en afvisning vil

være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser

om ret til at klage over trufne afgørelser.

Nævnet kan også undlade at afvise en klage, der ikke er

indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for næv‐

net og 1. instans ved at behandle klagen.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 26,

stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagen til Miljø- og Fødevarekla‐

genævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse

af digital selvbetjening indsættes for at tydeliggøre adgan‐

gen til remonstration.

Endeligt foreslås det, at myndigheden efter gødskningslo‐

vens

§ 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

skal, hvis den vil fastholde

afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3

uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til kla‐

geinstansen, og at klagen ved videresendelsen skal være led‐

saget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er ind‐

gået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden

med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte

klagepunkter.

Der er fastsat lignende klagebestemmelser i andre love på

Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Det gælder

f.eks. Landbrugsstøttelovens § 22 b, jf. lovbekendtgørelse

nr. 765 af 19. juni 2017, og Landdistriktsfondslovens § 11 a,

jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.

Til nr. 17

Efter stk. 2, 3. pkt., i tekstanmærkning nr. 170 til §

24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, er miljø- og føde‐

vareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐

stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig‐

nende.

Bestemmelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte krav i be‐

kendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt til‐

skud til målrettede efterafgrøder (tilskudsbekendtgørelsen)

om, at ansøgning om tilskud skal ske ved brug af Fællesske‐

maet, som indsendes digitalt via Miljø- og Fødevareministe‐

riets Tast selv-service. Ligeledes er der fastsat bestemmelser

om, at ændringer i ansøgninger skal indsendes via Tast selv-

service.

Gødskningslovens § 26 a, stk. 1, indeholder en bemyndi‐

gelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse

med en række nærmere angivne oplysninger og indberetnin‐

ger bl.a. indberetning af arealer med plantedække efter § 21

a, stk. 1. Ministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk.

2, fastsætte nærmere regler om, at ministeren ved henven‐

delse til virksomheder om forhold, der er omfattet af regler

fastsat i henhold til stk. 1, alene anvender digital kommuni‐

kation. Ministeren kan for de ansøgninger og indberetnin‐

ger, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår og for‐

mater for anvendelse af digital kommunikation, herunder

om brugen af digital signatur, jf. gødskningslovens § 26 a,

stk. 3. Ministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk. 4,

fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og

andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation,

som er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller

på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven‐

delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,

som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø‐

relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku‐

menter med personlig underskrift. Endelig kan ministeren

efter § 26 a, stk. 5, fastsætte regler om, at afgørelser og an‐

dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på

grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene

med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsen‐

der. Efter gødskningslovens § 26 a, stk. 6, anses en digital

meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen.

Bemyndigelserne i § 26 a er bl.a. udnyttet til at fastsætte

regler om anvendelse af digital kommunikation i § 15, stk.

5, i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets

anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 (gøds‐

kningsbekendtgørelsen) ved indberetning af gødningsregn‐

skabsoplysninger og § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1649

af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsre‐

laterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen) om indberet‐

ning af efterafgrødearealer.

Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det,

at miljø- og fødevareministeren som noget nyt i gødsknings‐

lovens § 24 c bemyndiges til at yde tilskud til kvælstofredu‐

cerende virkemidler i særlige områder. Det foreslås derfor,

at ministerens bemyndigelse i gødskningslovens

§ 26 a, stk.

udvides, således at der også kan stilles krav om digital

kommunikation for så vidt angår tilskudsordninger etableret

i medfør af § 24 c.

Det er hensigten, at bestemmelsen i gødskningslovens §

26 a vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgnin‐

ger og ændringer i ansøgninger om tilskud skal indsendes

digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Ændringer i ansøgningen om tilskud omfatter f.eks. tilfælde,

hvor tilskudsmodtageren nedskriver det antal hektar efteraf‐

grøder eller andre kvælstofreducerende virkemidler, der er

ansøgt om tilskud til. Herudover er det hensigten, at der vil

blive stillet krav om, at visse andre oplysninger skal indgi‐

ves digitalt via Tast selv-service. Det er således hensigten at

fastsætte regler om, at oplysninger om, at tilskudsmodtage‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

ren ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilskud,

skal indgives digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets

Tast Selv-service. Det er endvidere hensigten at fastsætte

regler om, at hvis der er ændringer til de oplysninger, der er

angivet i ansøgningsskemaet vedrørende modtagelse af an‐

den de minimis-støtte, skal tilskudsmodtageren oplyse om

ændringerne ved at foretage de fornødne ændringer i ansøg‐

ningsskemaet, der indgives via Miljø- og Fødevareministeri‐

ets Tast Selv-service.

Håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt til Mil‐

jø- og Fødevareministeriet, sker under iagttagelse af de per‐

sondataretlige regler, herunder Europa-Parlamentets og Rå‐

dets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be‐

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐

ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondata‐

forordningen), der træder i kraft 25. maj 2018. Dette gælder

ligeledes i forbindelse med udvikling og implementering af

digitale selvbetjeningsløsninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter definitionen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2,

forstås ved husdyranlæg en stald eller lignende bygning eller

anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig

eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol‐

ketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 111, at

kernen i definitionen er det fysiske anlæg med tilhørende

dyrehold. Omfattet er navnlig stalde, men også andre byg‐

ninger og permanente eller mobile indretninger, hvor husdy‐

rene mere kortvarigt opholder sig eller har adgang til, f.eks.

udleveringsrum, malkestalde, læskure, mobile stalde, hytter,

løbegårde, kalvehytter m.v. Definitionen husdyranlæg er

bredere end produktionsarealet.

Af hensyn til lovens klarhed og læsbarhed foreslås det, at

definitionen i lovens

§ 3, stk. 1, nr. 2,

justeres sprogligt, så‐

ledes at der ved et husdyranlæg forstås en stald eller lign.

bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed ophol‐

der sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der

være en bygning eller indretning, dvs. at der skal være byg‐

ningselementer som vægge, gulve eller tag, som er møntet

på dyreholdets ophold m.v. Dette vil navnlig omfatte det,

der almindeligvis forstås ved stalde samt læskure, hytter, lø‐

begårde med fast bund m.v. Det er anlægget som sådan med

tilhørende dyrehold og staldsystem, der er omfattet, og ikke

alene de arealer, hvor dyrene er. Derimod er produktions‐

arealet - der er defineret i § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr.

1380 af 30. november 2017 om godkendelse og tilladelse

m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen),

og som er grundlaget for godkendelses- og tilladelsesordnin‐

gen - de nærmere bestemte arealer i fast placerede husdyran‐

læg, hvor kan være husdyr med mulighed for gødningsaf‐

sætning.

Definitionen af husdyranlæg omfatter hele anlægget med

staldsystem og tilhørende dyrehold. Det er ikke afgørende,

hvordan anlægget udformes. Konkret vil udformningen af

anlægget afhænge af, hvilke dyrearter og -typer og staldsy‐

stemer, anlægget indrettes til. Som eksempel på et lidt speci‐

elt staldsystem kan nævnes stalde til produktion af mink, der

typisk vil bestå i pelsdyrhaller med gødningsrender. Som

andre lidt specielle eksempler kan nævnes, at der f.eks. i

nogle svine- eller fjerkræstalde er udendørs verandaer m.v.,

ligesom der som en del af visse staldsystemer til kvæg etab‐

leres fortanke til gylle lige uden for selve bygningskroppen

osv.

Dyrehold, der ikke har adgang til anlægget på noget tids‐

punkt af året, er ikke omfattet af definitionen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3,

forstås ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg en

bygning eller fast placeret indretning, hvor der opbevares

husdyrgødning, ensilage eller lign.

Definitionen indeholder således reelt to definitioner på én

gang, idet der i en konkret bygning eller indretning enten vil

blive opbevaret ensilage eller husdyrgødning eller lignende.

I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 114 som fremsat, side 111, fremgår det, at

opbevaringsanlæg med husdyrgødning tilført affald, afgasset

vegetabilsk biomasse, restvand, ensilagesaft m.v. er omfat‐

tet. Bemærkningerne er dog ikke ganske klare i forhold til

typer af gødning, der er omfattet, herunder sammenhængen

med reglerne om opbevaring af affald. Som eksempler på

anlæg til opbevaring af husdyrgødning henholdsvis ensilage

m.v. er nævnt gyllebeholdere, gyllelaguner, containere med

fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning,

ensilagepladser, køresiloer m.v.

Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at

§ 3, stk. 1, nr.

nyaffattes, så den alene omfatter gødningsopbevaringsan‐

læg, hvorved forstås en bygning eller anden fast placeret

indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand el‐

ler ensilagesaft. Definitionen indeholder - svarende til den

hidtidige ordning – to centrale elementer, dels at der er tale

om et anlæg, dels at det anvendes til opbevaring af husdyr‐

gødning. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen

præciseres det samtidig i selve ordlyden, at restvand og ensi‐

lagesaft er omfattet. Forslaget svarer indholdsmæssigt til

den gældende bestemmelse for så vidt angår gødningsopbe‐

varingsanlæg.

For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der

være en bygning eller anden indretning, dvs. bygningsele‐

menter. Sådanne vil f.eks. kunne være beholdere, containe‐

re, pladser, laguner m.v. Rene oplag, herunder overdækkede

oplag, i stakke, bunker m.v. uden fast bund, sider eller an‐

den fysisk og fast indretning vil ikke være et anlæg efter de‐

finitionen.

Kravene til opbevaring af husdyrgødning m.v. i bekendt‐

gørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyre‐

hold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

(husdyrgødningsbekendtgørelsen) vil i vidt omfang indebæ‐

re, at husdyrgødning skal opbevares i anlæg efter nærmere

fastsatte forskrifter. Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller

desuden i medfør af lov om miljøbeskyttelse krav til opbe‐

varing af afgasset vegetabilsk biomasse.

De anlæg, der er omfattet af den foreslåede definition, er

anlæg, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand eller en‐

silagesaft. Husdyrgødning, restvand og ensilagesaft er gød‐

ningstyper, der er tæt forbundet med driften af husdyrbrug

og husdyrhold i øvrigt. Husdyrgødning kan være alle former

for faste ekskrementer og urin fra husdyr uanset form, og

uanset om det er separeret eller sammenblandet. Der vil som

udgangspunkt være tale om husdyrgødning i husdyrbruglo‐

vens forstand, selvom der sker fortynding eller blanding

med andet end faste ekskrementer eller urin fra husdyr,

f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk biomasse,

affald, vand m.v. Restvand er nærmere bestemte blandinger

med vand med et lavt kvælstofindhold, f.eks. malkerum‐

svand. Ved ensilagesaft forstås væske, der løber fra ensila‐

gen under opbevaringen. Hvad der nærmere forstås ved hus‐

dyrgødning, restvand og ensilagesaft fastsættes som hidtil i

bekendtgørelsesform.

Det er således hensigten med forslaget at tydeliggøre, at

det er anlæg til opbevaring af husdyrgødning, restvand og

ensilagesaft, der er omfattet af lovens definition af gød‐

ningsopbevaringsanlæg, og at definitionen for så vidt er uaf‐

hængig af definitionen af ensilageopbevaringsanlæg. Som

hidtil vil husdyrgødning omfattet af loven og regler fastsat i

medfør heraf, samtidig kunne være reguleret af andre regel‐

sæt. Dette gælder ikke mindst tilfælde, hvor fast eller fly‐

dende husdyrgødning blandes med affald, idet en sådan

blanding tillige vil kunne være omfattet af regler i medfør af

lov om miljøbeskyttelse for anvendelse af affald til jord‐

brugsformål. Efter de gældende regler skal bekendtgørelse

nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jord‐

brugsformål iagttages, hvis husdyrgødning er iblandet mere

25 pct. affald. I relation til husdyrbrugloven og definitionen

af gødningsopbevaringsanlæg, vil der imidlertid fortsat være

tale om husdyrgødning, selvom det er blandet med eksem‐

pelvis affald.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be‐

stemmelse i § 2, nr. 3, hvorefter der indsættes en selvstæn‐

dig definition af ensilageopbevaringsanlæg i lovens § 3, stk.

1, nr. 4.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3,

forstås ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg en

bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbe‐

vares husdyrgødning, ensilage eller lign. Efter bemærknin‐

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

114 som fremsat, side 111, omfatter definitionen, for så vidt

angår opbevaring af ensilage, ensilagepladser, køresiloer,

plansiloer m.v.

Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at der i lovens

3, stk. 1, nr. 4,

indsættes en definition af ensilageopbeva‐

ringsanlæg, hvorved forstås en bygning eller anden fast pla‐

ceret indretning, hvor der opbevares ensilage. Forslaget skal

ses i sammenhæng med forslaget i § 2, nr. 2, hvorefter den

gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves og erstattes af en

definition af gødningsopbevaringsanlæg.

Definitionen indeholder – svarende til den hidtidige ord‐

ning – to centrale elementer, dels at der er tale om et anlæg,

dels at det anvendes til opbevaring af ensilage.

For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der

være en bygning eller anden indretning. Sådanne vil i prak‐

sis navnlig være plansiloer, køresiloer, tårnsiloer m.v. Faste

pladser med eller uden støttemure er således omfattet, mens

oplag i stakke, bunker, wrapballer m.v. uden fast bund, sider

eller anden fysisk og fast indretning ikke vil være anlæg ef‐

ter definitionen.

Ensilage er i hovedtræk grønfoder til husdyr i form af

plantemateriale, f.eks. græs, helsæd, majs m.v., som har un‐

dergået en gæringsproces eller lignende og derved opnået

langtidsholdbarhed. Ensileringen sker ved, at afgrøden

umiddelbart efter den er slået, høstet m.v. opbevares på en

måde, der hindrer iltning.

Kravene til opbevaring af ensilage i bekendtgørelse nr.

865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyr‐

gødning, ensilage m.v. med senere ændringer (husdyrgød‐

ningsbekendtgørelsen) vil i vidt omfang indebære, at ensila‐

ge skal opbevares i anlæg efter nærmere fastsatte forskrifter.

Til nr. 4

I den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8, er fjerkræ defineret

som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer,

fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab

med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller

levering af vildt til udsætning. Definitionen svarer i vidt om‐

fang til indholdet af definitionen af fjerkræ i IE-direktivets

artikel 3, nr. 23.

Det foreslås, at definitionen i den gældende lovs

§ 3, stk.

1, nr. 8,

ophæves, idet betegnelsen fjerkræ kun anvendes ét

sted i husdyrbrugloven og alene tager sigte på reguleringen

af såkaldte IE-husdyrbrug med intensiv fjerkræavl. Efter lo‐

vens § 16 a, stk. 2, nr. 3, kan etablering af husdyrbrug med

flere end 40.000 stipladser til fjerkræ kun kan ske efter for‐

udgående godkendelse. Udvidelser og ændringer af sådanne

husdyrbrug skal som udgangspunkt også godkendes.

Det foreslås på den baggrund, at definitionen af fjerkræ

ophæves, idet den indholdsmæssigt foreslås videreført i lo‐

vens § 16 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der hen‐

vises i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 5

I den gældende § 5 c, stk. 1, i husdyrbrugloven anvendes

betegnelsen driftsherren om den, der er ansvarlig for driften.

Det foreslås, at der i lovens

§ 5 c, stk. 1,

anvendes den

kønsneutrale betegnelse »den ansvarlige for driften«, der

samtidig er den betegnelse, der anvendes andet sted i hus‐

dyrbrugloven. Den kønsneutrale betegnelse er endvidere an‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

vendt i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervs‐

mæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere

ændringer (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og bekendtgø‐

relse nr. 1380 af 30. november 2017 om godkendelse og til‐

ladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgø‐

relsen).

Ændringen af betegnelsen medfører ikke materielle æn‐

dringer af bestemmelsen.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 5 h, stk. 4, 3. pkt.,

kan jordbrugsvirksomheder, som har eget biogas- eller for‐

arbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt her‐

fra uden for jordbrugsvirksomheden, trække fosforen i det

afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirksomhedens sam‐

lede forbrug af fosfor.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 5 h, stk. 4, 3. pkt.,

udvi‐

des til også at omfatte jordbrugsvirksomheder, som har eget

forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Efter forslaget

bliver det således muligt for jordbrugsvirksomheder, som

har eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, og som

afsætter asken fra forbrændingen uden for jordbrugsvirk‐

somheden, at trække fosforen i den afsatte forbrændte hus‐

dyrgødning fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor.

Det foreslås i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i §

5, stk. 4, at ændringen af lovens § 5 h, stk. 4, 3. pkt., træder i

kraft den 1. august 2019, idet ændringen forudsætter tilpas‐

ninger i øvrige dele af reguleringen og i Miljø- og Fødevare‐

ministeriets it-systemer.

For så vidt angår den regnskabsmæssige håndtering af

jordbrugsvirksomheder, der afsætter asken fra forbrændt

husdyrgødning, henvises i øvrigt til de almindelige bemærk‐

ninger afsnit 3.4.2.

Til nr. 7

Efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7, kan miljø- og føde‐

vareministeren fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgød‐

ning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt

anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugs‐

virksomhedens forbrug af fosfor.

Bemyndigelsen i § 5 h, stk. 7, er udnyttet i bekendtgørelse

nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, hus‐

dyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer (husdyr‐

gødningsbekendtgørelsen) til at fastsætte en regel om, at

fosforen i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt

til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til

enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbræn‐

der affald, kan fratrækkes i fosforregnskabet.

Det foreslås, at miljøgodkendte anlæg, der forbrænder af‐

fald, ændres til forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.

Med den foreslåede ændring af

§ 5 h, stk. 7,

omfatter be‐

stemmelsen husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,

der er afsat til forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.

Ved forbrændingsanlæg forstås anlæg, som er godkendt ef‐

ter regler om anlæg, der forbrænder affald. Sådanne regler

findes i dag i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017

om anlæg, der forbrænder affald. Med betegnelsen forbræn‐

dingsanlæg er der indholdsmæssigt tale om en videreførelse

af de gældende regler om miljøgodkendte anlæg, der for‐

brænder affald.

Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren

kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning og forar‐

bejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljø‐

godkendt efter den ovenfor omtalte bekendtgørelse, kan fra‐

trækkes i jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, hvis an‐

lægget er godkendt i henhold til biproduktforordningen. Et

brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt til brænding

af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning efter artikel

24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.

Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgod‐

kendte forbrændingsanlæg til også at regulere brændingsan‐

læg er en del af den supplerende nationale lovgivning til æn‐

dringer i Kommissionens gennemførelsesforordning og skal

understøtte og bidrage til den effektive virkning af ændrin‐

gerne i forordningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger afsnit 3.4.2.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 r, stk.

1, 2. pkt., bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at

fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejd‐

ningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra

de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mæng‐

den samt fosforindholdet i den modtagne gødning.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 5 r, stk. 1, 2. pkt., udvi‐

des, således at ministeren også kan fastsætte regler om, at

brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gød‐

ning, herunder gødningstypen og -mængden samt fosforind‐

holdet i den modtagne gødning. Efter forslaget skal bræn‐

dingsanlæg kunne levere gødning til jordbrugsvirksomhe‐

der. For at der fortsat kan gennemføres en fuld kontrol af

jordbrugsvirksomhedernes forbrug af fosfor, er det på denne

baggrund nødvendigt, at den eksisterende bemyndigelse i §

5 r, stk. 1, 2. pkt., udvides til også at omfatte brændingsan‐

læg.

Til nr. 9

Efter den gældende lovs § 16 a, stk. 2, nr. 3, må husdyr‐

brug ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgåen‐

de godkendelse, hvis husdyrbruget har flere end 40.000 sti‐

pladser til fjerkræ. I den gældende § 3, stk. 1, nr. 8, er fjer‐

kræ defineret som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs,

vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller hol‐

des i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller

konsumæg eller levering af vildt til udsætning. Betegnelsen

fjerkræ anvendes alene i lovens § 16 a, stk. 2, om godken‐

delsespligt for husdyrbrug omfattet af IE-direktivet.

Definitionen af fjerkræ er indsat i husdyrbrugloven ved

lov nr. 446 af 23. maj 2012, der vedrørte gennemførelse af

IE-direktivet. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2011-12, A, L 88 som fremsat, side 28 og 56.

Lovens definition på fjerkræ er i § 3, stk. 1, nr. 8, skrevet

fuldt ud, men svarer i vidt omfang til indholdet af definitio‐

nen af fjerkræ i IE-direktivets artikel 3, nr. 23, hvorefter for‐

stås fjerkræ, som det er defineret i artikel 2, nr. 1, i Rådets

direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundheds‐

mæssige betingelser for samhandlen inden for Fællesskabet

med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredje‐

lande. Efter ændringen af artikel 2, stk. 2, i direktiv

90/539/EØF ved Rådets direktiv 90/65/EØF af 13. juli 1992

om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og

indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryo‐

ner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt

specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A,

del I, til direktiv 90/425/EØF, EFT L 268 af 14.9.1992, s.

54, omfatter direktivets definition på fjerkræ også strudsef‐

ugle (ratitae). Det vil sige, at strudsefugle mangler i den

gældende definition i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 8, for

fuldt ud at svare til IE-direktivets definition på fjerkræ.

På denne baggrund foreslås det, at strudsefugle tilføjes i

oplistningen af fjerkrætyper, hvorved der bliver fuld over‐

ensstemmelse med IE-direktivets definition på fjerkræ.

Samtidig foreslås det, at § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således,

at det fremgår direkte af denne bestemmelse, hvilke typer af

fjerkræ, der er omfattet af godkendelsespligt efter bestem‐

melsen.

Definitionen af fjerkræ i lovens § 3 foreslås ophævet som

konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 2,

nr. 4.

Til nr. 10

Efter den gældende lovs § 42, stk. 3, kan tilsynsmyndig‐

heden forhåndstilkendegive et forventet påbud eller forbud

efter § 42, stk. 1, over for husdyrbrug.

Det er imidlertid ikke alene husdyrbrug, men også husdy‐

ranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der kan

give anledning til påbud og forbud efter § 42, stk. 1. Be‐

stemmelsens manglende angivelse af anlæg kan give anled‐

ning til fortolkningstvivl.

Det foreslås derfor, at

§ 42, stk. 3,

ændres således, at der

refereres til husdyrbrug og anlæg, der er nævnt i stk. 1. Det

vil sige, at både husdyrbrug, husdyranlæg, gødningsopbeva‐

ringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg er omfattet.

Samtidig foreslås det som konsekvens heraf, at tilkendegi‐

velsen sker overfor den ansvarlige for driften af det pågæl‐

dende anlæg eller husdyrbrug.

Med forslaget kan tilsynsmyndighedens forhåndstilkende‐

givelse om et eventuelt påbud eller forbud rettes mod såvel

husdyrbrug som anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.

Til nr. 11

Det foreslås, at der i § 43 foretages en rettelse af en fejl i

den eksisterende lovtekst, idet der står »husdyrbruganlæg« i

stedet for »husdyranlæg«. Loven indeholder regler om bl.a.

husdyrbrug og husdyranlæg. Betegnelsen husdyrbruganlæg

anvendes ikke i loven i øvrigt.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om æn‐

dring af bl.a. husdyrbrugloven får bestemmelserne om god‐

kendelse eller tilladelse ved etablering efter husdyrbruglo‐

vens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, virkning fra det

tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvi‐

delser.

Efter samme lovs § 10, stk. 2, bliver husdyrbrug, der er

tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodken‐

delse m.v. af husdyrbrug, omfattet af pligten til at indhente

en godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og §

16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller udvi‐

delser, som kan indebære forøget forurening eller andre

virkninger på miljøet.

§ 10, stk. 1 og stk. 2, regulerer imidlertid ikke tidspunktet

for, hvornår husdyrbrug der måtte være lovligt etableret med

op til 15 dyreenheder i perioden fra 1. januar 2007 til den 1.

august 2017, hvor ændringsloven trådte i kraft, bliver omfat‐

tet af godkendelses- og tilladelsesordningen, idet husdyr‐

brug, der lovligt er etableret i denne periode uden at være

omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter de da‐

gældende regler, hverken vil opfylde kriteriet i § 10, stk. 1

eller 2.

For at sikre at kravet om at indhente godkendelse eller til‐

ladelse får virkning for disse husdyrbrug, foreslås det, at den

gældende § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 æn‐

dres således, at den gælder for alle husdyrbrug, der er etab‐

leret før den 1. august 2017. Det betyder, at bestemmelsen

også gælder for husdyrbrug, der er etableret fra og med den

1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017, uden at være

blevet tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljø‐

godkendelse m.v. af husdyrbrug. Med den foreslåede æn‐

dring omfattes således husdyrbrug, dvs. ejendomme med

mindst 100 m

produktionsareal, hvor der fra og med den 1.

januar 2007 til og med den 31. juli 2017 lovligt er etableret

et dyrehold på maksimalt 15 dyreenheder.

Om indholdet af overgangsbestemmelsen i øvrigt henvises

til bemærkningerne til § 10, stk. 1, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 114 som fremsat, side 174.

De pågældende husdyrbrug bliver forpligtet til at indhente

godkendelse eller tilladelse fra det tidspunkt, hvor de foreta‐

ger udvidelser eller ændringer. Det følger af lovforslagets §

5, stk. 1, at lovforslagets § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen får således

virkning for udvidelser eller ændringer, der foretages efter

dette ikrafttrædelsestidspunkt, og reglen kan først håndhæ‐

ves efter dette tidspunkt. En udvidelse eller ændring af et

husdyrbrug, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse alle‐

rede er gennemført, vil således ikke medføre godkendelses-

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

og tilladelseskrav for husdyrbruget efter den foreslåede be‐

stemmelse i § 3, nr. 1. Kravet om forudgående godkendelse

eller tilladelse vil kun få virkning for udvidelser og ændrin‐

ger, som husdyrbruget vil foretage efter ikrafttrædelsen af

lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, fast‐

sætter således virkningstidspunktet for pligten til at indhente

godkendelse eller tilladelse.

Eksisterende lovlige husdyrbrug kan som udgangspunkt

bestå uændret efter ikrafttrædelsen af den foreslåede be‐

stemmelse, indtil de evt. omfattes af en godkendelse eller

tilladelse, idet det dog bemærkes, at Miljø- og fødevaremini‐

steren kan fastsætte regler om, at anmeldelse i nærmere be‐

stemte tilfælde træder i stedet for godkendelse eller tilladel‐

se, jf. husdyrbruglovens § 17.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐

mærkninger i afsnit 3.5.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring af en samlelov vedr. di‐

gital kommunikation, der bl.a. fastsætter hjemmel i lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til at fastsætte regler

om digital kommunikation.

§ 18, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

blev ophævet ved § 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011

om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.

Efter § 18, stk. 2, i lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring

af årsregnskabsloven og forskellige andre love fastsætter

miljøministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 15, nr. 1, i

lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo‐

ven og forskellige andre love. Bemyndigelsen til at fastsætte

tidspunktet for ophævelse af § 18, stk. 3, i lov om miljøgod‐

kendelse m.v. af husdyrbrug er ikke blevet anvendt, idet he‐

le § 18 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug blev

ophævet ved lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. § 18, stk. 3,

bemyndigede ministeren til at fastsætte nærmere regler om

formen på indgivelse af ansøgninger om tilladelse og god‐

kendelse af husdyrbrug. Bemyndigelsen er indholdsmæssigt

i et vist omfang videreført i husdyrbruglovens § 34, stk. 1 og

2, samt § 69 a.

Da ophævelsen af § 18, stk. 3, i husdyrbrugloven, jf. § 15,

nr. 1, ikke længere har et indhold, foreslås bestemmelsen

ophævet. Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, og henvisningen til

stk. 2 i § 18, stk. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011 om æn‐

dring af årsregnskabsloven og forskellige andre love bortfal‐

der som konsekvens af ophævelsen af § 15, nr. 1.

Til § 5

Lovforslagets § 5, stk. 2-4, indeholder dog en række und‐

tagelser fra dette ikrafttrædelsestidspunkt, hvorfor det de

facto kun er den foreslåede bestemmelse i § 3, der skal træ‐

de i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 får husdyrbruglovens krav om god‐

kendelse eller tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og

2, og § 16 b, stk. 1, virkning for husdyrbrug, som lovligt er

etableret i perioden 1. januar 2007 til 31. juli 2017 uden en

tilladelse eller godkendelse, fra det tidspunkt, hvor de fore‐

tager udvidelser eller ændringer efter lovforslagets ikrafttræ‐

delse. Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er det

en fejl og uhensigtsmæssigt, at de pågældende husdyrbrug

ikke er undergivet samme regulering som øvrige husdyr‐

brug. Af hensyn til formålet med godkendelses- og tilladel‐

sesordningen i husdyrbrugloven og til klarhed i reguleringen

for såvel ejere m.v. af husdyrbrugene som omboende og ad‐

ministrerende myndigheder bør den nugældende – og util‐

sigtede – retstilstand ændres snarest muligt. Det foreslås

derfor i

stk. 1,

at lovforslagets § 3 træder i kraft snarest mu‐

ligt, det vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 2,

at de foreslåede bestemmelser i § 1,

nr. 2, 5-11 og 14, § 2, nr. 1-5 og 7-11 og § 4 træder i kraft

den 1. juli 2018.

Det foreslås i

stk. 3,

at de foreslåede bestemmelser i § 1,

nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft den 1. januar 2019.

Disse ændringer vedrører efterafgrødeordningen i 2019 og

de foreslåede muligheder for fleksibilitet for virksomheden i

forhold til anvendelse af andre kvælstofreducerende virke‐

midler end udlægning af efterafgrøder i ordningen i 2019

som en del af iværksættelsen af målrettet regulering.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 2, nr. 6, træder i kraft den 1. au‐

gust 2019. Ændringen giver jordbrugsvirksomheder mulig‐

hed for at trække fosfor i afgivet forbrændt husdyrgødning

fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor. Ændringen

forudsætter tilpasninger i øvrige dele af reguleringen og i

Miljø- og Fødevareministeriets it-systemer, og derfor fore‐

slås det, at ændringen først træder i kraft ved starten på plan‐

perioden 2019/2020, det vil sige den 1. august 2019.

Det foreslås i

stk. 5,

at regler fastsat i medfør af § 7 a, stk.

2, og § 18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj

2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg‐

ler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 og 4, og § 18

a, stk. 4, jf. § 1, nr. 7 og 8.

Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

- bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plan‐

tedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebe‐

kendtgørelsen),

- bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om natio‐

nalt tilskud til målrettede efterafgrøder (tilskudsbekendtgø‐

relsen).

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐

relsen i Lovtidende.

Gødskningslovens territoriale gyldighedsområde er fastsat

i lovens § 33, hvoraf det fremgår, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Husdyrbruglovens territoriale gyl‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

dighedsområde er fastsat i lovens § 112, hvoraf det fremgår,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lov nr. 204

af 28. februar 2017 finder heller ikke anvendelse for Færøer‐

ne og Grønland, jf. dennes § 12.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6,

i overensstemmelse her‐

med, at de foreslåede ændringer i lovene ej heller skal gælde

for Færøerne og Grønland.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3.

maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Loven har til formål at regulere jordbru‐

§ 1

ændres »gødning og« til: »gødning,«, og

gets anvendelse af gødning og fastsætte krav efter »tiltag« indsættes: »og yde tilskud til foran‐

om etablering af plantedække og om andre staltninger«.

dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at be‐

grænse udvaskningen af kvælstof.

§ 7.

En virksomhed får reduceret den samlede

kvote for kvælstof for planperioden i følgende

tilfælde:

1-2) ---

3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ændres »lov om miljøgodken‐

eller anvendt et af alternativerne til udlægning

delse m.v. af husdyrbrug.« til: »lov om husdyrbrug

af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § og anvendelse af gødning m.v.«

5 e i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr‐

brug.

§ 7, stk. 1,

indsættes som

nr. 4

»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til reduk‐

tion af den samlede kvote for kvælstof efter regler

fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og

fødevareministeren i medfør af § 24 c.

5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for

at anvende de kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder, som virksomheden har indgivet

ansøgning om tilskud til inden udløbet af ansøg‐

ningsfristen for det pågældende ansøgningsår, efter

regler fastsat i en tilskudsordning etableret af mil‐

jø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.«

Stk. 2-3.

---

§ 7 a.

En virksomhed får reduceret den samle‐

§ 7 a

ophæves.

de kvote for kvælstof for planperioden, hvis

virksomheden ikke har udlagt de arealer med

efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om na‐

tionalt tilskud til senest den 21. april efter den

tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og føde‐

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

vareministeren i medfør af tekstanmærkning nr.

170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter nærmere regler

om reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i

særlige tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.

§ 11.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

§ 11, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »miljøgodkendt an‐

kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet hus‐ læg, der forbrænder affald,« til: »forbrændingsan‐

dyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der læg eller til et brændingsanlæg«.

forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugs‐

virksomhedens forbrug af kvælstof. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,

som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget

miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse

nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i

virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 11, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »miljøgodkendt for‐

brændingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller

brændingsanlæg«.

§ 18 a, stk. 1

ophæves, og i stedet indsæt‐

tes:

»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav

om, at virksomheder i særlige områder årligt skal

etablere efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til

en samlet kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i

forhold til kystvande og 3.774 t kvælstof i rodzo‐

nen til både grundvand og kystvande, jf. dog stk. 2.

For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofre‐

duktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande,

4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og

kystvande og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ved opgørelse af kravet efter stk.

1, fradrages den kvælstofreducerende effekt af

kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt

efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af

miljø- og fødevareministeren.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om

kravet efter stk. 1, herunder om afgrænsningen af

de særlige områder, hvori efterafgrøderne skal pla‐

ceres, om efterafgrødernes nærmere placering i

områderne, på hvor stor en del af virksomhedens

areal efterafgrøder skal etableres og om beregnin‐

§ 18 a.

Miljø- og fødevareministeren fastsæt‐

ter regler, der fastlægger krav for virksomheder

om etablering og placering af målrettede efter‐

afgrøder i 2017 og 2018 svarende til en samlet

kvælstofreduktion på 1.186 t kvælstof i forhold

til kystvande, 3.729 t kvælstof i rodzonen i for‐

hold til grundvand og yderligere 1.934 t kvæl‐

stof i rodzonen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

den kvælstofreducerende effekt af målrettede

efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærk‐

ning nr. 170 til finansloven for 2017 vedrørende

§ 24.23.07 kan fradrages ved opgørelse af kra‐

vet efter stk. 1.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

gen heraf, om hvilke afgrødetyper der kan anven‐

des som efterafgrøder, og om dyrkningen af disse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter

stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages

i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog

således at der samlet set maksimalt overføres 10

pct. af indsatsbehovet for 2017.

Stk. 4.

---

§ 18 a, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »efter en

konkret vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og

»2018, dog således at der samlet set maksimalt

overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017« æn‐

dres til: »det følgende år«.

§ 18 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Ministeren kan på baggrund af en samlet

vurdering af gennemførte indsatser, marginalud‐

vaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v. ju‐

stere den indsats for 2019, der er fastsat i stk. 1, 3.

pkt.«

10.

§ 18 b, stk. 1,

affattes således:

»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om

tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter

regler fastsat i en tilskudsordning etableret af mil‐

jø- og fødevareministeren, kan reducere virksom‐

hedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a

med et areal, der svarer til det efterafgrødeareal,

der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af

ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.«

§ 18 b.

I det målrettede efterafgrødekrav på‐

lagt virksomheder i medfør af § 18 a kan virk‐

somheder fradrage arealer med efterafgrøder,

som virksomhederne ved ansøgningsfristens ud‐

løb har indgivet ansøgning om tilskud til efter

den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af

tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for

2017 vedrørende § 24.23.07.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

11.

§ 18 b, stk. 3

stk. 4, 1. pkt.,

ændres »det

en del af det målrettede efterafgrødekrav kan målrettede efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekra‐

reduceres for en virksomhed, hvis kravet over‐ vet«.

stiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at

det ikke får betydning for den kvælstofreduce‐

rende effekt, jf. § 18 a.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

virksomheder, der benytter sig af bestemmelser

om reduktion af en del af det målrettede efteraf‐

grødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal foreta‐

ge gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1, uan‐

set om virksomheden er omfattet af § 2. Mini‐

steren kan endvidere fastsætte nærmere regler

om planlægningen, herunder dens udformning,

indhold og indberetning.

§ 19.

Miljø- og fødevareministeren kan eta‐

12.

§ 19, stk. 1

ændres »§ 18« til: »§§ 18 og

blere særlige ordninger, som den enkelte virk‐ 18 a«.

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

somhed kan vælge som alternativ til etablering

af efterafgrøder, jf. § 18.

Stk. 2.

Ministeren kan etablere pilotprojek‐

tordninger, hvorefter en eller flere virksomhe‐

der kan ansøge om at anvende lokale foranstalt‐

ninger som alternativ til etablering af efteraf‐

grøder, jf. § 18.

13.

§ 19, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere reg‐

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

ler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder visse af ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan an‐

frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- vendes som alternativ til etablering af efterafgrøder

og afmelding m.v.

fastsat i medfør af § 18.«

Stk. 4.

---

§ 24.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter

14.

§ 24, 3. pkt.,

indsættes efter »forbrændingsan‐

regler om, at virksomheder, som sælger eller af‐ læg«: »og brændingsanlæg«.

giver kvælstofholdig gødning, skal indberette,

hvortil der er afsat gødning, herunder den afsat‐

te gødningstype og -mængde samt kvælstofind‐

holdet i den afsatte mængde. Indberetningen

skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat

henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om af‐

gift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Mi‐

nisteren kan endvidere fastsætte regler om, at

biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg

samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvor‐

fra de modtager gødning, herunder gødningsty‐

pen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den

modtagne gødning.

15.

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Tilskudsordninger

§ 24 c.

Miljø- og fødevareministeren kan yde na‐

tionalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om, hvilke vir‐

kemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om betingelser for at op‐

nå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling

af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt om

administration af tilskudsordningerne.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at til‐

skudsmodtager i hele perioden, hvor betingelser for

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe‐

ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om kon‐

trol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebeta‐

ling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om be‐

taling af renter.«

16.

§ 26, stk. 1

affattes således:

»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i

medfør af § 24 c, kan påklages til Miljø- og Føde‐

vareklagenævnet, som behandler sagen i en af næv‐

nets afdelinger, som omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4-6,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan

dermed ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening,

jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevare‐

klagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fast‐

holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ik‐

ke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen

videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal

ved videresendelsen være ledsaget af den påklage‐

de afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sa‐

gens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe‐

den med dennes bemærkninger til sagen og de kla‐

gepunkter, der er anført i klagen.«

§ 26.

Miljø- og fødevareministeren kan fast‐

sætte regler, hvorefter visse afgørelser truffet

efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan

træffes af et privat organ. Ministeren fastsætter

samtidig regler om det private organs sagsbe‐

handling og om instruktion og tilsyn.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte afgørelser kan ind‐

bringes for ministeren inden 4 uger efter, at af‐

gørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal

indeholde oplysninger om klageadgangen og

om fristen herfor. Ministeren kan ændre afgø‐

relsen, uden at der foreligger klage. Ministeren

kan fastsætte regler om indgivelse af klager,

herunder om formkrav hertil.

Stk. 3-4.

---

§ 26 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fast‐

17.

§ 26 a, stk. 1,

ændres »§ 21 a og« til: »§ 21

sætte regler om pligt til at anvende digital kom‐ a,«, og efter »§ 24« indsættes: »og tilskudsordnin‐

munikation i forbindelse med registrering efter ger etableret i medfør af § 24 c«.

§ 2, stk. 2, registrering og afmelding efter § 2,

stk. 3 og 7, ansøgning om at få tildelt en kvæl‐

stofkvote til brødhvede efter regler fastsat i hen‐

hold til § 6, ansøgning om under særlige om‐

stændigheder at fratrække kvælstof i virksom‐

hedens forbrug af kvælstof efter regler fastsat i

henhold til § 10, stk. 2, indberetning af gød‐

ningsplanlægningen efter § 18 b, stk. 4, og § 21,

stk. 1, indberetning af arealer med plantedække

efter § 21 a og indberetning af de oplysninger,

der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24.

Stk. 2-6.

---

§2

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts

2017, som ændret ved § 15 i lov nr. 341 af 27. april

2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskel‐

lige andre love (Obligatorisk digital kommunika‐

tion mellem virksomheder og det offentlige, skatte‐

fritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning

m.v.), foretages følgende ændringer:

§ 3.

I loven forstås ved:

1) ---

2) Husdyranlæg: Stald eller lignende bygning

eller anden indretning, hvor husdyr i alminde‐

lighed opholder sig eller har adgang til, med til‐

hørende dyrehold.

3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg:

Bygning eller anden fast placeret indretning,

hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage

el.lign.

I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »anden«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller an‐

den fast placeret indretning, hvor der opbevares

husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft.«

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes som nyt num‐

mer:

»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller an‐

den fast placeret indretning, hvor der opbevares en‐

silage.«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

4-7) ---

8) Fjerkræ: Høns, kalkuner, perlehøns, ænder,

gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der op‐

drættes eller holdes i fangenskab med henblik

på avl, produktion af kød eller konsumæg eller

levering af vildt til udsætning.

Stk. 2-3.

---

§ 3, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

§ 5 c.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter

§ 5 c

ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige

regler om, at driftsherren skal iværksætte nær‐ for driften«.

mere angivne forebyggende foranstaltninger,

når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor

der udbringes organisk gødning, og som derfor

potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke ero‐

derer til vandløb, søer større end 100 m² og

kystvande.

§ 5 h.

---

Stk. 2-3.

---

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Stk. 4.

Jordbrugsvirksomheden kan fratrække

fosfor i husdyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyr‐

gødningen er afsat til en anden jordbrugsvirk‐

somhed, til biogas- og fællesanlæg eller til for‐

arbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren

kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgød‐

ning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i

jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af

fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomheder,

som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg,

og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden

for jordbrugsvirksomheden, trække fosforen i

det afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirk‐

somhedens samlede forbrug af fosfor.

Stk. 5-6.

---

Stk. 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fast‐

sætte regler om, at fosfor i husdyrgødning og

forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgod‐

kendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratræk‐

kes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.

§ 5 h, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »biogas-« til: »bio‐

gasanlæg, forbrændingsanlæg, brændingsanlæg«.

§ 5 h, stk. 7,

ændres »miljøgodkendt anlæg, der

forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller

brændingsanlæg«.

§ 5 r.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter

§ 5 r, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »og forbrændings‐

regler om, at virksomheder, som sælger eller af‐ anlæg« til: », forbrændingsanlæg og brændingsan‐

giver fosforholdig gødning, skal indberette, læg«.

hvortil der er afsat gødning, herunder den afsat‐

te gødningstype og -mængde og fosforindholdet

i den afsatte mængde, og fosforloftet. Ministe‐

ren kan endvidere fastsætte regler om, at bio‐

gas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg og

forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra de

modtager gødning, herunder gødningstypen og -

mængden, og fosforindholdet i den modtagne

gødning.

Stk. 2.

---

§ 16 a.

---

Stk. 2.

Husdyrbrug må uanset godkendelses‐

grænsen i stk. 1 ikke etableres uden kommunal‐

bestyrelsens forudgående godkendelse, hvis

husdyrbruget har

1-2) ---

3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

§ 16 a, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »fjerkræ«:

»(høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler,

duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der op‐

drættes eller holdes i fangenskab med henblik på

avl, produktion af kød eller konsumæg eller leve‐

ring af vildt til udsætning)«.

Stk. 3-4.

---

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

§ 42.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Bliver tilsynsmyndigheden i forbindel‐

se med etablering, udvidelse eller ændring af en

af de i stk. 1 nævnte husdyrbrug opmærksom på

forhold, som kan forventes at medføre krav om

begrænsning af husdyrbrugets forurening eller

forbud mod husdyrbrugets drift, kan tilsyns‐

myndigheden på forhånd tilkendegive dette

over for husdyrbruget.

10.

§ 42, stk. 3,

ændres »en af de i stk. 1 nævnte

husdyrbrug« til: »et af de husdyrbrug eller anlæg,

der er nævnt i stk. 1,«, og »husdyrbruget« ændres

til: »den ansvarlige for driften«.

§ 43.

Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart

11.

§ 43

ændres »husdyrbruganlæg« til: »husdy‐

nedlægge forbud imod fortsat drift af et husdyr‐ ranlæg«.

brug, et husdyrbruganlæg eller et gødnings- el‐

ler ensilageopbevaringsanlæg og eventuelt for‐

lange husdyrbruget, husdyranlægget eller gød‐

nings- eller ensilageopbevaringsanlægget fjer‐

net, hvis forureningen medfører overhængende

alvorlig fare for sundheden.

§3

I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af

lov om lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr‐

brug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække og for‐

skellige andre love, foretages følgende ændring:

§ 10.

For husdyrbrug, som er etableret inden

den 1. januar 2007, og som ikke efterfølgende

har foretaget ændringer eller udvidelser, der har

medført, at de er blevet tilladt eller godkendt ef‐

ter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, får lovens bestemmelser om god‐

kendelse eller tilladelse ved etablering efter §

16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tids‐

punkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer

eller udvidelser.

Stk. 2-17.

---

§ 10, stk. 1,

ændres: »1. januar 2007« til: »1.

august 2017« og »efterfølgende har foretaget æn‐

dringer eller udvidelser, der har medført, at de« ud‐

går.

§4

I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af års‐

regnskabsloven og forskellige andre love foretages

følgende ændring:

§ 15

L 216 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

§ 18, stk. 3,

ophæves.

§ 15, nr. 1,

ophæves.