Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Målrettet kvælstofregulering m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.04.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Simon Kollerup. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet anser vi sådan set tanken om målrettet regulering som en blomst, der er groet i vores egen baghave. Det var den socialdemokratisk ledede regering, som nedsatte Natur- og Landbrugskommissionen, som foreslog den målrettede kvælstofregulering i sin rapport fra 2013. Den nuværende regering nævner det også selv i den politiske aftale om målrettet regulering fra den 18. januar 2018, hvor der står:

»Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger blev mødt med bred opbakning i Folketinget og blandt interessenterne, og siden kommissionen offentliggjorde sine anbefalinger har skiftende regeringer arbejdet på at udvikle en målrettet regulering.«

Først blev det foreslået i den socialdemokratiske vækstplan for fødevarer, så kom det med i fødevare- og landbrugspakken, og nu har det så fået sin egen aftale.

I Socialdemokratiet er vi noget uforstående over for den måde, hvorpå regeringen vælger at gå med det smallest mulige flertal for en aftale om målrettet regulering. Vi har i Socialdemokratiet udvist en stor velvilje til at samarbejde og forhandlingsivrighed med regeringen på området, og alligevel sprang regeringen fra i målet og lavede et smalt forlig med de usikkerheder, det nu indebærer. Det er ikke gavnligt for erhvervet, og det er heller ikke gavnligt for miljøet. Efter en årrække med generel regulering præget af skiftende regeringer og en zigzagkurs i landbrugspolitikken er det brede aftaler og stabile rammer, der er brug for. Derfor nytter det ikke noget, at regeringen finder på at holde partier, som egentlig gerne vil være med i et fornuftigt projekt, udenfor.

Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Socialdemokratiet har alle efterspurgt den bredest mulige aftale, men regeringen gik smalt og opfandt sin egen særprægede form for parlamentarisme. For normalt er det sådan, at vi som partier i Folketinget kan forhandle med regeringen sammen med den ansvarlige ressortminister. Og det gik faktisk fornuftigt. Det vil jeg også gerne her fra Folketingets talerstol kvittere miljø- og fødevareministeren for. Vi endte faktisk med at have en aftaletekst på bordet, kun med en enkelt lille kantet parentes, en enkelt ting, der skulle afklares, nemlig et helt kontant spørgsmål om 25 mio. kr. Alt andet var på plads. Men for regeringen var det ikke nok med én repræsentant for regeringen, og derfor blev det gamle mundheld om, at for mange kokke fordærver maden, desværre alt for sigende for forløbet her. Det bærer statsministeren, som også leder regeringen, et særligt ansvar for.

Men det skal imidlertid ikke fjerne fokus fra, at vi er store tilhængere af, at der kommer en målrettet regulering. Det er sådan, at når man er forligsparti, har man mulighed for at deltage i det arbejde, som forbereder et lovforslag som det her. Man har en anden adgang til at få bistand fra embedsværket hos ministeren, og sådan skal det også være. Men det sætter selvfølgelig nogle andre krav til partier, som ikke deltager i en forligskreds, når et teknisk, kompleks og skelsættende lovforslag som det, vi arbejder på nu, kommer til behandling her i salen. For os i Socialdemokratiet er det vigtigt, at lovforslaget afspejler de hensyn, som vi mener der skal tages i arbejdet med en målrettet regulering. Og det vil vi bruge udvalgsarbejdet til at komme meget dybere ned i.

Samtidig vil jeg holde fast i, at det er vigtigt for os fortsat at kunne skabe den bredest mulige opbakning til den målrettede regulering. Når vi taler om et egentligt paradigme for landbruget – et af de helt store tandhjul i reguleringen – vil vi gerne kunne skabe grundlaget for en bred aftale, enten nu, hvis regeringen er det sindet, eller når der måtte opstå en anden mulighed for det. Jeg vil i dag på vegne af Socialdemokratiet opfordre regeringen til at gå i dialog og skabe det bredest mulige politiske fundament under den målrettede regulering. Vi opfordrer til og håber, at statsministeren på vegne af regeringen vil tage imod den fremstrakte hånd med hensyn til et møde. Vi forstår, at han har haft en særlig interesse i emnet.

Med de ord vil jeg på et senere tidspunkt kunne meddele vores endelige stillingtagen til lovforslaget ved lovbehandlingen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det, at det er sådan en meget smal aftale, som der nu foreligger, giver jo muligheder for, at man kunne justere på den her målrettede regulering efter et valg, hvis det er sådan, at der kommer et rødt flertal, og vi er i Enhedslisten meget interesserede i at justere på det her. Vi er også overordnet for den målrettede regulering.

Jeg har hæftet mig ved, at der nu åbnes op for, at man kan komme til at afbrænde gødning. Jeg synes, det virker fuldstændig tåbeligt, når vi er i en situation, hvor der importeres handelsgødning, som bruges på markerne – 200.000 t kunstgødning bruges der derude – at man så vil komme med et lovforslag, som åbner op for, at der skal til at brændes gødning af. Det synes jeg er et emne, som der bør justeres på, og som burde afskaffes. Så vidt jeg kan se er der ikke engang krav om, hvad det er for nogle filtre, der skal være på de afbrændingsanlæg, hvis man går i den retning.

Kan ordføreren ikke se, at der kan være nogle elementer i det forslag her, som der med rette burde justeres på efter et valg?

Ordføreren.

Sådan tror jeg altid det vil være, når man laver forlig, altså at der vil være ting, som man er rigtig glade for, og ting, som man lærer at holde af, og som man måske ikke i starten var så glade for. Det giver jo også sig selv, som ordføreren spørger om til at starte med, at når man ikke er forligsbundet, så er der selvfølgelig en anden adgang til at forholde sig lidt mere frit til teksten. Nu er vi ikke bundet af forliget i Socialdemokratiet, og derfor vil man jo også, som tingene udvikler sig, kunne forholde sig anderledes til det. Vi synes, det var en fornuftig aftale, der blev lavet i slutningen af december måned på miljø- og fødevareministerens kontor, og den står vi sådan set bag, hvis regeringen også vil gøre det, også med de elementer, som ordføreren her tager frem.

Det, som jeg egentlig synes er det vigtigste, er faktisk, at vi får lavet en bred politisk aftale. For når man er aftaleparti eller forligsparti, kan man jo i den sammenhæng drøfte de enkelte virkemidler, de enkelte elementer, som indgår, hvis man har et ønske om det. Men erhvervet er bedst stillet ved at have et bredt og solidt fundament under noget så grundlæggende for hele landbruget som det paradigme, den målrettede regulering er, og derfor appellerer jeg bare endnu en gang til, at regeringen tager imod den fremstrakte hånd til en dialog om emnet.

Spørgeren.

Ja, det var da interessant at høre, at der var sådan en lille kantet parentes på 25 mio., som åbenbart var et udestående, som så ikke var helt afklaret i den proces, der var. Jeg kunne godt tænke mig at forholde mig kritisk til, at man nu lægger op til, at landmænd skal kompenseres økonomisk, hvis de ligesom skal til at forurene mindre. Altså, vi har andre erhverv i Danmark, hvor man indimellem skærper miljøkrav, og hvor erhvervet så må leve med det.

Her lægges der op til, at der skal gives penge til landmænd for at forurene mindre, og at det så tages fra landdistriktsmidler, som vi jo sikkert kunne finde rigtig mange gode ting at bruge til. Kan ordføreren ikke se, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i, hvis man skal hen og bruge en meget stor del af landdistriktsmidlerne til det her?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, hvis der sidder tilhørere og tænker, hvad pokker kantede parenteser er, at det jo er, når der er et emne, der stadig væk er til sådan endelig afklaring. Den kantede parentes blev så i øvrigt fjernet, og der blev derfor også ligesom nikket til aftalen. Så var der noget andet, som man på et andet niveau i regeringen ville have taget ud. Så det er bare til den del af økonomien.

Jeg kan godt se, at man kan kompensere landmænd for at gøre indsatser til gavn for miljøet. Man skal ikke overkompensere. Jeg tror, man får lige rigeligt efter efterafgrødemodellen, sådan som tingene ser ud nu, men når man kommer ind og bruger landdistriktsprogrammet, er man jo også i en modus, hvor det handler om de faktiske udgifter, og det er et niveau, jeg synes er passende for en eventuel kompensation af de landmænd, som skal levere en indsats her. Altså, de faktiske udgifter er et passende niveau, og det er inden for de krav, som landdistriktsprogrammet indebærer.

Tak til hr. Kollerup, og velkommen til fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag har jo stor betydning, da det er en del af fødevare- og landbrugspakken fra 2015 og af en aftale om målrettet regulering fra januar 2018. Vi har brugt en hel del tid på det her hen over vinteren, og nu skal vi så have den ud at flyve, og det er faktisk helt rigtigt, hvad Socialdemokratiets ordfører sagde, altså at vi havde ønsket os en bred aftale. Vi havde ønsket, at Socialdemokratiet var med, og det var med stor undren, at de gik 5 minutter i tolv, for vi var faktisk fuldstændig enige om den her aftale. Så det synes jeg er meget mærkeligt. Men man kan jo sige, at det moderne ord paradigmeskifte da kommer til sin ret her. For når vi går fra en generel regulering til en målrettet regulering, er det et stort skifte. Vi introducerede med den målrettede efterafgrødeordning skiftet fra generel til geografisk målrettet indsats.

Kvælstofindsatsen målrettes i de områder, hvor der er et indsatsbehov, så i de områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats for at beskytte kystvand eller grundvand, får ministeren bemyndigelse til at fastsætte et krav. Så landmændene passer på miljøet og kan vælge imellem forskellige virkemidler. Det kan være efterafgrøder eller tidlig såning.

Det er meningen, at den målrettede regulering tilrettes med nye virkemidler, efterhånden som vi får ny viden om målinger. Til dette arbejde kan landmændene søge om en kompensation – som vi har hørt om tidligere – for frivillig etablering af kvælstofreducerende virkemidler. Det har været en succes med målrettede efterafgrøder. Kun hvis miljøeffekten ikke opnås ved den frivillige ordning, vil der blive fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav, hvor der så ikke vil være kompensation.

De ellers hovedsagelig positive høringssvar har givet anledning til en ændring af lovbemærkningerne vedrørende forbrænding af husdyrgødning, som også en af ordførerne bemærkede tidligere, for så vidt angår fratrækning af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet i de tilfælde, hvor husdyrgødning forbrændes eller afsættes til forbrænding.

Så bare lige med de korte bemærkninger kan jeg sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter forslaget, som vi selv har været med til at udforme. Tak.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra Ida Auken, Radikale Venstre.

Jeg bliver simpelt hen sådan lidt forvirret over det her og om, hvad Dansk Folkeparti har fået at vide af regeringen. For nu stod jeg på sidelinjen og fulgte Socialdemokratiets arbejde rigtig tæt og forhandlingerne og overvejede, om vi selv skulle gå med, og der var faktisk nærmest choktilstand i Socialdemokratiet, da man fik at vide, at man ikke kunne være med. Så det lyder jo, som om Dansk Folkeparti har fået en anden besked af regeringen om, at Socialdemokratiet ikke ville være med. Vil ordføreren ikke lige uddybe det?

Formanden har jo mest lyst til at give Socialdemokratiet ordet, men det er uden for forretningsordenen. Så det er ordføreren.

Det lyder jo så mærkeligt. For der er ingen tvivl om, og der var ingen, der var i tvivl om, at vi ønskede, at Socialdemokratiet kom med i den her aftale.

Spørgeren.

Jamen så er det jo lige før, vi kan nå at genåbne aftalen på det her tidspunkt og se, om ikke vi skal lave en bred aftale, hvis Dansk Folkeparti har det her ønske om bredde. For så har vi jo et flertal, som kan sige til regeringen, at vi gerne vil have en bred aftale.

Ordføreren.

Det, der gjorde, at Socialdemokraterne ikke gik med i den her aftale, var, at Socialdemokraterne ønskede, at der var flere partier, der kom med i aftalen. Men det ønskede vi ikke; vi ønskede, at Socialdemokraterne kom med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo på en eller anden måde det arbejdende folkestyre, at man ikke ønsker at lave aftaler med nogen, der er i en eller anden form for bad standing, eller hvad det nu kan være. Jeg synes, det er lidt underligt. Det er klart, at et flertal har mulighed for at gøre det, som flertallet vil, og det har også været interessant at følge den proces, vi har haft med et alternativt flertal uden om regeringen på fiskeriområdet. Det er lige før, der kunne være et alternativt flertal her på kvælstofområdet og den målrettede regulering. Når nu Dansk Folkeparti gerne vil have Socialdemokratiet med, kunne vi hurtigt lave et alternativt flertal her.

Jeg har et enkelt spørgsmål om det her med afbrænding af gødning. Kan ordføreren ikke se, at det er lidt mærkeligt, at man importerer en masse kunstgødning, mens man åbner op for, at det gødning, vi har i forvejen fra vores husdyr, kan brændes af i stedet for at bruge det som gødning ude på markerne? Det er en forkert vej at gå. Vi er stødt på det i Holland på en studietur engang, og landbrugsmæssigt virker det bare totalt tåbeligt. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Der kan godt være noget i det, men det her er blevet en del af den her aftale, så vi tager det sure med det søde.

Spørgeren.

Det var da i hvert fald en ting, vi nok kunne få ud, hvis der var en anden aftalekreds. Jeg synes tit, vi støder på, at landbruget er alt for firkantet, at man ikke er åben over for, at man skal ændre sit sædskifte, at man skal indrette sin dyrkning, efter at det begynder at regne mere i Danmark, at man, hvis man driver sit landbrug tæt på en å, skal indrette sig efter det. Hvis man har så meget gødning, at man synes, man skal brænde det af, er der nogle, der vil gøre det, hvis de får lov til det, men vi skal da frem til nogle mere bæredygtige holistiske løsninger, hvor man får anvendt det husdyrgødning i stedet for at importere 200.000 t kvælstof fra udlandet. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Målrettet regulering betyder jo, at man nogle steder i landet får lov til noget, og at der i andre områder af landet er nogle andre virkemidler, som man kan bruge eller er mulige.

Så har vi fået etableret kontakt til hr. Simon Kollerup. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, at der var noget teknik, der drillede lidt, men det er nu fint nok.

Jeg hører Dansk Folkepartis ordfører sige, at vi var fuldstændig enige om aftalen – det er også mit indtryk – den aftale, der blev indgået kort før jul. Der manglede den her kantede parentes, vi nu har lært lidt om i dag. Den blev ophævet, og indholdet indgik så som en del af aftalen. Hvis Dansk Folkeparti i dag vil stå ved den aftale, som vi lavede kort før jul, vil vi også godt fra Socialdemokratiets side, og så er der grundlag for en meget bred enighed omkring den målrettede regulering. Det er derfor, at mit spørgsmål er: Mener ordføreren fra Dansk Folkeparti, at der er noget i vejen for, at statsministeren tager et møde med Socialdemokratiet om den aftale, vi alle sammen er enige om, fra kort før jul?

Ordføreren.

Nej, det har ordføreren ingen problemer med. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ønskede, at socialdemokraterne kom med i den her aftale, for at vi fik så bred en aftale som muligt, fordi det ville give mere ro for landmændene.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. Jeg håber, at vi kan sende en udskrift til statsministeren, så han vil overveje derovre, om ikke det var en kop kaffe værd. Det, jeg så også hører ordføreren sige, er, at man egentlig er enig i det, som vi i Socialdemokratiet ønskede os, nemlig at andre partier ud over Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som vil tilslutte sig aftalen, godt kunne få lov til at gøre det, bare ikke som forligspartier med vetoret, men som aftalepartier uden vetoret. Men de kunne sidde med ved bordet og være med i drøftelserne. Det var sådan set vigtigt for os. Det er sådan set den forskel, der er fra aftalen før jul, som jeg gerne vil tilbage til, så vi kan være fælles om det her og tage kaffen med statsministeren, og så den nye aftale. Så jeg hører egentlig, at ordføreren for Dansk Folkeparti ikke har noget problem med, altså at de andre partier kan være med, så længe det er uden vetoret. Det vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte.

Ordføreren.

Det kan jeg sige ganske kort: Ja, det har jeg det fint med.

Tak til fru Lise Bech, og hjertelig velkommen til hr. Erling Bonnesen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. I Danmark passer vi rigtig godt på drikkevandet, og det skal vi selvfølgelig fortsat gøre, og det medvirker det her lovforslag også til. Jeg er glad for, at miljø- og sundhedsmyndighederne har fastslået, at der hverken er sundhedsmæssige eller andre problemer med det danske drikkevand – sådan lidt med adresse også til den debat, der jo indimellem kører på området. Og jeg er meget glad for, at vi fortsat kan sige, at vi alle sammen roligt kan drikke vandet direkte fra vandhanen.

Der er jo god gang i hjulene i den danske fødevareklynge og den danske fødevaresektor. Mange danskere foretrækker fødevarer, der er produceret i Danmark, fordi man kan regne med kvaliteten og fødevaresikkerheden, men også fordi produktionen er foregået på ansvarlig vis, for så vidt angår miljøet. Det er ikke kun herhjemme, at de danske fødevareproducenter ses som garanter for kvalitet og høj fødevaresikkerhed, for det ses på den store udenlandske efterspørgsel. Fødevarebranchen hiver hvert år store eksportindtægter hjem, som kan omsættes til velfærd og arbejdspladser i hele landet.

Ud over den store efterspørgsel herhjemme og fra vores traditionelle eksportmarkeder i EU og USA ser vi også nye markeder med stort vækstpotentiale i Asien og Mellemøsten, hvor en voksende befolkning og middelklasse nu også har mulighed for at købe danske kvalitetsfødevarer. Efterspørgslen er der, og det er næsten kun et spørgsmål om, hvorvidt de danske producenter kan følge med. Vi har med aftalen om fødevare- og landbrugspakken givet de danske landmænd mulighed for at tilføre deres planter mere kvælstof, uden at det skader miljøet, og ved at komme undergødskningen til livs kan man i højere grad imødekomme den store efterspørgsel, fordi produktionen så også bliver øget. Dette er en del af årsagen til, at fødevareklyngens eksport endnu en gang har sat rekord i 2017, og igen uden at miljøet bliver skadet.

Den øgede brug af kvælstof har kun en gavnlig effekt på produktionen, hvis den optages af planterne og ikke udvaskes eller skader vandmiljøet. Med den målrettede regulering, som vi nu behandler her, tager vi højde for dette, ved at de kvælstofreducerende tiltag tilpasses og fokuseres, så indsatsen sker der, hvor der er behov for det. Det giver mest muligt miljø for pengene, og skiftet fra generelle regler til mere skræddersyet regulering markerer netop det vigtige paradigmeskift, som er en del af krumtappen i det her. Det gør også op med den falske modsætning, der har eksisteret mellem udvikling af fødevareproduktion og et godt og sundt miljø, drikkevands- og vandmiljø. Det behøver ikke være et enten-eller. Det er et både-og. Vi skal både kunne drive landbrug i Danmark og passe godt på miljøet. Det tror jeg der er meget stor enighed om.

Med lovforslaget her, som vi førstebehandler nu i dag, bliver kvælstofreguleringen i landbruget mere fleksibel til gavn for både landmændene og miljøet. Landmændene får mulighed for i højere grad selv at vælge de kvælstofreducerende virkemidler, efterhånden som de bliver udviklet, som er de mest omkostnings- og miljøeffektive i netop deres produktion og lokalområde. Det forestår der også et fortsat videreudviklingsarbejde omkring.

Lovforslaget bygger på samarbejde og frivillighed. Landmændene i områder med særlige behov har mulighed for at søge om kompensation for frivillig etablering af kvælstofreducerende tiltag, og når man ikke i mål med kvælstofreduktionen ad frivillighedens vej, suppleres indsatsen med et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder. En mere målrettet og fleksibel regulering, der giver landmændene robuste jorde og mulighed for at øge deres produktion ved at tilføre mere af den næring, som planterne har brug for, og samtidig sætte ind med indsatser på de områder, hvor der er behov for det, skaber rum til fortsat vækst og udvikling i fødevare- og landbrugssektoren, samtidig med at vi passer godt på miljøet. Med den målrettede regulering går en stærk fødevareproduktion og et sundt vandmiljø hånd i hånd, og derfor stemmer Venstre for forslaget.

Jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Vi kom jo langt omkring. Ordføreren sagde, at vi skulle passe på drikkevandet. Nu er det sådan, at der er pesticidrester i 25 pct. af vores drikkevandsboringer, så jeg synes, der er noget, der indikerer, at landbruget ikke i tilstrækkelig grad har passet på vores fælles grundvand. Vi har også på det seneste hørt, at der er en forøget risiko for kræft med de nitratmængder, der er i visse egne af Danmark. Så jeg synes, vi står i en situation, hvor vi ikke har passet godt nok på vores drikkevand, og hvor vi ikke fra samfundets side har haft stramme nok krav over for landbruget, så de har kunnet reducere deres pesticidbrug og deres nitratbrug.

Så med den indgang, som ordføreren havde til den her sag, bliver jeg lidt bekymret. Det er, som om alt i landbruget går godt. Kan ordføreren ikke se, der er et problem, når der er pesticidrester i så meget af vores grundvand?

Ordføreren.

Som jeg også markerede i starten af min ordførertale, så passer vi rigtig godt på grundvandet og drikkevandet i Danmark, og det skal vi fortsat gøre. Så er der nogle udfordringer, og dem har vi også håndteret. Og det glæder mig da også, at vi kan se, at der er tendenser til, at den 20-30-årige indsats, der nu har været gjort på området, har båret frugt. Der er jo også, kan vi sige, indikationer på, at nogle af de målinger, man foretager af de øvrige jordlag, nu viser et fald i de fund, som også spørgeren her er inde på, og det er sådan set godt. Det tyder jo på, at det nu kun er et spørgsmål om tid, inden vi også, om jeg så må sige, ser endnu flere gode resultater.

Så herfra en klar markering af, at vi selvfølgelig fortsat skal passe godt på vores drikkevand og grundvand. Og jeg er da meget glad for, at selv i de debatter, der er om det, har miljø- og sundhedsmyndighederne flere gange meldt ud, at der ikke er nogen sundhedsmæssige problemer med det. Forklaringen er nok, og det er sådan set udmærket, at måleapparaterne i vore dage er meget mere avancerede og kan måle næsten alt, hvad man jo ikke kunne for år tilbage. Det gør så også, at man kan registrere mere. Men baseret på de undersøgelser og de rapporter, jeg i hvert fald har set indtil nu, er jeg da glad for, at vi med fasthed i stemmen stadig væk kan sige til danskerne, at de roligt kan drikke vandet direkte fra vandhanen.

Spørgeren.

Nu står vi så her i dag med det lovforslag, som indfører en målrettet regulering, og det synes vi jo i Enhedslisten er godt. Vi har bare undret os over, at man med landbrugspakken startede med at give tilladelse til, at landmændene kunne bruge mere kvælstof på deres marker. Og så er det først et par år efter, at man kommer med et system, som skal forsøge at håndtere det. Så der er sådan set en risiko for, at vi i et par år kan få en forøget forurening, før man finder på et lidt mere intelligent system.

Kan ordføreren ikke se, at det er et problem, at man har grebet landbrugspakken an på den måde i stedet for at indføre den målrettede regulering, inden man eventuelt gav nogle landmænd lov til at gøde mere?

Ordføreren.

Jamen det er jo heller ikke rigtigt, som spørgeren stiller det op her, og jeg tror også, spørgeren er fuldstændig klar over, hvordan direktiverne er skruet sammen på det her område. Vi må simpelt hen ikke køre baglæns, hvad angår miljøbeskyttelsesniveauet, og det tror jeg også spørgeren er fuldstændig klar over. Det gør vi selvfølgelig heller ikke, og derfor kan jeg også henvise til de indsatser, der allerede tidligere er gjort. Det, vi behandler nu, er fra 2019, og det fremgår jo i øvrigt af sagens akter, hvordan det hænger sammen. Så det er bare en understregning af, hvilket jeg tror spørgeren er helt klar over, at vi simpelt hen ikke må køre baglæns, og det kunne vi i øvrigt heller aldrig finde på.

Hr. Christian Poll.

Tak. Det glæder mig, at ordføreren lægger vægt på fortællingen om, at vi jo skal passe på vores grundvand, vi skal passe på naturen, og vi har jo en fantastisk fortælling for øjeblikket om, at økologien udvikler sig vanvittig hurtigt. Vi er oppe på 10 pct. Sidste år havde vi en omlægning på 41.000 ha, og der har været en voldsom stigning. Den pakke, der lige er kommet i dag fra regeringen, og som ordføreren derfor også er med i, skruer jo lidt ned for tempoet. Er det ikke lidt ærgerligt, at man skruer ned fra 41.000 ha til omkring 33.000 ha, når man ved, at det her er det mest effektive virkemiddel til at passe på grundvandet?

Ordføreren.

Så gik det virkelig op for mig, hvad Alternativet betyder. Det betyder jo at sætte tingene fuldstændig på hovedet, for så må ordføreren for Alternativet jo simpelt hen have misforstået det med plus og minus. Vi booster økologien yderligere, og det er jeg også som Venstremand stolt af, for så følger vi jo op på det, som et stigende antal af forbrugere ønsker. Det er fuldstændig korrekt, at vi når op på omkring ca. 10 pct. af arealet, der er omlagt til økologi nu, og det er jo efter min opfattelse som Venstremand og liberal fuldstændig forbrugerne selv, der skal bestemme, hvad der skal i indkøbskurven og på tallerkenen, og når det er, at forbrugerne ønsker mere økologi, giver vi muligheden for, at landmænd og fødevarevirksomhederne kan producere det, så man kan vælge det, når man går ud og handler. Så det er et boost. Og bare til oplysning for Alternativet: Kig lige en gang på plus og minus, for det må være en smutter.

Spørgeren.

Jeg har såmænd kigget på det. Jeg har sågar regnet på det. Jeg er jo ingeniør, og jeg kan tydeligt se, at der meldes ud, at man lægger sig på et niveau, der er et gennemsnit af de sidste 3 år, og da det sidste år var det allerhøjeste niveau, er det jo, at man lægger sig på et lidt lavere niveau end der, hvor vi var sidste år.

Men jeg vil egentlig bare lige spørge ordføreren om noget med lovforslaget, som vi diskuterer, og det er det her med, at der faktisk gives mulighed for, at man kan udskyde en del af en virksomheds efterafgrødekrav, især på de store bedrifter, altså hvor der er et stort behov. Er det ikke problematisk? Hvordan vil man så sikre naturen i den sammenhæng, når ministeren kan udskyde den slags ved at give tilladelse til det?

Ordføreren.

Bare til det første: Nu lagde jeg lige mærke til, at ordføreren selv sagde, at det var noget med noget gennemsnit over noget tid og i den stil der. Og som tidligere revisor vil jeg sige, at hvis man lægger sammen og dividerer tilstrækkelig mange gange, kan man få det resultat ud af det, man næsten ønsker i sådan nogle forestillinger. Jeg kan forstå, at det er det, man har været i gang med i Alternativet. Jeg er glad for, at man stadig væk følger op på det, som er forbrugernes ønske, nemlig at man gerne vil have flere økologiske varer på hylderne.

For så vidt angår beskyttelsen af vores drikkevand og vores grundvand, er jeg glad for, at vi lige præcis med det her lovforslag kan sige med klar stemmeføring, at man nu skal stoppe den falske miljødebat, som også Alternativet flere gange har stået på mål for, hvor man jo siger, at det enten er landbrug eller miljø. Nej, det er både-og. Vi kan stadig væk producere verdens bedste fødevarer her og samtidig passe godt på vores miljø, så vi stadig væk kan drikke vandet direkte fra vandhanen – og det er da godt.

Hr. Søren Kollerup.

Tak for det, hr. formand. Jeg vil bare spørge ordføreren for Venstre, om ordføreren ser et problem i, at Socialdemokratiet kunne tiltræde aftalen som forligsparti, og at de øvrige røde partier i Folketinget kunne tiltræde som aftalepartier, altså uden at have en egentlig vetobestemmelse i den her aftale om målrettet regulering. Jeg spørger, fordi vi jo på den måde kunne sikre en bredde, som også sikrer landmændene stabile rammevilkår, sikrer den bredest mulige politiske opbakning til en målrettet regulering. Så har ordføreren betænkeligheder ved den konstruktion, eller kunne det være en vej frem til at skabe det bredest mulige politiske flertal?

Ordføreren.

Jamen det undrer mig da, for når vi kigger i bakspejlet vedrørende det forløb, der var, kunne vi jo – sagt en lille smule billedmæssigt – opleve Socialdemokratiet løbe ind og ind af lokalerne. De var godt med i et langt forløb, men så løb de, da sømmene skulle til at blive slået i. Det synes jeg da var ærgerligt, og jeg har også noteret mig, at den socialdemokratiske ordfører synes, at det er ærgerligt, men man ville jo i hvert fald ikke ligesom være med. Hvis det er sådan, at man gerne vil være med nu, skal man da prøve at banke på, og så må man jo se, hvad der kan komme ud af et sådant forløb.

Jeg kan så undre mig, hvis man har som betingelse, at der også er andre, der skal være med. Jeg ved ikke, hvorfor man har den tilgang til det fra Socialdemokratiets side. Jeg går ud fra, at ordføreren kun taler på sit eget partis vegne, og hvis Socialdemokratiet specifikt ønsker at være med, må man jo prøve at banke på, for sådan er det politiske arbejde, og så må man se, hvor sådan noget kan føre hen.

Spørgeren.

Jeg er i hvert fald klar til at give det tilsagn, at vi gerne står bag den aftale, som vi enedes om der i slutningen af december måned sidste år, inden vi gik på juleferie, og i den aftale lå der, at Socialdemokratiet kunne tiltræde som forligsparti – og det er rigtigt, at jeg kun kan tale på egne vegne – men der ville så være en mulighed for Folketingets øvrige partier for at kunne tilslutte sig den samme aftale, men bare som aftaleparti, dvs. uden vetoret. Det er i den forbindelse, jeg bare spørger ordføreren, for jeg kan ikke helt finde ud af, om ordføreren synes, der er et problem i den konstruktion. Er ordføreren for Venstre klar til at stå på mål for den aftale, vi indgik i slutningen af december måned, for så er vi det også i Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Nu har vi jo for vane at lade specifikke forhandlingsforløb foregå ved forhandlingsbordet. Men det, jeg som Venstres ordfører her kan sige, er det, som jeg også markerede i svaret før, nemlig at det sådan set undrer mig, at Socialdemokraterne løb ud af lokalet i sidste øjeblik, og der har jeg det også sådan som Venstres ordfører, at skal vi have noget fremdrift i tingene, så rykker vi på det, men hvis det er sådan, at Socialdemokratiet siger, at de egentlig har fortrudt, at de løb ud af lokalet og gerne vil ind igen, så må de jo prøve at banke på døren.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Og den næste landmand på podiet er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det kan være, at der er nogle, der engang kan skrive en spændende historie om det her forløb. Det, som jeg vil indlede min ordførertale til lovforslaget med, er en bemærkning om, at blå blok jo i december 2015, et par dage før jul, i stor hast indgik en aftale om landbrugspakken. Hastværket skyldtes, at man for alt i verden skulle være klar med lovgrundlaget, så landmændene allerede i den kommende dyrkningssæson kunne få lov til hælde mere gylle på markerne.

Men hastværk er som bekendt ofte lastværk, og senere har der tegnet sig et meget uskønt billede af forløbet, der både indeholdt en vildledning af Folketinget; uhørt pres på forskere for at legitimere landbrugspakken; et sminket miljøregnskab, der skulle få pakken til at fremstå grøn i alle år; en minister, der gik af, og stor usikkerhed om helt centrale elementer i beregningsgrundlaget.

Et af de afgørende elementer, der skulle få regnskabet bag landbrugspakken til at gå op, var den målrettede regulering, som vi behandler nu i dag. Man havde på daværende tidspunkt dog på ingen måde en målrettet regulering på plads, og det er først nu – næsten to et halvt år senere – at vi har en aftale om målrettet regulering på plads.

Foruden alle de problemer, der er forbundet med landbrugspakken i forhold til det meget usikre beregningsgrundlag, og at vi står med en kæmpestor ekstra udledning på flere tusind tons kvælstof til havmiljøet, er det også udtryk for ualmindelig dårligt politisk håndværk, at man vedtager en landbrugspakke, der giver landmændene lov til at hælde mere gylle på marken, inden den målrettede regulering er på plads med den usikkerhed, det kan medføre.

Når det er sagt, er Enhedslisten stor fortaler for, at vi får en målrettet regulering af landbruget i gang. Enhedslisten har gennem en årrække arbejdet for, at man skulle komme i gang med en målrettet regulering og imødekomme anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen om en målrettet regulering. Enhedslisten bakker derfor i princippet op om det paradigmeskift, der lægges op til med lovforslaget, hvor landmændene fremover får forskellige miljøkrav, alt efter hvor sårbar eller robust deres jord er, og hvilken afstand der er til vandmiljøet.

Vi mener dog, at ambitionsniveauet med hensyn til håndtering af kvælstofforureningen ligger for lavt i forhold til de udfordringer, vi står over for, når det gælder vores vandmiljø. Derudover ser vi en række problemer i lovforslaget. Med landbrugspakken skal landmændene bl.a. kvit og frit have lov til at gøde mere; med lovforslaget skal de nu kompenseres økonomisk for at lave tiltag, der mindsker kvælstofforureningen. Andre virksomheder får ikke penge for at rense op efter deres forurening; det er blot et krav. Det er et element, som vi principielt synes er uacceptabelt, men det er da muligt, at man kunne finde en løsning, hvis dele af landbrugsstøtten til landdistrikterne blev fordoblet.

Vi synes, at der i den forbindelse er en række uklarheder om de midler, der skal bruges til kompensation, da der fra 2020 tages fra landdistriktsmidlerne. Men der er dog stor usikkerhed om, hvorvidt EU vil godtage, at landdistriktsmidlerne bruges som økonomisk kompensation til landmænd for ikke at forurene. Hvis ikke det er muligt, skal pengene findes et andet sted, og der er ikke anført alternativer til det endnu. Det problem har jeg ikke hørt at regeringen har adresseret i de processer, der har været indtil nu.

Så er der mulighed for at udskyde nogle efterafgrøder, og det synes vi er uhensigtsmæssigt. Hvis man ser på de nyeste tal fra 2016, kan man se, at der bliver udledt 62.400 t kvælstof til de danske kystområder, hvilket viser, at vi i forvejen er håbløst bagefter i forhold til at nå målet, som er en udledning på 42.000 t om året til havmiljøet. Det er jo også i den sammenhæng, at det er fuldstændig urimeligt at arbejde med at sætte nye havbrug ud på havet. Vi synes, at mulighederne for at udskyde efterafgrøder vil gøre det endnu værre, og vi synes, at man skal være stram på det område.

Vi hæfter os ved, at dette lovforslag er en implementering af en meget smal politisk aftale, og at landbruget på sin vis har brug for, at vi har noget stabilitet omkring de politiske rammevilkår, som der er for sektoren.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Enhedslisten altså er for den målrettede regulering; det er et godt virkemiddel, som skal iværksættes hurtigst muligt. Men vi har en række bekymringer og forbehold i forhold til det foreliggende lovforslag. Vi vælger derfor ikke at tage endelig stilling til lovforslaget på nuværende tidspunkt, men håber, at der i den videre behandling af lovforslaget kan opnås enighed om en række ændringsforslag, der kan forbedre forslaget. Og det ville nok være endnu bedre, hvis vi først fik det vedtaget efter et folketingsvalg.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Søren Egge Rasmussen, og velkommen til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, hr. formand. Det lovforslag, vi behandler her, markerer det efterhånden meget omtalte såkaldte paradigmeskifte i miljøreguleringen af dansk landbrug. Det er så dog for mig at se i virkeligheden en helt naturlig udvikling, at vi også inden for miljøregulering nu bevæger os væk fra generel regulering og over til målrettet regulering. Beslutningen stammer reelt set tilbage fra blå bloks aftale vedrørende fødevare- og landbrugspakken, hvor der blev givet mulighed for at forbedre de erhvervsøkonomiske rammer for landbruget uden at forringe miljøindsatsen over tid. Det har tidligere været udmøntet i en målrettet og frivillig efterafgrødeordning, men nu bliver det så på baggrund af en ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti – igen, fristes man til at tilføje – til egentlig målrettet regulering på såkaldt ID15-niveau, så vi kan indrette miljøregulering meget specifikt efter de faktiske lokale forhold. Vi giver den enkelte landmand en større frihed til at vælge forskellige kvælstofreducerende tiltag, og de valgmuligheder i form af nye virkemidler vil også i fremtiden bliver endnu større.

På lidt længere sigt vil den teknologiske udvikling forhåbentlig føre til endnu mere målrettet kvælstofregulering, fordi vi i fremtiden vil kunne lave meget mere detaljerede målinger, forhåbentlig helt ned på den enkelte mark. De muligheder skal vi lovgivningsmæssigt være klar til at gribe, og det er bl.a. også det, lovforslaget her er et første skridt på vej imod.

Med de ord vil jeg blot sige, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Den næste ordfører er hr. Christian Poll fra Alternativet. Velkommen.

Som jeg tror at alle andre ordførere også har fået sagt, så er vi jo generelt for, at vi omlægger til en målrettet regulering. Det giver mening, at man regulerer efter forholdene i stedet for over en bred kam. Det har meget af den her landbrugspakke handlet om, men der er jo altid den situation, at djævlen ligger i detaljen, og det er også situationen her: Hvordan får vi skabt løsninger, der giver de rigtige resultater?

Vi startede den her dag i Folketingssalen med en sag, der handlede om de minimis-støtte, der var givet ulovligt, og som skal tilbagebetales. En af bekymringerne ved det her forslag er, at den ordning, der ligger i det, kan ende med en støtteordning, som kommer på kant med de minimisreglerne. Det er en af bekymringerne, som jeg bare vil fremhæve her. Det er faktisk Landbrug & Fødevarer selv, der nævner det, men også Dansk Naturfredningsforening. Et andet problem er, at der i den her ordning er mulighed for, at hvis en landmand ligger over nogle grænseværdier, kan han få lov til at udskyde sin indsats. Jeg måtte lige læse det to gange, fordi jeg troede, at der var tale om en slags bagatelgrænse, men det her er faktisk det modsatte. Hvis man ligger oppe i den høje ende, kan man få lov til at udskyde sin indsats. Det giver jo nogle store problemer, fordi de krævede reduktioner, som det netop er meget vigtigt at få gennemført i de områder, hvor der er store reduktionsbehov, så bliver skubbet foran os. Der er slet ikke nogen sikkerhed for, at vi kommer i mål med de mål, vi skal i mål med.

Endelig vil jeg så fremhæve det, som hr. Søren Egge Rasmussen også har fremhævet, at man altså nu åbner for en afbrænding af forskellige gødningsressourcer her og endda på forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, ændres det til, fra at være et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald. Og det vil sige, at vi pludselig kan få forbrænding af nogle ressourcer, som vi skulle udnytte bedre, f.eks. i bioforgasning, men endda forbrænding på anlæg, som der ikke er miljøkrav til.

Så alt i alt er jeg meget skeptisk over for det her forslag, og som det står lige nu, hælder vi til at stemme imod.

Tak til hr. Christian Poll. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

I dag behandler vi et forslag om en målrettet regulering, som jo er et tiltag, som både jeg personligt, men også den tidligere regering har meget store aktier i. Vi nedsatte jo Natur- og Landbrugskommissionen og prøvede faktisk at samle både de grønne og landbruget, så vi ikke skulle være i den her evige kamp mod hinanden, men at vi måske kunne lave en plan for Danmark, som kunne have fokus på at skabe både et stærkt og bæredygtigt landbrug i Danmark og samtidig kunne sikre, at det lå inden for naturens tålegrænser, altså at vi kunne have rent vand, og at vi kunne have en levende og stærk natur. Og ved at tænke begge dele sammen håbede vi med Natur- og Landbrugskommissionen, at vi kunne blive enige om en vej frem sammen.

Det gik faktisk rigtig godt. Vi fik indgået en masse alliancer, der ikke havde været der før. Man kom ud af den her rigtig slemme grøftegravning mellem de grønne interesser og landbruget, fordi man lyttede til hinanden og ledte efter en balance i det, man lavede. Så kom der en række anbefalinger, som kommissionen meget tydeligt sagde skulle holdes sammen, sådan at man gjorde tingene på en gang. Og det var jo så på det her tidspunkt, at vi begyndte at sætte gang i Naturfonden og beskyttelse af § 3-arealer og samtidig lagde an til at lave målrettet regulering, når den var klar.

Så kom der et regeringsskifte, og så var det altså slut med den balancerede tilgang. Så var det slut med inddragelsen. Så kom der en 16-punktsplan, som man havde vedtaget med et lillebitte flertal, og den skulle bare rulles igennem. Vi forhandlede og prøvede at se, om vi så kunne gøre det bedre og se, om vi kunne nå hinanden og få nogle forbedringer ind, hvis regeringen ligesom ville køre frem med det her. Det brød jo som bekendt sammen, så landbrugspakken blev vedtaget med et meget snævert flertal. Det var jo altså, fordi det var de her 16 initiativer, der skulle køres igennem, take it or leave it, fra regeringens side.

Fra det tidspunkt er grøfterne ved gud opstået igen. Det er virkelig blevet svært at snakke sammen. Mangelen på balance og på at ville inddrage og møde hinanden har jo så været ekstra tydelig i den her proces omkring målrettet regulering, fordi man fra regeringens side kun ville indkalde ét parti til forhandlinger fra oppositionen, og alle vi andre var åbenbart så giftige, at selv om vi sagde, at okay, vi er faktisk villige til at gå ind og være med i noget af det, der ligger her, selv om vi synes, at der kunne være klare forbedringer, så ville man ikke det. Det vil sige, at ønsket om at få bredde i det her, få noget, der kan holde, der kan være langt, havde regeringen tydeligvis ikke i forhandlingerne omkring målrettet regulering. Man ønskede ikke et bredt forlig. Man ønskede ikke stabile rammer for landbruget fremover. Og hvis der sidder landmænd derude, som er skuffede over det, forstår jeg det virkelig, virkelig godt. Hvis der er grønne og et samfund derude, der er skuffede og ærgerlige over, at man ikke fik lavet Natur- og Landbrugskommissionens store kompromis og fik alle naturhensynene med, samtidig med at man lavede de her ting for at få et landbrug, der kunne producere mere, der hvor jorden kan tåle det, og mindre, der hvor den ikke kan tåle det, ja, så forstår jeg det også godt. Og fra Radikale Venstres side er vi meget, meget ærgerlige, og personligt er jeg selv virkelig, virkelig ked af, at Natur- og Landbrugskommissionen blev kørt i grøften på den måde, som den blev, da der kom en ny regering.

Det forslag, der ligger i dag, indeholder nogle udmærkede ting, fordi det har et bud på, hvordan en målrettet regulering kan se ud. Man har også taget nogle gode ting med, altså at man vil få retentionen ind, når den er klar. Og der er ting i det her, som bestemt er rigtig fornuftige.

I forhold til forslaget, som det ligger, er der dog nogle ting i det, som vi synes er ærgerligt, bl.a. at man ikke for alvor har fået brugt det værktøj, der hedder udtagning af jord, også fordi der er rigtig mange derude, der godt ved, at hvis vi kan få lagt økonomien rigtigt på det her område, så i stedet for at løse det med noget, der skal gøres hvert år, med de her efterafgrøder, er det måske bedre at tage noget jord ud af drift og sige, at den her jord alligevel ikke er særlig produktiv. Den kan både opsamle kvælstof, den kan blive til natur, den kan give klimafordele, den kan måske bruges til jagt og turisme, altså at vi får det tænkt sammen og får taget noget land ud af drift på en økonomisk fornuftig måde frem for at ville klare det med især de her efterafgrøder.

Derudover er finansieringen jo også, at det ikke længere er forureneren, der betaler. Man har her ladet samfundet betale regningen igen, og det var jo ikke intentionen. Intentionen var jo at sige, at der er nogle, der får en gevinst, når man laver målrettet regulering, og så er der nogle, der får et tab, og det skal vi udjævne. Nu har man i stedet for sagt, at nogle private får en gevinst, og underskuddet dækker samfundet. Det var jo heller ikke intentionen fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Så vi er altså meget skeptiske over for den udformning, som der ligger her, og ærgerer os over, at man ikke har lavet en bred aftale og skabt stabile rammer, og at man ikke kunne finde ud af at balancere klima og miljø med et stærkt landbrug, når man nu havde muligheden og hele forarbejdet var lavet under den tidligere S-R-SF-regering.

Jeg skal hilse også fra SF, der ikke kan være her i dag, og sige, at de står samme sted som Radikale og er meget skeptiske over for det her lovforslag med de bemærkninger, jeg her er kommet med.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er vi kommet til miljø- og fødevareministeren. Velkommen på talerstolen.

Tak for det, formand. Og tak for gennemgangen og bemærkningerne fra ordførerne. Jeg synes altid, det er så interessant med den historieskrivning, som fru Ida Auken begiver sig ud i. Hun siger, at det var slut med bredden, da regeringen kom til. Og trods det kunne fru Ida Auken sidde og forhandle indtil allersidste aften, inden aftalen blev landet. Så det var altså ikke mere slut med bredden, end at man kunne være med i et helt forhandlingsforløb, indtil der blev landet en aftale, som fru Ida Auken så ikke kunne være med i.

Nogle gange tænker jeg på, om fru Ida Auken bare sådan i stille øjeblikke tænker på, om man er en del af løsningen eller en del af problemet, altså i forhold til De Radikales indflydelse på miljø- og fødevarepolitikken. For det omkring udtagning af jord, som fru Ida Auken adresserer, er jo ikke rigtigt. Vi har jo afsat til 90 mio. kr. til pakken, hvoraf udtagning af jord er en væsentlig del, altså så vi netop styrker miljødelen i det. Og naturens tålegrænser har fru Ida Auken al god grund til at bakke op om, altså i forhold til den aftale, der ligger, for regeringen kunne jo ikke have fået en kvægundtagelse eller fået sine ting igennem i EU, hvis ikke det var, at vi overholdt direktiverne – så heller ikke der er der sammenhæng i fru Ida Aukens forklaringer.

Derfor er det også en glædens dag, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nu laver en fantastisk kvælstofregulering af landbruget med et paradigmeskifte, der er blevet grundlagt med fødevare- og landbrugspakken og nu udmøntet som opfølgning. Også ros til hr. Simon Kollerup, som sagde, at grundstenen blev lagt med bl.a. Natur- og Landbrugskommissionen, og at det var noget, der havde været efterspurgt i årevis af en lang række aktører. Og derfor giver vi gerne æren videre for en del af det forarbejde, der er lavet, i forhold til den måde at regulere på.

Den målrettede regulering gør det, som er blevet efterspurgt i årevis, nemlig at give mulighed for mere de steder, hvor jorden er stærk, og mindre de steder, hvor der skal tage særligt hånd om miljøet. Og derfor bruger vi det jo også som en aktiv del af vores indsats omkring direktivimplementering.

Med aftalen, som vi har fået i hus sammen med Dansk Folkeparti – og jeg vil gerne takke for Dansk Folkepartis altid konstruktive tilgang til det her område, det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer om at løse de her udfordringer – får vi nu lavet den mest avancerede og moderne regulering af landbrugets påvirkning af miljøet, som man kan forestille sig i den her verden. Og modellen bygger videre på vores positive erfaringer med den målrettede efterafgrødemodel, hvor erhvervet jo i 2017 har vist, at det ad frivillighedens vej kan levere den nødvendige miljøindsats. Hvis det står til aftaleparterne, er der er tale om den første generation af en målrettet regulering af landbruget, og vi har et ønske om at komme langt videre ad den vej – med udviklingen af nye virkemidler, med udviklingen af målemetoder osv. osv.

Modellen for den målrettede regulering i 2019 er jo sådan, at den helt konkret vil bidrage med en forbedring af vandområderne svarende til en kvælstofreduktion på 3.500 t frem mod 2021, hvilket også er beskrevet i vandområdeplanerne, herunder 1.167 t allerede i 2019. Og så indebærer modellen, at Danmark inddeles i ca. 3.000 områder – det, vi kalder ID15-områder – og at det i hvert område opgøres, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres for at beskytte og forbedre grundvand og overfladevand.

Jeg er stolt over som minister sammen med Dansk Folkeparti at kunne levere en historisk ændring af den danske miljø- og fødevareregulering. Og vi glæder os til det videre arbejde med at gøre det endnu mere specifikt.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Poll.

Tak. Der er sådan set to ting, som fremgår af høringssvarene fra DN. Det ene er det her med at lempe kravene til forbrændingsanlæg, som man vil brænde gødning på. Hvorfor det? Man kan jo risikere at skabe en væsentlig voldsommere forurening med stoffer som klor, dioxin osv. Dioxin ved man kommer ved forbrænding ved lav temperatur, og det vil jo typisk være det, der er tilfældet i et ikkegodkendt forbrændingsanlæg.

Det andet er det her med, at ministeren gives mulighed for at udskyde virksomheders efterafgrødekrav, hvis de er i den store ende. Hvordan vil ministeren sikre, at vi så når målene for de områder?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Jeg overraskes faktisk lidt over den kritik, som hr. Christian Poll lægger stemme til omkring afbrænding, fordi afbrænding af fiberfraktion allerede har været anvendt som et virkemiddel tilbage fra 2010 og frem, men det har så været i et begrænset omfang. Så derfor undrer det mig såre, at både DN og også hr. Christian Poll lægger stemme til det, fordi det virkemiddel jo netop har en miljøeffekt både i forhold til kvælstof og fosfor, fordi planterne optager mere kvælstof fra gyllen, når fiberfraktionen er frasorteret, og dermed bliver markerne sparet for en del af det kvælstof, der ellers ville være udvasket til vandmiljøet. Så det her er en eklatant misforståelse af Danmarks Naturfredningsforening, når man taler om afbrænding af fiberfraktion.

Spørgeren.

Jeg sætter sådan set ikke så meget spørgsmålstegn ved selve afbrændingen. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, som DN også gør i deres høringssvar, hvorfor man ændrer sætningen »miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald« til sætningen »forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg«. Det er jo der, forskellen ligger.

Det lader til, at man ønsker at slække kravene til forbrændingsanlægget, der bruges i de her sammenhænge, og det er jo der, man kan få en større emission af flere farlige stoffer ud i atmosfæren.

Ministeren.

Vi er i den grad optaget af ikke at få en øget miljøbelastning i forhold til den måde, vi håndterer vores fiberfraktion på. Så den bekymring ville jeg ikke gøre mig, hvis jeg var hr. Christian Poll, men hr. Christian Poll er velkommen til at sende et skriftligt spørgsmål, og så vil jeg meget gerne gøre rede for sammenhængen i det, så hverken han eller Danmarks Naturfredningsforening går galt i byen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er der jo nogle landmænd, som skal have noget kompensation, og det er så landdistriktsmidlerne, man vil bruge i den sammenhæng. Jeg kan se i dag, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har noget økologi, man gerne vil fremme, og der kan være andre dele i en udvikling af landbruget i Danmark, som man ønsker at fremme med landdistriktsmidler. Jeg så en opgørelse for nylig over, hvor vi lå i forhold til andre EU-lande med hensyn til at anvende muligheden for at bruge landdistriktsmidler, og at vi jo sådan set godt kunne fordoble landdistriktsmidlerne i Danmark og dermed få en mere – hvad skal man sige – fokuseret modellering af vores landbrug. Jeg tror egentlig, at hvis man gjorde det på den måde, så det var de allerstørste landbrug, som ikke fik så meget hektarstøtte, de har jo allerede en stordriftsfordel, så kunne man få mere ud af EU-midlerne. Kan ministeren ikke se, at der kunne være en fordel i at øge vores procentdel af landdistriktsmidler i vores landbrugspolitik?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg tror, at mit skarpe blik ser, at der står I love øko på hr. Søren Egge Rasmussens T-shirt, vel nok også inspireret af den alternative partiformand, og det synes jeg er glædeligt på en dag, hvor regeringen og Dansk Folkeparti netop giver et historisk løft til økologien. 150 fodboldbaner hver dag de seneste 2 år har vi omlagt til økologi, og nu løfter vi det med 1,1 mia. kr. i de næste år. Så økologien er i den grad noget at glæde sig over. Det kan bidrage til bl.a. landdistriktsudvikling.

Det leder mig så også over i svaret på den anden del af spørgsmålet. Nej, vi ser løsningen i den omlagte støtte, når vi kommer til at forhandle en ny CAP-reform i EU for at få en større modulation mellem søjle 1- og søjle 2-midlerne.

Spørgeren.

Jeg vil godt advare imod, at man omlægger fodboldbaner til økologisk landbrug. Man får virkelig hele foreningsdanmark på nakken, hvis man vælger den indsats. Jeg synes i stedet for, at man skulle tage det traditionelle industrilandbrug og lægge det om til økologisk landbrug. Jeg vil godt opfordre ministeren til at gå efter det i stedet for at omlægge fodboldbaner, selv om jeg selvfølgelig mener, at man for at sikre vores grundvand ikke skal sprøjte på fodboldbaner.

Jeg synes, at det er væsentligt, at vi får diskuteret grundigt, hvad de her landdistriktsmidler bruges til, og om vi ikke kunne få mere ud af dem, hvis vi øgede procentdelen. Jeg kan se, at ønskelisten over at ville lave gode gerninger ude i landbruget er lang, og det tror jeg at vi kan gøre på en bedre måde, hvis vi opprioriterer landdistriktsmidlerne.

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Af frygt for at blive kaldt i samråd om de 150 fodboldbaner, vil jeg gerne straks sige til hr. Søren Egge Rasmussen, at det er et areal, der svarer til 150 fodboldbaner. Det er ikke sådan, at vi går i kødet på foreningsdanmark og fjerner fodboldbanerne. Det er blot, hvis der skulle være nogle, der har misforstået det.

Det er klart, at man altid kan diskutere, hvordan man prioriterer sine landdistriktsmidler. Vi mener, at vi har en god balance i dag fra regeringens side, og mener også, at den måde, man kan bruge søjlerne på, forhåbentlig efter den kommende landbrugsreform i EU giver det redskab, som vi har brug for som land.

Tak til ministeren for dagens indsats. Der er ikke flere korte bemærkninger

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.