Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 215:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ferieloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af au pair-ordningen).

Af Martin Henriksen (DF) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Forslagsstillernes hensigt med det her lovforslag er at afskaffe au pair-ordningen, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Et au pair-ophold giver unge mennesker mulighed for at få et indblik i hverdagen i et andet land og i en anden kultur, og mange børnefamilier i Danmark har haft glæde af en au pair, der kan hjælpe til i en ganske travl hverdag. Der er to parter, der begge er glade, og som begge vinder. Hvorfor skulle Folketinget egentlig stille sig i vejen for det?

Så ved jeg godt, at der findes au pairer og værtsfamilier, der ikke følger reglerne. Der er konkret au pairer, der arbejder ulovligt ved siden af eller bliver boende ulovligt i Danmark, når de er færdige med deres ophold, og det er selvfølgelig på ingen måde i orden. Når udlændinge arbejder ulovligt og opholder sig ulovligt i Danmark – altså uden opholdstilladelse – skal det selvfølgelig straffes. Det gælder alle, og det gælder naturligvis også for au pairer.

Samtidig synes jeg, at det er urimeligt og også fuldstændig at skyde over målet at afskaffe au pair-ordningen, fordi nogle ikke bruger den efter hensigten. Det skal bekæmpes på andre måder, og det bliver det også. Politiet yder en stor og god indsats for netop at bekæmpe ulovligt arbejde.

Tanken bag au pair-ordningen er god. Nogle danske familier har et reelt behov for hjælp i hjemmet, og nogle unge mennesker har ikke råd til at rejse ud for at opleve nye kulturer – det synes jeg at de fortsat skal have mulighed for gennem au pair-ordningen. Det er efter regeringens opfattelse forfejlet at tale om løndumpning i forbindelse med au pair-ordningen. Der er jo netop ikke tale om arbejdskraft, men en mulighed for unge for at få et betalt ophold i Danmark, imod at de selvfølgelig går til hånde i familien.

Jeg synes i det hele taget, at tonen over for au pair-værtsfamilierne er blevet ualmindelig grov. De bliver beskyldt for alverdens uhyrligheder, ofte helt uden dokumentation. I regeringen synes vi faktisk, at man i stedet for at afskaffe au pair-ordningen skal gøre den tilgængelig for almindelige hårdtarbejdende danske familier og ikke blot for de allermest velstillede. Det var derfor, at vi i Venstre stemte imod den aftale, som bl.a. forslagsstillerne indgik med en regering ledet af Socialdemokratiet – en aftale, der gik ud på, at det blev dyrere og mere bureaukratisk for den enkelte familie at have en au pair boende hos sig. Selvfølgelig skal de unge mennesker, der ønsker at være au pair her i landet, have ordentlige rammer – det er selvsagt – og de skal have ordentlige vilkår, mens de er her. Det er vi helt med på. Men det kan altså også gøres uden bureaukrati.

Så skal jeg også lige nævne, at vores au pair-ordning jo bygger på Europarådets overenskomst om au pair-ansættelser, der er en bindende folkeretlig traktat, som Danmark selvfølgelig også har ratificeret. Nok har vi ikke i Danmark megen erfaring med opsigelse af internationale aftaler, men jeg mener dog, at vi bør sørge for at have opsagt vores internationale forpligtelser, før vi stopper med at opfylde dem.

Som sagt ønsker regeringen, at Danmark fortsat skal have en au pair-ordning, og vi er imod at afskaffe den. Vi ønsker at afskaffe noget af det bureaukrati, som blev indført i 2015, og jeg kan sige, at vi jo så dermed selvsagt ikke kan støtte det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvorfor siger ministeren, at det ikke handler om arbejdskraft? Det handler da om arbejdskraft. Det er da i høj grad derfor, at der er nogen, der henter personer op på au pair-ordningen, typisk fra Filippinerne. Og det er sådan set fair nok, kan man sige, for det kan man jo i dag – det er der ikke noget ulovligt i. Jeg siger heller ikke, at alle familier, der har en au pair, behandler dem dårligt – det kunne jeg slet ikke drømme om at sige, og det mener jeg heller ikke at der er belæg for at sige. Men lad os dog være ærlige og sige, at det her ikke handler om kulturel udveksling, det handler om arbejdskraft.

Er ministeren ikke enig i, at det her handler om arbejdskraft? Og det er da lidt besynderligt, at man har en ordning, hvor man så skal hente folk fra, i nogle tilfælde, den anden side af jordkloden, var jeg lige ved at sige, i stedet for at hente dem fra sit nærområde. Men er ministeren ikke enig i, at au pair-ordningen, sådan som den har udviklet sig – og så kan det godt være, at der i lovgivningen, på papiret, står, at det er kulturel udveksling – reelt handler om arbejdskraft?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ganske enkelt ikke. Altså, jeg kender også flere, der har haft en au pair, og man kan sige, at de er indgået i en fuldstændig almindelig dagligdag hos en helt almindelig dansk familie. Og det tror jeg har været til stor gensidig glæde. Så synes jeg sådan set kun, det er helt naturligt, at der i det her selvfølgelig er indbygget, at så går man også til hånde. Det er jo i virkeligheden det, det også handler om, når man indgår i en almindelig dagligdag hos en dansk familie – der hjælper man hinanden. Og sådan er det også med de au pairer, der kommer til Danmark. Men det er lige så klart, at der selvfølgelig skal være ordnede forhold – det er jeg helt med på, og det er jeg helt enig i at der skal være. Men jeg mener rent faktisk, at det kan være til stor gensidig glæde, fordi det jo netop også ofte handler om unge, der ellers ikke ville have mulighed for at komme til Europa i en periode af deres liv.

Spørgeren.

Men det handler om arbejdskraft. Nu skal man kalde det, hvad det er. Det bryster ministeren sig jo med jævne mellemrum af at gøre, altså at sige tingene, som de er. Det her handler om arbejdskraft. Der er ikke meget kulturudveksling tilbage. Det kan godt være, at der var det engang, men det er der ikke mere.

Ministeren sagde til mig, at hun godt vil kigge på at lave nogle ændringer af ordningen. Hvad vil man gøre i forhold til de mange au pairer, som ender med at blive i Danmark illegalt? Vi kan jo se på de rapporter, der kommer fra de private lægeklinikker, som er målrettet til illegale indvandrere, at der er mange af dem, der kommer der, og vi kan se det år efter år, som er tidligere au pairer – personer, som får lov til at komme til Danmark og arbejde i en periode hos en familie; så skal de rejse tilbage, og det gør de så ikke. De ender med at leve illegalt i Danmark. Så vi udvikler sådan et parallelsamfund i Danmark for illegale indvandrere. Hvad vil regeringen gøre ved det? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Synes ministeren, det er rimeligt, at alle dem, der ikke benytter sig af den her ordning, er med til at betale til ordningen? Det er jo sådan, at der er brugerbetaling på en række områder for værtsfamilien, eksempelvis i forhold til danskundervisning, men det er jo ikke fuld brugerbetaling. Er det nogle af de områder, hvor regeringen vil kigge på at lave ændringer, hvis det er, at man ikke kan støtte en afskaffelse, og hvis der ikke er flertal for det, altså f.eks. gå ind at sige, at det ikke er rimeligt, at alle dem, der ikke benytter ordningen, er med til at betale til dem, der benytter ordningen? Og lad os nu være ærlige og sige, at mange af dem, der benytter den her ordning, jo er folk, som har en o.k. økonomi.

Ministeren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt, at det er mange af dem, der har en o.k. økonomi, og det er jo sådan set også derfor, at vi i hvert fald på ingen måde ønsker at forringe den her ordning. Jeg mener, at der er rigtig mange danske familier, der kunne have stor gavn af at have en au pair i en periode, f.eks. mens børnene er små og man har rigtig travlt på arbejdsmarkedet. Det giver altså bare lidt mere plads. Og jeg må simpelt hen bare sige, at jeg er uenig i, at det her kun er et spørgsmål om arbejdskraft. Det er for mig i høj grad også en kulturel udveksling og en mulighed for danske familier for at få unge ind fra en fremmed kultur, fra en anden verdensdel, men selvfølgelig også at den unge får mulighed for at rejse ud. Og så synes jeg kun, det er helt naturligt, at man selvfølgelig så går til hånde. Det er jo det, der ligger i, at man bliver en del af en familie for en tid.

Til spørgsmålet om, hvad vi skal gøre for at undgå, at de her ordninger bliver misbrugt, vil jeg sige, at det skal vi gøre noget for, og det er bl.a. også derfor, at der er kontrol. Nu henviser hr. Martin Henriksen jo også selv til, at kontrollen virker. Men det er selvfølgelig også derfor, at hvis man har kendskab til, at ordningen bliver misbrugt, skal man selvfølgelig politianmelde det. Det er logisk.

Den næste spørger er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg kan ikke lige genkende ministerens billede af, at der skulle være en særlig hård tone over for au pair-familierne, og det ville da også være helt urimeligt. Det er jo indlysende, at der er masser af familier derude, der behandler deres au pair ordentligt, og det er egentlig heller ikke for meget at forlange. Jeg mener, vi skal ikke rose folk for, at man bare behandler hinanden ordentligt. Selvfølgelig er der det, og de familier har det godt, og de har også nogle au pairer, der er glade for at være hos dem.

Men det er jo et spørgsmål, om ikke også ministeren må erkende, at det, der engang startede som en kulturudveksling, i dag er et rent arbejdsmarked. Det viser undersøgelser fra SFI, nemlig at de fleste primært er motiveret af ønsket om at tjene penge – og det er der selvfølgelig heller ikke noget galt i. Mange af dem har økonomiske forpligtelser i hjemlandet, hvor de bl.a. betaler søskendes uddannelser eller forældres underhold i alderdommen. Altså, det, der startede som noget ideelt og som noget, hvor man netop skulle udveksle kultur, er jo endt som et rent arbejdsmarked. Ellers er det da også ret påfaldende, at 82 pct. af de piger, der kommer til Danmark, kommer fra et bestemt fattigt land, nemlig Filippinerne.

Ministeren.

Jamen jeg er ikke enig i det. Jeg mener ganske enkelt, at der er rigtig mange au pairer, der netop får en oplevelse for livet, mens de er her i Danmark. Og i den tid har de så også, kan man sige, hjulpet en dansk familie. Men det giver da også børnene i sådan en familie et godt indblik i, at ikke alle lever fuldstændig, ligesom vi gør her i Danmark. Så jeg mener rent faktisk, at der er en kulturel udveksling. Og jeg mener roligt man kunne udvide ordningen. Jeg mener, der er masser af ældre, der f.eks. også kunne have gavn af at have en au pair – til stor gensidig glæde, både for den unge og den ældre. Men nu er ordningen, som den er her, og jeg er i hvert fald på ingen måde indstillet på, at den skal forringes.

Spørgeren.

Nej, jeg har forstået konklusionerne på ministerens tanke, men jeg har bare ikke hørt argumentationen for det, andet end bare sådan en bekræftelse af, at stressede danske børnefamilier vil have godt af at få en hjælpende hånd. Ja, det er da rigtigt. Men det, der sker her, er, at man tager unge piger fra et fattigt land for at få dem til at passe den højere middelklasses og overklassens børn i Danmark, og det er uværdigt. Derfor er det bare et rent arbejdsmarked, som vi så kan regulere. Og det, der sker, er jo også ofte, at de her au pairer i Danmark fortsætter med at arbejde som au pairer i andre lande.

En ting, jeg vil bede ministeren om at forholde sig til, er, at selv om vi har et eller andet antal au pairer i Danmark på under 2.000 samlet, har der alligevel i 2017 været 1.161 henvendelser om de arbejdsvilkår, de har. Og af dem røg 139 videre til advokater. Altså, hvis man tager tallene for en hvilken som helst anden lønmodtagergruppe i Danmark sat over for de her tal, så er det jo utrolig mange faglige sager. Og hvis det oven i købet nærmest er som familiemedlem – sådan kan jeg høre ministeren opfatter det – hvordan ser ministeren så på, at der er så mange henvendelser om forhold, der ikke er i orden?

Ministeren.

I så fald må man da i hvert fald sige, at den kulturelle udveksling har virket fuldstændig, for så er det da også, fordi de har kendskab til det danske system, og fordi der rent faktisk er steder, man kan gå hen og få hjælp.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første på talerstolen er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Au pair-ordningen giver udlændinge mulighed for at komme til Danmark og bo hos en familie her i landet. Den udenlandske au pair får et beløb på omkring 4.000 kr. og derudover kost og logi. Formålet er kulturel udveksling, og det kunne være så godt, men for rigtig mange er det faktisk knap så godt.

Der har igennem flere år været en berettiget kritik af au pair-ordningen. Kan vi virkelig med hånden på hjertet påstå, at de omkring 1.400 arbejdstilladelser er udtryk for kulturel udveksling? Knap 1.200 af dem er fra Filippinerne. For nogles vedkommende fungerer ordningen efter hensigten, men vi må også være ærlige over for hinanden: Ordningen har i nogle og også for mange tilfælde karakter af en mulighed for at få en billig hushjælp fra et fattigt land – en mulighed, der eksisterer uden om de sædvanlige ordninger, der stiller krav om bestemte uddannelser eller lønniveauer for at kunne komme fra et ikke-EU-land og få arbejdstilladelse i Danmark.

Det var også derfor, at Socialdemokratiets tidligere beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen medvirkede til at stramme ordningen for ganske få år siden. Der er kommet bedre sikring af retten til ferie, forbedrede regler for gravide, værtsfamilien skulle være med til at betale for danskundervisningen, og både ud- og hjemrejsen skulle betales af værtsfamilien, ligesom lommepengebeløbet blev sat op og en række andre justeringer gennemført. Det var gode ændringer, som vi nu afventer resultaterne af. Vi mener på den baggrund, at det er for tidligt at konkludere, at hele ordningen skal afskaffes. Vi har også noteret os, at fagforbundet FOA, der organiserer og støtter de udenlandske au pairer, heller ikke ønsker ordningen afskaffet.

Som vi ser det, står den her ordning over for nogle afgørende år. Enten kommer ordningen til at fungere efter hensigten, dvs. som kulturel udveksling, for langt de fleste, og det vil være det bedste, eller også kommer der på lidt længere sigt en helt naturlig diskussion om, om ordningen helt skal afskaffes, eller om vi skal indrette os på samme måde som svenskerne, der har bygget en lovgivning op efter realiteterne, nemlig ud fra at en au pair reelt er en hushjælp, og at det derfor bør reguleres som en arbejdsmarkedsordning, hvor den kulturelle udveksling betyder mindre.

Men Socialdemokratiet mener som sagt ikke, at vi kan drage den her slags konklusioner endnu. Nu handler det om at få de seneste ændringer til at fungere bedst muligt og sikre, at det fortsat er muligt for danske familier at få en ung udlænding helt ind til middagsbordet og på den måde få styrket den kulturelle udveksling.

Socialdemokratiet kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Karsten Hønge, SF.

Jeg syntes, det var interessant at høre hr. Mattias Tesfaye sige, at den svenske lovgivning er bygget op efter realiteterne, altså de realiteter, at det bare er et arbejdsmarked, hvor man har hushjælp. Altså, hvis man i Socialdemokratiet er nået frem til den erkendelse, at svenskerne har ret i, at de laver en lovgivning, der er bygget op efter realiteterne, nemlig at det er et arbejdsmarked, så erkender Socialdemokratiet altså, at der her bare er tale om et helt almindeligt arbejdsmarked.

Så hvad er det, Socialdemokratiet foreslår, hvis det ikke skal være en afskaffelse? Er det, at vi skal gennemføre de forslag, som FOA har stillet? Jeg hørte også lige ordføreren nævne FOA i en sidebemærkning. Så for det første, er det, der er målet, at vi bare gennemfører FOA's forslag, og for det andet, er det ikke bare en omvej til i virkeligheden at afskaffe det?

Ordføreren.

Vores vurdering er, at hvad angår nogle af de au pairer, der er her, lever det fuldt ud op til hensigten om, at det skal være kulturudveksling, mens andre reelt set er her som billig hushjælp fra fattige lande, og at der er for mange af de sidste og for få af de første. Derfor har vi, da vi havde regeringsmagten, forbedret ordningen i et forsøg på at – kan man sige – redde ordningen og sikre, at den fortsat vil være en kulturudvekslingsordning. Det ønsker vi at afvente, før vi drager en forhastet konklusion om at afskaffe den.

Hvad er så Socialdemokratiets forslag? Jamen det er at få de nuværende ændringer gennemført og få dem til at fungere, og vi er ikke afvisende over for at diskutere yderligere justeringer af ordningen, men det skal være med den målsætning at få den til at fungere efter den oprindelige hensigt, nemlig som et kulturudvekslingsprogram. Hvis vi over en årrække ikke lykkes med det, hvis vi fortsat ser, at så stor en andel kommer fra et helt specifikt land, og hvis vi stadig væk ser rapporter, der viser, at det ikke fungerer efter hensigten, så er Socialdemokratiet med på at tage en diskussion af, hvad der så skal ske. Og så vil vi bare gerne understrege, at så er en afskaffelse af ordningen ikke den eneste mulighed – så er der også den mulighed at kigge til Sverige, som har indrettet sig efter det, som de i hvert fald har opfattet som realiteterne, nemlig at det har været en arbejdsmarkedsordning. Vi synes bare ikke, at vi er der endnu.

Spørgeren.

Jamen så kommer det spændende jo nu, for hvad er det så for nogle specifikke ting, som hr. Mattias Tesfaye afventer virkningen af? Hvad er det for nogle ting, der mangler at slå igennem derude? Det er det ene.

Det andet er: Man kan prøve at sammenligne denne gruppe med en hvilken som helst lønmodtagergruppe derude. Den her gruppe, som består af under 2.000 mennesker, kastede i 2017 alligevel 1.161 henvendelser af sig til au pair-netværket, og ud af dem var der 139, der faktisk blev videresendt til advokater. Altså, her har man jo så indlysende med en gruppe at gøre, som er klemt – nogle har det godt, men mange er klemt – så først vil jeg spørge, hvad det er for nogle ting, vi venter på skal gennemføres, og dernæst vil jeg gerne bede om svar på mit første spørgsmål, nemlig at når ordføreren nu siger, at Sverige bygger det op efter realiteterne, skulle vi så ikke tage at gøre det samme her?

Ordføreren.

Med hensyn til de tal, som SF's ordfører lige læste op, så er det jo hensigten, at vi skal nå til en situation, hvor vi ikke ser sådan nogen tal, og hvor det er undtagelsen, der bekræfter reglen, at der er problemer med den her ordning. Sådan er det desværre ikke i dag, men det er der, vi gerne vil hen.

Så spørger ordføreren, hvad det er for nogle gennemførte beslutninger, som vi håber kan slå igennem og være med til at påvirke de tal. Jamen det er jo bl.a. nogle af de forbedringer, jeg fortalte om før, som blev gennemført, i øvrigt sammen med spørgerens parti, for 3 år siden, altså i 2015, og vi synes, det er for hurtigt at konkludere, at de regler ikke har været i stand til at rette op på ordningen.

Den næste spørger er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig er ærgerlig over, at Socialdemokratiet ikke kan støtte en afskaffelse af au pair-ordningen. Jeg synes, den aftale, som Dansk Folkeparti i øvrigt var med i – den blev indgået for ca. 4 år siden – har haft tid til at virke. Jeg synes jo godt, man kan tillade sig efter ca. 4 år at begynde at evaluere, om aftalen har haft den ønskede effekt, og det synes vi så ikke i Dansk Folkeparti.

Ud over at jeg vil opfordre Socialdemokratiet til at genoverveje deres holdning, vil jeg også spørge ind til den del, der handler om, at det jo er sådan i dag, at alle dem, der ikke har en au pair-ordning, er med til at betale for dem, der har. Er det noget, som Socialdemokratiet vil være med på at lave om, sådan at man indfører f.eks. et hundrede procent brugerbetaling? De værtsfamilier, der ønsker at benytte sig af en au pair, må så selv betale det hele. Der kan man ikke længere forvente at der er en offentlig medfinansiering.

Ordføreren.

Det er så måske et spørgsmål om tålmodighed, hvorvidt man mener at 3-4 år er nok til at se det endelige gennemslag af nogle politiske forandringer. Der er vi måske lidt træge, men vi synes bare, det er vigtigt, at hvis sådan en ordning, der har fungeret i så mange år og har været til gavn for så mange familier og har givet så mange unge en oplevelse af at være i Danmark, skal afskaffes, så skal det ske, efter at alle andre muligheder er afprøvet. Lige nu synes vi det er værd at afvente de ændringer, vi har gennemført.

Så spørger Dansk Folkepartis ordfører, om vi vil være med til at indføre et generelt princip om, at alle de udgifter, der er i forbindelse med en au pair set med statens briller, skal dækkes af værtsfamilien. Det tror jeg ville være en farlig vej at følge sådan rent principielt. Ville det også betyde sundhedsforsikring, og hvad der ellers er af udgifter, i forbindelse med at et menneske skal opholde sig i Danmark? Altså, de er her jo; de har en opholdstilladelse i Danmark, og der følger selvfølgelig nogle rettigheder med til den opholdstilladelse. Nu har vi været med til at sikre, at der er noget medfinansiering fra værtsfamilien. Men jeg tror ikke, at vi kan gå ud ad den vej, hvor vi siger, at alle udgifter, der er i forbindelse med den udenlandske au pair, i princippet skal betales af værtsfamilien, så svaret er vel nej.

Spørgeren.

Vi ville jo ikke have noget imod i Dansk Folkeparti, at man sagde, at hvis man ønskede at hente en au pair til Danmark, skulle man tegne en sundhedsforsikring. Det synes vi er meget rimeligt, for der er sådan set tale om arbejdskraft. Vi synes, det er fair nok, hvis værtsfamilien betaler for det.

Men man kunne også i forhold til danskundervisning – og der er det jo sådan i dag, at der er en vis del, der er brugerbetalt, og så er der en vis del, der bliver betalt af det offentlige – spørge, om det set med Socialdemokratiet øjne ville være en god idé, at den del, der handler om undervisning af au pairer i Danmark, så ville være hundrede procent brugerbetalt, så det er værtsfamilien, der står for udgiften, og ikke er noget, det offentlige skal betale for. Og dermed vil det så også være sådan, at det ikke er noget, som alle de familier, som ikke har en au pair, skal betale for.

Ordføreren.

Vi er i Socialdemokratiet parate til at diskutere både lommepengebeløbets størrelse, som lige nu ligger på omkring 4.000 kr., mulighederne for ferie, arbejdstiden, og hvem der skal betale for meget af danskundervisningen. Altså, alle de knapper, der er i systemet, alle de håndtag, der er i systemet, er vi altid parate til at diskutere. Vi har ikke selv noget forslag om, at der er noget, der skal ændres, men vi er på ingen måde afvisende. Det, vi afviser i dag, er, at vi nu her i foråret 2018 ser os i stand til at konkludere, at den her ordning efter så mange år skal lukkes på det nuværende grundlag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er vi kommet til Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Jeg mener helt overordnet, at au pair-ordningen som sådan er rigtig, rigtig god. Travle danske familier får lidt ekstra hjælp til f.eks. børnepasning, mens unge udlændinge ofte fra Asien kommer her til landet for kulturel fordybelse. Man bor hos en dansk familie, man er en del af fællesskabet, man bidrager fra dag et, man styrker sine sprogkompetencer, og man styrker sine arbejdsmæssige kompetencer.

Som jeg læser lovforslaget, mener SF og DF jo faktisk også, at den oprindelige idé bag au pair-ordningen er god, men for de to partier vægter mindretallets begrænsede misbrug åbenbart højere end flertallet af danskernes benyttelse af og glæde ved det gode ved den her ordning. Så det er vel i virkeligheden, hvordan man løser udfordringerne ved ordningen, Venstre er uenig med forslagsstillerne i. Vil man som SF og DF give op og fuldstændig droppe ordningen, eller vil man som os tage kampen op og se på, hvordan vi kan løse de udfordringer, der er ved ordningen, således at flertallet af danskere, der jo ikke misbruger eller udnytter ordningen, fortsat kan have glæde af den?

Vi mener, det er værd at bevare danske familiers mulighed for at få lidt ekstra hjælp til børnepasning, lettere husligt arbejde og kendskab til en ung person, der kommer ind og er en del af familien. Det er værd at bevare muligheden for udlændinge for at komme til landet og lære mere om den danske kultur og det danske system. Således er vi åbne for at tage en snak om, om der er noget, der skal gøres bedre ved ordningen, men vi mener på ingen måde, at det vil være hensigtsmæssigt bare at afskaffe hele ordningen. Derfor kan Venstre ikke stemme for det her forslag om at fjerne au pair-ordningen, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan de heller ikke.

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Jeg synes, det er interessant, at når hr. Marcus Knuth går i gang med at tale om ordningen, som skulle være kulturelt udviklende, så er det første, der bliver nævnt, det praktiske, fysiske arbejde i danske familier, hvor man kan have travlt, fordi man har børn. Så er det godt at få en ekstra hjælpende hånd. Man taler om kultur, men det første, der bliver nævnt, er det praktiske arbejde. Hvordan kan hr. Marcus Knuth dog få sig til at sige, at hos de her 82 pct., som tilfældigvis øjensynligt er fra Filippinerne, har man lige præcis lyst til kulturel fordybelse? Det var de ord, som ordføreren brugte. Men det, som SFI-undersøgelsen viser, er, at grunden til, at au pair-pigerne er her, er økonomiske forpligtelser i hjemlandet, bl.a. at sponsere søskendes uddannelse og forældrenes alderdom. Kulturel fordybelse? Mener hr. Marcus Knuth virkelig, at det er derfor, at de unge fattige filippinske piger kommer til Danmark?

Ordføreren.

Ja, altså, for den person, der kommer herop, er det sådan – medmindre jeg har læst noget andet højt end det, jeg har på mit papir – at man jo bor hos en dansk familie, man er en del af fællesskabet, man bidrager, man styrker sine sprogkompetencer, og man styrker sine arbejdsmæssige kompetencer. Det tror jeg altså er noget som langt de fleste mennesker i Danmark i au pair-ordningen vil kunne nikke genkendende til, og det synes jeg er et helt fint mål med at komme til Danmark, nemlig at få styrket sine kompetencer, at lære noget og være en del af en dansk familie et stykke tid.

Spørgeren.

Men ligefrem kulturel fordybelse? Er det derfor, at mange af de her piger jo ikke bare er et par år i Danmark, men ofte shopper videre til andre europæiske lande for at arbejde som au pairer i de lande, fordi det, det handler om her, er at tjene nogle penge, som man kan sende hjem til familien? Det har jeg i den grad forståelse og respekt for, men så skal man bare kalde det, hvad det er, i stedet for at lege sådan en gemmeleg, hvor vi kalder det kulturel fordybelse. Det, det handler om, er fysisk arbejde, der skal aflønnes med nogle penge.

Apropos kulturel fordybelse, så er det måske det, der kan være årsagen til, at der i netop denne medarbejdergruppe på de her knap 2.000, som der anslås at være i Danmark, faktisk sidste år var 1.161 henvendelser om arbejdsforhold og boligforhold, og hvad de ellers kan have, og at 139 faktisk endte med at blive sendt til en advokat. Det er altså fuldstændig ude af proportion med andre medarbejdergrupper. Det, der er tale om her, er jo et arbejdsmarked, og det med den kulturelle fordybelse var nok lige ... Det skal der måske nok være hos nogle enkelte, det skal jeg ikke kunne sige, men mon det dog gælder de 82 pct. af au pairerne, der kommer fra det fattige Filippinerne?

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget overbevist om, helt overbevist om, at når man kommer fra et så anderledes land til et velfungerende skandinavisk velfærdssamfund, lærer man da selvfølgelig en masse om kultur, men jeg er da heller ikke bleg for at erkende, at man også gerne vil have en indkomst, og det er jo derfor, at man får en belønning for at være i Danmark. Men som jeg sagde i min ordførertale, så er jeg heller ikke blind for, at der har været tilfælde, hvor ordningen er blevet misbrugt.

Nu kom ordføreren med nogle tal. Det er jo derfor, at vi siger, at vi da godt kan se på, om der er noget, man skal gøre bedre, således at vi kan få antallet af de få, der misbruger ordningen, helt i bund. Det synes jeg er en fair diskussion at have. Men at gå fra den diskussion og til, at så afskaffer vi den bare, tror jeg ville være rigtig synd for de mange, det enorme flertal af danske familier, som på anstændig vis får noget rigtig godt ud af den her ordning, og for de mange unge, der kommer hertil, som også får noget godt ud af ordningen.

Så er det hr. Martin Henriksen som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil tillade mig at læse op af en artikel i Politiken.dk fra sidste år. Den er fra den 3. juni 2017 og handler om den her problemstilling. Og nu citerer jeg fra artiklen:

»»Allerede mens de er på au pair-kontrakt, får de unge kvinder mulighed for at arbejde med sort rengøring, mener Hans Henrik Lund, leder i Kirkernes Integrations Tjeneste, som bidrager til rådgivningslinjen Au Pair Network sammen med fagforeningen FOA og Caritas.«

Og han siger så yderligere til citat:

»Op mod 9 af 10 filippinske au pairer i Danmark arbejder sort, mens de bor hos værtsfamilien«, vurderer han.«

Han er med til at rådgive nogle af de her au pairer, som er i Danmark, og har mig bekendt gjort det igennem flere år.

Så står der videre:

»Når et legalt au pair-ophold ophører, har værtsfamilien ifølge lovgivningen pligt til at købe en hjemrejse til au pairen med afrejse senest tre uger efter. Men ingen myndigheder beder om dokumentation for, at det rent faktisk sker, og sikrer, at au pairen forlader Danmark.

Forhandlingslederen i FOA, Jacob Bang, siger, at sort arbejde og valget om illegal status er udtryk for, at de filippinske kvinder bliver au pairer, fordi de har et økonomisk behov.«

Og så siger han:

»Mange au pairer prøver at omgå systemet, og de danske myndigheder prøver at omgå virkeligheden, når de taler om kulturudveksling«, siger han til Jyllands-Posten.««

Ønsker hr. Marcus Knuth at gøre noget for at løse de problemer, som er omtalt i artiklen, og som har været omtalt igennem mange år i flere artikler, og som ikke er blevet løst, til trods for at der er lavet forskellige politiske tiltag?

Ordføreren.

Først og fremmest har jeg gennem mine personlige erfaringer kendskab til adskillige familier, der bruger au pair-ordningen, og som er utrolig glade for det, og jeg har ikke en eneste gang set noget, der indikerede, at ordningen blev misbrugt. Dermed ikke sagt, at ordningen ikke kan blive misbrugt, og at der er ikke er nogen, der gør det. Det var også det, jeg var inde på i min ordførertale. Der er det jeg siger: I stedet for bare at gå ud og sløjfe den, så lad os dog kigge på, om der er noget, vi kan gøre bedre, så ordningen fungerer endnu bedre.

Der er også folk, der kommer hertil fra udlandet på andre måder for at deltage i vores arbejdsmarked, og af og til er der også nogle, der misbruger de ordninger. Det betyder ikke, at vi bare skal lukke af og sige, at så er der ingen, der må komme til Danmark for at arbejde eller for at bidrage. Der er det, vi hele tiden løbende skal se på det og spørge: Jamen er sanktionerne de rigtige, hænger systemet godt nok sammen? Men en afskaffelse er ganske enkelt ikke hensigtsmæssigt.

Spørgeren.

Jeg kan forstå ud fra det, jeg hører fra ministeren, at det er regeringens politik at udvide au pair-ordningen, så flere kan få en au pair. Jeg har ikke hørt om nogen tiltag fra regeringens og Venstres side, der handler om, hvordan man skal løse de konkrete problemer.

Altså, hvis den vurdering, at ni ud af ti arbejder sort, holder, hvad skal vi så gøre ved det? Er det udtryk for, at der er et mindretal, der misbruger ordningen? Nej. Det er udtryk for, at der er et stort flertal, der misbruger ordningen. Det er et faktum, som man kan se ud fra de rapporter, som bliver lavet fra de private lægeklinikker, som har tilbud målrettet illegale indvandrere, at år efter år er der flere hundrede tidligere au pairer, som nu lever illegalt i Danmark, fordi de ikke vil rejse hjem, de vil blive i Danmark. De vil ikke rejse hjem, selv om de skal det. Altså, hvad er løsningen på det? Hvilke konkrete initiativer er der til en løsning på det fra Venstres side?

Ordføreren.

Nu er vi altså i den her regeringsperiode kommet med en række tiltag, der netop skal se på, hvad der er af udfordringer på det illegale arbejdsmarked, som vi kan blive bedre til at løse. Så det her er altså noget, den her regering tager meget, meget alvorligt. Men for de rigtig, rigtig mange danske familier, som får noget godt ud af, at der kommer en ung person herop og hjælper med at passe børn, hjælper med husholdningen, samtidig med at den person lærer noget om Danmark, tjener nogle penge og er del af en dansk familie, synes jeg det overordnet er en rigtig, rigtig god ting. Kan der være nogen, der misbruger det? Ja, det kan der. Er det noget, vi kan se på? Ja, det vil vi gerne.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er fru Jette Gottlieb, som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg tror sådan set nok, at det skal være rigtigt, at der er 1 eksempel ude i virkeligheden, hvor en au pair-pige bliver ansat for at bidrage til sin og værtsfamiliens kulturelle berigelse, men i de 999 andre eksempler, jeg har hørt om, handler det for de fleste familier om at skaffe sig en billig hushjælp uden at etablere det som sort arbejde.

Det ville da være skønt, hvis vi kunne lave en kulturel udvekslingsordning, der gav unge fra alle lande, også danske unge, mulighed for at bo i en familie i andre lande og suge indtryk og erfaring derfra. Nu må de danske unge jo ikke, for de skal skynde sig gennem deres uddannelse. Og det er heller ikke sådan, klaveret spiller.

For at skabe en sådan ordning er der rigtig mange betingelser, der skulle være anderledes. Tilladelsen burde f.eks. følge au pairen, så han og hun ikke var helt afhængige af den familie, der måske misbruger deres arbejdskraft. Arbejdstiden og fritiden og lønnen bør reguleres i en overenskomst, som det er normalt her i landet. Og så bør der være meget bedre kontrol med værtsfamilierne, for der er meget ringe chance for, at de pågældende au pairer selv kender deres rettigheder og vilkår i det fremmede land. Au pairen bør også beskyttes mod usaglig opsigelse.

Alle de vilkår, herunder til- og hjemrejsebetaling osv. osv., bør nedfældes i en kontrakt, som skal have begge parters underskrift. Alle sådan nogle ting er jo vigtige for at sikre, at det kunne opfylde de betingelser, der rent faktisk står i au pair-ordningen. Og det tror jeg ikke på. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror på, at sådan en ændring af afhængighedsforholdet mellem værtsfamilie og au pair kan vedtages med et snuptag. Faktisk tror jeg, at et flertal i salen hellere vil beskytte værtsfamiliernes interesse i billig arbejdskraft, sådan som vi har hørt indtil nu, end at de vil beskytte au pairerne mod udnyttelse.

Med den beklagelige baggrund vil Enhedslisten gerne støtte forslaget om at afskaffe ordningen.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi ganske tilfredse med au pair-ordningen. Vi synes, den fungerer glimrende, både for værtsfamilierne og for de personer, som kommer hertil. Vi har tidligere set nogle sager, der har været fremme, hvor reglerne ikke har været fulgt, men det drejer sig om et fåtal.

Hvis man så synes, at det er et stort problem, jamen så kan man for vores skyld sagtens se på, hvordan man straffer brud på reglerne, og på, om kontrollen er god nok. Men at afskaffe ordningen er for os at se en rigtig dårlig idé. Ordningen fungerer grundlæggende godt for de involverede, og vi har meget svært ved at se, at der skulle være tale om løndumping. Så meget privat børnepasning og lignende tror vi ikke på vil blive indkøbt, hvis man afskaffer au pair-ordningen. Og med det danske skattetryk er det altså de færreste, der har mulighed for at købe sig til ret meget hjælp i hjemmet.

Vi er imod forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, SF.

Det er om lige præcis den sætning, som fru Laura Lindahl sagde: Det drejer sig om et fåtal. Men hvordan forholder fru Laura Lindahl sig så til, at der er så mange henvendelser til det, der hedder Au Pair Netværket, om netop deres arbejdsforhold. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at der er brud på det i alle 1.161 henvendelser. Det kan jo også bare være spørgsmål om, hvordan kontrakten ser ud, og hvordan et eller andet skal være. Men ud af dem er der alligevel 139, der ender hos advokater. Er det kun et fåtal?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg faktisk er et fåtal i forhold til det samlede antal. Men som sagt: Hvis man ikke synes, det er et fåtal, hvis man synes, det er et stort problem, vil vi gerne kigge på, om man kan stramme op på reglerne, om man kan sætte ind med yderligere kontrol, styrke ordningen, men vi er ikke interesseret i at afskaffe den, for vi synes grundlæggende, det er en god ordning.

Spørgeren.

Hvis nu man forestiller sig en hvilken som helst anden medarbejdergruppe i en hvilken som helst branche, og hvis man tager knap 2.000 ud – flere er der jo trods alt ikke af au pairer i Danmark – og det så skulle kaste 1.161 henvendelser af sig og 139, der ender hos advokater, så er det da helt ude af proportioner. Så her er der da langt flere faglige spørgsmål, konflikter, hvad vi nu kan kalde det, i forhold til en hvilken som helst anden gruppe. Og her er der ovenikøbet tale om nogle mennesker, der bor hjemme hos en familie.

Så kan ordføreren lige her reflektere over, at der jo netop er utrolig mange henvendelser fra den her gruppe?

Ordføreren.

Men at der er mange henvendelser, kan jo også være et udtryk for, at man har tillid til, at man kan henvende sig med de spørgsmål, man måtte have. Og det er da ikke noget dårligt i sig selv. Der er ikke noget, der kan tyde på, at alle de her henvendelser handler om brud på reglerne. Det er der måske nogle af dem, der gør. Men ordføreren kan jo ikke kvalificere de her henvendelser, og derfor er det heller ikke seriøst på den måde at skulle stå og forholde sig til dem.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Dansk Folkeparti og SF har fremsat det her lovforslag omkring afskaffelse af au pair-ordningen. Det har vi haft en lang snak om i vores gruppe, for der er jo ingen tvivl om, at intentionen med au pair-ordningen er, at der skal være en mulighed for en kulturel udveksling, og at man skal være hos en værtsfamilie, og at man får mulighed for danskundervisning, sprogskole, kulturel fordybelse og så lettere husligt arbejde 3-5 timer dagligt, og for det får man en aflønning. Og hvis ordningen fungerede rigtig godt, ville jeg jo synes det var en rigtig god ordning.

Når man så ser faktuelt på, hvem det er, der anvender den her ordning, så man jo se i det notat, der ligger som baggrundsmateriale til lovforslaget her, at langt, langt den største gruppe er unge mennesker fra Filippinerne, og så langt nede på en andenplads har vi au pairs fra Kenya og dernæst fra Nepal og så Brasilien og så Ukraine til sidst, og så er der øvrige nationaliteter, som er en bred pulje, som det så ikke er oplyst hvem er. Og så synes jeg jo, at de rapporter, som der også er blevet stillet spørgsmål til fra forslagsstillernes side, siger et og andet om, at de mennesker, der kommer til Danmark som au pair, måske ikke kommer til Danmark for at få kulturel fordybelse. Men måske kommer de i virkeligheden til Danmark for at kunne sende penge hjem til deres familier og til deres børn.

Særligt de unge kvinder, som kommer herop, og som har børn hjemme, altså som er adskilt fra deres børn og er så fattige, at de er nødt til at tage til Danmark for at kunne opretholde livet, gør jo, at det er en svær ordning. Er det den måde, vi skal lave udviklingsbistand på? Det synes vi ikke det er, for der synes vi hellere, vi skal lave udviklingsbistand, så de pågældende har mulighed for at blive i deres eget land med deres egne børn. Derfor er vi langt hen ad vejen enig i hensigten med det her lovforslag.

Vi synes så også, at bl.a. FOA har nogle bemærkninger i høringssvarene om, at hvis ordningen fortsætter, skal opholdstilladelsen knyttes til au pairen og ikke til værtsfamilien, som det er i dag. Jeg synes også, at det er et rigtig godt formål, at au pairen bliver omfattet af ligebehandlingsloven.

Men det, vi endte på i vores gruppe, var at sige, at vi støtter det her lovforslag på den betingelse, at vi kan gøre det inden for til Europarådets overenskomst, for det er helt afgørende for os, at vi lever op til vores internationale konventioner og aftaler. Det mener forslagsstillerne at det gør; regeringen mener ikke, at det gør. Der har jeg i hvert fald brug for en afklaring, inden vi tager endelig stilling til, om vi bakker op om det her lovforslag eller ej. Men umiddelbart er vi i hvert fald enige i hensigten. Vi er også enige i – hvis man ikke går så langt – at lave de der opstramninger, som er foreslået, men det er afgørende for os, at vi overholder vores internationale forpligtelser.

Der er en kort bemærkning fra fru Laura Lindahl. Værsgo.

Det, der får mig til at tage ordet, er, at ordføreren talte noget om de her unge kvinder, som forlader deres egne børn for at komme hertil. Der er det bare ret vigtigt, for det er jo netop sådan nogle myter, som florerer i den her debat, at vi får slået fast her, at det er ulovligt. Man må ikke være au pair, hvis man har børn selv, eller hvis man er over 30 år.

Det kan så være, at der er brud på reglerne, og det skal vi selvfølgelig slå hårdt ned på, men det er altså sådan i dag, at man ikke kan være au pair, hvis man selv har børn, netop fordi der da ikke er nogen, der synes, at det er en god idé, at man forlader sine egne børn for at komme hertil og passe andres. Det er lidt de der myter, som er med til at tegne et billede af en ordning, som er lidt falske. Så det var sådan set bare en præcisering.

Ordføreren.

Jamen jeg takker for den præcisering. Som jeg også indledte med at sige, har vi haft en lang gruppedrøftelse, fordi vi synes, det er et svært spørgsmål. Det er klart, at det nemlig er nogle af de der myter, som også fylder – og nogle af dem er jo så rigtige, og nogle af dem er mindre rigtige. Det er også derfor, jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af det her spørgsmål – så tak for kommentaren.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre var vi jo med – jeg mener, det var i 2014 – til, synes vi, at forbedre au pair-ordningen, men vi vil gerne forbedre den yderligere. Vi har faktisk endda fra en diskussion på vores landsmøde sidste år tre konkrete forslag til forbedringer, nemlig at den 2-årige opholdstilladelse, hvilket jo også er noget, der bliver foreslået i nogle af høringssvarene, knyttes til au pairen i stedet for til værtsfamilien, så man derigennem undgår, at der er noget misbrug af det at være værtsfamilie, altså at det er det enkelte individ, der har rettigheden; at det kun er godkendte bureauer, der kan formidle kontakt mellem au pair og værtsfamilie; og endelig at sænke aldersgrænsen for, hvem der kan være au pair, fra højst 30 år til højst 25 år. Det er forbedringer, som vi gerne vil være med til at fremme i Radikale Venstre, men vi går altså ikke ind for, som det her forslag lægger op til, bare helt at afskaffe ordningen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Au pair betyder jo på lige fod, men i virkeligheden er det en uværdig tilstand for alle parter: for de fattige piger fra Filippinerne, der ofte i årevis arbejder for lave lønninger i Europa, mens de savner deres familier derhjemme; for værtsfamilierne, som indgår i et ulige magtforhold til en ansat; og for Danmark, der organiserer en trafik, hvor fattige piger passer den højere middelklasses og overklassens børn i Danmark.

Tanken om au pair er jo smuk, nemlig kulturudveksling ved at leve i samme familie i en periode, men tiden er for længst løbet fra de smukke tanker. I dag er au pairer bare almindelige lønarbejdere, vel at mærke på langt ringere vilkår end andre på arbejdsmarkedet. Vi skal stoppe den her gemmeleg med ordene, lad os kalde det, hvad det er: organiseret social dumping. Glasuren over den bitre smag af social dumping er en falsk sang fra de varme lande om kulturudveksling, men au pair handler jo bare om at arbejde. Alle undersøgelser viser, at det er simpel nød, der skubber pigerne af sted, og at det er penge til familien, som trækker.

Jeg forstår fint, at stressede danske børnefamilier gerne vil have en hjælpende hånd til børnepasning, madlavning og rengøring, og så findes der jo allerede i dag forskellige kommunale muligheder for at få hjælp. Der er også mulighed for skattefradrag for rengøring, og hvis ikke det er nok, må man altså indrette sig, som alle andre gør. I tusindvis af fortravlede børnefamilier har en hverdag, der faktisk hænger sammen, også uden en au pair. Der er vel ikke mere stress i en børnefamilie, bare fordi den bor på Østerbro, i Gentofte eller i Rudersdal. Og det er jo netop den højere middelklasse og overklassen, der har mønterne til at betale en ganske almindelig hushjælp på ganske almindelige vilkår.

Så lad os nu sige det, som det er: Au pair-ordningen har udviklet sig til en hushjælpsordning, bare på billigere vilkår. Med forslaget her gør vi rent bord og siger til de familier, der har travlt: I kan betale, eller I kan tage imod de kommunale tilbud, der er, men en falsk sang om kulturudveksling er altså ikke nok til, at man får billig arbejdskraft i hjemmet.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er jo flere, der har redegjort for, hvad lovforslaget handler om, så jeg vil først og fremmest sige tak til SF, fordi de sammen fra Dansk Folkeparti har fremsat forslaget. Selvfølgelig også tak til Enhedslisten for at støtte forslaget, og tak til Alternativet for deres støtte. Der var så nogle bemærkninger, nogle ting, man skulle have undersøgt, inden man ville give den endelige støtte, men ikke desto mindre vil jeg i hvert fald herfra takke for de positive bemærkninger.

Jeg har allerede været lidt inde på det i nogle af de bemærkninger, som jeg har haft til de forskellige ordførere, men jeg vil da godt gentage noget af det her: Vi synes jo fra Dansk Folkepartis side, at den her ordning har virket i rigtig mange år, og vi har selv været med til – og andre partier herinde har været med til – at forsøge at ændre nogle af de ting i ordningen, som vi synes er uhensigtsmæssige. Men når udviklingen på området bliver beskrevet i dagspressen og man kigger på de rapporter, der også kommer på området, så kan man jo ikke ligefrem sige, at der er noget der tyder på, at vi har løst de problemer, der har været, og som der stadig væk er, med de forskellige politiske initiativer, der er blevet taget, måske endda tværtimod.

Der er tale om et stort mørketal i forhold til dem, der ender med at være illegalt i Danmark, men alene i 2016 havde Røde Kors' to sundhedsklinikker for illegale migranter omkring 600 patienthenvendelser fra asiatiske kvinder, og der står i deres rapport: »Kvinderne fra Asien er primært tidligere au pairs«. Det står i årsrapporten, og samme tendens har været nævnt i alle de årsrapporter, der har været siden 2013. Så det her er jo et problem, der bliver ved med at være der, og man må alt andet lige antage, at når der bliver ved med at komme personer til Danmark under den her ordning, vil der også være flere, der så vil ende med at leve illegalt i Danmark. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det kan vi ikke være tjent med fra dansk side, og de pågældende kvinder kan heller ikke være tjent med, at de ender med at leve illegalt i Danmark, for det er dybest set ikke en værdig tilværelse for nogen af parterne.

Så var jeg også inde på den vurdering, som man har haft i Kirkernes Integrations Tjeneste, som bl.a. arbejder sammen med FOA og Caritas om at rådgive nogle af de au pair, der er i Danmark, og vurderingen fra Kirkernes Integrations Tjeneste var, at ni ud af ti arbejder sort. Det er godt nok mange, der så misbruger ordningen og ikke lever op til de regler, der er på området – ni ud af ti. Og det kommer fra en person, som vel at mærke har at gøre med det her, som arbejder med området.

Jeg vil også sige – det er der også andre der har været inde på – at der er tale om et ulige forhold mellem en au pair på den ene side og værtsfamilien på den anden side. Det er ikke et lige forhold, og der er selvfølgelig også nogle kulturelle forskelle, der gør sig gældende. Og så er der tale om en ordning, hvor alle dem, der ikke benytter sig af ordningen, er med til at finansiere ordningen for dem, der bruger den, og det er ikke rimeligt.

Vi synes fra Dansk Folkepartis side – og jeg vil gerne kvittere over for de partier, som bakker lovforslaget op – at vi har forsøgt at løse det her på andre måder med redskaber, som er mildere, men der er ikke noget, der tyder på, at problemerne er løst. Tværtimod er der noget, der tyder på, at problemerne er blevet større, og vi håber, at Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt vil indse, at de tiltag, som er blevet iværksat på området, ikke har været nok til at løse problemerne. Og derfor vil det være godt, hvis vi om ikke i den her omgang, men så på et senere tidspunkt kan ende med at sige, at ordningen måske på et tidspunkt har handlet om kulturudveksling, men det er en saga blot. Tak for ordet.

Tak for det. Det var ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.