Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 214 Bilag 1
Offentligt
1872847_0001.png
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
 
Enhed: JURPSYK 
Sagsbeh.: DEPSIST 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 1706558 
Dok. nr.: 551192 
Dato: 23‐03‐2018 
 
 
 
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om godtgørelse til
andenhånds‐eksponerede asbestofre (Asbestloven)
 
 
Høring
Et udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds‐eksponerede asbestofre har i 
perioden 12. januar – 12. februar 2018 været sendt i offentlig høring hos Danske Regioner, 
KL, Regionernes Lønnings‐ og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region 
Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers 
Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor 
Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk 
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske 
Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De 
Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen 
af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen 
af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige 
Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, 
Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund, 
Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap 
Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det 
Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, 
Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost‐ og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, 
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, 
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, 
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, 
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, 
ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for 
IT‐og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, 
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, 
Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale 
Social‐, Sundheds‐ og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk 
Forening, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, IKAS, 
Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Færøernes 
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Patienterstatningen, 
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, 
Rådet for Digital Sikkerhed og Rådet for Socialt Udsatte. 
 
 
 
L 214 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
I det følgende foretages en gennemgang af de indkomne høringssvar. Ministeriets 
bemærkninger er kursiverede. 
 
Høringssvarene 
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Danske Ældreråd, 
Datatilsynet, Departementet for Sundhed i Grønland, Institut for Menneskerettigheder, 
Psykolognævnet, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Ældresagen. 
Kræftens Bekæmpelse har som den eneste høringspart afgivet indholdsmæssige 
bemærkninger til lovforslaget. 
 
Kræftens Bekæmpelse udtrykker stor glæde over etableringen af ordningen og finder det 
positivt, at der vedtages denne særskilte lov.  
 
Foreningen gør opmærksom på, at en yderst beskeden undergruppe – medhjælpende 
ægtefæller, der i forbindelse med arbejdet i virksomheden har været direkte, såvel som 
indirekte eksponeret for asbest – hverken er berettigede til arbejdsskadeerstatning eller 
nærværende godtgørelse. Foreningen anfører, at det i få tilfælde er vurderet, at den 
medhjælpende ægtefælles tilknytning til arbejdspladsen har været for beskeden til, at 
skader opstået i forbindelse med udførelsen af arbejdet, er omfattet af 
arbejdsskadelovgivning. Derfor ønsker foreningen, at lovforslagets bestemmelse om, at 
der ikke udbetales godtgørelse, hvis ansøgeren er berettiget til erstatning efter 
arbejdsskadelovgivning, gøres mere lempelig.   
 
Ministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er ved en særskilt lov at regulere den 
adgang til at søge om godtgørelse efter nærmere bestemte asbestudløste kræftformer, 
som i dag hviler på finansloven, og som blev etableret med statspuljeaftalen for 2016‐2019 
og udvidet med satspuljeaftalen for 2018‐2021. Det er således ikke hensigten at udvide 
målgruppen for ordningen ud over det aftale. 
 
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.  
Side 2