Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre (asbestloven).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det gør vi med hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi har fået lavet en rigtig fin ordning for de personer, der bliver syge som følge af, at de har været udsat for asbest, vel at mærke personer, der ikke selv har arbejdet med asbesten, men som har boet i samme hus, været familiemedlemmer, været ægtefæller til personer, som har bragt asbeststøvet med hjem, og som har givet de desværre helt særlige sygdomme, som forårsages af asbest. Det er lungehindekræft som den store sygdom, men det drejer sig også om bughindekræft og testikelhindekræft, som altså har en helt særlig udløsningsfaktor som følge af asbest.

Der er vi blevet enige om en lovgivning, vi er blevet enige om en godtgørelsesordning, og den ligger nu placeret i finansloven. Det er det, der er udfordringen, og det er årsagen til, at vi nu har et lovforslag her, som skal skabe en helt særskilt lov for lige nøjagtig den her godtgørelsesordning for andenhåndseksponerede asbestofre. Det er det rigtige at gøre. Man ændrer ikke noget i forhold til vilkårene for at opnå godtgørelsen, det drejer sig alene om at få placeret den her godtgørelse det rigtige sted rent lovgivningsmæssigt.

Derfor er vi fra socialdemokratisk side glade for det her lovforslag, for vi har hele vejen igennem kæmpet de her patienters sag sammen med gode kolleger her i Folketinget. Jeg skal sige fra både Det Radikale Venstre, men også fra SF, at de også støtter lovforslaget, som det er fremsat her. Tak.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste i ordførerrækken er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

For at starte vil jeg sige, at der, når man læser overskriften, måske er mange tilhørere, der ikke helt ved, hvad det i det hele taget er, vi taler om, så derfor vil jeg gerne starte med at tale om, hvad asbest er.

Det var jo et byggemateriale, som man brugte på grund af dets gode egenskaber i byggerier. Dog fandt man ud af på et tidspunkt, at materialet, der består af en fin fiberstruktur, var farligt at indånde. Det var støvet fra det her materiale, som satte sig i lungerne, og som har været med til, at folk udviklede, hvad der kaldes stenlunger eller asbestose, og man forbød det engang i 1970'erne eller i 1980'erne.

Så kan man spørge: Hvorfor pokker taler vi om det her i dag? Det er jo, fordi mange af de her arbejdere var i tæt kontakt med asbest, og der var rigtig mange, der pådrog sig lungehindekræft og andre former for kræft i f.eks. Aalborg, hvor der også lå en eternitfabrik. Problemet har jo så været, at man mange år efter fandt ud af, at nogle af de kvinder, der var gift med arbejderne – nu var det vist kun mænd, der arbejdede på fabrikken dengang, det var dengang, det var moderne, at det var mændene, der arbejdede, og kvinderne, der vaskede tøj – pådrog sig den samme sygdom, fordi de havde med tøjet at gøre. De rystede det, og støvet blev indåndet, og på den måde pådrog de sig også den her lungehindekræft.

Dem fik vi sat midler af til i satspuljen, jeg tror, det var forrige år, men opdagede så, at der var andre pårørende til de her asbestofre, som ikke kunne få en godtgørelse, som tilfældet var, og ikke en erstatning, og man kan sige, at det er en lille håndsrækning til nogle mennesker, der har fået en alvorlig sygdom. Man kan sige, at selve forslaget jo netop kan vise, hvor farlige nogle produkter er. Man kan som barn vokse op blandt nogle forældre og tro, at man er sund og rask, men 20-40 år efter får man pludselig en sygdom på grund af ens fars arbejde.

Så vi støtter selvfølgelig forslaget og håber på, at der er mennesker, der får glæde af det her, og ser det som et lille plaster på såret.

Tak til fru Liselott Blixt. Så er det fru Jane Heitmann, partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med aftalen om satspuljen for 2016-2019 besluttede vi at etablere en godtgørelsesordning til andenhåndseksponerede asbestofre. Den ordning besluttede vi med satspuljen for 2018-2021 at udvide, og det er jo derfor, vi er samlet her i Folketingssalen. Med lovforslaget her sikrer vi, at adgangen til at søge om erstatning bliver reguleret i en særskilt lov. Med loven her skaber vi en hjemmel, som kommer ansøgerne til gode, når de skal søge erstatning.

Asbest har været forbudt siden 1980'erne, og det er med god grund. Asbest er sundhedsskadeligt og vi ved nu, at det kan være årsag til forskellige former for kræft. En af de kræftformer er lungehindekræft, en meget alvorlig og uhelbredelig sygdom. Statistikken viser, at et år efter, at diagnosen er stillet, vil 50 pct. af patienterne være afgået ved døden. Der er altså ingen tvivl om, at eksponeringen af asbest kan have voldsomme konsekvenser.

Det er især mænd, der tidligere har arbejdet med asbest, der er blevet diagnosticeret med asbestudløst kræft, men også f.eks. ægtefæller eller børn til dem, der har arbejdet med asbest, kan blive ramt. Andenhåndseksponering kan bl.a. ske, hvis en ægtefælle ryster dagens arbejdstøj for støv, inden det lægges i vaskemaskinen, og det er netop derfor, at alle partier bag satspuljen er enige om, at alle de husstande, som har været i direkte eller indirekte berøring med asbest, skal kunne søge erstatning, hvis de bliver syge af asbestudløst kræft.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, ændrer ikke på de nuværende forudsætninger for at søge erstatning. Lovforslaget sikrer blot, at der kommer en klar hjemmel at søge ud fra. Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan man også her.

Tak til fru Jane Heitmann. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi kan også fra Enhedslistens side støtte lovforslaget her. Som mine gode kollegaer har redegjort for, handler det om at sikre en lovhjemmel til, at de mennesker, som er blevet syge som følge af asbest ved andenhånd, som man siger – altså ikke dem, der direkte har haft med det at gøre, men dem, der via tøjvask, eller ved at de her asbestfibre er blevet taget med hjem, så har indåndet dem og er blevet syge – også kan søge erstatning.

Vi er som bekendt ikke med i aftalen, som kommer fra satspuljen, og det skyldes, at vi slet ikke indgår i satspuljen. Satspuljen er jo finansieret, ved at man hvert år undlader at regulere folkepensionen, førtidspensionen og andre overførselsindkomster i takt med resten af samfundets velstandsudvikling. Det vil altså sige, at de mennesker, som er på overførselsindkomst, sakker bagud i forhold til alle andre. Vi synes ikke, det er en rimelig måde at finansiere vores socialpolitik på. Det burde være os alle sammen, som er med til at betale for den socialpolitik, vi har. Det er altså årsagen til, at vi ikke er med i satspuljen.

Jeg synes også, det er relevant at nævne satspuljen i den her sammenhæng, fordi der i det her tilfælde er sat, i hvert fald indtil videre, en tidsbegrænsning på, at det kun er muligt at få udbetalt erstatning frem til og med 2025. Men vi ved, at der er meget stor risiko for, at der vil komme langt, langt flere kræfttilfælde, som er udløst af asbest – også efter 2025. Det skyldes jo, at der kan gå rigtig mange år, fra man har været i kontakt med asbest, til man udvikler sygdommen. Der kan gå op til 60 år. Men det skyldes jo også, at der stadig væk er asbest i vores samfund i gamle bygninger, og at asbest så, hvis bygningerne f.eks. bliver revet ned, hvirvler rundt, og hvis man ikke har den rette håndtering, kan det også betyde, at man kan blive syg af det.

Derfor synes vi også, det er vigtigt at se det her i en mere, hvad skal man sige, overordnet sammenhæng, nemlig i en sammenhæng, hvor vi forsøger at få et helt asbestfrit Danmark. Der er stadig væk op til 120-130 danskere, der får konstateret lungehindekræft hvert år, og over 300 mennesker, som bliver syge af asbest, ifølge Kræftens Bekæmpelse. Og det er særlig de mennesker, som arbejder med at fjerne asbest, som er særlig udsatte, især hvis man arbejder i mindre virksomheder, som ikke er opmærksomme på, hvordan det håndteres korrekt. Vi mener, det vil være klogt med en national asbesthandlingsplan, som WHO også har opfordret til, og vi følger også det arbejde, der foregår i Beskæftigelsesudvalget, med helt at komme asbestskader til livs og forebygge dem i fremtiden.

Tak til fru Stine Brix. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget implementerer en aftale fra satspuljen og skal sikre, at alle andenhåndseksponerede asbestofre får den fornødne adgang til at søge om godtgørelse.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for præcis melding. Så er det fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Tak. Siden 1986, hvor vi for alvor fandt ud af, hvor skadeligt et produkt vi havde med at gøre – altså asbest – er der heldigvis sket meget. Både tilsynet og loven på området er i dag skærpet betydeligt. Det er i dag ulovligt både at anvende og at pille materialer af asbest ned selv, for vi er blevet klogere på de sygdomsfarer, der følger med materialet.

Derfor er det også tid til nu at lovgive om den godtgørelse, der bør være mulig at modtage for de personer, der er ramt af følgesygdommen lungehindekræft, som opstår ved indånding af asbestens støv og fibre. Udviklingen af sygdommen kan tage op til 30-40 år, og derfor skal vi sørge for, at de mennesker, der nu mange år senere rammes af kræft, får en godtgørelse.

Derfor er vi glade for at være med i den satspuljeaftale, hvor vi bevilger og finansierer den her godtgørelsesordning. Og derfor er vi også for L 214.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så er vi faktisk nået til ministeren, og det er stadig sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget implementerer jo satspuljeaftalerne fra henholdsvis 2015 og 2017 og sikrer, at personer, der har udviklet asbestudløst kræft efter andenhåndseksponering med asbest, har ret til godtgørelse efter nærmere fastsatte vilkår. Det er jo en ordning, der har været gældende siden 1. januar i 2016, og behovet for ordningen udsprang oprindelig af, som nogle af ordførerne også har sagt, at kvinder blev andenhåndseksponeret med asbestfibre, når de eksempelvis vaskede deres mænds arbejdstøj, og på den måde fik asbestudløst lungehindekræft.

Efterfølgende har det så vist sig, at også børn, søskende til personer, der har været direkte erhvervsmæssig eksponeret for asbestfibre, også har udviklet kræft som følge af indirekte eksponering. Det kan være børn og søskende i husstanden, og vi har også set, at der ikke kun var tale om asbestudløst kræft i lungehinden, men også i bughinden og i testikelhinden.

Derfor valgte vi politisk at udvide ordningen med virkning fra den 6. oktober 2017, og derfor er det her lovforslag sådan set et lovforslag, der sikrer, at ordningen også vil være gældende til og med 2025 og af hensyn til de potentielle ansøgere komme til at hvile på et særskilt lovgrundlag. Hensigten med lovforslaget er ikke at ændre vilkårene for at opnå godtgørelse efter den allerede gældende ordning. Det er at sikre, at vi har en ordentlig ramme for de udbetalinger af godtgørelse, der finder sted.

Jeg står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og ellers håber jeg på opbakning til lovforslaget.

Vi siger i hvert fald tak til ministeren nu.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.