Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 Bilag 1
Offentligt
1873135_0001.png
 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet 
 
Sagsnr.: 1709062 
Dok. nr.:  547679 
Dato: 23‐03‐2018 
 
NOTAT
Høringsnotat – forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egen‐
betaling for tolkebistand)
 
 
1. Høring over lovforslaget
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2018 til den 9. februar 2018 været 
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 
 
3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, 
Bedre  Psykiatri,  Brancheforeningen  for  Private  Hospitaler  og  Klinikker,  Danmarks  Apote‐
kerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, 
Dansk  Kiropraktor  Forening,  Dansk  Psykiatrisk  Selskab,  Dansk  Psykolog  Forening,  Dansk 
Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi 
og  Intensiv  Medicin,    Dansk  Selskab  for  Klinisk  Farmakologi,  Dansk  Selskab  for  Palliativ 
Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Social‐
rådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske 
Bandagister,  Danske  Bioanalytikere,  Danske  Dental  Laboratorier,  Danske  Fodterapeuter, 
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi‐
oner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den 
Nationale  Videnskabsetiske  Komité, Det Centrale  Handicapråd,  Det Etiske  Råd,  Diabetes‐
foreningen,  Ergoterapeutforeningen,  Farmakonomforeningen,  FOA,  Forbrugerrådet,  For‐
eningen  af  Kliniske  Diætister,  Foreningen  af  Kommunale  Social‐,  Sundheds‐  og  Arbejds‐
markedschefer  i  Danmark,  Foreningen  af  Speciallæger,  Forsikring  &  Pension,  Færøernes 
Landsstyre,  Gigtforeningen,  Grønlands  Selvstyre  (Naalakkersuisut),  Hjernesagen,  Hjerte‐
foreningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, 
Konkurrence‐ og Forbrugerstyrelsen, Kost‐ og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, 
Københavns  Universitet  (Juridiske  Fakultet  og  Sundhedsvidenskabelige  Fakultet),  Lands‐
foreningen  af  Kliniske  Tandteknikere,  Landsforeningen  af  nuværende  og  tidligere  psyki‐
atribrugere (LAP), , Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsfor‐
eningen SIND, Lægeforeningen, Muskelsvindfonden, Organisationen af Lægevidenskabeli‐
ge  Selskaber,  Patienterstatningen,  Patientforeningen,  Patientforeningen  i  Danmark,  Pati‐
entforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers 
Organisation, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hoved‐
staden,  Region  Midtjylland,  Region  Nordjylland,  Region  Sjælland,  Region  Syddanmark, 
Regionernes  Lønnings‐  og  Takstnævn,  Retspolitisk  Forening,  Rigsadvokaten,  Rigsombuds‐
manden  på  Færøerne,  Rigsombudsmanden  på  Grønland,  Rigspolitiet,  Rådet  for  Digital 
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpæda‐
gogernes Landsforbund, Syddansk Universitet (Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sund‐
hedsvidenskabelige Fakultet), Sygeplejeetisk Råd, Tandlægeforeningen, Tandlægeforenin‐
gens  Tandskadeerstatning,  Translatørforeningen,  Udviklingshæmmedes  Landsforbund,  , 
Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabelige 
Fakultet) og  Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Health). 
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0002.png
 
 
Et udkast til lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.  
2. Høringssvar og kommentarer
 
2.1. Generelt 
 
Generelt udtrykker de modtagne høringssvar fra de forskellige myndigheder og organisa‐
tioner m.v. bekymring for, at en indførelse af gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsenet vil 
skade patientsikkerheden for de patienter, der efter lovforslaget bliver omfattet af geby‐
ret, samt at den foreslåede ordning vil øge uligheden i sundhed, idet det generelt bemær‐
kes, at kommunikation mellem læge og patient er helt afgørende for kvaliteten af behand‐
lingen. 
 
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte 
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er kursiverede. 
 
2.2. Lægens pligt til at sikre god kommunikation mellem læge og patient 
 
Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og 
overlæge  ved  Indvandrermedicinsk  Klinik  på  Odense  Universitetshospital  stiller  spørgs‐
målstegn ved, hvor ansvaret ligger, såfremt en patient ikke har råd til at betale gebyret for 
tolkebistand, men hvor det ud fra en lægefaglig vurdering er nødvendigt, at der ydes tol‐
kebistand. 
 
Foreningen af Kommunale social‐, sundheds‐ og markedschefer i Danmark udtrykker be‐
kymring for troværdigheden af de oplysninger, der videreformidles fra en almen praktise‐
rende læge til kommunen, i det tilfælde, hvor lægen vurderer, at der tolkebistand ikke er 
nødvendig,  men  hvor  patienten  alligevel  vælger  at  benytte  et  familiemedlem  som  tolk  i 
forbindelse med konsultation, behandling el. lign. 
 
Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet (KU), bemærker, at tolkebistand er 
afgørende for lægens hverdag i forhold til diagnosticering, indhentning af informeret sam‐
tykke  og  patientsikkerhed,  og  at  mangelfuld  kommunikation  i  yderste  konsekvens  kan 
være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger. KU nævner desuden, 
at det efter gældende ret er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, som 
skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse 
af det danske sprog. Ifølge KU vil lægen blive frataget dette ansvar i medfør af lovforsla‐
get. 
 
Health,  Aarhus  Universitet,  Ansatte  Tandlægers  Organisation,  Dansk  Selskab  for  Indvan‐
drersundhed,  Dansk  Selskab  for  Almen  Medicin,  Organisationen  af  Lægevidenskabelige 
Selskaber,  Dansk  Flygtningehjælp,  Region  Syddanmark,  Region  Hovedstaden,  Danske  Re‐
gioner,  Tolkebureauernes  Brancheforening  (TBBF),  Institut  for  Menneskerettigheder, 
Dansk Institut mod Tortur og Monika Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvi‐
denskab, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro (MJ) anfører, at lovforslaget kan 
medføre, at læger vil blive sat i et dilemma imellem på den ene side at leve op til sit læge‐
faglige  ansvar  for  at  sikre,  at  patienten  får  den  nødvendige  behandling,  samt  at  der  kan 
kommunikeres mellem læge og patient, og på den anden side at følge kravet om opkræv‐
ning af gebyr.  
 
Region  Hovedstaden  anfører,  at  det  foreslåede  gebyr  kan  give  anledning  til  konflikter 
mellem  patient  og  sundhedspersonale,  og  at  der  bør  tages  højde  for  dette  i 
Side 2
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0003.png
 
forbindelse med henvendelser til psykiatriske behandlingsafsnit. MJ vurderer desuden, at 
manglende  tolkning  kan  resulterer  i  vrede  og  frustration  hos  patienterne,  der  kan  blive 
rettet  mod  sundhedspersonalet.  TBBF  anfører  endvidere,  at  der  er  risiko  for,  at  tilliden 
mellem  patient  og  læge  svækkes,  hvis  lægen  vurderer,  at  der  er  i  forbindelsen  med  en 
konsultation, behandling el. lign. er behov for tolkebistand, men patienten afslår at mod‐
tage tolkebistand. 
 
Lægeforeningen, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Translatørforeningen og Kommunika‐
tion og Sprog tilkendegiver, at det ikke, som der lægges op til i lovforslaget, bør være læ‐
gens  ansvar  at  sikre,  at  tolken  har  de  nødvendige  sproglige  kvalifikationer, herunder be‐
herskelse af det danske sprog, i de tilfælde, hvor patienten ønsker en anden tolk end den 
tolk, som regionsrådet har anvist. Ifølge Lægeforeningen har lægen ikke forudsætning for 
at vurdere, om tolkens kvalifikationer lever op til de sproglige krav, der bør stilles, for at en 
sundhedsfaglig behandling kan gennemføres fagligt forsvarligt. 
 
Dansk Flygtningehjælp finder det derimod positivt, at det fortsat er den læge, der er an‐
svarlig for behandlingen af patienten, der skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog‐
lige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog 
 
Jordemoderforeningen bemærker, at jordemødre er den gennemgående sundhedsperson 
både i graviditeten og under fødslen for den raske gravide og fødende, og at jordemødre 
udgør  en  central  rolle  for  den  gravide/fødende,  der  har  komplikationer.  Jordemoderfor‐
eningen  anfører  derfor,  at  det  vil  være  hensigtsmæssigt,  at  jordemoderen  selvstændigt 
kan vurdere behov for tolkebistand hos den enkelte kvinde og efterfølgende bestille tol‐
kebistanden. 
 
Farmakonomforeningen,  Dansk  Samfundsmedicinsk  Selskab  og  Refugees  Welcome  anfø‐
rer, at lovforslaget vil medføre, at den enkelte læge i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurde‐
re, om den pågældende patient har haft en rimelig mulighed for at tilegne sig danskkund‐
skaber på et niveau, der overflødiggør behov for tolkebistand, og derfor bør være omfat‐
tet af kravet om egenbetaling, hvilket lægen efter foreningens opfattelse i mange tilfælde 
ikke vil være i stand til at foretage en reel vurdering af. 
 
Som anført  i  bemærkningerne  til  lovforslaget, er  kommunikationen  mellem  patient afgø‐
rende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kom‐
munikation  kan  i  yderste  konsekvens  være  medvirkende  årsag  til  forkerte  diagnoser  og 
fejlbehandlinger. Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kom‐
munikere på et andet sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle.  
 
Retten til nødvendig tolkebistand vil derfor heller ikke blive fjernet i med lovforslaget.  
 
Det  vil  fortsat  være  op  til  lægen  at  vurdere,  om  en  tolk  er  nødvendig  for  behandlingen, 
herunder også til brug for opfyldelse af kravet om indhentelse af en patients informerede 
samtykke til behandling.  
 
Lovforslaget ændrer derfor heller ikke ved regionernes forpligtelse til at yde tolkebistand til 
personer,  som  har  behov  herfor  i  forbindelse  med  behandling  hos  alment  privatpraktise‐
rende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus. 
 
2.2. Patientsikkerhed 
 
Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og 
overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital (MS) 
Side 3
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0004.png
 
bemærker, at der er risiko for, at lovforslaget kan medføre menneskellige og økonomiske 
omkostninger,  idet  patienterne  efter  MS  opfattelse  vil  blive  presset  ud  i  en  lægefagligt 
uforsvarlig situation, der ikke står mål med lovforslagets formål. 
 
Health, Aarhus Universitet, Tolkebureauernes Brancheforening (TBBF), Translatørforenin‐
gen,  Lægeforeningen,  Danske  Regioner,  Danske  Patienter,  Dansk  Flygtningehjælp,  Dansk 
Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Syge‐
plejeetisk Råd, Institut for Menneskerettigheder, Refugees Welcome, Forældre og Fødsel, 
Dansk  Psykiatrisk  Selskab,  Dansk  Selskab  for  Patientsikkerhed,  Dansk  Psykolog  Forening, 
Professionshøjskolen UCC, FOA, Retspolitisk Forening og Ansatte Tandlægers Organisation 
forventer, at lovforslaget vil medføre, at patienter, der ikke har råd til at betale gebyr for 
tolkebistand eller er klar over vigtigheden af at prioritere midler til tolkebistand, vil forsø‐
ge at klare sig igennem konsultationer og behandlinger på et utilstrækkeligt dansk, hvilket 
kan  medføre,  at  lægen  får  et  utilstrækkeligt  eller  fejlagtigt  grundlag  at  behandle  ud  fra, 
hvilket kan føre til forkerte diagnoser og fejlbehandler til skade for patienten. 
 
Monika Jokumsen, Aut. cand. psych, Cand. Mag. i kulturvidenskab, Klinik for Traumatise‐
rede Flygtninge, Holstebro (MJ) anfører, at patienter, der potentielt vil være omfattet af 
reglerne  om  betaling af gebyr  for tolkebistand,  vil  opleve  en ekstra byrde  i  forhold  til  at 
skulle forholde sig til, om de er omfattet af kravet om betaling af gebyret eller ej.  
 
Københavns  Universitet,  Det  Sundhedsfaglige  Fakultet  (KU),  Tolkebureauernes  Branche‐
forening (TBBF), Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Institut for Menneskerettigheder, 
Refugees  Welcome,  Monika  Jokumsen,  Aut.  cand.  psych,  Cand.  Mag.  i  kulturvidenskab, 
Klinik  for  Traumatiserede  Flygtninge,  Holstebro  (MJ),  Lægeforeningen,  Danske  Patienter, 
Danske  Fysioterapeuter,  Dansk  Selskab  for  Medicinsk  Uddannelse,  Sygeplejeetisk  Råd, 
Forældre  og  Fødsel,  KL,  Region  Midtjylland  og  Region  Syddanmark  bemærker,  at  konse‐
kvenserne  af  indførelse  af  egenbetaling  for  nogle  patienter  vil  være,  at  de  på  grund  af 
meget  begrænset  økonomisk  formåen  ikke  vil  kunne  betale  udgiften  til  den  nødvendige 
tolkebistand og derfor vil undlade at opsøge sundhedsvæsenet. 
 
Retten til nødvendig tolkebistand vil ikke blive fjernet med lovforslaget, men der sættes en 
grænse for, hvor længe en person med bopæl i Danmark kan få tolkebistand på det offent‐
liges regning.  
 
Det vil derfor fortsat påhvile regionerne at yde tolkebistand til personer, som har behov for 
det  i  forbindelse  med  behandling  hos  alment  privatpraktiserende  læge og  privatpraktise‐
rende  speciallæge  samt  behandling  på  sygehus.  Og  det  vil  fortsat  være  lægen,  som  skal 
vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen, herunder også til brug for opfyldelse af 
kravet om indhentelse af en patients informerede samtykke til behandling.   
 
2.3. Lige adgang til sundhedsydelser 
 
Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Det Etiske Råd 
(et  flertal),  Jordemoderforeningen,  Health,  Aarhus  Universitet,  Institut  for  Menneskeret‐
tigheder, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Region Syddanmark, Retspolitisk 
Forening,  og  Morten  Sodemann,  professor  ved  Center  for  Global  Sundhed  på  Syddansk 
Universitet  og  overlæge  ved  Indvandrermedicinsk  Klinik  på  Odense  Universitetshospital 
vurderer, at lovforslaget vil øge uligheden i sundhed, idet nogle patienter ikke vil have råd 
til at betale gebyr for tolkebistand, idet det desuden anføres, at de personer, der vil være 
omfattet  af  gebyret,  ofte  vil  tilhøre  en  af  de  svageste  grupper  i  samfundet.  Det  anføres 
desuden, at hvis denne gruppe undlader at søge læge som følge af risikoen for at skulle 
betale et gebyr for tolkebistand, vil det øge uligheden i sundhed yderligere. 
Side 4
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0005.png
 
 
Dansk  Institut  mod  Terror,  Københavns  Universitet,  Det  Sundhedsfaglige  Fakultet  (KU), 
Organisationen  af  Lægevidenskabelige  Selskaber,  Dansk  Samfundsmedicinsk  Selskab, 
Dansk  Flygtningehjælp,  Danske  Fysioterapeuter,  Danske  Patienter,  Sygeplejeetisk  Råd, 
FOA og Tolkebureauernes Brancheforening anfører, at lovforslaget bryder med princippet 
i sundhedslovens § 2 om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. 
 
Rådet  for  Socialt  Udsatte  bemærker,  at  der  bør  fastsættes  regler  om,  at  socialt  udsatte 
ikke er omfattet af kravet om betaling af gebyr for tolkebistand, idet socialt udsatte ofte 
vil have meget vanskeligt ved at tilegne sig fremmedsprog. 
 
Det  er  ikke  formålet  med  lovforslaget  at  fjerne  retten  til  nødvendig  tolkebistand.  Det  vil 
derfor fortsat påhvile regionerne at yde tolkebistand til personer, som har behov for det i 
forbindelse  med  behandling  hos  alment  privatpraktiserende  læge  og  privatpraktiserende 
speciallæge samt behandling på sygehus.  
 
Det er derimod formålet at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl i Dan‐
mark  kan  få  tolkebistand  på  det  offentliges  regning.  Baggrunden  herfor  er,  at  personer, 
der  har  haft  bopæl  i  Danmark  i  flere  år,  bør  have haft mulighed  for  at  lære  tilstrækkelig 
godt dansk til ikke at have behov for fremmedsprogstolkning i mødet med sundhedsvæse‐
net og resten af den offentlige sektor. 
 
Det er derfor regeringens opfattelse, at udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i mere 
end  tre år,  ikke  med  rimelighed  kan  forvente  at  modtage  tolkebistand  på  det offentliges 
regning i forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speciallæger og på syge‐
huse. Disse personer bør derfor selv afholde udgifterne til nødvendig tolkebistand. 
 
Det bemærkes desuden, at reglerne for tolkebistand i sundhedsvæsenet, varierer i de for‐
skellige  EU‐lande,  og  der  forekommer  en  vis  egenbetaling  for  tolkebistand  i  nogle  af  de 
lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med. 
 
Som  det  fremgår  af  lovforslaget,  vil    der  blive  fastsat  regler  om,  at  udgangspunktet  om 
betaling af gebyr for tolkebistand fraviges i forhold til bl.a. personer, som på grund af ned‐
sat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære 
og anvende tilegnede danskkundskaber. 
 
Endelig skal det fremhæves, at regeringen og Dansk Folkeparti – som anført i bemærknin‐
gerne til lovforslaget – som et led i Aftale om finansloven for 2018 har aftalt at oprette en 
certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en 
højere og mere ensartet kvalitet i fremmedsprogstolkningen. 
 
Derudover er der med finansloven for 2018 afsat midler til at styrke mulighederne for vi‐
deotolkning i sundhedsvæsnet via etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut 
videotolkning  og  ved  at  afsætte  midler  til  øget  brugen  af  videotolkning  blandt  det  sund‐
hedsfaglige personale i regionerne. Konkret er der afsat 5,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. 
årligt i 2019‐2021 til etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning. 
Centret oprettes med udgangspunkt i de positive erfaringer fra Region Syddanmark og skal 
sikre en tilgængelig og effektiv anvendelse af tolkebistand. Centret får ansvar for at drive 
akut‐tolketjenesten  for  hele  Danmark.  Derudover  er  der  afsat  en  pulje  på  5,0  mio.  kr.  i 
2018 til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i regionerne. 
 
Disse initiativer er ikke en del af nærværende lovforslag, men bør ses i sammenhæng her‐
med. 
Side 5
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0006.png
 
 
 
 
2.4. Brug af familiemedlemmer, herunder børn, som tolke 
 
Danske  Patienter,  Lægeforeningen,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Dansk  Flygtninge‐
hjælp,  Dansk  Samfundsmedicinsk  Selskab,  Københavns  Universitet,  Det  Sundhedsfaglige 
Fakultet (KU), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Foreningen af kommunale 
social‐  sundheds‐  og  arbejdsmarkedschefer,  Refugees  Welcome,  Region  Hovedstaden  og 
Morten  Sodemann,  professor  v.  Center  for  Global  Sundhed  på  Syddansk  Universitet  og 
overlæge v. Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital forventer, at ind‐
førelse af gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet vil føre til, at flere patienter vil gøre 
brug  af  familiemedlemmer  eller  andre  pårørende  som  tolk  i  stedet  for  en  professionel 
tolk,  og  det  anføres  desuden,  at  særligt  anvendelsen  af  børn  som  tolke  er  både  uhen‐
sigtsmæssigt, potentielt skadeligt for den, der anvendes som tolk, og kontraproduktivt. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet kan henvise til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det 
fremgår, at den gældende regel om, at det er lægen, der skal sikre, at tolken har de nød‐
vendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog, vil blive vide‐
reført.  
 
Det  gældende  forbud  mod  at  anvende  børn  under  18  år  som  tolke  i  sundhedsvæsenet, 
medmindre  det  er  nødvendigt  i  et  akut  og  livstruende  tilfælde,  vil  ligeledes  blive  opret‐
holdt. Børn over 15 år vil dog fortsat (som i dag), udover hvor det er nødvendigt i et akut 
eller livstruende tilfælde, kunne anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige 
læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde. 
 
2.5. Persongrupper, der bør undtages gebyr for tolkebistand 
 
Danske Handicaporganisationer bemærker, at udtrykket ”nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne”  vil  være  mere  hensigtsmæssigt  at  anvende  frem  for  udtrykket  ”fysisk  eller 
psykisk sygdom”, der anvendes i det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig 
høring. 
 
Lægeforeningen,  Organisationen  af  Lægevidenskabelige  Selskaber,  Dansk  Psykiatrisk  Sel‐
skab, Danske Regioner, Retspolitisk Forening, Københavns Universitet, Det Sundhedsfagli‐
ge Fakultet (KU), Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Selskab 
for  Almen  Medicin,  Forældre  og  Fødsel,  Dansk  Selskab  for  Indvandrersundhed,  Monika 
Jokumsen,  Aut.  cand.  psych,  Cand.  Mag.  i  kulturvidenskab,  Klinik  for  Traumatiserede 
Flygtninge,  Holstebro,  Morten  Sodemann,  professor  ved  Center  for  Global  Sundhed  på 
Syddansk Universitet og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitets‐
hospital, Dansk Institut mod Terror og Refugees Welcome anfører, at der i medfør af lov‐
forslaget bør fastsættes regler om, at traumatiserede patienter og patienter, der pga. af 
deres fysiske eller psykiske tilstand ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære 
og anvende tilegnede danskkundskaber, skal undtages fra kravet om betaling af gebyr for 
tolkebistand. 
 
Organisationen  af  Lægevidenskabelige  Selskaber  og  Institut  for  Menneskerettigheder 
anfører, at der i medfør af lovforslaget bør fastsættes regler om, at der ikke skal opkræves 
gebyr for tolkebistand, der ydes i forbindelse med behandling af børn.  
 
Institut  for  Menneskerettigheder  anfører,  at  der  i  medfør  af  lovforslaget  bør  fastsættes 
regler om, at der ikke skal opkræves gebyr for tolkebistand til kvinder, der er 
Side 6
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0007.png
 
udsat  for  ekstrem  social  kontrol,  idet  det  kan  være  uhensigtsmæssigt,  at  ægtefællen  får 
kendskab  til  en  regning  med  udgifter  til  tolkebistand,  som  er  ydet  ved  behandling  hos 
læge, da det vil kunne forværre kvindens situation og forhold til ægtefællen. Det anføres 
desuden af Refugees Welcome, at der generelt bør tages et særligt hensyn til indvandrer‐
kvinder. 
 
Institut for Menneskerettigheder, Dansk Apotekerforening og FOA anfører, at der i medfør 
af lovforslaget bør fastsættes regler om, at økonomisk dårligt stillede ikke skal opkræves 
gebyr for tolkebistand. 
 
Rådet for Socialt Udsatte bemærker – som også nævnt ovenfor under pkt. 2.3.  – at der 
bør fastsættes regler om, at socialt udsatte ikke er omfattet af kravet om betaling af gebyr 
for  tolkebistand,  idet  socialt  udsatte  ofte  vil  have  meget  vanskeligt  ved  at  tilegne  sig 
fremmedsprog. 
 
Institut  for  Menneskerettigheder,  Region  Syddanmark,  Dansk  Selskab  for  Medicinsk  Ud‐
dannelse  og Ansatte  ved  Indvandrermedicinsk  Klinik, Amager  og Hvidovre  Hospital  anfø‐
rer, at der i medfør af lovforslaget bør fastsættes regler om, at patienter, der indgår i læn‐
gerevarende behandlingsforløb eller har mange kontakter til sundhedsvæsenet som følge 
af sygdom, kun skal betale ét gebyr for tolkebistand pr. behandlingsforløb. 
 
Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  lovforslaget,  foreslås  det,  at  der  hos  patienter, 
som har haft bopæl her i landet i mere end 3 år, skal opkræves gebyr for nødvendig tolke‐
bistand.   
 
Det  foreslås  samtidig  at  bemyndige  sundhedsministeren  til  at  fastsætte  nærmere  regler 
om, at udgangspunktet om betaling af gebyr fraviges i forhold til personer, der på grund af 
f.eks. alder og/eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig 
henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. 
 
Da der i 2011 var krav om betaling af gebyr for nødvendig tolkebistand ydet til patienter, 
der har boet her i landet i mere end 7 år, jf. bekendtgørelse nr. 446 af 15. maj 2011, var 
følgende persongrupper undtaget fra betaling af gebyr: 
patienter, der som følge af sygdom eller handicap, midlertidigt eller varigt har mi‐
stet eller mister evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegne‐
de danskkundskaber, 
forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand, 
børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre, eller 
personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i for‐
hold til det tyske sprog. 
 
I  medfør  af  bekendtgørelsen  blev  der  endvidere  ikke  opkrævet  gebyr  i  forbindelse  med 
tolkning af det grønlandske og færøske sprog. 
 
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil det ved fastsættelsen af reglerne 
blive sikret, at Danmark overholder sine forpligtelser i henhold til såvel børne‐ som handi‐
capkonventionen. Det betyder bl.a., at der – ligesom sidst, da ordningen fandtes –  vil blive 
fastsat regler, der undtager børn og forældre, der i forbindelse med behandling af et barn 
har behov for tolkebistand, fra at skulle betale gebyr for tolkebistand.  
 
Der vil blive udarbejdet en gebyrmodel, som indeholder forskellige gebyrsatser.  
 
Side 7
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0008.png
 
Da en patient i gennemsnit ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen har 5 ambulante kontak‐
ter  pr.  indlæggelse,  vil  gebyret  for  tolkebistand,  der  ydes  i  forbindelse  med  ambulante 
behandlinger  i  både  sygehus‐  og  praksisregi,  udgøre  1/5  af  gebyret  for  tolkebistand,  der 
ydes i forbindelse med behandling af patienter, der er indlagt på sygehus. Der vil desuden 
blive fastsat forskellige gebyrer for henholdsvis videotolkning og fremmødetolkning. 
 
2.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 
 
KL, Danske Regioner, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Læge‐
foreningen, PLO,  Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejeetisk Råd, Jordemoderforeningen, Danske 
Fysioterapeuter,  Dansk  Flygtningehjælp,  Københavns  Universitet,  Det  Sundhedsfaglige 
Fakultet  (KU),  Health,  Aarhus  Universitet,  Retspolitisk  Forening,  Refugees  Welcome  og 
Morten Sodemann, professor ved Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet og 
overlæge  ved  Indvandrermedicinsk  Klinik  på  Odense  Universitetshospital  peger  på,  at 
lovforslaget  vil  påføre  regionerne  betydelige  negative  administrative  omkostninger.  Der 
henvises i denne forbindelse til erfaringer med den gebyrordning på tolkebistand i sund‐
hedsvæsenet,  der  var  gældende  i  2011.  Der  peges  desuden  på,  at  læge  og  øvrigt  sund‐
hedspersonale vil blive påført yderligere administration som følge af gebyrordningen. 
 
Den foreslåede ophævelse af regionernes forpligtelse til at yde vederlagsfri tolkebistand til 
personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privat‐
praktiserende  læge  og  privatpraktiserende  speciallæge  samt  behandling  på  sygehus,  for‐
ventes at indebære et samlet provenu for det offentlige på ca. 1,2 mio. kr. i 2018 og ca. 2,4 
mio. kr. årligt i 2019 og frem. 
 
Det forventes derudover, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative kon‐
sekvenser  for  det  offentlige,  idet  regionsrådene  fremover  vil  skulle  opkræve  gebyr  hen‐
holdsvis  fuld  betaling  for  tolkebistand  hos  patienterne  i  overensstemmelse  med  de  be‐
stemmelser, der fastsættes i en ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven. 
 
Lovforslaget forventes ikke at medføre negative økonomiske konsekvenser for kommuner‐
ne og staten eller for erhvervslivet. 
 
Det  forventes  desuden,  at  lovforslaget  kun  i  begrænset  omfang  vil  have  administrative 
konsekvenser  for  erhvervslivet,  idet  praktiserende  læger  og  praktiserende  speciallæger 
fremover vil skulle videreformidle regninger for tolkebistand til regionerne med henblik på, 
at regionerne opkræver betaling for tolkebistanden hos patienterne. Det bemærkes i den 
forbindelse, at lægerne allerede i dag indsender regninger til  den region, hvor patienten, 
som har fået tolkebistand, bor, med henblik på at regionen afregner med tolken. 
 
2.7. Øvrige 
Danske Fysioterapeuter foreslår, at behandling hos praktiserende fysioterapeut inkluderes 
i sundhedslovens § 50. 
 
3F spørger til, om den foreslåede lovændring vil omfatte alle borgere, der bosætter sig i 
Danmark, eller om der vil gælde nogle særlige regler for EU‐borgere. 
  
Dansk Selskab for Almen Medicin og Translatørforeningen ser positivt på, at det med Afta‐
le om finansloven for 2018 er aftalt, at der skal etableres en certificeringsordning for tolke 
i sundhedsvæsnet. 
 
Dansk Selskab for Palliativ Medicin bemærker, at god kommunikation mellem patient og 
Side 8
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
1873135_0009.png
 
sundhedspersonale spiller en særlige forhold til at sikre den bedst mulige palliative indsats 
for patienter og deres pårørende. 
 
Dansk  Institut  for  Menneskerettigheder  bemærker,  at  lovforslagets  bemærkninger  bør 
beskrive  forholdet  til  en  række  konventioner,  herunder  den  Europæiske  Menneskerets 
Konvention, FN’s Børnekonvention og FN’s Handicap Konvention. 
 
Datatilsynet bemærker, at det forudsættes, persondatalovens og regler udstedt i medfør 
heraf,  herunder  sikkerhedsbekendtgørelsen,  vil  blive  iagttaget  i  forbindelse  med  de  be‐
handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af de lovforslagets bestemmelser. 
Det bemærkes desuden, at det følger af persondatalovens § 57, at der skal indhentes en 
udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser mv., der har betydning for 
beskyttelsen af privatlivet i forbindelse af behandling af oplysninger. 
 
Tolkebureauernes Brancheforening ser positivt på, at det i Aftale om finansloven for 2018 
er aftalt at afsætte midler til øget brug af videotolkning. Foreningen anfører dog, at erfa‐
ringer  fra  tidligere  videotolkeprojekter  viser,  at  investeringer  i  videotolkning  kun  har  en 
meget lille sandsynlighed for at give et positivt afkast. 
 
Dansk  Selskab  for  Medicinsk  Uddannelse  anfører,  at  der  efter  selskabets  opfattelse  bør 
fastlægges  en  evaluering  af  den  foreslåede  lovændrings  effekt  i  forhold  til  økonomiske 
gevinst  og  konsekvenser  af  eventuel  manglende  tolkning  for  udsatte  fremmedsprogede 
patientgrupper. 
 
Formålet med lovforslaget er at indføre krav om, at personer, der har været bosat i Dan‐
mark i mere end 3 år, skal betale et gebyr for tolkebistand, som er nødvendig for de på‐
gældendes behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt 
på sygehuse. Derudover foreslås det, at der indføres krav om fuld egenbetaling for tolkebi‐
stand  ydet  til  personer,  der  ikke  ønsker  at  benytte  den  tolk,  som  sundhedsvæsenet  har 
tilbudt. Lovforslaget ændrer ikke i reglerne for, hvilke typer af sundhedspersoner eller be‐
handlingssteder,  der  er  opfattet  af  sundhedslovens  §  50.  Det  bemærkes,  at  tolkebistand, 
der ydes i forbindelse med behandling af en fysioterapeut på et sygehus, vil være omfattet 
af lovforslaget. 
 
Den  foreslåede  lovændring  vil  omfatte  alle  udlændinge,  der  har  haft  bopæl  i  Danmark  i 
mere end 3 år, herunder EU‐borgere. 
 
Med  Aftale  om  finansloven  for  2018  er  det  aftalt  oprette  en  certificeringsordning  for 
fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsnet for at sikre en højere og mere ensartet 
kvalitet i tolkningen. Certificeringsordningen vil blive udformet således, at et offentligt eller 
privat  organ  tildeles  kompetence  til  at  certificere  tolke  i  sundhedsvæsenet.  Ved  den  kon‐
krete udformning kan relevante parter inddrages. Udgifterne til etablering og drift af certi‐
ficeringsordningen gebyrfinansieres af indtægterne fra certificeringen. 
 
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der bl.a. blive fastsat regler om, at 
udgangspunktet om betaling af gebyr fraviges i forhold til personer, der på grund af f.eks. 
alder samt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnesygdom ikke er i stand til at tilegne sig 
henholdsvis  oppebære  og  anvende  tilegnede  danskkundskaber.  Døende  patienter  med 
behov for palliativ indsats vil forventeligt blive omfattet af disse regler. 
 
Blandt  andet  på  baggrund  af  bemærkningen  fra  Dansk  Institut  for  Menneskerettigheder 
om,  at  lovforslaget  bør  forholde  sig  til  en  række  konventioner,  herunder  den  Europæiske 
Menneskerets  Konvention,  FN’s  Børnekonvention  og  FN’s  Handicap  Konventi‐
Side 9
L 213 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsbrev, fra sundhedsministeren
 
on, har Sundheds‐ og Ældreministeriet tilføjet et afsnit i den endelige udgave af lovslaget, 
hvori forholdet til de nævnte konventioner er beskrevet. 
 
Initiativet  om  oprettelsen  af  et  fællesregionalt  akut  videotolkecenter  og  forslaget  om 
egenbetaling for tolkebistand er to enkeltstående forslag, som er uafhængige af hinanden, 
men som begge er aftalt som led i Aftale om finansloven for 2018. Lovforslaget om egen‐
betaling for tolkebistand skal således ikke ses som en kilde til finansiering af et fællesregi‐
onalt center for akut videotolkning. Dvs. at gennemførslen af lovforslaget om egenbetaling 
for tolkebistand ikke er en forudsætning for oprettelsen af et fællesregionalt akut videotol‐
kecenter.   
 
Initiativet  med  et  fællesregionalt  videotolkecenter  skal  ses  som  et  redskab  til  at  mindske 
den  spildtid, der  er  for patienter  og  sundhedsprofessionelle  i  forbindelse  med  fremmøde‐
tolkning, og der skal herigennem sikres en mere tilgængelig og effektiv anvendelse af tol‐
kebistand samt en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse på hospitalerne og hos de prakti‐
serende læger. Tolkecenteret skal endvidere ses som et led i det overordnede arbejde med 
at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen i sundhedsvæsnet, idet man gen‐
nem anvendelse af færre men mere kvalificerede tolke, jf. certificeringsordningen, sikrer, at 
tolkene  har  mere  erfaring  inden  for  det  pågældende  område.  Der  er  på  finansloven  for 
2018  afsat  5  mio.  i  2018  og  10  mio.  kr.  årligt  i  2019‐2021,  jf.  Finansloven  for  2018  § 
16.11.79.35.  
 
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt indførelsen af et fællesregionalt akut tolkecenter og 
fokus på øget brug af videotolkning er økonomisk rentabelt, er det mellem parterne aftalt, 
at der tages udgangspunkt i de positive erfaringer fra Region Syddanmark, hvor man har 
haft succes med anvendelsen af videotolkning på regionens sygehuse. Det er væsentligt at 
bemærke,  at  beslutningen  om  at  øge  brugen  af  videotolkning  er  truffet  på  baggrund  af 
stigende  udgifter  til  tolkning  i  sundhedsvæsnet.  Udbredelsen  af  videotolkning  skal  derfor 
ses som et middel til at bremse udgiftsvæksten snarere end en nettobesparelse på tolke‐
området, hvorfor parterne har valgt at afsætte en pulje på 5,0 mio. kr. i 2018 til dette for‐
mål, jf. Finansloven for 2018 § 16.11.79.35. 
 
Afslutningsvist bemærkes det, at det ikke indgår som et element i lovforslaget, at der skal 
foretages en evaluering af den foreslåede ordning. Sundheds‐ og Ældreministeriet vil dog 
under alle omstændigheder følge området.   
 
3. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget 
 
Som  det  er  fremgået  ovenfor,  indeholder  det  endelige  lovforslag  enkelte  ændringer  og 
præciseringer i forhold til det lovudkast, som har været i høring.  
 
Der er endvidere foretaget enkelte ændringer af primært sproglig og lovteknisk karakter. 
 
 
Side 10