Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 1708543
Dok. nr.: 596316
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 (L 212
–
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og
lov om kliniske forsøg med lægemidler (Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser
for kliniske forsøg med lægemidler)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra EL (Stine Brix).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Lægeforeningen,
jf. L 212
–
bilag 2.”
Svar:
Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018, hvor der er af-
sat midler til at indføre frit valg på genoptræning til borgere, der udskrives fra syge-
hus med en genoptræningsplan. Ordningen er således afgrænset til den genoptræ-
ning, der sker ude i kommunerne, når en patient er udskrevet med en genoptræ-
ningsplan efter sundhedslovens § 140.
Lægeforeningens henvendelse tager afsæt i, at den foreslåede ordning bør udvides til
genoptræning efter serviceloven. Således at patienter, der henvises til genoptræning
fra almen praksis eller speciallægepraksis, omfattes af retten til frit valg. Det fremgår
endvidere, at korrespondancen mellem læge og kommunen ligesom udskrivningstids-
punktet vil kunne udgøre starttidspunktet for en frist for genoptræning.
Genoptræning efter servicelovens § 86 hører under ældreministerens ressort.
Det følger af servicelovens § 86, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde genop-
træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke
behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Det følger af § 86, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder
til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer har behov herfor.
Det skal præciseres, at selvom kommunalbestyrelserne har ansvar for genoptræning
efter såvel servicelovens § 86 som genoptræning i kommunerne efter sundhedslo-
vens § 140, er der tale om to meget forskellige ordninger.
Efter serviceloven er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om genoptræ-
ning efter en konkret, individuel vurdering af borgerens træningsbehov.
Kommunalbestyrelsen har, når den træffer afgørelse, pligt til, ud fra en helhedsvur-
dering, at inddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunal-
bestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en