Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1708759
Dok. nr.: 608849
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 (L 211– Forslag til lov om ændring af lov om social service (plejehjemsover-
sigten)) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes oplyse de konkrete, aktuelle ventetider på plejehjem samt oplyse,
hvor mange ansøgere til plejebolig, der venter længere end 2 mdr.? Besvarelsen be-
des opgjort for de enkelte kommuner og på landsplan samt med angivelse af, om der
er tale om kommunale eller private tilbud om plejebolig”
Svar:
Anvisning af en borger til en plejebolig og plejehjemsplads sker efter en forudgående
visitation. Visitationen skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
borgerens boligmæssige, sociale, økonomiske, psykiske og fysiske situation.
En ledig plejebolig eller plejehjemsplads tildeles som udgangspunkt til den borger
med størst behov. Det er således muligt for en borger med et stort behov for hjælp at
få tilbudt en ledig plejehjemsplads hurtigere end en borger, der har været visiteret i
længere tid.
Borgere, der er visiteret til en plejebolig/plejehjemsplads, kan vælge at stå på en ge-
nerel venteliste eller benytte det frie valg til frit at vælge et specifikt plejecenter/ple-
jehjem.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en plejebolig og en plejehjemsplads senest to må-
neder efter, at behovet er konstateret. Plejeboliggarantien gælder dog ikke, hvis den
ældre ønsker at benytte det frie valg og ønsker at bo på et specifikt plejecenter eller
plejehjem.
Hvis borgeren ønsker en plejebolig/plejehjemsplads i en anden kommune, skal borge-
ren være visiteret til en bolig både i bopælskommunen og tilflytningskommune. Bor-
gere visiteret til en plejebolig/plejehjemsplads kan også ønske at bo i en friplejebolig.
Friplejeboligleverandøren har mulighed for at afvise anmodningen.
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke oplysninger om antal ansøgere til plejebolig,
der venter længere end 2 måneder. Det er oplysninger, som vil kræve omfattende,
nye registreringer.
Danmarks Statistik udarbejder årligt, på baggrund af kommunale indberetninger, en
opgørelse over den gennemsnitlige ventetid til plejeboliger og plejehjemspladser i
kommunen for borgere, der har stået på den generelle venteliste. Borgere på den ge-
nerelle venteliste er omfattet af plejeboliggarantien. Ventetiden for personer, der øn-
sker at bo på et specifikt plejecenter/plejehjem, opgøres ikke.