Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 211 Bilag 1
Offentligt
1872815_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK/DEPLGR
Koordineret med:
Sagsnr.: 1708759
Dok. nr.: 537156
Dato: 09-03-2018
NOTAT
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social
service (Plejehjemsoversigten)
1. Høringen
Udkast til lovforslag om en plejehjemsportal har i perioden 10. januar til 7. februar 2018
været sendt i høring hos følgende:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center
for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sy-
geplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i
Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet, De sammenvirkende Menighedsplejere, Domstolsstyrelsen, Det Centrale Handicap-
råd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-
, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, LO's Faglige Seniorer,
Lægeforeningen, National Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen
for svage ældre, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsfor-
eningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Æl-
dre Sagen.
Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på Høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:
Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKo-
ordinatorer i Danmark, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Selveje Danmark, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og fore-
byggende hjemmebesøg) og Ældre Sagen.
Datatilsynet, Forhandlingsfællesskabet
og
Institut for Menneskerettigheder
har
ikke bemærkninger til forslaget.
Forbrugerrådet Tænk
meddeler, at forslaget ligger
uden for deres interesseområde og undlader derfor at forhold sig til høringen og kan
således hverken tages til indtægt for at støtte forslaget eller det modsatte.
2. Høringssvag og kommentarer
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer hertil er
kursiverede.
Gennemgangen er samlet under følgende overskrifter:
2.1 Høringsparternes overordnede bemærkninger
2.2 Definition af hvilken type af plejeboliger, der skal være på portalen
 L 211 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872815_0002.png
2.3 Indhold på portalen
2.4 Øvrige bemærkninger
2.1 Høringsparternes overordnede bemærkninger
Danske Ældreråd, FOA og Ældre Sagen
bifalder, at der etableres en plejehjemsportal, da
det kan bidrage til, at ældre og deres pårørende kan træffe et godt og informeret valg og
finde relevante oplysninger om plejehjem i Danmark.
Dansk Erhverv, DI Service og Selveje Danmark
bakker op om forslaget om en let
tilgængelig plejehjemsportal, da det vil styrke borgernes frie valg og konkurrencen mellem
leverandørerne.
Dansk Erhverv
er desuden enig i, at Tilbudsportalen hverken er målrettet
eller designet som en platform for information til ældre og deres pårørende.
SUFO
(Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg) er positive over for forslaget, da det vil lette SUFO medlemmernes
rådgivning og vejledning af borgere og pårørende, når de i forbindelse med de
forebyggende hjemmebesøg spørger til oplysninger om plejehjem mm.
Demenskoordinatorerne i Danmark
mener, at der ikke er behov for en portal, da de
finder, at den individuelle vejledning af kommende plejehjemsbeboere og deres
pårørende er langt mere betydningsfuld og virksom end en portal.
Kommentar:
Det skal bemærkes, at det jf. lovforslaget foreslås, at portalen kommer til at hedde
Plejehjemsoversigten og bliver tilgængelig via www.plejehjemsoversigten.dk.
Formålet med plejehjemsoversigten er at give information om og overblik over alle
plejehjem, plejeboligbebyggelser fortrinsvis til ældre og friplejeboligbebyggelser fortrinsvis
til ældre, så ældre borgere og deres pårørende kan træffe et godt og informeret valg, når
den ældre skal på plejehjem. Plejehjemsoversigten vil i højere grad være målrettet ældre
og deres pårørende end Tilbudsportalen.
Det skal endvidere bemærkes, at plejehjemsoversigten skal være et supplement til den
individuelle vejledning af kommende plejehjemsbeboere og deres pårørende.
De generelle bemærkninger fører ikke til justeringer i lovforslaget.
2.2 Definition af hvilken type af plejeboliger, der skal være på portalen
Ifølge
Ankestyrelsen
kan en borger, som bor på et plejehjem, som er omfattet af
plejehjemsportalen, bevilges hjælp til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.
Ankestyrelsen
mener, at eksempelvis borgere med en demensdiagnose vil få en stor del af
deres hjælpebehov dækket efter servicelovens § 85, da de med hjælp fra personalet vil
kunne oplæres i at klare opgaverne selv. Efter
Ankestyrelsens
opfattelse vil denne gruppe
borgere ikke længere opfylde betingelserne for ophold på plejehjem omfattet af
plejehjemsportalen, da borgerens primære støtte så skal udmåles som socialpædagogisk
støtte efter servicelovens § 85.
Kommentar:
Side 2
 L 211 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872815_0003.png
Henvisningen i den foreslåede § 14 a, stk. 2 om, at tilbuddet ikke i væsentlig omfang
omfatter støtte efter servicelovens § 85 anvendes til at afgrænse ældreområdet, således at
det er plejehjem, plejeboligbebyggelser primært rettet mod ældre og friplejeboliger
primært rettet mod ældre, som bliver omfattet af plejehjemsoversigten. Henvisningen til,
om beboerne i væsentlig omfang modtager støtte efter § 85, skal ses i sammenhæng med
§ 4, stk. 1, nr.3 litra c i lov om socialtilsyn, som afgrænser, hvilke tilbud socialtilsynet
godkender og fører driftsorienteret tilsyn med.
Det fremgår af punkt 15 i vejledning om socialtilsyn nr. 9300 af 30. april 2015, at:
”Tilbuddet til beboerne skal generelt omfatte en væsentlig andel af støtte efter
servicelovens § 85 i forhold til hjælpen efter de andre nævnte bestemmelser, da det som
udgangspunkt er den type hjælp, der gør, at tilbuddet kan sidestilles med botilbud efter
servicelovens §§ 107 og 108. Omfanget af hjælp efter § 85 kan desuden være med til at
afgrænse de typer af tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, fra de tilbud - typisk på
ældreområdet, som ikke er omfattet af socialtilsynet, men som til gengæld er omfattet af
kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 151.”
I forhold til det af Ankestyrelsen anførte om, at hvis en borger selv kan udføre de opgaver,
der er forbundet med personlig og praktisk hjælp med støtte fra personalet, så skal
hjælpen hertil udmåles efter servicelovens § 85, og ikke servicelovens § 83, bemærkes det,
at det fremgår af forarbejderne til serviceloven (LSF 229/1996) til lovforslagets § 69 (den
nuværende § 83), at hjælpen fortsat gives som hjælp til selvhjælp. Det fremgår endvidere,
at modtagere i videst muligt omfang skal deltage i udførelsen af de opgaver, der gives
hjælp til. En borger vil således kunne modtage hjælp efter servicelovens § 83, også i de
tilfælde, hvor borgeren selv kan udføre de opgaver, der er forbundet med personlig og
praktisk hjælp med støtte fra personale.
Det vurderes derfor, at henvisningen i den foreslåede § 14 a om, at tilbud, hvor hjælpen og
støtten til borgerne i tilbuddet ikke i væsentligt omfang omfatter støtte efter servicelovens
§ 85, kan anvendes til at afgrænse ældreområdet, således at plejehjem,
plejeboligbebyggelser primært rettet mod ældre og friplejeboliger primært rettet mod
ældre, som bliver omfattet af plejehjemsoversigten. Bemærkningerne medfører, at det
tydeliggøres i lovforslaget, at der henvises til den hjælp og støtte, der gives i tilbuddet
generelt og ikke i forhold til den enkelte beboer.
2.3 Indhold på portalen
Danske Ældreråd
mener, at informationernes kvalitet, omfang og aktualitet er vigtige for,
hvor meget gavn ældre og deres pårørende kan få af portalen, den bør derfor løbende
opdateres.
Danske Ældreråd
nævner også, at indberetningen af oplysninger kan være et
omfattende arbejde og bifalder, at de konkrete oplysninger på portalen fastlægges bl.a. på
baggrund af en brugerundersøgelse.
FOA
nævner også, at det bør overvejes nøje, hvilke
oplysninger der skal med på portalen.
Danske Ældreråd
foreslår bl.a., at portalen kommer til at indeholde oplysninger om
demensfagligt personale, personalesammensætning, huslæge, normering, servicepakke,
nødkald/kaldesystem, pris, regler ved fraflytning og aktiviteter.
FOA
finder, at der bl.a. bør
være en opgørelse af normering, boligpriser, genoptræningstilbud og tilsynsrapporter
mm.
Ældre Sagen
finder det positivt, at de konkrete informationer på plejehjemsportalen bliver
fastlagt på baggrund af en brugerundersøgelse. En plejehjemsportal kan informere om de
forskellige muligheder, værdigrundlag, profiler og tilbud, der er på de
Side 3
 L 211 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872815_0004.png
forskellige plejehjem. Ældre Sagen finder, at der bør gøres en indsats for, at registrering af
oplysninger m.v. på plejehjemsportalen bliver så smidig, tilgængelig og brugervenlig, som
muligt.
KL
gør opmærksom på, at der er stort politiks fokus på afbureaukratisering i kommunerne,
og at man derfor tænker portalens registreringer sammen med de mange øvrige
registreringer på ældreområdet.
KL
vurderer umiddelbart, at plejehjemsportalen vil
komme til at indeholde flere oplysninger end kommunerne har været vant til med
Tilbudsportalen.
KL
opfordrer til, at løsningen gøres så simpel som mulig, fx ved at
anvende afkrydsningsmuligheder, så det administrative arbejde minimeres. KL foreslår
desuden, at det bliver muligt at tilføje bemærkninger til informationerne, således at
plejehjemmene kan uddybe deres svar.
Dansk Erhverv
opfordrer til, at en ny plejehjemsportalen udover eksempelvis oplysninger
om værdigrundlag, indretning, madordning, aktiviteter mv. også rummer en vejledning til
borgere og pårørende om rettigheder og muligheder, herunder frit valg af friplejebolig
samt nøgletal for normering, faglige sammensætning, tilsynsrapporter og sammenlignelige
og nationale kvalitetsindikatorer.
DI Service
ønsker også sammenlignelig information om
forhold knyttet til selve leveringen af plejen og omsorgen samt de ældres hverdag, og
foreslår, at der er brugertilfredshedsmålinger på plejehjemsniveau og oplysninger om bl.a.
sygefravær og tilsyn.
Selveje Danmark
mener, at der direkte på portalen skal oplyses om borgernes frie valg, og
der skal være en reel beskrivelse af det enkelte plejehjem med tekst og billeder. Det bør
bl.a. være information om køkken, værdiggrundlag, personalesammensætning, aktiviteter,
økonomien, tilkøb, fraværsstatistikker samt links til alle relevante tilsynsrapporter og
tilfredshedsundersøgelser.
Kommentar:
De konkrete oplysninger på plejehjemsportalen vil bl.a. blive fastlagt på baggrund af en
brugerundersøgelse, der belyser, hvilke konkrete informationer ældre og deres pårørende
efterspørger i forbindelse med valg af plejehjem mv. Høringssvarene vil også blive lagt til
grund for fastlæggelse af oplysningerne, herunder en hensynstagen til det tidsforbrug, som
kommuner og private leverandører forventes at skulle bruge på registrering. Selve
indholdet i plejehjemsoversigten vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, der sendes i høring.
Det er hensigten, at plejehjemsoversigten ud over information om de enkelte plejehjem
mv. også vil komme til at indeholde mere generel information omhandlende det at flytte
på plejehjem som eksempelvis reglerne for visitation, det frie plejehjemsvalg, fastsættelse
af husleje mv. Den generelle information vil kunne understøtte borgernes frie valg og vil
ligeledes kunne bruges af visitatorer mv. i kontakten med borgerne ved visitation til
plejehjem.
Der arbejdes på en løsning, hvor indtastningen bliver så simpel som muligt, og hvor der
både vil være afkrydsningsmuligheder og uddybende beskrivelser af forholdene på det
enkelte plejehjem.
Bemærkningerne har således ikke medført ændringer i lovforslaget.
2.4 Andet
Dansk Erhverv og Selveje Danmark
mener, at ikke-offentlige plejecentre, herunder
friboligleverandører, skal have selvstændig adgang til at indberette til portalen.
Side 4
 L 211 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872815_0005.png
Ældre Sagen
finder, at det er positivt, at det er hensigten, at portalen vil kunne give en
tilgængelig oversigt over alle plejehjem, plejeboligbebyggelser og friplejeboligbebyggelser
i Danmark, da der i dag er usikkerhed over, hvor mange plejehjem mv. der faktisk er.
Kommentar:
Det vurderes, at for at sikre et entydigt ansvar er mest hensigtsmæssigt, at kommunerne
får pligt til at sikre, at tilbud, der er en del af den kommunale boligforsyning, indberettes
til plejehjemsoversigten, og at private tilbud, der ikke er en del af den kommunale
boligforsyning, får pligt til at sikre, at tilbuddet er indberettet.
Det vil være muligt at registrere, om tilbuddet er kommunalt, en friplejebolig eller
selvejende institution.
Det præciseres i bemærkningerne, hvem der har ansvaret for at sikre, at oplysningerne
om tilbuddet er registreret, og at det er muligt både for kommunen og det enkelte tilbud
(både kommunale, private og selvejende) at indberette til plejehjemsoversigten. For
tilbud, der er del af den kommunale boligforsyning, afgør kommunen, om det enkelte
tilbud eller kommunen indberetter til plejehjemsoversigten. Det noteres, at kommunerne
skal være særligt opmærksomme på at inddrage selvejende institutioner og private
leverandører.
Side 5