Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 210 Bilag 1
Offentligt
1872799_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR/DEPCHS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1702233
Dok. nr.: 542759
Dato: 14-03-2018
NOTAT
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet)
1. Høringen
Udkast til lovforslag om styrket tilsyn på ældreområdet har i perioden 12. januar 2018 til
9. februar 2018 været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center
for Sund Aldring - KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, DemensKoordinatorer i DanmarK, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, De sammenvirkende Menighedsplejere,
Domstolsstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA,
Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FDS), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Kost & Ernæringsforbundet, LO's Faglige Seniorer, Lægeforeningen, National Videnscenter
for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Selveje Danmark,
Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i
sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.
Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på
www.borger.dk
under
Høringsportalen. De indkomne høringssvar er tilgængelige på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i
DanmarK, DI Service, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kost & Ernæringsforbundet, National Videncenter for
Demens, Selveje Danmark, SOFU(Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og
forebyggende hjemmebesøg), og Ældre Sagen.
2.
Høringssvar og kommentarer
De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende
overskrifter:
1.
Generelle og overordnede bemærkninger
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Rammer og omfang for det nye tilsyn
Afgrænsning i forhold til socialtilsynet
Tilsynets sociale og plejefaglige kompetencer
Udvikling af risikoparametre og målepunkter
Sanktionsmuligheder for tilsynet
Evaluering og løbende opfølgning
Øvrige bemærkninger
2.1. Generelle og overordnede bemærkninger
Høringssvarene viser generelt set en meget positiv opbakning til lovforslaget og til, at
Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode på 4 år fører et tilsyn med den
personlige hjælp, omsorg og pleje på plejehjem, midlertidige boliger, og i hjemmeplejen.
Blandt andet,
Dansk Erhverv, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,
Demenskoordinatorerne i Danmark, DI Service, FOA, Kost & Ernæringsforbundet, SOFU,
Selveje Danmark
og
Ældre Sagen
hilser forslaget velkomment og finder det positivt med
et mere uafhængigt tilsyn med ældreplejen, og at tilsynet har fokus på læring.
KL
ser positivt på hensigten om at ville styrke og videreudvikle kvaliteten i den kommunale
ældrepleje.
KL
stiller sig imidlertid mere tvivlende over for, hvorvidt et eksternt socialtilsyn
på ældreområdet er rette løsning.
KL
finder det særligt uhensigtsmæssigt, at der med
lovforslaget efter
KL´s
opfattelse vil blive bundet endnu flere ressourcer til administrative
opgaver i kommunerne, som i stedet kunne være gået til den borgernære velfærd i
ældreplejen.
KL
har svært ved at se, hvordan udviklingen af en række målepunkter for den
social- og plejefaglige indsats ikke vil komme til at påvirke den eksisterende
dokumentationspraksis på området.
Dansk Erhverv
er helt enig i formålet bag forslaget at styrke det social- og plejefaglige
tilsyn på ældreområdet og på samme tid gøre tilsynet mere uafhængigt.
Dansk Erhverv
hilser det endvidere velkommen, at tilsynet placeres i staten hos Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Danske Seniorer
og
Kost- og Ernæringsforbundet
kan fuldt ud tilslutte sig de intentioner,
der ligger i lovforslaget og finder det administrativt fornuftigt, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal stå for tilsynet, da de i forvejen har plejehjem registreret.
DemensKoordinatorerne i Danmark
kan tilslutte sig formålet med lovforslaget og finder
det er positivt, at der indføres et tilsyn med fokus på læring.
DI Service
bakker op om det
generelle sigte med lovforslaget som et skridt på vejen til et mere uafhængigt tilsyn.
FOA
støtter op omkring vigtigheden af, at der føres tilsyn på ældreområdet.
Selveje Danmark
er, i lyset af at kommunerne i vid udstrækning fører tilsyn med sig selv, positivt indstillet i
forhold til at gennemføre et forsøg, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed over en periode på
4 år gennemfører et særligt risikobaseret tilsyn.
SOFU
er positivt indstillet overfor
lovforslaget, hvor et uafhængigt tilsyn kan være med til at sikre kvaliteten af den pleje og
omsorg, der udføres hos de hjemmeboende ældre borgere.
SUFO
ser det som en ekstra
mulighed for at sikre tryghed i eget hjem.
Danske fysioterapeuter, Regionerne
og
Danske Regioner, Forhandlingsselskabet,
og
Institut for Menneskerettigheder
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Forbrugerrådet Tænk
har af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde
sig til lovforslaget.
Side 2
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
2.2. Rammer og omfang for det nye tilsyn
Risikobaseret og reaktivt tilsyn:
Danske Ældreråd
er bekymret over lovforslagets bemærkninger om, at det ikke er
forventningen, at man med et risikobaseret tilsyn får identificeret samtlige enheder, som
måtte have alvorlige problemer i forhold til, om den personlige hjælp, omsorg og pleje
m.v. har den fornødne kvalitet.
Danske Seniorer
bemærker endvidere, at mangel på
klager ikke nødvendigvis er udtryk for trivsel. Det bekymrer
Danske Ældreråd,
at der ikke i
lovforslaget præciseres et minimumsantal for tilsyn årligt.
Danske Ældreråd
ønsker, at
minimum 10 procent af de registreringspligtige enheder underlægges et risikobaseret
tilsyn.
Ældre Sagen
bemærker, at det er helt afgørende, at der er en tilgængelig og nem indgang
for borgerne til Styrelsen for Patientsikkerhed, så det er helt tydeligt, hvor man skal
henvende sig, hvis man har en bekymringshenvendelse.
Danske Ældreråd
anmoder endvidere om, at det præciseres, hvem der kan anmode om at
få udført et risikobaseret tilsyn, og at de 98 Ældre-/Seniorråd nævnes i forhold til hvem,
der kan anmelde og anmode om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Danske
Ældreråd
anmoder endvidere om, at der i vejledningsmaterialet til lovteksten gives
konkrete og fyldestgørende eksempler på, hvilke forhold der skal til for at skabe en
begrundet mistanke og derved udløse et tilsyn, samt hvad der skal ligge bag en løbende
vurdering, for at et tilsyn bliver påkrævet.
KL
bemærker, at der skal sikres den rette balance mellem Styrelsen for Patientsikkerheds
ansvar for at påse kvaliteten i plejetilbuddene og respekten for den enkelte kommunes ret
til politisk at fastsætte serviceniveauet for hjælpen og tilrettelægge rammerne for
indholdet af hjælpen.
FSD
bemærker, at der er udfordringer ved et fælles, nationalt, centralt organiseret tilsyn i
forhold til lokalkendskab.
Sammenhængen mellem det sundhedsfaglige tilsyn og tilsynet med den social- og
plejefaglige indsats:
Dansk Sygeplejeråd
forudsætter på baggrund af lovforslagets indledende bemærkninger,
at styrelsen samtidigt med dette tilsyn også skal føre et sundhedsfagligt tilsyn i ét og
samme tilsyn.
Dansk Sygeplejeråd
bemærker endvidere, at lovforslaget aktualiserer problematikken
omkring de juridiske sammenstød og overlap mellem serviceloven og sundhedsloven.
DSR
opfordrer derfor til en nærmere afklaring af, hvordan disse overlap efter ministeriernes
opfattelse skal håndteres af de ansatte i praksis. I forlængelse heraf bemærker
DSR,
at det
er væsentligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med det nye tilsyn tydeliggør
overfor institutionerne og deres ansatte, hvilket retsgrundlag man vurderer efter hvornår
og hvorfor.
FOA
bemærker, at de oplever, at medarbejderne ofte møder forskellige udmeldinger fra
de forskellige tilsynsmyndigheder, når der gås tilsyn, og
FOA
forventer, at det er den
samme tilsynsmyndighed, der fører tilsyn på ældreområdet, hvad angår den personlige
hjælp, omsorg og pleje, som også udfører det sundhedsfaglige tilsyn, og dermed giver et
tilsyn, der er mere ensartet i deres udmeldinger.
Kost- & Ernæringsforbundet
bemærker, at forslaget om at koble et risikobaseret tilsyn på
servicelovsområdet til det eksisterende lovpligtige tilsyn med behandling efter
Side 3
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0004.png
sundhedsloven på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen, vil være effektivt
set i et professionelt driftsperspektiv og indlysende set i borgers og pårørendes
perspektiv.
Danske Seniorer
bemærker, at for borgerne skal der gerne være tale om et
integreret tilsyn, der både omfatter ydelserne efter sundhedsloven og serviceloven.
Et Supplerende tilsyn:
Dansk Erhverv
mener ikke, at forslaget erstatter det grundlæggende problem på
tilsynsområdet, som består i, at kommunen har flere forskellige kasketter, fordi det
foreslåede risikobaserede tilsyn kun supplerer det eksisterende kommunale tilsyn.
Dansk
Erhverv
havde gerne set, at man politisk i satspuljeaftalen havde aftalt en omlægning af
hele tilsynet på ældreområdet, og særligt i hjemmeplejen, til et styrket og uafhængigt
tilsyn.
DI Service
bemærker, at det bør overvejes, hvorvidt det nye uafhængige tilsyn kan
erstatte dele af kommunalbestyrelsens nuværende forpligtelser.
Selveje Danmark
bemærker, at det er vigtigt, at man efter den 4-årige forsøgsperiode tager endelig stilling
til, hvor tilsynet med ældreområdet skal placeres, således at vi efter periodens udløb igen
vil have én tilsynsmyndighed.
SOFU
bemærker, at det bør være et opmærksomhedspunkt,
at et yderligere tilsyn ikke skaber en kontrol-kultur.
Registreringer og dokumentation m.v. i forbindelse med det nye tilsyn:
KL
og
FDS
påpeger, at lovforslaget om et styrket tilsyn på ældreområdet vil øge
bureaukrati og dokumentationskrav på ældreområdet.
KL
bemærker, at der bør være fokus på at mindske antallet af nye registreringer i det
eksisterende register, så den administrative opgave forbundet med forslaget også
mindskes.
Kommentarer:
Ad risikobaseret og reaktivt tilsyn:
Det i lovforslaget foreslåede tilsyn omfatter både et risikobaseret tilsyn ud fra en løbende
vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje
ikke har den fornødne kvalitet, samt et tilsyn på baggrund af begrundet mistanke.
Formålet er at sikre, at der samlet set kan føres det mest effektive tilsyn.
Tilsynet består derfor ikke alene af et risikobaseret tilsyn ud fra en løbende vurdering af,
hvor der kan være størst risiko. Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at der vil være
plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, og plejehjem m.v., og tilsvarende
boligenheder, herunder midlertidige pladser, og hjemmeplejeenheder, som identificeres
på baggrund af bekymringshenvendelser m.m. Disse vil blive håndteret som led i Styrelsen
for Patientsikkerheds reaktive tilsyn, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed skal reagere med
den nødvendige hurtighed og herunder rejse en tilsynssag, hvis det er relevant i det
konkrete tilfælde. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at disse ”risiko”steder først
vil kunne identificeres på baggrund af bekymringshenvendelser m.m. Dette supplerer
således pligten til at føre et planlagt risikobaseret tilsyn.
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at tilsynet vil blive gennemført af
Styrelsen for Patientsikkerheds regionalt placerede kontorer, i forhold til at give mulighed
for at reagere på lokale forhold, hvis enheden ikke sikrer den fornødne kvalitet, samt i
forbindelse med tilsynene at rådgive om den fornødne kvalitet for personlig hjælp, omsorg
og pleje på det pågældende område.
Side 4
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0005.png
Det bemærkes endvidere, at de beregningstekniske forudsætninger bag satspuljeaftalen
bygger på, at der føres tilsyn med 220 steder hvert år, svarende til cirka 10 procent af de
enheder, der forventes at blive registreret. Antallet af tilsyn for 2018 forventes at afspejle,
at lovforslaget og dermed forpligtelsen til at føre tilsyn først træder i kraft den 1. juli 2018.
For at sikre en nem adgang i forhold til bekymringshenvendelser, vil den eksisterende
vejledning til og mulighed for at indgive en bekymringshenvendelse på Styrelsen for
Patientsikkerheds hjemmeside blive udbygget. Lovforslaget afgrænser ikke, hvem der kan
indgive en bekymringshenvendelse. Det betyder, at bekymringshenvendelse vil kunne
indgives af alle, der har et kendskab til forhold, som kan give anledning til bekymring om
den social- og plejefaglige kvalitet på en registreret enhed. En bekymringshenvendelse vil
således fx kunne indgives af en plejehjemsbeboer, pårørende, en medarbejder eller
frivillige, som kommer på stedet.
Det bemærkes, at det altid vil være Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, om der er
grundlag for at foretage et tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed er således ikke forpligtet
af en anmodning om tilsyn.
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
føre et ensartet tilsyn nationalt. Det præciseres endvidere i bemærkningerne, at det ikke
er en del af det nye tilsyns opgave at føre tilsyn med, om hjælpen ydes i
overensstemmelse med de afgørelser, som kommunen har truffet i henhold til
kommunernes lokalt fastsatte serviceniveau. Det er endvidere præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget, at det vil kunne indebære, at der er forhold, som
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke vil påtale, men som kommunerne i deres tilsyn vil
skulle påtale, fx hvis hjælpen ikke gives i overensstemmelse med kommunens fastsatte
serviceniveau.
Ad sammenhæng mellem det sundhedsfaglige tilsyn og tilsynet med den social- og
plejefaglige indsats:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der bestræbes en koordinering af de
forskellige tilsynsindsatser over for de omfattede kommunale og private enheder. Det er
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det eksempelvis vil være i forbindelse med
registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg, herunder eventuelt ved
et samlet tilsynsbesøg med både den social- og plejefaglige indsats og den
sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis dette vurderes givende. Det er endvidere
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at tilsynet med den social- og plejefaglige indsats
alene vedrører den indsats, der gives efter servicelovens §§ 83-87. Når Styrelsen for
Patientsikkerhed fører tilsyn, vil styrelsen henvise til efter hvilken lovgivning, de fører
tilsyn, og hvis der foretages et samlet tilsynsbesøg på de to områder, vil det i givet fald
give anledning til to tilsynsrapporter.
Ad supplerende tilsyn:
Som det fremgår af satspuljeaftalen for 2018-2021 har aftalepartierne ønsket i en
forsøgsperiode at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social-
og plejefaglige indsats, som bygger oven på kommunernes eksisterende tilsyn, som
fastholdes. På baggrund af forsøget udarbejdes en erfaringsopsamling, som kan danne
baggrund for politiske drøftelser, når forsøgsperioden er afsluttet.
Ad Registreringer og dokumentation m.v. i forbindelse med det nye tilsyn:
Registrering af enheder
Det følger af lovforslaget, hvilke enheder, som skal registrere sig hos Styrelsen for
Patientsikkerhed. Tilsynet føres på de registreringspligtige kommunale og
Side 5
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
private enheder. Det er en forudsætning for at kunne etablere en risikobaseret
tilsynsordning af det omfang og den karakter, som er tilsigtet med den foreslåede ordning,
at Styrelsen for Patientsikkerhed via en registreringsordning sikres kendskab til samtlige
enheder, som er omfattet af tilsynet efter forslagets § 150, stk. 1.
Efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal behandlingssteder, hvor sundhedspersoner
udøver behandling, lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder (Styrelsen
for Patientsikkerhed). Det betyder, at de enheder, som omfattes af lovforslaget, dvs.
plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende
boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt hjemmeplejeenheder, allerede i dag er
forpligtet til at lade sig registrere, hvis en sundhedsperson udøver behandling i den
pågældende enhed. Som følge af, at de pågældende enheder i dag kun er forpligtet til at
lade sig registrere i forhold til den sundhedsfaglige behandling i henhold til
sundhedsloven, er det nødvendigt for det nye udvidede tilsyn, som Styrelsen for
Patientsikkerhed skal udføre, at der fastsættes regler for registrering af de enheder, der
også yder personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87.
De nærmere regler for registrering fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder
at registeringen skal ske elektronisk. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget
forventes det, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil udmønte regler om, at de enheder, der
allerede er registreret efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, blot skal tilføje oplysninger om,
at de leverer personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87. For såvel de
allerede registrerede enheder som for enheder, som skal registreres for første gang, vil
det blive tilstræbt, at der i langt de fleste tilfælde kun vil skulle foretages registrering én
gang for hver enhed. Der kan dog være behov for ajourføring af oplysninger, såfremt der
sker ændringer i en enhed af betydning for de registrerede oplysninger. Registreringen
skal ske elektronisk, og dermed begrænses det administrative arbejde ved registreringen.
Dokumentation og administration:
Det fremgår af lovforslaget, at det planlagte risikobaserede tilsyn skal gennemføres ud fra
en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg
og pleje ikke har den fornødne kvalitet. På den baggrund fastsætter Styrelsen for
Patientsikkerhed nærmere regler for vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp,
omsorg og pleje, som det nye tilsyn skal omfatte, herunder opstilling af kriterier og
indikatorer. Det fremgår af lovforslaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed i perioden frem
mod 1. juli 2018 vil udvikle en første version af risikoparametre og målepunkter på det
social- og plejefaglige område, som kan indikere, at der ikke leveres pleje og omsorg af
fornøden kvalitet, og som samtidig giver mulighed for både læring og kontrol. Der vil foregå
et løbende udviklingsarbejde og justering af risikoparametrene og målepunkter igennem
hele forsøgsperioden, i takt med at Styrelsen for Patientsikkerhed oparbejder viden fra
konkrete tilsyn. De opstillede kriterier og indikatorer skal fungere som redskaber for
Styrelsen for Patientsikkerhed i arbejdet med det nye tilsyn og forventes ikke at være
forbundet med nye krav til kommuner eller enheder om øget dokumentation.
Lovforslaget medfører alene, at der skal ske registrering af de enkelte enheder, som
tilsynet omfatter, samt at tilsynsrapporterne skal gøres tilgængelige på kommunernes
hjemmeside og umiddelbar tilgængelig på den pågældende enhed, hvor der er
gennemført et tilsyn efter de foreslåede bestemmelser.
Side 6
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0007.png
2.3. Afgrænsning i forhold til socialtilsynet
Ankestyrelsen
foreslår, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovforslaget, at
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke skal føre tilsyn med de tilbud, der er omfattet af
socialtilsynets kompetence.
Kommentarer:
Det er præciseret i den foreslåede § 150 c, stk. 2, i lovforslaget, at enheder, hvor hjælpen
og støtten til borgerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85, ikke er omfattet af
registreringspligten og dermed ikke af det foreslåede nye tilsyn. Af lov om socialtilsyn § 4,
stk. 1, nr. 3, litra c, fremgår det, at Socialtilsynets bl.a. har kompetence overfor tilbud til
beboerne, der i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service.
Derudover er afgørelseskompetencen i forhold til, om denne betingelse er opfyldt, blevet
præciseret i lovforslaget ved at indsætte et nyt § 3 i lovforslaget, hvorefter der foreslås en
ændring af § 4, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Ændring af lov om socialtilsyn betyder, at
socialtilsynet træffer afgørelsen i forhold til, om det konkrete tilbud er omfattet af
socialtilsynet eller tilsyn efter den foreslåede § 150 i serviceloven og servicelovens
nuværende § 151. Dette er tilsvarende præciseret i bemærkningerne til § 3 i nærværende
lovforslag.
2.4. Tilsynets sociale og plejefaglige kompetencer
KL, Ældre Sagen, Danske Seniorer
og
FSD
anfører på forskellig vis, at lovforslaget om
styrket tilsyn på ældreområdet forudsætter, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som i dag
har en stærk sundhedsfaglig profil, bør suppleres med en stærk faglighed på det social- og
plejefaglige område.
I forhold til delegation af tilsynsopgaven fremhæver bl.a.
Danske Ældreråd,
at kommunalt
ansatte ikke kan/bør anvendes til opgaven, da de ifølge
Danske Ældreråd
ikke betragtes
som uvildige, og at dette bør fremgå i vejledning til lovforslaget.
Danske Ældreråd
bemærker, at det ikke er præciseret, hvilke faglige kompetencer, den/de tilsynsførende
skal besidde ved uddelegering af tilsynene til private aktører.
Danske Ældreråd
ønsker, at
det er samme faggruppe/kompetencer, som fører tilsyn i de forskellige kommuner, samt
at tilsynspersonerne har et uddannelsesniveau på et højt sundhedsfagligt og plejefagligt
niveau.
Kommentarer:
Det følger af satspuljeaftalen for 2018-2021, som ligger til grund for lovforslaget, at
Styrelsen for Patientsikkerhed tilføres social- og plejefaglige kompetencer med henblik på
at kunne varetage det nye tilsyn. Tilførsel sker dels i form af nye medarbejdere med social-
og plejefaglige kompetencer og dels ved en særlig uddannelse til nogle af styrelsens
nuværende tilsynsførende. Den særlige uddannelse for de tilsynsførende skal indeholde
en indføring i servicelovens bestemmelser og praksis på området, herunder
Ankestyrelsens principafgørelser og social- og plejefaglig viden på ældreområdet, således
at de tilsynsførende får et lige så godt kendskab til de faglige områder, der dækkes af det
foreslået tilsyn, som de i dag har til de sundhedsfaglige forhold.
I forlængelse af bemærkningerne fra høringssvarene er det besluttet at undlade at
medtage en bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget, hvorefter Styrelsen for
Patientsikkerhed kunne bemyndige personer til at udføre tilsynet. Efter forsøgsordningens
Side 7
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0008.png
afslutning vil behovet for en bemyndigelsesbestemmelse indgå i de samlede overvejelser
om en eventuel permanentgørelse af det nye tilsyn.
2.5. Udvikling af risikoparametre og målepunkter
DI Service, Kost & Ernæringsforbundet
og
Ældre Sagen
finder det positivt, at man
opstiller indikatorer og målepunkter for tilsynet, og
DI Service
bemærker at de gode
erfaringer på sundhedsområdet kan afspejles på servicelovsområdet.
Ældre Sagen
bemærker endvidere, at man fra begyndelsen bør inddrage relevante fagpersoner,
organisationer m.v. med den nødvendige erfaring, viden og faglighed på området.
Kost &
Ernæringsforbundet
anbefaler en tværfaglig proces i udviklingen og afprøvningen af
indikatorer og målepunkter, der sikrer, at det risikobaserede tilsyn rammer både den, der
bestiller, og den der udfører opgaven, samt, at der i tilsynsøjemed sikres lige vilkår mellem
offentlig og privat udbyder.
Danske Ældreråd, KL og FSD
bemærker, at det ikke præciseres i lovforslaget, hvilket
kvalitetsniveau tilsynet skal omfatte.
Danske Ældreråd
anmoder om, at der i
vejledningsmaterialet til lovteksten gives konkrete henvisninger til de kriterier og
indikatorer for personlig hjælp, omsorg og pleje, som Styrelsen for Patientsikkerhed
opstiller.
KL
og
FSD
er bekymret for, om der tages for meget udgangspunkt i en sundhedsfaglig
forståelse i forhold til vurderingen på servicelovsområdet.
KL
og
FSD
er bekymret for, at
en vurdering af, om hjælpen har den fornødne kvalitet, synes at forudsætte en fælles
national standard.
Ældre Sagen
opfordrer til at inddrage borgernes og pårørendes oplevelser og erfaringer i
tilsynet og til, at der er opmærksomhed på, hvorvidt der er sammenhæng mellem de
opgaver, medarbejderne skal varetage, og de normeringer og kompetencer, der er på
plejecentrene, de midlertidige pladser og i hjemmeplejeenhederne.
Kost &
Ernæringsforbundet
anbefaler eksempelvis udvikling af risikoparametre for utilsigtet
vægttab og insufficient ernæring.
Dansk Sygeplejeråd
mener, at vurderingen af, om der leveres pleje og omsorg af
tilstrækkelig kvalitet, kan være vanskelig.
Kommentarer:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal igangsættes et udviklingsarbejde i
regi af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på udarbejdelse af risikoparametre på
det social- og plejefaglige område, som kan indikere, at der ikke leveres personlig hjælp,
omsorg og pleje af fornøden kvalitet. Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger,
at der skal opstilles relevante målepunkter for tilsynet, som giver mulighed for læring og
kontrol. Målepunkterne kan fx være i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, ernæring,
inkontinens og enhedernes arbejde med forebyggelse af brug af magtanvendelse efter
servicelovens regler. Det forventes, at der i udviklingsarbejdet vil blive taget udgangspunkt
i de konkrete forhold på det social- og plejefaglige område med udgangspunkt i de
metoder, der er udviklet på sundhedsområdet.
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
føre et ensartet tilsyn nationalt. Det er ikke formålet med lovforslaget, at der skal
fastlægges en fælles national standard eller grænseværdier for den social- og plejefaglige
indsats. I og med, at styrelsen fører tilsyn med, om der leveres den fornødne kvalitet i
ydelserne, vil styrelsen løbende via tilsynet, bidrage til at påvirke praksis for den kvalitet,
der leveres.
Side 8
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0009.png
På baggrund af høringssvarene er det uddybet i lovforslagets bemærkninger, at der frem
mod den 1. juli 2018 vil foregå et udviklingsarbejde i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor
kriterierne og indikatorerne til brug for tilsynet udvikles. Derudover vil der være et
løbende udviklingsarbejde i hele forsøgsperioden. Det tilføjes endvidere til lovforslagets
bemærkninger, at relevante interessenter på området vil blive inddraget, dvs.
repræsentanter for både faglige organisationer, driftsherrer og brugerorganisationer. Der
vil være repræsentation i både arbejdsgruppe og i en strategisk følgegruppe.
På baggrund af høringssvarene er det uddybet i lovforslagets bemærkninger, at det er
ledelsen af en enhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående
rammer for den personlige hjælp, omsorg og pleje på stedet er i orden.
Driftsherreansvaret indebærer, at kommunale og private enheder som minimum skal
sikre, at de tilbud, som de stiller til rådighed for borgerne, er forsvarlige og i øvrigt lever op
til gældende lovgivning. Enhederne har derfor blandt andet pligt til at sikre, at der er den
fornødne kapacitet, at personalet har tilstrækkelige kvalifikationer, samt at de fysiske
rammer er forsvarlige.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med, om ydelserne efter servicelovens §§ 83-87
har den fornødne kvalitet. Styrelsen har mulighed for at give påbud, hvis styrelsen
konstaterer alvorlige svigt i kvaliteten. Det gælder, uanset årsagerne til at ydelserne ikke
har den fornødne kvalitet. Styrelsen vil således også kunne reagere når der ikke er den
fornødne kvalitet, hvis årsagerne til dette er relateret til bemanding eller personalets
kompetencer
2.6. Sanktionsmuligheder for tilsynet m.m.
Ankestyrelsen
bemærker, at et påbud ikke må gå ud over borgerens ret til at opholde sig
på et botilbud, og.
Advokatrådet
opfordrer til, at spørgsmålet om adgang uden retskendelse til private
virksomheder genovervejes og beskrives nærmere i forslaget.
Dansk Erhverv, DKDK, FSD
og
Ældre Sagen
finder det positivt, at det foreslåede tilsyn har
fokus på læring, samt positivt, hvis der opnås et samspil med det kommende nationale
videnscenter for værdig ældrepleje, herunder ved besøg af videnscentrets rejsehold.
Dansk Erhverv
bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt, at alle leverandører, også de
private, får mulighed for at trække på metodeudvikling og konkret læring.
KL
foreslår, at man undlader hjemlen til påbud og forbud i forsøgsperioden og holder
fokus på det lærende aspekt af tilsynet inklusive offentliggørelse af tilsynsrapporterne.
KL
ser derudover gerne, at det præciseres i lovforslaget, at tilsynet ikke har hjemmel til at
specificere den konkrete løsning.
FSD
finder det hverken nødvendigt eller formålstjenstligt
at gøre offentlige myndigheder til genstand for sanktionsmulighed i form af bøde.
Kommentarer:
På baggrund af høringssvarene er det præciseret i lovforslaget, at muligheden for at give
påbud om at indstille driften vedrører ”driften af den social- og plejefaglige indsats” og
dermed alene relaterer sig til personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes efter
servicelovens §§ 83-87.
I bemærkninger til lovforslaget uddybes, at påbuddet relaterer sig til den personlige hjælp,
omsorg og pleje, som ydes efter servicelovens §§ 83-87, samt at kommunalbestyrelsen
fortsat har forsyningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4, stk. 2. Hvis der gives påbud om
Side 9
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0010.png
indstilling af driften i en enhed, har kommunalbestyrelsen således fortsat pligt til at sikre,
at borgerne får den hjælp, de er visiteret til.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at muligheden for adgang til de
registrerede enheder omfattet af tilsynet er nødvendig for at sikre et effektivt tilsyn med
området. Dette er uddybet i lovforslagets bemærkninger. Endvidere er det uddybet i
bemærkningerne, at adgang til de enkelte enheder forudsætter, at andre relevante regler,
herunder retssikkerhedsloven, til stadighed overholdes. Det præciseres endvidere i
bemærkningerne, at det forventes, at adgangen til de registrerede enheder i forbindelse
med tilsyn hovedsageligt vil ske med den pågældende enheds accept.
I forhold til, hvorvidt tilsynet kan specificere konkrete løsninger på problemstillinger
fremkommet ved tilsynet, kan det bemærkes, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at
tilsynet kan opstille krav til den social- og plejefaglige indsats i et påbud. Den pågældende
enhed vil derfor skulle opfylde disse krav, hvis påbuddet skal ophæves igen.
Det vil bero på indholdet af det pågældende påbud, i hvilket omfang enheden har
valgfrihed med hensyn til, hvordan de opfylder kravene i påbuddet. Udgangspunktet er, at
tilsynet i mange tilfælde ikke vil gå ind i, hvordan de enkelte krav opfyldes.
Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget vil nationalt videnscenter for værdig
ældrepleje (initiativ i aftale om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021) herudover,
aktivt kunne bidrage til læring i kommunerne, herunder ved besøg af videnscentrets
rejsehold. Det er en væsentlig opgave for videnscentret at etablere rejsehold, som skal
have en udgående funktion, som kan give rådgivning og sparring på konkrete og
praksisnære udfordringer i forhold til at sikre en værdig ældrepleje. Rejseholdet kan
eksempelvis rekvireres af kommuner, private leverandører eller af det enkelte plejehjem -
både offentlige som private.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer det vigtigt, at der er et samspil mellem læring og
sanktioner, herunder gennem dialog med de enheder, som får besøg af tilsynet. Tilsynet
har dog også mulighed for at udstede påbud, herunder ved manglende overholdelse at
gøre brug af bødestraf, og derved sikre overholdelsen af de forhold, som tilsynet påpeger.
2.7. Evaluering og løbende opfølgning
Blandt andet
Danske Ældreråd
anmoder om en præcisering af evalueringspraksis efter 3
år, samt om en løbende lokal og national evaluering og sparring til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Selveje Danmark
forslår, at der i projektperioden nedsættes en
følgegruppe med repræsentanter for såvel de kommunale som ikke-kommunale
plejehjem, der løbende skal forholde sig til resultaterne af forsøget, og dermed også som
afslutning kan fremkomme med en række anbefalinger i forhold til den fremtidige
placering af tilsynsmyndigheden.
KL
bemærker, at det må forventes, at der efter de 4 år
foretages en grundig evaluering af ordningen, som kan være med til at belyse fordele og
udfordringer ved det nye tilsyn med personlig og praktisk hjælp.
Kommentarer:
Styrelsen vil løbende udvikle formatet for tilsynene på baggrund af bl.a. en løbende
erfaringsopsamling fra de gåede tilsyn. Resultaterne af den løbende kvantitative
erfaringsindsamling vil blive præsenteret for den strategiske følgegruppe. Efter 3-4 år vil
der finde en egentlig evaluering sted med assistance fra en ekstern evalueringsaktør.
2.8. Øvrige bemærkninger
Offentliggørelse af tilsynsrapporter:
Side 10
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0011.png
Danske Seniorer
er enige i, at tilsynsrapporterne skal offentliggøres, og bemærker, at for
så vidt angår plejehjem vil det være naturligt, at det sker på den nye plejehjemsportal.
Ældre Sagen
foreslår, at tilsynsrapporterne bør være tilgængelig på den gældende
kommunes hjemmeside.
Danske ældreråd
ønsker, at det skrives ind i § 150 b, at
tilsynsrapporten skal være offentligt tilgængelig, samt at landets 98 ældre-/seniorråd gives
mulighed for at få disse tilsynsrapporter til kommentering på lige fod med den
pågældende kommunalbestyrelse.
DI Service
bemærker i forhold til offentliggørelse af
tilsynsrapporter, at de finder det relevant, at der skabes større gennemsigtighed generelt
på ældreområdet, og at det er muligt at orientere sig om forhold i relation til både private
og kommunale leverandører.
Kommentarer:
Det vil indgå i det igangværende arbejde med lovforslag og bekendtgørelse om en
plejehjemsportal, om de tilsynsrapporter, der som følge af nærværende lovforslag bliver
udarbejdet for plejehjem, skal lægges på den kommende plejehjemsportal.
For så vidt angår ældrerådenes muligheder for at kommentere på tilsynsrapporterne
bemærkes det, at der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er
fastsat nærmere regler for ældrerådenes virke. Herefter skal kommunalbestyrelsen efter
gældende ret fastlægge de nærmere rammer for rådets virke herunder nærmere aftale,
om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås
enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal
kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Ved
vurderingen af, om et spørgsmål vedrører ældre, skal kommunalbestyrelsens vurdering
tage afsæt i formålet med lovgivningen om ældrerådene, dvs. at ældrerådene – på
grundlag af en demokratisk debat i ældrebefolkningen – skal rådgive
kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af
kommunens politik på ældreområdet. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
den nuværende lovgivning for ældrerådenes virke giver den fornødne mulighed for, at
ældrerådene kan blive hørt om tilsynsrapporter i medfør af nærværende lovforslag.
På baggrund af høringssvarene tilføjes i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten,
at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse også skal fastsættes regler
om, at tilsynsrapporterne skal gøres tilgængelige på kommunernes hjemmeside.
Videregivelse af oplysninger:
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at det ikke fremgår klart, om hjemlen i den nye § 150a om
indhentelse og videregivelse af oplysninger også vedrører sundhedsoplysninger om
borgeren, og
DSR
formoder, at sundhedsoplysningerne alene kan indhentes/videregives
efter reglerne i sundhedsloven.
Danske Ældreråd
anmoder om, at den stedlige kommunalbestyrelse får en
orienteringspligt til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kommentarer:
Den foreslåede § 150 a omfatter alle de oplysninger, som Styrelsen for Patientsikkerhed
har behov for i forbindelse med et tilsynet med, om den personlige hjælp, omsorg og
pleje, som ydes efter servicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet, jf. den foreslåede
§ 150, stk. 1. Det vil også gælde sundhedsoplysninger, som måtte være nødvendige for
tilsynet med disse bestemmelser.
Hvis den stedlige kommunalbestyrelse bliver opmærksom på forhold, der kræver
handling, vil kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret være forpligtet til at
Side 11
 L 210 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872799_0012.png
handle, og der vil derfor ikke blive indført en orienteringspligt fra den stedlige
kommunalbestyrelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Mennesker med demens:
Nationalt Videnscenter for Demens
bemærker, at de håber, at den nye mulighed for
uafhængige risikobaserede tilsyn i særlig grad vil omfatte mennesker med demens, der
har svært ved selv at give udtryk for deres behov og ønsker.
Kommentarer:
Tilsynet vil omfatte alle borgere, som modtager personlig hjælp, omsorg og pleje efter
servicelovens § 83-87 i de registrerede enheder, herunder også mennesker med demens.
Uanmeldte tilsyn:
Ældre Sagen
bemærker, at de finder det bekymrende, at der sker en udvikling mod flere
anmeldte tilsyn på ældreområdet, og opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed til at finde
en mere afbalanceret vægtning mellem de planlagte og de uanmeldte tilsyn.
Kommentarer:
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at en af fordelene ved de planlagte
tilsyn er, at man sikrer, at ledelsen og andre relevante nøglepersoner har mulighed for at
deltage, og at der er ro og fokus på tilsynet. Såfremt det anses for at være nødvendigt,
gennemfører styrelsen tilsyn med meget kort eller evt. ingen varslingsfrist.
Klageadgang:
KL
ser gerne, at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser kan påklages ligesom afgørelser
fra socialtilsynet.
Kommentarer:
Lovforslaget omhandler en forsøgsordning med et nyt styrket og uafhængigt tilsyn med
kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats på ældreområdet. Forslaget har bl.a. til
formål at skabe sammenhæng og synergieffekter i forhold til det eksisterende
risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet. Lovforslaget og den foreslåede model for
forsøgsordningen med et styrket tilsyn er baseret på den model, som ligger til grund for
det risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet. Derfor er det foreslået, at der på
tilsvarende vis ikke skal kunne klages over tilsynets afgørelser om de påbud, som træffes
som led i tilsynet. Dette er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Det er endvidere uddybet i bemærkningerne til lovforslaget, at det er en vigtig del af det
nye tilsyn også at skabe et samspil mellem læring og kontrol. Derfor er det forudsat i
lovforslaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i dialog med de enheder, hvor der gås
tilsyn, og at dialogen med den enkelte enhed både omfatter tilsynets fund og vurderinger,
før der træffes afgørelse eller gives påbud. Derved kan fejl og forkerte oplysning om
faktuelle forhold i tilsynsrapporterne, som har betydning for tilsynets afgørelser, blive
rettet. Tilsvarende gør sig gældende for det eksisterende risikobaserede tilsyn på
sundhedsområdet.
Side 12