Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 209 Bilag 1
Offentligt
1872787_0001.png
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
 
Enhed: AELSAM 
Sagsnr.: 1707253 
Dok. nr.: 553893 
Dato: 23‐03‐2018 
 
 
 
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
 
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på 
hjemmehjælpsområdet) har i perioden 11. januar 2018 til 8. februar 2018 været sendt i 
høring til følgende myndigheder, organisationer mv.: 
 
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Center for Sund Aldring, KU, Dansk 
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk 
Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske 
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, 
DemensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige 
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ensomme Gamles 
Værn, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af 
Kommunale Social‐, Sundheds‐ og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af 
offentligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, FSR ‐ danske revisorer, Funktionærernes og 
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KA Pleje, KL, Kommunale Tjenestemænd og 
Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i 
sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), LOs Faglige Seniorer, 
Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK‐Fonden, PLO, Rådet for frivilligt 
socialt arbejde, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, VIVE – Det 
Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd og Ældre Sagen. 
 
Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på Høringsportalen. De indkomne 
høringssvar er ligeledes tilgængelige på Høringsportalen. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har modtaget i alt 13 høringssvar. 
 
Følgende høringsparter har haft bemærkninger til indholdet i lovforslaget: Dansk Erhverv, 
Dansk Industri, Danske Seniorer, Erhvervsstyrelsen, FOA, FSR ‐ danske revisorer, KA Pleje, 
KL (Kommunernes Landsforening), Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende 
forebyggende hjemmebesøg (SUFO), National Videnscenter for Demens og Ældre Sagen.  
 
Derudover har Ankestyrelsen og DemensKoordinatorer i Danmark oplyst, at de ikke har 
bemærkninger til lovforslaget.  
 
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets 
kommentarer er kursiverede, og hvor høringssvarene har givet anledning til ændring af 
lovforslaget, er ændringen markeret med understregning.  
 
 
 
2. Høringssvar og kommentarer
De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende 
overskrifter: 
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
 
 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Høringsparternes overordnede bemærkninger 
Beredskabsplan 
Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse 
Krav vedr. leverandørernes økonomi 
Efterberegning af afregningspriser 
Øvrige bemærkninger 
 
2.1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
Høringssvarene viser samlet set en bred opbakning til lovforslaget og de intentioner om at 
forebygge konkurser på hjemmehjælpsområdet, som ligger til grund for lovforslaget og 
den politiske aftale mellem alle Folketingets partier.  
 
Ældre Sagen vurderer, at alle lovforslagets initiativer er positive og kan være med til at fo‐
rebygge nogle konkurser. Danske Seniorer og Ældre Sagen lægger vægt på, at borgere 
trygt skal kunne anvende det frie valg til at vælge en privat leverandør af personlig pleje 
og praktisk hjælp. 
 
Flere høringsparter peger på, at lovforslaget gennemfører initiativer, som høringsparterne 
selv har foreslået. Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og KL henviser til de fælles pejle‐
mærker og anbefalinger, som parterne selv har formuleret, og som indeholder dele af de 
initiativer, som lovforslaget gennemfører, herunder krav om beredskabsplan og krav om 
bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse.  
 
Dansk Industri og Dansk Erhverv peger på, at det er en forudsætning for et mere velfun‐
gerende marked, at det frie valg styrkes blandt andet gennem bedre information til bor‐
gere visiteret til hjemmehjælp. Derudover ønsker Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA 
Pleje genindførsel af efterbetaling af private leverandører, som blev ”afskaffet” med æn‐
dringen af fritvalgsreglerne i 2013.  
 
På trods af opbakningen til lovforslaget peger FOA på, at forslagets tiltag kun i meget be‐
grænset omfang vil leve op til det overordnede formål om at begrænse konkurser. FOA 
vurderer, at en bedre forebyggelse af konkurser vil kræve, at ambitionsniveauet for såvel 
krav til leverandørerne som til kontrol og opfølgning på disse krav bliver sat væsentligt hø‐
jere.  
 
KL peger på, at konkurserne skal ses som en konsolidering af markedet for hjemmehjælp, 
og KL er kritisk over for at genindføre en detailregulering af området, som der med lov‐
forslaget lægges op til. KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget vil 
skulle bruges flere ressourcer på administrative opgaver i kommunerne, som i stedet 
kunne være gået til at varetage kerneopgaverne. 
 
2.2. Beredskabsplan
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), 
Ældre Sagen, FOA og Danske Seniorer vurderer, at det er positivt, at kommunerne nu er 
forpligtet til at have beredskabsplaner. Ældre Sagen mener, at det er afgørende, at en 
kommune hurtigt kan sætte ind i forhold til en konkurs og sørge for, at modtagere af 
hjælp berøres mindst muligt af konkursen.  
 
Ældre Sagen peger samtidig på, at det skal sikres, at beredskabsplanen er bakket op af 
tilstrækkelige foranstaltninger og ressourcer til at kunne implementeres, mens FOA 
vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en grundig vejledning med anbefalinger til 
indholdet af en beredskabsplan.  
 
Side 2
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
 
KL bemærker, at de forstår lovteksten således, at der ikke stilles krav om udarbejdelse af 
en beredskabsplan for hver enkelte leverandør, men i stedet at kommunerne skal 
udarbejde en generel beredskabsplan, som kan tage højde for en mulig konkurs hos hver 
af leverandørerne i kommunen.  
 
Dansk Erhverv peger på, at det er positivt, at det i bemærkninger fremgår, at 
beredskabsplanen kan udarbejdes i samarbejde med private leverandører, og at 
tilbageværende leverandører inddrages i varetagelsen af det fysiske beredskab. KA Pleje 
foreslår, at denne inddragelse af private leverandører ændres fra ’kan’ til ’skal’. KL peger i 
den forbindelse på, at en beredskabsplan er kommunens eget værktøj til at sikre, at 
medarbejderne ved, hvordan der skal ageres i tilfælde af en konkurs blandt en af 
kommunens leverandører af hjemmehjælp, således at berørte borgere sikres hjælp og 
pleje. KL peger samtidig på, at det ikke betyder, at det ikke kan være hensigtsmæssigt at 
kommunerne tager en dialog med sine private leverandører om, hvordan leverandørerne i 
tilfælde af en konkurs kan være med til at sikre, at berørte borgere modtager den 
nødvendige hjælp og pleje. 
 
Kommentarer: 
I forhold til det konkrete indhold af beredskabsplan henvises til, at det af bemærkninger til 
lovforslaget fremgår, at beredskabsplan fx kan indeholde procedurer for interne 
arbejdsgange, information til berørte borgere, samt for overlevering af information fra den 
konkursramte leverandør til kommunen om fx kørelister og vagtplanlægning. 
 
Det bemærkes, at kommunerne kompenseres for ressourcer til udarbejdelse af 
beredskabsplanen.  
 
Endelig bemærkes det, at det fremgår af lovteksten, at kommunalbestyrelsen skal 
udarbejde en beredskabsplan, og kommunalbestyrelsen forpligtes således ikke til at have 
en beredskabsplan for hver leverandør.  
 
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.  
 
2.3. Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse
 
Ældre Sagen og FOA støtter kravet om, at kommunerne skal stille krav om bankgaranti 
eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. Ældre Sagen peger på, at de tidligere har talt for 
kravet om bankgaranti for at kunne sortere mindre solide leverandører fra og derved 
forebygge konkurser. 
 
KA Pleje er tilfredse med, at lovforslaget peger på, at kommunerne kan anvende de 
retningslinjer for garantistillelse i ældreplejen, som er udarbejdet af Dansk Industri, Dansk 
Erhverv og KA Pleje.  
 
KA Pleje og Dansk Erhverv foreslår, at det tydeliggøres, at bankgarantier eller tilsvarende 
garantistillelse kun skal dække kommunens reelle udgifter ved en konkurs, fx 
ekstraordinær vikardækning og merarbejde, og dermed, at bankgarantier eller tilsvarende 
garantistillelse ikke skal dække en kommunes eventuelle manglende 
effektiviseringsgevinst som følge af en konkurs.  
 
KL vurderer, at bankgarantier i flere kommuner kan være et fornuftigt redskab til at sikre 
robuste leverandører, men KL er mere forbeholden over for at gøre en bankgaranti til et 
lovkrav, da det vil gøre det mere vanskeligt for nogle kommuner at tilvejebringe det frie 
Side 3
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872787_0004.png
 
valg, samtidig vil det mindske kommunalbestyrelsernes strategiske råderum til at benytte 
kravet om tilvejebringelse af frit valg af leverandør af hjemmehjælp som en mulighed for 
at udvikle og understøtte et mindre, lokale virksomheder på området. 
 
Kommentarer: 
Det fremgår af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser af 5. oktober 2017 
mellem alle Folketingets partier, at ”krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse 
er samtidig med til at efterprøve virksomhedernes kreditværdighed. Krav om 
bankgarantier begrænser adgangen til markedet for de leverandører, som ikke er 
økonomisk robuste og bidrager dermed til at forebygge konkurser.” Det vurderes således 
at være aftalepartiernes ønske at sikre, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med 
robuste private leverandører, og at dette vægter højere end et eventuelt lokalt ønske om 
at understøtte mindre, lokale virksomheder. 
 
Det fremgår af lovforslaget, at en bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil kunne 
dække udgifter i forbindelse med en eventuel konkurs, herunder til fx ekstraordinær 
vikardækning, merarbejde m.v., og det har derfor ikke være intentionen med lovforslaget, 
at kommunerne skal stille krav om bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse, som kan 
dække manglende effektiviseringsgevinst.  
 
For at præcisere dette tilføjes det i bemærkningerne (afsnit 2.2.2.), at ”En bankgaranti eller 
tilsvarende garantistillelse skal ikke dække en kommunes eventuelle manglende 
effektiviseringsgevinst som følge af en konkurs.” 
 
 
2.4. Krav vedr. leverandørernes økonomi
Ældre Sagen oplyser, at de støtter kravet om fremsendelse af skattemæssige 
årsregnskaber, revideret regnskab til kommunen og et stop for kontraktindgåelse med 
leverandører, der har ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til offentlige 
myndigheder. Ældre Sagen peger på, at der er behov for at kunne sortere mindre solide 
leverandører fra og derved forebygge konkurser og peger på, at krav om regnskaber og 
gæld også bidrager til det. 
 
Danske Seniorer nævner, at det ikke fremgår, hvad kommunen skal stille op med 
oplysninger fra det skattemæssige årsregnskab og det reviderede årsregnskab, og at det 
måske ville være en idé at opstille nogle vejledende retningslinjer for, hvornår 
kommunalbestyrelsen skal reagere ved eventuelt at opsige aftalen med en leverandør, når 
denne ifølge de fremsendte oplysninger ser ud til at være i økonomiske vanskeligheder. KL 
peger også på, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan kommunerne skal reagere på 
tegn på en dårlig økonomi.  
 
KL gør samtidig opmærksom på, at det er KL's opfattelse, at der i de fleste kommuner ikke 
er kompetencerne til at kunne foretage en sådan vurdering af leverandørernes 
regnskaber. Det vil i så fald være en betydelig meropgave for kommunerne, som i mange 
tilfælde vil skulle benytte sig af ekstern konsulentydelser. 
 
Erhvervsstyrelsen har foreslået, at det kommer til at fremgå, at kommunerne selv 
indhenter det reviderede regnskab på cvr.dk, da det allerede ligger offentligt tilgængeligt 
dér.  
 
FSR ‐ danske revisorer vurderer, at et skattemæssigt årsregnskab er egnet til at vurdere 
en privat leverandørs økonomiske robusthed. FSR vurderer, at det vil være mere 
hensigtsmæssigt, hvis alle private leverandører – også dem som ikke er 
Side 4
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872787_0005.png
 
omfattet af årsregnskabslovens krav til at udarbejde regnskab og krav om at lade 
regnskabet revidere – som minimum skal udarbejde og indsende årsrapport efter 
årsregnskabslovens regnskabsklasse A. FSR – danske revisorer foreslår, at private 
leverandører som indsender revideret årsregnskab ikke forpligtes til også at indsende det 
skattemæssige årsregnskab.  
 
FSR – danske revisorer påpeger, at det ikke fremgår, hvornår skattemæssige 
årsregnskaber og reviderede regnskaber skal indsendes til myndighederne. FSR – danske 
revisorer nævner, at for årsregnskaber, der udarbejdes efter årsregnskabsloven, er fristen 
for indsendelse af årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen fem måneder fra balancedagen, 
men fristen for skattemæssige årsregnskaber er seks måneder fra balancedagen. FSR – 
danske revisorer foreslår, at indsendelsesfristen ensrettes med de øvrige 
indsendelsesfrister, og at dette præciseres i loven. 
 
Kommentarer: 
Kommunerne kompenseres ved lovforslaget til ressourcer til gennemgang af 
skattemæssige årsregnskaber, reviderede regnskaber og erklæringer vedr. ubetalt 
forfalden gæld.  
 
Det ligger ikke inden for intentionerne bag lovforslaget at pålægge alle private 
leverandører at udarbejde og indsende årsrapport efter årsregnskabslovens 
regnskabsklasse A. Lovforslaget skal sikre, at kommunerne i dag får nemmere adgang til at 
vurdere de private leverandørers økonomi gennem allerede udarbejdede skattemæssige 
årsregnskaber og reviderede regnskaber.  
 
I forhold til hvad kommunerne skal bruge oplysninger fra det skattemæssige årsregnskab 
og det reviderede årsregnskab til, er der justeret i bemærkninger til lovforslaget (afsnit 
2.3.3.), så det fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de fremsendte 
skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber. 
Disse udgør dokumentation for opfyldelse af virksomhedens økonomiske og finansielle 
formåen”. Såfremt kommunalbestyrelsen stiller minimumskrav til ansøgers eller 
tilbudsgivers egnethed, skal kriterierne overholde principperne om ligebehandling, 
gennemsigtighed og proportionalitet. Det bør endeligt fremgå af kontrakten og 
betingelserne, hvilke konsekvenser det vil medføre, hvis leverandøren ikke lever op til de 
stillede egnethedskriterier.” 
 
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at de reviderede 
regnskaber kan findes på cvr.dk, men da de reviderede regnskaber foreligger på forskellige 
tidspunkter på året, og for at undgå at kommunerne skal bruge tid på løbende at holde øje 
med cvr.dk, justeres lovbestemmelsen i § 92, stk. 3, nr. 2, så det fremgår, at ”Den private 
leverandør, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde 
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden kontraktindgåelse og én gang 
årligt i kontraktperioden sende revideret regnskab til kommunen eller henvise kommunen 
til, hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk.”. I bemærkningerne (afsnit 2.3.3.2) 
præciseres det som følge af justeringen af lovbestemmelsen i 92, stk. 3, nr. 2, at ”Den 
private leverandør kan opfylde sin forpligtelse enten ved at sende det reviderede 
årsregnskab til kommunen eller ved at oplyse kommunen om den URL‐adresse, hvor 
regnskabet er offentliggjort. Med URL‐adressen menes den internetadresse, der skal 
benyttes for at komme direkte til regnskabet.”. Det ligger ikke inden for den politiske 
aftale om forebyggelse af konkurser at fastsætte indsendelsesfrister for indsendelse af 
skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber. Det vil være op til 
kommunalbestyrelsen at fastsætte hensigtsmæssige indsendelsesfrister.  
Side 5
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
1872787_0006.png
 
 
 
2.5. Efterberegning af afregningspriser
 
Ældre Sagen påpeger, at fair og lige konkurrencevilkår gennem kravet om efterberegning 
af afregningspriser er en rimelig foranstaltning. 
 
Dansk Erhverv bakker op om, at det nu fremgår af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen 
skal foretage en efterberegning løbende og mindst en gang om året. Dansk Erhverv 
støtter, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ordning, at efterberegning fx 
kan finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed 
beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Dansk Erhverv ønsker, at 
det præciseres i lovteksten, at efterberegningen skal foretages senest den 1. september.  
 
Dansk Industri peger på en undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet af BDO 
og Horten Advokatpartnerselskab fra 2017, som viste, at der var spredning i kommunernes 
timepriser under godkendelsesmodellen. BDO og Horten vurderede i forbindelse med 
undersøgelsen, at en del af spredningen i timepriserne skyldes forskelle i det af 
kommunerne anvendte grundlag for prisberegningerne. 
 
Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA Pleje finder det bemærkelsesværdigt og kritisabelt, 
at 29 pct. af kommunerne, der anvendte en godkendelsesordning, ikke foretog 
prisregulering i 2016. Dansk Industri opfordrer derfor til, at udviklingen i afregningspriser 
og forskelle på tværs af kommunerne følges tæt, samt at kommunerne sikres bedre 
redskaber og vejledning til at fastsætte korrekte priser.  
 
Kommentarer: 
Der er i dag faste retningslinjer for, hvordan en kommunalbestyrelserne skal fastsætte 
afregningspriser under en godkendelsesordning. Det gælder således, at anvender 
kommunalbestyrelsen en godkendelsesordning, hvormed at prisen fastsættes uden 
priskonkurrence, fastsættes afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at 
afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, 
som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse.  
 
Med lovforslaget skærpes kravet til efterberegning af afregningspriser, så der indføres en 
forpligtelse for kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning ved 
tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen 
fastsættes uden priskonkurrence, til at foretage efterberegning af afregningspriser 
løbende efter behov og mindst én gang årligt. Der vurderes ikke at være behov for at 
fastsætte nærmere tidspunkter for, hvornår efterberegning skal foregå.  
 
2.6. Øvrige bemærkninger
 
Ulige konkurrencevilkår, efterbetaling og klageadgang 
Dansk Industri peger på, at der ulige konkurrencevilkår mellem kommunale og private 
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, og Dansk Industri vurderer, at disse 
forhold ikke er tilstrækkeligt beskrevet i lovforslaget. Dansk Industri peger på, at der er 
behov for at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer og dermed sikre en bedre sikring af 
ligebehandling og gennemsigtighed.  
 
Dansk Industri, Dansk Erhverv og KA Pleje foreslår, at kommunalbestyrelsens pligt til 
efterbetaling af private leverandører, som det fremgik af § 91, stk. 9 før lovændringen af 
1. april 2013, skal genindføres.  
Side 6
 L 209 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
 
 
Dansk Industri ønsker, at de private leverandørers klageadgang i forbindelse med 
kommunernes beregning af priserne genindføres, og at dette sker i regi af det tværgående 
og uafhængige klagenævn, som regeringen har annonceret i udspillet ”Fair og lige 
konkurrence”.  
 
Kommentarer: 
I forbindelse med ophævelsen af reglerne om efterbetaling i 2013 blev også 
Konkurrencerådet kompetence til at udstede påbud efter konkurrencelovens § 11 b fjernet, 
idet serviceloven ikke længere fastsætter regler for beregning og efterregulering af 
kommunalbestyrelsens afregningspris til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens 
§ 83. Dette er fortsat tilfældet. 
 
I forbindelse med ophævelsen af kravet om efterbetaling fremgår det dog af lovforslagets 
bemærkninger, at: ”Erhvervs‐ og Vækstministeriet samt Konkurrencerådet vil fortsat have 
kompetence til at udstede påbud efter statsstøttereglerne i henholdsvis EUF‐traktatens 
art. 107 og konkurrencelovens § 11 a. I medfør af statsstøttereglerne, må kommunerne 
som udgangspunkt ikke yde offentlig støtte til kommunale  leverandører via eksempelvis 
en højere afregningspris end den, der ydes til private leverandører.”. 
 
Det vurderes på denne baggrund, at Konkurrencerådet vil kunne behandle en sag, hvis der 
er tale om, at kommunalbestyrelsen bevidst betaler de private leverandører en lavere 
afregning. 
 
Med lovforslaget forpligtes kommuner, der anvender en godkendelsesordning, til at 
foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt. 
Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til løbende at sikre korrekte afregningspriser, 
hvorfor der ikke vurderes at være behov for genindføre efterbetaling af private 
leverandører eller etablere uafhængigt klagenævn.  
Side 7