L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 208 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. april 2018

Strafferetskontoret

Lasse Lykke Gregersen

2017-731-0016

707646

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en for-

ening)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. marts 2018 til den 9. april

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Adoption & Samfund, Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen

Business School, Juridisk Institut, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Social-

rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dom-

merforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faggruppen af So-

cialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og

Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen

af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbun-

det, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-

klubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Køben-

havns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigs-

ombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,

Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, Syddansk

Universitet, Juridisk Institut, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Uni-

versitet, Juridisk Institut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Institut

for Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen KRIM, KL, Rådet for

Etniske Minoriteter, Advokatrådet og Rigsadvokaten.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II. Høringssvarene

Rådet for Etniske Minoriteter, Rigsadvokaten, Vestre Landsret, KL

Hjælp Voldsofre

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Det Kriminalpræventive Råd

kan tilslutte sig, at det strafferetlige værn

mod at fortsætte en forening, der er forbudt, er så effektivt som muligt. Rå-

det har i øvrigt noteret sig, at der i satspuljeaftalen for 2018 på integrations-

området er afsat midler til at fremme en styrket indsats til tidlig forebyggelse

af bandekriminalitet. Bl.a. er der afsat midler til at forebygge rekruttering af

børn og unge til bandekriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører i relation til visse af lovforsla-

gets elementer, at der er tale om et indgreb i grundlæggende rettigheder,

herunder ytringsfriheden, men at Justitsministeriet i bemærkningerne til lov-

forslaget har redegjort for den relevante menneskeretlige beskyttelse, og at

instituttet på den baggrund ikke har yderligere bemærkninger til forslagene.

Landsforeningen Krim

anerkender behovet

for at sætte effektivt ind mod en

forbudt forening, men anfører, at lovforslaget åbner for en række vidtgående

indgreb i borgernes privatliv og personlige frihed alene som følge af et admini-

strativt bestemt forbud. Foreningen kritiserer, at der efter foreningens opfattelse

tillægges et administrativt foreningsforbud opsættende virkning frem til endelig

dom.

Det fremgår af pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 132 a vil finde anvendelse på videre-

førelse af en forening fra det tidspunkt, hvor den er foreløbig forbudt af rege-

ringen eller opløst ved dom, samt at den vil kunne anvendes til at håndhæve et

foreløbigt forbud frem til endelig dom, og at dette også gælder i det tilfælde,

hvor byretten når frem til, at der ikke er grundlag for at opløse foreningen, men

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvor sagen er anket til landsretten, forudsat at det foreløbige forbud oprethol-

des.

Baggrunden for, at overtrædelse af et foreløbigt forbud skal kunne straffes, er,

at det i vidt omfang vil være indholdsløst, hvis det ikke kan håndhæves straffe-

retligt, jf. pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes

i den forbindelse, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Det bemærkes endvidere, at det i de ovenfor gengivne bemærkninger til den

foreslåede § 132 a tilkendegives, at bestemmelsen i alle tilfælde, hvor der gæl-

der et foreløbigt forbud, herunder i tilfælde af anke, kan anvendes til at hånd-

hæve dette forbud. Der tages ikke med lovforslaget stilling til, om et foreløbigt

forbud vil kunne opretholdes frem til endelig dom.

Landsforeningen Krim

kritiserer endvidere, at der efter foreningens opfattelse

er foreslået en minimumsstraf på 40 dages fængsel for overtrædelse af straffe-

lovens § 132 a, stk. 1. Foreningen anfører i den forbindelse, at det ikke i for-

bindelse med fastlæggelse af strafniveauet efter bestemmelsen er sagligt at

lægge vægt på, om det vil kunne føre til varetægtsfængsling.

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 1, straffes den,

der deltager i videreførelsen af en forening, efter den foreløbig er forbudt af

regeringen eller opløst ved dom, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det forud-

sættes i pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at straffen i før-

stegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 40 dage,

men at der afhængig af de konkrete omstændigheder kan være grundlag for at

udmåle højere straffe også i førstegangstilfælde, ligesom straffastsættelsen i

øvrigt vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, hvor

det angivne strafniveau således vil kunne fraviges i både op- og nedadgående

retning. Der er således ikke tale om en minimumsstraf.

Som begrundelse for det angivne strafniveau anføres det i lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 2.2.2.1, at en given forening vil være opløst, fordi den

f.eks. virker ved vold, at der er behov for en klar og kontant reaktion fra sam-

fundets side, hvis forbuddet eller opløsningen skal have virkning i praksis, og

at en sådan straf vil give grundlag for varetægtsfængsling, hvis betingelserne i

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse,

at der efter Justitsministeriets opfattelse er behov for at sikre, at der er hjemmel

til varetægtsfængsling, hvis der i den konkrete sag måtte være behov herfor,

f.eks. fordi der er grund til at frygte, at den sigtede, hvis den pågældende er på

fri fod, på ny vil overtræde f.eks. forbuddet mod at videreføre den ulovlige for-

ening.

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen Krim

anfører endelig, at forslaget om et forbud mod at an-

vende en forbudt forenings kendetegn

kan udgøre diskrimination, idet lov-

forslaget tillader anvendelse af en forbudt forenings kendetegn i private

hjem, men ikke i indsattes celler.

Advokatrådet

anfører om samme forslag, at det fremstår uklart, herunder

navnlig i forhold til kendetegn i form af tatoveringer samt til dels elektronisk

gengivelse/deling af kendetegn, og at dette kan frembyde et retssikkerheds-

og bevismæssigt problem.

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 2, straffes den,

der på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til

udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kende-

tegn, efter at foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved

dom.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 inde-

holder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, hvis den foreliggende si-

tuation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde. Efter

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer artikel 14,

at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behand-

les ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt

formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Efter Justitsministeriets opfattelse befinder indsatte i kriminalforsorgens in-

stitutioner sig ikke i en sammenlignelig situation med personer, der ikke er

indsatte, i forhold til den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse rejser på den baggrund ikke spørgsmål i for-

hold til EMRK artikel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om den foreslåede bestemmelses forhold til grundlovens § 77 og EMRK

artikel 10.

Om kendetegn i form af tatoveringer samt elektronisk gengivelse/deling af

kendetegn anføres følgende i lovforslagets specielle bemærkninger til den

foreslåede § 132 a, stk. 2:

”En særlig kategori af kendetegn er tatoveringer med en forenings

logo, navn eller lignende. Sådanne tatoveringer vil ikke i sig selv være

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

strafbare, men der kan efter omstændighederne straffes for viderefø-

relse af foreningen, hvis det kan lægges til grund, at tatoveringen i sig

selv, f.eks. navnlig

hvis tatoveringen stammer fra tiden efter foreningens opløsning, eller

fremvisningen heraf er et udtryk herfor. Tatoveringer vil efter om-

stændighederne også kunne straffes som en overtrædelse af det fore-

slåede forbud mod en forbudt eller opløst forenings kendetegn. Dette

gør sig f.eks. gældende, hvis tatoveringen på offentligt sted eller i kri-

minalforsorgens institutioner lovligt kan, men ikke er, tildækket.

Der kan imidlertid være visse tilfælde, hvor der ikke vil kunne straffes

for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, selv om en tatovering

ikke er tildækket. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den på-

gældende person befinder sig på en strand på en meget varm dag, og

den omstændighed, at tatoveringen kan ses, ikke må antages at være

et udtryk for, at personen ønsker, at andre personer skal lægge mærke

til den. Omvendt vil der efter omstændighederne kunne straffes efter

den foreslåede bestemmelse, hvis en person med et kendetegn tatove-

ret på skulderen bevæger sig rundt i det offentlige rum med bar over-

krop eller iført undertrøje. Der vil i øvrigt kunne lægges vægt på f.eks.

tatoveringens størrelse eller placering, samt om den er lavet efter, at

foreningen blev forbudt eller opløst.

[…]

Der sigtes endvidere til tilfælde, hvor kendetegnet er egnet til at blive

udbredt i en videre kreds, herunder fordi det spredes i en større eller

ubestemt kreds af personer via Facebook, andre sociale medier eller

på internettet i øvrigt.

Udbredelse af kendetegn på lukkede profiler eller sider på sociale me-

dier, blogs, fora eller lignende med få følgere, venner, forbindelser

mv. må i almindelighed betragtes som udbredelse i en privat kreds.

Omvendt kan der på en lukket profil eller side være så mange følgere,

venner, forbindelser mv., at udbredelsen må anses for fremsat med

forsæt til udbredelse i en videre kreds og dermed omfattes af krimina-

liseringen. Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om

en udbredelse af et kendetegn på en lukket profil eller side er omfattet

af bestemmelsen.”

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder, at disse bemærkninger på tilstrækkelig vis præci-

serer den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde i relation til tatove-

ringer samt elektronisk gengivelse/deling af kendetegn.

Østre Landsret

bemærker, at lovforslaget vil kunne give anledning til en

række ikke mindst praktiske afgrænsningsspørgsmål, og at den foreslåede

bestemmelse om beslaglæggelse af en foreløbigt forbudt forenings formue

og øvrige ejendele bør præciseres, således at der ikke kan ske beslaglæg-

gelse af midler eller effekter, i det omfang dette vil have negativ betydning

for foreningens varetagelse af sine interesser under en retssag om forenin-

gens lovlighed efter grundlovens

78, stk. 2.

Lovforslaget indeholder et forslag om en ny bestemmelse i retsplejelovens §

803 a, hvorefter en forenings formue og øvrige ejendele kan beslaglægges,

hvis foreningen foreløbig forbydes af regeringen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Justitsministeriet er enig i, at der ikke bør kunne ske beslaglæggelse af mid-

ler og effekter, i det omfang dette vil have negativ betydning for foreningens

varetagelse af sine interesser under en retssag om foreningens lovlighed

efter grundlovens § 78, stk. 2.

Justitsministeriet finder imidlertid, at beslaglæggelse af en forenings for-

mue og øvrige ejendele i almindelighed ikke vil have negativ betydning for

foreningens varetagelse af sine interesser under en retssag om foreningens

lovlighed. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at når der anlægges sag

om ophævelse af en forening, behandles sagen i medfør af retsplejelovens §

684, stk. 1, nr. 2, efter reglerne i retsplejelovens fjerde bog om strafferets-

plejen. Foreningen vil derfor bl.a. kunne få beskikket en forsvarer, jf. rets-

plejelovens § 732 om beskikkelse af en offentlig forsvarer, når retten efter

sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser

det for ønskeligt.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at forsvareren har adgang til

at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug

for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og at

forsvarerens adgang til aktindsigt omfatter alt materiale, som er af betyd-

ning for sagen, herunder i givet fald effekter som måtte være beslaglagt efter

den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 803 a.

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om beslag-

læggelse i retsplejelovens § 803 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, at den er for-

muleret, så beslaglæggelse er fakultativt, og at det forudsættes, at adgangen

til beslaglæggelse anvendes, medmindre der konkret foreligger helt særlige

omstændigheder.

Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at de helt særlige omstæn-

digheder bl.a. kan være, at beslaglæggelse af en forenings formue og øvrige

ejendele vil have negativ betydning for foreningens varetagelse af sine inte-

resser under en retssag om foreningens lovlighed, og hvis dette undtagel-

sesvist gør sig gældende, vil beslaglæggelse således helt eller delvis kunne

undlades.

Københavns Byret

bemærker, at det kan overvejes, om sager om opløsning

af en forening bør starte ved landsretterne, således at der sikres direkte an-

keadgang til Højesteret.

Justitsministeriet finder, at sager om opløsning af en forening bør følge den

almindelige regel om behandling ved byretterne i 1. instans, jf. retsplejelo-

vens § 686, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at der er mulighed for

med Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke landsrettens dom til Høje-

steret, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler

derfor, jf. retsplejelovens § 932, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår

af grundlovens § 78, stk. 4, at sager om opløsning af politiske foreninger

uden særlig tilladelse skal kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Domstolsstyrelsen

vurderer på baggrund af Justitsministeriets skøn over

lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige, at udgifterne i

forbindelse med lovforslaget vil kunne holdes inden for den nuværende øko-

nomiske ramme.

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at det efter foreningens

opfattelse må forventes, at der kommer flere sager, hvilket vil kræve flere

ressourcer til anklagemyndigheden.

Det fremgår af punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lov-

forslaget i tilfælde af at en eller flere foreninger bliver foreløbig forbudt

eller opløst ved dom, vil have økonomiske konsekvenser for kriminalforsor-

gen, domstolene, politiet og anklagemyndigheden som følge af et øget antal

sager og en øget strafmasse.

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår endvidere, at det er vanskeligt at skønne over, hvor mange nye

sager og hvilken forøgelse i strafmassen der vil blive tale om. Det er imid-

lertid Justitsministeriets vurdering, at det for så vidt angår hver forening vil

dreje sig om relativt få sager i en afgrænset periode og med en begrænset

øget strafmasse. De økonomiske konsekvenser, der er forbundet med lov-

forslaget, vurderes på den baggrund at være begrænsede, og udgifterne her-

til vil blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske

ramme.

Advokatrådet

anfører, at

høringsfristen vedrørende lovforslaget ikke er i

overensstemmelse med Justitsministeriets retningslinjer for udformning af lov-

forslag med tilhørende bemærkninger, ligesom lovforslaget er fremsat før hø-

ringsperioden er udløbet. Rådet savner i den forbindelse en begrundelse for, at

der ikke i lovforslagets bemærkninger er redegjort nærmere om baggrunden

herfor.

Lovforslaget blev sendt i høring den 15. marts 2018 og fremsat den 23.

marts 2018. Høringsfristen udløb den 9. april 2018, hvilken indebærer, at

den normale høringsperiode på 4 uger var forkortet med 3 dage.

Det fremgår af justitsministerens skriftlige fremsættelsestale, at et udkast til

lovforslag er udsendt i høring den 15. marts 2018, og at lovforslaget frem-

sættes inden udløbet af høringsfristen for at give Folketinget bedst mulig tid

til at behandle det. Det fremgår endvidere, at høringssvar modtaget efter

lovforslagets fremsættelse også vil indgå i ministeriets overvejelser. I for-

bindelse med at lovforslaget blev sendt i høring, orienterede Justitsministe-

riet Retsudvalget om tidsplanen i forhold til høring og fremsættelse.

Det bemærkes i øvrigt, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten har vurderet, at der

er grundlag for at gå videre med en sag om opløsning af bandegruppen

Loyal to Familia i medfør af grundlovens § 78, stk. 3. Sagen er nu forankret

hos Københavns Politi, og det er forventningen, at efterforskningen af sagen

mod Loyal to Familia kan være færdig i løbet af første halvår 2018. Rege-

ringen vil kunne anvende adgangen til i medfør af grundlovens § 78, stk. 3,

at nedlægge et foreløbigt forbud mod foreningen fra det tidspunkt, hvor en

eventuel sag er klar til at blive anlagt ved domstolene. Det er derfor vigtigt,

at lovforslaget bliver vedtaget af Folketinget i denne folketingssamling.

III. Lovforslaget

L 208 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget visse

mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.