Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en forening).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det forslag, vi behandler nu, handler om retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en forening. Det er et alvorligt forslag, men det har også en alvorlig baggrund. For vi har jo i den seneste tid – nu er der lidt ro på, men i hvert fald i 2017 – været vidner til en voldsom bandekonflikt med skyderier, dræbte, knivstikkerier, trusler og utryghed, der lige pludselig blev en del af virkeligheden og hverdagen for almindelige borgere. Rolige gader blev jo forvandlet til krigszoner, man kunne ikke bevæge sig frit rundt, og bekymringen for at sende børn ned på legepladsen var selvsagt stor.

Det skal vi ikke tolerere på nogen måde som samfund, og vi skal ikke tolerere, at hårdkogte kriminelle på den måde huserer i vores gader med skydevåben, skyder på hinanden og bedriver meget, meget alvorlig kriminalitet. Vi vil ikke være vidner til, at lovløsheden, som vi så det, hersker, hvor sagesløse borgere og forretningsdrivende skal leve et liv i utryghed.

Derfor har Socialdemokratiet også gentagne gange foreslået initiativer, som skulle være med til at forstærke indsatsen over for især rocker-bande-miljøet. Vi har været med til at vedtage den senest vedtagne bandepakke, som slår ned på dem, som har forsøgt og stadig væk forsøger at rive Danmark fra hinanden. Det er en bandepakke, som både øger straffene og har markant større konsekvenser – hvis man altså er involveret i bandemiljøet og i bandekonflikter.

Med det som baggrund kan Socialdemokratiet også støtte det her forslag, som jo handler om, at anklagemyndigheden, altså Rigsadvokaten, har sagt god for, at der kan indledes en sag mod bandegrupperingen, altså Loyal to Familia. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi også overvejer mulighederne for at benytte os af grundlovens bestemmelser om at iværksætte initiativer som en del af et foreløbigt forbud mod en sådan forening her. Derfor synes Socialdemokratiet, at det er meget fornuftigt, at det her bliver justeret og tilpasset den omstændighed, at der altså er noget, der tyder på, at en sag kan indledes.

For ikke at gå voldsomt meget i detaljer handler det jo bl.a. om, at vi så med det her lovforslag sikrer, at hvis eksempelvis en bande, der kan være iværksat et foreløbigt forbud mod, går med kendetegn – det kan være rygmærker, trøjer, T-shirt og andet med bandens kendetegn – kan man forbyde det. Man kan også pålægge personer ikke at komme på steder, hvor banden typisk holder til, altså give det, der hedder et opholdsforbud. Man kan også påbyde personer med relation til den pågældende bande at forlade en forsamling, således at de ikke spreder mere utryghed, end de allerede har gjort. Det er en række fornuftige initiativer, som kan være med til at styrke trygheden i gadebilledet, hvis altså vi kommer dertil, at der kan indledes en sag mod den her specifikke forening, som bliver nævnt i lovforslaget, altså Loyal to Familia. Men principielt kommer ændringerne her jo også til at gælde for andre foreninger af den her karakter.

Så Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, og vi synes, det er ganske fornuftigt, at det bliver tilpasset, således at vi også får mulighederne for at iværksætte de her initiativer i forbindelse med et foreløbigt forbud mod en sådan forening.

Tak til hr. Morten Bødskov. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Solen skinner, fuglene synger, og det er jo bare en gennemført dejlig dag, for regeringen har valgt, at vi skal førstebehandle L 208, der går på, hvad man skal stille op, hvis man vælger at nedlægge et foreløbigt forbud mod en forening. Vi har jo interesseret os rigtig meget for den her sag i Dansk Folkeparti, fordi vi længe har ment, at det var nødvendigt at gennemføre et forbud mod bander – bander, som truer vores tryghed, og som er kendt for at begå nogle af de allerværste straffelovsovertrædelser i det her land. Derfor glæder vi os da rigtig meget over, at regeringen nu har fremsat det her lovforslag, der jo har til hensigt at bekæmpe banderne rigtig effektivt.

Vi har tidligere fremsat et beslutningsforslag om bandeforbud, og vi betragter regeringens forslag som noget, der klart trækker i den rigtige retning. Det er særlig i forhold til de muligheder, som forslaget vil give for konfiskation af værdier fra de her bander. Vi synes selvfølgelig, det er helt centralt, at man kan tage deres værdier fra dem. Vi synes også, det er rigtig fornuftigt, at politiet selvfølgelig får lov til at håndhæve et forbud mod bander ved at kunne bortvise folk fra forsamlinger, give dem opholdsforbud osv. Det ser vi alt sammen som meget, meget positive initiativer, og jeg kan derfor meddele, at Dansk Folkeparti selvfølgelig bakker op om forslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Jeg tror ikke, det er nogen overraskelse for nogen, at der har været ganske voldsomme skyderier i indeværende år, og det har regeringen taget ekstremt seriøst. Man har bl.a. fremlagt flere bandepakker – flere omfattende bandepakker – og det er helt klart, at man ønsker maksimalt pres på banderne, maksimale forholdsregler truffet.

En af de forholdsregler, der har været under overvejelse, er et forbud mod banden LTF, jævnfør grundlovens § 78. Det er absolut ikke nogen særlig nem sag, og det har derfor også været genstand for væsentlige overvejelser hos henholdsvis Rigsadvokaten og rigspolitichefen om, hvorvidt en sådan sag kunne gennemføres med succes. Det har man vurderet kan lade sig gøre, og Københavns Politi er i gang med at forberede sagen. Det er en ganske voldsom forberedelse, der skal til. Det skal jo ikke alene belyses, at der er tale om kriminalitet, men altså også at der er en kriminalitet, der er struktureret omkring den her bandeopbygning. Så det er et stort arbejde, og det resulterer forhåbentlig i, at man kan indlevere en stævning til byretten. I den forbindelse er det vigtigt, at de forholdsregler, der kan træde i anvendelse, også træder i anvendelse så hurtigt som overhovedet muligt og altså ikke først, når Højesteret engang har stadfæstet en eventuel opløsning af foreningen. Og derfor er der i grundlovens § 78, stk. 3, mulighed for at iværksætte disse tiltag på et tidligt tidspunkt, nemlig når stævningen indleveres.

Derfor gennemfører man nu de nødvendige følger, som et sagsanlæg kan give, og det vil sige mulighed for forbud mod at benytte den pågældende bandes kendetegn, mulighed for opholdsforbud, bortvisning og ikke mindst konfiskation og beslaglæggelse af formue. Det er alt sammen det, jeg vil kalde naturlige tiltag i fortsættelse af en sag omkring forbud mod en bande. Så dette forslag har Venstres absolutte støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til næste ordfører, fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Jeg må desværre sige, at det virker lidt, som om regeringen med det her lovforslag tager forskud på glæderne. Gennem lang tid har regeringen presset voldsomt på for at få gennemført en opløsning ved dom af bandegrupperingen Loyal to Familia – også kendt under forkortelsen LTF. Og nu vil man med dette lovforslag have vedtaget en følgelovgivning for det tilfældes skyld, at det rent faktisk skulle lykkes at få gennemført et foreløbigt forbud og måske endda en opløsning ved dom efter grundlovens § 78.

I lørdags kunne man læse en meget foruroligende artikel i Dagbladet Politiken. Den handlede om rigsadvokat Ole Hasselgaards meget pludselige afgang den 23. februar i år – i gensidig forståelse, som det hed i Justitsministeriets kortfattede pressemeddelelse. Politiken løfter i sin grundige artikel sløret for, at rigsadvokatens afgang formentlig hænger sammen med regeringens voldsomme politiske pres for at få LTF forbudt og opløst. Som der også står i bemærkningerne til det her lovforslag, vi behandler i dag, har rigsadvokaten, som altså ikke længere er rigsadvokat, vurderet, at der er grundlag for at gå videre med en sag om opløsning af Loyal to Familia.

Men læsere af Politiken vil vide, at Ole Hasselgaard ifølge flere kilder afgav denne vurdering med ført hånd, og at der altså ikke var tale om en juridisk, men snarere en politisk vurdering. At den nu tidligere rigsadvokat angiveligt konkluderede, at der var grundlag for at gå videre med opløsningssagen mod LTF, er også påfaldende, når man ser det i lyset af, at to tidligere rigsadvokater har gennemført langvarige og meget grundige undersøgelser af, om henholdsvis rockergruppen Hells Angels og den islamistiske gruppering Hizb ut-Tahrir kunne opløses efter grundlovens § 78 – i begge tilfælde med et negativt resultat.

Politikens artikel fra i lørdags tegner et meget uskønt billede af, at landets øverste anklagemyndighed er sat under et politisk pres, som blev så voldsomt, at det endte med rigsadvokatens afgang eller fyring, om man vil. Og det lover ikke godt for den kommende rigsadvokats mulighed for at modstå politisk pres, at stillingen fra nu af besættes på åremål og ikke som en varig tjenestemandsstilling.

Allerede i dag er der en straffebestemmelse i straffelovens § 132 a, der retter sig imod personer, der viderefører forbudte eller opløste foreningers virksomhed. Strafferammen er 2 års fængsel. Det forslag, vi behandler nu, går ud på at udvide det strafbares område og udvide politiets mulighed for beslaglæggelse samt at give politiet mulighed for at udstede opholdsforbud.

I Enhedslisten opfatter vi det her lovforslag som signallovgivning, der skal tegne billedet af en handlekraftig regering og fastholde opmærksomheden på regeringens ambitioner om at forbyde og opløse Loyal to Familia. Vi har i Danmark ikke tradition for at forbyde foreninger, og det er godt sådan. Hvis man forbyder foreninger, risikerer man at gøre dem særlig interessante og dermed hverve nye medlemmer til dem. Hvis foreninger agerer i det skjulte og forbudte, er de sværere at kontrollere, end hvis de er lovlige.

Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange af medlemmerne af grupperinger som LTF og Hells Angels, der begår kriminalitet. Og de kommer også i fængsel for det. Men i en retsstat må det være et krav, at anklagemyndigheden i hver enkelt straffesag overbeviser domstolene om, at den tiltaltes skyld er hævet over rimelig begrundet tvivl. Og det lykkes i rigtig mange sager, hvilket de fyldte rocker- og bandeafdelinger i landets fængsler vidner om.

Lad os nu se den kommende rigsadvokats endelige vurdering af, om LTF kan opløses ved dom, og ikke mindst om vores domstole faktisk bestemmer, at grupperingen skal opløses. Sker det, kan vi diskutere, om der er brug for yderligere følgelovgivning. Men allerede i dag er der taget højde for situationen i straffelovens § 132 a og beslaglæggelsesreglerne i straffelovens § 75 stk. 5.

Vi kan i Enhedslisten ikke støtte det her lovforslag, selv om vi selvfølgelig også tager skarpt afstand fra de bandegrupperinger, der findes i dag.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig mere end undren, jeg er ude i, for jeg bider i ordførertalen mærke i, at fru Rosa Lund har læst Politiken og nogle artikler, der har været, om den tidligere Rigsadvokat. Jeg synes, at det er friskt, at man i sin ordførertale bruger en artikel, der ikke har nogen kilder, der vil stå frem med navn, og som handler om en personalesag, og som jeg egentlig, da jeg læste artiklen, var overrasket over, at Politiken ville bringe. Men noget, der gør mig endnu mere overrasket, er, at der er en retsordfører, der vil bruge den fra Folketingets talerstol. Jeg vil bare høre Enhedslistens ordfører, om man har gjort sig nogen tanker om det, altså at der ikke er kilder på den historie, og hvordan man så bruger en personalesag, som jeg da går ud fra er håndteret fuldstændig professionelt, på Folketingets talerstol i en aktuel og meget politisk sag.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg gerne svare hr. Peter Kofod Poulsen på. Jeg synes, det er ret alvorligt, at det er sådan, at der overhovedet kan rejses mistanke om, at anklagemyndigheden er sovset ind i noget, der er politisk. Og det at mistanken overhovedet kan rejses, betyder jo, at det ikke fremstår som en uafhængig myndighed, og når det ikke fremstår som en uafhængig myndighed, opfattes det heller ikke sådan, og derfor synes jeg faktisk, at det er ret relevant i den her sag.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Jeg synes, det er mere mærkværdigt, at et stort dagblad i det her land kan få en historie ud af ikke at have nogen kilder, der vil stå frem med navn, og at en retsordfører kan bringe en personalesag fra det her dagblad videre til Folketingets talerstol – det synes jeg egentlig må være ubehageligt for alle parter i sagen. Og jeg forstår det sådan set ikke, for det er jo en meget, meget politisk sag, vi diskuterer her, nemlig hvordan man vil håndtere den situation, at regeringen på et eller andet tidspunkt – og det vil jeg bakke regeringen fuldstændig op i, hvis det er det, der er beslutningen – nedlægger et foreløbigt forbud.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget, meget ubehageligt, at der overhovedet kan rejses tvivl om, om vores anklagemyndighed er uafhængig, og jeg bliver rystet, når der er nogen, der gør det, og tager det meget, meget alvorligt. Men det er måske forskellen på hr. Peter Kofod Poulsen og jeg.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg skulle bare lige forstå den tidligere ordveksling korrekt. Er det korrekt, at ordførertalen baserer sig på en mistanke og ikke på nogen fakta?

Ordføreren.

Ja, det baserer sig på en mistanke – og en mistanke, som jeg synes er ret alvorlig. Det er, fordi jeg er af den mening, at anklagemyndigheden ikke bare skal være uafhængig, den skal også fremstå uafhængig, så der ikke kan rejses tvivl. Og der er rejst tvivl i den her sag, og det synes jeg er meget alvorligt.

Vi siger tak til fru Rosa Lund og går videre til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Lad mig starte med at tale lige ud af posen: Det her lovforslag handler om bander som LTF, som Københavns Politi i øjeblikket er ved at undersøge om man kan opløse efter grundlovens § 78. Man ønsker at opløse LTF som forening, fordi den virker ved vold.

Lovforslaget, som vi behandler her, vil bl.a. medføre, at man fremover vil kunne beslaglægge foreningers, sådan som LTF's, formuer og øvrige ejendele fra det tidspunkt, hvor foreningen foreløbigt måtte være blevet forbudt. Det ligger også i lovforslaget, at politiet gives hjemmel til at pålægge personer med tilknytning til en forbudt eller opløst forening et opholdsforbud, så det sikres, at foreningen ikke videreføres.

Der er altså tale om et ret indgribende lovforslag; det er der ikke nogen tvivl om. Men samtidig står vi også som samfund i en usædvanlig situation. Med eksempelvis LTF er der tale om en forening, hvor en lang række af medlemmerne er hardcore kriminelle, som er dømt for meget alvorlig personfarlig kriminalitet.

Usædvanlige situationer kalder på usædvanlige løsninger, og det er et helt afgørende element i regeringens bandeindsats, at vi kommer bander som f.eks. Loyal To Familia til livs, og lovforslaget, som vi behandler her, skal netop medvirke til det. Foreningsfriheden er rodfæstet i grundloven og er et meget væsentligt princip i Danmark. Det står dog lige så klart i grundloven, at foreningsfriheden ikke gælder for foreninger, som virker ved vold, og netop det forhold, at foreningen virker ved vold, er vi ved at få afklaret.

I en situation, hvor en forening bringes til opløsning, må vi sætte ind og sørge for, at opløste bander faktisk ophører med at eksistere, og på den baggrund støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Vi står her for at behandle lovforslag 208, som handler om at opløse bander og om retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en forening. Jeg synes, det er svært, det vil jeg gerne sige, og derfor har vi ikke taget stilling endnu i Alternativet.

Der er ingen tvivl om, at det ville være rart, hvis vi kunne opløse de bander, vi kender til i øjeblikket – og det er jo ikke kun Loyal to Familia, det er også Hells Angels og flere andre. Så kan vi have en lang diskussion om, om det så hjælper, om de ikke kommer til at virke i det skjulte osv. Jeg er jo egentlig af den opfattelse, at når de eksisterer, ved politiet også, hvor de har med dem at gøre, og så tror jeg sådan set, det bliver lettere at slå ned på dem. Men når det så er sagt, er det jo grotesk, at vi har nogle bander, som er så voldelige, som tilfældet bl.a. er med Loyal to Familia.

Så er Rigsadvokaten nu her gået i gang med at vurdere, om vi kan opløse bandegruppen Loyal to Familia i medfør af grundlovens § 78, altså om vi kan bevise, at de virker ved vold. Det er jo så det, man tidligere ikke har kunnet bevise ved bl.a. Hells Angels. Personligt har jeg sådan set altid undret mig over, at man ikke kunne bevise det, men det kunne man så ikke. Derfor kan jeg jo også have min tvivl om, om man kan det nu.

Nogle af de tvivlsspørgsmål, jeg så også har i den her forbindelse, er: Nu går vi så i gang med at undersøge Loyal to Familia – men hvad, hvis de bliver nedlagt i morgen? Hvad, hvis 90 pct. af medlemmerne siger, at nu opløser de Loyal to Familia, men åbner sig som en ny bande med et andet navn? Er det så den samme undersøgelse, eller skal vi så starte forfra med en ny undersøgelse? Grunden til, at jeg stiller det spørgsmål, er jo, at vi havde et udvalgsmøde med deltagelse af flere eksperter, og de prøvede at gøre Retsudvalget klogere på, hvad det egentlig er, man går i gang med her. Det er jo ikke bare sådan en fingerknipssag; det er en lang proces, man går i gang med for at finde ud af, om man kan gøre en bande ulovlig ifølge grundloven, hvis de altså virker ved vold.

Nu kan jeg se, at der er mange tilhørere, mange unge mennesker, så jeg vil lige forklare, at det enkelte medlem kan man altid dømme, hvis det virker ved vold. Det er meget, meget sværere at vurdere, om en forening virker ved vold – kan man bevise det? Det er noget af den udfordring, der er i den her situation i forhold til grundloven, for det er det, man skal kunne bevise.

Der er dele, som bekymrer mig i det her forslag. Nu går vi så i gang med den her undersøgelse, og så kan der blive nedlagt et foreløbigt administrativt forbud mod den her forening. Det, som det her lovforslag så lægger op til, er, at når der er nedlagt et foreløbigt administrativt forbud, vil man altså f.eks. kunne straffe personer, som har kontakt med den her forening. Jeg synes jo, det er problematisk, når det er et administrativt forbud, at man kan gå videre med det, og det bekymrer mig lidt. Det er selvfølgelig også det, som Institut for Menneskerettigheder kaster sig over. Omvendt kan jeg jo også godt se noget fornuft i, at når der er nedlagt et forbud, skal vi også kunne håndhæve det, og så skal vi kunne sige til de folk, der omgås banden eller fortsat bærer deres rygmærker, eller hvad de nu gør, at det skal de ikke kunne gøre.

Så som I nok kan høre, har jeg ikke taget stilling. Jeg synes, det er en svær diskussion, og jeg vil selvfølgelig stille justitsministeren nogle spørgsmål, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Og så skal vi selvfølgelig nok vende tilbage til, hvad det er, vi endelig mener i den her sag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi har fuld forståelse for, at der er brug for følgelovgivning i forbindelse med et eventuelt forbud mod en forening. Det problem, vi har med det her lovforslag, er det, som også blev nævnt af Alternativets ordfører, nemlig at man ligestiller konsekvenserne i forbindelse med overtrædelse af et midlertidigt administrativt forbud med overtrædelse af et forbud, som er resultatet af en dom og altså en proces ved domstolene. Det har vi et problem med.

Det har vi navnlig også et problem med i lyset af den diskussion, vi har haft, om sagen om Loyal to Familia, og de antydninger, der har været, om, at Rigsadvokaten har været udsat for et politisk pres. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i den diskussion. I virkeligheden behøver vi heller ikke kun at henholde os til rygter og den enkeltsag, for allerede i dag er det jo sådan, at justitsministeren har instruktionsbeføjelser over for anklagemyndigheden. Det fremgår af retsplejelovens § 98, der jo giver justitsministeren kompetence til at instruere anklagemyndigheden, bl.a. også i forbindelse med at rejse sager. Det er noget af det, som vi bliver nødt til at dykke lidt mere ned i, før vi tager stilling til den her sag. For betyder det rent faktisk, at en minister så kan instruere Rigsadvokaten i at rejse en sag mod en bestemt forening uden at vide, om der i øvrigt er grundlag for det, men at det udløser den her række følgevirkninger, selv om der kun er tale om et foreløbigt administrativt forbud, endda foranlediget af ikke Rigsadvokatens vurdering, men af en ministers politiske ønsker? Er det den situation, vi åbner op for nu? Det bliver vi i hvert fald nødt til at få en afklaring af, og der behøver vi i virkeligheden ikke at beskæftige os så meget med Rigsadvokatens afgang, for hvis sagen faktisk er, at ministeren har den beføjelse i dag, så er det jo et reelt scenarie, uanset om det så foregår i det åbne eller det lukkede.

Det er det, vi har brug for at få uddybet og boret os ned i for at kunne tage stilling til forslaget, som vi ellers overordnet godt kan se fornuften i. Altså, hvordan håndhæver man et forbud mod en forening? Men vi er som sagt lorne ved konsekvenserne af et administrativt nedlagt forbud mod en forening, som eventuelt kan basere sig på et politisk ønske og altså ikke en vurdering af, at det rent faktisk er realistisk, at man kan opløse den her forening i overensstemmelse med grundloven. Det er faktisk ellers det, som er grundlaget for Rigsadvokatens vurdering. Det er jo, at man kun rejser en sag, hvis man vurderer, at der er rimelig grund til at tro på, at foreningen kan nedlægges ved dom – at der er grundlag for det. Men så vidt jeg ved, er det ikke noget, som justitsministeren nødvendigvis er pålagt. Det er det, jeg gerne vil have svar på. Men som jeg læser retsplejeloven, vil ministeren altså også bare ud fra et politisk ønske kunne instruere anklagemyndigheden i at rejse en sag mod en forening og på den måde opnå de her foreløbige retsvirkninger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I sommers oplevede Danmark en af de værste bandekonflikter i nyere tid. Vi havde i 2017 det højeste antal skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikten. Tre personer er døde, og flere uskyldige forbipasserende er blevet ramt. Hvorfor? Fordi to konkurrerende bander slås om et område. For alle os almindelige mennesker er det helt uforståeligt, men medlemmerne af de her bander er så langt uden for pædagogisk rækkevidde, at det kun er hårde midler, som de kan forstå. Vi skal sætte hårdt ind over for banderne. Derfor har regeringen indført en lang række initiativer, der skal bekæmpe den hårde bandekriminalitet. Vi har set, hvordan det øgede pres fra myndighederne har sat banderne under pres, men vi skal have afskaffet dem helt.

Derfor har justitsministeren bedt Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at vurdere muligheden for at opløse gadebanden Loyal To Familia ved dom, som grundloven giver mulighed for. Man har vurderet, at der er grundlag for at gå videre med en sag, og det danner baggrund for det lovforslag, som vi behandler i dag. Det handler bl.a. om at forbyde brugen af en forbudt forenings kendetegn, at politiet kan opløse en forsamling af bandemedlemmer, og at vi fremover kan beslaglægge formue, hvis foreningen forbydes af regeringen. Det er alt sammen tiltag, der vil være med til at øge presset på banderne, for vi skal have dem af vejen. Men det handler også om at sende et signal om, at her i Danmark overholder man lov og orden, uanset hvem man er og hvor man kommer fra. Ønsker man at skabe et fællesskab, der har til formål at skabe utryghed og begå kriminalitet, så er der ikke plads til det i Danmark. Det er en hån mod alle lovlydige borgere.

Det Konservative Folkeparti glæder sig over, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet har vurderet, at man kan starte en forbudssag, og vi håber selvfølgelig på, at sagen falder ud til fordel for et forbud mod Loyal To Familia, men det er selvfølgelig op til domstolene. Vi bakker selvfølgelig op om det fremsatte lovforslag. Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Så er vi faktisk nået til, at det nu er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for indlæggene og for opbakningen til forslaget sådan helt generelt. Vi så i 2016 og 2017 en markant optrapning af konfliktniveauet i bandemiljøet i Danmark. Det førte til rigtig mange episoder med skud i det offentlige rum, og det førte til flere drab. Det siger sig selv, at en sådan ageren fra bandernes side er vanvittig og uholdbar. Danmark skal være et trygt land at leve i, og for at stoppe bandekonflikten præsenterede regeringen i marts sidste år sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en bandepakke med en lang række af initiativer. Efter en yderligere eskalering af konfliktniveauet flere steder i landet hen over sommeren satte regeringen i august sidste år ind med 12 ekstra initiativer for at komme problemerne til livs.

På samme tid og også i lyset af eskaleringen i bandemiljøet anmodede jeg Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at vurdere, om der var grundlag for at søge banden Loyal To Familia opløst efter grundlovens § 78. Netop Loyal To Familia var meget fremtrædende i den nævnte konflikt. Beslutningen om at forberede en opløsningssag er historisk, og lige nu er opløsningssagen mod LTF forankret hos Københavns Politi, og det forventes, at efterforskningen af sagen vil være færdig i dette halvår. Når det står klart, om der vil blive anlagt en opløsningssag ved domstolene, så vil regeringen tage stilling til, om der skal nedlægges et foreløbigt forbud mod LTF.

Det er helt afgørende, at et eventuelt forbud mod LTF bliver så effektivt som muligt og kommer til at udgøre endnu et vigtigt og brugbart værktøj i kampen mod banderne. Derfor har jeg fremsat det lovforslag, som vi behandler i dag. Formålet med lovforslaget er jo kort og godt at give politiet de bedste muligheder for at håndhæve et foreningsforbud, så det her er rettidig omhu, kan man sige. Med lovforslaget præciseres straffelovens § 132 a om at videreføre en forbudt forening. Det gør vi, fordi vi reelt ikke kender rækkevidden af bestemmelsen. Der må ikke herske nogen tvivl om, at enhver aktivitet, der foregår i en forening, efter at den er foreløbig forbudt eller opløst ved dom, er strafbar. Det skal f.eks. stå helt klart, at man ikke kan rekruttere nye medlemmer til foreningen eller fortsætte foreningen under et nyt navn.

Med lovforslaget lægger vi også op til nye initiativer. Som noget helt centralt og i mine øjne selvfølgeligt foreslås et forbud mod kendetegn fra en forbudt eller opløst forening. Det er jo helt afgørende, at det ikke skal være lovligt at opholde sig i det offentlige rum iført en LTF-hættetrøje eller -kasket, hvis LTF er forbudt. Det er også et forslag, der kan være med til at øge trygheden i befolkningen, fordi tidligere medlemmer af en forbudt forening ikke via deres rygmærker vil være synlige i gadebilledet.

Med lovforslaget lægges der også op til at give politiet nye redskaber, som skal være med til at forebygge overtrædelser af et foreningsforbud. Det foreslås, at politiet kan forbyde personer, der har haft en tæt tilknytning til en forbudt forening, at færdes eller opholde sig på bestemte gader, et torv eller en park, hvis det er af væsentlig betydning for at sikre, at foreningen ikke videreføres. Et sådant forbud skal f.eks. bruges til at sikre, at foreningens medlemmer ikke kan mødes på deres sædvanlige tilholdssteder, hvis politiet har oplysninger, der tyder på, at foreningen videreføres.

Det foreslås også, at politiet kan påbyde personer at fjerne sig fra en forsamling, hvis den giver anledning til utryghed og en stor del af deltagerne har haft en tilknytning til en forbudt forening. Også dette forslag skal være med til at forhindre yderligere aktiviteter i den forbudte forening og bidrage til en øget tryghed i befolkningen.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg og se frem til den videre behandling her i Folketinget. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Vi tager så de første spørgsmål her. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for en rigtig god tale. Jeg synes, det er væsentligt, set i lyset af den debat, der har været om det her forslag, at ministeren forholder sig til den diskussion, der har været, om bestemte artikler, kørt i Politiken, i forhold til rigsadvokaten. For jeg synes jo ikke, at man kan have den slags ting hængende på sig eller hængende på et bestemt lovforslag, så jeg vil meget gerne høre ministerens kommentarer til det.

Ministeren.

Jeg var ligesom spørgeren overrasket over det fuldstændig nærmest absurde indlæg, vi hørte her fra talerstolen af Enhedslistens fru Rosa Lund. Altså, jeg mangler ord. Men jeg kan jo sige meget klart og tydeligt, at den forhenværende rigsadvokat ikke blev fyret. Han har aftalt med ministeriet, at han stopper som rigsadvokat, og derudover vil jeg ikke gå nærmere ind i det. Dog kan jeg også bekræfte, at den gensidige aftale ikke er indgået på baggrund af opløsningssagen mod LTF eller andre konkrete sager.

Tak. Den næste er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Nu blev jeg så optaget af det, ministeren sagde, at jeg helt glemte, hvad jeg skulle spørge om. Jo, det var det med, at ministeren i sin tale sagde, som jeg hørte det nu, at man ikke bare kan lukke foreningen ned og så genopstå som en ny forening, og jeg tænker egentlig, at det egner sig bedst til et skriftligt spørgsmål. Så det er bare, om ministeren har en umiddelbar kommentar til det, for det er jo et bevisspørgsmål. Det er klart, at der, hvis 100 pct. af medlemmerne nedlægger sig selv og genopstår i en ny forening eller med et nyt navn, er et kæmpestort personsammenfald, og så er mit spørgsmål i virkeligheden: Hvis der er hundrede procents personsammenfald, kan man så fortsætte den samme procedure i forhold til at få opløst foreningen ved dom, eller skal man starte forfra? Det, der ligger i mit spørgsmål, er selvfølgelig også det der med, hvis der ikke er personsammenfald. Altså, det må jo blive et bevisspørgsmål. Så man vil vel kunne komme i en situation, hvor en gruppe nedlægger sig selv og nogle opstår på en ny måde og nogle andre måske opstår på en helt anden måde. Så man skal vel starte forfra som udgangspunkt. Det er mit spørgsmål.

Ministeren.

Jeg tror, fru Josephine Fock har ret i, at sådan en fyldestgørende besvarelse egner sig rigtig godt til et skriftligt svar. Men jeg vil godt sige sådan her fra talerstolen, at det ikke er muligt bare at omgå et forbud ved at finde på et nyt navn, og det vil selvfølgelig være en vurdering. For det afgørende vil være, om der reelt er tale om at videreføre den forening, der er opløst eller forbudt, og der vil der selvfølgelig skulle foretages en vurdering af, om der er tale om en forening med samme formål, aktiviteter og medlemskreds, og man kan heller ikke bare udvide sin medlemskreds for at komme til at ligne en ny forening. Altså, det går meget på personkredsen og aktiviteterne, og det tror jeg måske vi kan folde tydeligere ud i et skriftligt spørgsmål. Men det er ikke bare lige noget, de her typer sådan kan grine af og så omgå.

Fru Josephine Fock.

Tak for svaret. Så er der så det med det foreløbige administrative forbud, som Institut for Menneskerettigheder peger på, altså at der kan være problemer med et sådant administrativt forbud, eller at man, hvad skal vi sige, iværksætter de her tiltag, som det her lovforslag lægger op til, på baggrund af et administrativt forbud. Hvordan vil man sikre sig at man ikke kommer til at forhindre foreningsfrihed, ytringsfrihed og rygmærkefrihed, var jeg lige ved at sige, når det kan ske ved et administrativt forbud?

Ministeren.

Jeg tror for det første, vi skal minde hinanden om, at det her er meget, meget særligt, og det er meget, meget sjældent, at vi kommer i en situation – håber jeg da – hvor vi efter grundloven skal forbyde en forening. Når vi så står i situationen og skal behandle et foreløbigt forbud og et administrativt forbud, så giver grundloven jo netop mulighed for at nedlægge et foreløbigt forbud, når man straks anlægger en opløsningssag. Så det vil sige, at man kan sige: Nu forbyder vi foreningen. Det kan jo ikke stå alene, og i det øjeblik, vi siger, at vi nu forbyder foreningen, anlægger man så en retssag, og så må domstolen jo vise, om foreningen skal forbydes eller ej. Men indtil domstolen har talt, er det jo den beslutning, der gælder.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne læse op fra retsplejeloven. Det er § 98, stk. 3. Heraf fremgår det, at:

»Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning.«

Jeg skal derfor høre, om det er rigtigt forstået, at justitsministeren kan instruere Rigsadvokaten i at anlægge en sag mod en bestemt forening.

Ministeren.

Det vil være sådan, at det ville jeg jo aldrig kunne drømme om at gøre, medmindre der lå en saglig begrundelse for det. Altså, det ville jo være voldsomt, hvis jeg gjorde det. Jeg har ikke bare frit spil. Men jeg vil meget, meget gerne have lov til skriftligt at redegøre for den jura, der ligger bag det, for det er ikke bare lige at svare på.

Men det, jeg i hvert fald kan sige meget klart og tydeligt, er, at når Rigsadvokaten kommer med en faglig indstilling, så har jeg selvfølgelig tænkt mig at iværksætte og følge den, hvis det overhovedet er muligt. Men hvis fru Zenia Stampe spørger, om der bare er fuldstændig carte blanche til, at en minister kan gøre, hvad man vil, og der slet ikke er nogen saglighed i betragtningerne, så er svaret, at det kan man ikke.

Men jeg vil meget gerne beskrive, præcis hvilke muligheder en minister har og ikke har på det her felt.

Fru Zenia Stampe.

Jeg er da glad for, at justitsministeren ikke kunne drømme om at gøre det, men som jeg læser teksten – og det vil jeg gerne have et skriftligt svar på – så er det en mulighed for en til enhver tid siddende justitsminister, og det kunne jo være, at det ikke var hr. Søren Pape Poulsen, der var justitsminister næste gang; det kunne jo være, det var hr. Peter Kofod Poulsen, og det kunne jo godt være, at hr. Peter Kofod Poulsen syntes, at hans vurdering var, at der var grundlag for at anlægge en sag, og så ville han gøre det, og så ville de her retsvirkninger træde i kraft.

Ville justitsministeren synes, at det var en tilfredsstillende retstilstand, at en justitsminister af en anden støbning end den nuværende justitsminister ud fra politiske overvejelser kunne træffe det valg at instruere anklagemyndigheden i at rejse en sag mod en forening, hvorefter de her forskellige følgevirkninger ville træde i kraft? Ville justitsministeren synes, at det var en rimelig situation?

Ministeren.

Det er jo netop derfor, jeg gerne vil bore det ud, for svaret er lidt mere kompliceret end spørgsmålet. Det er sådan, at det i den virkelige verden aldrig ville ske, og der er ikke bare carte blanche til en minister – det ville da også være mærkeligt, hvis man bare kunne gøre, hvad der passede en. Det skal selvfølgelig være på saglig grund.

Men lige præcis hvordan rammerne og retningslinjerne er, tror jeg vi står os bedst ved at få afklaret ved et skriftligt svar.

Med det kan vi så sige tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.