Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 207:

Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven. (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Vi skal lige have ministeren ind. Nu kommer ministereren. Ministeren skal være her til tiden.

Værsgo til ordføreren.

Lovforslaget skal lukke det hul, der er i lovgivningen, hvor et selskabs indkomst for en periode ikke kommer til beskatning i Danmark, som det ellers burde, og som det var tiltænkt. På det ministerielle sprog står der i lovforslaget, at man vil afskære en utilsigtet mulighed for at anvende fusionsskattelovens regler om grænseoverskridende fusion, spaltning og tilførsel af aktiver til at undgå beskatning af indkomst indtjent her i landet.

Lovforslaget er en udløber af en sag, der blev afgjort i Østre Landsret i oktober 2017, hvor indkomst på 140 mio. kr. i et dansk selskab, der fusionerede ind i en multinational koncern, endte med ikke at komme til dansk beskatning, selv om indkomsten faldt i en periode forud for den egentlige fusion, og dermed inden skattepligten kom til at være i et andet land. Det kunne ske, fordi fusionsdatoen i den gældende lovgivning kan lægges forud for den dato, hvor det rent faktisk er besluttet at fusionere i alle de involverede selskaber, men med lovforslaget bliver den mulighed lukket, altså muligheden for at lade en fusion have tilbagevirkende kraft i skattemæssig sammenhæng og dermed udholde indtægten fra selskabet i perioden mellem regnskabsårets begyndelse i den indskydende virksomhed, i det her tilfælde den danske virksomhed, og til fusionens endelige vedtagelse i de øvrige fusionerende parters bestemmende organer, altså udeholde indtægten fra dansk beskatning. Der vil i stedet skulle laves en selvangivelse for indtægterne i den periode, der så vil blive betragtet som et selvstændigt regnskabsår, og dernæst er fusionen gennemført også i skattemæssig sammenhæng.

Der er grunde for i hvert fald 140 mio. kr.'s skattegrundlag til at ærgre sig over, at der har været det her hul i lovgivningen. Når den slags forekommer, er det vigtigt, at hullet bliver lukket effektivt og hurtigt, så der ikke sker større tab for fællesskabet, og det er i det hele taget vigtigt, synes jeg, for vores skattemyndigheder at være årvågne og undgå den form for utilsigtet brug af lovgivning, at holde øje med, hvor der er en risiko for, at det opstår, og få grebet ind. Nu gør vi det altså her på baggrund af en sag, hvor 140 mio. kr. ikke kom til dansk beskatning, og Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her er et lovforslag, som har karakter af hullukning, for det er med til at forhindre et utilsigtet tab af skatteindtægter. Det handler jo egentlig om, at vi i Danmark skal sikre, at de indtægter, der er tjent i Danmark, også bliver beskattet i Danmark, og det kan man så åbenbart undgå ved, for at sige det meget forsimplet, at man, når to selskaber fusionerer, kan vælge at lægge datoen tilbage i tiden, før man har besluttet det i selskaberne. Og det gør så, at den indtjening, der er i den mellemliggende periode, kan man undgå at betale skat af. Og det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt.

Det løses så med det her lovforslag ved, at det skal være vedtaget i de pågældende selskaber, inden fusionen kan finde sted. Og det synes vi i Dansk Folkeparti lyder som en helt rimelig og fornuftig ændring. Så derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Altså, der er jo allerede blevet sagt rigtig meget. Vi vil selvfølgelig gerne have, at Danmark er et attraktivt land at investere i, men det skal ske på rigtige vilkår, og man skal jo sørge for, at de indtægter, som optjenes i Danmark, bliver beskattet i Danmark. Det er vi blevet opmærksomme på at der har været problem med i forhold til fusionsskatteloven, og det er det, vi retter op på med den her lovgivning. Vi synes, det er rettidig omhu at løse det så hurtigt, vi overhovedet kan, og det er så på nuværende tidspunkt. Som det er blevet sagt af andre ordførere, er det altså det her med, at den endelige fusion først virkelig kan ske, når man har stemt om det.

Det mener vi er et rigtig godt lovforslag, og vi bakker op om det fra Venstres side.

Tak. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Som andre ordførere har været inde på, vil det her lovforslag lukke et skattehul. Og i forlængelse af det, der er blevet sagt af andre ordførere, kan jeg sige, at vi i Enhedslisten også kan støtte lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har sådan set ikke så meget at tilføje, andet end at vi også kan støtte det her lovforslag, som vi finder helt rimeligt. Tak.

Hr. René Gade, Alternativet.

Det går lynende hurtigt, når vi er enige. Vi er helt enige med resten af Folketinget i, at vi skal lukke hullerne, når der er nogle, der ikke har lyst til enten at betale det, man skal, til SKAT eller ikke får det gjort, eller når der er tekniske fejl og mangler. Nu er vi bare glade for, at alle bakker op, så det gør vi også i Alternativet.

Tak. Der er ingen radikal ordfører. Jeg ved ikke, om jeg tør konkludere, at De Radikale også bakker op – det skal jeg nok afholde mig fra.

Værsgo, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, formand. Jeg havde egentlig tænkt mig at bruge noget tid nede fra min plads til at komme med sådan et lidt længere ideologisk indlæg om det her, for jeg kunne godt se, at der var meget stor enighed, og det synes jeg måske var lidt kedeligt. Men jeg nåede desværre ikke videre, så jeg kan bare sige, at selvfølgelig støtter vi også fra SF's side. Og det er jo rart, når ministeren i sin visdom ser det eller af sine embedsmænd bliver gjort opmærksom på en fejl eller et skattehul i fusionsbeskatningen, at vi så får det lukket.

Jeg har dog et spørgsmål, som jeg vil stille i udvalgsbehandlingen, skriftligt, tror jeg, nemlig om henvendelsen fra FSR - danske revisorer, som har et spørgsmål om, om man så får det indskrænket på den rigtige måde i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster – om der ikke bliver et overlap, sådan som jeg forstår deres henvendelse. Og det er måske egentlig lidt et principielt spørgsmål, fordi vi nogle gange, i hvert fald fra SF's side, stiller spørgsmålet, om det, at vi har dobbeltbeskatningsoverenskomster med lande, ligesom lukker af for alle huller og sikrer, at der heller ikke sker dobbelt ikkebeskatning, som det hedder. Og der plejer vi at få det svar, at den modeloverenskomst, vi har, lukker af for i hvert fald de fleste huller. Derfor synes jeg bare, det er interessant, at FSR i deres svar henviser til, at der i deres optik lidt er et overlap, i forhold til hvad vi prøver at gøre her. Det synes jeg principielt er interessant i forhold til de andre diskussioner, vi har, hvor standardsvaret plejer at være, at når vi har dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, er der styr på det. Så det er bare noget, jeg egentlig synes kunne være interessant at tage op i Skatteudvalget, altså om det her er et udtryk for, at dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande altid betyder, at der ikke kan være nogen huller.

Nu fik jeg alligevel sagt noget lidt ud over, at vi selvfølgelig er enige i, at vi skal have rettet op på det her. Så tak for tiden, formand.

Det er fint. Tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at der lige kommer en bemærkning fra De Konservative senere – det er sådan lidt uden for dagsordenen. Så jeg vil lade nåde gå for ret i den her gode stemning og sige, at nu er det skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal først dybt beklage min sene ankomst i Folketingssalen. Jeg sad faktisk og fulgte med i hr. Martin Henriksens tale. Nu er vi ikke enige med hr. Martin Henriksen, men det var en udmærket ordførertale. Men tv-signalet var lidt forsinket i forhold til fremdriften i Folketingssalen, så jeg blev lige fanget på det ene ben. Det skal jeg beklage over for Folketinget, og jeg skal gøre mit til, at det ikke vil ske igen. Som jeg har forstået det, bakker Det Konservative Folkeparti, som er en del af regeringen, også op omkring lovforslaget, men kan ikke være til stede her i dag.

Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Det er jo en første behandling, i hvert fald en hurtig behandling, men det er også et relativt begrænset lovforslag, hvad en række ordførere allerede har været inde på. Jeg har grundlæggende som skatteminister den opfattelse, at vi i Danmark skal have en lovgivning, der gør det administrativt let at drive virksomhed, og hvor skattereglerne er indrettet sådan, at de i hvert fald ikke forhindrer den vækst, der er nødvendig for, at virksomheder kan vokse og skabe nye arbejdspladser til gavn for det danske samfund. Og derfor skal virksomheder også have mulighed for at tilpasse sig omstruktureringer, og vi skal forsøge ikke at hindre dem i det med kompleks skattelovgivning. Men samtidig lægger jeg også vægt på, at vi har en skattelovgivning, der er klar til via regulering at sikre, at der ikke kan optjenes indtægter i Danmark, uden at de indtægter kommer til beskatning i kongeriget. Og forslaget skal lige præcis ses i det lys – det er der også en række ordførere som har været inde på. Forslaget har til formål at sikre, at grundlæggende danske skatteretlige principper ikke tilsidesættes, men at det tværtimod sikres, at danske indtægter beskattes i Danmark.

Det er der så i en nylig landsretsdom rejst tvivl om, da den har vist, at de nugældende regler kan omgås, når danske selskaber ophører i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og disse fusioner tillægges tilbagevirkende kraft i skattemæssig henseende. Og det er jo altså formålet med lovforslaget at imødegå den uhensigtsmæssighed, det skattehul, om man vil. Og det sker meget simpelt ved indsættelse af en regel om, at den her type fusioner ikke kan få skattemæssig virkning bagud i tid.

Forslaget vil så også have betydning for andre grænseoverskridende omstruktureringer, hvor samme problemstilling gør sig gældende. Lovændringen er tillagt virkning fra fremsættelsestidspunktet, og det tidlige virkningstidspunkt skal jo forhindre spekulation, der kunne modvirke formålet med lovforslaget. Altså, nu fremsætter jeg som skatteminister et forslag, hvor man illustrerer et skattehul. Hvis det ikke havde virkning fra fremsættelsestidspunktet, er der nogle, der følger med i – og det er grundlæggende godt – hvad vi laver i Folketinget, som så hurtigt kunne lave omstruktureringer og få nogle store fradrag af indtægter, som i stedet skulle ende i beskatning. Og det er jo ikke ønskeligt. Derfor har lovforslaget heller ikke været i høring forud for fremsættelsen, men altså hen over fremsættelsen.

Med de ord vil jeg ikke takke for den debat, der har været, for vi er enige om forslaget. Men jeg kvitterer for de positive tilsagn og vil sige til fru Lisbeth Bech Poulsen, at det spørgsmål, der er blevet stillet, vil jeg foretrække at svare på skriftligt. Jeg synes, det er et helt rimeligt spørgsmål at stille, og det vil jeg gerne give et godt svar på. Men jeg tror, det er lettest at gøre skriftligt.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Jeg har så et andet spørgsmål, og det kan også være, at det skal være til skriftlig besvarelse. Men den her lovændring er jo sket på basis af en lov fra efteråret 2017 om et dansk selskab og et tysk søsterselskab eller datterselskab. Og det er jo en konkret case, så at sige, som gør, at vi har det her lovforslag fra skatteministeren i dag. Men har skatteministeren nogen viden om, hvor mange andre fusioner der eventuelt kan have været, hvor der har været den samme problematik? For så kan man sige, at så har det jo haft konsekvenser for vores ressortområde og for statskassen og for den rimelige beskatning, der skulle have været. Så er ministeren bekendt med, at der har været andre sager, men som måske bare ikke er nået til domstolssystemet?

Værsgo til ministeren.

Som jeg er orienteret, er det ligesom den her sag, der giver anledning til det. Det kræver også lidt kreativitet at finde frem til den her model, hvor man helt lovligt indtil nu har kunnet omgå, at renteindtægter skal beskattes i Danmark, hvor renten er optjent og værdierne skabt. Så jeg tror, at vi for at være på den sikre side skal svare skriftligt på spørgsmålet. Men når jeg også kigger på, hvad der er kommet frem i høringen og andet, så tror jeg, at vi heldigvis her er tidligt ude i forhold til at få lukket en mulighed, som så er opstået. Så jeg håber og tror på, at den dom er en enlig svale, men jeg må hellere henvise spørgsmålet til skriftlig besvarelse for at være på helt sikker grund.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, så stiller jeg det skriftligt, måske sammen med et tillægsspørgsmål om, om der kan have været tilfælde, hvor man simpelt hen fra SKATs side ikke har opdaget det, eller om det her har været sådan en lidt ekstrem case, fordi de, som ministeren siger, har været meget kreative med det. Men jeg stiller spørgsmålet skriftligt.

Tak for det. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Jamen det synes jeg da er et godt spørgsmål, og det vil jeg også glæde mig til at læse med på, og jeg håber, at skatteministeren har ret i, at det er et enkeltstående eller nærmest enkeltstående tilfælde, der er baggrunden for det.

Så skal jeg også gå til bekendelse, uden at det sådan helt går hen og bliver et Oxfordmøde her i Folketingssalen sidst på eftermiddagen. Men ligesom De Konservative er fraværende, er Det Radikale Venstre det også, og jeg skulle have givet den besked, at også Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget. Jeg kan så glæde skatteministeren med, at der er fuld plade i opbakningen til det her lovforslag. Så er beskeden overleveret.

Værsgo.

Tak. Jeg vil bare håbe, at den brede enighed i Folketinget vil vare ved til de to efterfølgende skattemæssige forslag, vi skal behandle. Jeg kvitterer for opbakning fra også Det Radikale Venstre.

Tak til ministeren. Så tog jeg ikke munden for fuld, kan jeg forstå, i forhold til Det Radikale Venstre. Det var jo godt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.