L 206 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med de nye statsgaranterede lån, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 206
Offentligt

MIN ISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. n r.

15. m aj 2018

2018-2325

Frederi ksholms Kanal 27 F

1220 Køben h avn K

Tel efon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. maj stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L 206 – Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v. (finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af stats-

garanterede obligationer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).

Spørgsmål nr. 9:

I grundlaget for lovforslaget anslås omlægning til statsgaranterede lån til en

rentebesparelse på ca. 1 pct. af restgælden på de almene boligafdelingers lån til

etablering og renovering, der omlægges til statsgaranterede lån.

Ministeren bedes redegøre for, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med

de nye statsgaranterede lån, herunder især om disse lån er rentetilpasningslån

eller fastforrentede lån. Såfremt rentetilpasningslån vælges, ønskes refinansie-

ringsperioden oplyst. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, på baggrund af

hvilke lån uden statsgaranti de fiktive bruttoydelser, som boligafdelingerne

opkræves i henhold til L 206, tænkes etableret. Alternativet går ud fra, at bolig-

afdelingernes betaling sker på baggrund af lån af samme type for så vidt angår

rentetilpasningsperiode og/eller ensartede fastforrentede lån, alle med samme

risikoprofil for låntager, hvilket ministeren bedes bekræfte.

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser:

”I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelse til fondsbørsen (NASDAQ) den

11. december 2017 oplyses, at der ved overgangen til den nye almene finansie-

ringsmodel med 100 pct. statsgaranti vil blive benyttet 10-årige rentetilpas-

ningslån. Om fremgangsmåden ved fastsættelse af lånetype henvises til svar på

spørgsmål 7.

Det følger af lovforslaget, at de besparelser, der kan tilskrives den statslige ga-

ranti på 100 pct., tilfalder staten.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer, at udformningen af den nye

finansieringsmodel er i overenssstemmelse hermed.

L 206 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med de nye statsgaranterede lån, til transport-, bygnings- og boligministeren

Derfor foreslås, at

Landsbyggefondens refusion

beregnes svarende til, at ny-

byggeriet havde været finansieret med realkreditlån uden statsgaranti. Hvor-

dan refusionen fremover skal beregnes er beskrevet i lovforslagets bemærknin-

ger til nr. 5. Heraf fremgår blandt andet: ”Ved tilsvarende lån uden statsgaranti

på 100 pct. skal forstås, at f.eks. lån med statsgaranti ydet som 5 -årige rentetil-

pasningslån skal sammenlignes med realkreditlån med 5-årige rentetilpasning

baseret på særlige dækkede realkreditobligationer uden statsgaranti, som al-

ternativt ville have været anvendt.”

Derudover foreslås indført en

differensrentebetaling,

som beregnes én gang

årligt for hele den fondsstøttede portefølje af statsgaranterede lån under ét.

Differensrentebetalingen beregnes som det beløb, Landsbyggefonden sparer i

ydelsesstøtte ved at kunne anvende lån med 100 pct. statsgaranti i stedet for

realkreditlån uden statsgaranti, hvilket er beskrevet i lovforslagets bemærknin-

ger til nr. 6. Beregningerne baserer sig blandt andet på, at der anvendes den

effektive rente på henholdsvis en statsgaranteret obligation og en realkredito b-

ligation uden statsgaranti, hvor begge obligationer har en varighed (et udtryk

for renterisikoen), som svarer til gennemsnittet for den omfattede låneporteføl-

je. Det sikrer, at beregningerne baserer sig på lån med samme risikoprofil.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i høringsnotat til L 206

(TRU, L 206, bilag 1) har tilkendegivet, at styrelsen forud for den første bereg-

ning af differensrenten pr. 1. oktober 2018 vil udarbejde et papir, som udførligt

dokumenterer den anvendte beregningsmetode. Det skal sikre, at der skabes

gennemsighed omkring beregningerne.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6 for et eksempel på bereg-

ning af differensrentebetalingen”.

Si de 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen