Til lovforslag nr.
L 206
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 17. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Trans-
port-, bygnings- og boligministeren har stillet ændringsfor-
slag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1.
behandling den 12. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 31. januar 2018 dette udkast til udvalget, jf. TRU
alm. del – bilag 150. Den 21. marts 2018 sendte transport-,
bygnings- og boligministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til transport-, bygnings-
og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og bo-
ligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i
betænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af transport-, bygnings-
og boligministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor-
slaget.
Enhedslisten er positiv over for at omlægge lånene til
statsgaranterede obligationer for de almene boliger. Det er
åbenbart realkreditinstitutter, som i årtier har givet for dyre
lån, hvor der ingen risiko var for at tabe penge. Samtidig har
Enhedslisten noteret, at hverken i lovforslaget eller i den
skriftlige fremsættelse er det nævnt, at partierne bag for-
svarsforliget har forpligtet sig til at stemme for dette lovfor-
slag, så de sparede udgifter efter omlægning af lånene i de
almene boliger skal gå til at finansiere forsvarsforliget. På
grund af at lejerne ikke får gavn af låneomlægningen, men
at de sparede udgifter i stedet går til forsvaret, kan Enhedsli-
sten ikke støtte lovforslaget.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget anslås at
være statslige mindreudgifter på i alt 616 mio. kr. i 2018,
581 mio. kr. i 2019, 781 mio. kr. i 2020 og 885 mio. kr. i
2021. Og frem mod 2050 er det ca. 1 mia. kr. om året, som
lejerne ikke får gavn af, men som i stedet går til forsvaret.
Enhedslisten mener, at besparelsen bør komme lejerne i
de almene boligforeninger til gode. Det kunne være på en
måde, så det kom de boligforeninger, som får omlagt deres
lån, til gode, hvilket kunne medføre væsentlige huslejened-
sættelser. Men denne model har Enhedslisten fravalgt, fordi
det ville kræve en masse ansøgninger fra boligorganisatio-
ner uden garanti for, at de blev imødekommet. Enhedslisten
har i stedet valgt at stille ændringsforslag om, at de sparede
AX021587