Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Kaare Dybvad som ordfører for Socialdemokratiet.

Mange tak for det, formand. Nu må jeg lige bede den tidligere ordfører om at gå ud af salen, hvis der skal diskuteres. Det her er et forslag om statsgaranteret lån til almene boliger. Det var et forslag, som oprindelig kom fra regeringen i en anden form, hvor man ville lave en egentlig statsbank. Vi er rigtig glade for i Socialdemokratiet, at det ikke blev sådan, for vi er rigtig glade for den model, som er blevet lavet her, og derfor bakker vi også op om forslaget, skal jeg sige som indledning.

Det, som er en vigtig forudsætning for os, er, at det i lovforslaget bliver slået fast, at det ikke vil føre til ekstra udgifter, hverken for beboerne eller for Landsbyggefonden. Der er en række bemærkninger fra Finans Danmark, som vi i Socialdemokratiet mener der i lovforslaget fornuftigt er blevet taget hånd om, og vi er sikre på, at den her løsning, med at man altså statsgaranterer lån, men at det stadig som udgangspunkt ligger hos de finansielle virksomheder, egentlig er en meget fin løsning, som vil gøre, at man som investor kan få nogle sikre investeringer, at den almene boligsektor kan drives billigere, selv om det så ikke nødvendigvis er den almene sektor som sådan, der høster gevinsten, og at vi slipper for som land at skulle drive en statslig bank. Så det synes vi er en rigtig fin løsning og et godt eksempel på det samarbejdende folkestyre, og vi kan bakke fuldt op om lovforslaget.

Tak. Og der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg står med et udspil fra Socialdemokratiet, som kom i slutningen af sidste år, om Socialdemokratiets forslag til billigere boliger, og hvor billigere lån til almene boliger, som kommer lejerne til gode, er et af de gode forslag. Det er så skrevet, dengang regeringen havde en plan om, at det var 90 pct. af lånene, der skulle omlægges til nogle statslån. Og der står så meget klart:

I Socialdemokratiet mener vi, at billigere lån til almene boliger også skal gavne lejerne gennem lavere husleje. En del af provenuet for omlægningen af den almene sektors boliglån skal derfor føres tilbage til lejerne, hvor det gør mest gavn. Dette kunne eksempelvis være i form af lavere husleje i de dyreste almene boliger.

Det synes jeg er meget interessant, og der havde man en idé om, at man ville bruge 500 mio. kr. på at nedsætte huslejerne i nogle af de dyreste boliger. Jeg kunne godt tænke mig at høre boligordføreren for Socialdemokratiet, hvorfor man har opgivet de her planer, som er ganske få måneder gamle.

Ordføreren.

Jamen det må bero på en misforståelse, at vi skulle have opgivet dem. Jeg kan forsikre Enhedslistens ordfører om, at de planer står ved magt. Vi mener, at man skal nedsætte huslejerne i de almene boliger, som er de dyreste, og som er dem, der er bygget efter år 2000. Om de penge, som man giver dertil, bliver allokeret i et lovforslag, eller om de bliver allokeret af råderummet, hvor de bliver ført hen nu, gør jo ingen forskel for dem, der skal modtage dem.

Spørgeren.

Det lyder da godt. Så må der jo være basis for at arbejde med nogle ændringsforslag, som kunne forbedre det her. Jeg har lidt en fornemmelse af, at det er forsvarsforliget, som er skyld i, at Socialdemokratiet har skiftet holdning. I bilag 5 til forsvarsforliget står der, at forsvarsforligspartierne er enige om, at de vil stemme for lovforslaget om ændring af almenboligloven – og det må være det lovforslag, vi har her – og at provenuet fra den nye finansieringsmodel tilfalder det finanspolitiske råderum. Men samtidig tror jeg jo at det går til ekstra kampfly. Har ordføreren en anden opfattelse af, hvordan den tekst skal forstås?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg love Enhedslistens ordfører at denne ordfører har. Grundlæggende var der hverken før eller efter forsvarsforliget et flertal i det nuværende Folketing for at føre 500 mio. kr. over til lejerne i de dyreste almene boliger, men det er vores politik, og det er det, vi ønsker at gøre, når der er et flertal for det. Og om pengene konkret ligger i et lovforslag ligesom her, eller om de ligger i råderummet, ser vi i virkeligheden ikke den store forskel på. Så det er rigtigt nok, at de i forbindelse med forsvarsforliget er blevet ført over i råderummet, og det sagde jeg også i mit første svar til ordføreren.

Næste spørger er hr. Roger Courage Matthiesen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg står her med en masse høringssvar og spekulerer lidt på, om Socialdemokratiet er enig i den måde, regeringen har tænkt sig at råde over provenuet fra den nye model på. Hvis jeg har læst lovforslaget korrekt, skal det forstås på den måde, at der ikke er noget, der tilfalder de almene lejere.

Ordføreren.

Ja, ved det lovforslag her bliver provenuet ført over i råderummet, og det kan et politisk flertal så disponere over. Vores forslag er, at man bruger nogle af pengene på at nedsætte huslejen i de almene boliger, som er bygget efter år 2000, og som har de højeste huslejer.

Har spørgeren mere at spørge om? Nej? Så siger jeg tak til Socialdemokratiets ordfører og giver ordet videre til hr. Per Nørhave som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Hovedformålet med det her lovforslag er, at realkreditinstitutterne får mulighed for at udbyde lån med 100 pct.s statsgaranti. Dette er ikke bare til nybyggeri, men også i forbindelse med renoveringer i det offentligt støttede byggeri. Herigennem er der mulighed for at opnå lavere finansieringsomkostninger og samtidig skabe en mere gennemsigtig finansieringsmodel. Dette skulle kunne øge konkurrence om långivningen yderligere. Ifølge beregningerne i lovforslaget skulle det kunne nedsætte statens udgifter uden at ændre – og specielt ikke øge – beboernes husleje, men holde det på det samme niveau. Der ændres ikke på, at beboernes huslejebetaling fortsat vil beregnes som en andel af byggeriets anskaffelsessum, som i hvert fald i øjeblikket er på 2,8 pct. for nyt byggeri.

Staten har igennem mange år finansieret og støttet byggeri ved at benytte realkreditlån, og renten er her, ligesom ved alt andet byggeri, lavere end andre finansieringsmåder. Renten på realkreditlån har været lav i mange år, og hvis det går, som lovforslaget sigter til, vil realkreditlån med 100 pct.s statsgaranti blive endnu lavere. Der er en meget lille risiko ved denne garantistillelse, men hvor lille den end er, eksisterer den, og det er rimeligt, at staten så beholder overskuddet fra den nye finansieringsform. Med de lave renter, vi snakker om i øjeblikket, lyder det måske ikke af meget, men efter beregning af de modeller, der er lavet, skulle det da bliver lidt over 1 mia. kr., og det er trods alt også en slags penge. Risikoen ved disse lån er relativt lille, da der samtidig udstikkes garanti fra de pågældende kommuner, og det er rimeligt, at kommunerne stadig væk skal stille denne kommunegaranti, da det er de enkelte kommuner, der vedtager og giver tilsagn om, at der kan ske nybygning eller renovering af almene boliger.

Forslaget handler kun om almene boliger, og det vil derfor stadig væk vil være muligt for kommuner og regioner at finansiere opførelse og drift af almene ældreboliger ved optagelse af lån i kommunekredit, som det hidtil har været. Skulle det ske, at en boligforening kommer i økonomisk klemme, som medfører, at boligforeningen ikke kan videreføres eller vanskeligt kan videreføres, vil der stadig væk være mulighed for, at der kan ske støtte via den såkaldte femtedelsordning, som består i, at boligorganisationen bidrager med en femtedel, den pågældende kommune med en femtedel, realkreditinstituttet med en femtedel og Landsbyggefonden med tofemtedele i form af lån og tilskud.

Ved lovforslaget vil staten spare omkostninger, uden at det går ud over lejernes økonomi, og Dansk Folkeparti kan derfor støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kunne jo forstå på hr. Per Nørhave, at ordføreren synes, at det var rimeligt, at staten ligesom får det provenu, der spares her. Jeg ved, at ordføreren var til et lyttemøde i Ringsted i går, og jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren dér har hørt, at der er et renoveringsbehov ude i den almene sektor, at der sådan set er brug for de penge, de har via Landsbyggefonden, og at man også godt kan se, at der kunne være andre ting, der kunne finansieres. Jeg synes jo, det vil være meget rimeligt, når man laver den her låneomlægning, at det så også kommer lejerne til gode. Jeg kan forstå, at det med de her boligforhandlinger, der kører nu, er lidt svært at finde penge, og så har vi sådan et lovforslag her med omlægning af lån, hvor det absolut er et væsentligt beløb, som man jo godt kunne vælge at prioritere til lavere huslejer og særlige indsatser, som man vil prioritere.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle ting, som ordføreren har lyttet til i Ringsted, som forstærker det der med, at der altså er et behov for, at de almene boliger har nogle penge at renovere for.

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen har fuldstændig ret. De er presset derude, og der er brug for renoveringer af mange af de forskellige andelsboligforeninger, vi har rundtomkring. Men det, som deres store bekymring gik på, var ikke så meget forslaget her – eller det var slet ikke forslaget her – men det var sådan set, at der skulle tages penge fra Landsbyggefonden til renovering og nedrivning i de såkaldte ghettoområder.

Der er en lille risiko ved det her statsgaranterede lån, og så mener jeg også, at vi må kunne tage det provenu, der er. Det er ikke et provenu, der kommer på et år, men det er et, der bliver strakt ud over nogle år.

Spørgeren.

Jamen jeg er ikke overrasket over, at de ude i virkeligheden ikke ved, hvad vi står og diskuterer her, og nogle gange finder de først ud af det bagefter. Men jeg har jo registreret, at der er nogle høringssvar, som siger, at de synes, det er rimeligt, at det kommer lejerne til gode her. Det er jo rigtigt, at der er en meget, meget lille risiko ved at have garantien på de her lån. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at realkreditinstitutterne indtil nu ikke har haft væsentlige tab på de lån, som de har ydet til den almene sektor.

Ordføreren.

Tak. Igen siger jeg, at så lille risikoen end er, er det rimeligt, at staten beholder det provenu, netop som en garanti, hvis der skulle ske et eller andet.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Er det ikke korrekt, at staten i forvejen opkræver garantiprovision?

Ordføreren.

Jo, det er rigtigt.

Spørgeren.

Er det så fair at lave det ekstra, man kunne også kalde det en særbeskatning?

Ordføreren.

Jamen det er jo provenuet af, at vi sætter nogle omkostninger. Så det ændrer jo ikke noget på det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, formand. Jeg synes jo, det her lovforslag er rigtig, rigtig fint, fordi det kombinerer fordelene ved privat långivning til almene boliger baseret på det danske realkreditsystem med fordelene ved lave statslige finansieringsomkostninger. Samtidig stiller vi jo så hundrede procent statsgaranti for udlån til nybyggeri og renovering af almene boliger.

Noget, der er rigtig vigtigt for mig, er, at ministeriet oplyser, at den grundlæggende model for finansiering og støtte til alment byggeri videreføres, og at beboernes huslejebetaling ikke vil blive påvirket af forslaget. Det er noget, som betyder rigtig meget for os i Venstre. Modellen vil gøre finansieringen af almene boliger billigere og mere gennemsigtig og samtidig medføre en betydelig budgetforbedring for staten, og det betyder jo dermed også en betydelig budgetforbedring for den danske befolkning.

Samlet set har vi at gøre med et lovforslag, der giver et tiltrængt eftersyn til finansieringen af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer. Så lad mig til sidst understrege, at Venstre selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er vi i talerrækken kommet til hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten.

Som udgangspunkt er Enhedslisten positive over for at omlægge lånene til statsgaranterede obligationer for de almene boliger, og vi har også med interesse fulgt den proces, der har været, hvor det jo startede med nogle statslån – hundrede procent – og der så var en vis ballade i Venstre, som gjorde, at de lavede et fantastisk kompromis, hvor de gik helt ned på, at det kun kunne være 90 pct. i den her nye statsbank. Det har været spændende at følge, og jeg synes jo også, at den her sag viser, at der åbenbart har været nogle realkreditinstitutter, som i årtier har haft en god forretning med at låne ud til den almene sektor. For der har jo ikke været nogen risiko, der var væsentlig. De rentesatser, som de almene boliger har været pålagt, har ikke være rimelige.

Så er der en række forhold, som jeg undrer mig over slet ikke er nævnt i lovforslaget, og det ene er sådan set om Baselkomiteens planer i forhold til den almene sektor, hvor der jo har været nogle forlydender om, at vi kunne blive udsat for, at vi skulle have nogle strengere kapitalkrav ... Der er mange, der vil snakke med ministeren, måske skulle han høre efter. (Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): Vi skal have lidt ro hernede på kanten, så ordførerne ikke bliver distraherede. Det er nu mig, der sørger for ro og orden, og det er der nu). Tak for det.

Det, jeg sådan set var i gang med at sige, er, at der er et aspekt, der slet ikke er nævnt i lovforslaget, og det er, om de her låneændringer løser problemerne i forhold til det, som Baselkomiteen tidligere har påpeget, altså at der kunne være behov for, at man havde et stærkere kapitalkrav i forhold til de lån, der blev givet til den almene sektor. Der har jeg tidligere kunnet lytte mig til, at hvis det var statslån, så løste det ligesom problemet. Nu har vi så de her statsobligationer, og det er muligt, at det også løser problemet. Det kunne egentlig være rart, hvis det havde stået i lovforslaget, at her har vi noget, som er en fordel for den almene sektor. Det ville jeg sådan set meget gerne have foldet ud på et senere tidspunkt, altså om det her er en god løsning i forhold til det problem.

Så er der det her sparede beløb, som der straks er nogle i regeringen som vil lægge over – og det kan man så se – i den finanslovsaftale, der blev indgået. Man har åbenbart en tanke om, at de penge, man sparer her i forhold til den almene sektor, skal ned i det finanspolitiske råderum, og så betragter jeg det sådan, at det da må være noget, man så bruger på forsvarsforliget, siden det står i en tekst om forsvarsforliget. Det er der, hvor vi i Enhedslisten har et problem med det her lovforslag. For vi synes, det ville være meget væsentligt, at man brugte hele beløbet eller dele af beløbet til at nedsætte huslejerne i den almene sektor eller til at løse andre problemer.

Hvis man ser på de pengestrømme, der er i den almene sektor, så kan man se, at der sådan set er nogle udgifter i øjeblikket, som betales af beboerne, hvor man kan spørge, om det ikke er en statsopgave i stedet. Hvis man ser på den aftale, som vi har i øjeblikket, om Landsbyggefondens midler, kan man jo se, at der er ca. 400 mio. kr. årligt, som på det seneste er gået til bedre tilgængelighed, og der er ca. 465 mio. kr. til en årlig boligsocial indsats, hvor cirka halvdelen af beløbet går til huslejenedsættelser. Var det egentlig ikke rimeligt, at staten i stedet betalte de beløb? Hvis vi skal have nogle flere boliger ude i den almene sektor, som er handicapegnede, er det så ikke samfundet, der burde betale den regning?

Så jeg synes egentlig, det ville være rimeligt, at noget af det her sparede beløb gik til noget af det, som Landsbyggefonden i øjeblikket betaler. Man kunne også vælge at nedsætte huslejen, og det ville være sådan 2.500-3.000 kr. pr. lejemål, hvis man delte det ud på alle. Jeg synes, at det, som Socialdemokratiet tidligere har været ude med, er interessant, altså at man ville tage de boliger, der var opført siden 2000 og sænke huslejen især dér, og det kunne være ca. 8.000 om året. Det er trods alt et væsentligt beløb, og det ville have de afledte effekter, at der også ville være noget boligsikring – en udgift for kommunerne – som blev nedbragt.

Så jeg synes, der er mange gode grunde til at se på, om ikke der skulle være en anden håndtering af det her sparede beløb, og at vi kunne komme frem til nogle ændringsforslag, som vi kunne samle et flertal om, nogle forslag, som sådan set kunne styrke den almene sektor, i stedet for at man kun gør det her, fordi staten så kan få nogle finanser i statskassen. Jeg synes, det vil være rimeligt, at det kommer lejerne til gode i højere grad end det, der er lagt op til i forslaget. Samtidig anerkender vi, at det sådan set er en fordel for sektoren, at man kommer frem til statsgaranterede obligationer. Så det er en svær sag, som kan løses, ved at vi finder et flertal, som vil vedtage nogle ændringsforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Der har jo været en del polemik om det her lovforslag. Det er blevet kaldt uliberalt, og jeg må da også indrømme, at det umiddelbart skurrer i et par liberale ører som mine, at staten nu skal til at garantere lån for almindelige boliger. Men det er altså også en borgerlig-liberal kerneværdi, at vi forvalter borgernes penge bedst muligt. Denne nye ordning betyder, at staten kan sikre de almene boligers finansiering på en billigere måde og frigøre midler til andre formål.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. Roger Courage Matthiesen som ordfører for Alternativet.

Tak for det. L 206 er forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. – finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer. Ligesom Enhedslistens ordfører er vi selvfølgelig også positive over for, at det nu er den her model, vi ser på i forhold til finansiering. Så helt overordnet set er nedbringelse af den almene boligsektors låneomkostninger jo ikke noget, som nogen af partierne kan være imod.

På trods af det glimrende formål mener vi også, at den ordning rummer en række mindre gode tiltag. Først og fremmest kan vi konstatere, at forslaget her ikke forbedrer almene boligers konkurrence på boligmarkedet, fordi beboerne ikke opnår nogen besparelse ved lavere husleje. Hertil rummer forslaget så et forbud mod bindingsklausuler, som kan have direkte negative konsekvenser, fordi det kan fordyre låneoptagelsen og hermed påvirke beboerbetalingen og altså huslejen i en negativ retning. Samtidig vil forslaget yderligere komplicere beregningen af Landsbyggefondens bidrag til nybyggeri, herunder nutidsværdiberegningen af Landsbyggefondens fremtidige ydelser. Vi vil som Landsbyggefonden sætte spørgsmålstegn ved beregningsmodellen for differensrenten og de uigennemskuelige konsekvenser for Landsbyggefondens udgifter til renoveringsstøtte.

En ny model for finansiering af almene boliger med lån ydet af statsgaranterede obligationer vil medføre store besparelser, som udelukkende her kommer staten til gode. Det mener vi faktisk ikke er rimeligt over for en almen boligsektor, der er presset, og over for de almindelige lejere. Vi finder, at provenuet er bedst investeret i den almene branche og i hvert fald målrettet også – noget af den – til at fremskynde nedbringelse af branchens gæld, herunder især en fremskyndet afvikling af de meget dyre IS35-lån, som ellers fortsat vil medføre meget betydelige udgifter for husleje og støtteordninger de næste 30 år. Desuden giver forslaget ikke beboerdemokratiet eller den almene branches professionelle nogen som helst muligheder eller incitamenter til at drive landets almene boliger, som den kollektivt ejede boligforsyning burde gøre. Alternativet havde hellere set en forenkling af de almene boligers belåning og finansieringsforhold, der klart sigter mod at gøre den almene boligsektor selvfinansierende med så lave kapitalomkostninger og huslejer som muligt. Enhver forestilling om selvfinansiering af den almene boligbranche fordrer, at vores lovgivning og finansielle forhold understøtter, at hver enkelt boligafdeling på sigt bliver økonomisk og socialt bæredygtig, og det er lovgivernes ansvar at gøre en sådan udvikling mulig og i øvrigt at sikre, at branchens operatører også holdes op på dette ansvar med et stærkt offentligt tilsyn.

Selvfinansiering af den almene sektor kræver således, at vi giver hver enkelt boligafdeling rimelige interne og eksterne konkurrenceforhold på deres boligmarked og dermed fokus på reelle driftsvilkår for de enkelte boligafdelinger. Det opnår vi heller ikke ved nærværende forslag. I Alternativet ønsker vi at skabe en bedre balance på boligmarkedet ved i højere grad at støtte solidariske boligformer. Vi vil sikre, at eksisterende almene boliger er attraktive, og derfor mener vi, at den almene sektor skal sættes mere fri. Alternativet foreslår, at Folketinget og regeringen gennemgår finansieringen af landets almene boliger og fremlægger en forenklet og gennemskuelig model for finansieringen af alment boligbyggeri, herunder de fremtidige muligheder for egenfinansiering, indbetalinger til Landsbyggefonden og anvendelsen af disse midler. Alternativet ønsker en bæredygtig almen boligsektor såvel økonomisk som socialt, klima- og miljømæssigt, men også en sektor, der i langt højere grad understøtter mobiliteten fysisk og socialt i vores samfund. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til den næste taler, og det er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg tror, at vi var mange, der løftede øjenbrynene, da vi så, at en minister fra Liberal Alliance foreslog at lave en statsbank, der skulle låne ud til den almene sektor. Efter en del polemik – også internt i regeringen – er det så blevet til, at det stadig er bankerne, der skal låne ud, men med statsgaranti. Det sparer så stadig væk, i hvert fald ifølge ministeriet, det offentlige for en lille milliard kroner, fordi man kan få lavere renteudgifter på de lån.

Jeg synes, at man er endt med en ganske socialliberal løsning, hvor staten, der alligevel skal afholde udgifterne, går ind og garanterer de her lån, men at det stadig er de fordele, der er ved markedet i forhold til prissætning, som gælder, og i forhold til at vurdere boligerne. På den måde har man fundet en god løsning mellem det statslige og markedet. Det synes vi er god radikal politik, og derfor kan vi støtte op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er vi kommet til fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF mener vi, at det er på høje tid at vælge en ny finansieringsform. De hidtidige realkreditlån har været alt for dyre, i betragtning af at den reelle risiko har været meget, meget lav. SF foreslog allerede for mange år siden, at man lagde om til statslån – dengang blev det kaldt socialisme. Man kan undre sig over, hvorfor f.eks. genudlån til Sund & Bælt så ikke er socialisme, man det er bare sund fornuft – også en slags SF – og derfor foreslog regeringen i efteråret 2017 faktisk det, som SF tidligere har foreslået. Det er vi faktisk rigtig glade for.

Når man så har forhandlet en model med realkreditsektoren på plads, der indebærer de samme fordele – og efter sigende endda en lidt større gevinst for staten – så har SF ikke nogen problemer med det, selv om det ikke er helt klart, hvorfor modellen giver et større provenu. Skyldes det måske den måde, man har regnet på, for at imødekomme de lettere hysteriske røster om, at statslån er socialisme? kunne man spørge.

SF går klart ind for låneomlægningen. Der er ingen grund til, at obligationsejere og institutter skal tjene mere på den almene boligsektor end højst nødvendigt. Derimod er det trist, at staten vil hjemtage hele gevinsten – der er ingenting til lejerne.

Boligejerne har fået stor glæde af den lave rente; det har de almene lejere ikke, fordi deres boligudgifter er helt løsrevet fra markedsrenten. Boligejerne fik også en usikkerhedsrabat på 20 pct. i boligskatteforliget; de almene lejere har ikke fået noget, selv om det ofte er de økonomisk dårligt stillede borgere, der bor der.

Huslejen i gammelt alment byggeri er ikke urimelig, men lejen i nyt og nyere byggeri er meget høj, og det betyder paradoksalt nok, at det er svært at tiltrække økonomisk godt stillede borgere til disse boliger. Dem, der flytter ind, er i højere grad dem, der kan få boligstøtte. Det er en ghettomekanisme om noget, og det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke har afsat bare en del af provenuet til at lette startlejen i nyt alment byggeri.

I øvrigt står der i bemærkningerne:

»Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at beboerbetalingen (inklusiv bidrag) bliver den samme som i dag ...«.

Det vil jeg gerne have uddybet. Hvorfor er det kun en vurdering? Og kan det være forkert, sådan at beboerbetalingen faktisk stiger? Kan vi få en garanti for, at det ikke sker?

I SF stemmer vi for forslaget, fordi omlægningen er et fremskridt. Pengene kommer foreløbig ned i statskassen, og så kan vi håbe på, at vi senere kan skabe et flertal for at gøre noget ved lejen i den almene sektor for nogle af de her penge, for det har lejerne fortjent.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget har til formål at implementere en ny model for finansiering af almene boliger, som skal gælde for offentligt støttet byggeri af almene boliger og renovering, som er støttet af Landsbyggefonden.

Konkret åbner forslaget op for, at realkreditinstitutter får mulighed for at udbyde lån baseret på obligationer med 100 pct.s statsgaranti, hvilket jo alt andet lige vil medføre en billigere finansiering og dermed også en betydelig varig budgetforbedring for staten.

Det indgår i aftalen med realkreditinstitutterne, at de skal betale en garantiprovision til staten for garantien, og samtidig er der indbygget sanktioner med en negativ økonomisk konsekvens for institutterne, såfremt staten lider tab på sine garantier.

Jeg synes, det er lykkedes at finde en rigtig fin balance i aftalen, sådan at man både opnår de fordele, der er ved at bruge en privat udbyder, realkreditinstitutterne, samtidig med at man opnår de fordele, der er ved at få en billig finansiering, fordi der er en garanti fra staten.

For det er jo klart, at når der indgår statsgarantier, risikerer man en svækket kreditvurdering, og derfor er elementet om belønning gennem tilbagebetaling af garantiprovision et væsentligt element i lovforslaget, som sikrer, at de økonomiske incitamenter peger i den rigtige retning.

Samlet set bakker Det Konservative Folkeparti naturligvis op om lovforslaget. Vi mener, der er fundet en fornuftig balance i den nye model til finansiering af almene boliger, og samtidig får vi et rigtig godt provenu til statskassen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har lidt svært ved at se, hvor den der balance er i, at man laver en lov, som medfører, at det er staten, der får hele fordelen af det. Det virker ikke særlig afbalanceret. Hvis nu man havde lavet en ændring, som medførte, at lejerne fik halvdelen af fordelen, hvis man bare delte afbalanceret – det kommer jo hurtigt op på 1 mia. kr., som staten sparer – så var det 500 mio. kr. til lejerne. Det kunne sådan set medføre, hvis man gennemførte Socialdemokratiets forslag, nedsættelse af huslejen med 8.000 kr. for de boliger, som er opført siden år 2000. Det er da væsentligt. Det svarer jo sådan set til den ydelsesstøtte, som regeringen gerne vil holde op med at betale til den almene sektor, når vi opfører nye boliger. Så det er faktisk et væsentligt beløb, hvis man lavede det afbalanceret, sådan at lejerne fik gavn af halvdelen af det. Man kan sagtens finde på noget, hvor det er afbalanceret, uden at det er statskassen, der får hele beløbet. Kan ordføreren ikke se, at det ikke er afbalanceret?

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren misforstod, hvad jeg mente med balance i aftalen. Det, jeg mener med balance, er, at statens risiko er afbalanceret, i og med at man har lavet den her aftale med realkreditinstitutterne, og det betyder jo, de økonomiske incitamenter for realkreditinstitutterne til at lave en korrekt kreditvurdering for at sikre, at staten ikke lider tab, peger i den rigtige retning. Det er den balance, jeg taler om, når jeg siger, at der er en fornuftig balance i den aftale, som staten indgår med realkreditinstitutterne.

Spørgeren.

Det er meget muligt, at staten har forhandlet noget med realkreditinstitutterne, som er en fordel for staten, fordi de scorer hele gevinsten, og så er vi altså nogle lejere, som indtil nu har betalt for meget for de lån, de har haft. Staten har været inde at forhandle noget, som gør, at de ikke kan tjene så meget på lån til den almene sektor fremadrettet, og dermed sparer staten nogle penge, som man putter lige i baglommen, samtidig med at man har en almen sektor, som har et kæmpe renoveringsbehov og andre udfordringer, der skal løses. Jeg synes ikke, at det er afbalanceret.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det er rigtig fornuftigt, at man får sikret en bedre finansiering, som staten kan drage fordel af, så de kommer ned i vores fælles kasse. Tidligere var det jo penge, som i højere grad blev tjent af investorer, fordi før betalte man en højere rente, måske endda en højere rente i forhold til risikoen. Det var der i hvert fald ordførere her fra talerstolen, der sagde tidligere. Så jeg synes jo, at det er fornuftigt, at man får det provenu hjem til den fælles statskasse, og så må vi jo så tage en diskussion om, hvad de penge skal bruges til. Det gør vi jo løbende herinde. Men i hvert fald må vi da kunne være enige om, at det handler om at få mest muligt ud af statens finanser.

Tak til den konservative ordfører. Så er turen kommet til transport-, bygnings- og boligministeren.

Først vil jeg sende en tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Med lovforslaget moderniseres finansieringsmodellen for det almene byggeri. Målet er at kombinere fordelene ved privat långivning med fordelene ved en statslig finansiering. Lovforslaget giver en både billigere og mere gennemsigtig finansiering. Efter en omvej over et udspil om egentlige statslån er det nuværende forslag blevet til efter konstruktive drøftelser med realkreditsektoren.

Med forslaget vil den grundlæggende model for finansiering og støtte af alment byggeri blive videreført. Udlånet vil fortsat blive varetaget af realkreditinstitutterne. Staten vil fortsat yde støtte til beboernes ydelsesbetaling. Beboernes huslejebetaling vil ikke blive påvirket af lovforslaget.

Realkreditinstitutternes fortsatte medvirken er en klar fordel, da institutterne har et indgående kendskab til den almene boligsektor. Det nye er, at staten fremover stiller en 100 pct.s-statsgaranti for udlån til nybyggeri og renovering af almene boliger. Det giver en lavere rente på lånene og dermed lavere statslige udgifter til ydelsesstøtte. En statsgaranti skal ikke være gratis, hvorfor det er rimeligt, at realkreditinstitutterne skal betale garantiprovision til staten. Institutterne kan fortsat opkræve bidrag hos låntager, men skal betale en passende del heraf videre til staten for garantien.

Regeringen er naturligvis optaget af, at realkreditinstitutterne fortsat skal have hånden på kogepladen ved kreditgivningen. Derfor indeholder forslaget en aflønningsprovision. Institutterne skal for alle lån betale et mindre beløb til staten, som det enkelte kreditinstitut får tilbage ved årets udgang, hvis staten ikke har oplevet tab på lånene. Det giver institutterne incitamenter til en fortsat høj kvalitet i kreditgivningen og en tilskyndelse til også i fremtiden at deltage i de såkaldte femtedelsløsninger. I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunerne også fortsat har hånden på kogepladen. Derfor bibeholdes den nuværende kommunale garanti, nu bare som en regaranti til staten.

Renovering af almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden vil også være baseret på statsgaranterede lån. I overensstemmelse med formålet om en moderniseret finansiering foreslås det, at Landsbyggefondens besparelser som følge af statsgarantien bliver tilbageført til staten. Det foreslås samtidig, at optagelse af støttede lån til almene boliger fremover ikke må indeholde bindingsklausuler. Dermed vil der ikke længere være en begrænsning på at kunne flytte lån mellem forskellige kreditgivere. Det vil fremme konkurrencen mellem kreditinstitutterne om at tilbyde de lavest mulige bidrag på lånene.

Fordelene ved den moderniserede finansieringsmodel skal naturligvis ikke kun gælde for nye lån. Derfor åbnes der for en omlægning af eksisterende lån til statsgaranterede lån. Samlet set vil den moderniserede finansieringsmodel give en billigere og mere gennemsigtig finansiering af almene boliger. Forslaget indebærer en betydelig budgetforbedring for staten, som er anvendt til at finansiere forsvarsforliget.

Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke for de positive bemærkninger. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i samme positive ånd.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for ærligheden om, at det her lovforslag er med til at finansiere forsvarsforliget. Det havde været endnu mere ærligt, hvis det var fremgået af lovforslaget. Jeg har ikke engang kunnet se det i baggrundsmaterialet i forhold til det her lovforslag. Så jeg har faktisk været lidt i tvivl om, om den tekst, altså bilag 5 i forsvarsforliget, skulle forstås sådan, at den almene sektor og ændringerne af lånene sådan set var med til direkte at finansiere forsvarsforliget. Det kan jeg så forstå at de er, og det skal så lige forbi en anden kasse i Finansministeriet, så det går ind i det finanspolitiske råderum, inden det finansierer de her nye kampfly. Tak for ærligheden. Det var den ene ting.

Den anden ting er omkring det her dilemma, der har været med Baselkomiteens krav på et tidligere tidspunkt. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, om det her ligesom løser det problem, der tidligere har været italesat som noget, som kunne være fordyrende for den almene sektor. Ved ministeren, om det er tilfældet?

Ministeren.

Jeg er ikke ekspert i forsvarspolitik, men det er dog mit indtryk, at aftalen om indkøb af nye kampfly blev lavet langt tidligere end den her aftale, og at den er finansieret af noget andet. Men jeg er som sagt ikke ekspert i forsvarspolitik, så det kan være, at jeg tager fejl. Men det er rigtigt, at en forudsætning for, at vi kunne lave forsvarsforliget, det seneste, er, at der skaffes finansiering, og den finansiering er skaffet ved det her forslag.

Angående Basel må jeg også melde pas. Den slags erhvervsregulering hører under erhvervsministeren, og jeg er ikke ekspert i, hvordan det hænger sammen.

Spørgeren.

Tak. Så fik vi afklaret, at den million mennesker, der bor ude i den almene sektor, er, via at de får omlagt deres lån, med til at finansiere et forsvarsforlig. Det er immer væk en lidt mærkelig ekstra skat, den del af befolkningen skal bidrage med.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om han ville synes, det var lige så rimeligt – hvis man i Folketinget ændrede finansieringen af de private boliger til et eller andet, der var billigere – at de private husejere så skulle bidrage med et eller andet ekstra til et forsvarsforlig.

Ministeren.

Det var så til gengæld ren populisme og usandhed, der kom ud af hr. Søren Egge Rasmussens mund der. Der er ikke en eneste krone, der bliver opkrævet ekstra hos lejerne i den almene sektor for at finansiere et forsvarsforlig. Det er lånene til den almene sektor, som bliver billigere, hvorved statens ydelsesstøtte til den almene sektor bliver mindre, fordi omkostningerne er mindre. Der bliver ikke taget en eneste krone hos almene lejere. Men det er typisk for Enhedslisten nogle gange, at man kommer til at sige ting, som simpelt hen er usande, for at promovere sin nogle gange ikke alt for lækre politiske dagsorden, der handler om, at vi skal have socialisme og kommunisme i det her samfund. Det kan man ikke indføre med sandhed, for med sandheden ved man godt, at folk ikke vil have den slags.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.