L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 205 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. marts 2018

Databeskyttelseskontoret

André Dybdal Pape

2017-7910-0007

662881

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning og lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

(Mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billeder fra tv-over-

vågning af formodede gerningspersoner mv.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar 2018 til den 16. fe-

bruar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School (CBS),

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Ud-

lejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfore-

ningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans og Leasing,

Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvo-

kater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbe-

skyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøer-

nes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universi-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tet, Danmarks Domstole, Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale

Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspoli-

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samt-

lige byretter, samtlige kommuner, samtlige ministerier, samtlige regioner,

SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Vestre

Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus

Universitet.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Aarhus Letbane, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og So-

cialministeriet, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Københavns Universitet,

Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-

stolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Her-

lev Kommune, HK Danmark, Horesta, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Politisk Forening, Kalundborg Kommune, KL, Landsforeningen af Forsvar-

sadvokater, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Samsø

Kommune, samtlige byretter, SikkerhedsBranchen, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Vestre Lands-

ret, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. I

øvrigt er samtlige høringssvar vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret, Østre Landsret,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd FTF, Børne- og Socialministeriet, Beskæftigelses-

ministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Herlev Kommune,

Kalundborg Kommune

Samsø Kommune

har ikke bemærkninger til

lovudkastet.

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2. Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i

forbindelse med tv-overvågning

2.2.1. Generelt

SikkerhedsBranchen

hilser det velkomment, at man overfører bestemmel-

serne fra kapitel 6 a i persondataloven til lov om tv-overvågning, dels fordi

de hører naturligt hjemme her, dels fordi disse vigtige bestemmelser ellers

vil gå tabt med indførelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, som den ser ud ved førstebehandlingen i Folketinget.

HK Danmark

bifalder, at forslaget indeholder en videreførelse af person-

datalovens kapitel 6 a og en skærpet sanktion, men finder dog ikke, at det

bidrager til et øget gennemskuelighed, at reglerne flyttes til tv-overvåg-

ningsloven, idet det ikke løser udfordringen med, at reglerne om tv-over-

vågning er samlet i flere regelsæt.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene.

2.2.2. Oplysningspligt (den foreslåede § 3 b)

Dansk Erhverv

bemærker, at det er vigtigt at sikre, at bestemmelsen ikke

medfører yderligere og nye krav til skiltning eller andet i de butikker, der

allerede i dag har tv-overvågning, og som senere vælger at deltage i et luk-

ket system til videregivelse af billeder.

IT-Politisk Forening

bemærker, at den nuværende skiltning for tv-over-

vågning efter kravene i tv-overvågningsloven typisk alene omfatter et pik-

togram, der viser, at der foretages tv-overvågning, og at dette ikke er til-

strækkeligt til at opfylde kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Som det fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

foreslås persondatalovens § 26 b videreført i den foreslåede § 3 b med nød-

vendige tilpasninger som følge af databeskyttelsesforordningen. Som det

endvidere fremgår under dette punkt og de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen, er der alene tale om en præcisering af, at reglerne i databe-

skyttelsesforordningens artikel 14 og databeskyttelseslovens § 22 skal iagt-

tages uanset skiltning. Som det desuden fremgår af de specielle bemærknin-

ger til den foreslåede § 3 b, vil privates og offentlige myndigheders tv-over-

vågning af steder, der benyttes til almindelig færdsel, som altovervejende

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hovedregel være undtaget fra den oplysningspligt over for de registrerede

personer, som følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14. Det skyl-

des, at en sådan pligt i praksis normalt ville være umulig eller kræve en

uforholdsmæssig stor indsats at opfylde, jf. artikel 14, stk. 5. De personer,

der færdes på det tv-overvågede område, vil imidlertid som følge af den

skiltning mv., som sker i medfør af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, blive

gjort bekendt med tv-overvågningen.

2.2.3. Skærpede straffe for overtrædelse af reglerne (den foreslåede § 5,

stk. 2)

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at der lægges op til at videreføre

muligheden for at sanktionere overtrædelser med bøde eller fængsel i lov

om tv-overvågning i lighed med den nuværende hjemmel i persondata-

lovens § 70. Endvidere hæfter Dansk Arbejdsgiverforening sig ved, at det

fremgår af lovforslaget, at både bødeniveau og strafferamme skal forhøjes

væsentligt i forhold til det nuværende niveau. Dansk Arbejdsgiverforening

finder imidlertid ikke et grundlag for et skærpet bødeniveau og opfordrer

derfor til, at der i lovbemærkningerne redegøres nærmere for, hvad der me-

nes med en ”væsentlig” forhøjelse.

bemærker, at bødeniveauet foreslås forhøjet væsentligt i forhold til det

nuværende bødeniveau, men at det ikke fremgår, hvad dette forhøjede bø-

deniveau kan være, eller i relation til hvilket retsgrundlag bødeniveauet tæn-

kes udmøntet. Endvidere bemærker KL, at der efter KL’s opfattelse i lov-

forslagets bemærkninger bør være en præcisering af det væsentligt forhø-

jede bødeniveau, herunder det relevante retsgrundlag herfor.

Som det fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

foreslås persondatalovens § 26 a videreført i tv-overvågningsloven.

Som anført under pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, følger det bl.a. af de gæl-

dende regler i persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at den, der i forbindelse

med behandling af personoplysninger, som udføres for private, overtræder

lovens § 26 a, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Som det endvidere fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, foreslås det, at overtrædelse af bestemmelserne fortsat skal

medføre strafansvar, og strafferammen hæves fra 4 måneder til 6 måneder

for at afstemme dette lovforslag med forslaget til databeskyttelsesloven, som

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skal afløse persondataloven fra den 25. maj 2018. Som det fremgår af de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 5, stk. 2, foreslås det som en del

af stigningen i strafferammen, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold

til det nuværende bødeniveau efter persondataloven.

Det er således hensigten, at straffen for privates overtrædelser af reglerne i

tv-overvågningsloven om behandling af personoplysninger i forbindelse

med tv-overvågning skal være på samme niveau som for overtrædelser af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Justitsministeriet

har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.

2.3. Mulighed for deling af billeder fra tv-overvågning mellem er-

hvervsdrivende

2.3.1. Generelt

Københavns Universitet

bemærker, at ordningen for så vidt kan tiltrædes,

men at den er svær at gennemskue.

Retspolitisk Forening

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan

ikke støtte forslaget, da de mener, at det bryder med princippet om, at man

er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Horesta

finder det positivt, at der i lovforslaget gives mulighed for deling

mellem erhvervsdrivende af billeder optaget i forbindelse med tv-overvåg-

ning til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed.

De Samvirkende Købmænd

kvitterer for regeringens initiativ, men be-

mærker, at udkastet synes at tage mest hensyn til gerningsmanden og for lidt

til ofrene.

Dansk Arbejdsgiverforening

finder det positivt, at man ved lovforslaget

giver bedre mulighed for, at virksomheder kan vidensdele og advare hinan-

den om f.eks. omrejsende kriminelle. Dansk Arbejdsgiverforening støtter på

den baggrund den foreslåede ændring af tv-overvågningsloven.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter lovforslaget, herunder at der gives

hjemmel til, at erhvervsdrivende i visse tilfælde kan dele billeder fra tv-

overvågning af gerningspersoner og betingelserne herfor. Rådet bemærker,

at billeddeling kan have en forebyggende virkning, og at det er positivt, at

lovforslaget også indeholder bestemmelser, som er med til at sikre borger-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

nes privatliv, uanset om der er tale om billeder, hvor personer begår krimi-

nalitet.

Ejendomsforeningen Danmark

hilser lovforslaget velkomment og be-

mærker, at foreningen deler opfattelsen af, at det er vigtigt, at muligheden

for f.eks. at dele billeder fra tv-overvågning ikke skal misbruges til ved selv-

tægt at hænge den registrerede ud på facebook eller lignende sider for kri-

minalitet. I den forbindelse anerkender foreningen, at de fire kumulative

krav i § 4 c, stk. 2, kan være en model for at sikre, at der kun sker deling af

billeder, hvor der ikke er tale om småkriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er instituttets opfattelse,

at udkastets forslag om øget adgang til, at erhvervsdrivende kan dele bille-

der fra tv-overvågning med hinanden forfølger et anerkendelsesværdigt for-

mål. Det er instituttets opfattelse, at forslaget er tilstrækkeligt afgrænset og

indeholder de fornødne beskyttelsesgarantier ved behandlingen og videre-

givelsen af billederne til, at forslaget ikke medfører risiko for uproportio-

nale indgreb i retten til privatliv.

Danske Advokater

anfører, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at

billeder af uskyldige personer ikke behandles og deles. Danske Advokater

henviser bl.a. til, at det med forslaget overlades til private – ofte inden for

nogle skønsmæssigt meget vide rammer – at vurdere, om betingelserne for

at videregive billeder er opfyldt, samt at sådanne vurderinger altid bør fore-

tages af politiet, anklagemyndigheden og domstolene, og at det er retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt at overlade disse vurderinger til private uden

nogen form for domstolskontrol.

IT-Politisk Forening

finder det meget betænkeligt, at erhvervsdrivende

alene ud fra egne vurderinger kan videregive billeder til andre erhvervsdri-

vende af personer mistænkt for tyveri eller røveri. IT-Politisk Forening hen-

viser til, at vurderingerne i høj grad er politifaglige vurderinger, og anbefa-

ler, at politiet administrerer en sådan ordning. Foreningen anfører, at der er

behov for mere præcise bestemmelser i lovforslaget, så der overlades færre

skøn til private erhvervsdrivende og deres interesseorganisationer.

Rigsadvokaten

bemærker, at den foreslåede § 4 c, stk. 2, i praksis vil kunne

give anledning til visse afgrænsnings- og bevismæssige spørgsmål i forhold

til, om betingelserne for videregivelse er overtrådt, og om der foreligger en

strafbar overtrædelse af bestemmelsen. Rigsadvokaten bemærker endvidere,

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

at det i lyset heraf kan overvejes, om det er muligt at belyse betingelserne

for lovlig videregivelse yderligere i lovforslagets bemærkninger.

Finans Danmark

foreslår, at det indføjes i bemærkningerne, at § 117, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed ikke er til hinder for videregivelse til an-

dre erhvervsdrivende i de situationer, der klart defineres i lovudkastet. Fi-

nans Danmark foreslår endvidere, at lovforslaget justeres, så erhvervsdri-

vende kan dele både billed- og lydoptagelser i stedet for alene at dele bille-

der, da lyd vil kunne dokumentere tonefald, dialekt eller accent hos en

mistænkt person, hvilket igen vil styrke den kriminalitetsforbyggede værdi

af det delte materiale.

Dansk Erhverv

er overordnet set positiv over for lovforslaget og støtter æn-

dringen i tv-overvågningsloven, som organisationen har efterlyst i flere år.

Dansk Erhverv opfordrer til, at rammerne ikke bliver for snævre, så lovæn-

dringen i realiteten ikke giver det ønskede resultat, og at en egentlig videre-

givelse af billeder bliver illusorisk. Dansk Erhverv bemærker, at det er af-

gørende, at bestemmelsen ikke begrænses til videregivelse til andre er-

hvervsdrivende, men at det også sikres, at der kan ske intern anvendelse af

billeder hos en erhvervsdrivende inden for samme cvr-nummer.

Datatilsynet

bemærker, at det er tilsynets opfattelse, at der skal stilles

strenge krav til videregivelse – mellem private erhvervsdrivende – af oplys-

ninger om strafbare forhold i form af billeder, som er optaget i kriminali-

tetsforebyggende øjemed. Datatilsynet bemærker endvidere, at en udvidelse

af private erhvervsdrivendes mulighed for at videregive tv-overvågningsbil-

leder således bør være nøje afbalanceret i forhold til hensynet til den regi-

strerede – dvs. personen på billedet.

Datatilsynet opfordrer til, at betingelserne for videregivelse ændres, således

at disse i videst muligt omfang bliver baseret på objektive krav, eller at det

alternativt i meget videre omfang præciseres i forarbejderne til lovforslaget,

hvornår de subjektive krav kan antages at være opfyldt.

Som det fremgår under pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har private erhvervsdrivende gode erfaringer med at dele oplysninger i kri-

minalitetsforebyggende øjemed om f.eks. signalement på formodede ger-

ningspersoner eller særlige fremgangsmåder ved tyverier mv.

Som det fremgår under pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har private i dag efter persondatalovens §§ 5-8 – når der ikke er tale om tv-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overvågningsbilleder – efter omstændighederne mulighed for at behandle

relevante oplysninger om bl.a. strafbare forhold, herunder at videregive så-

danne oplysninger til andre erhvervsdrivende, ud fra en vurdering af om det

er nødvendigt. Der er således i dag efter persondataloven overladt private

et vist skøn med hensyn til at vurdere, om personoplysninger om bl.a. straf-

bare forhold kan behandles og videregives.

Som det fremgår under pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er formålet med lovforslaget at give erhvervsdrivende, der har været udsat

for kriminalitet af en vis grovhed, mulighed for at advare erhvervsdrivende

mod den formodede gerningsmand ved brug af tv-overvågningsoptagelser,

hvis det kan forventes, at den pågældende på ny vil begå ligeartet krimina-

litet mod erhvervsdrivende.

I lovforslaget er der fastsat en række betingelser for videregivelse af så-

danne billeder fra en erhvervsdrivende internt i organisationen eller til an-

dre erhvervsdrivende, som bl.a. skal sikre mod fejl og mistænkeliggørelse af

uskyldige.

Om betingelserne kan det bemærkes, at det efter Justitsministeriets opfat-

telse må anses for ganske vanskeligt at fastsætte objektive betingelser for

sådanne situationer, uden at det samtidig vil afskære erhvervsdrivende fra

at videregive tv-overvågningsoptagelser i situationer, hvor det er nødven-

digt, men som ikke på forhånd har kunnet fastlægges i forbindelse med lov-

forslagets udarbejdelse. Justitsministeriet har imidlertid fundet anledning

til at uddybe nogle af betingelserne i lovforslagets specielle bemærkninger.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at det ikke er hensigten med lovfor-

slaget, at det kun skal give mulighed for videregivelse af tv-overvågnings-

billeder mellem erhvervsdrivende med forskellige cvr-numre, men også mel-

lem forskellige butikker under samme cvr-nummer. Herudover ser Justits-

ministeriet ikke noget til hinder for at give mulighed for, at der sammen med

billedoptagelser fra tv-overvågning også kan videregives tilhørende lydop-

tagelser, hvis det er nødvendigt og relevant til formålet. Justitsministeriet

har justeret begge dele i lovforslaget.

2.3.3. Billeder af personer, der formodes at have begået en forbrydelse

af en vis grovhed (den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 1)

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Advokater

bemærker, at det ikke fremgår af forslaget, hvordan be-

grebet ”formodet gerningsperson” skal forstås, eller hvordan begrebet ad-

skiller sig fra det strafferetlige mistankekrav.

IT-Politisk Forening

anfører, at eftersom videregivelse af personoplysnin-

ger om mulige strafbare forhold til private er en meget indgribende behand-

ling af personoplysninger, er det vigtigt at sikre, at der ikke på nogen måde

kan være tvivl om sammenhængen mellem den person, som er på billederne,

og den pågældende overtrædelse af straffeloven. Foreningen bemærker, at

de upræcise kriterier for videregivelse, herunder formuleringen ”formodes”

fører til en nærliggende risiko for, at almindelige borgere gøres til genstand

for en uberettiget mistanke og uberettiget behandling af oplysninger om mu-

lige strafbare forhold hos et måske stort antal andre private erhvervsdri-

vende vedrørende disse personer.

Datatilsynet

opfordrer til, at Justitsministeriet ændrer forslagets § 4 c, stk.

2, nr. 1, og bemærkningerne hertil, således, at der stilles strengere krav til,

hvilke personer der må videregives tv-overvågningsbilleder af.

Datatilsynet bemærker, at der efter tilsynets opfattelse skal være en betyde-

lig grad af sikkerhed for, at personen på de tv-overvågningsbilleder, der øn-

skes videregivet, rent faktisk er gerningspersonen, og at en sådan grad af

sikkerhed f.eks. vil kunne foreligge, hvis tv-overvågningsbillederne viser en

person putte varer i lommerne eller lignende eller viser en person, der begår

røveri. Endvidere bemærker tilsynet, at der efter tilsynets opfattelse ikke vil

være en betydelig grad af sikkerhed, hvis tv-overvågningsbillederne blot vi-

ser, at en person har befundet sig i det område i den konkrete butik, hvor ty-

veriet eller røveriet fandt sted, men at der i disse situationer skal der noget

mere til, f.eks. at der er signalementer på gerningspersonen fra berørte an-

satte, der matcher med personen på tv-overvågningsbillederne.

Dansk Erhverv

bemærker, at det alene må være et krav, at personerne på

billederne er identificerbare, og at det ikke kan være et krav, at den erhvervs-

drivende, der videregiver billederne, er i stand til at identificere personer på

billederne.

Dansk Erhverv bakker op om, at der skal være tale om forbrydelser af en vis

ikke ubetydelig karakter, hvorfor berigelsesforbrydelser skal vedrøre en

ikke ubetydelig værdi, men bemærker at det er afgørende, at afgræsningen

af, hvilke forbrydelser der omfattes, ikke bliver for snæver. Dansk Erhverv

bemærker endvidere, at også forbrydelser, hvis værdi vanskeligt lader sig

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fastslå – f.eks. fordi der alene er tale om forsøg eller fordi der er tale om for-

brydelser uden en egentlig værdi – skal kunne omfattes af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for, at en erhvervs-

drivende må videregive billed- og lydoptagelser med personoplysninger,

der er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende

øjemed, at personerne på optagelserne formodes at have begået eller for-

søgt at begå den nævnte form for kriminalitet.

Justitsministeriet er enig i, at der skal stilles strenge krav til, hvilke perso-

ner der må videregives tv-overvågningsbilleder af, og at der skal være en

betydelig grad af sikkerhed for, at personen på de tv-overvågningsbilleder,

der ønskes videregivet, rent faktisk er gerningspersonen. Efter Justitsmini-

steriets opfattelse er det imidlertid ikke afgørende, om den eller de for-

modede gerningspersoner på billederne, der videregives, faktisk kan identi-

ficeres på baggrund af billederne, og at den erhvervsdrivende forinden vi-

deregivelsen har sikret sig dette. Det er ikke hensigten, at betingelsen skal

udelukke videregivelse af billeder af gerningspersoner, der f.eks. er maske-

rede eller lignende. Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende for,

om optagelser må videregives, om optagelserne kan tjene formålet med at

advare andre mod gerningspersonen. På den baggrund har Justitsministe-

riet justeret lovforslaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være uforholdsmæssigt, hvis opta-

gelser kan videregives ved bagatelagtige forbrydelser, f.eks. et simpelt ty-

veri af et par poser slik. Der skal derfor efter ministeriets opfattelse være

tale om forbrydelser af en vis grovhed, før optagelser må videregives. På

baggrund af Dansk Erhvervs bemærkninger har Justitsministeriet dog fun-

det anledning til at justere lovforslaget, således at det ud over røveri ikke

alene er værdisætningen af forbrydelsen, der er afgørende for, om optagel-

ser må videregives, men at det afgørende er, om forbrydelsen har en vis

grovhed målt på flere andre parametre end værdien såsom forbrydelsens

karakter og udførelsesmåden. På den baggrund har Justitsministeriet juste-

ret lovforslaget.

2.3.4. Anmeldelse til politiet (den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 2)

De Samvirkende Købmænd

Dansk Erhverv

finder kravet om forud-

gående anmeldelse til politiet problematisk, da hastighed er en væsentlig

faktor, hvis der skal forhindres yderligere forbrydelser, f.eks. når en tyve-

bande går eller kører fra butik til butik. De Samvirkende Købmænd og

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Erhverv foreslår, at kravet ændres fra forudgående anmeldelse til an-

meldelse samtidig eller senest samtidig.

Danske Advokater

bemærker, at det efter retsplejelovens § 742 er det straf-

bare forhold, som anmeldes, og ikke en formodet gerningsperson. Endvi-

dere bemærker Danske Advokater, at det ikke fremgår af forslaget, hvilken

betydning det vil have, hvis politiet f.eks. ikke finder grundlag for at ind-

lede en efterforskning, påtalen opgives, f.eks. fordi sigtelsen viser sig at

være grundløs, eller lignende. Desuden bemærker Danske Advokater, at

kravet ikke er beskrevet tilstrækkeligt klart, da det f.eks. ikke er klart, om

kravet er opfyldt, hvis en strafbar handling er blevet anmeldt, og tv-over-

vågning indleveret til politiet i den forbindelse, men hvor flere personer

fremgår af overvågningen, uden at det præcist kan siges, hvem der er den

formodede gerningsperson.

Justitsministeriet bemærker, at betingelsen er med til at sikre mod fejl og

mistænkeliggørelse af uskyldige, ligesom betingelsen er med til at sikre, at

den erhvervsdrivende er tvunget til at vurdere, om der er sket en forbry-

delse, og om personen på billedet med en betydelig grad af sikkerhed for-

modes at have begået forbrydelsen, inden videregivelsen finder sted. Betin-

gelsen skal ses i lyset af straffelovens § 164, stk. 1, hvorefter den, der afgi-

ver urigtige oplysninger til offentlige myndigheder med forsæt til, at en

uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for

et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år. Efter Justitsministeri-

ets opfattelse kan formålet med betingelsen opnås, selvom kravet ændres

som foreslået af De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv til, at der se-

nest samme dag med videregivelsen skal ske anmeldelse til politiet. Justits-

ministeriet har på den baggrund justeret lovforslaget.

2.3.5. Konkrete grunde til gentagelse af kriminalitet (den foreslåede § 4

c, stk. 2, nr. 3)

De Samvirkende Købmænd

bemærker, at betingelsen forekommer unø-

digt restriktiv, og at det i praksis er umuligt at vurdere, om en gerningsmand

vil gentage sin forbrydelse. Endvidere bemærker De Samvirkende Køb-

mænd, at det dog bør kunne godtgøres, at der er en risiko for, at gernings-

manden fortsætter sine gerninger andetsteds, og at f.eks. værdien af forhol-

det, at der er formodet videresalg for øje, overvågningsbilledernes kvalitet,

og eventuelle gentagelsestilfælde i den enkelte butik kan indgå i vurderin-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gen, ligesom alvorsgraden og strafferammen kan være et parameter, der kan

indgå i vurderingen.

Dansk Erhverv

bemærker, at kravet om, at en erhvervsdrivende skal kunne

godtgøre, at der er en risiko for at en forbrydelse bliver gentaget af samme

gerningsperson(er), kan være umuligt at opfylde. Dansk Erhverv bemærker

endvidere, at de forbrydelser, der i dag er et ønske om at kunne videregive

billeder af med henblik på at advare andre erhvervsdrivende, som oftest er

omhandler organiseret kriminalitet, tricktyverier eller andre forbrydelser,

hvor modus operandi klart tilkendegiver, at det hverken er første eller sid-

ste gang, at gerningspersonen slår til på denne måde. Dansk Erhverv bemær-

ker hertil, at det må være tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende, der vide-

regiver billeder, kan sandsynliggøre, at der ud fra gerningspersonens modus

operandi, grovheden af forbrydelsen, eventuelle tidligere lignende tilfælde

og øvrige forhold, er en risiko for, at gerningspersonen vil begå en lignende

forbrydelse mod andre erhvervsdrivende.

IT-Politisk Forening

bemærker, at der på dette punkt er behov for mere

præcise bestemmelser, således at der overlades færre skøn.

Som anført under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger regule-

res behandling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysnin-

ger fra den 25. maj 2018 af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven. Efter databeskyttelsesforordningen kan personoplysninger be-

handles med samtykke fra den registrerede, jf. forordningens artikel 6, stk.

1, litra a, eller hvis det er nødvendigt til et af de formål, der følger af for-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra b – litra f. Efter bestemmelserne kan per-

sonoplysninger f.eks. behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udfø-

relsen af en opgave i samfundets interesse, eller hvis det er nødvendigt for,

at den dataansvarlige kan forfølge en legitim interesse, medmindre den re-

gistreredes interesser mv. går forud herfor. Herudover skal de grundlæg-

gende principper i forordningens artikel 5 om bl.a. lovlighed, rimelighed,

saglighed og dataminimering altid iagttages.

Som det endvidere fremgår under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, skal den foreslåede § 4 c, stk. 2, holde sig inden for rammerne af de

nævnte regler i databeskyttelsesforordningen.

Disse regler indebærer således, at et billede af en formodet gerningsperson

efter forordningens regler alene kan videregives fra en erhvervsdrivende til

andre, hvis det er sagligt og nødvendigt for at opnå formålet.

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Hertil kommer, at der som anført under pkt. 4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger for privates behandling af oplysninger om strafbare forhold

efter databeskyttelsesforordningens artikel 10 skal fastsættes nationale reg-

ler, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og friheds-

rettigheder, og at de ”snævre betingelser” i den foreslåede ordning vurde-

res at kunne indføres inden for rammerne af forordningens artikel 10.

Som det bl.a. fremgår under pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, betinges videregivelse af, at der er konkrete grunde til at tro, at den el-

ler de formodede gerningspersoner på ny vil begå ligeartet kriminalitet mod

andre erhvervsdrivende. Endvidere fremgår det heraf, at det er en forudsæt-

ning, at der er en vis kvalificeret risiko for, at den eller de formodede ger-

ningspersoner vil begå berigelsesforbrydelser eller lignende mod de er-

hvervsdrivende, som billederne videregives til, og at videregivelsen således

så vidt muligt skal begrænses.

Justitsministeriet bemærker, at betingelsen skal ses i lyset af, at formålet

med videregivelse af optagelser er at forebygge mod kriminalitet begået af

den formodede gerningsperson på optagelserne.

Efter Justitsministeriets opfattelse skal det som minimum kunne sandsynlig-

gøres, at der er en vis kvalificeret risiko for, at den formodede gerningsper-

son vil begå ny kriminalitet mod andre erhvervsdrivende, før det kan anses

for relevant og nødvendigt at videregive sådanne oplysninger til andre er-

hvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed. De omstændigheder,

der kan tænkes at blive inddraget ved vurderingen af, om der er en sådan

risiko, er f.eks. den måde, som forbrydelsen er udført på (modus operandi),

grovheden af forbrydelsen, eventuelle tidligere lignende tilfælde og øvrige

forhold, som tyder på, at der er risiko for, at andre vil blive udsat for en lig-

nende forbrydelse begået af den formodede gerningsperson, og som dermed

gør det relevant og nødvendigt at advare de pågældende erhvervsdrivende.

Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. følger af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 24, stk. 1, at den dataansvarlige skal gennemføre pas-

sende foranstaltninger for at sikre og for at være i stand til at påvise, at be-

handling er i overensstemmelse med forordningen. Lovforslaget indebærer

ikke en fravigelse fra databeskyttelsesforordningens regler. Kravet til den

erhvervsdrivende, der videregiver billedet, skal således forstås i overens-

stemmelse med kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1.

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.3.6. Krav til systemet, hvor der videregives optagelser (den foreslåede

§ 4 c, stk. 2, nr. 4)

De Samvirkende Købmænd

bemærker, at betingelsen om, at vurderingen

af, om billeder må videregives i systemet, skal foretages af en eller flere

kvalificerede fagpersoner, kan medføre, at langt hovedparten af landets bu-

tikker ikke vil kunne deltage i det kriminalitetsforebyggende arbejde som

lovforslaget er tiltænkt. De Samvirkende Købmænd bemærker i den forbin-

delse, at de kvalificerede fagpersoner i detailhandlen hverken er tidligere

politiansatte eller juridisk uddannede, og at det afgørende må være, at virk-

somhedens ledelse har ansvaret for, at kravene er opfyldt. De Samvirkende

Købmænd foreslår, at det præciseres, hvad der forstås med ”kvalificerede

fagpersoner”, og at der her lægges afgørende vægt på det ansvar virksom-

hedens ledelse besidder.

Dansk Erhverv

bakker op om, at den initiale videregivelse af overvåg-

ningsbilleder alene sker i et lukket system inden for f.eks. en erhvervsorga-

nisation. Dansk Erhverv bemærker, at det er afgørende, at det ikke kun er

medlemmer af organisationen, der skal kunne gives adgang til at anvende

systemet, og at der må være en vis frihed for den organisation, der driver sy-

stemet, til at vurdere hvilke erhvervsdrivende, der kan blive en del af syste-

met. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at bestemmelsen ikke må afskære

en erhvervsdrivende fra at oprette sit eget system til at dele egne optagelser

internt i virksomheden. Dansk Erhverv bemærker tillige, at kravet om, at en

kvalificeret fagperson skal vurdere, om billeder kan videregives i systemet,

som sådan er fornuftigt, men at det ikke må være et så stramt krav, at der re-

elt kun er ganske få virksomheder, der kan leve op til det. Dansk Erhverv

anfører i den forbindelse, at det er et fåtal af erhvervsdrivende, der har en

ansat med f.eks. politimæssig eller juridisk uddannelsesbaggrund, og at det

derfor må være tilstrækkeligt, at den person, der træffer beslutningen om vi-

deregivelse af billeder, har fået tildelt dette ansvar af den erhvervsdrivende,

f.eks. en sikkerhedsmedarbejder, en jurist, virksomhedens indehaver, en bu-

tikschef eller anden leder, en butiksdetektiv eller lignende. Hertil bemærker

Dansk Erhverv, at det afgørende skal være, at der er en tilstrækkeligt sik-

kerhed for, at den erhvervsdrivende har sikret sig og indestår for, at den per-

son, der har fået ansvaret for at beslutte om billeder videregives, også besid-

der de fornødne kompetencer efter den erhvervsdrivendes vurdering.

HK Danmark

går ud fra, at betingelsen ikke indebærer, at butiksansatte

skal have ansvaret for eller inddrages i opgaven med at dele og sløre bille-

der, og at dette bør fremgå som et vilkår for en tilladelse.

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

HK Danmark henviser til lovforslagets bemærkninger om, at billeder kan

gøres tilgængelige for en butiksdetektiv og/eller relevante medarbejdere

med kundekontakt, så den eller de formodede gerningspersoner kan identi-

ficeres mv. hos den erhvervsdrivende, og bemærker, at det ikke er en op-

gave for de butiksansatte at udføre politimæssige opgaver, og at HK Dan-

mark derfor ser dette som et problem i forhold til de butiksansattes sikker-

hed.

IT-Politisk Forening

bemærker, at det ikke ud fra lovforslaget er fuldstæn-

dig klart, hvem der er dataansvarlig i hvilke situationer, når billeder fra tv-

overvågning deles med andre erhvervsdrivende. Endvidere bemærker IT-

Politisk Forening, at billeder af formodede gerningspersoner ikke bør ud-

bredes til en større personkreds end strengt nødvendigt. Desto større en sam-

menslutning overvågningsbillederne udbredes til, des større og des mere

unødvendig risiko vil videregivelsen indebære for de registrerede.

Ejendomsforeningen Danmark

bemærker, at det kunne være hensigts-

mæssigt at uddybe, hvad der skal til for, at der er tale om kvalificerede fag-

personer, og at man i den forbindelse bør overveje, hvordan de små er-

hvervsdrivende skal forholde sig til dette krav.

Justitsministeriet bemærker, at bestemmelsen ikke nødvendigvis medfører et

krav om, at hver enkelt erhvervsdrivende, der vil videregive et billede, selv

skal ansætte kvalificerede fagpersoner til at vurdere videregivelserne. Er-

hvervsdrivende, der går sammen om at oprette et lukket system, vil således

også kunne gå sammen om at ansætte eller på anden måde inddrage en el-

ler flere kvalificerede fagpersoner til at foretage vurderingerne. Justitsmi-

nisteriet har præciseret dette i bemærkningerne.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, indebærer

betingelsen, at den eller de pågældende fagpersoner skal have fornødne ud-

dannelses- og erfaringsmæssige kompetencer til at foretage vurderingerne

efter nr. 1-3 på baggrund af billederne og de foreliggende oplysninger. Be-

tingelsen stiller imidlertid ikke særlige krav til, hvordan kvalificerede fag-

personer har fået de fornødne kompetencer. En sådan kvalificeret fagper-

son kan f.eks. være en ansat, leder eller lignende med relevant uddannelses-

baggrund og relevant erfaring med sager om berigelseskriminalitet. Det kan

også være flere fagpersoner med forskellige kompetencer inden for f.eks.

jura, sikkerhed og sager om berigelseskriminalitet, der tilsammen har de

nødvendige kompetencer, og som hver især kan inddrages i fornødent om-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fang afhængigt af situationen. Justitsministeriet har præciseret dette i be-

mærkningerne.

Som det fremgår under de specielle bemærkninger til bestemmelsen, er det

afgørende for, om kompetencerne kan anses for tilstrækkelige, om der her-

ved opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at billeder fra tv-overvågning ikke

videregives ulovligt inden for systemet.

Dette indebærer, at der f.eks. er større krav til de kompetencer, der skal ind-

drages første gang, der skal foretages en vurdering i en bestemt type situa-

tion, hvorimod der ved senere sammenlignelige situationer måske ikke stil-

les de helt samme krav. På samme måde er der større krav til kompeten-

cerne i tvivlstilfælde end i de helt oplagte situationer, som f.eks. kan fremgå

af konkrete retningslinjer.

Hvad, der herudover nærmere skal anses for tilstrækkelig sikkerhed, må i

siste ende fastlægges i tilsynspraksis, jf. herved den foreslåede § 4 c, stk. 3,

hvorefter det foreslås, at det er en betingelse, at der er indhentet tilladelse

fra Datatilsynet.

2.3.7. Tilladelse til behandling (den foreslåede § 4 c, stk. 3)

Datatilsynet

er umiddelbart uforstående overfor, at der lægges op til at ind-

føre et krav om anmeldelse til og tilladelse fra Datatilsynet. Endvidere be-

mærker Datatilsynet, at den foreslåede ordning adskiller sig væsentligt fra

den nugældende anmeldelsesordning efter persondataloven – samt den an-

meldelsesordning, der er lagt op til i databeskyttelseslovens kapitel 9 – idet

der med den foreslåede ordning skal gives tilladelse til databehandleres sy-

stemer og ikke som i dag dataansvarliges behandlinger, hvilket fraviger fra

en årelang praksis. Desuden bemærker Datatilsynet, at der hverken af den

foreslåede bestemmelse eller af bemærkningerne fremgår nogle fortolk-

ningsbidrag til, hvad tilsynet kan lægge vægt på, når der skal gives tilla-

delse, og når der skal fastsættes eventuelle vilkår, og at det er Datatilsynets

vurdering, at det vil være meget vanskeligt for tilsynet at fastsætte vilkår ba-

seret på de subjektive krav i den foreslåede ordning. Det bemærkes i den

forbindelse, at Datatilsynets tilladelser i dag som udgangspunkt har karak-

ter af standardvilkår, idet det efter tilsynets erfaring ikke er muligt at for-

udse alle tilfælde, hvor behandling er aktuel. Datatilsynet opfordrer til, at

forslagets § 4 c, stk. 3, erstattes med en bemyndigelse til justitsministeren

til at fastsætte standardvilkår til de i § 4 c, stk. 2, nr. 4, nævnte systemer,

hvor justitsministeren bl.a. vil kunne tage stilling til en række andre spørgs-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mål, som ikke ses at være berørt i lovforslaget, herunder vilkår for, hvor

lang tid billederne må ligge i systemerne, hvad de modtagende erhvervsdri-

vende må gøre med billederne, og hvornår de modtagende erhvervsdrivende

skal slette billederne mv.

Ejendomsforeningen Danmark

støtter det fremsatte lovforslag, om end

det er foreningens holdning, at det ikke er proportionalt, at en erhvervsdri-

veride skal afvente flere måneders sagsbehandlingstid hos Datatilsynet for

at opnå tilladelse til at dele billeder med andre konkret udvalgte erhvervs-

drivende, der kan stå overfor ligeartet kriminalitet, når formålet er at ramme

organiseret kriminalitet. Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at det vil

være hensigtsmæssigt, om man præciserer, hvorvidt det vil være muligt at

opnå en forhåndsgodkendelse af det sikre system.

Retspolitisk Forening

bemærker, at den eneste sikring mod misbrug af de

nye metoder er, at systemerne, som optagelserne kan videregives gennem,

forinden de bruges, skal have tilladelse fra Datatilsynet. Dog bemærker

Retspolitisk Forening, at Datatilsynets hidtidige tilladelsesordninger har væ-

ret baseret på korte og simple blanketter, som nemt kunne udfyldes uden

kontrol fra Datatilsynet, og da lovforslaget ikke nævner andet end denne

ordning, må tilladelse ikke kunne anses for at være tilstrækkeligt værn mod

misbrug.

Det bemærkes, at der i § 26 i lovforslaget til databeskyttelsesloven er stillet

forslag om, at der forinden iværksættelse af visse behandlinger af oplysnin-

ger, der foretages af en privat dataansvarlig, skal indhentes tilladelse fra

Datatilsynet. Det gælder bl.a. for behandling af oplysninger, der sker med

henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættel-

sesforhold til en registreret (det vil sige såkaldte advarselsregistre), jf. her-

ved bestemmelsens stk. 1, nr. 1. Det fremgår af de specielle bemærkninger

til den foreslåede § 26 i forslaget til databeskyttelsesloven, at bestemmelsen

svarer til reglerne i persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, og at det

med bestemmelsen overlades til Datatilsynet i hvert enkelt tilfælde at afgøre,

om f.eks. oprettelsen af advarselsregistre tjener anerkendelsesværdige in-

teresser, og i bekræftende fald at give individuelle forskrifter med hensyn til

registerets brug. Endvidere fremgår det, at der i Datatilsynets bedømmelse

af, om en ansøgning bør imødekommes, navnlig skal indgå en vurdering af

registrets formål i forhold til den risiko for krænkelser af privatlivets fred,

som oprettelsen og brugen af registret kan medføre, ligesom det fremgår, at

der eksempelvis kan fastsættes særlige sikkerhedsforanstaltninger og stilles

sådanne andre vilkår, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nødvendige. Des-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

uden fremgår det, at det f.eks. vil kunne være, at registret skal slettes efter

en vis tid, eller at bestemte oplysninger skal slettes efter en vis periode.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der visse ligheder mellem den eksiste-

rende tilladelsesordning for advarselsregistre og den foreslåede tilladelses-

ordning i lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 4 c, stk. 3). I begge tilfælde er formålet

at advare andre mod visse personer, dels omfatter kravet om tilladelse den

centrale behandling af oplysningerne på mere centralt niveau i et register

eller et system og ikke de enkelte erhvervsdrivende eller virksomheder. På

disse punkter adskiller den foreslåede tilladelsesordning i nærværende lov-

forslag sig ikke væsentligt fra tilladelsesordningen for advarselsregistre.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten, at der – ligesom tilla-

delsesordningen for advarselsregistre – kun én gang for hvert register/sy-

stem skal indhentes en forudgående tilladelse fra Datatilsynet.

Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at Datatilsynet som tilsyns-

myndighed er bedst egnet til konkret at fastlægge eventuelle vilkår.

Justitsministeriet har på den baggrund indsat nogle uddybende sætninger

herom i lovforslagets bemærkninger. Der henvises til de specielle bemærk-

ninger om den foreslåede § 4 c, stk. 3.

2.3.7. Sletning af oplysninger (§ 4 c, stk. 5)

Danske Advokater

anfører, at bestemmelsen om fravigelsen af 30 dages

reglen fremstår for vid og upræcist.

IT-Politisk Forening

bemærker, at det ikke er klart, hvordan billeder af en

formodet gerningsperson skal slettes, hvis det viser sig, at den pågældende

person ikke har noget med den anmeldte straffelovsovertrædelse at gøre.

Foreningen bemærker herom, at det ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt at

slette billederne i systemet hos erhvervsorganisationen, da billederne kan

være videregivet til andre erhvervsdrivende, der som selvstændige data-

ansvarlige har foretaget yderligere behandling, f.eks. ved at gøre billederne

tilgængelige for et stort antal ansatte med kundekontakt.

Datatilsynet

bemærker, at der med forslagets § 4 c, stk. 5, indføres en ny

undtagelse til reglen om, at tv-overvågningsbilleder skal slettes senest 30

dage efter optagelsen, jf. § 4 c, stk. 4, og at tv-overvågningsbilleder med

lovforslaget således også vil kunne opbevares i et længere tidsrum, hvis det

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

er nødvendigt af hensyn til videregivelse i kriminalitetsforebyggende øje-

med efter § 4 c, stk. 2. Datatilsynet bemærker endvidere, at hverken i for-

slaget til § 4 c, stk. 5, eller bemærkningerne dertil ses der at blive taget stil-

ling til, hvornår den erhvervsdrivende i sådanne tilfælde senest vil skulle

slette optagelserne, og hvor længe optagelserne må opbevares i de nævnte

systemer. Det er Datatilsynets opfattelse, at der bør tages stilling til, hvor-

når optagelserne senest skal slettes, og at det bør ske i enten lovforslaget el-

ler i de standardvilkår, som tilsynet foreslår, at justitsministeren får bemyn-

digelse til at fastsætte.

Københavns Universitet

bemærker, at det giver anledning til betænkelig-

heder, at der ikke gælder nogen eksakt slettefrist, jf. stk. 4 modsætningsvis,

men at Datatilsynet efter stk. 3 muligvis vil kunne fastsætte en sådan frist til

udfyldning af forordningens artikel 5, stk. 1, litra e.

Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, gælder

de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen for behandling af

personoplysninger inden for rammerne af den foreslåede §§ 4 c og 4 d. Reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen skal således iagttages, når personop-

lysninger behandles efter de foreslåede bestemmelser. Dette indebærer

bl.a., at personoplysninger på billed- og lydoptagelser, der optages i for-

bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som ikke

er omfattet af slettefristen på 30 dage efter den foreslåede § 4 c, stk. 4, bli-

ver omfattet af den almindelige sletteregel i databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger ikke må opbevares læn-

gere end nødvendigt til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Efter

denne bestemmelse skal oplysningerne således slettes fra systemet, når der

ikke længere er den fornødne risiko for, at de pågældende erhvervsdrivende

kan blive udsat for gerningsmandens forbrydelser.

Herudover vil Datatilsynet som anført i høringssvaret fra Københavns Uni-

versitet kunne fastsætte vilkår om sletning for tilladelse efter den foreslåede

§ 4 c, stk. 3. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

2.4. Videreførelse af bemyndigelse til i særlige tilfælde at fastsætte

nærmere regler for behandling af personoplysninger

Rigspolitiet

bemærker, at politiet bør indsættes i den foreslåede § 51, stk.

1, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysnin-

ger på lige fod med de øvrige kompetente myndigheder, da den eksisterende

hjemmel i politilovens § 2 a, stk. 3, f.eks. ikke kan anvendes til at fastsætte

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

regler for behandling af personoplysninger, der er omfattet af et fælles da-

taansvar mellem politi og anklagemyndighed.

Rigspolitiet anbefaler, at det skrives ind i de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 2, at bemyndigelsen i § 51, stk. 1, i lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger kan anvendes til at fastsætte

nærmere regler om fælles dataansvar og fordeling af dataansvar mellem

kompetente myndigheder. Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det er

Rigspolitiets vurdering, at der er et behov for, at disse forhold reguleres nær-

mere, idet flere kompetente myndigheder benytter de samme it-systemer, og

der samarbejdes tæt på tværs af straffesagskæden.

Justitsministeriet har på baggrund af Rigspolitiets høringssvar tilføjet poli-

tiet til de myndigheder, der er opregnet i lovforslagets § 2, og præciseret i

bemærkningerne, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte nærmere

regler om fælles dataansvar og fordeling af dataansvar mellem kompetente

myndigheder.

2.5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven

Danske Advokater, advokatrådet og IT-Politisk Forening

finder det

tvivlsomt, om den foreslåede ordning med erhvervsdrivendes mulighed for

at dele billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning er i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningen, herunder navnlig forordningens artikel

10.

Datatilsynet

bemærker, at det efter tilsynets opfattelse er tvivlsomt, om vi-

deregivelse af tv-overvågningsbilleder mellem erhvervsdrivende af for-

modede gerningspersoner vil være i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om dataminimering.

Justitsministeriet kan henvise til, at det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at de gældende regler i persondatalovens § 26 a,

stk. 1, kan videreføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 6. Endvidere fremgår det, at den foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, efter

Justitsministeriets opfattelse holder sig inden for rammerne af forordnin-

gens artikel 5, herunder kravet om dataminimering, og at ordningen kan

indføres inden for rammerne af forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led.

Justitsministeriet har herved bl.a. lagt vægt på, at billed- og lydoptagelser

fra tv-overvågning er et langt mere sikkert middel til at identificere en for-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

modet gerningsperson end f.eks. signalement, og på de snævre betingelser i

den foreslåede ordning.

2.6. Andre emner

Aarhus Letbane, HK Danmark, SikkerhedsBranchen, Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet, Finans Danmark

Dansk Erhverv

har

anført bemærkninger om andre forhold end omfattet af lovforslaget, herun-

der forslag til øvrige ændringer i reglerne om tv-overvågning.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene. Det kan i den forbindelse

bemærkes, at Justitsministeriet vil inddrage bemærkningerne i et eventuelt

senere generelt arbejde med at se på rammerne for tv-overvågning.

3. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:

Under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, er det –

for så vidt angår videreførelsen af den gældende strafbestemmelse i

persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, vedrørende privates overtræ-

delse persondatalovens § 26 a, og strafskærpelsen – præciseret, at

straffen skærpes for at afstemme lovforslaget med forslaget til data-

beskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, og at udmåling

af straf efter den foreslåede bestemmelse skal ske forholdsmæssigt i

forhold til strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesloven

og databeskyttelsesforordningen.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2, erstattes ordet »billeder« med »billed-

og lydoptagelser«, ligesom der andre steder i lovforslaget og be-

mærkningerne foretages nødvendige konsekvensrettelser som følge

heraf. Formålet med ændringen er, at der sammen med billedopta-

gelser fra tv-overvågning også skal kunne videregives tilhørende

lydoptagelser, hvis det er relevant og nødvendigt.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2 (og dertil hørende bemærkninger), er

ordene »internt i organisationen eller« tilføjet med henblik på at

sikre, at der internt hos en erhvervsdrivende, der f.eks. har flere bu-

tikker under samme cvr-nummer, eller som er i risiko for igen at

blive udsat for kriminalitet fra den samme gerningsperson, også kan

anvende billed- og lydoptagelser internt i kriminalitetsforebyggende

øjemed.

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Under de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr.

1, i lovforslagets § 1, nr. 2, er det præciseret, at der skal være en

betydelig grad af sikkerhed for, at personen, på de tv-overvågnings-

billeder, der ønskes videregivet, rent faktisk er gerningspersonen.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 1, er ordene »der på billederne kan

identificeres« erstattet med »optagelserne viser«, så det ikke har be-

tydning, om den formodede gerningsperson på billed- og lydopta-

gelsen rent faktisk kan identificeres. Formålet er, at det skal være

muligt for videregive optagelser af personer, der ikke nødvendigvis

kan identificeres, f.eks. maskerede personer, hvis videregivelse i øv-

rigt opfylder betingelserne.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 1, er ordene »en ikke ubetydelig

værdi eller røveri« erstattet med »ikke bagatelagtig karakter«. For-

målet med ændringen er, at det ud over røveri ikke alene skal være

værdisætningen af forbrydelsen, der er afgørende for, om optagelser

kan videregives, men at det afgørende er, at forbrydelsen har en vis

grovhed, som kan måles på flere andre parametre end værdien, så-

som forbrydelsens karakter og udførelsesmåden.

I den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 2, er ordet »samtidig« indsat før »er

anmeldt … « med henblik på at præcisere, at anmeldelse ikke nød-

vendigvis skal ske forinden videregivelsen, men kan ske senest

samme dag. Det er samtidig præciseret i de specielle bemærkninger

til bestemmelsen, at der senest straks efter videregivelsen skal ske

anmeldelse til politiet.

Under pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det

præciseret, at betingelserne i den foreslåede § 4 c, stk. 2, skal sikre

mod fejl og mistænkeliggørelse af uskyldige.

Under de specielle bemærkninger til den foreslåedes § 4 c, stk. 2, nr.

2, i lovforslagets § 1, nr. 2, er det præciseret, at optagelser fra tv-

overvågning skal slettes, hvis politiet finder en anmeldelse grundløs,

ligesom det er tilføjet, at der i betingelsen ikke stilles krav om, at po-

litiet har foretaget egentlig sagsbehandling som følge af anmeldel-

sen eller kvitteret for modtagelsen.

Under de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr.

3, i lovforslagets § 1, nr. 2, er det præciseret, at det skal kunne sand-

synliggøres, at der er en vis kvalificeret risiko for, at den formodede

gerningsperson vil begå ny ligeartet kriminalitet mod andre er-

hvervsdrivende. Samtidig er der tilføjet nogle kriterier i bemærknin-

gerne for, hvad der kan inddrages ved vurderingen af risikoen. Her-

udover er det præciseret, at dette krav bl.a. skal forstås i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, arti-

L 205 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kel 6, stk. 2, og artikel 24, stk. 1, om den dataansvarliges ansvar for

f.eks. at kunne påvise, at behandling af personoplysninger er i over-

ensstemmelse med forordningen.

Det er tilføjet til den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 4, i lovforslagets §

1, nr. 2, at der også kan ske videregivelse inden for den erhvervsdri-

vendes egen organisation.

Under de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr.

4, er det præciseret, at bestemmelsen ikke nødvendigvis medfører et

krav om, at hver enkelt erhvervsdrivende, der vil videregive et bil-

lede, selv skal ansætte kvalificerede fagpersoner til at vurdere vide-

regivelserne, at betingelsen ikke stiller særlige krav til, hvordan kva-

lificerede fagpersoner har fået de fornødne kompetencer, at den el-

ler de kvalificerede fagpersoner også kan være en leder, at den eller

de kvalificerede fagpersoner også kan have anden relevant uddan-

nelsesbaggrund, herunder efteruddannelse, samt at de kvalificerede

fagpersoner hver især kan inddrages i fornødent omfang afhængigt

af situationen og eksempler på forskellige situationer.

I den foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 2, er or-

dene »til systemet« udeladt. Formålet med ændringer er, at det ikke

specifikt skal være systemet, der skal indhentes tilladelse til fra Da-

tatilsynet, men behandlingen af optagelserne i systemet. Dette er

endvidere præciseret i de specielle bemærkninger til bestemmelsen,

ligesom der er tilføjet yderligere om, hvad Datatilsynet skal vurdere

og inddrage i vurderingen af, om en ansøgning om tilladelse skal

imødekommes.

I den foreslåede § 4, stk. 5, og de specielle bemærkninger til bestem-

melsen er ordene »af hensyn til videregivelse« erstattet med »be-

handling af oplysningerne«. Formålet med ændringen er, at der hel-

ler ikke for en erhvervsdrivendes interne anvendelse og videregi-

velse af optagelser efter den foreslåede § 4 c, stk. 2, skal slettes se-

nest efter 30 dage, men kan opbevares så længe det er nødvendigt

for at forebygge kriminalitet fra den formodede gerningsperson.

I lovforslagets § 2 er »politiet« tilføjet til opregningen af myndighe-

der, som vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler for i

særlige tilfælde, så justitsministeren også kan fastsætte regler for po-

litiet efter denne bestemmelse.