Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Morten Bødskov som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget, som vi nu behandler, er vigtigt, og det er det ikke mindst af hensyn til borgernes retssikkerhed, retsfølelse og tillid til vores retssystem, da det indeholder en række elementer, som har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden ved vores domstole, altså fra sagen anmeldes, til der bliver afsagt dom. Samtidig indeholder lovforslaget også en nedbringelse af udgifterne i forbindelse med retssagen i tilfælde, hvor tiltalte udebliver på ulovlig vis.

Med lovforslaget bliver det bl.a. foreslået, at sigtedes muligheder for at ønske en bestemt forsvarsadvokat bliver indskrænket, således at der bliver taget hensyn til sagsbehandlingstiden. Det betyder, at en sigtet ikke længere frit vil kunne vælge en forsvarsadvokat, som populært sagt først kan finde tid i den travle kalender om et halvt års tid eller derefter. Det er kun rimeligt, at der bliver strammet op på det.

Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at der sanktioneres, hvis en sigtet udebliver fra retten på ulovlig vis, og at det skal have en økonomisk konsekvens, og det synes Socialdemokratiet også er ganske fornuftigt.

Det her forslag er, som jeg startede med at sige, ikke mindst vigtigt af hensyn til de ofre, som får ført deres sager i vores retssystem. Alt for mange oplever, at sagerne trækker ud, bl.a. fordi der bliver valgt advokater, som ikke lige har tid i kalenderen, og at det derfor trækker for lang tid ud. Det skaber utryghed og uvished, og man skal ikke undervurdere, at det at skulle igennem en retssag selvfølgelig også kan have store både psykiske og fysiske konsekvenser for dem, der skal igennem systemet. Så derfor skylder vi ofrene at sikre, at vi har en så effektiv sagsbehandlingstid som overhovedet muligt ved vores domstole, og at det ikke strækker sig ud over flere år, og det er det her lovforslag med til at sikre.

Så ikke mindst af hensyn til ofrene kan Socialdemokratiet støtte det her lovforslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Peter Kofod Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at det er et fantastisk godt lovforslag, vi står med her. Det er et utrolig vigtigt lovforslag, vi behandler nu, for det er jo afgørende, når vi kommer til de her sager om meget grov kriminalitet, at der selvfølgelig er tryk på kedlerne, når det handler om at få behandlet de her sager, og det er jo det, det i virkeligheden er hensigten med lovforslaget at sørge for.

Jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange mennesker, der er bekymrede, når sådan en sag kører. Der er vidner, der kan opleve et meget, meget stort pres, som fuldstændig laver om på deres hverdag, fordi man har set noget, som ikke er særlig rart, fordi man måske er bange for, hvad der kan ske, når man siger det, og derfor er det vigtigt, at det her selvfølgelig afsluttes hurtigt. Der er ofre, der står tilbage og kan være dybt, dybt krænkede og har brug for at få lukket en sag, så man hurtigt kan komme videre, hvis man overhovedet kan komme videre, men altså forsøge på at vende tilbage til et liv i en normal tilstand, og derfor vil jeg bare gerne rose forslaget, som jeg synes virkelig er fornuftigt.

Der lægges op til, at forsvarsadvokaterne skal have tid i kalenderen, og at det skal være en klar forudsætning for, at man kan få lov til at være advokat i en sag i de her særlig prioriterede sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse. Der fastsættes en frist på 2 uger. Det synes vi er meget fornuftigt. Der strammes op på muligheden for et skift af forsvarsadvokat, så man altså sikrer sig, at det ikke kommer til at medføre forsinkelse af den sag, der kører. Vi synes også, at det er rigtig fornuftigt, at der bliver strammet op over for det. Og så bliver den sigtede selv stillet til ansvar for omkostningerne til retsmøder, hvor den pågældende ikke er dukket op, i hvert fald for advokatsalæret. Vi synes også, det er helt inden for skiven, at der selvfølgelig kommer det her incitament til, at man virkelig skal møde frem og vise respekt for retten og for den retsstat, man lever i.

Så lægges der som en sidste ting op til, at en dommer, uden at den sigtede skal være til stede, kan beslutte, at der skal sættes gang i en mentalundersøgelse. Vi ved jo, at det er noget af det, der i hvert fald nogle steder i landet er en meget stor ventetid på, og det er selvfølgelig også dybt utilfredsstillende for de folk, der skal mentalundersøges, før de kan komme videre både med deres egen sag, men også i tilværelsen. Så det er sådan set godt for alle, at man gennemfører det.

Så alt i alt kan Dansk Folkeparti altså bakke op om forslaget her. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Der blev i 2016 gennemført en analyse af den såkaldte straffesagskæde, altså hvor lang tid en straffesag egentlig skal vare eller måske varer , og i vidt omfang blev det jo herved afsløret, at der var et problem med berammelsen og forsvarsadvokaternes tid – muligheden for at få sagen i kalenderen – og det er så det, som justitsministeren nu fint retter op på med det her forslag.

Det havde måske været rarere at kunne sige, at retten må skønne, og at vi ikke skal have så rigide og firkantede bestemmelser, som vi får her, men jeg er altså bange for, at det desværre er nødvendigt. Det bliver i hvert tilfælde nu sådan, at hvis der er tale om de særlig grove sager – dem, der går ud på vold, voldtægt og lignende, våbenbesiddelse osv. – skal der ske berammelse inden for 2 til 3 uger og i andre sager inden for 4 til 6 uger. Med andre ord: En forsvarer, der har travlt i kalenderen, og som ikke kan opfylde de her kriterier, kan ikke få sagen. Det kan der selvfølgelig udtrykkes betænkeligheder ved, men jeg må i den forbindelse sige, at der er ca. 6.500 advokater i kongeriget Danmark, som alle sammen har bestået juridisk embedseksamen og jo i øvrigt også har været under uddannelse i 3 år, så helt retsløs bliver man ikke. Endelig er straffesager også sådan indrettet, at glemmer forsvareren noget, så er det jo dommerens pligt at være opmærksom på det. Så på den her måde må vi sige, at forslaget i hvert fald indskrænker den sigtedes mulighed for at vælge en bestemt travl advokat. Det er ikke hensigten med forslaget, men vi har jo et hensyn til både ofre og vidner etc. om at få en proces i gang, og det kan altså blive konsekvensen, at man bliver udstyret med en anden advokat end den, man ønsker.

En anden del af forslaget går ud på, at det bliver vanskeligere at skifte advokat, i hvert fald i situationer, hvor man selv har valgt den første advokat. Og jeg er nødt til lige at anholde formuleringen valgt den første advokat, for i praksis sker der jo tit det ved et grundlovsforhør, at politiet eller dommeren slår op på listen og finder en advokat, og vedkommende bliver så beskikket for den, der bliver fremstillet i grundlovsforhøret. Spørgsmålet er, om det er en valgt advokat, for så bliver det jo rimelig umuligt efterfølgende for den tiltalte at skifte advokat. Så der er i hvert fald et issue dér, vi er nødt til at have fat i, og jeg kan lige så godt supplere med, hvordan det foregår i den praktiske verden.

Mange advokater oplever, at de bliver beskikket til grundlovsforhøret, fordi de har advokatvagten. Dagen efter kommer der så en besked om – jeg håber ikke, det kun er mig, der er udsat for det – at de er fyret, og at man hellere vil have en bestemt advokat, der er populær i de her sager. Derfor er det vigtigt lige at få slået fast, om det forhold, at man har advokatvagt og på den måde bliver udpeget som advokat i grundlovsforhøret, er udtryk for, at den sigtede har valgt en advokat og deraf følgende vanskelighed senere med at få vedkommende skiftet. Men det går jeg ud fra at vi kan få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. Det er i hvert fald vigtigt på den her måde, at det at skifte advokat hverken er noget, der forsinker eller fordyrer sagen.

Så er der andre bestemmelser i lovforslaget. Bl.a. skal den sigtede erstatte udgifter, som ulovlig udeblivelse fra retsmøder betyder, og jeg gentager: ulovlig udeblivelse. Det er altså ikke, hvor man er syg. Hvad er det for udgifter? Det er i realiteten forsvarsudgiften for det pågældende retsmøde, der ikke blev til noget. Det kan vi i sagens natur også støtte.

Tilbage er der af de væsentligste ting her, at man ændrer på beløbsgrænsen for anke. Fra at den i dag er 3.000 kr. i bøde, vil det være umuligt fremover efter forslaget at anke straffesager, hvor bøden er på op til 6.000 kr. Der har jeg fuld forståelse for reglen. Beløbsgrænsen har ikke været ændret i 28 år, og vi har jo for længst ændret den i eksempelvis civile sager. Men det er så nok vigtigt lige at få slået fast, at det også har en anden konsekvens, at man ikke kan anke bøder i den her størrelsesorden. Hvis det er en person, der søger om statsborgerskab, betyder en bøde på 6.000 kr. altså 4½ års yderligere udelukkelse eller karenstid, og det er jo temmelig vigtigt og også vigtigere end de 6.000 kr. Det kunne måske tale for at gå ind og undersøge de her regler lidt nærmere, og jeg tænker i den forbindelse på, at det jo som oftest er yngste dommerfuldmægtig, der har afsagt denne dom, der indeholder bøden. Men det går jeg ud fra at vi kan få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, herunder også om Procesbevillingsnævnet i højere grad vil bevilge anketilladelse i de her sager.

Summa summarum: Venstre kan fuldt ud tilslutte sig forslaget her. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Den næste på talerstolen er fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Det er vigtigt for et retssamfund, at der ikke går for lang tid fra lovovertrædelse til dom – af mange grunde, både af hensyn til ofrene, til lovovertræderen og til samfundet. Det er vi sådan set enige i. Men over for det står retten til det frie valg af forsvarer, som er en af de grundlæggende menneskerettigheder, som vi i Danmark sammen med Europarådets 46 andre medlemslande har forpligtet os til at overholde i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis borgerne skal have tillid til, at den tiltalte får en retfærdig rettergang, er det meget vigtigt, at den tiltalte får mulighed for at vælge den forsvarer, han eller hun ønsker.

Generelt er kvaliteten af det arbejde, som forsvarsadvokater leverer i danske retssale, rigtig høj, men man støder indimellem på eksempler på dårligt forberedte eller skødesløse forsvarsadvokater. Her er det vigtigt, at ingen, der blevet dømt for en forbrydelse, bagefter kan sige, at dommen skyldes, at han eller hun er blevet tvunget til at vælge en anden forsvarer end den, som den tiltalte selv ønsker.

Det her lovforslag fastsætter nogle meget snævre tidsgrænser for, hvor meget valget af en bestemt forsvarer må forsinke en retssag, for at retten ikke skal tvinge den tiltalte til at vælge en anden forsvarer. I visse særligt prioriterede sager kan det ikke accepteres, at der er en forsinkelse på over 2 uger, før retten skal skride ind og afskære den tiltalte fra at lade sig forsvare af den pågældende advokat. 2 uger er ikke ret meget, når man tænker på, hvor fulde dygtige forsvarsadvokaters kalendere kan være.

Jeg nævnte for lidt siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og jeg er med på, at Justitsministeriet ikke mener, at lovforslaget strider imod artikel 6, der bl.a. sikrer, at den tiltalte har ret til bistand af en forsvarer, som han eller hun selv har valgt. Jeg har forståelse for, at der, som der står i bemærkningerne til lovforslaget, ikke er tale om en absolut rettighed. Men ikke desto mindre hæfter jeg mig ved, at Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar skriver, at det ikke er sikkert, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg vil acceptere, at en advokat tages af en sag under visse af de omstændigheder, som det her lovforslag omfatter.

Når det gælder retten til en retfærdig rettergang og retten til frit valg af forsvarer, er der grund til at træde meget, meget varsomt. Dertil kommer, at lovforslagets meget snævre og detaljerede tidsgrænser for, hvor mange ugers forsinkelse der kan accepteres, unødigt binder domstolene meget. Allerede i dag har domstolene mulighed for i visse tilfælde at nægte at beskikke en bestemt advokat, hvis beskikkelsen medfører en betydelig forsinkelse. Nu gøres den her mulighed til noget obligatorisk.

Lovforslaget omfatter også mange andre bestemmelser, og en af dem er, at den sigtede skal betale regningen for retsmøder, der aflyses, fordi hun eller han ikke møder op. Det lyder jo på papiret meget fornuftigt og rimeligt, men jeg synes, det er værd at huske på, at mange af de sigtede eller tiltalte, der udebliver fra retsmøder, ofte er socialt udsatte mennesker, der har mange andre problemer at slås med, og som typisk er i en økonomisk situation, der betyder, at statskassen ikke får bare en brøkdel af de sagsomkostninger, man pålægger dem, uanset hvor meget man i øvrigt forsøger at inddrive pengene.

Lovforslaget har som nævnt mange dele, og der er nogle af elementerne, som vi ikke er så betænkelige ved, men retten til det frie valg af forsvarer er for os en hovedhjørnesten i et retssamfund og i retsstaten, og derfor kan vi i Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil ikke gå i detaljer med alle initiativer i det her lovforslag. Det har mange af mine ordførerkollegaer så fint gjort. Jeg vil i stedet komme med en enkelt betragtning af mere generel karakter.

Som vi har hørt, indeholder lovforslaget en række tiltag, som alle har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden er et vigtigt retssikkerhedsmæssigt element. Det er ikke rimeligt, at hverken sigtede eller offer skal vente i måneder eller år på at få en sag afgjort. Det skal vi kunne gøre bedre. Det er de bestræbelser, som lovforslagets elementer her sigter mod, og derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er turen kommet til fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Vi skal her i dag behandle lovforslag nr. 204, og med det her lovforslag ønsker regeringen at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. Intentionen i lovforslaget er der ingen tvivl om at Alternativet kan bakke op om, for det er problematisk, at der i en del sager går alt, alt for lang tid. Det, man så gør i det her lovforslag, er, at sagsbehandlingstiden i sig selv bliver tillagt en meget, meget stor vægt – meget større, end den er i dag – og på den baggrund vil man så indskrænke den sigtedes muligheder for valg af advokat som forsvarer. Et af de initiativer, som skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden, indebærer bl.a., at sigtede efter lovforslaget ikke skal kunne vælge en forsvarer, hvis medvirken vil medføre en væsentlig forsinkelse, i forhold til at en anden beskikkes som forsvarer.

Der er flere af initiativerne, som vi finder kritisable i det her lovforslag, men jeg har valgt at fokusere på nogle enkelte punkter i det efterfølgende. Som sagt støtter vi hensigten. Det er i alle involverede parters interesse, at sagsbehandlingstiden er så kort som overhovedet muligt, og herudover har vi som samfund en interesse i at få behandlet og afgjort straffesagerne hurtigt og effektivt. Men, og der er et vigtigt men, for nedbringelse af sagsbehandlingstiden må aldrig gå på kompromis med tiltaltes retssikkerhed, herunder det frie valg af forsvarsadvokater. Der skal selvfølgelig være en balance mellem hensynet til en hurtig sagsbehandlingstid og så hensynet til tiltaltes frie valg af forsvarsadvokat, men jeg mener ikke, at hensynet til tiltaltes valg af en forsvarsadvokat skal overtrumfe alt andet, men det er et vigtigt konventionsbeskyttet princip, som vi skal værne meget nøje om, og derfor er jeg meget kritisk over for det her lovforslag.

Jeg noterer mig nemlig, at regeringen i lovforslaget ensidigt har valgt at lægge hovedvægten på en forkortelse af sagsbehandlingstiden som det helt afgørende. Der er kommet en massiv kritik, må man sige, af lovforslaget fra flere sider, og en af kritikerne er bl.a. Advokatsamfundet, som kritiserer initiativet vedrørende om- eller afbeskikkelse af forsvarer, og jeg citerer fra deres høringssvar: »Der er efter Advokatrådets opfattelse ganske betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at forpligte domstolene til at foretage en om- eller afbeskikkelse af en forsvarer imod den sigtedes ønske alene med henblik på at opnå en lidt hurtigere sagsbehandlingstid, navnlig når der ikke foreligger fuld evidens for, at det er berammelsen med forsvarerne, der udgør det største problem.«

Et andet gennemgående kritikpunkt af lovforslaget er, at lovforslaget bygger på et spinkelt grundlag, fordi baggrunden for lovforslaget er en analyse af straffesagskæden, altså tidspunktet for anmeldelse til eventuel påbegyndt afsoning. Bortset fra et kort møde med Landsforeningen af Forsvarsadvokater har advokatstanden som sådan ikke været inddraget i analysearbejdet, og fokus i analysearbejdet har især været rettet mod myndighederne, nemlig domstol, politi, anklagemyndighed og Kriminalforsorg, men altså helt uden om forsvarsadvokaterne, og det vil sige, at det her vidtgående lovgivningsmæssige initiativ, som er målrettet forsvarsadvokaterne, ikke har været vendt med advokatstanden bredt, og jeg mener, det er kritisabelt, at man ikke har inddraget alle de interessenter, der er på det her område, når man fra regeringens side kommer med et indgreb af den her karakter.

Så kan man også lige hæfte sig ved, at det i analysen fremgår, at de tiltænkte opstramninger i berammelsesprocessen i forhold til forsvarsadvokaternes kalendere kun indebærer et tidsmæssigt besparelsespotentiale på højst 1,4 dage, og alt i alt gør det, at Alternativet ikke kan bakke op om lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe som ordfører for Det Radikale Venstre. Ordføreren behøver ikke at løbe, vi når det nok.

Tusind tak for det. Jeg skal passe på med at løbe, for engang gjorde jeg det og var næsten ved at dratte om heroppe, så forsvarsministeren sad og blev meget bekymret. Så det skal jeg ikke gøre igen.

Så vidt jeg husker, var det da hr. Naser Khader, der greb fru Johanne Schmidt-Nielsen, da hun besvimede i sin tid – nej, det var hr. Tom Behnke. Så det er jo en lejlighed til at være en rigtig helt, hvis der er en, der besvimer heroppe – og så må det jo være justitsministeren, der iler til som den nærmeste. Nu skal det blive alvorligt.

Det her er en sag, som jeg – for at være helt ærlig – er meget i tvivl om, for der er jo ingen tvivl om, at alle har en interesse i, at der går så kort tid som muligt, fra at en kriminel handling bliver udført, til der falder dom. Det er i offerets interesse, det er i samfundets interesse, og det er selvfølgelig også i den kriminelles interesse. Men det er jo bare en ligning med rigtig mange variable – altså fra en kriminel handling bliver udført, til at der falder dom, sker der jo rigtig meget andet end det, der foregår ved domstolen.

Der er jo også en lang proces hos politiet, der handler om at indsamle bevismateriale og formulere et anklageskrift, som så går videre til anklageren. Den del af ligningen og processen, altså inden sagen ender i en formel tiltale, altså går fra sigtelse til tiltale – tidsflowet så at sige – er jo slet ikke berørt i lovforslaget. Derfor synes jeg, at der er en alt for ensidig fokusering på den del, der vedrører domstolene og forsvarsadvokaterne.

Man kan sige sig selv, at det er tankevækkende, når det er sådan i dag, at det først er efter 1½ år, at anklageren, hvis en person er sigtet, har en forpligtelse til at underrette den sigtede om, hvad der er op og ned i sagen – altså at vi har en, hvad kan man sige, tidsgrænse på 1½ år – men at vi, når anklageskriftet foreligger og er afleveret til retten, så opererer med en tidsgrænse på 14 dage, for det er jo det, man gør i det her forslag. De omtalte sager omhandler, så vidt jeg husker, bl.a. narko og vold, og i det øjeblik anklageskriftet så foreligger, skal man sådan set kunne foretage en hovedforhandling inden for 14 dage, altså inden for de 14 dage, hvor man både skal nå at finde en forsvarer, og hvor forsvareren skal nå at forberede sig på hovedforhandlingen.

Det synes jeg altså er helt skævt, i forhold til at politiet og anklagemyndigheden kan bruge 1½ år op til hovedforhandlingen på at forberede sagen – det synes jeg er en skævvridning. Det er en skævvridning, som jo så gør, at der slet ikke er fokus på en stor del af forklaringen på, at der går så lang tid mellem en kriminel handling og dom. Men det er jo også en skævvridning, som i virkeligheden er urimelig i forhold til sagens forberedelse, fordi man altså som anklagemyndighed og politi kan sidde og arbejde i op til 1½ år, mens man som forsvarer kun har måske en uge til at forberede sig. Det synes vi desværre indebærer en risiko for at gå på kompromis med retssikkerheden.

Derfor kan jeg ikke meddele i dag, om vi kommer til at stemme for eller imod. Vi er sådan set positive over for, at man ser på det her område, og at man selvfølgelig også ser på den del af sagen, der ligger i retslokalet, og som involverer dommeren og forsvarsadvokaten, men vi synes altså også, at det bør ses i sammenhæng med initiativer, der handler om den forudgående del, som involverer politiet og anklagemyndigheden. Den her ensidige fokus på retssalen og forsvarsadvokaten er ikke rimelig.

Derfor vil vi stille nogle udvalgsspørgsmål og muligvis arbejde på et ændringsforslag, der kan bløde det en smule op – måske arbejde med en anden tidsgrænse end de 14 dage. For omvendt er vi jo også fuldstændig enige i, at det er urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis en sag forlænges med mange måneder, fordi man sidder og venter på en bestemt forsvarsadvokat, som er optaget af andre sager. Det er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt, og det vil vi heller ikke være med til at beskytte. Omvendt synes vi, at tidsgrænsen på 14 dage altså er lige lovlig kort.

Så vi vil gå til udvalgsbehandlingen og måske også arbejde med nogle ændringsforslag, der kan bløde det her en smule op. Hvis det lykkes, kan det godt være, at vi stemmer for, fordi vi er tilhængere af at se på det her. Og selv om vi selvfølgelig også gerne vil se på den forudgående del, der involverer politiet og anklagemyndigheden, så vil vi også gerne se på den del, der foregår i retslokalet og involverer forsvarsadvokaterne – men det skal være rimeligt og afbalanceret.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Vi har helt åbenlyst et problem med sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det giver en række udfordringer for retssikkerheden. Hvem kan huske hvad og hvor meget? Vidner går hen og bliver i tvivl. Ofrene føler ofte, at de bliver reduceret til en brik i et uoverskueligt system. For mange ofre føler sig glemte og oversete og har jo i den grad brug for at komme videre og lægge sagen bag sig. Formålet med lovforslaget er SF helt enig i. Vi skal have sagsbehandlingstiderne i straffesager ned. Der er også elementer i lovforslaget, vi kan støtte. Vi synes kun, det er fair, hvis den sigtede selv hænger på regningen, hvis man vælger ikke at møde op til retssagen.

Men når SF ikke kan støtte lovforslaget, skyldes det, at man indskrænker mulighederne for en retfærdig rettergang, ved at den sigtedes muligheder for at få et ordentligt forsvar forringes. Vi synes ikke, at det er rimeligt at begrænse adgangen til selv at vælge advokat, og vi synes heller ikke, det er rimeligt at sætte beløbsgrænsen op til 6.000 kr. i ankesager, slet ikke nu henset til de store konsekvenser, det kan få, for at opnå statsborgerskab.

Tak til SF's ordfører. Den næste i ordførerrækken er hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er fuldstændig grundlæggende i et velfungerende retssamfund, at behandlingstiden ikke er for lang. Jo længere tid der går fra anmeldelse til en eventuel strafudmåling, des sværere bliver det for vidner at huske rigtigt og for beviser at blive behandlet. Lige så alvorligt er det, at der ofte vil være et offer, der skal vente længe på en afklaring. Selvfølgelig skal vi heller ikke gå på kompromis med retssikkerheden, og vi skal tage hensyn til tiltalte. Justitsministeren har gennemført en analyse af arbejdsprocessen fra anmeldelse til domfældelse med henblik på at identificere arbejdsgange, der kan forbedres. Det har udmøntet sig i en række forslag til ændringer af retsplejeloven, som vi behandler i dag.

Der er især fokus på processen omkring beskikkelse af en forsvarsadvokat. Denne del af retsprocessen er ofte årsag til forsinkelser. Det kan eksempelvis være en forsvarsadvokat, der har en alt for travl kalender. Det kan også skyldes, at sigtede ønsker at skifte advokat undervejs, hvilket også forsinker sager unødigt. Vi har eksempelvis set, hvordan flere bandemedlemmer ønsker den samme forsvarsadvokat. Men det skal ikke være et tag selv-bord, når det offentlige betaler, og det skal heller ikke være muligt for tiltalte at forsinke sager med overlæg ved at skifte forsvarsadvokat.

Med lovforslaget gøres det også klart, at det er tiltaltes ansvar at møde op i retten. Derfor skal den sigtede nu også betale de meromkostninger, der er, som følge af en udskydelse, hvor tiltalte ikke gad at møde op. Det er en mærkesag for os, at retssystemet i Danmark fungerer optimalt. Vi skal tage hensyn til de mennesker, der er forurettede, i en retssag. Derfor bakker vi i Det Konservative Folkeparti naturligvis op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører, og så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for den i hvert fald overvejende positive modtagelse, forslaget får her i dag.

Formålet er at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. Jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at sagsbehandlingstiden i straffesager ikke må være unødig lang. Det er vigtigt for retssamfundet generelt og for både offeret og den sigtede, at hver enkelt straffesag behandles rigtigt, effektivt og med den fornødne hurtighed.

Justitsministeriet iværksatte i december 2016 en analyse af straffesagskæden, dvs. processen fra anmeldelse til politiet af en lovovertrædelse frem til en eventuel strafafsoning, med henblik på at kortlægge sagsgangene og identificere, hvor de væsentligste forsinkelser kan opstå. Det arbejde er mundet ud i en række initiativer, og det er de initiativer, som kræver lovgivning, der danner grundlag for det lovforslag, som vi nu førstebehandler i dag. Lovforslaget indeholder en række initiativer, bl.a. i forhold til forsvarsadvokater og domstolenes behandling af straffesager, som på forskellig vis vil bidrage til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i straffesager.

I forhold til forsvarsadvokater foreslår vi bl.a. at indskrænke sigtedes muligheder for at ønske en bestemt advokat som forsvarer, sådan at hensynet til sagsbehandlingstiden tillægges betydelig større vægt end i dag. Det indebærer, at den sigtede ikke skal kunne vælge en forsvarer, hvis medvirken vil medføre en vis forsinkelse, i forhold til at en anden beskikkes til forsvarer.

I forhold til domstolenes behandling af straffesager foreslås det bl.a., at rettens berammelse af hovedforhandlingen i en straffesag skal ske hurtigst muligt efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten ved digital kommunikation.

Det foreslås endvidere, at sigtede med det samme skal betale sagsomkostninger, hvis sigtede udebliver fra et retsmøde og sagen derfor bliver udsat. Det indebærer i praksis, at retten med det samme kan pålægge sigtede at betale den beskikkede forsvarers salær for det pågældende retsmøde.

Endvidere foreslås det, at retten uden sigtedes tilstedeværelse skal kunne bestemme, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det gælder, hvis sigtede trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald udebliver fra retsmødet.

Med lovforslaget foreslås det desuden at forhøje den gældende beløbsgrænse på 3.000 kr. for tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag, så den fremover bliver 6.000 kr. Forslaget skyldes, at beløbsgrænsen ikke har været ændret siden 1990, hvor den blev fastsat til 3.000 kr.

Endelig foreslås det, at sigtede, der i umiddelbar forbindelse med en lovovertrædelse får en bødetilkendegivelse, generelt skal have mulighed for straks at vedtage bøden. Rigspolitiet vil dog skulle udvikle en ny administrativ løsning, før denne mulighed kan tages i brug.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og se frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være under udvalgsbehandlingen.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil høre, om justitsministeren vil være behjælpelig med at afdække den del, som jeg var inde på i min ordførertale, altså efterforskningsdelen. Hvor lang tid går der rent faktisk fra en sigtelse til en tiltale? For det er jo også en del af ligningen, i forhold til hvor lang tid der går, fra den kriminelle handling bliver udført, til der falder dom.

Ministeren.

Ja, det vil jeg gerne. Altså, som jeg sagde i min tale, iværksatte vi i december 2016 en analyse af hele straffesagskæden, altså fra anmeldelse til politiet og helt til eventuel strafafsoning. Politiet er ved at udvikle et helt nyt driftsstyringssystem for at kunne optimere det i mål- og resultatplanerne. Der skal gøres noget for at nedbringe sagsbehandlingstiderne både for politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg, for jeg er jo helt enig i, at det ikke alene gør det med det her forslag om forsvarsadvokater; vi skal jo kigge på hele straffesagskæden. Men jeg vil meget gerne besvare nogle skriftlige spørgsmål, som kan give et billede af, hvordan det her behandles, og hvordan vi helt generelt kan korte tiden ned. For det er selvfølgelig vigtigt.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, og det vil jeg gerne kvittere for. Jeg håber, at jeg har forstået det rigtigt, altså det her med, at først efter halvandet år, hvor man altså har haft en sigtelse hængende over hovedet, der ikke har ført til en tiltale, har anklagemyndigheden en pligt til at underrette en. Jeg vil bare spørge, hvad justitsministeren tænker om halvandet år i relation til 14 dage. Hvad tænker justitsministeren om de to tal over for hinanden? Er det rimeligt kun at give 14 dage til den tiltalte, hvorimod politi og anklagemyndighed har halvandet år?

Ministeren.

Det skal vi gerne efterfølgende redegøre nærmere for skriftligt. Jeg vil bare sige i forhold til 14 dage, at det handler om, at man ikke kan forsinke yderligere i forhold til at skifte med ca. 2 uger. Man har jo som sådan mere end 2 uger til selve sagen. Men måske giver det god mening, at vi lige får det gjort fuldstændig klart under udvalgsbehandlingen, så der ikke er nogen tvivl. For der skal jo ikke være tvivl om, præcis hvor lang tid man har til at behandle de forskellige sager.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.