Undervisningsudvalget 2017-18
L 201
Offentligt
1892604_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 201) - Forslag til Lov om ændring
af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) har udval-
get i brev af 17. april 2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. april 2018 fra Produkti-
onsskoleforeningen, jf. L 201 -
bilag 2.”
Svar:
Produktionsskoleforeningen anfører i forhold til forberedende grundud-
dannelse som hovedvej, at der fortsat er mangel på sammenhæng mellem
L 199, L 201 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes hertil, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvor-
dan den kommunale ungeindsats bedst organiseres. Med den politiske af-
tale om bedre veje til uddannelse og job får kommunen ansvaret for alle
unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddan-
nelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlæn-
gelse heraf skal kommunerne sikre, at der sker en koordinering af den
samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-,
beskæftigelses- og socialindsatsen.
For at understøtte implementeringsarbejdet med den kommunale unge-
indsats og forberedende grunduddannelse nedsættes i maj 2018 en ar-
bejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Beskæftigelsesministe-
riet, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Un-
dervisningsministeriet varetager projektledelsen og koordinationen af ar-
bejdet. Arbejdet forventes afsluttet i indeværende år.
Produktionsskoleforeningen foreslår konkret i relation til L 199 og L
201, at det kommer klart til udtryk, at aftalepartiernes ønske og intention
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05149
L 201 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren
er, at forberedende grunduddannelse bliver hovedvejen på det forbere-
dende område.
Det er på mine og aftalekredsens vegne præciseret over for kommu-
nerne, at for de fleste unge i målgruppen for den forberedende grundud-
dannelse vil forberedende grunduddannelse være det mest hensigtsmæs-
sige tilbud, men at det er den kommunale ungeindsats, der foretager en
samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge
tættere på job og uddannelse. Forslaget giver ikke anledning til yderligere
bemærkninger.
Produktionsskoleforeningen foreslår endvidere til L 199, at det i be-
mærkningerne til § 6 slettes, at kommunerne kan tilrettelægge egne afsøg-
ningsforløb. Foreningen foreslår til L 201, at det i bemærkningerne slet-
tes, at kommunerne kan supplere indsatsen med afklaringsforløb i for-
hold til den unges videre muligheder for uddannelse eller beskæftigelse.
Det bemærkes hertil, at der ikke med de fremsatte lovforslag foreslås æn-
dringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og således heller ikke for
så vidt angår de muligheder, denne lov rummer for virksomhedspraktik.
Hvis kommunen vurderer, at en virksomhedspraktik er det mest hen-
sigtsmæssige tilbud for den unge som et afsøgningsforløb, vil det således
fortsat være en mulighed.
Afsøgningsforløb i forberedende grunduddannelse vil være finansieret på
samme måde som de øvrige tilbud i forberedende grunduddannelse. Der
følger således statslig finansiering med til sådanne afsøgningsforløb i regi
af forberedende grunduddannelse, hvilket der ikke gør, hvis kommu-
nerne etablerer egne afsøgningsforløb på andet grundlag.
Udover den unges ret til en uddannelsesplan vil der med etableringen af
forberedende grunduddannelse være et nyt stærkt tilbud til unge, og det
vil være kommunernes ansvar at anvende dette, når det vurderes at være
det bedste tilbud for at få den unge videre i uddannelse eller job.
For så vidt angår Produktionsskoleforeningens bemærkninger til de mid-
lertidige bestyrelsers sammensætning m.v. bemærkes, at der vil blive
fremsat et ændringsforslag, hvorefter de første bestyrelser for de nye in-
stitutioner vil blive sammensat efter reglerne om de ordinære bestyrelser
og også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelsesopgaver. Det in-
debærer blandt andet, at institutionens leder kan ansættes langt tidligere,
end det var tilfældet efter det fremsatte lovforslag.
Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 200, at det i bemærk-
ningerne til § 3 præciseres, at institutionerne for forberedende grundud-
dannelse godt kan varetage administrative opgaver for andre institutio-
2
L 201 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren
ner, men ikke kan indgå i administrative fællesskaber, der overlader væ-
sentlige eller i større administrative opgaver til andre institutioner. Det
foreslås desuden, at institutionerne ikke skal forpligtes til at anvende fæl-
les løsninger.
Det bemærkes hertil, at det
under hensyn til at sikre fleksibilitet og lo-
kale løsninger
i overensstemmelse med den politiske aftale bliver mu-
ligt for institutionen for forberedende grunduddannelse at varetage un-
dervisning for andre lignende uddannelser efter aftale med den pågæl-
dende institution, herunder med henblik på at sikre, at andre uddannel-
sestilbud kan opretholdes i yderområder.
For så vidt angår muligheden for at etablere administrative samarbejder,
er det fundet hensigtsmæssigt at give institutioner for forberedende
grunduddannelse samme muligheder, som gælder for andre uddannelses-
institutioner.
I bestemmelsen om administrative samarbejder i det fremsatte L 200 ind-
går formuleringen: ”kan efter aftale med”. Det vil sige, at bestemmelsen
hjemler en ret, men ikke en pligt, hverken for institutioner for forbere-
dende grunduddannelse eller de øvrige institutioner til at indgå i et admi-
nistrativt samarbejde.
Det står dermed en institution for forberedende grunduddannelse frit at
undlade at indgå aftale med en anden institution.
Derudover fremgår det af de almindelige bemærkninger til L 200, at der
også er en begrænsning i muligheden for at indgå administrative samar-
bejder, i det omfang disse opgaver omfattes af fælles offentlige løsninger.
Der lægges i øvrigt ikke med L 200 op til, at institutioner for forbere-
dende grunduddannelse selv kan bestemme, om de vil benytte sig af fæl-
les løsninger. Det fremgår således af den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job, at institutionerne forpligtes til fælles løsninger; herun-
der ift. Statens Administration og Statens It.
Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 200, at det i § 4, stk.
2, gøres utvetydigt, at institutionen og tilhørende skoler skal udbyde ud-
dannelsen.
Det bemærkes hertil, at bestemmelsen, som den er formuleret i det frem-
satte lovforslag, kan give anledning til en vis tvivl om, hvorvidt institutio-
nen har pligt til at udbyde undervisning på den geografiske placering,
hvor ledelse og administration befinder sig.
Det er ikke hensigten, og der vil blive fremsat et ændringsforslag, som
sigter på at tydeliggøre, at der overalt på en institution for forberedende
3
L 201 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren
grunduddannelse vil være pligt til at udbyde alle dele uddannelsen, jf. dog
fortsat den særlige undtagelsesmulighed i det foreslåede stk. 2.
Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 199, at det i bemærk-
ningerne til § 8, stk. 1 (s. 45), slettes, at 2 år vil sige 80 uger.
Det bemærkes hertil, at der vil blive fremsat ændringsforslag til L 199,
hvorefter det foreslås, at § 8, stk. 2, i L 199 udgår. Bemærkningerne til
det fremsatte lovforslags § 8, stk. 1 og 2 om, at forberedende grundud-
dannelse har en samlet varighed på op til 80 uger, og at basis- og under-
visningsniveauer hver har en varighed på op til 20 uger, vil herefter ikke
længere være relevante.
Til foreningens forslag om, at Undervisningsministeriet stiller en under-
skudsgaranti i etableringsfasen bemærkes, at forberedende grunduddan-
nelse som udgangspunkt finansieres af udgifterne til de eksisterende til-
bud, hvis elevgrundlag helt eller delvist overgår til forberedende grund-
uddannelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede tilskudsni-
veau pr. årselev på forberedende grunduddannelse forventes at være
marginalt højere end det gennemsnitlige tilskudsniveau pr. årselev i de
nuværende forberedende tilbud.
Det bemærkes for god ordens skyld, at der efter normal praksis på ud-
dannelsesområdet ikke afsættes yderligere særskilte midler til delelemen-
ter ved forberedende grunduddannelse; fx krav om kost.
Forslaget imødekommes således ikke, idet det vil stride mod taxameter-
princippet og selve den allokeringsmekanisme, som selvejet og taxame-
terprincippet er udtryk for.
Det bemærkes endvidere, at de kommende institutioner for forbere-
dende grunduddannelse vil blive statsligt selvejende institutioner på
samme rammevilkår, som fx gælder for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. Det betyder bl.a., at det økonomiske tilsyn med
institutionerne for forberedende grunduddannelse vil indebære en syste-
matisk overvågning af institutionernes økonomiske udvikling, herunder
et målrettet tilsyn med de institutioner, hvor der vurderes at være risiko
for økonomiske og administrative udfordringer.
Produktionsskoleforeningen foreslår, at der sikres mulighed for, at ele-
verne på et værksted for produktionsgrunduddannelse kan arbejde med
maskiner på samme måde som elever på erhvervsskolerne kan, og at
rammerne for arbejdsskadesikring udvides, så de bedre matcher indhol-
det af forberedende grunduddannelse. Der efterlyses endvidere en afkla-
ring i forhold til muligheden for at tegne ekstra forsikringer, som dækker
derudover.
4
L 201 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren
Undervisningsministeriet har indledt dialog med Beskæftigelsesministe-
riet om muligheden for ajourføring af reglerne om unges arbejde med
maskiner, herunder muligheden for at indføre en mere generel undta-
gelse for forberedende grunduddannelse, inden institutionerne går i drift
i august 2019.
For så vidt angår spørgsmålet om forsikring er det hensigten at ajourføre
bekendtgørelse om statens forsikringsordning for deltagere i praktisk er-
hvervsorientering m.v., således at elever på forberedende grunduddan-
nelse omfattes på samme vilkår, som gælder elever i produktionsskole-
forløb, på erhvervsgrunduddannelse og i kombineret ungdomsuddan-
nelse er det i dag. Undervisningsministeriet er endvidere i dialog med Be-
skæftigelsesministeriet om en evt. ændring af bekendtgørelse om arbejds-
skadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Produktionsskoleforeningen foreslår, at der ydes 65 pct.
og ikke som
nu 100 pct.
kommunal finansiering af virksomhedspraktik, der gen-
nemføres på skolen, såfremt der ikke kan fremskaffes en praktikaftale for
eleven på sporet erhvervsgrunduddannelse.
Det bemærkes hertil, at det foreslåede § 18, stk. 4, i L 199, der giver mu-
lighed for, at virksomhedspraktik kan gennemføres på skolen, såfremt
der ikke kan fremskaffes en praktikaftale for eleven på uddannelsesspo-
ret erhvervsgrunduddannelse, er en videreførelse af de nuværende vilkår,
som vurderes hensigtsmæssige.
Endelig foreslår Produktionsskoleforeningen i relation til L 200, at be-
mærkningerne til § 6 bringes i overensstemmelse med tilkendegivelse i
den politiske aftale (s. 25) om, at ministeren skal orientere aftalepartierne
ved nedlæggelse af institution.
Det bemærkes hertil, at det ikke er muligt at justere bemærkninger til et
fremsat lovforslag via ændringsforslag. Dertil kommer, at kravet om ori-
entering af aftalekredsen i forbindelse med nedlæggelse af institution er
en politisk forpligtelse, som under alle omstændigheder består netop i
kraft af den politiske aftale.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
5