Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 Bilag 2, L 202 Bilag 3, L 201 Bilag 2, L 200 Bilag 2
Offentligt
Et godt lovgrundlag for FGU og den kommunale ungeindsats
Produktionsskoleforeningens forslag til lovændringer
Efter en meget kort høringsfase ser vi nu frem til 1. lovbehandling og det efterfølgende arbejde med at
justere lovkomplekset, der skal danne grundlag for FGU og den kommunale ungeindsats. Vi sætter stor pris
på, at I i aftalekredsen drager konsekvensen af det voldsomme tidspres, der har præget lovprocessen, og
lægger op til et fortsat grundigt arbejde med lovforslagene mellem 1. og 2. lovbehandling.
Neden for gør vi opmærksom på 3 overordnede problemfelter samt enkelte andre punkter. Vi har jo allerede
drøftet mange af punkterne med jer, men vi vil meget gerne videreføre dialogen mhp. et godt lovgrundlag.
1. FGU som hovedvej
Lovgrundlaget for FGU skal afspejle aftalens ambitioner og intentioner: Større enkelthed og
gennemskuelighed på det forberedende område. Det opnås ikke, hvis FGU bare bliver et tilbud blandt
andre tilbud. Som sådan er det også en ny praksis, der skal trænge igennem ude i kommunerne – at man
ophører med den brede buket af tilbud og indsatser, og i stedet investerer i FGU som hovedvejen. Denne
ny praksis forudsætter et klart lovgrundlag, der er tydelig ift. intentionerne med FGU.
Vi ser behov for følgende ændringer:
I L 199
foreslår vi, at det kommer klart til udtryk i lovens bemærkninger, fx er det oplagt at indarbejde i
afsnittene
1.1 Lovforslagets formål
og
1.2 Lovforslagets baggrund,
at aftalepartiernes ønske og intention er,
at FGU bliver hovedvejen på det forberedende område:
I L 201
foreslår vi, at det i § 2 a Stk. 5 gøres klart, at FGU er hovedvejen på det forberedende område, og det
samme i § 2 k Stk. 2, hvor også bør tilføjes, at den forberedende indsats generelt skal komme før eventuelle
beskæftigelsesindsatser.
I L 199
foreslår vi, at det i bemærkningerne til § 6 (s. 44) slettes, at kommunerne kan tilrettelægge egne
afsøgningsforløb. Det trækker i en helt modsat retning af FGU som hovedvej, når FGU-lovgivningen omtrent
inviterer kommunerne til at oprette egne forløb ved siden af FGU-institutionens afsøgningsforløb.
I L 201
foreslår vi, at det i bemærkningerne (s. 7) slettes, at kommunerne kan supplere indsatsen med
afklaringsforløb ift. den unges videre muligheder for uddannelse eller beskæftigelse. Også her trækker det i
en helt modsat retning af FGU som hovedvej.
Udover ovst. konkrete forslag skal det understreges, at det fortsat er mangel på sammenhæng på enkelte
væsentlige områder – mest akut ift. LAB-loven, hvor der er helt forskellige rammer for erhvervstræning (i
FGU er rammen 4 uger pr. halvår, mens LAB-loven giver mulighed for 13 uger og evt. yderligere 13 uger).
Det er ikke befordrende for at skabe en sammenhængende indsats, når forskellige lovgivninger skævvrider
incitamenter og muligheder, sådan som det er tilfældet her!