L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 200 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Høringsnotat

Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været i høring hos

172 eksterne høringsparter. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 58 høringssvar, hvoraf 42 indeholder bemærkninger. En oversigt med angivelse af,

hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser (REU) har afgivet revideret høringssvar (dog alene af betydning for følgeforslaget).

Det bemærkes, at dette høringsnotat alene behandler de bemærkninger, som vedrører forslaget til lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse. Det bemærkes endvidere, at der alene er redegjort

for de væsentligste elementer i høringssvarene.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende præciseringer i lovforslaget:



Lovforslagets § 12 er justeret således, at elevrådet udpeger en tilforordnet til institutionens bestyrel-

se.



I bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 5 er der foretaget en præcisering af krav vedrørende antal

af spor på institutioner og tilhørende skoler.



Bemærkningerne til lovforslagets § 12 er justeret således, at selvsupplering af bestyrelsen er en mu-

lighed.



En konkret model for udslusningstilskud og systemunderstøttelse heraf er indarbejdet i lovforsla-

gets § 26.



Lovforslagets § 60 om sammensætning af og opgaveportefølje for de midlertidige bestyrelser er ju-

steret.



Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 61 præciseret, at det beror på en konkret vurdering af

dels lærerens hidtidige opgavefordeling, dels af behovet for lærerressourcer, om en lærer, der er

knyttet til både en uddannelse, der erstattes af forberedende grunduddannelse, og til en uddannelse,

der ikke gør, skal overdrages til en institution for forberedende grunduddannelse.

Der er derudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger

Danmarks Lærerforening finder det væsentligt, at de nye uddannelsesinstitutioner finder en balance i

deres styringsstruktur som vil understøtte kvalitet og gode driftsvilkår. Samtidig skal de nye institutioner

have gode relationer til andre aktører, da de unge i målgruppen netop er karakteriserede ved at være i

kontakt med flere forskellige myndigheder, institutioner, praktikvirksomheder m.v. Her vil vejlederne i

den nye kommunale ungeindsats stå som en central samarbejdspartner.

Danmarks Vejlederforening bifalder etableringen af en sammenhængende kommunal ungeindsats og af

en forberedende grunduddannelse for unge som et mere enkelt system med tre uddannelsesspor og en

gennemgående kontaktperson til den unge i uddannelsesforløbet, samt at uddannelsen opbygges om

hold- og arbejdsfællesskaber, ligesom der er fokus på at skabe et attraktivt socialt liv for de unge. Det

hilses med tilfredshed, at alle institutionerne får pligt til at udbyde alle de tre FGU-uddannelsesspor på

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

alle skolerne, og at der skal skabes et miljø, som ”opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk

skolemiljø”.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) støtter samlet set lovforslagene vedr. FGU. Især udtrykkes glæde

over, at der tages udgangspunkt i den enkelte unges situation, for den store fleksibilitet i uddannelsen,

for at der skabes en samlet kommunal indgang, for etablering af et kædeansvar, for kontaktpersonen og

for ambitionen om en ensartet finansiering.

Dansk Industri (DI) erklærer sig enig i behovet for at etablere nye og større institutioner, der kan vare-

tage opgaven med at etablere FGU og bidrage til at sikre et bedre afsæt for unge under 25 år uden ung-

domsuddannelse eller fast beskæftigelse. DI tilslutter sig i øvrigt høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiver-

forening.

Danske Gymnasier stiller sig positivt over for, at FGU tager udgangspunkt i et nationalt selvejeprincip

suppleret med et tæt samspil med den kommunale ungeindsats.

Handelsskolernes Lærerforening tilslutter til høringssvaret fra Uddannelsesforbundet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) udtrykker stærk opbakning til det samlede lovgivningskompleks

og de linjer, som de fire love tilsammen udtrykker i forhold til at få skabt et nyt stærkt uddannelsestil-

bud til denne målgruppe og en tilhørende institutionsopbygning.

Produktionsskoleforeningen (med tiltrædelse af Forstanderkredsen) finder overordnet, at lovforslaget

generelt afspejler Aftale om bedre veje til uddannelse og job, på en for det meste dækkende måde. Det

anføres endvidere, at aftalen på visse punkter er problematisk og kalder på alternativer.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) giver sin generelle opbakning til de

fire lovforslag.

Selveje Danmark er overordnet positiv overfor det generelle ønske om at sikre et mere sammenhæn-

gende tilbud til målgruppen.

SMVdanmark er generelt positive over for den nye FGU og mener, at lovforslaget overordnet følger

’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’.

Uddannelsesforbundet finder overordnet, at lovforslaget følger indholdet i den politiske Aftale om bed-

re veje til uddannelse og job.

Uddannelseslederne er generelt positive overfor forslagene, som på de fleste områder findes at være i

tråd med ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.

Endelig beklager en række høringsparter den korte høringsfrist og forbeholder sig mulighed for at

komme med yderligere synspunkter i den videre proces.

Herudover bemærker en række høringsparter, at det generelt er vanskeligt at vurdere økonomien på det

foreliggende grundlag. Der gøres opmærksom på kompleksiteten økonomien og rejses bl.a. spørgsmål

om taxametertilskud under kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt i relation

til økonomien hos de skoler, der skal sammenlægges.

Undervisningsministeriets bemærkninger til de generelle kommentarer:

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Undervisningsministeriet noterer sig den altovervejende positive modtagelse af lovforslaget.

Sagsnr. 18/01700

For så vidt angår bemærkningerne om den generelle økonomi er de økonomiske konsekvenser af den politiske aftale ved at

blive konsolideret. De kommunale udgifter vil blive drøftet med KL.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. Lovens anvendelsesområde, herunder dækningsområder

REU, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og DI bemærker, at der bør fastsættes klare retningslinjer for

afsætning af institutionernes produktion og tjenesteydelser svarende til retningslinjerne for praktikcen-

tres mulighed for at afsætte produktion af varer og levere tjenesteydelser. Det bemærkes herudover, at

det er væsentligt, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med, om retningslinjerne overholdes, så eventuelt

manglende overholdelse heraf hurtigt kan bringes til ophør.

Undervisningsministeriet bemærker, at de kommende institutioner for forberedende grunduddannelse bliver omfattet af Fi-

nansministeriets Budgetvejledning, der opstiller generelle disponeringsbestemmelser for institutionerne samt Vejledning om

prisfastsættelse, der er optaget i Økonomisk Administrativ Vejledning. Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger.

For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættes såle-

des, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne

dækkes.

Med hensyn til ønsket om tilstrækkeligt tilsyn med overholdelse af retningslinjerne bemærker Undervisningsministeriet, at

de kommende institutioner omfattes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets økonomiske tilsyn. Det indebærer blandt

andet, at institutionerne løbende vil blive overvåget på baggrund af dels en vurdering af risiko og væsentlighed, dels i for-

hold til udvalgte temaer, som fx kunne være elementer af institutionsdrift, dels endelig i forhold til enkeltsager.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det i visse tilfælde giver bedst mening for elever at

orientere sig i retning af en skolematrikel i ét FGU-samarbejde og for andre af de unge at orientere sig i

retning af skolematrikel i et andet FGU-samarbejde. Der bør derfor af hensyn til de unges transporttid

beskrives en enkel måde, hvorpå der kan skabes samarbejde mellem to eller flere institutioner om ud-

veksling af elever.

Undervisningsministeriet er enigt i behovet for et smidigt samarbejde mellem de kommende institutioner for forberedende

grunduddannelse, eksempelvis om udveksling af elever mellem forskellige dækningsområder af hensyn til elevernes trans-

porttid mv., og vil efter afslutningen af den lokale proces med etablering af dækningsområder og placering af institutioner

og tilhørende skoleer tage initiativ til at udarbejde en vejledning om udveksling af elever.

KL, FTF og Uddannelsesforbundet efterlyser en præcisering af, hvordan kravet om at alle tre spor skal

udbydes på den enkelte skole, skal forstås.

Undervisningsministeriet bemærker, at bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 5 er præciseret i denne henseende. Under-

visningsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af den politiske aftale, at skolerne i udgangspunktet skal indeholde

alle tre spor af forberedende grunduddannelse. Det fremgår endvidere, at undervisningsministeren i særlige tilfælde, herun-

der for yderområder, kan godkende skoler, som ikke lever op til kravet, hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet

og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor mv. Der er således mulighed for,

at undervisningsministeren i særlige tilfælde, hvor de geografiske og befolkningsmæssige forhold tilsiger det, kan fravige den

generelle regel om udbud af alle tre spor på hver skole. Det konkrete omfang af fravigelser fra kravet om tre spor på alle

skoler afhænger af den lokale proces og indstillingerne fra KKR om forslag til etablering af dækningsområder og instituti-

ons- og skoleplaceringer. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af den politiske aftale, at en skole efter en overgangsperi-

ode på fire år skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø. Af hensyn til både skolemiljøet

og en samling af de tre spor på hver skole skal der efter overgangsperioden være en passende afstand mellem matriklerne,

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

således at det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i fx fællesaktiviteter sammen, og at en elev

ikke får meget længere til skole ved evt. sporskifte.

FTF, Uddannelsesforbundet og Selveje Danmark finder ikke, at FGU-institutionen som udgangspunkt

bør kunne udbyde STU forløb som indtægtsdækket virksomhed og endvidere, herunder at lovforslagets

§ 1, stk. 2, pkt. 2 slettes. Det anføres bl.a., at der vil være risiko for, at FGU vil blive brugt som et alter-

nativ til et STU tilbud. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, idet FGU er rammesat af et under-

visningsmiljø, som målgruppen for STU ikke vil profitere af.

Ledersamrådet for STU/VSU rejser spørgsmål om, hvordan STU stilles efter den 1.august 2019, og om

STU kan tilkøbe undervisningsforløb på FGU?

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til følgelovforslaget, at institutionen for forberedende

grunduddannelse alene kan udbyde STU som særligt tilrettelagte forløb og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det er således ikke hensigten, at institutionerne skal kunne udbyde STU som en del af et forløb på forberedende grund-

uddannelse, men alene som særligt tilrettelagte forløb. Det vil være en indskrænkning fx i forhold til reglerne for produkti-

onsskolerne i dag, hvor produktionsskoleforløb kan indgå i STU.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne (DEG-L), DFS, Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og

sundhedsskoler og AOF Danmark finder, at FGU-institutionens udbud af undervisning og anden akti-

vitet som indtægtsdækket virksomhed bør afgrænses til de formål, der ligger i direkte forlængelse af lo-

vens formål. Det anføres bl.a., at det i forhold til varetagelse af undervisning i bl.a. yderområder og

landdistrikter bør sikres, at FGU ikke udkonkurrerer andre civilsamfunds- eller markedsaktører som

f.eks. FVU, ordblindeundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge samt oplysningsforbund

eller daghøjskoler.

Undervisningsministeriet bemærker, at de kommende institutioner for forberedende grunduddannelse bliver omfattet af Fi-

nansministeriets Budgetvejledning, der opstiller generelle disponeringsbestemmelser for institutionerne samt Vejledning om

prisfastsættelse, der er optaget i Økonomis Administrativ Vejledning. Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger.

DEG-B, DEG-L, Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler og

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

finder, at der bør skabes mulighed for, at FGU-

institutionerne kan indgå aftaler med andre statslige selvejende institutioner om at lade disse varetage

såvel administrative opgaver som undervisning, som er omfattet af loven om forberedende undervis-

ning.

Undervisningsministeriet kan tilslutte sig, at det bliver muligt at indgå aftaler om administrative fællesskaber mellem in-

stitutioner for forberedende og øvrige statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner som fx institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse, voksenuddannelsescentre og almene gymnasier – og med private gymnasier. Med hensyn til ønsker om

mulighed for at indgå aftaler om undervisning finder ministeriet med henvisning til den politiske aftale ikke, at det vil væ-

re hensigtsmæssigt at øge mulighederne ud over, hvad der fremgår af de fremlagte lovforslag.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen finder, at VUC bør have mulighed at varetage un-

dervisning på almen grunduddannelsessporet - enten i udvalgte fag og specielt det hf-forberedende ni-

veau for FGU-institutionen. Det anføres bl.a., at dette vil sikre borgernes adgang til almen uddannelse

på et grundlæggende niveau i hele landet, herunder i yderområder.

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Ledersamrådet for STU/VSU rejser spørgsmål om dels risikoen for et geografisk svækkelse af VUC til-

bud i landkommunerne, dels den geografiske placering af de nye FGU-skoler og afledte udfordringer

heraf.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at en række af de nuværende forberedende ud-

dannelsestilbud for målgruppen for forberedende grunduddannelse nedlægges, og at der oprettes en ny uddannelse, der i ud-

gangspunktet erstatter de nuværende forberedende tilbud med henblik på at styrke den samlede indsats over for målgrup-

pen. Det vurderes ikke at være inden for rammerne af den politiske aftale at fortsætte delelementer af den nye uddannelse

på eksisterende uddannelsesinstitutioner, herunder fx undervisning på almen grunduddannelse. Det skal imidlertid også

bemærkes, at den politiske aftale ikke hindrer, at voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og de kommende institutioner

for forberedende grunduddannelse og andre aktører lokalt indgår i samarbejder om fx faglig og pædagogisk/didaktisk ud-

vikling, der måtte være af fælles interesse for flere uddannelser eller institutioner.

Produktionsskoleforeningen, Dansk Oplysnings Forbund og DFS finder, at der bør være mindst én in-

stitution i hvert dækningsområde, der udbyder alle tre spor, og hvor ledelse, administration mv. har sit

virke, for at sikre sammenhæng mellem ledelse, organisering og uddannelsespraksis.

Det anføres, at dette

er en forudsætning for at

institutionsledelsen kan have den viden og indsigt, som er nødvendig for drive

og udvikle FGU, og for at sikre sammenhæng mellem ledelse, organisering og uddannelsespraksis.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at skolerne i udgangspunktet skal indeholde al-

le tre spor af FGU. Der er mulighed for, at undervisningsministeren i særlige tilfælde, hvor de geografiske og befolknings-

mæssige forhold tilsiger det, kan fravige den generelle regel om udbud af alle tre spor af forberedende grunduddannelse på

hver skole. Det konkrete omfang af fravigelser fra kravet om tre spor på alle skoler afhænger af den lokale proces og ind-

stillingerne fra KKR om forslag til etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer. Der forventes ikke

godkendt institutioner, der ikke har et udbud af alle tre spor, da det vil være i direkte modstrid med uddannelsens formål.

FORA,

Dansk Oplysnings Forbund,

Daghøjskoleforeningen og AOF Danmark finder, at det med hensyn

til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bør tydeliggøres, at FGU-institutioners

eventuelle varetagelse af disse uddannelser reguleres af de almindelige bestemmelser om driftsoverenskom-

ster efter

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Der opfordres til, at in-

stitutionen således skal indgå aftale herom med såvel offentlige som private udbydere.

Skole og Forældre foreslår, at det overvejes om fx ungdomsskolerne kan varetage FGU i de kommuner,

hvor eleverne kan få svært ved at komme frem til et FGU-center på grund af geografi eller transport-

muligheder.

Undervisningsministeriet bemærker, at det i den politiske aftale er forudsat, at undervisningen på forberedende grundud-

dannelse skal være så samlet for eleverne som muligt. Derfor er det følgelig forudsat, at undervisningen foregår i regi af in-

stitutionen for forberedende grunduddannelse og i institutionens lokaler. Institutionen kan enten selv ansætte undervisere

med de rette kompetencer - eller eventuelt vælge at indgå driftsoverenskomst med udbydere af disse uddannelser, der så evt.

kan stille med undervisere til institutionen.

Danske Regioner finder, at de nuværende muligheder for at regionerne kan understøtte kvalitetsudvik-

lingen på ungdomsuddannelserne bør udvides til at omfatte de nye institutioner for forberedende

grunduddannelse.

Undervisningsministeriet er enigt i bemærkningen, som dog ikke giver anledning til justeringer af lovforslaget.

Danske Regioner finder i forhold til, at FGU-institutionen skal kunne varetage undervisning for andre

institutioner, at der en fare for at man skabe et uddannelsesmiljø, der ikke er attraktivt for elever, der

ikke er en del af FGU-målgruppen. Det anføres, at konsekvensen kan blive, at flere elever i højere grad

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

vil søge mod de store byer til de ”rigtige” gymnasier og erhvervsskoler fordi de ønsker at gå sammen

med ligesindede.

Undervisningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale tages omfattende hensyn til at sikre etableringen af in-

stitutioner for forberedende grunduddannelse som trygge og gode uddannelsesmiljøer for målgruppen for den forberedende

grunduddannelse, og at dette er hovedsigtet med etableringen af den forberedende grunduddannelse. Når der er åbnet for

muligheden for at varetage undervisningen af andre uddannelser på institutioner for forberedende grunduddannelse, skal

det ses som led i sikringen af opretholdelse af uddannelsesudbud af andre uddannelser fx i yderområder. Det skal blandt

andet også ses i lyset af, at den politiske aftale medfører, at en andel af VUC’s samlede uddannelsesaktivitet skal over-

drages til institutioner for forberedende grunduddannelse, og at dette vil kunne medføre et pres på VUC’s generelle uddan-

nelsesdækning.

Ungdomsskoleforeningen foreslår, at der indtænkes mulighed for at udvikle og udbyde et forberedel-

sesforløb til FGU’en, fx i de kommunale ungdomsskoler. De kommunale ungdomsskoler ses som op-

lagte partnere i forhold til at levere aktiviteter med både fagligt, personligt og socialt indhold i sommer-

perioden. Det kunne fx være i form af intensive læringsforløb, som ungdomsskolerne har gode erfarin-

ger med, fritidsaktiviteter m.v. Samtidig tilbyder de kommunale ungdomsskoler muligheden for at un-

derstøtte arbejdet på FGU-institutionerne, når særlige behov opstår. Det kunne være i form af aktivite-

ter, der skal fremme det sociale sammenhold på uddannelserne, understøttelse af elevdemokratiet, ind-

dragelse af relevante fritidsaktiviteter, ordblindeundervisning m.v. Det påpeges, at ungdomsskolerne,

der i forvejen er beliggende i alle kommuner, vil have muligheden for i et samarbejde og under visse

forudsætninger at udvikle uddannelses- og læringsmæssige ydelser ind i FGU’en for at afhjælpe de ud-

fordringer, herunder af geografiske karakter, der måtte opstå i landdistrikterne, herunder ikke mindst i

øsamfund.

Undervisningsministeriet er enigt i, at de kommunale ungdomsskoler vil være oplagte samarbejdspartnere for de kommen-

de institutioner for forberedende grunduddannelse i forhold til en lang række tilgrænsende aktiviteter for målgruppen for

forberedende grunduddannelse. Der er dog ikke i den politiske aftale åbnet mulighed for, at ungdomsskoler som følge af

geografiske forhold, fx i ø-kommuner, i samarbejde med en institution for forberedende grunduddannelse kan udbyde hele

eller dele af undervisningen på forberedende grunduddannelse.

4.2. Institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammenlægning m.v.

DEG-B, DEG-L og Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler fin-

der ikke, at der bør være hindringer for, at en sammenlægning af institutioner kan omfatte institutioner

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med henblik på at sikre opretholdel-

sen af et bredt uddannelsestilbud i specifikke geografiske områder.

Undervisningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale tages omfattende hensyn til at sikre etableringen af in-

stitutioner for forberedende grunduddannelse som trygge og gode uddannelsesmiljøer for målgruppen for den forberedende

grunduddannelse, og at dette er hovedsigtet med etableringen af den forberedende grunduddannelse. Ved udarbejdelsen af

lovudkastet er det således lagt til grund, at partierne bag den politiske for at sikre det særlige undervisningsmiljø for ele-

verne i målgruppen for forberedende grunduddannelse ikke har anset sådanne fusionsmuligheder for at være hensigtsmæssi-

ge. Bemærkningen giver således ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Danske Regioner finder, at regionsrådet bør høres vedrørende oprettelse og nedlæggelse af fremtidige

udbud af den forberedende grunduddannelse samt om udbuddet af uddannelser og linjer på de enkelte

fysiske placeringer.

Undervisningsministeriet bemærker, at forslag til etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer i hen-

hold til den politiske aftale ikke fastsættes centralt, fra staten, eller regionalt, via regionerne, men fastsættes på basis af en

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

lokal proces, hvor det er kommunerne, der via de kommunale kontaktråd under inddragelse af de eksisterende institutio-

ner indstiller dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer til ministeren, hvorefter ministeren efter en drøftelse i af-

talekredsen godkender dækningsområderne og institutions- og skoleplaceringerne. Det vil være uden for det politisk aftalte

at lade regionsrådet være høringspart.

4.3. Ledelsen af institutionen, herunder bestyrelsens opgaver, ansvar mv.

REU og DA opfordrer til, at funktionsperioden for FGU-institutionerne følger funktionsperioden for

erhvervsskolerne m.v.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at funktionsperioden for bestyrelserne for insti-

tutioner for forberedende grunduddannelse normalt følger de kommunale valgperioder. Det skyldes særligt hensynet til, at

kommunerne med den politiske aftale får betydelig indflydelse i forhold til indsatsen over for målgruppen for forberedende

grunduddannelse, herunder målgruppevurdering, finansieringsansvar og elementerne i den kommunale ungeindsats. Kom-

munerne vil ligeledes være stærkt repræsenteret i bestyrelserne for institutioner for forberedende grunduddannelse. På den

baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt at fastholde den funktionsperiode, der følger af den politiske aftale.

DA og DI bemærker, at DA ikke er operatør i forhold til institutionspolitik, herunder at langt fra alle

arbejdsmarkedets organisationer har lokalafdelinger. Udpegning at bestyrelsesmedlemmer skal derfor

foretages direkte af de relevante medlemsorganisationer. Det foreslås, at ordlyden ”Arbejdsmarkedets

organisationer i ligelig repræsentation” anvendes.

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede justering er indarbejdet i lovforslaget.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen opfordrer til, at det lokale VUC får ret til at udpege

et medlem til FGU-institutionens bestyrelse. Det anføres bl.a. både to-årigt hf og hf-enkeltfag er afta-

geruddannelser for FGU-eleverne, og at VUC og FGU har undervisning for forskellige målgrupper,

men på samme niveau, hvilket understreger behovet for et godt samarbejde mellem FGU-institutionen

og VUC.

Undervisningsministeriet er enigt i behovet for et godt samarbejde mellem voksenuddannelsescentre og institutioner for for-

beredende grunduddannelse, men finder, at samarbejdet bør tage udgangspunkt i, at de to institutionsformer ikke hverken

ensidigt eller gensidigt repræsenteres i hinandens bestyrelser som følge af, at de to institutionsformer har hver sin målgruppe

for sit virke.

SMVdanmark finder, at skabes mulighed for en bredere udvælgelse af repræsentanter fra det arbejds-

marked, der modtager FGU eleverne i praktik og beskæftigelse, herunder små og mellemstore virksom-

heder.

Undervisningsministeriet er enigt i behovet for en tæt kobling og et løbende samarbejde mellem det lokale arbejdsmarked og

erhvervsliv og institutionerne for forberedende grunduddannelse, men finder det mest hensigtsmæssigt tilrettelagt i forhold til

den daglige ledelse af institutionen.

Lederne finder, at der i relation til udefrakommende bestyrelsesmedlemmer bør være en vis fleksibilitet

i bestyrelsens sammensætning, således at den enkelte bestyrelse kan suppleres med regionale- og lokale

eksperter. Det anføres endvidere, at antallet af bestyrelsesmedlemmer med stemmeret ikke bør kunne

udvides til 15 medlemmer.

Undervisningsministeriet er enigt i synspunktet om, at der bør være en vis fleksibilitet i bestyrelsens sammensætning, men

vurderer, at fleksibiliteten er bedst sikret ved, at de i § 12 nævnte interessenter udpeger bestyrelsesmedlemmerne. Der er fx

således ikke en indbygget automatik, der tilsiger, at et af kommunalbestyrelsen udpeget medlem skal være en kommunal-

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

politiker, men kommunalbestyrelsen kan fx pege på lokale eller regionale repræsentanter med indgående kendskab til

blandt institutionsdrift, målgruppen, den kommunale ungeindsats mv. Bemærkningerne til lovforslagets § 12 er imidlertid

justeret således, at selvsupplering af bestyrelsen er en mulighed.

Det bemærkes endvidere, at en bestyrelse på 15 medlemmer kun vil blive aktuel, såfremt der etableres dækningsområder

for en institution med mere end 8 kommuner.

FTF, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark og Danmarks Lærerforening finder i forhold til

bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, at der bør være et tæt samarbejde mellem den kommunale un-

geindsats og den nye FGU-institution, herunder at der i kriterierne for udpegning af udefrakommende

medlemmer af bestyrelsen tillige bør indgå erfaring fra den kommunale ungeindsats, UU-vejledningen

og relevante ungdomsuddannelser.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af § 13, at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal have kompetencer, der

bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke, og at det vurderes, at eventuel erfaring fra den kommunale

ungeindsats, UU-vejledningen og relevante ungdomsuddannelser alt andet lige udgør bidrag til disse kompetencer.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen,

DFS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Dansk

Oplysnings Forbund opfordrer til, at elevens organisationer får indstillingsret til bestyrelsen på lige fod

med andre ungdomsuddannelser. Det anføres bl.a., at eleverne i FGU bør have samme demokratiske

rettigheder som elever ved de erhvervsrettede uddannelser og de gymnasiale uddannelser. Det bemær-

kes endvidere, at dette vil stemme bedst overens med formålsbestemmelserne i selve FGU-

indholdsforslaget, som bl.a. betoner hensynet til at give eleverne samfundsengagement, danne dem de-

mokratisk og at gøre dem til aktive medborgere i et demokratisk samfund.

Undervisningsministeriet finder, at elevrepræsentation i forhold til bestyrelsen på de kommende institutioner for forbere-

dende grunduddannelse med fordel kan svare til de regler, der i dag gælder for produktionsskolerne. Lovforslaget er på den

baggrund justeret således, at elevrådet udpeger en tilforordnet til institutionens bestyrelse. Det begrundes bl.a. med, at be-

styrelsens funktionsperiode vil være 4-årig, og at den maksimale uddannelsesvarighed i forberedende grunduddannelse i ud-

gangspunktet vil være 2 år.

Produktionsskoleforeningen, Lederne, DFS, Dansk Oplysnings Forbund og Uddannelseslederne finder

det vigtigt at sikre bestyrelsen mulighed for at uddelegere kompetence fra institutionens ledelse til den

lokale skole.

Undervisningsministeriet bemærker, at det i den statslige selvejemodel, som de kommende institutioner for forberedende

grunduddannelse omfattes af, ligger inden for den enkelte bestyrelses og institutionsledelses kompetence at afgøre, hvordan

institutionen tilrettelægger sin nærmere organisation, og at bestyrelsens mulighed for at uddelegere kompetence mellem insti-

tutionens ledelse og de enkelte skoler som følge heraf er vide.

Danske Regioner og AOF Danmark finder, at der bestyrelsen bør kunne

selvsupplere med yderligere

medlemmer, som har de kompetencer, som institutionen vurderer, at der er behov for lokalt.

Undervisningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale ift. bestyrelsessammensætning er tilstræbt en balance

mellem betydelig kommunal indflydelse på bestyrelsesniveau, da kommunerne via en forhøjelse af servicerammen får et be-

tydeligt finansieringsansvar for den forberedende grunduddannelse, og øvrig indflydelse på bestyrelsesniveau fra arbejdsmar-

kedets parter, institutioner for erhvervsrettet uddannelse mv. En mulighed for selvsupplering af bestyrelsen er imidlertid

indarbejdet i lovforslaget.

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

AOF Danmark finder, at der alene ydes vederlag til formand/næstformand og det på et niveau svaren-

de til de øvrige statslige selvejende institutioner.

Undervisningsministeriet bemærker, at reglerne for vederlag mv. i henhold til den politiske aftale vil svare til regler for ve-

derlag for VUC’erne i dag.

4.4. Elevråd

Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, DCUM finder, at

elevene på FGU skal være omfattet af bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial

uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, stu-

denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen.

Undervisningsministeriet bemærker, at der forventes udstedt bekendtgørelser for de bemyndigelser til regelfastlæggelse, der

fremgår af lovforslaget. I dette arbejde vil ministeriet, hvor det er relevant, indskrive de nye institutioner i de bekendtgørel-

ser, der allerede findes de øvrige statsfinansierede institutionsområder.

LO, Produktionsskoleforeningen, FTF, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening (FA) og Uddannelsesforbundet finder ikke, at institutionslederen bør kunne

suspendere elevrådet og forslår, at bestemmelsen herom udgår. Det anføres bl.a., at der er uklart, hvad

det er for et problem, der evt. skulle løses via denne mulighed. Der efterlyses under alle omstændighe-

der en beskrivelse af, hvad der forstås ved ikke at overholde væsentlige demokratiske principper.

REU udtrykker ligeledes betænkelig ved bestemmelsen om, at institutionens leder kan suspendere elev-

rådet. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er yderligere uddybet i forslagets specielle bemærkninger.

DCUM foreslår, at institutionens leder alene skal kunne suspendere elevrådet efter forudgående infor-

mation og høring i forhold til den konkrete situation samt vejledning om, hvorledes elevråd der over-

holder demokratiske principper på ny kan blive dannet.

Undervisningsministeriet bemærker, at eventuel suspension af elevråd under alle omstændigheder vil være omfattet af de

sædvanlige forvaltningsretlige skridt forud for en eventuel suspension. Det bemærkes endvidere, at når lovene måtte være

vedtaget, udstedes bekendtgørelser for de bemyndigelser til regelfastlæggelse, der fremgår af de enkelte love. I dette arbejde vil

ministeriet, hvor det er relevant, indskrive de nye institutioner i de bekendtgørelser, der allerede findes de øvrige statsfinan-

sierede institutionsområder.

4.5. Tilskud til institutionerne m.v.

REU og DA bemærker, at den konkrete model for det foreslåede tilskud for udslusning af elever bør

udformes, så den imødekommer risiko for uhensigtsmæssigt incitament til at udsluse elever til uddan-

nelse eller beskæftigelse, selvom der er risiko for, at eleven ikke opnår fast tilknytning til arbejdsmarke-

det eller kan gennemføre et uddannelsesforløb. Det kan f.eks. overvejes, at udslusningstilskuddet alene

udbetales, såfremt eleven har været i uddannelse eller beskæftigelse i en sammenhængende periode på

fx seks måneder efter afslutningen af et FGU-forløb.

Undervisningsministeriet bemærker, at der i henhold til aftaleteksten er politisk enighed om, at udmøntningen af udslus-

ningstaxameter på forberedende grunduddannelse følger reglerne for udslusningstaxameter på produktionsskolerne i dag.

På produktionsskolerne udbetales udslusningstaxameter, når der foreligger dokumentation for, at deltageren har været i

gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på fire måneder efter produktionsskoleopholdet.

Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at en konkret model for udslusningstilskud og systemunderstøttelse heraf er

indarbejdet i lovforslagets § 26 og bemærkningerne hertil. Principperne for udmøntning af udslusningstilskud svarer til

modellen for det nuværende udslusningstilskud på produktionsskolerne.

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

KL efterspørger notater med en nærmere belysning af den økonomiske bæredygtighed i institutionerne

i tilfælde af, at FGU anvendes mindre over tid, hvis målgruppen bliver mindre.

Undervisningsministeriet bemærker, at bestemmelserne om sammenlægning og spaltning af institutioner typisk vil finde

anvendelse ved manglende økonomisk bæredygtighed. Disse bestemmelser fremgår af institutionslovforslagets § 7 til 10.

Det er institutionens ledelses ansvar at sikre institutionens drift, og derfor vil en evt. nedlæggelse/fusion i praksis typisk

ske efter en forudgående lokal proces med en indstilling om fusion eller spaltning fra relevante institution(er).

Produktionsskoleforeningen finder ikke, at tilskud for udslusning af elever bør være indskrænket til

kompetencegivende uddannelse eller beskæftigelse, men bør omfatte alle ungdomsuddannelser. Pro-

duktionsskoleforeningen foreslår videre, at lovforslagets § 26, stk. 3, omformuleres til: ”Under-

visningsministeren yder et særskilt tilskud for udslusning af elever, der opfylder de i uddannelsesplanen

fastsatte mål…”

Undervisningsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at tilskud for udslusning af elever ydes ved succesfuld udslusning

til kompetencegivende uddannelse eller beskæftigelse, dels som følge af, at det flugter med de uddannelsespolitiske målsæt-

ninger, som også er et led i den politiske aftale, dels som følge af, at det svarer til ordningen med udslusningstaxamater på

produktionsskolerne i dag. Det bemærkes endvidere, at den foreslåede omformulering af § 26, stk. 3, vil kræve et så om-

fattende it-udviklingsarbejde, at det ikke vurderes at stå mål med den økonomi, der ligger bag udslusningstilskuddet.

DA finder ikke, at der ved ydelse af tilskud til institutioner bør kunne stilles stille vilkår for institutio-

nernes virksomhed, der bl.a. fremmer formålet med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klau-

suler), ligesom der ikke bør stilles krav om, at institutionerne ved udbud og efterfølgende kontraktind-

gåelser skal anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Undervisningsministeriet bemærker, at det for statsfinansierede selvejende institutioner i dag gælder, at disse som til-

skudsmodtagende institution påtager sig sociale forpligtelser. Det er naturligt, at samme forpligtelser gælder for institutio-

ner for forberedende grunduddannelse, der også bliver statsfinansieret selvejende.

Københavns Kommune rejser spørgsmål om, hvordan evt. relokalisering/ombygninger finansieres,

herunder om der er en pulje til anlæg/opstart og om afskrivninger på bygninger delvist vil blive finan-

sieret gennem kommunernes bidrag på 65 pct. af omkostningerne, eller om staten finansierer etable-

ringsudgifterne.

Københavns Kommune efterlyser afklaring af, hvorvidt et tilskud til fx bygning er omfattet af det

kommunale anlægsloft.

Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke i reformøkonomien er afsat midler til relokalisering. Af aftaleteksten

fremgår det, at aktiver/passiver forbundet med aktivitet til målgruppen på de eksisterende institutioner i et dækningsom-

råde overdrages til institutioner for forberedende grunduddannelse. Vedr. spørgsmålet om, hvad der finansierer afskrivnin-

ger på bygninger, kan det oplyses, at institutioner for forberedende grunduddannelse bliver selevejende institutioner med

egen likviditet og regnskab. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt tilskud til fx bygninger er omfattet det kommunale an-

lægsloft, bemærkes det, at institutionerne oprettes som statsligt selvejende institutioner, hvorfor der gælder samme regler for

kommunernes tilskud til disse institutioner som for kommunernes tilskud til offentligt almene gymnasier, institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelsescentre.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) ser med skep-

sis på den fremlagte model, hvor det er kommunerne, der skal finansiere ekstraomkostninger ved ek-

sempelvis særlige foranstaltninger. Dette kan potentielt skabe en situation, hvor modsatrettede incita-

menter opstår.

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Undervisningsministeriet bemærker, at der med den politiske aftale lægges op til en institutions- og tilskudsmodel med

statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner med betydelig kommunal medfinansiering. Den statslige selvejemodel er knyttet

op på et taxametersystem, som er udbredt på uddannelsesområdet, herunder også på det forberedende uddannelsesområde i

dag på fx AVU, FVU og OBU og ift. produktionsskolerne. Med den politiske aftale sker der imidlertid en ensretning

af de tilskudsmæssige principper, herunder ift. finansieringsfordelingen mellem stat og kommune. Forud for, at de første

elever påbegynder forberedende grunduddannelse, vil der efter forhandling i Finansieringsudvalget og i regi af ØA ske en

forhøjelse af servicerammen med de forventede kommunale merudgifter til forberedende grunduddannelse. Samlet set er det

således hensigten med den politiske aftale at gøre op med en række af de eksisterende uhensigtsmæssige økonomiske inci-

tamenter mellem stat og kommune og skabe ensartede incitamenter for indsatsen over for de unge i målgruppen for forbere-

dende grunduddannelse.

Hovedstadens Ordblindeskoles (HO) finder det i relation til muligheden for at fastlægge minimums- og

maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne afgørende for muligheden for

at kompensere for ordblindhed, og dermed give FGU-eleverne de bedste muligheder for at få det fulde

udbytte af et uddannelsesforløb, at der på alle institutioner for forberedende grunduddannelse gøres en

helhjertet indsats for at

screene

eleverne for ordblindhed og dermed afdække elevernes behov for ord-

blindeundervisning og specialpædagogisk støtte. Det bemærkes, at både minimums- og maksimums-

rammer for tilbuddet til ordblinde elever i denne henseende kan føre til uhensigtsmæssige tilbud, hvor

for meget er unødvendigt - og for lidt direkte kan medføre, at FGU for ordblinde elever ikke lever op

til sit formål.

Undervisningsministeriet bemærker, at bestemmelsen er en videreførelse af eksisterende bestemmelser i lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det er ikke forudsat i reformøkonomien, at bestem-

melsen vil medføre anden adfærd i screeningen af elever for ordblindhed end den nuværende screening på voksenuddannel-

sescentrene.

4.6. Regnskab og revision

Rigsrevisionen foreslår en ændret formulering af § 38 i lyset af igangværende drøftelser med Under-

visningsministeriet.

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede justering er indarbejdet i lovforslaget.

4.7. Kommunale bidrag m.v.

KL finder det uklart, hvad der konkret menes med, at kommunen afholder den øgede udgift i tilfælde

af forlængelse af uddannelsestiden og deltagelse i uddannelsen på nedsat tid. KL mener, at udgiften af

forløb på nedsat tid og forlængelse af forløb bør finansieres på samme måde som FGU generelt – dvs.

via 65 pct. kommunal medfinansiering.

Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det i reformøkonomien er lagt til grund, at den øgede udgift i tilfælde af for-

længelse af elevers uddannelsestid ud over 2 år finansieres af kommunerne. Det skyldes, at forberedende grunduddannelse

er en uddannelse med en maksimal varighed på 2 år. Hvis en elev ikke har profiteret af forberedende grunduddannelse ef-

ter 2 år, er det således den generelle vurdering, at eleven vil have bedre nytte af en anden indsats. For de tilfælde, hvor den

kommunale ungeindsats vurderer, at den unge dog fortsat vil kunne profitere af forberedende grunduddannelse efter 2 år,

fx hvis eleven er tæt på at opfylde sine mål i uddannelsesplanen, vil kommunen i uddannelsesplanen kunne forlænge ele-

vens forberedende grunduddannelse og vil skulle betale institutionen direkte herfor.

4.8. Skoleydelse

Produktionsskoleforeningen finder, at skoleydelse efter samme model som produktionsskolerne i dag

er den rigtige ydelsesform på FGU, og at dette i øvrigt burde indføres bredt i uddannelsessystemet. Der

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

gøres endvidere opmærksom på, at skoleydelsen er et pædagogisk værktøj først og fremmest derved, at

ydelsen gives for aktiv deltagelse, hvilket bør fremgå af bemærkningerne.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”

Der foreslås i øvrigt at videreføre de øvrige bestemmelser om

skoleydelsen, som findes i lov om produktionsskoler, herunder dens formål, reguleringsmekanisme og pædagogiske anvendelse.

Dette sidste omfatter, at skoleydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt for deltagere, der uden lovlig grund kommer for sent til el-

ler udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, ikke aktivt deltagere i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle for-

løbsplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som skolen skønner bidrager til opfyldelse af forløbsplanen. Nedsættelse af

skoleydelsen vil efter det foreslåede dermed indgå som et pædagogisk værktøj på forberedende grunduddannelse.” Da det allerede

af bemærkningerne fremgår, at skoleydelsen skal ses som et aktivt pædagogisk redskab, finder Undervisningsministeriet ikke

anledning til at præcisere bemærkningerne.

FTF og Uddannelsesforbundet foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at træk i forsørgertillægget kun

kan foretages for elever, der åbenlyst ikke er studieaktive. Det anføres, at FGU elever, der er forsørgere,

ellers vil stilles væsentligt ringere i forhold til elever, der modtager SU eller uddannelseshjælp.

Undervisningsministeriet bemærker, at der generelt er relative forskelle i regelgrundlaget om sanktionsmuligheder mv. over

for modtagere af henholdsvis den kommende skoleydelse, SU-modtagere samt unge, der modtager uddannelseshjælp, og at

dette forhold også gælder for forsørgertillæg. Det er udgangspunktet for den politiske aftale, at de pædagogiske sanktions-

muligheder, der ligger i at kunne trække i skoleydelsen på samme måde som for produktionsskoleydelsen i dag, skal gæl-

de, uagtet at der med den politiske aftale indføres et forsørgertillæg. Det er således i overensstemmelse med, hvad der også

gælder for produktionsskoleelever, der modtager produktionsskoleydelse i dag.

FSD anbefaler, at mulighederne for sanktionering samt rammerne herfor konkretiseres.

Undervisningsministeriet bemærker, at de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.2 beskriver mulighederne for sanktione-

ring samt konkretiserer intentionen med lovgivningen om skoleydelse.

4.9. Erstatningsordning for elever

Produktionsskoleforeningen, Dansk Oplysnings Forbund og DFS finder rammerne for arbejdsskade-

sikring for snævre i betragtning af FGU’s indhold. Dernæst savnes afklaring af muligheden for at tegne

ekstra forsikringer, som kan dække eleverne i de tilfælde arbejdsskadesikringen ikke gør det.

FTF og Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget åbner op for at arbejdsskadesikringen dækker al-

le skader på skolen, eller - hvis dette ikke er muligt – giver mulighed for at tegne ekstra forsikringer,

som kan dække eleverne i de tilfælde arbejdsskadesikringen ikke gør det. Det anføres bl.a., at rammerne

for, hvad der er arbejdspladslignende forhold, i dag er ret stramme, og at der ikke er ankemulighed.

Undervisningsministeriet bemærker, at der er tale om en uændret videreførelse i forhold til de tilsvarende elevgrupper, som i

dag undervises i de uddannelser og forløb, som forberedende grunduddannelse skal erstatte.

4.10. Fælles offentlige løsninger

Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget giver mulighed for, at FGU institutionerne selv kan be-

stemme om de vil benytte sig af de fælles offentlige løsninger.

Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale, at institutioner for forberedende grunduddannelse

omfattes af fælles løsninger. Der vurderes at være flere fordele ved at udbrede fælles løsninger i offentlige institutioner. For

det første giver fælles løsninger mulighed for at hæve kvaliteten i opgavevaretagelsen gennem øget specialisering, faglige sy-

nergier og øget mulighed for at tiltrække specialiseret arbejdskraft. For det andet kan fælles løsninger skabe effektiviserin-

ger gennem stordriftsfordele mv. Endelig kan fælles løsninger frigøre mere tid i den enkelte institution til at fokusere på

kerneopgaven. Fælles løsninger bidrager m.a.o. til at institutionerne kan fokusere på kerneopgaven: de unges uddannelse.

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Der lægges derfor ikke op til, at institutioner for forberedende grunduddannelse selv kan bestemme, om de vil benytte sig af

fælles løsninger.

4.11. Midlertidige bestyrelser

REU, DA, LO, DI, DEG-B og FTF finder, at sammensætningen af de midlertidige bestyrelser bør af-

spejle de væsentligste interessenter i de kommende nye institutioner. Det foreslås, at de midlertidige be-

styrelser udvides med yderligere to medlemmer, som udpeges af arbejdsmarkedets parter i ligelig repræ-

sentation. Der henvises bl.a. til, at de midlertidige bestyrelser i praksis vil have til opgave at lægge fun-

damentet for de kommende selvejende institutioners arbejde, og at de vil have langt større beføjelser

end tidligere set i forbindelse med fx oprettelse af andre institutioner. Det anføres endelig, at de midler-

tidige bestyrelsers således bør sikres legitimitet og indsigt i både det lokale og regionale arbejdsmarked.

KL finder, at alle kommuner i institutionens dækningsområde være repræsenteret i de midlertidige be-

styrelser. Endvidere bør der ved udpegningen af formanden for de midlertidige bestyrelser lægges mere

vægt på kompetencer, der vil understøtte samarbejdet med den kommunale ungeindsats og de politiske

målsætninger, frem for alene erfaring fra selvejende uddannelsesinstitutioner.

Produktionsskoleforeningen, Dansk Oplysnings Forbund og DFS finder, at den permanente bestyrelse

bør være ’grundstammen’ i den midlertidige bestyrelse.

Produktionsskoleforeningen, Uddannelsesforbundet og FTF foreslår, at medarbejdere fra produktions-

skolerne og VUC skal deltage i de midlertidige bestyrelser. Det anføres, at medarbejderrepræsentation i

både den permanente bestyrelse og i de midlertidige bestyrelser vil sikre kvalitet og legitimitet hos den

kommende medarbejdergruppe.

FTF og Uddannelsesforbundet foreslår, at medarbejdere fra produktionsskolerne og VUC skal deltage i

sammenlægningsprocessen i relation til de dele, som vedrører udpegede medarbejdere, der overdrages

til FGU-institutionerne.

DEG-L og Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler finder, at de

lokale erhvervsuddannelsesinstitutioner bør have repræsentation allerede i den midlertidige bestyrelse –

evt. i form af en repræsentant for disse, der tilforordnes den midlertidige bestyrelse.

Uddannelseslederne efterlyser en tydeliggørelse af opgavernes fordeling – og ansvarsforholdet mellem

den midlertidige bestyrelses virksomhed, den nye FGU-institutions leders virke og de eksisterende insti-

tutioners bestyrelsers og ledelsers virke frem til 1.august 2019.

Lederne finder, at der enten bør være sammenfald i udpegning af den midlertidige bestyrelse og den

endelige bestyrelse, eller at den formelle forberedelse til etableringen af de nye institutioner gennemfø-

res i regi af ministeriet med inddragelse af de eksisterende institutioner. Lederne finder endvidere –

uanset model – at det skal være den nye institutions bestyrelse, der ansætter den nye leder af institutio-

nen.

AOF Danmark og DFS finder, at de midlertidige bestyrelser bør have repræsentation fra driftsoverens-

komstindehavere på FVU og ordblindeundervisning.

Undervisningsministeriet bemærker, at interimsbestyrelsernes sammensætning ikke som for de endelige bestyrelser fremgår

af den politiske aftale. Det bemærkes endvidere, at de midlertidige bestyrelser skal virke i en periode, hvor institutionen for

forberedende grunduddannelse endnu ikke er idriftsat, og hvor fokus skal være på forberedelse af institutionens idriftsættel-

se. Der er imidlertid foretaget en justering af lovforslagets § 60 og bemærkningerne hertil således, at de midlertidige besty-

relser ikke ansætter institutionens leder, herunder at den midlertidige bestyrelses formand vil skulle varetage funktionen

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

som institutionens leder, indtil den første bestyrelse tiltræder. Endvidere er det fastsat, at den første bestyrelse tiltræder den

1. marts 2019. Der er samtidigt indføjet mulighed for, at undervisningsministeren – for det tilfælde, at den første bestyrel-

se ikke er nedsat/tiltrådt på dette tidspunkt – enten kan forlænge den midlertidige bestyrelses funktionsperiode kortvarigt

eller udpege en ny midlertidig bestyrelse med en sammensætning, som opfylder bestemmelsen om den ordinære bestyrelses

sammensætning, dvs. lovforslagets § 12.

4.12. Overgang for ansatte og elever

FTF,

Uddannelsesforbundet

efterlyser større klarhed om retsstillingen for lærere, der i dag er fuld-

tidsansat på f.eks. en ungdomsskole eller erhvervsuddannelsesinstitution, men deltidstilknyttet to uddannel-

ser, f.eks. om ansatte på KUU og EUD har krav på at blive overført til/overtaget af en ny FGU-institution,

for så vidt deres hovedbeskæftigelse i dag er placeret på den kombinerede ungdomsuddannelse. Det findes

samtidig vigtigt, at lovforslaget fastsætter, at de pågældende medarbejdere på de institutioner, der udbyder

KUU, har ret til at blive virksomhedsoverdraget til FGU på et senere tidspunkt end d. 1. august 2019.

Undervisningsministeriet bemærker, at det beror på en konkret vurdering af dels lærerens hidtidige opgavefordeling, dels af be-

hovet for lærerressourcer, om en lærer, der er knyttet til både en uddannelse, der erstattes af forberedende grunduddannelse, og til

en uddannelse, der ikke gør, skal overdrages til en institution for forberedende grunduddannelse. Overdragelse vil i givet fald ske

efter virksomhedsoverdragelsesloven ligesom for andre medarbejdere, der overdrages. Som en tommelfingerregel kan den individu-

elle vurdering ske ud fra en grænse på rundt regnet 50 pct.; hvis 50 pct. af lærerens opgaver overgår til forberedende grundud-

dannelse, overføres læreren til forberedende grunduddannelse. Dette er præciseret i lovbemærkningerne.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen anbefaler, at de elever, der er optaget på AVU før 1.

marts 2019, og hvor det af deres uddannelsesplan fremgår, at de skal gennemføre et bestemt niveau på

AVU, får mulighed for at afslutte uddannelsesforløbet på VUC.

DEG-L, DFS, Dansk Oplysnings Forbund, FORA, Daghøjskoleforeningen, Tovholdernetværket for

Kombineret Ungdomsuddannelse, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne finder, at KUU-

elever skal have ret til at gennemføre deres KUU på den institution, som de blev optaget på. Det anfø-

res bl.a., at dette med udgangspunkt i elevernes tarv og en kvalitativ afvikling af KUU-tilbuddet, herun-

der at elevere har indgået en uddannelsesaftale på givne konkrete forudsætninger, bør være en forvent-

ning, som eleverne med rimelighed bør kunne have, når de påbegynder en statslig ungdomsuddannelse.

Tovholdernetværket for Kombineret Ungdomsuddannelse finder, at igangværende KUU-elever, der

måtte ønske det, skal have mulighed for at overgå til og færdiggøre et FGU-forløb i stedet for at fær-

diggøre det igangsatte KUU-forløb.

Undervisningsministeriet henviser til høringsnotat vedrørende det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grund-

uddannelse, herunder ift. overgangsbestemmelser.

5. Diverse bemærkninger

Danske Regioner bemærker, at regionerne administrerer de europæiske strukturfondsmidler, hvor mid-

lerne i Den Europæiske Socialfond er 20 pct. øremærket til prioriteten ”Inklusion via uddannelse og be-

skæftigelse”, hvilket kan være relevant for de nye FGU-institutioner.

Produktionsskoleforeningen finder, at FGU-institutionerne bør være blandt de institutionsformer, der

kan modtage støtte til kvalitetsudvikling fra regionale udviklingsmidler.

Undervisningsministeriet er enigt i bemærkningen, som dog ikke har givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Produktionsskoleforeningen

finder det vigtigt, at der er opmærksomhed omkring overgangsproblematikker

i forbindelse med etableringen af FGU, herunder at der sikres kompetent ledelse frem til sidste dag på de

L 200 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

nuværende produktionsskoler samtidig med at flere lederressourcer enten er i gang med at opbygge FGU.

Det anføres, at tilsvarende gælder på medarbejdersiden bl.a. i forhold til fastholdelse af medarbejderne på de

nuværende institutioner.

Undervisningsministeriet er enigt med Produktionsskoleforeningen i vigtigheden af et dedikeret fokus på overgangsfasen

mellem produktionsskolernes nedlæggelse og FGU-institutionernes oprettelse og idriftsættelse, herunder særligt ift. ledelse og

medarbejdere. Undervisningsministeriet finder dog ikke, at høringssvaret giver anledning til konkrete justeringer af lov-

forslaget, men vil i forbindelse med den videre implementering af den politiske aftale have et særskilt fokus på overgangsfa-

sen, herunder ift. afrapportering til aftalekredsen om eventuelle konkrete overgangsproblematikker.

Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen bemærker, at lovforslaget lægger op til en stram tidsplan

både for arbejdet i interimsbestyrelser og for arbejdet i VUC’s bestyrelser og efterlyser i denne henseende

vejledninger og beregningsgrundlag i forhold til virksomhedsoverdragelsen og for udspaltningen mv. til

FGU-institutionerne, herunder hvilket årstal ligger til grund for grundlagsudmeldingen. VUC-foreningerne

anbefaler, at det bliver senest mulige regnskabsår, da det er mest validt i forhold til den konkrete aktivitet,

og at nogle af de samme principper følges som ved VUC’ernes overgang til selveje bl.a. på feriepengeområ-

det.

Undervisningsministeriet er enigt i behovet for vejledninger, fastsættelse af principper for beregningsgrundlag mv. forud for

udspaltning af aktivitet, medarbejdere og aktiver/passiver og kan oplyse, at det allerede indgår i implementeringsplanerne

for realisering af den politiske aftale. De berørte institutionsforeninger vil løbende blive orienteret. Høringssvaret giver ikke

anledning til konkrete ændringer i lovforslaget.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) finder det vigtigt, at der i det påtænkte evaluerings- og følgeforsk-

ningsprogram afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at evalueringen kan belyse både den samlede virk-

ning af lovkomplekset samt virkninger af de enkelte lovændringer. Det findes endvidere vigtigt, at eva-

luerings- og følgeforskningsprogrammet ligeledes belyser selve implementeringsprocessen i kommuner

og på FGU-institutioner, herunder i forhold til vejledning af elever samt hvordan fleksibiliteten i de tre

uddannelsesspor realiseres. Der opfordres til, at evaluerings- og følgeforskningsprogrammet igangsæt-

tes, inden de nye indsatser påbegyndes med henblik på at sikre baseline målinger.

Undervisningsministeriet bemærker, at der som led i den politiske aftale påtænkes igangsat et systematisk opfølgningsar-

bejde ved etableringen af den forberedende grunduddannelse. Følgeforskningen skal ud over at understøtte udviklingen

af den nye profession generere viden om det forberedende område som særskilt fagligt felt. Undervisningsministeriet er enigt

i, at der sikres en base line for kommende effektstudier mv.

Datatilsynet opfordrer til, at der lovforslaget henvises til databeskyttelsesforordningen og den kom-

mende databeskyttelseslov. Det forudsættes endvidere, at enhver behandling af personoplysninger i

forbindelse med de i lovforslagene beskrevne aktiviteter vil ske under iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og den kommende databeskyttelseslov, herunder princippet om dataminimering og opbeva-

ringsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c og e.

Undervisningsministeriet bemærker, at Datatilsynets opfordring er imødekommet.

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-

sigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.