Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Sammen med dette punkt foretages:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 21.03.2018).

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 21.03.2018).

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet er den første ordfører. Værsgo.

Vores uddannelsessystem er netop et system. Man starter i folkeskolen, fortsætter på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og endelig er der også mange, der tager en videregående uddannelse. Alt er standardiseret og bygget op af moduler og semestre og forløb, og de fleste har meget stor glæde af det her system. De passer ind i kasserne, i hvert fald sådan nogenlunde. De får deres svendebrev eller uddannelsesbevis, og langt de fleste får også et arbejde, og tillykke til dem.

Men der findes også mange andre unge, der ikke føler sig hjemme i vores kasser og systemer af mange forskellige årsager. Måske kunne deres skole ikke rumme dem og deres særlige udfordringer. Måske var der problemer i familien, der gjorde det svært at følge med i skolen. Måske var det bare svært at finde den rigtige vej igennem uddannelsessystemet. Der findes mange årsager til, at knap hver tiende unge ender uden for vores normale uddannelsessystem.

Vi kender bl.a. de her unge som elever på landets produktionsskoler. Andre af dem får færdiggjort deres 9. eller 10. klasse på VUC, mens atter andre får penge fra jobcenteret og deltager i aktivering som f.eks. virksomhedspraktik eller brobygning. De fleste af de tilbud er sådan set ganske udmærkede, men de kan være en jungle at finde rundt i for de unge. Mens både gymnasieelever og lærlinge har forholdsvis simple og letforståelige rammer om deres uddannelse, bliver de her unge mødt af en labyrint af forskellige tilbud. Ofte starter det ene forløb ikke, før det andet slutter; ofte bliver de unge mødt af en ny voksen – endnu en kontaktperson – hver eneste gang, de starter på noget nyt; ofte svinger de unges indtægt, deres uddannelsesplan og den pædagogik, de bliver mødt med. Det ændrer vi nu.

Med de her fire lovforslag samler vi en række forskellige tilbud til den her målgruppe på én fælles skole, den forberedende grunduddannelse. Som navnet antyder, er det først og fremmest en skole, der skal forberede de unge til at starte på en ungdomsuddannelse, men det er også en skole, der skal give unge kompetencer til at få en god start på livet.

I Socialdemokratiet er vi godt tilfredse med den her lovgivning. Vi synes, der er blevet arbejdet seriøst af både Folketingets partier og af regeringen og dens embedsmænd. Og det er på baggrund af det her meget brede politiske samarbejde og efter et forarbejde lavet af en velfungerende ekspertgruppe, at vi nu kan førstebehandle de her lovforslag.

Jeg kan umuligt nå omkring alle hjørner af den forberedende grunduddannelse i det her indlæg, så jeg vil vælge at slå ned på et par enkelte områder, som vi er særlig glade for. Kommunerne får nu pligt til at opsøge alle unge under 25, som ikke er i gang med en uddannelse, og tilbyde dem at få udarbejdet en uddannelsesplan. Vi tror særlig, det vil kunne få flere beskæftigede unge til at få omlagt deres ufaglærte arbejde til praktikplads f.eks. som egu-elev.

Vi er også meget glade for, at det nu bliver muligt at få kombineret produktionsskolernes praktiske værkstedsbaserede pædagogik med muligheden for at færdiggøre sin 9. og 10. klasse. I stedet for at de unge skal vælge enten produktionsskole eller VUC, bliver det nu både-og i op til 2 år.

Jeg vil også fremhæve den styringsmodel, der fremgår af lovforslagene. Det var vigtigt for Socialdemokratiet, at de kommende skoler bliver statslige, så vi undgår, at de unge bliver klemt i de årlige kommunale prioriteringer. Vi synes, der er fundet en udmærket balance mellem på den ene side kommunernes ret til at visitere de unge i retning af de her skoler kombineret med en betydelig kommunal medfinansiering og på den anden side skolernes forankring i staten.

Endelig vil jeg fremhæve et mindre, men for Socialdemokratiet meget vigtigt element i lovforslagene, nemlig den lille ændring af boligstøtteloven, der betyder, at forældre ikke bliver trukket i boligstøtte, blot fordi børnene får et fritidsjob. Det er en gammeldags regel, der har bygget på, at børnene skulle have medansvar for husholdningen. Det er en regel, der rammer hårdest i familier med små indtægter, og det er en regel, der nærmest opfordrer unge til ikke at finde sig et fritidsjob.

Jeg kan huske reglen fra min egen barndom, og jeg blev mindet om den, da Pia Louise Jensen fra Brøndby Strand skrev til mig for efterhånden et stykke tid siden. Hendes søn fik arbejde i Netto, og dermed steg huslejen, og det går selvfølgelig ikke. I dag sidder og hun og sønnen faktisk heroppe på tilhørerpladserne. Socialdemokratiet har igennem længere tid forsøgt at få reglen ændret, og det sker så nu. Det er meget glædeligt.

Alt i alt er det her en fremragende dag for det samarbejdende folkestyre, for de unge, der bliver omfattet af den forberedende grunduddannelse, og for hele samfundet. Derfor kan Socialdemokratiet varmt støtte forslaget.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. For en sikkerheds skyld skal jeg minde om, at der jo er 10 minutters taletid til ordførerne, hvis der er behov for det. Det er ikke en pligt, det er en ret. Når vi samhandler forslag, er der den mulighed.

Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at fylde de 10 minutter ud. Det har faktisk været svært at begrænse sig, for man bliver jo så glad, når vi her i Folketinget så bredt kan enes om så vigtig en aftale om, hvad vi gør for de udsatte unge, der er i Danmark. Næsten 50.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse og er ikke i uddannelse eller i job. Vi har alle nogle rigtig gode ambitioner og intentioner på vegne af denne gruppe af unge, som har afsluttet folkeskolen, men som fagligt og/eller personligt mangler det sidste nøk for at kunne tage en ungdomsuddannelse eller et job. Men vi har desværre ikke gjort det godt nok. Hvis vi ser på den her gruppe unge mennesker, kan vi se, at mange af dem går fra det ene tilbud til det andet, og at de har svært ved at finde sig til rette og få fodfæste på en skole eller i et job. Det er også en gruppe af unge, som er meget, meget forskellige.

Lad mig give nogle eksempler: Der er både den autismeramte på stoffer, der har været anbragt uden for hjemmet; der er den introverte Majken, hvis forældre drikker og er på førtidspension; der er 12-tals-Josefine, der er datter af en professor, men som lider af social fobi; der er den socialt stærke Morten, som er barn af en enlig forsørger og har det fagligt vanskeligt.

Når vi ser på det her område og de udfordringer, der er med at sikre det bedst mulige forløb for de unge, så får jeg lyst til at citere fra den politiske aftale for at fortælle om, hvor komplekst det her egentlig er – og nu citerer jeg:

»De unge, der ikke tager den lige vej, har brug for en særlig indsats for at kunne udfolde deres potentiale. Den hjælp får de ikke altid i dag. I stedet bliver de mødt af et komplekst system af forberedende tilbud, hvor snitfladerne mellem stat og kommune og mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er uoverskuelige, og hvor ingen står med det fulde og klare ansvar for den unge. Det er paradoksalt, at netop de unge, som har mest brug for vores hjælp og støtte, bliver mødt af en usammenhængende offentlig sektor.«

Denne gruppe af udsatte unge har brug for mere enkelhed. Det er jo ikke raketvidenskab. Vi har alle haft gode intentioner på vegne af de unge, men vi er kommet til at skabe et bureaukratisk og komplekst monster, der ikke til fulde giver de unge den støtte, der gør, at de kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt til at kunne blive herre i eget liv. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har vi i månedsvis forhandlet om, hvordan vi kan skabe en mere enkel vej for de unge, der ikke går den lige vej. Ekspertgruppen anbefalede os at samle de forberedende uddannelsestilbud i én ny skole. Den og andre anbefalinger har vi fulgt. Skolen hedder forberedende grunduddannelse eller fgu i den mere forkortede udgave. De unge skal fremadrettet kun gå ind af én dør. Det skaber tryghed for den enkelte unge, der dermed ikke ender som en hoppebold, der springer fra et sted til et andet. Fgu henvender sig til unge under 25 år, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, og indeholder tre spor: en almen linje, en produktionslinje og en erhvervslinje. Men uanset linje er undervisningen praksisrettet.

Vi i Dansk Folkeparti har fundet det meget vigtigt, at de gode erfaringer, man bl.a. har fra produktionsskolerne, fortsætter i den nye fgu. Produktionsskolerne bliver grundstenen i fremtidens fgu, og den praktisk orienterede pædagogik, hvor man ser på den enkelte frem for på massen er altafgørende for, at de unge får lige præcis den indsats, som de har brug for. Fgu skal hovedsagelig forberede de unge til at tage en erhvervsuddannelse – vi har også brug for flere, der går den vej – men fgu skal også give undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Fgu skal skabe personlig, social og faglig udvikling hos den enkelte unge, men det er vigtigt at anerkende, at mennesker er vidt forskellige og også udvikler sig i forskelligt tempo. En del i fgu vil først have brug for at udvikle sig på det personlige og sociale plan, før de kan få udbytte af det faglige. Igennem forløbet på fgu vil den unge blive evalueret for at sikre, at den unge rykker sig i den rigtige retning, og for at man løbende kan justere den plan, som man har fokus på i forhold til den enkeltes skiftende behov.

Vi skal have ambitioner for alle unge, og derfor er vi i Dansk Folkeparti også rigtig glade for sammen med Folketingets andre partier at kunne skrive en ny politisk målsætning om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal alle 25-årige fremadrettet have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i job.

På landsplan skal der som udgangspunkt være en fgu-skole i hver kommune og omtrent 90 skoler på landsplan. Fgu-skolernes elever er ikke lige så mobile som andre mere ressourcestærke unge. De kommer ikke, hvis skolen ikke ligger tæt på. Nærhed skal derfor være i centrum. Derfor er det også vigtigt for os i Dansk Folkeparti at slå fast, at der også skal være plads til mindre fgu-skoler rundtomkring i landet. Kun på grund af økonomi at tænke i store mastodontskoler vil ikke være til de unges bedste.

I arbejdet med at skabe rammerne for den nye fgu har vi i Dansk Folkeparti holdt os for øje, at de udsatte unge er meget forskellige. Vi er gang på gang blevet bekræftet i, at mennesker ikke er ens, og derfor har vi også igennem hele forhandlingsforløbet været optaget af fleksibilitet. Det er bl.a. lykkedes at sikre, at unge godt kan blive optaget på fgu, selv om de har rundet de 25 år, ligesom vi har sikret, at man godt kan gå på fgu ud over de 2 år, der ellers er et maksimum. Dørene skal holdes åbne for de unge, der kan profitere af at gå på fgu.

Som udgangspunkt er fgu rettet mod erhvervsuddannelserne. Det er rigtig godt, og det er helt i tråd med Dansk Folkepartis ønsker. Men vi har i Dansk Folkeparti også talt for, at det skal være muligt at oprette kreative værksteder eller musik på landets fgu-skoler. Nogle unge løftes nemlig bedst ved at være kreative eller ved f.eks. at udtrykke sig gennem musikken.

Kommunerne får ansvaret for at etablere en kommunal ungeindsats, hvor den helhedsorienterede indsats er i fokus. Væk med tunnelsyn, væk med silotænkning. Kommunen får også et ansvar for at følge op på alle unge, indtil de er forankret i uddannelse eller beskæftigelse. De unge, der har brug for det, sikres også en gennemgående kontaktperson. Det er vigtigt, at de unge mærker en fast hånd i ryggen, der skubber og motiverer dem i den rigtige retning. De unge har brug for mennesker omkring dem, der tror på dem, og som anerkender dem. De unge skal ikke falde ned mellem to stole. Der skal hele tiden være hånd i hanke med dem, indtil de er forankret i uddannelse eller job.

Det er også vigtigt for os i Dansk Folkeparti at slå fast, at fgu skal være hovedvejen for denne gruppe unge. Det er ikke meningen, at kommunerne nu skal til at etablere en lang række beskæftigelsestilbud til målgruppen. Den primære vej skal være fgu. Den nye fgu bliver en statslig institution, men med en kommunal forankring. Det kommer bl.a. til udtryk i finansieringen, hvor 35 pct. af pengene kommer fra et statsligt taxameter og 65 pct. kommer fra kommunens pengekasse. Med fgu'en som en statslig institution har vi styr på kvaliteten. Det skal ikke være postnummeret, der afgør de unges vej. Det giver også kommunerne et økonomisk incitament til at skabe nogle rigtig gode fgu-skoler, der løfter eleverne fagligt, socialt og personligt.

Men kommunerne får også et incitament til at sikre en tidlig indsats, og en tidlig indsats er rigtig, rigtig vigtig. Vi skulle gerne gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at der faktisk ikke er brug for fgu-skoler, at eleverne rent faktisk igennem hele deres barndom og hele deres folkeskole i den grad er blevet løftet, at de faktisk har mulighed for at kunne tage en ungdomsuddannelse.

For os i DF er det vigtigt, at man som ung får det samme udbetalt i kroner og øre, når man går på fgu, som hvis man er på uddannelseshjælp, for når niveauet er ens, sikrer vi, at det i hvert fald ikke er pengene, der afgør, om et ungt menneske vælger fgu fra til fordel for uddannelseshjælp. Derudover bliver det fortsat muligt at trække eleven i ydelse, hvis eleven har ulovligt fravær i skolen.

Med den her aftale giver vi undervisere og ledere et velfortjent kompetenceløft og efteruddannelse. Hvis vi styrker undervisere og ledere, styrker vi også den unge, der skal gå på fgu.

Jeg også gerne sige, at det altså sender et rigtig stærkt signal og skaber ro om den nye uddannelse samt lærere og elever, når vi i dag kan samle et helt enigt Folketing bag de her fire lovforslag. Tak til jer alle sammen for det forhandlingsforløb, vi har været igennem.

Vi ved, at der er brug for ro derude. I derude står jo over for nogle meget, meget store forandringer, og fra Dansk Folkepartis side anerkender vi, at den nuværende og kommende forandringsproces er udfordrende for jer alle sammen. Men husk på, hvor vigtige I er i de unges liv under den her forandringsproces. Undervisere, ledere osv. kan ikke undværes – hver og en af jer er med til at sikre, at netop Christoffer, Majken, Morten og Josefine kommer ind på den rette vej i deres liv. Og i sidste ende er det hverken lovteksten eller os politikere, der gør forskellen, i forhold til om de unge kommer i uddannelse – det er alle de voksne, der er omkring den unge, der gør forskellen. Det er de nære relationer, der gør forskellen. Så jeg vil gerne ønske rigtig god arbejdslyst derude.

Så vil jeg gerne som afslutning sige, at vi jo har været igennem et meget langt forløb i forbindelse med den her fgu-lov, og der har været brug for tålmodighed, både her på Christiansborg, men også ude i sektoren. Vi gik på pause over sommerferien – i Dansk Folkeparti var vi i hvert fald på det tidspunkt ikke klar til at indgå en aftale – men jeg synes faktisk, at den pause, og det, at vi har givet os den tid, det skulle tage, har gjort, at vi har fået en rigtig god aftale i hus. Vi har givet os tid til at gøre det her ordentligt, og i Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig rigtig glade for, at vi har fået så mange ting, som vi har haft som ønsker til lovgivningen, igennem. Så det er alt i alt en rigtig dejlig dag for de udsatte unge.

Dermed tak til fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Og så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Vi behandler jo fire lovforslag, så der er dobbelt taletid, og det kan jeg se bliver anvendt godt og vel, men det er en vigtig sag.

Værsgo.

Tak for det. Jeg kan så starte med at sige, at jeg nok ikke kommer til at bruge de 10 minutter, så det kan være, at Marlene Harpsøe kan få nogle af mine minutter!

Men det er rigtigt, at i dag er en dejlig dag. Jeg synes faktisk, at de her fire lovforslag, som vi behandler nu, og som man jo også tydeligt kan se, hvis man kigger op på storskærmen her bagved, er fire lovforslag, som fylder rigtig meget – ja, jeg tror egentlig, man rolig kan sige, at det her er en reform. Vi får nu skabt den nye forberedende grunduddannelse.

Det er sådan, at jeg ikke i min ordførertale vil gå ned i alle de tekniske detaljer, som er i de her fire lovforslag. Der er nemlig rigtig mange tekniske detaljer. Og det er også sådan, at vi har brugt rigtig, rigtig mange timer sammen i forhandlingslokalet. Vi har stillet rigtig mange spørgsmål og fået rigtig mange svar, og derfor synes jeg også, at alle partier i Folketingssalen i dag bør være glade og tilfredse med det, vi er nået frem til. Jeg synes nemlig, at vi er nået i mål og har taget et kæmpestort og vigtigt skridt for nu at hjælpe den her gruppe af unge mennesker, som jo desværre, kan man sige, igennem mange, mange år måske er blevet skubbet rundt i systemerne.

Det har jo nemlig vist sig, at der er omkring 50.000 unge under 25 år, som hverken har en ungdomsuddannelse eller for den sags skyld er i gang med et arbejde – næsten 50.000 unge, som egentlig, kan man sige, er blevet tabt i systemet. Det er unge mennesker, som desværre alt for ofte har oplevet, at de er blevet kastet fra tilbud til tilbud, og – endnu værre – der er mange af dem, som også er faldet ned mellem to stole. Man kan sige, at det jo er lidt paradoksalt, at nogle af de her unge, som måske har det allersværest, faktisk er dem, som er blevet mødt med den største og faktisk mest uigennemskuelige jungle af forskellige uddannelsestilbud. Og det var det, der gjorde, at regeringen tog fat på at kigge på det her for at se på, om ikke der var ting, der kunne gøres bedre.

Jeg vil egentlig også gerne bruge lejligheden i dag til at takke den ekspertgruppe, som jo lavede et dygtigt og grundigt forarbejde, inden vi kom med et samlet regeringsudspil. Nogle gange går tingene jo så hurtigt her på Christiansborg, og man kan hurtigt glemme, hvem der egentlig lagde grundstenene til den aftale, som vi står med i dag.

Det glæder mig rigtig meget, at vi kan stå sammen og finde en løsning, og det glæder mig rigtig meget, at vi tilbage i oktober måned sidste år blev enige på tværs af de to blokke, men også at både Alternativet og Enhedslisten efterfølgende har tilsluttet sig aftalen, og at vi dermed faktisk på tværs af alle partier er endt med en utrolig betydningsfuld reform.

Selvfølgelig har der været mange og lange forhandlingsmøder, og selvfølgelig har der også været steder, hvor vi har været uenige, og hvor det for den sags skyld også har været svært at få enderne til at mødes. Men her i dag vil jeg faktisk gerne kvittere for, at det er lykkedes. Jeg er glad for – det er jeg helt oprigtigt – at vi har brugt den tid på det, som vi har, for jeg tror, at det i den sidste ende også er endt med, at vi har fået en endnu bedre kvalitet ud af det, og at resultatet i sidste ende her er blevet rigtig godt.

Jeg er glad for, at alle har anerkendt vigtigheden af at få alle unge med. Det er ikke en dagsorden, som nogle partier mere end andre bør gå op i, og med en bred aftale om fgu'en synes jeg vi har vist, at det godt kan lade sig gøre at arbejde sammen på tværs, når vi skal løse problemstillinger, som er vigtige. Og jeg mener, det her er et vigtigt emne, altså netop at sikre vore unge menneskers fremtid. Så tak for, kære folketingskolleger, at I har bakket det op.

Nu ser vi så frem til det videre forløb, for det er jo sådan, at selv om vi førstebehandler de her fire lovforslag i dag, arbejdes der hårdt lige her og nu rundtomkring i kommunerne for at finde ud af, hvor de nye institutioner skal ligge. Og nogle af de ting, som jeg måske godt lige vil fremhæve her i min ordførertale, som også har betydet rigtig meget for mig og for Venstre, er bl.a., at vi får sikret en god geografisk dækning, men også at vi får sikret i forhold til de her mentorordninger, som også er en del af en aftale, som vi har indgået, at der bliver ansat mentorer rundtomkring i de nye institutioner, som giver en konsekvent, men god hånd i ryggen på de unge, der også har brug for, at der er en særlig indsats. For det er en blandet flok – det er vi godt klar over – og det kræver, at der er mange dygtige medarbejdere rundtomkring i kommunerne, som nu tager fat og får det her til at lykkes.

Jeg glæder mig til at se landkortet, når de forskellige institutioner er på plads, og jeg glæder mig til at følge udviklingen i forhold til at få skabt, forhåbentlig, nogle fantastiske nye institutioner. Og med det vil jeg sige, at selvfølgelig stemmer Venstre for de fire lovforslag.

Tak til fru Anni Matthiesen, som helt holdt ord med hensyn til at aflevere lidt af sin tid til fru Marlene Harpsøe – så er der ligesom rettet op. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Med aftalen om forberedende grunduddannelse, som vi nu skal begynde udmøntningen af i fire lovforslag, er der banet vej for et nyt uddannelsestilbud, som jeg er sikker på kan give en bedre vej til uddannelse og beskæftigelse for tusindvis af unge. Det er der i den grad brug for. Tidligere ordførere har allerede nævnt, at vi jo altså har næsten 50.000 unge under 25 år, som dels ikke har en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Det har været en lang proces at nå frem til forslaget om etablering af den forberedende grunduddannelse. Jeg synes, som det også allerede er blevet nævnt af andre, at der er grund til at fremhæve det rigtig gode arbejde, der blev udført af den ekspertgruppe, der blev nedsat for mere end 2 år siden, og som kom med sine anbefalinger tilbage i februar måned sidste år. Anbefalingerne var efter min opfattelse et rigtig godt afsæt til den efterfølgende politiske proces – jeg vil i øvrigt godt sige her, at jeg ærgrer mig over, at Enhedslisten ikke har haft mulighed for at deltage i hele den politiske proces; lige præcis den del synes jeg egentlig ikke der er nogen grund til at rose. Men når det så er sagt, synes Enhedslisten, at det var en fornuftig aftale, man var nået frem til, og derfor har vi på linje med Alternativet efterfølgende tilsluttet os aftalen.

Det har vi, fordi vi i det store hele synes, at det er et fornuftigt grundlag, der nu ligger til etablering af den nye uddannelse. Det er rigtig godt, at der dels er lavet tre forskellige uddannelsesspor, men også at der samtidig er lavet en fleksibel opbygning af uddannelsen, så man tager højde for den store mangfoldighed, der er i målgruppen. Vi synes også, at det er rigtig godt i forhold til de pædagogiske overvejelser, der har været, at der i meget høj grad tages afsæt i den værkstedspædagogik, som vi kender så godt fra produktionsskolerne, og vi har en forventning om, at det i kombination med den almene voksenundervisning kan blive et rigtig godt uddannelsestilbud, der ikke bare kan ruste de unge fagligt, men også kan ruste de unge personligt og socialt – ikke mindst det sidste synes jeg også det er vigtigt at vi lægger vægt på.

Når det så er sagt, må man vel også sige, at det ikke bliver nogen enkel opgave at få omsat den gode intention, de gode rammer til en uddannelse i praksis, altså at det i praksis kommer til at virke efter hensigten. Der ligger en kæmpestor opgave i at få lagt de konkrete lokale rammer for uddannelsen. Der ligger et stort arbejde i at få etableret hele institutionsstrukturen på en sådan måde, at den på den ene side er tæt på de unge og på den anden side har den tilstrækkelige faglige bæredygtighed, og der ligger et stort arbejde i at få skruet det helt konkrete indhold i uddannelsen rigtigt sammen.

Det er i den forbindelse også, synes jeg, værd at nævne her, at det bliver utrolig vigtigt, at de unge, der har brug for særlig støtte, også får den nødvendige støtte. Jeg tror, det bliver utrolig vigtigt, at den nye kontaktpersonordning, som er et af de elementer, som vi i Enhedslisten sætter rigtig stor pris på, faktisk også kommer til at virke, ikke mindst i de overgangsperioder, der er mellem folkeskole og forberedende grunduddannelse og forberedende grunduddannelse og efterfølgende ungdomsuddannelse. Der ved vi, at der er en ganske betragtelig risiko for, at de unge så at sige falder ned imellem to stole, eller i hvert falder ned imellem to uddannelsesforløb, og der tror jeg, det er rigtig vigtigt, at det kommer til at fungere, ligesom det er meget afgørende, at vi ikke bare har en god og meget gerne bedre vejledning af de unge i folkeskolen, men at vi også får en god vejledning og specialpædagogisk støtte til de elever, der går i gang med den forberedende grunduddannelse.

Skal den nye uddannelse blive en succes, er det også en utrolig vigtig forudsætning, at vi holder kommunerne fast på, at den forberedende grunduddannelse bliver en hovedvej for de fleste unge, der ikke umiddelbart går i gang med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i forlængelse af grundskolen. Vi har her for et par måneder siden oplevet, hvordan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde placeret fgu'en allersidst i sin beskrivelse af viften af de tilbud, der skulle gives til de unge. Heldigvis, vil jeg sige, og jo i fuld enighed i hele aftalekredsen blev det hurtigt sat på plads.

Men jeg tror samtidig, at det er rigtig vigtigt, at vi i forhold til kommunerne bliver endnu mere klar på, hvor vigtigt det er, at kommunerne faktisk prioriterer det her, og at de lægger vægt på, at det er hovedvejen for de unge, sådan som intentionen nu så tydeligt er beskrevet i uddannelsen. Det er i det hele taget vigtigt, at vi sikrer, at uddannelsen får den bedst mulige start, og det har i den forbindelse, tror jeg, rigtig stor betydning, at vi får tilvejebragt det bedst mulige grundlag for bestyrelserne, der jo kommer til at spille en helt afgørende rolle ved den lokale etablering af institutioner og skoler.

Derfor har jeg en forhåbning om, at vi i forbindelse med lovbehandlingen kan nå frem til enighed i aftalekredsen om nogle justeringer, både i forhold til sammensætning og i forhold til, hvornår de midlertidige bestyrelser skal erstattes af de varige bestyrelser. Jeg synes, vi har en rigtig god dialog i aftalekredsen, en god dialog med ministeren, så jeg har en forhåbning om, at vi der, hvor der kan blive brug for justeringer for at få det glimrende grundlag, der ligger, til at blive en endnu bedre ramme for uddannelsen, gennem den gode dialog kommer i mål med det, og jeg ser frem til det videre samarbejde om etablering af uddannelsen.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Den næste i rækken er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Hvis det passer, at hastværk er lastværk, er de fire lovforslag, vi behandler samlet nu, præget af en meget, meget lav grad af lastværk, for sidste år brugte vi ikke mindre end 5 måneder på at drøfte både de store linjer og de små detaljer i den måde, hvorpå regeringen havde omsat Stefan Hermann-udvalgets anbefalinger til politisk praksis. Jeg var glad for at høre hr. Jakob Sølvhøj omtale Stefan Hermann-udvalget i rosende vendinger, og jeg vil tilslutte mig den ros. Det er jo faktisk den mønstergyldige politiske proces, at man sætter nogle dygtige mennesker til at komme med et udspil, evaluerer udspillet og får det omsat til politisk praksis. Det var faktisk et rigtig, rigtig godt udspil, og derfor glæder det mig også, at der er rigtig meget tilbage af det så at sige, efter det har været forbi det politiske system. Der er jo nogle, der siger, at en kamel er en hest, der er tegnet af en politisk komité, og det er muligvis rigtigt, men her er der i hvert fald så meget lighed med Stefan Hermann-udvalget, at man bliver helt glad for det.

Resultatet er jo blevet den nye forberedende grunduddannelse, som luger ud i de mange tilbud, vi havde tidligere, og har meget, meget mere fokus på at forberede unge til enten at læse videre eller til at træde ind på arbejdsmarkedet end de tilbud, vi havde før. Det er fire lovforslag, som hver især er ret omfattende, og tilsammen er de selvfølgelig meget omfattende, så selv om vi har ekstra taletid, kan jeg ikke gennemgå dem i alle detaljer, og det har andre ordførere også allerede gjort. Men det er altså virkelig en stor dag for Danmark, at vi har lavet den her store reform – hvis man vil tillade udtrykket, at det er en stor dag for Uddannelsesdanmark, for tit er det jo sådan, at vi reparerer lidt på de ting, der findes i forvejen, men her laver vi noget, der er helt nyt. Og så er det jo en stor dag for hin enkelte, der ikke passer ind i de mange systemer, vi har, og trænger til et skulderklap fra en venlig hånd og et fingerpeg i den rigtige retning. Derfor støtter vi i Liberal Alliance selvfølgelig varmt alle fire lovforslag.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. I Danmark er vi kendt for vores uddannelsessystem. Vi har rigtig mange dygtige unge med fuld fart på på vej igennem uddannelsessystemet. For det har unge i dag. Men for godt 50.000 unge under 25 år gælder der en helt anden virkelighed, for de har trykket på pauseknappen enten bevidst eller ubevidst. De har ingen ungdomsuddannelse, og de er ikke i job. Det kan der jo være mange grunde til. Man må respektere, at nogle rent faktisk har brug for en pause. Andre, derimod, kan sidde fast, selv om de har ønsket om at bevæge sig videre, hvis de f.eks. ikke opfylder adgangskravene til eud, eller hvis de ikke kan overskue de mange snoede veje, der indtil nu har været kendetegnende for de forberedende uddannelser, eller hvis de har sociale eller personlige udfordringer.

I Alternativet ønsker vi, som andre partier også i dag har udtrykt, at alle unge får et liv, som de selv er herre over, et liv med mening, med uddannelse og job, et liv, hvor det er muligt at indgå i positive sociale fællesskaber på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Vi er derfor glade for at være blevet inviteret med i denne aftale om den forberedende grunduddannelse, som netop er et tilbud til denne gruppe af unge. Vi er glade for, at vi har fået lov til at være med til fremover at kunne sætte vores præg på den.

Fgu'en er et ambitiøst bud på, hvordan vi kan hjælpe de unge mennesker på den bedst mulige måde, både med kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation – hjælpe dem til at bevæge sig lidt videre og, som jeg nævnte før, til at indgå i positive sociale fællesskaber. Det giver selvværd, og det har de brug for på den lange bane.

Derfor skal tilvalget af uddannelse eller job gøres enklere. På den ene side bliver systemet gjort mere enkelt, og på den anden side skal det imødekomme den store mangfoldighed, som målgruppen udgør. Det er en balance. Det mener vi er en af de vigtigste pointer i det arbejde, vi kommer til at lave med selve den praktiske del af udmøntningen af de her lovforslag: at vi husker på, hvem vi laver det her for – altså de unge.

Så i forbindelse med det, som den forrige ordfører lige sagde inden mig, vil jeg sige, at det er en stor dag for de unge, fordi vi har lavet den aftale i dag. Det håber jeg i hvert fald virkelig af hele mit hjerte at det bliver. For der vil uden tvivl være elever, der bare griber muligheden, og som bare passer som fod i hose til fgu'en, og som bare skal have det sidste skub for at komme i gang. Men der er også en gruppe, som måske kan komme til at mærke, at en ny fgu skal have slebet kanterne af, og i Alternativet er vi opmærksomme på, at det ikke må blive de mest udsatte – de unge, der f.eks. måske er ordblinde eller har psykiske funktionsnedsættelser – der bliver ladt i stikken med aftalen. Dem skal vi huske at holde øje med.

Vi kom som sagt med i aftalen, og det er vi glade for, men jeg vil også knytte en enkelt anden kommentar til lovforslagene, nemlig den, der handler om, at man som fgu-elev vil miste retten til at blive optaget på grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne og skal direkte på grundforløbets anden del. Det mener vi at kunne se måske kan være et problem for nogle af de unge, og det håber vi på vil blive ændret i fremtiden. For eleverne på de forberedende grunduddannelser er jo netop elever, som er kendetegnet ved at have brug for tid og for den uddannelsesafklaring, som grundforløbets første del kan bidrage med. De har også brug for at komme godt i gang fra starten og indgå i fællesskaber med de andre elever på erhvervsskolerne, så vi håber som sagt på, at det vil blive muligt i fremtiden, og vi vil holde øje med, om det bliver et problem.

Derudover vil jeg nævne, ligesom tidligere ordførere har nævnt, at vi også håber, at skolerne vil blive placeret, så det giver god mening for de unge. En undersøgelse, der tidligere er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har vist, at længere transportafstand til ungdomsuddannelser betyder, at færre unge får en uddannelse. Det gælder især unge fra mindre ressourcestærke hjem. De er mere følsomme over for afstanden. Så jeg håber og tror på, det vil blive godt, og vi vil holde øje med det.

Formålet med fgu'en er som sagt først og fremmest at give de unge et trinbræt til at komme videre fra. Alt i alt står vi her i dag med et rigtig godt tilbud til de unge. Vi er glade for at være med, og vi ser frem til det videre samarbejde. Alternativet stemmer for de fire lovforslag.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så går vi videre til fru Marlene Borst Hansen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Vi kan noget med uddannelse i Danmark, og uddannelse kan noget i vores liv. Uddannelse giver os indsigt og udsyn, gør os stærke og dygtige nok til at gribe fremtiden og gøre den til vores. Derfor skal alle unge i Danmark have adgang til uddannelse. Der er ikke nogen tvivl om, at den gruppe unge, som ikke bare er klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, i øjeblikket står over for en jungle af muligheder og veje, som de kan vælge. Den allermest sårbare og sammensatte gruppe af unge mennesker tilbyder vi i øjeblikket det allermest komplekse system, som nærmest ingen kan finde rundt i. Det er baggrunden for og den politiske intention bag aftalen om at oprette og samle de utrolig mange indsatser i en ny forberedende grunduddannelse.

Lovgivningsmæssigt er det komplekst, hvilket dagens fire lovforslag og de mange, mange høringssvar samt de henvendelser, som vi stadig væk modtager, også vidner om. Men det komplekse lovarbejde er forudsætningen for, at de unge i fremtiden vil møde én sammenhængende indsats i deres kommune. Der er masser af konkrete elementer i aftalen, som man kunne tage fat på i sådan en ordførertale, men når jeg ikke nævner dem her fra talerstolen, er det ikke et udtryk for, at Radikale Venstre ikke synes, de er vigtige, for det er de, og der udestår også stadig væk et arbejde med at få justeret lovene helt til.

Men det vigtige for os i dag er at få slået fast, at aftalen om fgu for os handler om at få alle unge med, at give alle unge mennesker retten til at få en uddannelsesplan og sikre, at kommunerne giver den unge den nødvendige støtte og hjælp til at kunne realisere sin uddannelsesplan – eller sin drøm, om man vil. For jeg er sikker på, at der ikke sidder et eneste ungt menneske, som har en drøm om at blive forsørget resten af livet. Jeg er sikker på, at alle unge deler drømme om fremtiden, om hvad de skal lave, om hvad de skal bruge deres liv til, og så er der så bare nogle, som af alle mulige årsager ikke uden hjælp kan realisere den drøm, som behøver hjælp og støtte til deres drøm, og det er dem, det her lovforslag handler om.

For mig er uddannelse værdipolitisk hjerteblod, for uanset hvor du kommer fra, og uanset hvilken baggrund du har, så fortjener du at kunne gå ind i fremtiden med håbet om og måske også med hjælpen til, at din drøm kan realiseres. Radikale Venstre støtter de fire lovforslag, og selv om min ordførertale var mere værdipolitisk end konkret, så deltager vi naturligvis gerne i det videre lovarbejde, og mon ikke også, at der, inden vi kommer frem til andenbehandlingen, vil være et par ændringsforslag eller to.

Tak til fru Marlene Borst Hansen. Så er det hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Tak for det. Og tak for de mange gode taler. Det er jo dejligt, når alle er enige i, at noget er godt; så bliver det sådan nogle gode taler. Imens nogle af ordførerne talte, lod jeg mine tanker flyve af sted, og så fik jeg sådan en sætning ind i hovedet: Ingen alene. Jeg tænkte: Hvor pokker er det, at jeg har hørt den der sætning »ingen alene« henne? Og så gik det op for mig, at det var under min rustur på RUC. Så tænkte jeg, at jeg nok ikke skal fortælle om min rustur, men jeg vil gerne fortælle om, hvorfor jeg kom til at tænke på den sætning »ingen alene«. Det er i virkeligheden, fordi noget af det, der er vigtigst for mig i de her fire lovforslag, er, at vi i fremtiden sikrer, at der ikke er nogen unge, der lades alene. Der har været alt for mange unge, der har været overladt til sig selv i et eller andet kommunalt system, som de ikke har kunnet finde ud af at finde rundt i. Der har været alt for mange unge, der har haft brug for en kærlig hånd, men som ikke har fået den hjælp, de har haft brug for, ude lokalt.

Jeg tror faktisk på, at der vil være færre unge, der føler sig alene, hvis vi får det her implementeret på en god måde, for det er ret afgørende. Den første grund til, at jeg har det sådan, er nok, at vi laver en hundredeprocentsmålsætning; at vi ikke længere vil acceptere i det danske folkestyre, at der er nogen unge, vi ikke har en ambition for. Enten skal de unge tage en ungdomsuddannelse, hvad der stadig er hovedvejen for langt de fleste – det skal det være – eller også er målet, hvis man ikke tager den vej, at de unge kommer i beskæftigelse. Og selv om vi får den unge i beskæftigelse, har vi stadig ambitioner for den unge. Det er vigtigt. Når jeg tænker over det, og jo mere jeg tænker over det, jo mere forkert er det egentlig, at man har haft en målsætning, hvor man har sagt: Der er nogle unge i Danmark, vi ikke har nogen ambitioner for. Så det synes jeg er et rigtig vigtigt skridt i forbindelse med det her.

Så får de unge bedre vilkår: specialstøtte til dem, der har brug for det; højere skoleydelse, sådan at unge, der tager en ungdomsuddannelse eller en forberedende uddannelse, ligger nogenlunde på samme niveau i forhold til den støtte, de kan få; forsørgertillæg; transporttillæg; også madordninger, hvis vi kan få det til at fungere på den bedste måde, hvad jeg håber vi kan. For det er faktisk et rigtig godt mål, at vi sørger for, at de unge får et varmt måltid mad, især den type unge, som ofte er ude på de her skoler.

Så har hr. Mattias Tesfaye snakket om de her unge, som har taget fritidsjob, og hvis mor efterfølgende er blevet straffet i børnepengene, eller hvad man siger. Det minder mig om dengang, jeg arbejdede i Hammershus Bageri i Herfølge og knoklede derudad og tænkte: Hvor er det fedt, at jeg kan tjene mine egne penge. Og så en dag kom min mor og så helt bedrøvet ud, for nu havde hun altså fået et kæmpe skattesmæk, for hun havde selvfølgelig ikke tænkt på, at det betød noget, hvor meget jeg tjente nede hos bageren. Hun havde ikke mulighed for at betale de penge tilbage, så de måtte trækkes over det næste år. Jeg syntes, at det var dybt urimeligt dengang, og jeg synes også, det er dybt urimeligt i dag. Og derfor er det godt, at vi får lavet de regler om.

Så sikrer vi også, at det miljø, som de unge kommer ind i, ikke er et alt for skolastisk miljø. Jeg ved ikke, hvem der har fundet på det der ord skolastisk. Det sad vi og diskuterede her den anden dag: om det var noget, ministeren havde fundet på, om det var noget, hr. Mattias Tesfaye havde fundet på, eller hvem der egentlig havde opfundet det der ord skolastisk. Nu findes det altså, og med den her tale siger jeg, at de miljøer, der kommer, skal arve nogle af de gode miljøer, som allerede eksisterer på nogle af uddannelserne i dag, hvor undervisningen som udgangspunkt er værkstedsbaseret. Og det skal selvfølgelig også afspejle sig i de nye læreplaner for uddannelserne. Der venter et vigtigt stykke arbejde, som vi skal være opmærksomme på. Og når det ikke skal være så skolastisk, er det, fordi nogle af de unge, som kommer ind på de her uddannelser – tror jeg – har rigtig godt af, at det er et lidt anderledes undervisningsmiljø.

Så er det rigtig vigtigt, at vi giver de unge en håndsrækning, altså det her med, at de ikke er alene. Der er allerede nogle kommuner, der har en kommunal ungeservice, som efter 9. klasse griber fat i de unge, der har brug for, at man griber fat i dem og guider dem den rigtige vej. Det er egentlig utroligt, at det har taget Folketinget så mange år at blive enige om, at det burde man egentlig have alle steder. Det er noget af det, jeg har de allerstørste forhåbninger til, og når jeg er rundtomkring i kommunerne, siger jeg: Det her er jeres vigtigste opgave i 2018, for hvis man får det her til at lykkes, vil der være rigtig mange unge, der ikke længere er alene. Og i den kommunale ungeservice ligger der jo muligheden for mentorordninger – både kommunale mentorordninger, men også mentorordninger, som er i samarbejde med nogle af de der frivillige ildsjæle, man allerede har i dag. Der ligger i det, at den unge ikke skal fare vild, for der er én indgang. Det kunne man i øvrigt efterligne i mange andre henseender, når vi snakker det kommunale selvstyre, altså sige, at der er én indgang for borgerne.

Så er der det her med vejledning: at der stadig skal være en rigtig god vejledning til de unge, som ikke kun skal føre et sted hen, men som er sådan uafhængig. Det er jeg glad for at vi fik skrevet ind.

Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg har tilbage, men jeg skal gøre det kort. Jeg tror, at jeg har mere tid, end jeg plejer her; det kunne jeg høre på de andre, der talte.

Derudover er det vigtigt for de unge, at det ikke er så langt, der er for dem, over til de her uddannelser. Jeg kan huske, at ministeren – jeg tror, det var ved fremlæggelsen af aftalen, eller også var det i virkeligheden ved fremlæggelsen af regeringens udspil – sagde: Det skal være i cykelafstand. Det syntes jeg var en rigtig god ambition, og jeg syntes også, at det var rigtig godt, at vi blev enige om, at i forbindelse med det med cykelafstand var udgangspunktet selvfølgelig, at der skal være en institution eller skole i hver kommune, for ellers kan det hurtigt blive i motorcykelafstand. Så jeg er glad for, hvor man landede, for som fru Marlene Harpsøe siger, at hvis vi vil have de unge ind på de her uddannelser, skal der ikke være alt for langt til dem.

Så er det også vigtigt, at vi sådan sammen i Folketinget viser, at det ikke er meningen, at vi skal spare penge på det her tilbud. Vi har ligesom sagt, at nu giver vi de her skoler og institutioner noget ro. Vi giver dem et minimum af økonomi, og de kan med det her forlig være sikre på, at de får noget tid til at arbejde sig i gang, fordi vi faktisk vil de her unge og vil de her skoler og institutioner.

Endelig håber jeg, at man med den her form, som vi jo diskuterede meget – skal det være selveje, eller skal det være kommunalt? – nu kan lægge stridsøkserne lidt på hylden og sige, at det havde man en stor diskussion om dengang. Det, som jeg tror vi alle sammen vil – uanset om man er byrådsmedlem eller folketingsmedlem, eller om man er fra Venstre eller SF, eller hvor man er fra – er, at vi får nogle rigtig gode skoler og institutioner, der kan tage sig af vores unge mennesker, og at det der særlige engagement, som har eksisteret på uddannelsesinstitutionerne i dag, hvor lokalmiljøet engagerer sig i uddannelsen, hvor kommunerne fortsat engagerer sig i uddannelsen, får lov at overleve med de nye institutioner og skoler, vi skal have. Og det er jeg sikker på vi kan opnå.

Der er en masse diskussioner, der venter. Men for en gangs skyld er grundlaget for den politiske debat virkelig, virkelig i orden. Og jeg tror, at fru Marlene Harpsøe har ret i, at det også har noget gøre med, at vi faktisk tog os tid til den her aftale og respekterede hinanden, mens vi diskuterede det.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er rent faktisk dobbelt taletid, fordi der er fire lovforslag, men jeg noterede mig, at hr. Jacob Marks indre ur må fungere godt, for efter lige omkring de 5 minutter følte hr. Jacob Mark, han var færdig, så det må være noget, der bare ligger på rygraden.

Værsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative.

Mange tak. Med aftalen om en forberedende grunduddannelse laver vi en helt ny uddannelse, som erstatter de nuværende forberedende tilbud for de unge i målgruppen, og vi gør det klart, at vi har ambitioner på alle unges vegne – ikke bare dem, der allerede har fundet sig til rette, men hver enkelt ung skal blive herre i eget hus og i stand til at tage en uddannelse og opnå varig beskæftigelse.

Hver femte ung har 7 år efter afslutningen af folkeskolen ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået erhvervskompetencer. Tidligere har der været for mange tilbud til de unge, og det har været for let at fare vild i uddannelsessystemet og i uoverskuelige indsatser, og det kan jeg godt forstå har været svært for de unge at orientere sig i. Det ændrer vi nu på med aftalen her, hvor vi samler nogle af de forberedende uddannelser i én forberedende grunduddannelse. Samtidig beder vi kommunerne om at etablere en tværgående kommunal ungeindsats, hvor de unge er i centrum.

For os har det bl.a. været vigtigt, at hver enkelt ung nu kun får tildelt én kontaktperson, så man kun har én stærk personlig relation i stedet for at blive kastet rundt mellem flere personer i systemet. Med den nye forberedende grunduddannelse understreger vi, at alle unge har ressourcer. Vi giver ikke lige så mange forskellige tilbud som før, men styrker muligheden for unge ved at give dem en god forberedende grunduddannelse, der skal hjælpe til, at flere unge får styringen over eget liv, enten via en uddannelse eller via fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag sambehandler vi de fire lovforslag, som tilsammen udgør lovgrundlaget for den forberedende grunduddannelse, og Det Konservative Folkeparti kan støtte alle fire lovforslag.

Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Så er vi nået til undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg er stort set altid glad for at gå på arbejde. Der er gode dage, og der er dage, hvor modvinden er lidt ekstra strid, men når jeg er med til at rykke noget og skabe bedre vilkår for flere danskere, er jeg tilfreds. Den 13. oktober sidste år var en særlig god dag på kontoret, for efter uger, ja, måneder med forhandlinger i både medvind og modvind kunne jeg sammen med en bred kreds af Folketingets partier gå ud ad døren ved Frederiksholms Kanal med en rigtig god nyhed. Den 13. oktober landede vi nemlig en aftale om en reform på det forberedende område – en reform, som vil få betydning for tusindvis af unge mennesker i Danmark.

Der er brug for den reform. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen flere gange har formuleret det, er der sket et kollektivt uddannelsessvigt. En gruppe af unge er blevet ramt af et betonloft af uoverskuelige tilbud og indsatser. Det har vi pligt til at lave om på, og det gør vi nu efter et grundigt forarbejde. Ekspertgruppen vedrørende bedre veje til en ungdomsuddannelse afleverede i februar 2017 sine anbefalinger til regeringen. Regeringen kom med sit udspil til en reform den 10. maj sidste år, og den 13. oktober lavede vi så efter en lang række forhandlingsmøder den politiske aftale. Jeg vil gerne takke alle partier i Folketinget, for det er stærkt, at vi alle står bag aftalen om en så vigtig og betydningsfuld aftale om en reform. De fire lovforslag, som vi har førstebehandlet i dag, er en udmøntning af denne.

Hvorfor er den nu så vigtig? Det er den, fordi den sætter en stor, tyk streg under, at alle unge har ressourcer, og vi tror på alle unge, alle unge skal have en chance, og uddannelse og job er nogle af de vigtigste faktorer for, om man får et godt liv, hvor man kan forsørge sig selv. De unge har et ansvar for deres egen fremtid, og vi har som samfund et ansvar for at vise en klar vej for de unge, som har brug for et skub og en hjælpende hånd, for at de selv kan tage det ansvar på sig. De forberedende tilbud er til for de unge, og de skal først og sidst være værdifulde for dem og bringe dem tættere på at stå på egne ben og tage ansvaret for deres eget liv. Det har været sådan, at alt for mange unge er faret vild i systemet, alt for mange unge har været uddannelsesnomader uden et klart mål at bevæge sig frem imod. Vi har hidtil haft en jungle af forberedende tilbud, og det har været svært at finde rundt i, også for de unge. Det ændrer vi nu på for de unges skyld. Med aftale om bedre veje til uddannelse og job understreger vi, at vi har ambitioner for hver enkelt ung. Vi har ryddet op i junglen af forberedende tilbud, og vi er blevet enige om rammer, der tilsammen skal hjælpe flere unge til at tage styringen over deres eget liv, enten gennem uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som sagt behandler vi fire lovforslag i dag, og de udgør tilsammen fundamentet under den ret omfattende reform, vi står over for. Formålet med de fire lovforslag er at etablere et nyt forberedende undervisningstilbud for unge under 25 år, og det er det, vi kalder den forberedende grunduddannelse eller fgu; at oprette tilhørende uddannelsesinstitutioner; at sikre en styrket kommunal ungeindsats for unge i målgruppen; og at gennemføre nødvendige konsekvensændringer i lovgivningen. Det er et kompleks og omfattende materiale, der ligger bag de fire lovforslag – alt sammen for at gøre det forberedende område mere gennemskueligt og enkelt for de unge og de medarbejdere, der skal vejlede, undervise og hjælpe de unge. Jeg vil vove den påstand, at denne reform af det forberedende uddannelsesområde er mere kompleks end nogen af de aftaler, vi i de foregående år har lavet på uddannelsesområdet.

Vi har siden 2013 lavet en folkeskolereform, en erhvervsuddannelsesreform og en gymnasiereform, og nu er turen kommet til det forberedende område, hvor vi binder alle ungdomsuddannelser og indsatser for de unge sammen. Vi laver en helt ny uddannelse, der erstatter de nuværende forberedende tilbud for de unge i målgruppen; vi laver nye statslige, selvejende institutioner på ryggen af de eksisterende produktionsskoler og dele af VUC; vi beder kommunerne om at etablere en tværgående kommunal ungeindsats med den unge i centrum; og vi giver kommunerne et betydeligt finansieringsansvar for fgu'en, for det skal betale sig for kommunerne at gøre en ordentlig indsats, så de unge bliver klar til ungdomsuddannelser og arbejdsmarked.

Mange unge har i dag lange og afbrudte uddannelsesforløb uden tilstrækkelig progression. Det giver et svagt afsæt for at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange unge får først sent eller aldrig en kompetencegivende uddannelse. Hver femte ung har 7 år efter afslutning af grundskolen ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået erhvervskompetence, og det vil et enigt Folketing gøre op med, for nu er tiden kommet til at øge vores ambitioner for alle unge.

Derfor har vi også som led i aftalen aftalt en række nye uddannelsespolitiske målsætninger, som erstatter 95-procentsmålsætningen, der udløb i 2016. Vi er enige om en fælles ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle unge har en fremtid, og det skal være tydeligt for de unge, hvilke muligheder de har, og hvilke døre de kan åbne for at komme videre. Det betyder, at i 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. Og det betyder, at i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, være halveret.

Vi skal nu i gang med at implementere en reform, som vi godt kan være stolte af. Den vil få betydning for rigtig mange unge menneskers liv, og jeg glæder mig til at følge processen med at folde det ud i hele landet.

Jeg vil gerne sige tak for de gode diskussioner, vi har haft i salen i dag, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Med det siger vi tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.