Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 198
Offentligt
1889674_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 198 stillet af udvalget den 18. april
2018 den efter ønske fra MF Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
I hvilket omfang ser det ud til, at man i fremtiden kan reducere natbelys-
ningen på de møller, der står i de to testcentre, og hvad er de nuværende
begrænsninger for at reducere natbelysningen?
Svar:
Lysmarkering af testcentrene er afgørende for sikkerheden for den civile
luftfart og for Forsvarets operationer. Lysmarkeringen sker i henhold til
bekendtgørelse om bestemmelserne om luftfartshindring. Det er Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender
lysmarkeringen efter gældende regler.
I januar 2017 gav Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en forsøgstilladelse
til radarstyring af lysmarkeringen om natten i Østerild for en midlertidig
periode på fem år. Tilladelsen giver mulighed for, at højintensitetsbelys-
ningen alene tændes, når der er fly i området om natten under forudsæt-
ning af, at der opsættes fast lavintensitetsbelysning.
Der vil i forsøgsperioden skulle ske en løbende tilpasning og udvikling af
radarstyringen. DTU har oplyst, at der i opstartsfasen af radarstyringen i
Østerild har været forskellige tekniske udfordringer. Det samlede system
undergår således kontinuerlig udvikling, og er nu oppe på at have lyset
slukket ca. 90 pct. af tiden. DTU Vindenergi forventer at komme højere
op i ”slukketid” samtidig med,
at systemet er sikkert i forhold til flytra-
fikken.
Den nuværende dispensation til forsøg med radarstyring løber indtil 31.
januar 2022. Inden denne dato skal DTU Vindenergi, sende en rapport til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der viser systemets effektivitet. Indtil
denne rapport foreligger, ønsker Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke at
konkludere på det igangværende forsøg.
DTU Vindenergi er forpligtet til løbende at overvåge den teknologiske
udvikling og indrette lysmarkeringen, således at den bedst tilgængelige
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 198 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om i hvilket omfang man i fremtiden kan reducere natbelysningen på de møller, der står i de to testcentre, og hvad de nuværende begrænsninger er for at reducere natbelysningen, til erhvervsministeren
2/2
og mest skånsomme teknologi anvendes. Dette vil skulle ske i samarbejde
med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er den ansvarlige myndig-
hed.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen