L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 198 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

21. marts 2018

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov om et test-

center for store vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletest-

centrene ved Høvsøre og Østerild) med tilhørende miljøkonsekvens-

vurdering

Indledning

Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtig som avanceret

produktionsland, herunder på vindområdet. Det er en vigtig forudsætning

for erhvervets fortsatte udvikling, at industrien og forskningsinstitutioner-

ne har gode muligheder for at teste nye møller i Danmark, ligesom det har

stor betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Dan-

mark, at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i nærheden af virk-

somhedernes udviklingsafdelinger. Gode testfaciliteter er samtidig et vig-

tigt redskab til at understøtte nedbringelse af omkostningerne ved vind-

energi.

Megavind, som er et strategisk partnerskab for vindenergi, peger i sin

forskningsstrategi fra januar 2016 på, at der er behov for etablering af

yderligere pladser til test af prototypevindmøller samt, at der er brug for

at kunne teste højere møller, end det i dag er muligt.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folke-

parti indgik på den baggrund i marts 2017 en aftale om at udvide de eksi-

sterende testcentre med i alt fire nye standpladser til prototypevindmøller

til samlet set 16 testpladser samt, at disse nye samt de eksisterende i alt 12

standpladser med tilhørende infrastruktur udvides til at kunne opstille

prototypevindmøller på op til 330 meters totalhøjde i Østerild og op til

200 meters totalhøjde i Høvsøre. Aftalen blev efterfølgende tiltrådt af

Radikale Venstre.

Den politiske aftale indebar, at der skulle gennemføres miljø- og habitat-

konsekvensvurdering samt anlægslovgivning med henblik på at etablere i

alt fire nye standpladser, idet der ved Østerild sigtedes mod at etablere to

nye møller syd for det eksisterende testcenter, og der ved Høvsøre sigte-

des mod at etablere en ny standplads nord for og en ny standplads syd for

det eksisterende testcenter. På borgermøde den 8. april 2017 i Høvsøre

blev der rejst et alternativt forslag om placering af de to standpladser syd

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/30

for det eksisterende testcenter i Høvsøre. Såvel det oprindelige forslag

som det rejste alternative forslag er behandlet i den miljø- og habitatkon-

sekvensvurdering, der er gennemført af Erhvervsstyrelsen i perioden april

– november 2017. På baggrund heraf blev det godkendt , at et forslag om,

at udbygningen i Høvsøre skal ske med to standpladser syd for det eksi-

sterende testcenter, skulle sendes i offentlig høring den 11. december

2017. Dette forslag indebærer, at den sydligste standplads placeres inde i

et Natura 2000 område ved Nissum Fjord.

Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for udvidelse af

de to eksisterende nationale testcentre for store vindmøller ved henholds-

vis Østerild i Thisted Kommune og Høvsøre i Lemvig Kommune. Lov-

forslaget erstatter desuden den tilladelse, som efter § 25 i lov om miljø-

vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal

meddeles til projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, og som kan på-

virke miljøet væsentligt.

Testcentret i Østerild er i dag er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 1500 af

8. december 2015, og testcentret i Høvsøre er omfattet af landsplandirek-

tiv cirkulære nr. 79 af 25. maj 2000. Med lovforslaget bliver begge test-

centre omfattet af samme lov.

Lovforslaget indeholder de oplysninger om projektets påvirkning af mil-

jøet, således at det opfylder bestemmelserne i dels VVM-direktivet (Eu-

ropaparlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation med

senere ændringer)).

Lovforslaget opfylder ligeledes de tilsvarende bestemmelser i § 20 og

bilag 7 i miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-

tet (VVM)).

Lovforslaget sikrer desuden opfyldelsen af betingelser og krav efter habi-

tatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) og fuglebe-

skyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændring).

Erhvervsministeriet besluttede efter indgåelsen af den politiske aftale af

15. marts 2017 om udvidelsen af de to testcentre i Østerild og Høvsøre, at

projektet skulle behandles som et miljøvurderingspligtigt projekt.

På baggrund af de foretagne miljø- og habitatkonsekvensvurderinger af

udvidelse af de to anlæg indeholder forslaget til anlægslov bestemmelser,

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/30

der sikrer alle de miljømæssige betingelser, der knyttes til afgørelsen, og

en beskrivelse af projektets særkender og de foranstaltninger, der påtæn-

kes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutrali-

sere de eventuelle skader, en udvidelse af de to testcentre kan have på

miljøet.

De miljøkonsekvensrapporter for udvidelsen af testcentrene ved hen-

holdsvis Høvsøre og Østerild, som er sendt i høring sammen med udka-

stet til dette lovforslag, udgør således miljøvurderingen af de konkrete

projekter efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter (VVM).

Lovforslaget med tilhørende miljø- og habitatkonsekvensrapporter har

været i offentlig høring i perioden den 11. december 2017 til og med den

5. februar 2018. Lovforslaget er derudover sendt i høring til 83 organisa-

tioner, myndigheder m.v.

Lovforslaget med tilhørende miljøkonsekvensrapporter har ligeledes væ-

ret sendt til de direkte berørte lodsejere, og der har været afholdt offentli-

ge borgermøder om projektet i de to kommuner.

De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i lovudkastet og mil-

jøkonsekvensrapporterne gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-

stansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i dette

notat.

Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, har Erhvervsministeriet

i forhold til høringsudkastet foretaget yderligere supplerende forklaringer,

uddybninger og korrektioner i lovforslaget af lovteknisk karakter.

Der er modtaget høringssvar fra 27 myndigheder, organisationer borgere

m.v.

I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene.

Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk, hvorfor der

findes forhold, der ikke er kommenteret. For detaljerede oplysninger her-

om henvises til de fremsendte høringssvar.

1. Generelle bemærkninger

Høringen viser generelt forståelse for behovet for udvidelsen af kapacite-

ten for test af store prototypevindmøller i Danmark og udvidelsen af de to

testcentre i Østerild og Høvsøre. Der udtrykkes samtidig fra flere sider

bekymring for den negative påvirkning for berørte naboer og natur.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/30

Vindmølleindustrien hilser forslaget om udvidelsen af testcentrene vel-

kommen, idet man vurderer, at det modsvarer industriens behov for stan-

dardiseret test af prototyper og den teknologiske udvikling. Ingeniørfor-

eningen i Danmark støtter, at Danmark har gode test- og demonstrations-

miljøer inden for de grønne teknologier og ændringsforslaget, der gør det

muligt at teste større og flere vindmøller, idet man samtidig finder det

vigtigt, at der tages mest muligt hensyn til naturen og de lokale beboere

gennem kompensation.

Lemvig og Thisted Kommuner anerkender den nationale vigtighed af

testcentrene, men ser samtidig gerne, at testcentrenes beliggenhed giver

sig udslag i mere lokal aktivitet. Lemvig Kommune, Fjaltring-Trans Be-

boerforening og Bøvling Borgerforening er tilfredse med, at der er lyttet

til de lokale ønsker om ikke at etablere en nordlig mølle ved Høvsøre,

som der oprindeligt var planlagt. Borgerforeningerne udtrykker samtidig

ønske om, at kompensation til lokalmiljøet pga. generne ved udbygnin-

gen.

Friluftsrådet Limfjord Syd Danmarks Naturfredningsforening (DN) og

BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening (DOF) stiller sig generelt positiv

over for vindmøller som en bæredygtig og vedvarende energiform, men er

samtidig meget opmærksomme på den landskabelige påvirkning opsæt-

ning af vindmøller har. DN og DOF bakker op om udvidelsen af testcen-

tret i Østerild, mens man har betænkeligheder i forhold til planen om at

opstille den ene mølle i Høvsøre inden for Natura 2000-området ved Nis-

sum Fjord. DN finder bl.a., at processen og grundigheden i sagen er uhyre

vigtig og finder, at der er nogle udfordringer, som skal håndteres i den

sammenhæng.

Foreningen af kæmpevindmøller ved Bulbjerg, Knud Allan Knudsen og

Lasse Middelboe udtrykker for så vidt angår testcentret i Østerild bekla-

gelse over og tvivl om nødvendigheden af beslutningen om at udvide test-

centret ved Østerild.

Karl Bencke, Hanne Simonsen og Helmut Krautberger udtrykker i et fæl-

les høringssvar ønske om, at den planlagte udvidelse af testcentret i

Høvsøre reelt vil tage hensyn til deres interesser som faste beboere i om-

rådet.

Kommentar

Formålet med lovforslaget er at imødekomme behovet for at udvide test-

faciliteterne for store prototypevindmøller i Danmark, så Danmark også i

fremtiden kan være konkurrencedygtig som avanceret produktionsland,

herunder på vindområdet. Det er en vigtig forudsætning for erhvervets

fortsatte udvikling, at industrien og forskningsinstitutionerne har gode

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/30

muligheder for at teste nye vindmøller i Danmark, ligesom det har stor

betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Danmark,

at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i nærheden af virksom-

hedernes udviklingsafdelinger. Gode testfaciliteter er samtidig et vigtigt

redskab til at understøtte nedbringelse af omkostningerne ved vindenergi.

I forlængelse af aftalen om udvidelsen af testcentrene lægges samtidig

vægt på, at der ved udvidelsen af testcentrene tages størst muligt hensyn

til naboer og naturen. Konkrete forhold vedrørende natur, miljø mm. er

behandlet i afsnit 3.

2. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske

med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1 Proces

3.2 Lysmarkeringer

3.3 Højden på møller

3.4 Visuel påvirkning

3.5 Støj

3.6 Natur og skov

3.7 Råstofindvinding

3.8 Anlæg og sikkerhed

3.9 Nedlæggelse af ejendom ved frivillig aftale eller ekspropriation

3.10 Erstatning for værditab og anden kompensation til naboer mm.

3.11 Økonomisk kompensation til lokalsamfund mm.

3.12 Besøgscenter

3.13 Aftalegrundlag for benyttelse af standpladser på testcentrene

3.14 Klageadgang

3.1 Proces

Thisted Kommunalbestyrelse anfører, at det er af afgørende betydning for

kommunalbestyrelsen, at der er en løbende dialog med lodsejerne, hvor

der skabes fleksible muligheder for at imødekomme lodsejernes ønsker.

Processen har efter kommunalbestyrelsens opfattelse ikke været tilfreds-

stillende.

Kommentar

Det har i hele processen om behandlingen af forslaget om udvidelsen af

testcentrene i Østerild og Høvsøre ligget de udførende myndigheder på

sinde både at sikre offentlighed og løbende dialog med de direkte berørte

lodsejere. Der har på den baggrund været afholdt to borgermøder, et i

april 2017 og et i januar 2018, hvor alle forhold vedr. planerne om udvi-

delsen har kunnet belyses, samt et møde i juni 2017 for naboer til testcen-

tret i Østerild om generelle spørgsmål om støjpåvirkning og støjregler.

De lodsejere, som forventes direkte påvirket af udvidelsen, har været kon-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/30

taktet telefonisk af Erhvervsstyrelsen både inden offentliggørelsen af re-

geringens forslag om udvidelse af testcentrene og inden offentliggørelsen

af forslag til anlægslov. De pågældende har endvidere været inviteret til

møder med Erhvervsstyrelsen og DTU om udvidelsen og betydningen

heraf for disses ejendom, ligesom der har været løbende kontakt mellem

de pågældende og Erhvervsstyrelsen. DTU har sideløbende hermed

iværksat en løbende proces med dialog om mulighederne for frivillige

aftaler om opkøb som alternativ til ekspropriation. Denne dialog fortsæt-

ter i den kommende tid, ligesom Erhvervsstyrelsen løbende vil orientere

og besvare spørgsmål fra de berørte lodsejere. En af de berørte lodsejere,

som blev kontaktet telefonisk om forslaget til anlægslov den 11. december

2017 inden offentliggørelsen af forslaget, blev ved en beklagelig fejl ikke

med det samme orienteret skriftligt herom, herunder om møde med lods-

ejerne den 10. januar 2018 i Østerild. Denne fejl blev opdaget på bor-

germødet den 10. januar 2018 i Østerild, og Erhvervsstyrelsen har efter-

følgende været i dialog med den pågældende, som har modtaget de sam-

me informationer, som de øvrige lodsejere fik på mødet.

3.2 Lysmarkeringer

Thisted kommunalbestyrelse og Birgitte Ballebye Jensen opfordrer til, at

den tekniske løsning med radarstyring af lysmarkeringerne fra testcentret

i Østerild bliver implementeret, så borgere i lokalområdet ikke skal være

belastet af lyset.

Lemvig Kommune opfordrer til, at man fortsat gør sit yderste for at be-

grænse lysafmærkningens gener for de omkringboende, herunder at man

muliggør forsøg med mindre generende lysafmærkning og optimalt fjer-

ner dem helt i Høvsøre. Fjaltring-Trans Borgerforening foreslår, at der

omgående etableres en ordning som ved Østerild, så lysmarkeringerne

bliver radarstyret og kun tændes, når der er fly i området. Karl Bencke,

Hanne Simonsen og Helmut Krautberger gør gældende, at udvidelsen af

testcentret i Høvsøre vil medføre øgede gener i form af blinklys i natteti-

merne, mens Friluftsrådet Limfjord Syd er betænkelige ved placeringen af

den sydlige markeringsmast med blinklys, der vil kunne påvirke såvel

friluftsliv som fugle- og dyrelivet ved nordenden af Bøvling Fjord.

Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg tilkendegiver, at højden

på lysmarkeringer på testcentret i Østerild bør bibeholdes på de nuværen-

de 250 meter, mens Nini Jolander og Karsten Kirstein anfører, at det må

betegnes som ukorrekt, som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten

side 132, 1. afsnit, at generne ved lysmarkering vurderes til ikke at blive

øget væsentligt, når det samtidig fremgår, at den midterste lysmarkering

på lysmasterne forventes at blive ændret fra rødt lavintensivt lyd til hvidt

højintensivt lys, og at lysmarkeringen vil kunne ses fra flere standpunkter.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/30

Kommentar

Radarstyringen af lysmarkeringen i Østerild er en forsøgstilladelse, som

er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2017 for en midlertidig

periode på fem år. Der vil skulle ske en løbende tilpasning og udvikling af

radarstyringen i denne periode. DTU Vindenergi har oplyst, at radarsty-

ringen er etableret i Østerild, men at der har været forskellige tekniske

udfordringer i opstartsfasen. Radarstyringen har dog i de sidste to måne-

der i det store hele fungeret tilfredsstillende med enkelte fejl, bl.a. i for-

bindelse ved udskiftning af lys, hvor styresystemet ikke blev indstillet rig-

tigt med det resultat, at der var en kort fejlperiode med for kraftigt lys om

natten. Der sker en løbende forbedring af pålideligheden og overvågnin-

gen af radarstyringen.

For begge testcentre gælder, at DTU Vindenergi, jf. den politiske aftale af

15. marts 2017, er forpligtet til løbende at overvåge den teknologiske ud-

vikling og indrette lysmarkeringen, således at den mest skånsomme tekno-

logi anvendes. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som fastsætter de

endelige afmærkningskrav efter reglerne i bekendtgørelse nr. 9285 af 21.

marts 2013. Det vurderes, at en evt. etablering af radarstyring ved Høvs-

øre først vil være relevant at igangsætte, når resultater fra forsøgsord-

ningen i Østerild foreligger og er vurderet.

Med hensyn til miljøkonsekvensvurderingerne af lyspåvirkning bemærkes,

at den sydligste lysmast i Høvsøre flyttes ca. 330 meter mod syd-sydvest.

Lysintensiteten og højden på masten forventes at forblive uændret. I Øste-

rild vil lysmarkeringen øges med en ekstra mast, men vurderes ikke at

udgøre en væsentlig forøgelse af lyspåvirkningen set i forhold til den eksi-

sterende påvirkning.

Det fremgår af lovforslaget, at lysmarkering vil ske i henhold til bekendt-

gørelse om bestemmelserne om luftfartshindringer. Trafik-, Bygge – og

Boligstyrelsen fastsætter de endelige krav til lysmarkering.

3.3 Højden på møller

Vindmølleindustrien foreslår, at der i anlægsloven indsættes en bemyndi-

gelse til erhvervsministeren til på baggrund af fornyet miljøkonsekvens-

vurdering at give mulighed for øget tiphøjde på testcentrene under forud-

sætning af, at rummeligheden for så vidt angår støj- og afstandskrav kan

skabes via frivillige opkøb.

Fjaltring-Trans Beboerforening bemærker, at det forhold, at møllehøjder-

ne i Høvsøre ift. det oprindelige forslag er øget i højden, betyder, at en

enestående ejendom skal eksproprieres. Beboerforeningen opfordrer til, at

man vender tilbage de oprindeligt foreslåede møllehøjder, så ekspropria-

tion af denne ejendom undgås.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/30

Kommentar

Det foreliggende forslag til anlægslov og den politiske aftale, der ligger

til grund herfor, er baseret på et konkret forslag fra vindmølleerhvervet

om at udbygge og forbedre mulighederne for at teste prototypevindmøller

i Danmark, idet hensynet til de omkringliggende lokalsamfund og naturen

ved testcentrene ligeledes indgår i forslaget. I lyset af den store lokale

interesse for rammerne om testcentrene vurderes det mest hensigtsmæs-

sigt, at den maksimale tiphøjde fremgår direkte af loven.

Ved udvidelsen af testcentret ved Høvsøre bliver det nødvendigt at ned-

lægge i alt fem beboelsesejendomme, heriblandt ejendommen Høvsørevej

62. Årsagen til, at denne ejendom skal nedlægges, er ikke højden på møl-

lerne på 200 meter, men i lighed med de øvrige beboelsesejendomme, at

det ifølge beregningerne i miljøkonsekvensvurderingen er konstateret, at

det samlede øgede støjrum fra testcentret i fremtiden som følge af opstil-

ling af flere og større møller vil betyde, at støjkravene for beboelsesejen-

domme i det åbne land ikke vil kunne overholdes for denne ejendom.

3.4 Visuel påvirkning

Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg anfører fsva. testcentret

i Østerild, at udsigten fra Bulbjerg, som er et fredet stykke natur med over

150.000 besøgende hvert år, vil blive forringet katastrofalt, mens Knud

Allan Knudsen anfører, at den visuelle forstyrrelse af testmøllerne i Øste-

rild opleves som et mægtigt overgreb i det ellers så naturskønne område.

Nini Jolander og Karsten Kirstein anfører, at miljøkonsekvensrapporten

forekommer at være selvmodsigende i forhold til vurderingen af den vi-

suelle påvirkning af landskabet. Harriet Kirsebom savner visualiseringer i

nærzonen bl.a. fra Gl Aalborgvej og Bredlundvej. Endvidere anføres, at

en forøgelse af møllernes højde vil fremstå som meget mere end en pro-

centvis forøgelse på 32 %, når man sammenholder med det øvrige land-

skab.

Karl Bencke, Hanne Simonsen og Helmut Krautberger anfører, at de nu-

værende møller ved testcentret i Høvsøre er et voldsomt indgreb i naturen

og landskabet, og med en udvidelse vil de blive overordentligt synlige i

det flade landskab.

Kommentar

Vurderingen af den visuelle påvirkning er foretaget ved en sammenlig-

ning af de eksisterende rammer, hvor vindmøllerne i Østerild kan blive op

til 250 meter høje, med forøgelse af højden til 330 meter og etablering af

yderligere to standpladser. I Høvsøre gælder det tilsvarende, at der er

foretaget en sammenligning af de eksisterende rammer, hvor vindmøller-

ne kan blive op til 165 meter høje i forhold til den ønskede udvidelse til

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/30

syv standpladser til møller på maksimalt 200 meter i højden. Den visuelle

påvirkning ved et fuldt udbygget testcenter inden for de allerede eksiste-

rende rammer vurderes at være markant. Udvidelsen med to nye stand-

pladser og en forøgelse af den maksimale højde vurderes ikke at udgøre

en væsentlig forøgelse af den visuelle påvirkning set i forhold til den i

forvejen markante påvirkning ved en fuld udnyttelse af rammerne i de

eksisterende testcentre.

3.5 Støj

Karl Bencke, Hanne Simonsen og Helmut Krautberger bemærker, at de

ved østlig vind hører testmøllerne ved Høvsøre som en konstant bag-

grundsstøj både udenfor og indendørs. De frygter, at det kan blive værre

med den planlagte udvidelse af testcentret ved Høvsøre. Harriet Kirsebom

bemærker, at der i miljøkonsekvensvurderingen vedrørende Østerild

fremgår, at der

kan

stilles krav til mølleejernes dokumentation for, at dis-

se overholder gældende støjkrav, og opfordrer til, at dette

kan

udskiftes

med

skal.

Lasse Middelboe, Knud Allan Knudsen, Otto Kjær, Harriet Kirsebom og

Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg anfører, at udvidelsen

af testcentret i Østerild vil medføre, at området omkring testcentret i Øste-

rild vil få hævet støjniveauet både ift. lavfrekvent og almindelig støj. Man

bemærker, at støjpåvirkningen af nogle af ejendommene i området vil gå

lige til stregen i støjbekendtgørelsesreglerne, og gør bl.a. gældende, at

højden på møller, der bidrager til det uacceptable niveau, bør reduceres.

Udvidelsen af testcentret bør endvidere efter Foreningen imod kæmpe-

vindmøller ved Bulbjergs opfattelse stilles i bero, indtil resultatet af un-

dersøgelsen, der er foretaget af Kræftens Bekæmpelse, foreligger, ligesom

Lasse Middelboe opfordrer til, at der i anlægsloven bliver taget hensyn til

evt. berørte borgeres ønske om, at der kan foretages faktiske støjmålinger

ved deres ejendom.

Lars Ballebye Jensen spørger under henvisning til støjberegningerne i

miljøkonsekvensvurderingen for Østerild, bl.a. om det kan være rigtigt, at

ændring af møllestørrelse fra 250 m til 330 samt udvidelse fra 7 til 9 møl-

ler og betydeligt større rotordiameter på de fremtidige større møller inde-

bærer, at 44 db-støjgrænsen kun flyttes minimalt ved Abildhave.

Kommentar

Testcentrene skal følge reglerne i støjbekendtgørelsen (BEK nr. 1736 af

21/12/2015). Miljøkonsekvensvurderingerne er udarbejdet på grundlag af

gældende regulering af støj fra vindmøller. Ved evt. fremtidige ændringer

af reglerne for støj fra vindmøller, fx på baggrund af ny forskning, vil

testcentrene blive omfattet af disse ændringer, når der herefter anmeldes

om opstilling eller ændring af en vindmølle på testcentret.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/30

Alle nye møller, som opstilles, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen

som miljømyndighed inden opstilling. Testcentret og de enkelte mølleejere

skal følge støjbekendtgørelsen, og anmeldelsen skal indeholde dokumen-

tation for, at støjkrav er overholdt. I forbindelse med efterfølgende tilsyn

af de opstillede møller kan kommunen stille krav om målinger af den ud-

sendte støj fra møllerne og på baggrund af målingerne dokumentation

for, at støjkrav er overholdt. Hvis støjkravene i den forbindelse ikke er

overholdt, er der tale om et ulovligt forhold. Kommunalbestyrelsen er jf.

miljøbeskyttelseslovens § 68 forpligtet til at foranledige et ulovligt forhold

lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Der kan

herom henvises til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller.

For så vidt angår støjberegninger er der i miljøkonsekvensvurderingen

for udvidelsen af begge testcentre foretaget beregninger af den resulte-

rende støj i omgivelserne som følge af udvidelsen. Beregningen omfatter

de eksisterende vindmøller i centret, eksisterende møller i området, som

ikke nedtages, samt de projekterede vindmøller ifm. udvidelsen. Kildestø-

jen for de nye testmøller og den beregnede støjpåvirkning i forhold til de

gældende støjgrænser fremgår af miljøkonsekvensrapporterne og det til-

hørende bilag 3.

Det er korrekt, at det i den forløbne periode har vist sig, at møllerne på

testcentret i Østerild har støjet mindre end forudsat i de støjberegninger,

som lå til grund for det eksisterende testcenter. Det har derfor endnu ikke

været nødvendigt at nedlægge alle fem produktionsmøller, som var forud-

sat for at overholde støjkravene. Det nu foreliggende forslag til anlægslov

om udvidelse af testcentret fastholder muligheden for at nedlægge de re-

sterende produktionsmøller ved Danopal, efterhånden som det bliver

nødvendigt af hensyn til udbygningen af testcentret.

Med hensyn til spørgsmålet om støjkonsekvensberegningen for Østerild

og betydning for ejendommen Abildhave, er Abildhave beliggende øst for

testcentret Østerild, i samme område som de to eksisterende vindmøller

ved Danopal, som forudsættes nedtaget i forbindelse med udvidelsen af

testcentret. Ved at nedtage disse to vindmøller bliver støjpåvirkningen fra

disse møller fjernet, og testcentret kan dermed udvides, uden at der sam-

let set kommer en større støjpåvirkning i omgivelserne omkring Abildha-

ve. De anvendte kildestyrker i støjberegningen og miljøkonsekvensvurde-

ringen er sat som en værst tænkelig situation.

Støjkonturen på 44 dB(A) er i en større afstand fra testcentret i retning

mod vest, da eksisterende vindmøller i det område også har et støjbidrag i

omgivelserne. I retningen mod nord, øst og syd er der ikke eksisterende

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/30

vindmøller, som bidrager med støj til vindmøllerne i selve testcentret og

derfor er afstanden ml. testcentret og støjkonturen på 44 dB(A) ensartet.

En støjmåling af en testvindmølle skal følge metoden i Vindmøllebekendt-

gørelsen og vil blive udført, når den pågældende vindmølle er sat i drift.

3.6 Natur og skov

Karl Bencke, Hanne Simonsen og Helmut Krautberger udtrykker kritik af

planerne for at placere en mølle inde i Natura 2000-området ved Høvsøre

og anfører, at mølleplaceringen endvidere vil modarbejde det planlagte

projekt Naturpark Nissum Fjord. Friluftsrådet Limfjord Syd henviser i sit

høringssvar til de Natura 2000- og EF-Fuglebeskyttelsesområder, der lig-

ger der. Man anfører, at støjkonsekvensområdet for de sydlige møllepla-

ceringer dækker hele den nordlige del af Bøvling Fjord, som er det vigtig-

ste overnatnings- og rasteområde for vandfugle (gæs, ænder og vadefug-

le) i hele Nissum Fjord, og yngleområde for udpegningsarter som rørdrum

og rørhøg. Friluftsrådet peger ligeledes på, at placeringen af de sydlige

testmøller skærer igennem hovedfærdselsåren for vandfugle, når de flyver

frem og tilbage mellem overnatningspladserne i nordenden af Bøvling

Fjord og fødesøgningsområderne nord herfor. Rådet udtrykker endvidere

bekymring for, om støjforhold inden for støjfrekvenszonen vil betyde, at

fugle- og dyrelivet ligeledes påvirkes og søger væk fra området.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og BirdLife/Dansk Ornitologisk

Forening (DOF) finder ikke, at miljøkonsekvensvurderingen for udvidel-

sen af testcentret i Høvsøre i tilstrækkelig grad bibringer det vidensgrund-

lag, der er nødvendigt for at vurdere, i hvilken udstrækning udvidelsen vil

skade områdets integritet. Det gælder ifølge foreningerne specifikt i for-

hold til de fugle, der findes på udpegningsgrundlaget, som ikke fortræn-

ges af møllerne, men som findes syd for projektområdet og vil kunne

komme i karambolage med møller, master og barduner. Foreningerne

henviser både til de arter (gæs og svaner mfl.), som vil blive fortrængt af

de to sydlige møller på et areal på 34 ha landbrugsjord, og til den buffer-

zone, der med møller i 200 m højde efter foreningernes vurdering rækker

langt ud i rørskoven og vandfladen i fuglereservatet med mulige skade-

virkninger for svømmefuglebestande, gæs, svaner og vadefugle. Begge

foreninger finder, at fortrængning og skader for disse nærmere anførte

arter ikke er undersøgt i miljøkonsekvensrapporten. Naturfredningsfor-

eningen og BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening er endvidere i tvivl om,

hvorvidt betingelserne for at anvende fravigelsesbestemmelsen i artikel 6,

stk. 4, i habitatdirektivet er opfyldt i den konkrete situation. Man ønsker

således nærmere oplysninger om den fornødne analyse, der påviser et

samfundsmæssigt bydende nødvendigt behov for at opstille møller inden

for Natura 2000-området, herunder om møllerne vil kunne placeres i

Østerild i stedet for, om hvorfor opstilling af en mølle nord for testcentret

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/30

i Høvsøre ikke er et muligt alternativ, om det er samfundsmæssigt byden-

de nødvendigt at opstille fire møller, om møllehøjden vil kunne reduceres

for møllerne, og om samfundsopgaven påvirkes negativt i en sådan grad,

at projektet ikke kan gennemføres, hvis møllen opstilles som foreslået i

hovedforslaget. Foreningerne efterlyser endvidere en analyse, der viser, at

der vil være et tilstrækkeligt stort overløb til det danske samfund, når in-

vestorer lejer sig ind på arealerne for at udvikle vindkraft.

Vindmølleindustrien opfordrer regeringen til, at fravigelsesprocessen for

opstilling af mølle i Natura 2000-området ved Nissum Fjord med identifi-

kation af kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at fødesøg-

ningsgrundlaget for gæs og svaner på udpegningsgrundlaget er til stede,

bliver besluttet og gennemført hurtigst muligt, og Lemvig Kommune op-

fordrer til, at kommunens natur- og miljøråd (Grønne Råd) inddrages i

identifikation og udpegning af de nødvendige kompenserende foranstalt-

ninger. Danmarks Naturfredningsforening og BirdLi-fe/Dansk Ornitolo-

gisk Forening tilbyder ligeledes at bidrage til at udforme de nødvendige

kompenserende foranstaltninger, såfremt kommissionen accepterer orien-

teringen om udvidelsen.

Thisted Kommunalbestyrelse anbefaler, at der i forhold til skov, der ryd-

des som følge af udvidelsen af testcentret i Østerild, arbejdes videre med

etablering af erstatningsskov på de statslige arealer efter gældende regler.

Kommentar

For så vidt angår de ovenfor refererede synspunkter om vidensgrundlaget

for og vurderingerne af indvirkning på naturen af at opstille to vindmøller

syd for det eksisterende testcenter i Høvsøre kan oplyses følgende:

Møllernes

påvirkning af Natura 2000-området, inklusiv den nordlige del

af Bøvling Fjord, er behandlet i miljøkonsekvensvurderingen, hvoraf

fremgår, at

der især for visse fuglearter er en reel påvirkning

med den

valgte mølleplacering, og at man ikke kan afvise skade på Natura 2000-

området. Den potentielle skade er en følge af en fortrængningseffekt over

for visse arter af gæs og svaner i en zone på et ca. 35 hektar stort areal

omkring den sydligste foreslåede mølleplacering.

Det er korrekt, at støjkonsekvensområdet for de sydlige mølleplaceringer

omfatter meget vigtige overnatnings- og rasteområder for vandfugle som

ænder, gæs og vadefugle i Nissum Fjord samt yngle- områder for udpeg-

ningsarterne rørdrum og rørhøg. Det vurderes dog, at de nævnte arter

ikke vil blive påvirket af støjen i det anførte område, idet støj fra vindmøl-

ler i drift erfaringsmæssigt har ingen eller meget begrænset betydning for

disse arters muligheder for yngel, rast eller fouragering.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/30

Fugles syn og visuelle opfattelsesevne er generelt langt bedre udviklet

end deres hørelse. De vil derfor almindeligvis respondere langt mindre på

støj end på visuelle påvirkninger, og der er talrige eksempler på, at vand-

fugle kan slå sig ned og yngle i selv stærkt støj- og trafikprægede omgi-

velser som f.eks. Utterslev Mose eller Saltholm ved Københavns Lufthavn,

ligesom det er et almindeligt syn med rastende gåseflokke langs med

stærkt trafikerede og støjfyldte motorvejsstrækninger. Der foreligger ge-

nerelt set heller ikke undersøgelser, der tyder på, at fugle forstyrres af

støjen fra vindmøller i drift.

Det er ligeledes korrekt, at det sydlige testmøller placeres i ”hovedfærd-

selsåren” for de vandfugle, der flyver frem og tilbage mellem overnat-

ningspladserne i nordenden af Bøvling Fjord og fødesøgningsområderne

nord herfor.

Risikoen for, at lokalt trækkende vandfugle, der flyver frem og tilbage

mellem overnatningspladserne i nordenden af Bøvling Fjord, kolliderer

med møllerne er behandlet i miljøkonsekvensvurderingen, hvori det fast-

slås, at risikoen er lille, og at antallet af kollisionsdræbte fugle er uden

betydning for bestandene. Tilsvarende vurderes de energetiske omkost-

ninger (barriereeffekten) forbundet med at skulle flyve uden om de ekstra

møller at være uden betydning for fuglebestandene.

Det er sandsynligt, at fugle- og dyreliv kan forstyrres i korte perioder i

forbindelse med opsætning og vedligehold af testmøllerne. Der foreligger

dog som nævnt ovenfor generelt set ikke undersøgelser, der tyder på, at

pattedyr eller fugle forstyrres af støjen fra vindmøller i drift.

Det er korrekt, at også den næst-sydligste mølle påvirker Natura 2000-

området, men da denne del af Natura 2000-området og dets fugleliv alle-

rede påvirkes af trafik m.m. på Høvsørevej, vurderes det i rapporten side

114-115, at en påvirkning af 12 hektar i tilknytning til den eksisterende

vej, som følge af den allerede eksisterende påvirkning fra vejen, er uden

betydning for områdets rastende fugle.

Forhold vedrørende bardunerede master og disses betydning for fuglene,

herunder vedrørende nattrækkende fugle er behandlet i rapportens afsnit

7.4.1 om kollisionsrisiko, hvoraf det fremgår, at kollisioner ikke kan ude-

lukkes, men at disse med stor sandsynlighed først og fremmest vil berøre

almindelige arter af nattrækkende spurvefugle, der ikke er på udpeg-

ningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det vil dog i forbindelse med

detailprojekteringen blive tilstræbt at minimere brugen af barduner.

Kollisioner med møller, master og barduner for fuglearter, der findes syd

for projektområdet, kan selvsagt ikke udelukkes, men risikoen for udpeg-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/30

ningsarter vurderes at være lille, da disse, bortset fra de arter af gæs og

svaner, der behandles grundigt i rapporten, er forholdsvis snævert tilknyt-

tet strandengen, rørskoven og vandfladen ved selve Nissum Fjord. Eneste

regelmæssigt forekommende udpegningsart i det berørte område er sand-

synligvis rørhøg, men også for denne art er risikoen for kollision med

master m.m. lille, jf. rapportens afsnit 8.4.1.

Med hensyn til konsekvenser af højdeforøgelse bygger vurderingen på et

realistisk worst-case scenario.

Arealet af det levested, der påvirkes af møllernes tilstedeværelse, er be-

regnet som 1,6 x en møllehøjde på 200 meter, hvilket vurderes at være et

konservativt skøn, der f.eks. ikke tager hensyn til, at der for mange arter

vil ske en vis tilvænning. Tilsvarende metodik har været almen praksis

ved flere VVM-undersøgelser herhjemme, f.eks. i forbindelse med to mu-

lige vindmølleområder i Thorsminde i 2014 og følger desuden retnings-

linjer fra DCE/Aarhus Universitet.

Inden for det påvirkede areal vil der være en vis fortrængningseffekt. Det

påvirkede areal omfatter dog ikke som anført i høringssvaret rørskov el-

ler vandflade. Et mindre areal med strandeng ligger inden for det påvir-

kede område, men ellers udgøres dette helt overvejende af dyrket ager-

land. Da den konstaterede fortrængningseffekt ikke påvirker vandfladen i

reservatet eller rørskoven, forventes der for disse arealer ikke negative

påvirkninger af svømmefuglebestande, gæs, svaner og vadefugle.

Det er derfor fortsat vurderingen, at der foreligger et tilstrækkeligt vi-

densgrundlag bag vurderingen af påvirkningerne i Natura 2000-området.

For så vidt angår det af Danmarks Naturfredningsforening anførte om, at

det er en stor udfordring, at man ønsker at opstille den ene mølle indenfor

Natura 2000 område N65, Nissum Fjord, der er delvist sammenfaldende

med Habitatområde H58 og Fuglebeskyttelsesområde F38, kan der oply-

ses følgende:

Der er tale om et område, som både er udpeget efter habitat- og fuglebe-

skyttelsesdirektivet, men opstillingen af den ene mølle indenfor Natura-

2000 området påvirker kun fuglebeskyttelsesområdet. Der er tale om

/1/ Kahlert, J., Therkildsen, O.R., Haugaard, L. & Elmeros, M. 2010. Vurdering af effekten på

fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Faglig redegørelse. Udarbejdet for

Vattenfall Vindkraft A/S af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afd. for Vildtbio-

logi og Biodiversitet.

/2/ Waagner, S. R. & Gammeltoft-Pedersen, S. 2014: Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige

vindmølle-områder i Thorsminde Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rapport fra Gront-mij til

Holstebro Kommune.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/30

landbrugsland, som ikke har en habitatmæssig betydning, men alene er

udpeget af hensyn til fuglebeskyttelsesdirektivet, og en fravigelse er såle-

des kun relevant i forhold til fuglebeskyttelsesområdet.

Med hensyn til Danmarks Naturfredningsforenings og Birdlife/Dansk

Ornitologisk Forenings efterlysning af en nærmere analyse af, at projek-

tet lever op til de krav, der stilles for fravigelse efter habitatdirektivets

artikel 6, stk. 4, dvs. at der skal foreligge bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, og der ikke kan findes alternative løsnin-

ger, kan der oplyses følgende:

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Erhvervsministeriet

med juridisk bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet vurderet mulighe-

derne for fravigelse af beskyttelsen i Natura 2000-område ved opfyldelse

af kravene om, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentli-

ge samfundsinteresser, at der ikke må være alternativer til projektet, og at

der udføres kompenserende foranstaltninger.

Vurderingen fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget under

afsnit 5.3.1, 10 og 11.

Uddybende bygger vurderingen på følgende overvejelser:

Ad. 1) Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

Den fortsatte udvikling af vindmølleteknologi bidrager til at reducere

udledning af drivhusgasser og øge andelen af vedvarende energi både i

Danmark og i resten af verden. Derved understøttes både nationale mål,

EU- mål og globale mål.

Danmark har historisk haft en afgørende position i den globale udvikling

af vindenergi. Formålet med den statslige Prøvestation for Store Vind-

møller i Høvsøre er dels at afprøve prototype-vindmøller, dels at udføre

national og international forskning inden for vindenergi. Hvis der frem-

adrettet ikke er gode muligheder for udvikling af vindenergi, er der risiko

for en langsommere udvikling af vindkraft, og at forskningen fremover

sker i udlandet med væsentlige konsekvenser for den hjemlige vindmølle-

industri og dansk økonomi. Vindmøllebranchen havde i 2016 mere end

31.000 ansatte og en omsætning på 98 mia. kr.

Det vurderes derfor, at behovet for udbygning af kapaciteten på statslige

vindmølle-testcentre er at betragte som bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, og at denne betingelse for en fravigelse er

opfyldt.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/30

Ad. 2) Der må ikke være alternativer til det projekt, der anvendes fravi-

gelsesprocedure for

Udbygningen af de nationale faciliteter til vindkraft-anlæg er som nævnt

ovenfor nødvendig for at styrke forskning og udvikling af vindenergi og

fastholde den danske position i branchen af hensyn til energiproduktion

og samfundsøkonomi. ”Et nul-alternativ”, dvs. helt at fravælge udbyg-

ning af kapaciteten for testvindmøller, er således ikke et alternativ.

Placeringen af den eksisterende prøvestation i Høvsøre og testcentret i

Østerild er oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vind-

forhold. Der blev samtidig ved den oprindelige placering taget hensyn til,

at færrest mulige beboelsesejendomme skulle påvirkes negativt af støj og

andre gener fra testmøllerne. Lokaliseringen af prøvestation og testcen-

ter er endvidere sket med nødvendig hensyntagen til (internationale) na-

turbeskyttelsesinteresser, som der er mange af i de områder, der ud fra

vindtekniske grunde er relevant.

Den eksisterende nationale prøvestation ved Høvsøre og det nationale

testcenter ved Østerild er vurderet at være de bedst egnede lokaliteter til

etablering af nye testvindmøllepladser, fordi der skabes nødvendig syner-

gi med de eksisterende forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende

infrastruktur kan udnyttes. Allerede af disse grunde vurderes det ikke re-

levant at overveje alternativer til lokalisering af udbygning af testkapaci-

teten.

Udvidelse af testmølle-kapaciteten ved Østerild er vurderet ikke at ville

medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, og overvejelser

om fravigelse er derfor ikke relevant for dette projekt. Lokaliteten kunne

dog have været relevant som alternativ lokalisering. Det er imidlertid

vurderet, at der kun er kapacitet til udvidelse med to møller i Østerild,

hvis hensynet til at undgå væsentlig støjpåvirkning af beboelsesejendom-

me skal varetages. Det vil således indebære ekspropriation af et større

antal beboelsesejendomme og herved bl.a. betyde en væsentlig påvirkning

af et mindre lokalsamfund i nærheden af testcentret. Da denne kapacitet

forventes udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten, er

placering af yderligere en testmølleplads i Østerild ud fra hensynet til at

mindske påvirkning af beboelse ikke relevant.

Det efterlader muligheden for at foretage den resterende udbygning med

yderligere to testpladser ved den eksisterende nationale prøvestation i

Høvsøre. Der er i den forbindelse vurderet to alternative forslag: et for-

slag med etablering af en ny testmølleplads henholdsvis nord og syd for

de eksisterende møller og et forslag, hvor begge nye standpladser place-

res syd for de nuværende møller.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/30

Forslaget til en mølle nord hhv. syd for de eksisterende møller vil på

grund af den nordlige mølle indebære større støjpåvirkning af beboelse,

og det vil udløse flere ekspropriationer end ved lokalisering af begge

testmøller syd for de eksisterende. Det vurderes at være et afgørende ele-

ment i forhold til at understøtte den samfundsmæssige legitimitet ved an-

lægget at undgå øget støjpåvirkning i de lokalområder, hvor testcentrene

udvides. Ud fra dette hensyn kan der argumenteres for, at placering af en

af testmøllerne nord for prøvestationen ikke er et alternativ.

Dertil kommer, at en nordlig placering vil koste mere end dobbelt så me-

get som den sydlige placering og vil fordyre projektet i et sådant omfang,

at det ikke bliver muligt at realisere udbygningen med to testmøller ved

Høvsøre, da rentabiliteten i fremtidig udlejning i givet fald ikke vil stå

mål med anlægsomkostningerne.

Ved at vælge lokalisering af de to ekstra testmøller syd for de eksisteren-

de møller begrænses antallet af boliger, der påvirkes negativt af støj,

hvorved man reducerer behovet for at nedlægge boliger og foretage ek-

spropriationer. Af vindtekniske grunde skal der være en vis afstand mel-

lem møllerne, hvilket vil indebære, at den ene af testmøllerne vil blive

lokaliseret på landbrugsarealer i den nordlige ende af Natura 2000-

området ved Nissum Fjord.

Det vurderes, at Danmark ud fra især vindtekniske forhold, synergien

med det eksisterende testcenter, anlægsomkostningerne og hensynet til at

påvirke færrest mulige beboelsesejendomme med støjgener, kan lægge til

grund, at der ikke er alternative placeringer til en lokalisering af de to

testmøller syd for de eksisterende møller i Høvsøre Prøvestation.

Ad. 3) Kompenserende foranstaltninger

Miljøkonsekvensrapporten for udvidelse af Høvsøre Prøvestation har vist,

at hvis der opstilles en vindmølle i Natura 2000-området ved Nissum

Fjord, vil der som følge af møllernes fortrængningseffekt ske en reduktion

af fødesøgningsarealer for visse gæs og svaner på udpegningsgrundlaget

på omkring 34 hektar. Det berørte areal fremstår i dag som dyrkede mar-

ker, som fungerer som rasteområder for flokke af gæs og svaner.

Da der i nærområdet findes lignende levesteder, vurderes det, at der er

gode muligheder for at kompensere for det tabte fødesøgningsareal leve-

stedsareal, f.eks. ved levestedsforbedringer i form af eksempelvis nedlæg-

gelse af levende hegn eller gennem erstatning af de pågældende land-

brugsarealer med udpegning af tilsvarende landbrugsarealer i form af en

udvidelse af Natura 2000-området. Det vurderes derfor muligt gennem

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/30

kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af Natura 2000-

netværkets funktion, selvom der etableres en testvindmølleplads i Natura

2000 området.

Det konkrete omfang og karakter af kompenserende foranstaltninger skal

dog undersøges nærmere og fastlægges forud for en evt. opstilling af en

mølle i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager

skade, heller ikke i en overgangsperiode.

Det er på baggrund heraf Erhvervsministeriets vurdering, at det er i

overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, er muligt

at fravige beskyttelsen af Natura 2000-område i det særlige tilfælde ved

Høvsøre.

Det er en vigtig forudsætning for den fortsatte udvikling af vindmølleer-

hvervet og dermed for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i

Danmark, at der også fremover er tilstrækkelig kapacitet til at teste store

prototypevindmøller i Danmark. Et minimum er i den forbindelse vurde-

ret at udgøre fire nye standpladser i Danmark samt en forøgelse af høj-

den på nye og eksisterende standpladser. Det er undersøgt og vurderet, at

der ikke findes mulige alternativer til en placering af en af disse stand-

pladser andre steder end inden for Natura 2000-området syd for det eksi-

sterende testcenter for store prototypevindmøller ved Høvsøre, og det

vurderes, at der habitatretligt er mulighed for at anvende en fravigelses-

procedure i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, som vil gøre det muligt at

opstille en mølle i Natura2000-området.

Proceduren med identifikation af de mulige konkrete kompenserende for-

anstaltninger er igangsat af Erhvervsstyrelsen. Lemvig Kommunes natur-

og miljøråd, vil blive inddraget i denne proces. Rådet er sammensat af

repræsentanter for lokale natur-, miljø- og landbrugsorganisationer, her-

under repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og Dansk

Ornitologisk Forening. De nødvendige kompenserende foranstaltninger

forventes gennemført, således at EU-Kommissionen vil kunne orienteres

om beslutningen om identifikation og iværksættelse af kompenserende

foranstaltninger umiddelbart efter anlægslovens vedtagelse.

For så vidt angår erstatningsskov følger det af forslaget til anlægslov, at

op til 63 ha skov ved Østerild skal ryddes som følge af udvidelsen af test-

centret. I forbindelse med skovrydning skal der ske etablering af erstat-

ningsskov efter skovlovens regler i forholdet 1:1,5, så der i alt skal rejses

omkring 95 ha erstatningsskov. Erstatningsskoven vil primært blive etab-

leret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til 73 ha. Den reste-

rende del af erstatningsskoven etableres på statens øvrige arealer i hele

Danmark. For at kunne udnytte råstofområdet i Østerild og åbne mulig-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/30

hed for kalibrering af vindforholdene i området, inden opsætning af

vindmøller, åbnes mulighed for, at der kan ryddes yderligere ca. 13 ha

skov og udlægges ca. 19,5 ha erstatningsskov. Dette vil ske inden for

rammen af den eksisterende lov, der giver mulighed for at fælde op til 450

ha skov.

3.7 Råstofindvinding

Region Nordjylland

gør som ressortmyndighed på råstofområdet opmærk-

som på, at der er udlagt graveområder i området omkring testcentret i

Østerild, som indgår i regionens råstofplan 2016. Særligt graveområdet

Østerild ligger tæt på projektarealet for en udvidelse. Region Nordjylland

forudsætter, at en udvidelse af testcentret ikke vil begrænse råstofindvin-

ding i graveområder udlagt i råstofplanen for Region Nordjylland. Region

Nordjylland anbefaler derfor, at projektet for udvidelse af testcentret i

Østerild tilpasses, så det fortsat er muligt at udnytte råstofforekomsten i

graveområde Østerild.

Kommentar

Graveområdet Østerild, der indgår i Region Nordjyllands råstofplan, ejes

af Naturstyrelsen. På baggrund af dialog med Naturstyrelsen og DTU

Vindenergi om vilkårene for udvidelse af testcentret på dette areal, her-

under bl.a. behovet for at placere en målemast på arealet, er der udar-

bejdet et forslag til ændring af projektet som sikrer, at der fortsat kan ske

råstofindvinding i graveområdet Østerild. For at kunne udnytte råstofom-

rådet i Østerild og åbne mulighed for kalibrering af vindforholdene i om-

rådet, inden opsætning af vindmøller, åbnes mulighed for, at der kan ryd-

des yderligere ca. 13 ha skov. Det betyder, at der skal udlægges yderlige-

re 19,5 ha erstatningsskov. Det åbner mulighed for, at DTU, så snart an-

lægsloven er vedtaget, og inden testmøllerne opstilles, kan foretage en

sitekalibrering af vindforholdene omkring testcentret i forhold til fremti-

dige fysiske forhold, når gravetilladelsen udnyttes. Projektændringen for-

udsætter, at målemast 8 kan placeres i kanten af råstofudpegningsområ-

det og opføres uden bardunering, således at alle råstoffer inden for det

udlagte område kan indvindes. Rydningen og udlægningen af erstatnings-

skov indarbejdes i anlægsloven. Som for øvrige skovarealer omfattet af

loven udlægges erstatningsskoven i forholdet 1:1,5 på statsejede arealer.

3.8 Anlæg og sikkerhed

Harriet Kirsebom spørger på baggrund af uheldet og fjernelsen af proto-

typevindmølle ved sprængning i august 2017 på testcentret i Østerild,

hvordan forebyggelse af brand, mulighed for brandslukning og minime-

ring af miljøpåvirkning på området og naboejendomme er indarbejdet i

loven, mens Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg på bag-

grund af samme uheld finder, at det bør fremgå af lovforslaget, at monte-

ring og nedtagning af møller kun kan ske fra jorden og ved hjælp af me-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/30

kanisk udstyr. Foreningen gør endvidere gældende, at der skal foretages

en risikovurdering af placeringen af den sydligste standplads, således at

afstand og højde på mølle nummer 9 kan fastlægges ud fra en sådan vur-

dering (totalhavari, vingebrud, isafkast fra vingerne).

Kommentar

DTU Vindenergi skal som driftsansvarlig sikre, at gældende regler på

miljøområdet overholdes på Testcenteret, herunder også i situationer som

eksempelvis branden på en vindmølle med afbrændt glasfiber til følge.

Afmontering skal ske miljømæssigt forsvarligt og ud fra de anvisninger,

som den ansvarlige miljømyndighed konkret giver. Det er kommunen, som

er miljømyndighed på området, og kommunen var som sådan inddraget i

behandlingen af den konkrete hændelse.

Vejdirektoratet anbefaler, at placering af vindmøller til overordnede veje

og jernbaner ikke sker tættere på end 1 til 1,7 gange møllens højde. Dette

afstandskrav overholdes i forhold til den overordnede statsvej, Aalborg-

vej.

3.9 Nedlæggelse af ejendom ved frivillig aftale eller ekspropriation

Thisted Kommunalbestyrelse udtrykker bekymring for, at behovet for

ekspropriation er større end forventet.

Lemvig Kommune betoner vigtigheden af, at udvidelsen af testcentret ved

Høvsøre ikke forhindrer lokal udvikling af bl.a. Fjaltring, hvorfor det er af

yderste vigtighed, at der i lovforslaget gives mulighed for, at der kan ek-

sproprieres eksisterende produktionsmøller ved Fjaltring, hvis det bliver

nødvendigt i forhold til den samlede støjbelastning af et evt. kommende

støjfølsomt område. Karl Bencke, Hanne Simonsen og Helmut Krautber-

ger udtrykker beklagelse over, at ejendommen Høvsørevej 62, som er en

smuk, velholdt og nyrenoveret gård, skal fjernes som følge af udvidelsen

af testcentret.

Fjaltring-Trans Beboerforening anfører, at ved ekspropriation af fem pro-

duktionsmøller ved Fjaltring fjerner man grundlaget for en tinglyst pligt

for mølleejerne til at afgive et årligt beløb på 2% af overskuddet fra møl-

lerne. Foreningen oplyser, at beløbet anvendes til kulturelle og bosæt-

ningsfremmende formål i Fjaltring Trans, og at der ved ekspropriation af

møllerne skal udbetales erstatning for ophævelsen af denne ordning.

Harriet Kirsebom gør gældende, at adgangen for erhvervsministeren til at

ekspropriere jord mm. bør tidsbegrænses til en relativt kort periode efter

vedtagelse af loven for at undgå at holde lodsejerne hen i det uvisse på

ubestemt tid. Birgitte Ballebye Jensen stiller sig skeptisk over for, om

vindmøllerne ved Danopal ved testcentret i Østerild nedtages, når det ikke

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/30

er sket tidligere i forbindelse med anlæggelsen af testcentret, selvom be-

regningerne dengang viste, at de skulle fjernes, for at støjkravene i områ-

det kunne overholdes.

Kommentar

Udvidelsen af testcentrene med nye standpladser og øgede møllehøjder er

i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale tilpasset i videst

muligt omfang for at nedbringe behovet for ekspropriation af boliger.

Opkøb eller ekspropriation af boliger mv. i nærheden af testcentrene kan

dog ikke fuldstændigt undgås, idet det som følge af reglerne om støj fra

vindmøller vil være nødvendigt at nedlægge boliger mv. ved begge test-

centre. For at begrænse antallet af boliger, som vil blive berørt af udvi-

delsen mest muligt, blev det som led i den politiske aftale besluttet, at der

ikke skulle etableres en nordlig mølle på testcentret i Østerild, samtidig

med at den eksisterende nordlige mølle blev højdebegrænset pga. en be-

boelsesejendom. Herved blev det undgået, at et antal beboelsesejendom-

me i Hjardemål Klit skulle nedlægges. Ligeledes er der sket en reducering

af antallet af beboelsesejendomme, der vil skulle nedlægges i Høvsøre,

fra otte til fem. Det er sket ved at placere begge møller syd for testcentret

samt midlertidigt at højdereducere den nordligste eksisterende mølle.

Ekspropriation skal begrænses mest muligt og må kun finde sted, hvis det

er nødvendigt og aktuelt. Inden der evt. skrides til ekspropriation, skal

der være dialog om frivillig aftale, og der vil blive taget størst muligt in-

dividuelle hensyn til lodsejere i denne proces. Beboelsesejendomme og

jord vil som udgangspunkt vil blive søgt opkøbt og/eller eksproprieret

hurtigst muligt efter anlægslovens vedtagelse af hensyn til at undgå usik-

kerhed om fremtiden. Til gengæld vil produktionsmøller, som forudsættes

nedlagt i anlægsloven, kun blive fjernet, hvis den samlede støj fra testcen-

tret og disse møller nødvendiggør dette ved en fuld udbygning af testcen-

tret. Det vil derfor kunne blive nødvendigt at kunne ekspropriere ejendom

også et stykke tid ude i fremtiden.

Ekspropriation foretages af en uafhængig ekspropriationskommission.

Ekspropriation må ifølge grundlovens § 73 kun ske mod fuld erstatning.

Ved fastsættelsen af erstatning for produktionsvindmøller, som det bliver

nødvendigt at ekspropriere som følge af aktiviteter på testcentret, skal der

tages stilling til værdien af den ejendom, som eksproprieres, herunder evt.

servitutter, der er pålagt disse.

3.10 Erstatning for værditab og anden kompensation til naboer mm.

Erik og Mona Lund foreslår at ændre mulighederne i lovforslaget, således

at kompensation til ejere af ejendomme, der er til hinder for at øge højden

på den sydligste mølle i Østerild til de maksimale 250 meter skal ske, hvis

de berørte ejere på et tidspunkt føler sig generet af støj og lys fra møller-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/30

ne, eller hvis testcenteret får en sådan negativ betydning for salg af ejen-

dommen, at de ser sig nødsaget til at anmode DTU om opkøb af ejen-

dommen til markedsværdi.

Vibeke Hensberg gør som ejer af ejendomme i området indsigelse imod

udvidelsen af testcentret i Østerild, idet udvidelsen kan give yderligere

rådighedsindskrænkninger for den fremtidige udvikling af disse ejen-

domme samt manglende tillid til, at der vil være potentielle købere til

ejendommene. Vibeke Hensberg tager endvidere forbehold for evt. erstat-

ning ved udvidelse af testcentret.

Kommentar

Lovforslaget indeholder en særlig mulighed for naboer til de nationale

testcentre i Høvsøre og Østerild for at anmode den driftsansvarlige om at

blive opkøbt, hvis ens beboelsesejendom er beliggende inden for hel-

holdsvis 900 eller 1500 meter fra nye prototypevindmøller på nye stand-

pladser eller standpladser, der får forøget deres maksimale højde. Denne

ordning har hidtil kun været gældende for testcentret i Østerild, men ud-

strækkes nu til også at gælde for testcentret ved Høvsøre. I den politiske

aftale om udvidelsen af de to testcentre indgår der ikke yderligere foran-

staltninger til at kompensere naboer til testcentrene mod gener, end det,

som fremgår af lovforslaget.

3.11 Økonomisk kompensation til lokalsamfund mm.

Thisted Kommunalbestyrelse bemærker, at den nuværende grøn ordning

betyder, at der er indgået 88.000 kr. for hver MW, der opsættes på test-

centret i Østerild til gavn for borgerne i Thisted Kommune. Kommunal-

bestyrelsen tilkendegiver, at det er af afgørende betydning, at testmøllerne

i Østerild kan fortsætte med at modtage denne ordning eller får en alterna-

tiv tilsvarende ordning. Lemvig Kommune opfordrer ligeledes til, at der

etableres en ordning, som sikrer lokalt medejerskab til møllerne på test-

centret eller en ordning, som på anden måde sikrer et lokalt økonomisk

afkast i området. Harriet Kirsebom efterspørger økonomisk kompensation

til kommunen i forhold til den negative påvirkning af området.

Bøvling Borgerforening tilkendegiver, at man ønsker, at der oprettes en

fond/pulje som kompensation for de gener, som testcentret giver lokal-

samfundet, og som med den foreslåede udvidelse efter foreningens opfat-

telse forværres. Foreningen foreslår konkret, at en procentdel af de årlige

lejeindtægter fra vindmøllerne på Testcentret ved Høvsøre samles i en

pulje, som kan søges af landsbyerne Fjaltring og Bøvlingbjerg, der er na-

boer til testcentret. Fjaltring-Trans Beboerforening foreslår ligeledes, at

der betales en procentdel af lejeindtægten fra testcentret til foreningen for

hver standplads.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/30

Østerild Fjernvarme foreslår, som kompensation for de gener, som udvi-

delsen af testcentret efter fjernvarmeforeningens opfattelse betyder for

borgerne i Østerild, at der etableres et el-kabel med el-kedel og akkumu-

leringstank fra testcentret til Østerild Fjernvarme uden beregning. Varme-

prisen kan derved sænkes væsentlig og skabe mulighed for vækst i byen.

Det vil kunne kompensere for det værditab på boligerne, som efter for-

eningens opfattelse er en følge af etableringen og udvidelsen af testcen-

tret.

Kommentar

Energistyrelsen oplyser, at den eksisterende grønne ordning, hvor der kan

ydes tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekrea-

tive værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter med

henblik på at fremme accepten af vedvarende energi, udløb den 21. fe-

bruar 2018. Ordningen forlænges ikke, jf. aftale mellem regeringen og

Dansk Folkeparti af 26. september 2017.

Etablering af en ordning, som sikrer økonomisk afkast i et område eller

give mulighed for lokalt medejerskab til møllerne i testcentret, som fore-

slået, ligger uden for formålet med dette lovforslag. Testmøller er ikke

omfattet af den eksisterende køberetsordning, jf. VE-loven, og det er i

øvrigt næppe hensigtsmæssigt med lokalt medejerskab af møllerne, da

møllernes primære formål er forsøgsdrift og ikke optimal elproduktion

eller kommercielt afkast.

Der indgår ikke i den politiske aftale om udvidelse af de to testcentre, at

der skal etableres yderligere foranstaltning til at kompensere naboer til

testcentrene mod gener, end det som fremgår af lovforslaget. Der henvi-

ses i øvrigt til den særlige mulighed for naboer til de nationale testcentre

i Høvsøre og Østerild for at anmode den driftsansvarlige om at blive op-

købt, jf. ovenfor.

3.12 Besøgscenter

Thisted Kommunalbestyrelse anbefaler, at der i forbindelse med udvidel-

sen er fokus på en løbende udstilling og formidling i forbindelse med

Østerild Besøgscenter, hvor DTU’s og Vindmølleindustriens engagement

er vigtigt.

Fjaltring-Trans Beboerforening bemærker, at det ikke er nok at indgå i

samarbejde med Lemvig Kommune om et Klimatorium på Lemvig Havn.

Der bør foretages noget, så interesserede turister får anledning til at besø-

ge lokalområdet og benytte lokale overnatningssteder. Foreningen be-

mærker, at der bør indrettes et rigtigt oplysningscenter på stedet, måske

udformet som et slags eksperimentarium.

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

24/30

Kommentar

DTU Vindenergi har tilkendegivet villighed til at indgå i et tæt samarbej-

de med de to kommuner om fremtidens formidlings- og udstillingsaktivite-

ter. I Østerild er et nyetableret besøgscenter etableret og åbnet for offent-

ligheden i september 2017. Besøgscentret skal både formidle udviklingen

i vindenergi og om dyre- og plantelivet ved testcentret. DTU Vindenergi

vil i samarbejde med Thisted Kommune og Naturstyrelsen løbende sikre

fornyelse af formidlings- og udstillingsaktiviteter i centret, som Vindmøl-

leindustrien har støttet med 1,85 mio. kr.

Der er i dag ikke de samme rammer for formidlingsaktiviteter i Høvsøre. I

forbindelse med udvidelsen af testcentret har DTU og Lemvig Kommune

forpligtet sig til aktivt at arbejde for at forbedre og udvikle disse forhold

til gavn for lokalområdet, turister mm. Lemvig Kommune har oplyst, at

der mellem DTU og kommunen er indgået en principaftale om etablering

og udvikling af udstillingsfaciliteter i tilknytning til testcentret ved Høvs-

øre. Parterne vil i den kommende tid arbejde videre med, at der kan etab-

leres en udstilling på testcentret kombineret med servicefaciliteter som

toiletter og ”madpakkehus”, samt stiforløb og infotavler. DTU er endvi-

dere indstillet på at medvirke i udviklingen af det planlagte Klimatorium

på Lemvig Havn og bidrage i den udstrækning, det falder inden for

DTU’s naturlige udvikling.

3.13 Aftalegrundlag for benyttelse af standpladser på testcentrene

Vindmølleindustrien ønsker en ændring af lovforslagets § 16 med be-

mærkninger, således at det kommer til at fremgå, at der mellem DTU og

ejerne af de fire af standpladserne i Østerild er enighed om at fordele in-

vesteringen til at skabe den forøgede rummelighed på alle standpladser på

testcentret i Østerild. Endvidere foreslår Vindmølleindustrien, at bestem-

melsen i lovforslagets § 16 ændres, således at det alene er de arealer, der

ikke er udstykket og solgt til vindmølleproducenter i forbindelse med

etablering af testcentret i Østerild, der fremover kan udlejes af DTU

Vindenergi.

Vindmølleindustrien finder det endvidere bl.a. væsentligt, at der ved den

kommende interessetilkendegivelse, som skal gennemføres forud for ud-

bud af de nye standpladser, afsøges interesse for såvel korte som lange

lejekontrakter op til 30 år. Vindmølleindustrien har oplyst, at man vurde-

rer, at der for ca. halvdelen af standpladserne på de to testcentre er behov

for tilbud om lange lejekontrakter på mellem 20-30 år afhængig af indu-

striens konkrete og sagligt begrundede behov.

Kommentar

DTU og ejerne af de fire standpladser på testcentret i Østerild har oplyst,

at de har indgået en principaftale om, at ejerne af hver to ud af i alt ni

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

25/30

kommende standpladser ved testcenter Østerild skal betale forholdsmæs-

sigt for investeringerne til udvidelsen af testcenteret i Østerild. Bemærk-

ningerne til lovforslaget er tilpasset disse forhold.

Hvis ordlyden af § 16 ændres som foreslået af Vindmølleindustrien, vil

det indebære, at de møller, som p.t. er udstykket og solgt på 30-årige afta-

ler, ikke vil kunne udlejes, såfremt ejerforholdet måtte ophøre, fx ved ud-

løb af aftalen. Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende be-

stemmelse i lovforslaget, at de nugældende ejer- og kontraktforhold kan

videreføres.

Det er en forudsætning for udvidelsen af de nationale testcentre for store

prototypevindmøller, at udvidelsen brugerfinansieres. DTU Vindenergi

vil således som udgangspunkt få tilbudt de nye standpladser med henblik

på udlejning efter nærmere fastsatte vilkår. Udlejningen af de nye stand-

pladser vil ske på kontrakter, der kan have en varighed på op til 30 år

afhængig af efterspørgslen. DTU Vindenergi har oplyst, at processen med

indkaldelse af tilkendegivelser fra interesserede igangsættes af DTU

Vindenergi, når anlægsloven er fremsat for Folketinget. De nærmere vil-

kår for udbud af testpladser vil bl.a. skulle ses i lyset af lejernes behov for

langsigtet planlægning og investering samt udlejers behov for et forudsi-

geligt og stabilt økonomisk grundlag for udvidelsen af testcentrene. Der

sigtes efter, at halvdelen af standpladserne udlejes på lange kontrakter,

hvis der er efterspørgsel herefter.

Udbudsprocessen vil blive gennemført efter anlægslovens vedtagelse.

3.14 Klageadgang

Harriet Kirsebom anfører om bestemmelsen i lovforslagets § 25, stk. 2,

om adgang for erhvervsministeren til at fastsætte regler om klageadgang

enten bør uddybes eller udgå.

Kommentar

Der er tale om en helt sædvanlig bemyndigelsesbestemmelse, som vil

kunne udnyttes af erhvervsministeren, hvis det bliver nødvendigt. Evt.

regler vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, som vil blive offentliggjort i

retsinformation. www.retsinfo.dk.

3. Redegørelse for hvordan miljøhensyn og de indkomne hørings-

svar til miljøkonsekvensvurderingerne integreres i anlægsloven

Indledning:

I det følgende redegøres for de oplysninger, som miljømyndigheden i

medfør af § 37 i miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.

maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projek-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

26/30

ter (VVM)) skal sikre, er tilgængelige for offentligheden, når der medde-

les tilladelse til projektet. I dette tilfælde vil tilladelse ske i kraft af an-

lægslovens vedtagelse og ikrafttræden. Der kan således generelt henvises

til anlægsloven med bemærkninger samt til de gennemførte miljøkonse-

kvensvurderinger for udvidelsen af de to testcentre.

Miljøhensyn i forbindelse med udvidelse af testcenter Høvsøre

Grundlaget for beslutning om at udvide testcentret i Høvsøre med to møl-

ler syd for det eksisterende testcenter er miljøkonsekvensvurderingen for

Høvsøre. Den har behandlet to forslag til placering af standpladser, hen-

holdsvis det oprindelige forslag med en standplads nord og syd for det

eksisterende testcenter og et forslag med to standpladser placeret syd for

det eksisterende testcenter.

Den sydligste mølle ved udbygningen med to standpladser syd for det

eksisterende testcenter vil blive placeret inde i Natura 2000 området om-

kring Nissum Fjord. Etablering af en standplads og opstilling af en proto-

typevindmølle i Natura 2000-området vurderes i miljøkonsekvensrappor-

ten som følge af fortrængningseffekten i forhold til visse arter af gæs og

svaner at medføre negative påvirkninger i et sådant omfang, at det ikke

kan afvises, at der er tale om en skade på Natura 2000-området. Efter fra-

vigelsesbestemmelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan et projekt,

der kan skade et Natura 2000-område, alligevel gennemføres under en

række kvalificerede betingelser, der medfører gennemførelse af foran-

staltninger, som skal kompensere fuldt ud for skaden på Natura 2000-

området, og en procedure, der omfatter en orientering af EU-

Kommissionen. Der henvises til forslag til anlægslov afsnit 5.3.1, 10 og

11.

Vurdering af om grundlaget for fravigelsesbestemmelsen i habitatdi-

rektivets artikel 6 stk. 4 er til stede.

Beskrivelsen af konsekvenserne for området fremgår af miljøkonsekvens-

rapportens afsnit om flora og fauna og afsnit 8 om Natura 2000 og bilag

IV arter og af forslag til anlægslovens afsnit 5.3.1, 10 og 11 bl.a. om for-

holdet til EU retten.

I forbindelse med behandlingen af høringssvarene er der i afsnit 3.6 i hø-

ringsnotatet om Natur og Skov en uddybende beskrivelse af det videns-

grundlag, der ligger til grund for vurderingen af de indvirkninger der er på

naturen af at opstille to vindmøller syd for det eksisterende testcenter,

hvoraf den ene er placeret inde i et Natura 2000-område. Der henvises til

dette afsnit.

Erhvervsministeriet har i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget,

med juridisk bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, vurderet mulighe-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27/30

derne for at fravige beskyttelsen i Natura 2000-område ved at opfylde

kravene om, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, og at der ikke vil være alternativer til projektet. Det

betyder, at der udføres kompenserende foranstaltninger i forhold til den

skade der vil være på Natura 2000-området.

Øvrige miljøhensyn i Høvsøre

Lemvig Kommune har oplyst, at kommunen i 2006/2007 har givet ud-

stykningstilladelse til 5 nye ejendomme i Fjaltring/Lisby og i kommune-

planen fra juni 2017 har givet mulighed for en fortsat byudvikling i Lisby

og Fjaltring med boliger. I takt med, at området i fremtiden bliver bebyg-

get med boliger, vil området ændre karakter og ifølge kommunen på et

tidspunkt skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse. Det betyder, at

bebyggelsen langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag, vil skul-

le betragtes som støjfølsom arealanvendelse. For at kunne sikre, at dette

område ved Fjaltring/Lisby vil kunne byudvikles med boliger samtidig

med, at støjgrænserne for prøvestationen kan overholdes, er det som led i

miljøkonsekvensvurderingen beregnet, at de fem eksisterende produkti-

onsvindmøller ved Fjaltring skal nedlægges. En produktionsmølle vil

skulle nedlægges i forbindelse med udvidelsen af prøvestationen, mens de

øvrige produktionsmøller vil blive opkøbt/eksproprieret, når behovet her-

for opstår i takt med, at området udbygges med nye boliger. Der henvises

til forslag til anlægsloven afsnit 5.3.

Landskabets præg af tekniske anlæg øges i nogen grad med udvidelse af

testcentret fra fem 165 meter høje møller til syv 200 meter høje møller.

Landskabet vurderes dog fortsat som robust nok til at kunne rumme flere

og større prototypevindmøller.

I medfør af lovforslaget stilles der krav om, at særligt støjende aktiviteter

gennemføres uden for den periode, hvor flest rastende fugle opholder sig i

området (oktober-marts). I forhold til fuglene vil den optimale anlægspe-

riode for forslaget være juli-september, hvorved der også undgås forstyr-

relser af områdets ynglende fugle.

Der er i den eksisterende lov om et testcenter for store vindmøller i Øste-

rild et krav om, at der installeres tekniske anordninger og software i

vindmøllerne, som kan aktivere skyggestop for at minimere skyggekast,

således at ingen naboer vil modtage mere end de anbefalede maksimale

10 timers skyggekast om året. Denne bestemmelse vil fremadrettet også

gælde for testcentret i Høvsøre.

Det konkrete omfang og karakter af kompenserende foranstaltninger skal

undersøges nærmere og fastlægges forud for en evt. opstilling af en mølle

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

28/30

i området, således at integriteten af området samlet set ikke tager skade,

heller ikke i en overgangsperiode.

Det konkluderes på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurde-

ring og forslag til anlægslov og ud fra de ovenstående forudsætninger,

herunder om gennemførelse af kompenserende foranstaltninger, at miljø-

påvirkningen af omgivelserne vurderes som uvæsentlige.

Miljøhensyn i forbindelse med udvidelse af testcenter Østerild

En udvidelse af testcenteret i Østerild med to standpladser syd for det

eksisterende testcenter forudsætter, at der nedlægges en bolig, at adgan-

gen til at drive campingplads på Klitvejen 75 og udnyttelse af en uudnyt-

tet lokalplan fra 1979 for etablering af et feriehotel ophæves for at sikre,

at støjkravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kan overholdes.

Som led i udvidelsen vil der skulle fældes op til 63 ha skov, som i over-

ensstemmelse med den politiske aftale for udvidelsen af testcentrene vil

blive erstattet i forholdet 1:1,5. Erstatningsskoven vil primært blive etab-

leret på statens egne arealer lokalt i Thy svarende til ca. 73 ha. Resterende

erstatningsskov vil blive etableret på statens arealer andre steder i landet.

Råstofindvinding i graveområde Østerild vil kunne fortsætte i overens-

stemmelse med Region Nordjyllands råstofplan. Forudsætning er, at der

fældes ca. 13 ha skov og som erstattes i forholdet 1:1,5. Det kan ske inden

for rammen af den eksisterende lovs ramme på 450 ha skov som kan fæl-

des. Det fremgår af lovforslagets afsnit 5.2.5.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen anbefales endvidere en ræk-

ke afværgeforanstaltninger af hensyn til beskyttelsen af arter, der er om-

fattet af habitatdirektivets bilag IV, og arealer omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3, herunder etablering af erstatningsnatur.

Det vurderes generelt, at overvågningsprogrammet, som blev gennemført

i 2011 til 2014, har bidraget til en god forståelse af de eventuelle påvirk-

ninger, som testcenteret kan have på fugle og flagermus. Der er derfor

ikke umiddelbart behov for en fortsættelse af denne del af programmet.

Dog fortsætter Aarhus Universitet den igangværende overvågning af na-

turtypeudviklingen som følge af skovfældning. I forbindelse med udvidel-

sen foreslås det, at der foretages en supplerende undersøgelse af flager-

mus i perioden juni og juli for at vurdere, om der ved Østerild er tale om

lokale bestande eller trækkende individer af troldflagermus, sydflager-

mus, brunflagermus og skimmelflagermus.

I forhold til den landskabelige påvirkning er vurderingen, at selvom pro-

totypevindmøllernes totalhøjde øges væsentligt fra maximal 250 meter til

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

29/30

330 meter på de syv midterste møller, vil oplevelsen af den visuelle på-

virkning ikke øges markant. Det vil således fortsat være vanskeligt at

vurdere prototypevindmøllernes faktiske størrelse, men de vil dog virke

mere dominerende og markante, og det vil kunne virke som om, de står

tættere på. Landskabets præg af tekniske anlæg øges derved i nogen grad,

men ændres dog ikke væsentligt, og landskabet vurderes fortsat som ro-

bust nok til at kunne rumme flere og større prototypevindmøller. Der vil

dog være en vis forøgelse af den landskabelige påvirkning, særligt pga.

udvidelsen mod syd, og det forhold, at lysmarkeringen af testcentret ud-

vides med en markering af midten af testcentret.

Der er i den eksisterende lov om et testcenter for store vindmøller ved

Østerild et krav om, at der installeres tekniske anordninger og software i

vindmøllerne, som kan aktivere skyggestop for at minimere skyggekast,

således at ingen naboer vil modtage mere end de anbefalede maksimale

10 timers skyggekast om året. Denne bestemmelse forsætter.

Det konkluderes på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurde-

ring og forslag til anlægslov og ud fra de ovenstående forudsætninger, at

miljøpåvirkningen af omgivelserne vurderes som uvæsentlige.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet/Advokat-

samfundet, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Aka-

demisk Arkitektforening, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen i Århus, ATV – Aka-

demiet for de Tekniske Videnskaber, Ellen Margrethe Basse, Aarhus

Universitet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks

Frie Autocampere, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Medie- og Jour-

nalisthøjskole, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske

Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Råstoffer, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, DELTA, Den Danske Landinspektørforening,

Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Finansministeriet, For-

svarsministeriet, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Friluftsrådet, Ingeniørfor-

eningen i Danmark – IDA, Justitsministeriet, Kommunernes Landsfor-

ening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kirkeministeriet, Kulturmini-

steriet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Lemvig

Kommune, Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

Nævnenes Hus, Peter Pagh, Københavns Universitet, Region Midtjylland,

Region Nordjylland, RUC – Roskilde Universitetscenter, Slots- og Kul-

L 198 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

30/30

turstyrelsen, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Thi-

sted Kommune, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Vejdirekto-

ratet, Vindmølleindustrien, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Birdlife/Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening,

Friluftsrådet, Ingeniørforeningen i Danmark – IDA, Lemvig Kommune,

Region Nordjylland, Thisted Kommune, Vindmølleindustrien.