Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om planlægning. (Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist for domstolsprøvelse af frihedsberøvelse i en suspensionsperiode m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg kan ikke se den socialdemokratiske ordfører, så vi går videre til hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Den her lovgivning, L 197, er, som ordførerne vil vide, jo en ad hoc-lovgivning, som blev lavet i forhold til migrantkrisen, sådan at man kunne få tingene til at ske, og det vil sige, at der er nogle dispensationsregler i forhold til planloven, byggeloven, indkvarteringsoperatøransvar osv. osv. Det er klart nok nu så, at de her midlertidige regler, som blev lavet hurtigt, skal permanentliggøres. Det er vi jo sådan set enige i kommer til at ske, altså, der er et behov for at fastholde regler om at pålægge kommuner operatøransvar for asylcentre, og der er et klart behov for, at private aktører kan bemyndiges til at bistå med myndighedsudøvelse på udlændingeområdet. Så det kan vi støtte.

Det er så regeringens opfattelse, at bestemmelsen om suspension af adgangen til domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse bør fastholdes, men så alligevel ikke, må man forstå, hvis man læser forslaget igennem. Her foreslår man nemlig et loft på 4 uger for domstolsprøvelse, og at der indsættes en ny udløbsbestemmelse, hvorefter denne bestemmelse ophæves med udgangen af 2021. Vi kan overordnet set tilslutte os de andre dele af lovforslaget, men vi ser ingen grund til at sætte et loft på 4 uger i forhold til spørgsmålet om domstolsprøvelse, da der hverken er tale om danske statsborgere eller udlændinge med lovlig opholdstilladelse i Danmark. Så det forekommer os unødvendigt at fastsætte en grænse på 4 uger, hvis myndighederne i en presset situation har behov for 5 eller 6 uger til at fastlægge en udlændings identitet m.v. Så vi kommer til at stille et ændringsforslag, som lægger op til, at man kan suspendere domstolsprøvelsen, så længe regeringen og et flertal i Folketinget anser det for at være nødvendigt.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Som hr. Christian Langballe lige sagde, er lovforslaget her jo direkte forbundet til den situation, vi stod i i Danmark og i Europa i efteråret 2015. Det er jo nok en situation, som jeg ikke tror nogen af os ønsker at se igen. Flygtninge og migranter rejste i et meget højt antal ind over vores grænser og skabte kaos. Jeg husker især billederne hjemme fra Lolland, hvor vi så et stort antal flygtninge og migranter vandre hen over markerne og søge mod Sverige. Men jeg husker også andre billeder, nemlig billeder af dygtige politifolk, der tog hånd om disse mennesker, og det viste jo, hvordan myndighederne på flot manér håndterede en ellers meget svær situation.

Trods den fornemme indsats fra politiets og andre myndigheders side ændrede det dog ikke ved, at vi lovmæssigt var nødt til at handle hurtigt, for at det hele ikke skulle løbe løbsk, hvis en lignende situation opstod igen. Derfor vedtog vi bl.a. loven om håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen, der jo gav politiet og myndighederne ekstra redskaber. Dengang hastebehandlede vi lovgivningen, og vi indsatte som konsekvens heraf en bestemmelse om, at den skulle revideres. Det er så det, vi står her og gør i dag.

Situationen er lige nu meget anderledes end dengang i 2015. Danmark har lige nu et historisk lavt antal asylansøgere. Det er faktisk det laveste i 9 år. Det er jeg jo rigtig, rigtig glad for. Men hvis vi kigger lidt dybere på den situation, ser vi jo også, at Danmark er faldet fra en femte plads til en niende plads til en fjortende plads og til i år en sekstende plads, med hensyn til hvor stort vores asylpres relativt set er i forhold til landets størrelse. Det understreger jo netop, at selv om vi har et lavt asylpres, ændrer det ikke ved, at der stadig væk er et højt asylpres på landene omkring os. Prøv bare at kigge på Sverige, der sidste år modtog rundt regnet 30.000 asylansøgere. Så kan det godt være, at Danmark kun modtog omkring 3.500, men det viser jo stadig, at der er et stort pres på Skandinavien – ikke lige nu på Danmark, men det er det, jeg frygter kan ændre sig. Dertil kommer den ustabile situation i Libyen, hvor vi jo desværre stadig væk har alt for mange, der rejser over Middelhavet.

Kort sagt: Presset på Danmark kan meget, meget hurtigt ændre sig igen, så vi skal ikke hvile på laurbærrene over, at vi lige nu har et lavt antal asylansøgere, for det kan hurtigt ændre sig.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at det er en rigtig god idé at bevare de redskaber, som vi dengang gav politiet og myndighederne. Det gælder en fravigelse af planloven, og det gælder, at vi kan søge bistand fra private aktører, eller at vi f.eks. kan indføre et forbud mod færger og andre transportmidler, hvis der kommer et stort pres. Og så skal vi altså huske på, at de fleste af de her initiativer kun er en hjemmel til at bruge redskaberne i særlige tilfælde.

Det gælder også det, som hr. Christian Langballe nævnte før, nemlig at vi i særlige tilfælde kan suspendere den automatiske domstolsprøvelse for frihedsberøvede udlændinge inden for 3 døgn. Det er en alvorlig indgriben, og eftersom det kun vil foregå i helt særlige tilfælde, ændrer vi nu grænsen til at være 4 uger for en domstolsprøvelse. Jeg mener altså, som verden ser ud lige nu, at 4 uger er en meget, meget lang periode i forhold til de ellers eksisterende 3 dage. På den her måde sikrer vi, at udlændinge har en fast tidsfrist, og samtidig får politiet og domstolene en længere periode til at behandle disse sager i situationer med et højt antal indrejsende flygtninge og migranter.

Så for at opsummere: Venstre synes, at det her er et rigtig, rigtig fint forslag. Det giver os redskaberne til at kunne håndtere en eventuel krisesituation, som jeg håber aldrig kommer. Derfor støtter vi lovforslaget. Og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan forstå, at hr. Marcus Knuth er meget glad for den lov, som blev vedtaget i 2015, og som jo så bl.a. blev brugt til at opsætte en række teltlejre, som stod i både 2015 og 2016. De blev aldrig brugt. Udgifterne til de her teltlejre kom op på i hvert fald 45 mio. kr. Så jeg vil bare gerne høre Venstres ordfører, om Venstre mener, det var en fornuftig brug af danske skattekroner, eller om det var spild af penge at fyre for fuglene i de her telte i både 2015 og 2016.

Værsgo.

Jeg tror ikke, vi fyrede for fuglene, for jeg tror ikke, der var nogen fugle inde i teltene. Men jeg vil kalde det for rettidig omhu, for hvis der igen var kommet et stort pres på vores grænser og vi ikke havde haft noget sted og nogen ressourcer og områder til at håndtere et stort antal mennesker, er jeg sikker på at den selv samme ordfører ville have peget fingre ad os og sagt: Jamen I var ikke forberedt på en kaotisk situation. Det var rettidig omhu, præcis som det er at have et brandvæsen, der godt nok koster noget, men den dag der er brand, vil man være rigtig, rigtig glad for, at man har et brandvæsen, der kan rykke ud og løse problemer. Hvis vi ikke havde haft de her teltlejre og der var kommet et stort pres igen, jamen så havde vi ikke taget vores ansvar som politikere alvorligt.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Men nu ved vi jo fra svar til Folketinget, at det ville tage 7 dage at opstille de her teltlejre, men man lod dem stå i månedsvis, mens man holdt dem opvarmet, for ellers ville der gå skimmelsvamp i dem. Det kostede så skatteborgerne 45 mio. kr. Når man eksempelvis spurgte Venstres borgmester i Aabenraa, hvor en af lejrene var, så sagde han dengang, at det var spild af penge, at det var symbolpolitik, og at pengene kunne være brugt mere fornuftigt. Så var det rettidig omhu, eller var det spild af penge at lade ubrugte teltlejre stå i månedsvis for skatteborgernes regning?

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Det var klokkeklar rettidig omhu. Nu ved jeg ikke, om hr. Nikolaj Villumsen havde en eller anden magisk glaskugle, så han i en uge eller flere dage i forvejen kunne se migrantkrisen komme og kunne forudse, at der pludselig ville vandre i hundredvis af mennesker på motorvejen fra Rødby. Jeg havde det i hvert fald ikke. Men det understreger, hvor hurtigt det gik, og hvor omskiftelig situationen var med de hundredtusindvis af mennesker, der var kommet ind i Europa, mange af dem fra Ungarn via Tyskland, hvor vi ikke kunne forudse, om og i hvilket antal de ville ramme Danmark. Det gjorde de, og derfor var det et hundrede procent rettidig omhu at have de her telte.

Tak. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg synes, det er lidt komisk, at Enhedslisten spekulerer i offentligt forbrug, for jeg vil mene, at Enhedslisten har været god til at bruge andre folks penge, men lad det nu ligge.

Det, jeg gerne vil spørge om, er det her loft på 4 uger. Jeg synes jo egentlig, det er fornuftigt at give myndighederne den tid, der skal til for at fastslå et menneskes identitet, identiteten på en flygtning, der kommer her til landet. Jeg synes altså ikke, det er nogen som helst form for krænkelse af nogen som helst form for retsstatsprincip. Det er jo ikke folk, der er danske statsborgere. De har ikke lovligt ophold i Danmark, de søger asyl i Danmark. Så kan man frihedsberøve dem, og der synes jeg sådan set, det er fornuftigt nok, at der ikke bliver lagt et loft over det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det loft skal lægges over.

Værsgo.

Retten til at blive stillet for en domstol inden for 3 dage er forholdsvis central i vores retssystem, men det ændrer ikke på, at jeg jo er enig med hr. Christian Langballe. Når der kommer folk udefra, der søger asyl, så skal vi selvfølgelig have tid til at behandle deres sag, inden de bliver stillet for en dommer. Og der synes jeg som udgangspunkt, at med den situation, der er lige nu, er 4 uger et rimeligt loft at lægge over det. Og skulle vi stå i en eller anden helt særlig situation, jamen så er jeg sikker på, at Folketinget til den tid også ville kunne behandle en ændring af det, ligesom vi er kommet med lovforslaget her. Som det er lige nu, mener jeg, at 4 uger som udgangspunkt er rigeligt.

Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg synes jo, at man på alle mulige andre områder faktisk har lavet ordninger, som almindelige danskere ikke er under, f.eks. det, at man kan appellere en domstolsafgørelse fra byret til landsret. Der er ikke nogen appelmulighed i forhold til asylafslag. Selvfølgelig kan det bringes ind igen, men normalt vil der være et afslag, og så vil det være det. Så vi skelner jo allerede imellem det danske retssystem, som gælder for danskere og folk, der bor her i landet, og det, der gælder for folk, der søger asyl. Det synes jeg godt nok er en fornuftig sondring, som man skal fastholde.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Det lød måske mere som en kommentar, men hvis hr. Christian Langballe kigger på det samlede lovforslag, der ligger her, så kan han se, der er en lang række fravigelser fra tidligere love, alt fra, som jeg nævnte før, planloven til, at vi kan få hjælp af private aktører, og til, at vi kan indføre opholdspligt osv. Altså, det er jo noget, som er blevet rettet i en særlig situation. 4 uger er forholdsvis lang tid. Vi kunne se, at vi hastebehandlede lovforslaget, der markant ændrede på det, på, som jeg husker det, 3 dage. Så jeg mener, det her er inden for vores retsprincipper, men skulle der opstå noget, der er endnu mere exceptionelt end det, man kunne frygte for her, så kan Folketinget stadig væk tage hånd om det.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Det er som ordfører.

Tak for det. Regeringen foreslår med lovforslaget at permanentgøre de ændringer af bl.a. planloven, den øgede adgang til frihedsberøvelse, visitering og indskrænkning af klageadgangen, som blev indført gennem hastebehandling her i Folketinget i 2015. Vi taler altså om en fjernelse af de revisionsbestemmelser, som blev indført med den daværende lovgivning. Det var en dybt kontroversiel lov, da den blev vedtaget, fordi den gør det muligt at lave nogle meget voldsomme indgreb i frihedsrettighederne for mennesker, der intet ulovligt har foretaget sig. Det handler om mennesker, der er kommet til Danmark for at søge asyl, mennesker, som for en stor dels vedkommende er på flugt fra krig og undertrykkelse. De er ikke kriminelle, og de skal ikke behandles som sådan.

Det er tydeligt, at regeringen med dette lovforslag ønsker at opretholde et billede af, at der er store masser af mennesker, der står på spring for at storme den danske grænse. Kigger man ud i virkeligheden, kan man se, at det tydeligvis ikke er tilfældet. Danmark har lige nu rekordfå asylansøgere, og faktisk kom de foranstaltninger, der blev indført i 2015, aldrig i brug. Regeringen ønsker tydeligvis at permanentgøre en skræmmekampagne om, at flygtninge vælter ind over grænsen, og Socialdemokratiet er som sædvanlig faldet i fælden.

Men det er ikke bare os i Enhedslisten, der er kritiske over for det her lovforslag fra regeringens side. I høringssvarene bliver der slået alarm over for manglende retssikkerhed og krænkelser af menneskerettighederne. Eksempelvis lyder det fra Advokatsamfundets generelle bemærkninger til lovforslaget, at det er »særdeles bekymrende, at man med lovforslaget agter at gøre en række retssikkerhedsmæssige betænkelige midlertidige bestemmelser ... permanente«. Advokatsamfundet kritiserer ligeledes, at politiets magtmonopol uddelegeres til private aktører. Dansk Flygtningehjælp gør opmærksom på, at der bør være en øvre grænse for frihedsberøvelse af asylansøgere på maksimalt 7 eller 14 dage, samt at der bør laves en individuel vurdering af, om asylansøgeren kan være et torturoffer, der vil tage skade af frihedsberøvelsen. Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at det foreslås at bemyndige ministeren til at suspendere retten til automatisk domstolsprøvelse. Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at suspensionen af domstolsprøvelsen ophæves hurtigst muligt, mens Institut for Menneskerettigheder er af den opfattelse, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, nærmere bestemt artikel 5, stk. 4, i menneskerettighedskonventionen, hvis man først har mulighed for at komme for en domstol efter 4 ugers frihedsberøvelse.

Det er blot for at nævne nogle af bekymringerne, som rejses i høringssvarene. Der er altså tale om voldsomme indgreb imod asylansøgere på baggrund af, at disse ikke har gjort andet end at bede Danmark om beskyttelse. Jeg må sige, at jeg er trist. Jeg er trist over, at vores land er faldet så dybt, at man uden en konkret anledning, uden at den kontroversielle lov, som blev vedtaget i 2015, har været brugt en eneste gang, vælger at gå så meget på kompromis med grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Enhedslisten er selvfølgelig imod forslaget, da vi ikke ønsker at behandle mennesker på flugt som kriminelle, men ønsker at værne om menneskers retssikkerhed, også selv om de skulle være så uheldige at være blevet drevet på flugt fra krig og undertrykkelse.

Ja, det var det. Og der er en række kommentarer. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er utrolig meget, jeg gerne ville spørge ind til, for jeg er uenig i meget af, som ordføreren lige har sagt, men det har jeg jo begrænsede muligheder for, så jeg vil holde mig til det, som ordføreren selv spurgte mig om, som handlede om de her faciliteter, som vi opstillede, og som vi kunne bruge, i tilfælde af at der igen kom et stort pres på de danske grænser.

Det første, vi bemærkede i sommeren 2015, da flygtninge og migranter vandrede op ad motorvejen, var jo, at vi ikke havde et passende sted at placere de her mennesker – der var ikke faciliteter til rådighed. Det er jo derfor, det er så indlysende i mine øjne, at selvfølgelig skal man da have et nødberedskab. Hvordan kan ordføreren mene, at det ikke giver mening at have et nødberedskab, når vi så situationen i Rødby, hvor politiet var nødt til at indkvartere de her mennesker på en nedlagt skole, fordi de stod i en situation, hvor de ikke havde de rigtige redskaber? Hvordan kan ordføreren være uenig i, at vi selvfølgelig skal have et nødberedskab?

Værsgo til ordføreren.

Det er klart, at hvis der kommer mange mennesker til Danmark, som der eksempelvis gjorde i 1990'erne, da der kom mange flygtninge fra Balkan, så kan man opstille telte for sommeren i en kortere periode, som man gjorde dengang, indtil man finder ordentlige pladser, ordentlige huse, som de kan være i om vinteren. Men jeg må sige, at jeg er fuldstændig dybt forundret over, at et erfarent medlem fra Venstre, som jeg ved sågar også har beskæftiget sig med europæisk politik og udenrigspolitik, i sommeren 2015 ikke opdagede, at der var ved at ankomme mange flygtninge til Grækenland, at der var mange flygtninge, der gik igennem Balkan, at der var mange flygtninge, der ankom til Tyskland. Det tror jeg stort set alle medier beskæftigede sig med, og derfor var det jo heller ikke helt umuligt at forudse, at der også ville begynde at komme mennesker til Danmark.

Derfor synes jeg, at det er så absurd, at man føler, at man blev overrasket og ikke, som vi eksempelvis diskuterede tidligere, på 7 dage kunne opstille nogle teltlejre. Det, man gør her, er jo både at lave nogle voldsomme indgreb i retssikkerheden, men også at træffe nogle foranstaltninger, som om der er en permanent krisesituation, som jo tydeligvis ikke er der og ikke har været der i de 3 år, hvor den her lov har eksisteret.

Hr. Marcus Knuth. Ja, værsgo.

Tak, jeg hørte ikke formanden. Det, som ordføreren siger her, giver jo ikke nogen mening. Ordføreren siger, at ordføreren var klar over, at der ville komme store strømme af mennesker mod Danmark – men det husker jeg ikke ordføreren sagde, en uge inden flygtninge og migranter vandrede op ad motorvejen.

Men lad mig stille spørgsmålet på en anden måde: Hvis vi et år senere i vinterkulden pludselig igen blev ramt af tusindvis af mennesker, der ankom til de danske grænser, og vi ikke havde det her nødberedskab, de her telte at placere folk i, og vi så pludselig stod med tusindvis af mennesker på en mark – hvad jeg ved – i Sønderjylland eller på Lolland og ikke havde et sted at sende dem hen, ville ordføreren så mene, at det var rettidig omhu, at vi havde lavet de her nødlejre, eller ville ordføreren mene, at det var spild af penge?

Værsgo.

Jamen altså, lad os nu forholde os til, hvordan virkeligheden har været i de år, hvor den her lov har været gældende. Der er ikke et eneste menneske, ikke en eneste asylansøger, der har befundet sig i de lejre, som regeringen brugte 45 mio. danske skattekroner på at stille op. Nu vil man så permanentgøre det her tiltag, til trods for at Advokatsamfundet, Advokatrådet, en lang række menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med flygtninge og asylansøgere, advarer om, at det er voldsomme indgreb i retssikkerheden, ja, det er måske krænkelser af menneskerettighederne. Jeg mener, det er en helt, helt forkert måde at gribe modtagelsen af mennesker, der er på flugt og beder om beskyttelse i Danmark, an på.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg spekulerer en gang imellem på, at hvis det nu skete, at Enhedslisten på alle områder fik deres politik igennem, om landet så ikke ville bryde sammen. Det er jo ikke engang løgn. Men det at man kan holde sig helligt uden for og altid kritisere, fordi ens eget udgangspunkt er så utopisk, at det ikke har nogen gang på jorden, er selvfølgelig let nok.

Jeg spørger så bare ganske enkelt: Jeg kan høre, at der heller ikke skal stilles teltlejre op, selv om man måske ved, at der kommer mange mennesker. Hvad skal man egentlig gøre? Hvad skal man forberede sig på? Skal de samme retsprincipper, som gælder for danske statsborgere, gælde for hele verden? Skal det sociale system gælde for hele verden? Det er jo sådan set det, man gang på gang hører Enhedslisten sige, uden overhovedet at være ansvarlig over for det synspunkt, at der er nogle, der skal betale regningen, at der er nogle borgere her i landet, som skal bære byrderne. Ordføreren påstår så også, at alle de folk, der kom til landet under migrantkrisen, var flygtninge. Det er notorisk forkert, og det passer jo ikke.

Ordføreren.

Tak for det. Der var mange fuldstændig forfejlede påstande. Jeg har ikke påstået, at samtlige mennesker, der kom og bad om asyl, var berettiget til asyl. Det er jo en behandling, der skal foretages. Derfor kalder jeg dem asylansøgere. Jeg har ikke påstået, at samtlige mennesker i verden skal være en del af det danske sociale system. Jeg ved ikke, hvor ordføreren har den påstand fra. Det mener vi selvfølgelig ikke i Enhedslisten.

Det, vi til gengæld mener, er, at mennesker, som er på flugt, skal have mulighed for at få en reel asylbehandling og skal behandles ordentligt, ikke udsættes for mulige krænkelser af menneskerettighederne, som der bliver slået alarm for at det her lovforslag kan gøre, ikke have deres retssikkerhed trådt under fode, ikke frihedsberøves, når de intet kriminelt har foretaget sig og slet ikke frihedsberøves uden at have mulighed for at gå til en dommer før efter 4 uger. Det er grundlæggende retsstatsprincipper, grundlæggende værdier, som jeg finder er danske, og som jeg har tænkt mig at forsvare.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Det er der, vi bare er grundlæggende uenige, for jeg vil så påstå, at hvis ordføreren fik sin vilje og det virkelig blev til det gængse i landet, ville landet blive væltet omkuld og gå i opløsning. Jeg advarer bare imod, at andre skulle følge den trend, altså det, at alle flygtninge pr. definition har et krav på at komme til Danmark – og vi taler om 70 millioner flygtninge i verden. Hvis de alle sammen satte retning mod Danmark, hvor ville ordføreren så selv sætte grænsen for sine egne hellige principper? Jeg spørger bare.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo sådan en absurd skræmmekampagne, at der skulle være 70 millioner mennesker på vej til at vælte ind over den danske grænse, hvis ikke lige præcis det her lovforslag (Christian Langballe (DF) råber noget til ordføreren fra sin plads) ... Nu er det mig, der har ordet!

Ja, vi skal lige passe på følelserne her.

Værsgo, det er ordføreren nu.

... hvis ikke det her lovforslag, som muligvis krænker menneskerettighederne, og som i hvert fald træder på retssikkerheden, blev vedtaget. Hvad skal vi gøre for at hjælpe flygtninge i verden? Vi skal da først og fremmest undgå, at de tvinges på flugt. Det burde Dansk Folkeparti da bl.a. have tænkt over, før de indledte en krig i Irak, en krig i Afghanistan, som har sendt en masse mennesker på flugt, men ikke mindst også nu her, aktuelt, hvor vi ser, at Dansk Folkepartis nære samarbejdspartner (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak! Så er taletiden overskredet), den tyrkiske præsident for NATO-landet Tyrkiet, har jaget 300.000 på flugt i Syrien. Nå, jo, men det er jo der (Formanden (Pia Kjærsgaard): Taletiden er overskredet!), man må gribe ind (Formanden (Pia Kjærsgaard): Hallo!), hvis man vil stoppe, at folk jages på flugt mod Danmark.

Man skal lige høre efter, hvad formanden siger, og vi skal respektere hinanden herinde, på begge sider.

Værsgo til hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Dagens lovforslag handler om flere forskellige ting. Dels giver det kommunerne nogle mere fleksible muligheder for at indkvartere flygtninge, dels er der det her med domstolsprøvelsen, hvor der nu foreslås en 4-ugersgrænse. Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti er uenige i den sidste del af lovforslaget, og at man egentlig støtter den første del. Vi kan godt støtte begge dele af lovforslaget.

Men jeg er egentlig interesseret i at høre, hvis man nu forestillede sig, at lovforslaget blev delt op, om Enhedslisten så ville kunne støtte det første, altså at ... [lydudfald] ... midlertidigt at indkvartere flygtninge, i tilfælde af at vi endte i sådan en situation igen.

Så er det Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, der er flere ting, som er dybt problematiske ved det her lovforslag, og jeg mener ikke, at vi står i en akut situation, hvor vi er truet af, at der kommer enormt mange mennesker væltende ind over den danske grænse. Så må jeg sige, at jeg heller ikke forstår, at Socialdemokratiet køber den præmis og hopper i den fælde, som jeg mener regeringen her laver, hvor man tager nogle meget, meget vidtgående initiativer, som truer retssikkerheden, og som en lang række organisationer råber vagt i gevær over for, bl.a. fordi de krænker retssikkerheden, men også muligvis krænker menneskerettighederne, når man ikke en eneste gang i de sidste 3 år har haft brug for at indkvartere et eneste menneske i de lejre, som det er muligt at oprette med det her lovforslag.

Tak. Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Nej, men i efteråret 2015 blev det danske samfunds kapacitet testet lidt. Jeg havde i hvert fald et par borgmestre i røret, som sagde, at de syntes, det var lidt svært at finde midlertidig indkvartering til nogle af de asylansøgere, der blev henvist til dem. Og det skyldtes jo bl.a., at vi havde en regel om, at hvis der var for meget støj i et område, kunne man ikke etablere midlertidige boliger der. Der ændrede vi så loven og sagde: Okay, det kan godt være, der er støj, men der er titusindvis af danskere, der bor tæt på en motorvej og har støj, så her giver vi kommunerne mulighed for at lave midlertidig indkvartering tæt på en støjkilde.

Nu diskuterer vi så, om vi ikke skal gøre de regler permanente. Kan Enhedslisten ikke støtte det, eller er Enhedslisten bare imod enhver form for forberedelse til en lignende situation i fremtiden?

Værsgo.

Enhedslisten er ikke imod enhver form for forberedelse, men jeg mener, det her er at skyde fuldstændig ved siden af. Altså, vi så i 1990'erne, at man kunne tage imod 10.000 flygtninge fra Balkan uden at have behov for at lave en lignende lovændring. Dengang var det Socialdemokratiet, der sad med regeringsmagten, og man stod fast på ordentlige forhold, selv om der var en ekstraordinær situation.

Nu laver man en meget, meget vidtgående lovgivning, forlænger den og fjerner solnedgangsklausulen og revisionsbestemmelsen, uden at den her lov har været brugt en eneste gang for et eneste menneske, der er kommet til Danmark og har søgt asyl i de 3 år, den har eksisteret. Jeg må sige, at det undrer mig meget, og jeg tror, at der er mange socialdemokratiske forkæmpere for retssikkerheden gennem historien, også dem, der var aktive i 1990'erne, der undrer sig over, at det virkelig er Socialdemokratiets position i dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Som en reaktion på flygtningesituationen i 2015 indførte man en række særregler, således at myndigheder fik værktøjer til at håndtere en ret ekstraordinær situation. Af disse blev tre omfattet af en solnedgangsklausul, som så udløber den 1. december 2019. Det drejer sig om muligheden for at pålægge kommuner operatøransvar for asylcentre, muligheden for, at private kan bistå myndighederne, og adgangen til at frihedsberøve udlændinge uden at stille dem for en domstol inden for 3 dage. Når de her tre forslag var omfattet af en solnedgangsklausul, var det jo, fordi det var nogle ret ekstraordinære tiltag, som kun kan retfærdiggøres i en helt ekstraordinær situation.

Med forslaget her afskaffer man solnedgangsklausulerne på to af forslagene, og man udskyder solnedgangsklausulen på det tredje. Derudover bibeholder man de to regler som permanente i lovgivningen, og man indfører så en 4-ugersgrænse i forhold til domstolsprøvelsen. Det gør vi jo ud fra en betragtning om, at det er bedst at have de her regler på plads, inden man står i en krisesituation, og vi synes sådan set også, at man er nødt til at have en eller anden betragtning om, at man selvfølgelig ikke skal bruge de her regler lemfældigt. Det er også vigtigt for os, at vi følger nøje med i, at man ikke anvender reglerne bredere, end det er tiltænkt. Men vi mener sådan set også, at det giver mening at have lovgivningen på plads i den situation, at der skulle opstå en krisesituation. Så Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Det er den næste ordfører, som er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Som det blev nævnt, har det her lovforslag, vi behandler i dag, primært til formål at ophæve revisionsbestemmelser i en række love, som blev vedtaget i 2015, nemlig lov om midlertidige opholdssteder til flygtninge, midlertidig indkvartering af flygtninge og håndtering af flygtninge- og migrantsituationen, og man ønsker altså at gøre de her ændringer permanente med det her lovforslag. På den måde mener jeg at lovforslaget jo er udtryk for, at regeringen mener, at de ekstraordinære bestemmelser, som blev vedtaget med de gamle lovforslag, fortsat er nødvendige at opretholde, og det har vi jo allerede været inde på i debatten her i dag: Er det nødvendigt at opretholde nogle lovændringer, som er blevet indført i en ekstraordinær situation, når situationen er anderledes i dag? Venstres egen ordfører, hr. Marcus Knuth, sagde det jo meget fint i sin tale, altså at tingene er meget anderledes i dag, end de var i 2015. Derfor kunne jeg meget godt tænke mig indledningsvis at høre – det kan være, at ministeren kommer ind på det i sin tale – om ministeren fortsat mener, at Danmark kan betragtes som værende i en undtagelseslignende tilstand på grund af pres på Danmarks ydre grænser.

Jeg kan starte med at sige, at Alternativet ikke bakker op om forslaget, og det gør vi ikke, fordi vi helt grundlæggende mener, at en række af de bestemmelser, der blev indført med loven om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen, er et skridt i den forkerte retning, at de er et skridt væk fra et demokratisk retssamfund, og at de strider mod vores grundlæggende frihedsrettigheder. Lovforslaget om håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen blev vedtaget på trods af skarp kritik fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og en lang række andre organisationer. Lige fra CEPOS til Amnesty International var der enighed om, at de stramninger, der blev vedtaget i 2015, bryder med de retsstatsprincipper, som det danske samfund hviler på.

Vi kan også godt forstå i Alternativet, at man under ekstraordinære omstændigheder kan henledes til at tage ekstraordinære midler i brug, men de må aldrig sætte vores grundlæggende retsprincipper ud af spil, tværtimod. Det er netop i ekstraordinære situationer, at vores demokratiske retsstatsprincipper og menneskerettigheder kan komme under pres. Og derfor mener vi, at det i sådan nogle situationer er afgørende, at vi beskytter retssikkerheden, det fundament, som vores retssamfund er bygget på.

Som Institut for Menneskerettigheder påpegede i 2015, er det særlig reglerne om frihedsberøvelse af asylansøgere, som er problematiske for os i Alternativet. Frihedsberøvelse er et vidtgående indgreb i den personlige frihed, og derfor mener vi altså ikke, det er et magtmiddel, man skal bruge i videst muligt omfang, som der står, eller som motivationsfremmende foranstaltning. Vi mener heller ikke, at private aktører skal bistå myndigheder med magtanvendelse som udgangspunkt, f.eks. ved brug af håndjern.

Men som sagt: Det, som vi i Alternativet finder mest bekymrende i det her lovforslag, er, at man med lovforslaget om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen gav ministeren bemyndigelse til at suspendere den automatiske domstolsprøvelse efter 3 døgn, og det betyder jo, at mennesker på flugt kan frihedsberøves på ubegrænset tid og ikke automatisk skal stilles for en dommer. Man svækkede dermed domstolskontrollen og krænkede den enkeltes retssikkerhed. Vi mener ikke, at det skal være ministeren, der har den magt. Vi finder det selvfølgelig positivt, at man med det her lovforslag begrænser perioden til 14 dage, men vi mener stadig væk, at det er for lang tid. Det er jo interessant, for som hr. Christian Langballe sagde, jeg tror, han formulerede det sådan: Hvorfor skal personer, som ikke er danskere, altså udlændinge, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, have ret til en domstolsprøvelse? Ja, det skal de, fordi de er mennesker, og alle mennesker har nogle grundlæggende rettigheder, også selv om de ikke er danskere. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sætter jo også spørgsmålstegn ved, om det her er inden for rammerne, inden for skiven, så jeg kunne også godt tænke mig en nærmere redegørelse for, hvordan den her øvre grænse på 4 uger for domstolsprøvelse korresponderer med den europæiske menneskerettighedskonvention og domstolens praksis.

Så det kan være, at ministeren kan give os et svar på det heroppefra, eller at vi skal stille det som et skriftligt spørgsmål efterfølgende. Men som sagt kan vi ikke stemme for det her lovforslag.

Tak. Der er en kommentarer. Hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at vi skal værne om vores basale retsprincipper, men her er der jo altså tale om en helt særlig situation. Jeg husker i 2015, at jeg var i Malmø, jeg tror faktisk, at det var med fru Sofie Carsten Nielsen, for at se, hvordan situationen var i Sverige. Og som jeg husker det – nu er det fra min hukommelse – ankom der til Sverige den oktober måned rundt regnet 40.000 asylansøgere – 40.000 på en måned, som jeg husker det. Det viser jo altså, at det ikke er urealistisk, at der igen kan komme et massivt pres på de danske grænser, og der er jo altså stadig væk rigtig, rigtig mange, der rejser over fra Middelhavet. Rent lavpraktisk, hvordan mener ordføreren så vi skulle løse en situation, hvor der måske kommer tusindvis af asylansøgere til Danmark, hvis vi ikke kan tilsidesætte noget som f.eks. retten til en domstolsprøvelse inden for 3 dage?

Værsgo.

Tak for det. For det første må regeringen jo også hvile i sin egen politik, for som man også selv har været inde på, er tallet i Danmark gået væsentligt ned. Så medmindre regeringen ikke selv synes, at man har opnået succes med sin politik på området, ser jeg ikke nogen grund til, at man begynder at have de her midlertidige løsninger, kan man sige, gjort permanente i lovgivningen. Noget helt andet er, at det, der var udfordringen med nogle af lovforslagene sidst, jo var hastebehandlingen af dem. Vi er indstillede faktisk til, at bl.a. det her lovforslag om at kunne give kommunerne mulighed for nogle ekstraordinære tiltag skulle igennem en længere behandling, så vi kunne blive mere sikre på, hvad det er for nogle situationer, der er ekstraordinære. Men det afviste man jo fra regeringens og socialdemokraternes side. Vi lavede et ændringsforslag, som faktisk handlede om, at vi gerne vil have en fornyet udvalgsbehandling og lovbehandling af præcis det element med kommunernes muligheder for ekstraordinære tiltag. Så det er jo ikke, fordi vi ikke også godt kan forstå muligheden for eller nødvendigheden af at kunne gøre noget ekstraordinært, men det blev forhastet i sidste runde.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg føler ikke helt, at ordføreren svarede på mit spørgsmål, for mit spørgsmål drejede sig helt lavpraktisk om den situation, at vi ikke har den her særlige hjemmel til at kunne tilsidesætte de 3 døgn i en situation, hvor der potentielt kunne komme mange tusinde asylansøgere til Danmark på kort tid. Og tak for ordførerens ros for vores udlændingepolitik, der har bidraget til, at vi nu har et historisk lavt antal asylansøgere. Men hvis der er en ting, vi har lært af flygtningekrisen, er det, hvor omskifteligt det kan være. Der er jo tusindvis af migranter, potentielle asylansøgere, flygtninge, rundtomkring i Europa, og hvis de kommer i bevægelse og pludselig søger imod Danmark, og vi så ikke har mulighed for at få stillet folk for en domstol inden for 3 døgn, hvad vil ordføreren så gøre ud over det, som vi foreslår her?

Værsgo.

For det første må vi overholde det, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anbefaler, og det er maks. 14 dage. For det andet skriger det her jo på internationale løsninger. Så vi kan godt hver for sig i hvert vores land i Europa prøve at skrue ned for retssikkerheden og sige, at på den måde beskytter vi os selv, men hvis vi vil løse flygtningekrisen, bliver vi nødt til at finde nogle internationale løsninger, og så må vi gå ud i Europa og tale med EU og sige, at vi skal lave en fordelingsnøgle, som er retfærdig over for de forskellige medlemslande i EU, så vi ikke skal have 40.000 på en måned ligesom i Sverige f.eks., og så alle ligesom bidrager kollektivt til den opgave, det er. Det nytter bare ikke noget, at vi lukker os inde og lukker os sammen om os selv for kun at tage hensyn til Danmarks interesser.

Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Alternativet om det samme, som jeg spurgte Enhedslisten om, selv om jeg ikke fik et svar før. Den her lov forholder sig til mange forskellige ting, bl.a. giver den nogle mere fleksible muligheder for at indkvartere asylansøgere midlertidigt. De foreløbige erfaringer med de her fleksible muligheder viser, at de har været brugt. F.eks. har der været fem indkvarteringssteder, for hvilke man har kunnet fravige planloven, og det gælder Nyborg, Haderslev Sygehus, Esbønderup, Kalundborg og Kærshovedgård.

Nu beder regeringen så om Folketingets tilladelse til, at de her bestemmelser kan fortsætte. Jeg er med på, at Alternativet er imod at suspendere domstolsprøvelsen i indtil 4 uger, men hvis man nu fik opdelt lovforslaget, ville Alternativet så kunne støtte de her muligheder, som kommunerne har, hvis vi igen skulle ende i en sådan situation, så der er lidt mere fleksible muligheder for at kunne indkvartere flygtninge midlertidigt?

Værsgo.

Sådan som lovforslaget blev formuleret, og som det så også ligger i dag, kunne vi ikke støtte det, fordi det var uklart flere steder i lovforslaget, hvad det er for nogle kriterier, der skal til: Hvor lang tid må man f.eks. være indkvarteret som enlig i et værelse sammen andre? Hvor lang tid må man være indkvarteret i nogle af de her områder, hvor man overskrider bestemmelserne om støjniveau? Der var uklarheder i lovforslaget, og det var jo derfor, at vi bad om, at man gennemførte det, uden at det var en hastebehandling. Så vi vil meget gerne gå igennem endnu en lovgivningsproces, hvor vi så får nogle mere klare kriterier for, hvad det er for nogle bemyndigelser, kommunen har. For vi er jo slet ikke uenige i muligheden, som kommunerne har, for at kunne afvige i nogle akutte situationer. Men der er simpelt hen for mange uklarheder i det, der ligger her i dag.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Og tak for svaret. Vi vil meget gerne medvirke til det, hvis der er noget, der kan blive mere klart. Men jeg tror også, vi skal huske på, at det altså er de folkevalgte i kommunalbestyrelserne, som skal udmønte de her beslutninger. Vi må også have en lillebitte smule tillid til, at de ikke tager fuldstændig åndssvage beslutninger. Men grunden til, at jeg appellerer til Alternativet om at overveje enten at få delt lovforslaget op og stemme for dele af det eller i hvert fald skrive et betænkningsbidrag, er, at jeg tror, der er behov for, at bredere dele af Folketinget bakker op om nogle af de ting, vi vedtager på flygtningeområdet. Jeg tror, at mange af dem, der håndterer de her beslutninger i dagligdagen i kommunalbestyrelserne, også ville have gavn af at se, at f.eks. et parti som Alternativet bakkede op om nogle mere fleksible muligheder, og at der ikke går skyttegrav i den, hver gang det er noget, der bliver fremsat af udlændingeministeren.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for anbefalingen. Jeg siger hverken ja eller nej heroppe fra talerstolen i dag. Jeg vil meget gerne tage det med og diskutere med baglandet, hvor vi lige præcis står i forhold til det, som hr. Mattias Tesfaye peger på.

Vi havde nogle bekymringer om det sidste. Jeg har nævnt, hvad det var: de her ret uklare regler om kommunernes bemyndigelse. Jeg er helt enig i, at kommunerne skal have handlefrihed. Så jeg takker for kommentaren og tager den med tilbage, men vil ikke stå her og love noget.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Siden december 2015, hvor den lov, som vi nu behandler revisionsbestemmelsen til, blev hastevedtaget, har ministeren alene haft mulighed for at frihedsberøve mennesker på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer. Og det, der er det afgørende for os, er jo grundlovens § 71, og det er så fint, at vi har den liggende i skufferne her, så man kan sidde og opdatere sig selv på den gode grundlov, som jo i § 71, stk. 3, har teksten om, at enhver, der anholdes, inden for 24 timer skal stilles for en dommer.

Den gælder ikke i udlændingeloven, men man kan jo se i regeringens lovforslag, dette lovforslag, L 197, at eftertanken har meldt sig også i regeringen og hos støttepartier – i alt fald nogle af dem. For nu sættes der en 4-ugersfrist på den her bestemmelse, og bestemmelsen udløber helt den 1. december 2021. Det synes jeg regeringen skal have stor ros for – det er 6 år for sent, men det er jo rigtig, rigtig godt, at den udløber, og at der i det mindste er sat en frist på nu.

Det, som er vigtigt for os, og som er grunden til, at vi stemmer imod nu, er, at den her bestemmelse jo stadig gælder, og at den fratager mennesker noget af det allerallermest basale, nemlig deres grundlæggende frihedsrettigheder, som betød så meget for de forfatningsfædre, vi har i Danmark, der skrev den her grundlov, som hele vores demokrati bygger på. Og i en tid, hvor frihedsrettighederne er udfordret overalt, i Europa, i USA og bestemt også her i Danmark, er det fuldstændig afgørende, at vi ikke undergraver dem. Det synes vi fortsat at det her lovforslag gør, og derfor stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. SF er ikke til stede, men der bliver hilst fra SF, som mener det samme som De Radikale. Og Konservative mener det samme som Venstre, kan jeg forstå. Så nu er det først hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Først lige til historiebøgerne: Enhedslistens ordfører refererede flere gange til situationen i 1990'erne i forbindelse med borgerkrigen på Balkan. Dengang besluttede den socialdemokratiske regering og indenrigsminister Birte Weiss helt at stoppe for den visumfri adgang til Danmark for flygtninge fra Balkan. Det betød jo, at færgerne fra Swinoujscie, der ellers havde lagt til her i København, ikke fik lov til at lægge til med flygtninge fra Balkan. I stedet for gav man mulighed for at søge asyl på Balkan. Mange af de flygtninge, der kom hertil dengang, er altså ikke folk, der er kommet hertil spontant og har søgt asyl på færgeklappen, men på en anden måde. Og i øvrigt vil jeg sige, at for dem, der så kom hertil, suspenderede man deres adgang til at søge asyl i 2 år.

Hvis man nu forestillede sig, at den nuværende indenrigsminister i efteråret 2015 havde fremsat et lignende forslag, altså havde sagt, at de syriske flygtninge i de næste 2 år slet ikke måtte søge og få behandlet deres asylansøgning, så gad jeg godt se, om Enhedslisten havde støttet det lovforslag. Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Så i forhold til at række tilbage i Socialdemokratiets historie og udlægge, hvad der er den ægte socialdemokratiske politik, ville jeg i hvert fald ikke henvise til Jugoslavien og 1990'erne, hvis jeg var Enhedslistens ordfører.

Så vil jeg også sige, at vi jo lærte meget af flygtningesituationen i efteråret 2015. Dengang var jeg også selv i dialog med flere borgmestre, der fortalte om nogle af de udfordringer, de havde med indkvartering af flygtninge. Det var egentlig en del af grundlaget for, at vi valgte at støtte nogle af de ændringer af forskellige lovgivninger, som vi fik vedtaget dengang, for vi syntes, at der i de her ekstraordinære situationer var mulighed for at kunne lave nogle mere fleksible indkvarteringer – og også at give myndighederne nogle flere bemyndigelser, end de havde i den eksisterende lovgivning.

Nu skal vi så vurdere, om de dengang vedtagne regler kan gøres permanente, og det synes vi kun er fornuftigt. Derfor støtter vi forslaget, både den del, der handler om ophævelsen af revisionsbestemmelserne vedrørende indkvarteringen af asylansøgere og suspensionen af domstolsprøvelsen. Og vi støtter også, at det nu fastlægges til maksimalt 4 uger. Tak for ordet.

Tak, og så er det ministeren. Værsgo. Undskyld, den markering ser jeg altså først nu. Altså, man må være omhyggelig med at trykke sig ind. Den kommer først nu.

Tak for det. Jeg vil i hvert fald sige, at det ville være meget vidtgående i forhold til den nuværende danske flygtningelovgivning, hvis det blev muligt at søge asyl i Danmark direkte fra Syrien, som vel var det, Birte Weiss så indførte på Balkan i 1990'erne.

Men jeg blev stillet et spørgsmål om, om vi ville kunne kigge på en lempeliggørelse af nogle regler i kommunerne. Jeg synes nu egentlig, at jeg svarede på spørgsmålet, men ordføreren følte ikke, at han fik svar. Så nu vil jeg bare give det her og sige, at det er klart, at vi godt kan være åbne over for at se på, hvad der er i kommunerne af muligheder for at indkvartere folk i midlertidige lejre. Men det skal jo ikke være midlertidige lejre for at frihedsberøve dem. Og det er det, som jeg synes er så voldsomt ved det her, altså at man frihedsberøver folk, som intet kriminelt har gjort, og sågar – hvad jeg kan høre Socialdemokratiet støtter – uden at de har adgang til at komme for en dommer inden for de første 4 uger.

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at det ikke var alle, der havde et grundlag for asyl, der så blev genbosat i Danmark dengang i 1990'erne. Dem udvalgte de danske myndigheder. For det andet vil jeg sige, at blandt dem, der så kom til at bo her i den 2-årige periode, boede mange af dem jo hernede i havnen på skibe. De havde en lille kahyt, som i den grad ikke levede op til de regler, vi har i dag, omkring indkvartering af flygtninge.

Så vil jeg kvittere for Enhedslistens støtte til nogle dele af det her lovforslag, og jeg vil opfordre partiet til at skrive det præcist ind i betænkningerne, for siden vi behandlede loven, har der været kommunalvalg, og Enhedslisten har fået masser af partifæller valgt ind i kommunalbestyrelser rundtomkring, og jeg tror, det vil gavne processen i mange kommunalbestyrelser, hvis de kan se, at deres parti på Christiansborg godt kan se fornuften i nogle dele af de fleksible muligheder, der er kommet. Og jeg tror også, det generelt vil gavne udlændingedebatten, hvis ikke vi ender i de samme skyttegrave, hver eneste gang vi mødes hernede, men forholder os reflekteret til lovforslagenes forskellige elementer. Og hvis Dansk Folkeparti får opdelt lovforslaget, er der måske endda mulighed for, at I vil kunne støtte den ene del af det.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen som sagt kigger vi på det, men vi vil ikke være med til at frihedsberøve folk. Jeg synes faktisk, det ville gavne udlændingedebatten i Danmark, hvis vi stod vagt om helt grundlæggende retsstatsprincipper, som er det, som jeg vil betegne som danske frihedsværdier, altså at man ikke frihedsberøver folk i 4 uger uden at give dem adgang til en dommer. Det er jo det, som Institut for Menneskerettigheder advarer om er en krænkelse af menneskerettighederne. Jeg vil bare gerne høre fra den socialdemokratiske ordfører, om man ikke er bekymret over den melding fra Institut for Menneskerettigheder.

Ordføreren.

Jo, jeg har faktisk brugt formiddagen på at diskutere forskellige spørgsmål med Institut for Menneskerettigheder, og jeg synes, vi som Folketing skal være meget præcise og omhyggelige, når vi arbejder med de spørgsmål, som kan diskuteres, altså hvorvidt de balancerer på kanten af enten konventionerne eller grundloven. Og i forbindelse med det her lovforslag har jeg bemærket, at der ingen tvivl er om, at det arbejder inden for rammerne af både grundloven og konventionerne. Derfor er vi ikke bekymret for den del.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag, og også tak for debatten her i dag. I efteråret 2015 stod Danmark og Europa i en krisesituation. Flygtninge og migranter væltede ind over grænserne, folk gik på motorvejene, og vores myndigheder stod med en række udfordringer i forhold til at håndtere alle de mennesker, som næsten fra den ene dag til den anden dag befandt sig i Danmark. Vi blev nødt til at handle hurtigt og gøre noget for at sikre os, at det hele ikke løb løbsk.

Derfor indførte vi bl.a. loven om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen. Vi indførte også i 2015 regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge i kommunerne. Hermed fik udlændingemyndighederne og politiet en række nye redskaber, der skulle styrke mulighederne for at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser til og opholder sig i Danmark, ved bl.a. at øge mulighederne for etablering af indkvarteringspladser på asylområdet. Loven skulle endvidere sikre opretholdelsen af ro og orden ved bl.a. at indføre mulighed for frihedsberøvelse ved indrejse med henblik på at fastlægge asylansøgernes identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgning om asyl. Der blev desuden med loven bl.a. skabt mulighed for mere konsekvent at pålægge afviste asylansøgere og andre udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, melde- og opholdspligt, ligesom reglerne om meldepligt for kriminelle udviste blev skærpet.

Loven blev hastebehandlet her i Folketinget på bare 3 dage, og derfor blev der også i loven indsat en bestemmelse om, at loven skulle revideres i den her folketingssamling. Det er så derfor, vi behandler lovforslaget her i dag.

Situationen i dag er jo væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu oplever lave indrejse- og asyltal. Det kan dog hurtigt ændre sig, og det kan det, fordi presset på EU's ydre grænser fortsat er meget højt og antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU over Middelhavet, fortsat er stort. Det er derfor vigtigt, at vi udviser rettidig omhu, som en række ordførere også har været inde på. Kun på den måde kan vi sikre, at Danmark er i stand til at håndtere den situation, som vi havde i efteråret 2015, hvis en lignende situation igen skulle opstå. Det er på den baggrund også min opfattelse, at der generelt er behov for at opretholde reglerne om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen samt reglerne om midlertidige opholdssteder til flygtninge, så vi er beredte. Det skal vi efter min opfattelse altid være.

Loven indeholder som bekendt også en såkaldt solnedgangsklausul. Det betyder, at tre elementer i loven automatisk ophæves pr. 1. december 2019. Det drejer sig for det første om muligheden for at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre, for det andet at private aktører kan bemyndiges til at bistå med myndighedsudøvelse på udlændingeområdet, og for det tredje adgang til i særlige tilfælde at suspendere den automatiske domstolsprøvelse af frihedsberøvede udlændinge inden for 3 døgn. Disse regler har ikke hidtil været anvendt, men det er nu alligevel min opfattelse, at der også er et behov for, at vi bibeholder disse regler, så de fortsat er en del af den værktøjskasse, vi har, hvis vores myndigheder pludselig skulle få brug for dem.

Frihedsberøvelse er dog en meget indgribende foranstaltning, og derfor foreslår vi, at der indføres en fast grænse på 4 uger for domstolsprøvelse. På den måde sikres den enkelte udlænding en fast tidsfrist for, hvornår han eller hun skal fremstilles for retten eller løslades, og samtidig sikres politiet og domstolene en vis længere periode til at behandle sager om frihedsberøvelse i i en situation med et væsentlig forøget antal indrejsende flygtninge og migranter, hvilket jo er en helt grundlæggende betingelse for, at reglerne overhovedet kommer i anvendelse. Vi foreslår endvidere, at denne bestemmelse om suspension af den automatiske domstolsprøvelse inden for 3 døgn ophæves den 1. december 2021. På den måde sikrer vi, at vi i en periode på 3-4 år endnu bevarer muligheden for at suspendere domstolsprøvelsen.

Lovforslaget indeholder ud over revisionen af reglerne om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen og reglerne om midlertidige opholdssteder til flygtninge også en ændring i bestemmelsen om muligheden for at fravige planloven i særlige tilfælde til asylindkvartering og også til tilbageholdelsesfaciliteter, for så vidt angår spørgsmålet om støjbelastning.

Baggrunden for denne ændring er, at det selvfølgelig er afgørende, at Udlændingestyrelsen og politiet ved en eventuel ny massetilstrømning af flygtninge og migranter til Danmark har de bedste muligheder for hurtigt at kunne tilvejebringe de nødvendige indkvarteringspladser og også frihedsberøvelsesfaciliteter. I den forbindelse bør myndighederne have mulighed for at etablere disse faciliteter også på støjbelastede arealer, dog således at der naturligvis snarest muligt skal etableres passende afskærmningsforanstaltninger.

Jeg vil her afslutningsvis endnu en gang takke for modtagelsen. Jeg kan jo se, at der er bred tilslutning til forslaget her. Og så ser jeg selvfølgelig frem til den videre behandling.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Ifølge høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder er det jo i strid med menneskerettighedskonventionen og dermed menneskerettighederne ikke at give frihedsberøvede adgang til en dommer før efter 4 uger. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre fra ministeren, hvad ministeren, når hun svarer, at hun ikke mener, det er korrekt, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, bygger det svar på, og om ministeren er bekendt med andre medlemslande i Europarådet, der er sluppet af sted med at gøre det samme, altså ikke give adgang til en dommer i 4 uger.

Ministeren.

Det er klart, at jeg bygger det her på en gennemgang i ministeriet. Det er jo ikke sådan, at jeg bare sidder og skriver et lovforslag. Det er jo sådan, at vi har en minutiøs gennemgang af reglerne også i et lovforslag som det her, og det er der i øvrigt også redegjort for i lovforslaget.

Med hensyn til det sidste spørgsmål om Europarådets lande i øvrigt har jeg ikke på stående fod kendskab til hverken det ene eller det andet.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Jeg er ikke i tvivl om, at man i ministeriet gennemgår det minutiøst, og at ministeren sætter sig meget ind i det. Det er jo også derfor, jeg så spørger her. For det fremgår jo tydeligvis ikke af lovforslaget eller af svarene på henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder, hvorfor ministeren mener, at der ikke er tale om en krænkelse af menneskerettighederne. Og eftersom jeg er sikker på, at der har været en minutiøs gennemgang ovre i ministeriet, så forventer jeg selvfølgelig også, at ministeren kan oplyse Folketinget om, hvad ministeren præcis bygger sin afvisning af muligheden for, at der er tale om krænkelser af menneskerettighederne, på.

Ministeren, værsgo.

Jamen prøv at høre her, hr. Nikolaj Villumsen. Jeg tror, at den debat havde vi allerede, da vi første gang havde det her lovforslag på bordet, og hvor Enhedslisten også var imod. Altså, der er jo ikke noget nyt i, at Enhedslisten er imod, og jeg vil nu i øvrigt bare henvise til lovforslaget, hvor det er beskrevet.

Så er det hr. Christian Langballe.

Det er jo sådan set lidt det samme. Altså, nu er jeg jo totalt uenig med Enhedslisten, hvilket jeg sådan set er meget taknemlig for – det går jeg sådan og er dagligt taknemlig for at jeg er – men jeg vil bare lige høre noget. Jeg synes jo ikke, at det er noget problem, at man siger, at man kan suspendere domstolsprøvelsen i længere tid end 4 uger, og det mener jeg, fordi vi jo altså taler om mennesker, der søger asyl i Danmark, hvor de så ansøger om, at den danske stat beskytter og værner og giver penge osv., altså forskellige ydelser. Der synes jeg altså ikke det er for meget forlangt, at myndighederne får den mulighed for at benytte det værktøj, hvis det er sådan, at det kniber med at få fastslået identitet og andet.

Ministeren.

Jeg vil indlede med at sige til hr. Christian Langballe, at jeg også er uenig med Enhedslisten, og jeg betragter det oftest som ren fornuft, når man er uenig med Enhedslisten. Så det kan jeg kun bakke hr. Christian Langballe op i.

Når det er sagt, mener jeg sådan set, at der er en meget god balance i at sige 4 uger her. Skulle det så vise sig, at vi bliver presset, og at der kommer rigtig, rigtig mange asylansøgere hertil, og at man fra myndighedernes side ikke kan nå at behandle sagerne, så vil man jo altid kunne ændre det via en hastelovgivning her i Folketinget.

Hr. Christian Langballe.

Jeg bliver jo sådan set også lidt nysgerrig, for hvorfor 4 uger? Hvorfor ikke 8 uger? Eller hvorfor ikke 1 år? Jeg har sådan lidt en fornemmelse af, at alt, hvad der har med menneskerettigheder at gøre, i virkeligheden bare er nogle lidt subjektive og vilkårlige skøn, i forhold til om det er inden for skiven. Så det er ikke engang for at drille, at jeg spørger. Jeg spørger sådan set af ren interesse for at forstå den proces, hvor man når frem til 4 uger, ligesom man jo også nåede frem til, at familiesammenføringsreglerne også havde en tidsgrænse. Så det er egentlig af ren interesse.

Ministeren.

Jeg vil jo ikke afvise, at man godt kunne have skrevet et andet antal uger her, men der er naturligvis en afvejning af, dels om myndighederne kan nå at behandle sagerne, og det mener vi at de kan inden for de 4 uger, dels hvor lang tid man reelt kan frihedsberøve folk i den situation, som de er i. Så tingene skal være proportionale, og det er jo så, som jeg sagde, også sådan, at hvis der pludselig kommer rigtig, rigtig stort pres på os igen, vil vi altid kunne ændre de her ting, sådan som vi gjorde sidst. Så derfor vil jeg fastholde, at jeg mener, at de 4 uger er et meget realistisk bud.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.