L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 Bilag 1
Offentligt

Notat

21. marts 2018

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-

dring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og syste-

matisk kommunal vejledningspligt).

1. Indledning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar 2018 hørt en

række myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring af

repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kom-

munal vejledningspligt) med høringsfrist den 16. februar 2018. Lovudkastet har

endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet

bemærkninger til lovudkastet:

Danske A-kasser, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Institut for Menneske-

rettigheder, KL, Rådet for Etniske Minoriteter og SOS mod Racisme.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-

stet:

Ankestyrelsen, Danske Regioner, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabet, Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare

på arbejdsmarkedet, Udlændingenævnet og Ældre Sagen.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-

vet bemærkninger til lovudkastet:

Advokatrådet, Amnesty International, AOF-Danmark, ATP, Arbejdsløshedskassen

for Selvstændige Erhvervsdrivende, (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

BDO Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefforeningen, Danner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Det Centrale Handicapråd, Dignity

–

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Anne Louise Laurberg

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 06

[email protected]

2017 - 15862

369148

Side

1/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Feriekonto, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejds-

markedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring og

Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

danske Revisorer, Indvandrerråd-

givningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lands-

foreningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen for førtidspensioni-

ster, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, NETOP - Netværk for oplysning,

Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, PRO-Vest, Rådet for Socialt

Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, UNHCR Regional Represen-

tation for Northern Europe og Ægteskab uden Grænser.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.

For så vidt angår bemærkninger, der knytter sig til Beskæftigelsesministeriets

ressort, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bemærkninger fra

Beskæftigelsesministeriet til brug for høringsnotatet.

Bemærkninger af generel politisk karakter indgår ikke i høringsnotatet. Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1. Generelle bemærkninger

Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et

godt instrument, og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er ud-

tryk for et frivilligt ønske, der udtrykkes af den enkelte borger.

Røde Kors vurderer samlet, at den øgede økonomiske støtte og øgede fleksibilitet

kan bidrage til at styrke motivationen for at indgå i afklaringsforløb om repatrie-

ring og gøre mulighederne for repatriering mere realistisk for nogle grupper.

2.2. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i prak-

tik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det

tidligere opholdsland med henblik på senere at kunne træffe beslutning om

repatriering (lovforslagets § 1, nr. 1, §§ 3 og 4 )

Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og SOS mod Racisme finder det positivt, at ud-

lændinge på sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge som led i en afklarings-

proces skal kunne medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik, uddan-

nelsesforløb eller rekognosceringsrejser med henblik på at undersøge mulighe-

derne for repatriering og dermed træffe beslutning herom på et velforberedt og

oplyst grundlag. Dansk Flygtningehjælp forventer, at flere vil benytte sig af denne

mulighed efter forbedringerne.

Side

2/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske A-kasser finder, at der er behov for at fastsætte administrative regler, som

forpligter kommunalbestyrelsen til at meddele a-kasserne, at der er givet tilladel-

se til et medlems deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb i eller rekognosce-

ringsrejser til hjemlandet med henblik på at sikre, at a-kassen er bekendt med, at

der retmæssigt kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til medlemmet i perioden,

samt at medlemmet er fritaget for sin rådighedsforpligtelse. Danske A-kasser for-

udsætter endvidere, at et medlem under opholdet i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland bibeholder sin danske folkeregisteradresse, idet a-kasserne system-

mæssigt ellers ikke vil kunne udbetale dagpenge til medlemmet, hvilket Danske A-

kasser gerne ser præciseret.

Beskæftigelsesministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget er tilrettet således,

at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrations-

ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbe-

styrelsen, i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, har pligt til umid-

delbart efter tidspunktet for afgivelen af tilladelsen, at meddele medlemmets

arbejdsløshedskasse, at pågældende har fået tilladelse til at deltage i forløb efter

repatrieringslovens § 6.

Det foreslås, at dette sker ved en digital løsning, som arbejdsløshedskasserne og

kommunerne allerede benytter ved administrationen af arbejdsløshedsforsikrin-

gen.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

skal bemærke, at det er en betingelse for

at være omfattet af repatrieringsloven, at en udlænding har en gyldig opholdstil-

ladelse i Danmark, samt at det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en op-

holdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark.

Det er endvidere en betingelse, at udlændingen ønsker at vende tilbage til hjem-

landet eller det tidligere opholdsland med henblik på varig bopæl, jf. repatrie-

ringslovens § 2. Det indebærer, at der som altovervejende udgangspunkt ikke kan

ydes hjælp til repatriering, hvis den pågældende på tidspunktet for ansøgningen

allerede opholder sig i det pågældende hjemland, herunder også selvom udlæn-

dingen opholder sig midlertidigt i sit hjemland eller tidligere opholdsland som led i

et afklaringsforløb med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og

som under opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland træffer beslut-

ning om at repatriere.

Kun under helt særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering kan det

være muligt at indgive en ansøgning om hjælp til repatriering fra hjemlandet eller

det tidligere opholdsland. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågæl-

dende udlænding kun har opholdt sig i sit hjemland eller tidligere opholdsland

med henblik på et ophold af kortere varighed, samt at den pågældende udlæn-

ding fortsat har sin folkeregisteradresse og eventuelle familie i Danmark.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

finder på den baggrund ikke, at der er be-

hov for at fastsætte yderligere regler herom i repatrieringsloven.

Side

3/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesministeriet

skal i forlængelse heraf bemærke, at der af lovtekniske

grunde imidlertid er behov for en tilpasning af formuleringen til ændring af § 62

om rådighed, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at det tydeligt frem-

går, at rådighedsbetingelsen om ophold i Danmark, anses for opfyldt, når pågæl-

dende efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller

i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik

på senere at træffe beslutning om repatriering.

KL bemærker, at der kan være en konflikt mellem på den ene side mulighed for at

deltage i en rekognosceringsrejse i op til 8 uger efter repatrieringsloven, som kan

være tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet eller introduktions-

forløbet efter integrationsloven, og på den anden side kommunernes forpligtelse

til at tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats efter integrationsloven,

idet der højst må være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud. KL

foreslår på den baggrund, at der indføres en dispensationsbestemmelse i integra-

tionsloven om, at udlændinge i forbindelse med en rekognosceringsrejse er frita-

get for bestemmelserne om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at ministeriet vil dra-

ge omsorg for, at det præciseres i integrationsloven, at praktik- og uddannelses-

forløb eller rekognosceringsrejser efter repatrieringslovens § 6 kan tilrettelægges

som et tilbud efter integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, uden at

det kolliderer med kravet om maksimalt 6 ugers pause mellem de virksomheds-

rettede tilbud i integrationsprogrammet.

2.3. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele (lovforslagets § 1, nr. 2)

Røde Kors finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre en større fleksibilitet i be-

stemmelsen om hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele, og at det

således er positivt, at der med forslaget sikres mulighed for at kunne tilvælge ind-

køb af bohave. Efter Røde Kors’

opfattelse

bør det dog være muligt at kombinere

udgifter til transport af personlige ejendele og modtage støtte til indkøb af boha-

ve i hjemlandet eller tidligere opholdsland.

Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede ændring af reglerne om udgifter til

transport af personlige ejendele overvejende positiv, idet reglerne i den nuvæ-

rende udformning i visse tilfælde udgør en uhensigtsmæssig praktisk udfordring

både i forhold til de repatrierende og kommunerne. Dansk Flygtningehjælp be-

mærker dog, at en mindre gruppe af udlændinge, som har opholdt sig en stor del

af deres liv i Danmark, herunder fx arbejdskraftsindvandrere fra Tyrkiet og Eksju-

goslavien, vil stilles ringere efter de foreslåede regler, idet de ofte vil have en sær-

lig tilknytning til bestemte ejendele, samt at muligheden for at medtage sådanne

ejendele kan have betydning for reintegrationsprocessen i hjemlandet, men at det

til visse lande ikke er muligt at transportere 2 m³ ejendele for 30.000 kr., hvorved

denne gruppes muligheder for bæredygtig reintegration forringes.

Udlændinge-og Integrationsministeriet

bemærker, at de foreslåede ændringer af

reglerne om hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele for langt de fle-

Side

4/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ste udlændinge vil medføre en væsentligt større fleksibilitet og langt bedre mulig-

hed for at kunne erhverve sig bohave, der kan anvendes i forbindelse med gen-

etableringen i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, sammenlignet med gæl-

dende regler, herunder særligt i betragtning af, hvor omkostningsfuldt det er at

transportere selv ganske få kubikmeter gods.

2.4. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr (lovforslagets § 1, nr. 3)

Røde Kors ser potentialet i, at der ved repatriering er mulighed for og støtte til at

etablere sig som erhvervsdrivende i hjemland eller tidligere opholdsland. Ligele-

des ser Røde Kors positivt på, at betingelsen om, at det ansøgte erhvervsudstyr

udelukkende skal være egnet til at genopbygge hjemland eller tidligere opholds-

land bliver fjernet ved den foreslåede lovændring, og nu i stedet kun betinges af

en erhvervsplan i sammenhæng med erhvervsudstyret.

SOS Racisme finder, at mulighed for hjælp til opstart af egen erhvervsvirksomhed

med henblik på at kunne forsøge sig selv i hjemlandet er positivt, for de udlæn-

dinge, som gerne vil repatriere.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at den foreslåede ændring om støtte til er-

hvervsudstyr udgør en væsentlig forbedring af repatrieringsloven, og erklærer sig

enige med Udlændinge- og Integrationsministeriet i, at ændringen vil medføre

bedre vilkår for bæredygtige repatrieringsforløb for den enkelte uanset hvilket

land, der repatrieres til.

2.5. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. (lov-

forslagets § 1, nr. 5)

Røde Kors peger på, at det erfaringsmæssigt er de færreste flygtninge på integra-

tionsydelse, som har mulighed for at spare penge op til at erhverve sig det nød-

vendige nationalitetspas for at kunne genindrejse og bosætte sig i hjemlandet

eller det tidligere opholdsland, hvorfor Røde Kors ser yderst positivt på, at der nu

bliver mulighed for at modtage støtte til anskaffelsen af nationalitetspas i forbin-

delse med repatriering.

Dansk Flygtningehjælp ser ligeledes positivt på indførelsen af støtte til anskaffelse

af nationale identitets- og rejsedokumenter, idet udgifterne hertil i visse situatio-

ner er så høje, at det reelt forhindrer muligheden for repatriering.

2.6. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering (lovforslagets § 2)

Rådet for Etniske Minoriteter finder indsættelsen i lovforslagets § 2, nr. 1, positiv,

idet Rådet i forbindelse med den seneste ændring af repatrieringsloven satte

spørgsmålstegn ved, om en belønning i form af resultattilskud til kommunerne var

nødvendig, da midlerne efter Rådets opfattelse i stedet kunne anvendes til ek-

sempelvis rådgivning.

SOS mod Racisme er bekymret for, om den foreslåede systematiske vejlednings-

pligt kan få kommunale sagsbehandlere til at presse udenlandske borgere til at

repatriere og anbefaler, at det fremgår af lovteksten, at repatrieringsloven hviler

Side

5/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

på et frivilligt grundlag, og kommunerne ikke kan pålægge en udlænding at repa-

triere, samt at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal

fraråde kommunerne at presse udenlandske borgere til at repatriere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at det allerede i dag

fremgår af repatrieringsloven, at kommunerne som led i den særlige integrations-

indsats efter integrationsloven og når der i øvrigt er anledning dertil skal vejlede

udlændinge om mulighederne for repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærker endvidere, at repatrieringslo-

ven bygger på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt

grundlag, hvilket eksplicit fremgår af repatrieringslovens § 2. Det er endvidere en

forudsætning, at den enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et

sagligt og objektivt grundlag, og således i den forbindelse tager højde for at repa-

triering beror på den enkelte udlændings frivillige beslutning herom.

Dansk Flygtningehjælp finder det bekymrende, at man vil indføre en systematisk

vejledningspligt om repatriering for kommunerne, idet det sender uhensigtsmæs-

sige signaler til de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ønsker at bo i Dan-

mark og bidrage til udviklingen af det danske samfund. Dansk Flygtningehjælp

bemærker hertil, at integration og repatriering ikke er hinandens modsætninger,

men at et ubalanceret fokus på sidstnævnte fra myndighedernes side risikerer at

bidrage yderligere til de vanskeligheder, der opleves omkring integrationsproces-

sen i kommunerne.

Røde Kors frygter, at et øget fokus på repatriering under opfølgningssamtalerne i

forbindelse med integrationsprogrammet kan have den modsatte effekt end hen-

sigten, da det virker demotiverende for flygtninge, der ikke har mulighed for at

vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Røde Kors mener, at

det er vigtigt, at alle flygtninge der introduceres for muligheden for repatriering

mødes med kompetent og realistisk vejledning, og anbefaler, at den kommunale

vejledningspligt beror på en vurdering af, hvorvidt repatriering er realistisk for den

enkelte flygtning, herunder på baggrund af en vurdering af sikkerhedssituationen i

de enkelte lande og regioner.

Efter KL’s opfattelse giver det god mening at vejlede udlændinge om muligheder-

ne for hjælp til repatriering, så længe der er et behov for det og et ønske hos ud-

lændingen om at blive vejledt. KL foreslår, at det præciseres, at bestemmelsen

ikke skal forstås således, at kommunerne i hver eneste opfølgning på integrati-

onskontrakten, Min Plan eller i anden kontakt til udlændingen, skal bringe

spørgsmålet om repatriering op, hvis udlændingen klart har taget stilling til, at det

ikke er relevant, således at der ikke bruges unødig tid på at drøfte emner, der

fjerner fokus på en jobrettet indsats.

SOS mod Racisme har endelig anført, at det forekommer selvmodsigende og utro-

værdigt, hvis sagsbehandleren ved starten af et integrationsforløb begynder sam-

talerne med at pege på mulighederne for repatriering, hvorfor SOS mod Racisme

Side

6/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

foreslår, at kommunens rådgivningspligt om repatriering ikke bør foregå løbende,

men bør indskrænkes til de situationer, hvor den er relevant og nødvendig eller

ønskes af borgeren selv.

Institut for Menneskerettigheder peger på, at lovforslaget ikke indeholder oplys-

ninger om, hvilken information udlændingene modtager om konsekvenserne for

deres opholdstilladelse, samt at det efter instituttets opfattelse bør sikres, at ud-

lændingene samtidig med vejledning om repatrieringsordningen m.v. modtager

information om eventuelle konsekvenser for opholdsgrundlaget, samt informati-

on om hvor udlændingen kan få yderligere oplysninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærker, at den enkelte udlændings

afklaring om, hvorvidt fremtiden ligger i Danmark eller eventuelt i hjemlandet, er

et vigtigt element i forhold til integrationsindsatsen, herunder den enkelte ud-

lændings succesfulde integration i det danske samfund. For at udlændingen kan

opnå denne afklaring er det afgørende, at den pågældende er fuldt ud informeret

om sine fremtidsmuligheder i Danmark samt om sine muligheder for at vende

tilbage til hjemlandet, således at den enkelte udlænding har de bedst mulige for-

udsætninger for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.

Vejledning om mulighederne for repatriering er således en forudsætning for, at

den enkelte udlænding har et grundlag for at kunne tage stilling til og eventuelt

træffe beslutning om at repatriere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal herudover henvise til, at ministeriet i

november 2017 udgav en opdateret vejledning til repatrieringsloven, hvori kom-

munale sagsbehandlere samt andre kan finde en udførlig vejledning om repatrie-

ringsloven, herunder hvem, der er omfattet af den personkreds, der kan modtage

støtte efter loven. Ministeriet skal endvidere bemærke, at hvis en udlænding, der

er vejledt om mulighederne om repatriering, udtrykker ønske om yderligere in-

formation eller eventuelt om at repatriere, kan vedkommende henvises til en

individuel og uddybende rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp, der i dag vareta-

ger rådgivningsopgaven for Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder

kvalificeret rådgivning om tilbagevenden til det specifikke område samt konse-

kvenser for opholdsgrundlaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

vil endvidere hurtigst muligt efter lov-

forslagets vedtagelse drage omsorg for, at der udarbejdes en vejledning om lov-

ændringerne til kommunerne.

For så vidt angår KL’s og Røde Kors’

bemærkning om, at vejledningspligten skal

bero på en vurdering af, hvorvidt repatriering er realistisk i det enkelte tilfælde,

samt at der således ikke nødvendigvis skal vejledes i forbindelse med hver eneste

opfølgning på integrationskontrakten eller Min Plan, skal

Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet

bemærke, at det følger af delaftale om Fokus på tilbagevenden til

hjemlandet, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik som led i finanslovsaftalen

for 2018, at kommunerne i forbindelse med den løbende opfølgning på integrati-

Side

7/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

onskontrakten og via jobcentrene skal forpligtes til en systematisk vejledning af

udlændinge om mulighederne for at repatriere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal endvidere bemærke, at det fremgår

af lovforslaget, at vejledningen om repatriering skal indgå som en fast del af

kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes muligheder. Dette vil navnlig

være relevant for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat i deres

integrationskontrakt, og hvor opfølgning derfor skal ske hver tredje måned, eller

hvor senere indtrådte begivenheder, såsom ledighed, medfører, at der på ny skal

ske opfølgning på integrationskontrakten, og hvor repatriering i visse tilfælde kan

udgøre muligheden for at etablere en bedre tilværelse i hjemlandet eller det tidli-

gere opholdsland.

Beskæftigelsesministeriet

bemærker, at for udlændinge, der ikke længere er om-

fattet af integrationsprogrammet, vil repatrieringsvejledningen finde sted i for-

bindelse med samtalerne under kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og i forbindelse med opfølgningen i sygedagpengeloven. Disse ud-

lændinge, der har overstået integrationsprogrammet, får indsats efter den gene-

relle beskæftigelseslovgivning. Det er i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at

den systematiske repatrieringsvejledning for disse skal finde sted, når det vurde-

res relevant i forhold til den enkeltes integrations- og beskæftigelsesmuligheder.

Der foreligger således ikke for udlændinge uden for integrationsprogrammet en

forpligtelse til at vejlede om repatriering ved hver eneste opfølgning på integrati-

onskontrakten eller Min Plan m.v. Endvidere indebærer forpligtelsen til at vejlede

om mulighederne for repatriering ikke, at jobcenteret skal vurdere, om repatrie-

ring i det enkelte tilfælde er den rette løsning. Den vurdering tilkommer den på-

gældende udlænding at foretage, eventuelt efter at have modtaget rådgivning fra

Dansk Flygtningehjælp.

KL er ikke enig i, at kravene til en systematisk og styrket vejledningsindsats ikke

har administrative konsekvenser, og KL ser derfor frem til de økonomiske forhand-

linger af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at der med nærvæ-

rende lovforslag ikke følger en videre vejledningsforpligtelse for kommunerne,

end den, der blev indført ved lov nr. 759 af 29. juni 2011, og som var gældende i

perioden fra den 1. juli 2011 til den 1. juli 2012. Det bemærkes hertil, at det frem-

går af det daværende lovforslag, L 211 forslag til lov om ændring af repatrierings-

loven og integrationsloven (Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af

resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.), at styrkelsen af den kommu-

nale vejledningspligt om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven

forudsættes at indgå i de samtaler, der allerede i dag afholdes som en fast del af

integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Herudover bemærkes, at da bestem-

melsen blev afskaffet i 2012 gav det ikke anledning til en modregning i kommu-

nernes bloktilskud. Forslaget forventes således ikke at medføre merudgifter for

det offentlige.

Side

8/9

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.7. Andre bemærkninger

Rådet for Etniske Minoriteter finder det nødvendigt, at man iværksætter yderlige-

re foranstaltninger for at sikre, at de personer, der vil benytte sig af repatrierings-

loven, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres familie og

venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at skulle igen-

nem en eventuel besværlig visumansøgningsproces. Rådet mener, at flere perso-

ner, især fra den ældre generation, ville benytte sig af repatrieringsmuligheden,

hvis de var garanteret en nem indrejse til Danmark i forbindelse med familiebe-

søg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal hertil bemærke, at en udlænding, der

repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven, opgiver sin opholdstilladel-

se i Danmark, og er derfor efter repatriering stillet som enhver anden borger i det

pågældende land for så vidt angår eventuelle krav om visum ved indrejse og op-

hold i Danmark.

Det fremgår dog af Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning om be-

handling af ansøgninger om visum til Danmark, at en udlændings tidligere upro-

blematiske ophold i Danmark med opholdstilladelse i en række tilfælde vil blive

tillagt positiv vægt ved en ansøgning om Schengenvisum til Danmark, og der er

således efter de gældende regler allerede taget højde for repatrieredes situation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærker endvidere, at bestemmelser

om visumpligt og visumfritagelse er fastsat i visumforordningen (Rådets forord-

ning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav), som finder direkte anvendelse i Danmark. Det betyder bl.a., at Danmark

ikke egenhændigt kan beslutte at indføre visumfrihed for visse nationaliteter,

f.eks. tyrkiske statsborgere, ved indrejse til Danmark, ligesom det ikke er muligt

nationalt at undtage statsborgere fra visumpligtige tredjelande, der har haft per-

manent opholdstilladelse i Danmark, men som har opgivet denne i forbindelse

med repatriering, som persongruppe fra den generelle visumpligt.

Side

9/9