L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 Bilag 1
Offentligt

Anne Louise Laurberg ([email protected])

Søren Carøe (Rflam.org) ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Sendt:

19-01-2018 13:37:02

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Tak for invitationen til at kommentere nedenstående lovudkast.

Jeg kan oplyse, at vi ikke har nogen bemærkninger.

Venlig hilsen

Søren Carøe

Næstformand

---------------------------------------

Vallerødvænge 23

2960 Rungsted Kyst

tlf.: 2811 0020

mail:

[email protected]

web:

www.rflam.org

Facebook:

facebook.dk/rflam.org

---------------------------------------

Fra:

Anne Louise Laurberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:53

Cc:

Sofie Odgaard

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov

om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal

vejledningspligt).

Med venlig hilsen

Anne Louise Laurberg

Specialkonsulent

Integrationskontoret

Direkte telefon: +45 6198 3306

E-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Anne Louise Laurberg ([email protected])

Sofie Odgaard ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - Ældre Sagen - Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Sendt:

19-01-2018 14:07:50

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]

Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86

Fra:

Anne Louise Laurberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:53

Cc:

Sofie Odgaard

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov

om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal

vejledningspligt).

Med venlig hilsen

Anne Louise Laurberg

Specialkonsulent

Integrationskontoret

Direkte telefon: +45 6198 3306

E-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Mia Hornemann Hahn ([email protected]), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ([email protected]), Victoria Roland Bang

([email protected]), Anne Louise Laurberg ([email protected]), Sofie Odgaard ([email protected])

Karen Louise Riis ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Sendt:

24-01-2018 10:14:39

Til:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet og STAR

Hermed Danske A-kassers bemærkninger til høringen nedenfor:

Der er efter Danske A-kassers opfattelse behov for at fastsætte administrative regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at

meddele a-kasserne, at der er givet tilladelse til et medlems deltagelse i praktik og uddannelsesforløb i hjemlandet eller deltagelse i

repatrieringsrejser til hjemlandet. Ellers ved a-kassen ikke, at der retmæssigt kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til medlemmet,

mens medlemmet opholder sig uden for landet. Ligesom a-kassen ikke ved, at medlemmet er fritaget for sin rådighedsforpligtelse.

Meddelelsen skal ske via et kendt og etableret ”set up”, fx via en ny fraværs-/fritagelsesmarkering i DFDG og fastsættelse af en

kommunal registreringspligt.

Danske A-kasser forudsætter, at et medlem – under sit ophold i hjemlandet – fortsat er registreret med dansk bopæl/adresse, da a-

kasserne systemmæssigt ellers ikke vil kunne håndtere at udbetale dagpenge til medlemmet. Vi ser gerne, at det præciseres, at der

under det midlertidige ophold grundet deltagelse i praktik/uddannelsesforløb eller en repatrieringsrejse fortsat er bopæls-

/adresseregistrering i Danmark.

Med venlig hilsen

Karen Louise Riis

Danske A-kasser

Fra:

Victoria Roland Bang [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 13:20

Til:

Bent Nielsen <[email protected]>; Birgitte Kjelgaard Andersen <[email protected]>; Brian Siggaard, KL <[email protected]>; Britt Haun

<[email protected]>; Christian Sølyst <[email protected]>; Erik Simonsen, DA <[email protected]>; Gregers Larsen <[email protected]>; Jes Flatau

<[email protected]>; Jørgen Bang-Petersen <[email protected]>; Karen Louise Riis <[email protected]>; Karen Skytte <[email protected]>; Kirsten Brix

Pedersen <[email protected]>; Kirsten Kvist, FTF cc af materiale <[email protected]>; Kristian Bidtz-Olsen <[email protected]>; Lars Toft

Simonsen <[email protected]>; Lea Gyring, LO cc af materiale <[email protected]>; Lone Christensen <[email protected]>; Mads Busck, LO

<[email protected]>; Marie-Louise Lindeløv <[email protected]>; Mia Hornemann Hahn <[email protected]>; Michael Kristiansen, 3f

<[email protected]>; Morten Bergulf <[email protected]>; Peter Halkjær <[email protected]>; Signe Esmann Andersen

<[email protected]>; Sonny Andersen, HK/Danmark <[email protected]>; Tine Skov Jensen <[email protected]>; Torben D. Jensen <[email protected]>; Ulrik

Frese, LH <[email protected]>; Ulrik Petersen, KL <[email protected]>; Victoria Roland Bang <[email protected]>

Cc:

Anne Louise Laurberg <[email protected]>; Sofie Odgaard <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Kære Ydelsesudvalg

Hermed fremsendes udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt) i høring.

Udkastet vil blive offentliggjort på Høringsportalen:

www.hoeringsportalen.dk.

Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde

senest fredag den 16. februar

2018 kl. 15.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om, at høringssvar sendes elektronisk som vedhæftede word-fil til

[email protected],

cc.

[email protected],

gerne med kopi til B

eskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Mia Hornemann Hahn,

[email protected]

Victoria Roland Bang,

[email protected].

Venlig hilsen

Victoria Roland Bang

Fuldmægtig

Arbejdsmarkedsydelser

Direkte telefon: 72 21 75 05

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

E-mail:

[email protected]

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S.

Tlf.: +45 72 21 74 00

Sikker e-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.star.dk

Danish Agency for

Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72 A

2300 København S.

Phone: +45 72 21 74 00

Secure e-mail:

[email protected]

Website:

www.star.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt.

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

Cc:

[email protected]

2. februar 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-112-0842

Dok.nr. 461047

Sagsbehandler

Viktor Ingemann

Herskind

Direkte 3319 3242

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrie-

ringsloven, integrations-loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og syste-

matisk kommunal vejledningspligt), Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, sagsnr. 2017.15862

Ved brev af 19. januar 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet an-

modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til

lovændring.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling.

Med venlig hilsen

Viktor I. Herskind

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

Høringssvar om: Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om

sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)

Til Udlændingeministeriet,

[email protected];

[email protected]; [email protected];

København, d. 9. februar 2018

SOS Racisme sender høringssvar på lovforslaget, som vi har set på høringsportalen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med Finanslovsaftalen fokus på tilbagesendelse af flest mulige

udlændinge, især udlændinge, der ikke har en lønindtægt. Samtidig har regeringen dog fundet ud af at

de på nogle punkter er gået for vidt, og vil derfor linde lidt på arbejdsbetingelser for udlændinge på

green card ordning og forskere med et lovforslag om især bibeskæftigelser og frivilligt arbejde, der har

svarfrist d. 21. februar. Dette for at de sidstnævnte grupper fra lovens vedtagelse ikke skal rejse hjem

igen, fordi de bliver idømt store bøder og får meget lange karenstider fra at kunne få permanent ophold

i Danmark, hvis de fx på opfordring af Folketinget har holdt oplæg om skatteunddragelse. Den todelte

holdning er et resultat af regeringens opdeling af udlændinge i Danmark som gode og dårlige, i reglen

med vestligt/ikke-vestlig oprindelsesland som en skillelinje, eller med deltagelse på arbejdsmarkedet

som skillelinje. Samtidig har regeringen ikke helt indset, at Danmark sandsynligvis de kommende år vil

få et stort udækket behov for arbejdskraft ude fra.

Efter repatrieringstal på 613 og 476 personer i 2011 – 2012, har tallene for repatriering med

repatrieringsydelse af flygtninge og indvandrere ligget på mellem 300 - 400 personer om året fra 2013 –

2017 ifølge Dansk Flygtningehjælp. Og dette på trods af at regeringspartierne, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige konkurrerer om at foreslå den barskeste udlændinge- og

asylpolitik. Og på trods af, at Udlændingeministerens tæller af udlændingestramninger på uim.dk, nu

først standser ved 67 stramninger, mens nye kommende udlændingestramninger vises på skift på

baggrundstapetet på uim.dk’s forside. Danmarks fokus på at få asylansøgere og migranter til ikke at

komme til Danmark, og nu på hjemsendelse af flest mulige udlændinge, synes altså hidtil ikke at have

hjulpet på den frivillige hjemsendelse af flygtninge og migranter.

2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i

rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at kunne træffe

beslutning om repatriering

2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele

2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr

2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v.

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ad 2.1 – 2.4:

SOS Racisme synes, det er positivt, at udlændinge, der overvejer repatriering, vil kunne beholde fx

dagpenge eller kontanthjælp under en rekognosceringsrejse i hjemlandet mhp. at undersøge, om de

ønsker at rejse tilbage, evt. indgå i praktikforløb el. optræning dér, og om de tror de kan oprette en

tilværelse dér. Tillige kan tilskud til flere ting, og mulighed for hjælp til opstart af egen

erhvervsvirksomhed mhp. at kunne forsørge sig selv i hjemlandet vælre positivt, for de som gerne vil

repatriere.

Ad 2.5: Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering

Vi kan blive bekymrede for, om den foreslåede lovændring kan få sagsbehandlere i kommunernes

integrationsafdelinger og jobcentre til at presse udenlandske borgere med lovligt ophold i Danmark til

at repatriere. Det er en bekymring, der er belæg for i en undersøgelse af irakere, der var vendt tilbage til

Danmark efter et mislykket forsøg på repatriering – og det endda på et tidspunkt hvor kommunerne

ikke direkte blev belønnet med 25.000 kr pr udlænding, der var repatrieret med baggrund i

repatrieringsloven, og hvor der ikke var et absolut krav om tilbagebetaling af reintegrationsbistand ved

tilbagevenden til Danmark, se vores tidligere høringssvar, som er indkopieret efter dette høringssvar.

I bemærkningerne til lovforslaget på side 13 står der:

”Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker

på frivilligt grundlag, og kommunerne kan således ikke pålægge en udlænding at benytte sig af

repatrieringslovens muligheder.”

Men ovenstående sætning burde stå tydeligt i selve lovforslaget som en del af repatrieringsloven!

Tillige bør kommunerne ved møder med SIRI m.v. direkte frarådes at presse udenlandske borgere til

repatriering, på trods af, at de to puljer, der er afsat på området synes at have dette formål.

Ligeledes er det selvmodsigende og utroværdigt, hvis sagsbehandleren ved starten af et

integrationsforløb begynder samtalerne med at pege på mulighederne for repatriering.

Således mener vi at kommunens rådgivningspligt om repatriering ikke bør foregå løbende, men bør

indskrænkes til de situationer, hvor den er relevant og nødvendig eller ønskes af borgeren selv.

Fx hvis den pågældende borgers opholdsstatus er eller forudses at blive ophævet i nær fremtid, eller

hvis borgeren selv oplyser, at han/hun gerne ville repatriere for altid.

Hvis repatriering er et resultat af pres fra danske myndigheder, er det blot en form for etnisk

udrensning.

Venlig hilsen,

Anne Nielsen,

Næstformand, SOS Racisme

SOS mod Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosmodracisme.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

København, d. 7. februar 2017

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet!

att.:

[email protected]

cc.

[email protected]; [email protected]

Høringssvar fra SOS mod Racisme vedrørende:

Udkast til Lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven

(Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse

af absolut tilbagebetalingskrav m.v.)

SOS mod Racisme har fundet det ovennævnte lovudkast på Høringsportalen, og sender

hermed et uopfordret høringssvar, selvom vi ikke har fået det tilsendt til høring.

SOS mod Racisme finder det positivt, at en udlænding ved repatriering efter lovforslaget

vil kunne få tildelt midler til sygesikring eller behandling, samt til skolegang til børn

under 16 år i de første år efter hjemkomsten.

Derimod finder vi, at den foreslåede genindførelse af ”resultattilskud” til kommunerne er

meget ubehagelig og negativ, og at det kan virke som del af en etnisk udrensning, ligesom

kravet om obligatorisk tilbagebetaling ved genbosættelse i Danmark er urimeligt.

Da repatrieringsloven blev ændret i nullerne, var SOS mod Racisme meget imod

ændringerne, idet de blev ledsaget af politikernes udtalelser om, at de håbede på, at flest

mulige ”udlændinge” og især ”utilpassede udlændinge” ville rejse hjem – en slags frivillig

etnisk udrensning med statstilskud. Mens der i de tidligere udgaver af loven ikke blev

givet resultattilskud til kommunerne for hver hjemrejst udlænding, var dette tilfældet i en

revideret udgave af loven, der kortvarigt var i kraft i 2011-12. Resultattilskuddet til

kommunerne blev dog ophævet kort efter, at S-SF-RV-regeringen var tiltrådt. Det aktuelle

lovudkast vil desværre genindføre resultattilskuddet.

I lovudkastet begrundes resultat

tilskuddet

således:

”Resultattilskuddet ydes for hver

udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven, og har til

formål at tilskynde kommunerne til at fremme vejledningen og informationen og dermed udbrede

kendskabet til repatrieringsordningen.”

Men reelt kan resultattilskuddet virke som middel til at få kommunerne til at deltage i en

form for etnisk udrensning. Gennem resultattilskuddet kan kommuner således tilskyndes

til at

presse

udlændinge til at rejse tilbage til det land, de oprindelig kommer fra. Således

har ansatte i kommunerne tidligere modtaget nye flygtninge og ved første møde skullet

vejlede dem om repatriering - lige efter flygtningene har fået asyl og skal integreres i

kommunen ! Det er svært at udtænke en dårligere start på integration.

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med loven synes at være:

- at belønne flygtninge og indvandrere, der forlader Danmark,

- at få kommunerne til at opfordre flygtninge og indvandrere til at tage tilbage til

deres hjemland,

- at få kommunerne til at behandle indvandrere og flygtninge dårligt gennem stram

administration af serviceloven og henvise til at de jo ”bare” kan rejse hjem

- at nedbringe andelen, der fortryder inden 2 år, ved at gøre tlbagebetalingen af

repatrieringstilskuddet obligatorisk ved tilbagerejse til Danmark, uanset grund.

Repatrieringsloven blev indført 1. januar 2000. Den gav tilskud til repatriering, med

mulighed for at fortryde og rejse tilbage til Danmark inden for en bestemt periode.

Dansk Flygtningehjælp kortlagde i en undersøgelse for UNHCR i 2008, hvilke grunde der

var til, at nogle irakere med opholdstilladelse i Danmark repatrierede til Irak og siden

vendte tilbage til Danmark (1). På undersøgelsestidspunktet var 306 flygtninge fra Irak

repatrieret (efter Saddam Husseins fald) , men knap hver fjerde – 73 - var vendt tilbage til

Danmark igen. 35 af de tilbagevendte blev interviewet til undersøgelsen om grundene til

den mislykkede repatriering til Irak.

Undersøgelsen undersøger følgende grunde – identificeret gennem tidligere forskning - til

fejlslagen tilbagevenden til hjemlandet:

1. Hjemlandet har ændret sig

2. Migranten eller flygtningen har ændret sig i eksilet

3. Manglende tilhørsfølelse i hjemlandet

4. Utilstrækkelig information om det land, man vender hjem til

5. Ønsket om repatriering skyldes ønsket om at forlade eksillandet*

6. Uenighed hos et ægtepar om repatriering

7. Hjemlandet er stadig præget af følger af konflikter

8. Hjemvendte er særligt sårbare

9. Vanskeligheder ved at finde arbejde eller starte en virksomhed op

10. Manglende offentlig service i hjemlandet

For nogle var grunden til repatriering til Irak den 5. begrundelse: de ønskede at komme

væk fra Danmark. To følte, de blev direkte presset til det af deres sagsbehandlere. Den ene

blev lovet et køleskab og et TV, hvis han bare ville tage tilbage til Irak. Han følte, han blev

drevet så langt ud af sin sagsbehandler, at han ikke kunne se noget håb i sin tilværelse i

Danmark! Den anden følte, at han i to år var blevet forhindret i at tage et arbejde af sine

sagsbehandlere. Han turde dog ikke blive i Irak, men måtte flygte fra Irak, efter han var

blevet kidnappet af en bande, og hans familie havde måttet betale en løsesum for at få

ham fri.

Andre følte et indirekte pres: af dårlige økonomiske forhold i Danmark, og fordi, de ikke

kunne få job i Danmark; det var grunden til, at de tog tilbage til Irak; men de vendte

alligevel tilbage til Danmark.

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

En person repatrierede til Irak, fordi han ikke kunne få sin hustru familiesammenført til

Danmark. I Irak blev han afpresset af en bande og truet med at blive slået ihjel, hvis han

ikke skaffede dem 100.000 dollars, - og rejste af den grund tilbage til Danmark.

At komme fra Danmark tilbage til Irak viste sig at være meget farligt for nogle af dem, der

havde dansk pas, og som returnerede til Danmark. Da Danmark var en del af

besættelsesmagten i Irak, og pga. Muhammed-krisen, var Danmark upopulært, og nogle

af de tilbagevendte blev af den grund udsat for tortur, kidnapning og drabstrusler i Irak.

Én kunne ikke tage uden for sin by, da han skulle vise sit (danske) pas, hvis han rejste til

andre byer.

Når folk ikke bliver i deres oprindelige hjemland, kan der altså være mange grunde til det.

Derfor er det ikke i overensstemmelse med sandheden at tale om misbrug af ydelsen, fordi

en udlænding har fortrudt repatriering til sit oprindelige hjemland og vender tilbage til

Danmark. De lande, folk flygter fra, har typisk været krigsramt i mange år, fx Irak,

Somalia, Afghanistan, og Syrien, og er præget af følger efter konflikterne. Der er typisk

tale om svage eller opløste stater, der reelt mangler magt og legitimitet i store dele af

landet, og som hverken kan beskytte eller brødføde deres egne borgere – og endnu mindre

dem, der genbosætter sig fra udlandet. Flere steder har kriminelle bander overtaget et

magttomrum og kan afpresse eller kidnappe tilbagevendte flygtninge fx fra vestlige lande

i den tro, at de kan få store løsesummer ud af det, ligesom andre kan blive forfulgt af

regeringen eller oprørere eller blive presset til at slutte sig til en oprørsstyrke eller hæren.

De, der repatrierer, kan gøre det pga. hjemlængsel, pres fra familien i hjemlandet, eller

pres fra bopælskommunen i Danmark, uden de har været realistiske i deres vurdering af

forholdene i hjemlandet og af mulighederne for at klare sig dér og af, hvordan krig og

konflikter har ændret forholdene. For at repatriering skal være til gavn for dem, må det

ske efter efter eget ønske og efter grundig vurdering af mulighederne i hjemlandet.

Derfor bør resultattilskuddet til kommunerne ikke genindføres.

Loven bør endvidere tydeliggøres med indførsel af en bestemmelse om, at der ikke må

lægges noget som helst pres på udlændinge for at repatriere.

I modsat fald kommer

repatrieringsydelsen til at tjene en strategi om etnisk udrensning.

Det vil være en svær situation for udlændinge, hvis de efter et fejlslagent forsøg på

repatriering må genbosætte sig i Danmark med en stor gæld til tilbagebetaling af

repatrieringsydelsen. Derfor mener vi, at den

obligatorisk tilbagebetaling af

repatrieringsydelsen ved tilbagevenden til Danmark bør udgå af lovforslaget.

På vegne af

SOS mod Racisme,

Anne Nielsen, Næstformand

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(1).Maria Helene Bak Riiskjær & Tilde Nielsson: NEW ISSUES IN REFUGEE RESEARCH,

Research Paper No. 165. UNHCR & RUC. Circular repatriation: the unsuccessful return

and reintegration of Iraqis with refugee status in Denmark. October 2008.

http://www.refworld.org/docid/4c23256d0.html [accessed 4 February 2017]

Uddrag af ovennævnte undersøgelse, side 8-10:

Desire to leave the country of exile

A fifth factor that can play a role in the decision of refugees to abandon their

repatriation is if the original decision to repatriate was based on a desire to leave the

country of exile. This factor can contribute to the failure of repatriation as a durable

solution, because the refugees choose to repatriate based on the negative motivation of

getting away from the country of exile, rather than a positive desire to return to their

home country. This strong desire to leave the country of exile may be caused by direct

or indirect pressure from the country of exile for the refugees to return home

(Stepputat 2004: 5).

We found that several of the interviewees referred to a desire to leave Denmark as a

primary reason for repatriation, as opposed to an actual desire to return to Iraq. Some

of our interviewees describe a feeling of being indirectly pressured by the Danish state

to return to Iraq, due to the adverse economic conditions under which they lived as

refugees in Denmark.

Rania expresses this sentiment clearly, as throughout the interview she focused on

how difficult the financial situation was for her and her family in Denmark before

their decision to return to Iraq. She describes their situation as such:

We were seven people in our family, and they gave us 900 kroner a

week

. We have talked to them at the council and told them it is not

enough (Interview

23 & 24: 2).

Rania’s husband, Mohamad, explains that this financial situation became too much for

them, because his wife was becoming emotionally worn down by the economic

difficulties, and that this led to their decision to repatriate. He notes:

Every day she would cry,

I could no longer bear this situation.

Therefore, we decided that we should return to Iraq

(Interview 23 &

24: 4).

Mohamad and Rania were unable to survive on the income they were given by the

Danish municipality in which they were living, and these financial difficulties caused

them to leave Denmark. Mohamad says:

We talked about it together. It was like choosing between two equally

bad options, in Iraq the security is bad, and in Denmark we don’t have

enough food to eat

(Interview 23 & 24: 6).

They thus chose to repatriate based on a desire to escape their difficult financial

situation in Denmark, rather than due to a genuine wish to return to Iraq.

Hamza indicates that the strict rules for family reunification in Denmark indirectly

led him to return to Iraq. He was unable to bring his wife with him to Denmark, and

therefore he saw no other way than to return to Iraq if he wanted to live with her.

Hamza explains:

Well, I thought that now that Saddam Hussein has been removed, the

possibility for bringing my wife to Denmark was almost zero, it was

impossible. Therefore I had to go back to Iraq, to be with her

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(Interview 9: 2).

Hamza thus chose to return to Iraq, because the Danish rules of family reunification

meant that he could not bring his wife to Denmark.

Other interviewees mentioned they felt that the caseworkers assigned to them by their

local council, actively contributed to creating adverse conditions for them in

Denmark, which in turn caused them to repatriate. For example, Ali mentions how, in

his opinion, his caseworker, as well as another council employee, prevented him from

creating a life in Denmark, because they made it difficult for him to find work:

[…]

a crucial thing for a person here in Denmark is to have a job. And

when the job centre wants to prevent me from getting a job, then I

cannot live

(Interview 8: 2).

He further states:

[…]

because of all this pressure which I was faced with here for two

years, my only purpose was to leave Denmark. I did not think any

further

(Interview 8: 2).

Ali felt that his caseworker and another council employee indirectly pressured him to

repatriate by thwarting his attempts to find work and build a life in Denmark. Basheer

indicates that his caseworker made life in Denmark difficult for him. He states:

He attacked me psychologically. He pressured me to return. For

example he offered me a fridge and a television if only I would return

to Iraq

(Interview 30: 4).

It was this direct pressure from his caseworker, which led Basheer to want to leave

Denmark. He further states:

It was the caseworker who drove me so far out that I could see no hope

in Denmark. There was no other way out than to leave Denmark

(Interview 30: 1).

Several other of our interviewees experienced being pressured into leaving Denmark.

Most describe this pressure as indirect, in the form of the adverse living conditions

they were subject to in Denmark.

The above excerpts from our empirical material indicate that a desire to leave the

country of exile can serve as a motive for choosing repatriation.

This

low amount is because only Mohamad, Rania’s husband, was receiving social benefits, and that

the council would deduct money from his allowance every time Rania failed to show up for job

training. She was often unable to go, as she had to stay home with their five children, whom they could

not afford to put in daycare

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til lovforslag om ændring af

repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til

at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

13. februar 2018

J.nr. 18-3575

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Anne Louise Laurberg ([email protected])

Betina Høireby ([email protected]), Sofie Odgaard ([email protected])

Louise Søllested ([email protected])

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Sagsnr. 2017-15862

Sendt:

13-02-2018 13:37:55

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

LO har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.

Med venlig hilsen

Louise Søllested

Kontorelev / Politisk økonomisk afdeling

Direkte tlf.: 3524 6145

•

Mail: [email protected]

LO • Landsorganisationen i Danmark

Islands Brygge 32D, 2300 København S. •

www.lo.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Anne Louise Laurberg ([email protected]), Sofie Odgaard ([email protected])

Mariane Dissing ([email protected]), Merete Preisler ([email protected])

Morten Holm Bundgaard ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Sendt:

14-02-2018 10:58:00

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

FA takker for høring af den 19. januar 2018, som FA ikke har bemærkninger til.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Juridisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1622

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

Fra:

Anne Louise Laurberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2018 12:53

Cc:

Sofie Odgaard <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt).

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov

om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal

vejledningspligt).

Med venlig hilsen

Anne Louise Laurberg

Specialkonsulent

Integrationskontoret

Direkte telefon: +45 6198 3306

E-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: +45 61 98 40 00

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 2879 7151

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/00220-2

[email protected],

cc.

[email protected]

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE

REPATRIERINGSORDNINGEN

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar

2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven,

integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk

kommunal vejledningspligt).

Med udkastet til lovforslaget foreslås en række ændringer i relation til

repatrieringsordningen, blandt andet hjælp til erhvervsudstyr, transport

af personlige ejendele og anskaffelse af nationalitetspas, samt

udvidelse af kredsen der kan modtage offentlig forsørgelse til at deltage

i rekognosceringsrejse til hjemlandet. Derudover foreslås en

systematisk kommunal vejledningspligt om repatrieringsordningen.

Udkastet indeholder ikke oplysninger om, hvilken information

udlændingene modtager om konsekvenserne for deres

opholdstilladelse. Instituttet mener, at det bør sikres, at udlændingene

samtidig med vejledning om repatrieringsordningen m.v. modtager

information om eventuelle konsekvenser for opholdsgrundlaget, samt

information om hvor udlændingen kan få yderligere oplysninger.

Instituttet har ikke derudover bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriet sagsnr. 2017-15862.

15. FEBRUAR 2018

Med venlig hilsen

Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen

SPECIALKONSULENT

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Specialkonsulent Anne Louise Laurberg

Landgreven 4

1301 København K

Tlf.

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Høring over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, inte-

grations-loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommu-

nal vejledningspligt)

15. februar 2018

1. kontor

J.nr.: 84876

Rigsrevisionen modtog den 19. januar 2018 høring over udkast til lovforslag

om ændring af repatrieringsloven, integrations-loven, lov om sygedagpenge

og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere

og systematisk kommunal vejledningspligt). Vi har gennemgået udkastet for

bestemmelser om statslig økonomistyring, regnskab og revision og har ikke

bemærkninger hertil.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 86 88 eller

via e-mail til [email protected] med anførelse af vores journalnr., der står i

brevhovedet.

Med venlig hilsen

Bodil Bjerregaard-Nielsen

Chefkonsulent

1/1

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

CVR-nr.: 20 70 02 11

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

15. februar 2018

Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationslo-

ven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter

til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)

Røde Kors takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende forslag om ændring af repatrie-

ringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrke-

de incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)

Muligheder for at medtage offentlig forsørgelse

Røde Kors finder det grundlæggende positivt, at alle udlændinge, der ønsker at repatriere, får mulig-

heden for at træffe beslutninger herom på et velforberedt og oplyst grundlag. Muligheden for praktik,

uddannelse og rekognosceringsrejser i hjemlandet eller tidligere opholdsland er potentielle vigtige

redskaber i en afklaringsproces. Derfor finder Røde Kors det positivt, at udlændinge på sygedagpenge

eller arbejdsløshedsdagpenge i en afklaringsfase skal kunne medtage offentlig forsørgelse ved delta-

gelse i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser, inden selve repatrieringsprocessenen

sættes i gang.

Hjælp til dækning af udgifter til transport af personlig ejendele, hjælp til erhvervsudstyr og

dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas

Røde Kors er enig i, at det er hensigtsmæssigt at indføre en større fleksibilitet i bestemmelsen om

hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele. Derfor er det positivt, at der med bestemmelsen

sikres mulighed for, at der kan tilvælges at indkøbe bohave i hjemlandet. Dog bør fleksibiliteten også

gælde en mulighed for at kombinere udgifter til transport af personlige ejendele og modtage støtte til

indkøb af bohave i hjemlandet eller tidligere opholdsland.

Røde Kors ser potentialet i, at der ved repatriering er mulighed for og støtte til at etablere sig som

erhvervsdrivende i hjemland eller tidligere opholdsland. Ligeledes ser Røde Kors positiv på, at der ved

den forslåede lovændring fjernes betingelsen om, at det ansøgte erhvervsudstyr udelukkende skal

være egnet til at genopbygge hjemland eller tidligere opholdsland, men nu i stedet kun betinges af en

erhvervsplan i sammenhæng med erhvervsudstyret.

Der er i gældende lovgivning ikke mulighed for at yde støtte til udgifter til anskaffelses af nationali-

tetspas i forbindelse med repatriering. Røde Kors’ erfaringer er, at det er de færreste flygtninge på in-

tegrationsydelse, som har mulighed for at spare penge op til at erhverve sig det nødvendige nationa-

litetspas for at kunne genindrejse og bosætte sig i hjemlandet eller tidligere opholdsland. Røde Kors

ser derfor yderst positiv på, at der nu bliver mulighed for at modtage støtte til anskaffelsen af natio-

nalitetspas i forbindelse med repatriering.

Gør en verden til forskel

rødekors.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors vurderer samlet, at den øgede økonomiske støtte og fleksibilitet kan bidrage til at styrke

motivationen for at indgå i afklaringsforløb om repatriering og gøre mulighederne for repatriering me-

re realistisk for nogle grupper.

Systematisk kommunal vejledningspligt

Røde Kors anbefaler overordnet, at der sikres en systematisk kommunal vejledningspligt. Røde Kors

frygter dog, at et øget fokus på repatriering under opfølgningssamtalerne i forbindelse med integrati-

onsprogrammet i nogen tilfælde kan have den modsatte effekt end hensigten. For flygtninge, for

hvem det ikke er muligt at vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland, kan det virke de-

motiverende og formålsløst, hvis de til opfølgningssamtalerne gentagende skal opfordres til at gøre

overvejelser om repatriering. Hovedfokus bør fortsat være på den enkeltes situation og behov, og om

den plan, som er lagt i forbindelse med integrationsprogrammet, fortsat er relevant og realistisk (jf.

integrationslovens § 20 stk. 3).

Røde Kors mener på den baggrund, at det er vigtigt, at alle flygtninge der introduceres for mulighe-

den for repatriering mødes med kompetent og realistisk vejledning i alle landets kommuner. Samtidig

er det afgørende, at lovgivningen sikrer og understøtter, at den enkelte kan repatriere i værdighed.

Røde Kors anbefaler derfor, at den kommunale vejledningspligt beror på en vurdering af, hvorvidt re-

patriering er et realistisk sigte for den enkelte. Kommunerne bør på baggrund af konkret information

om sikkerhedssituationen i de enkelte lande og regioner vurdere, hvorvidt det giver anledning til at

vejlede den enkelte om repatriering. Således at flygtninge, for hvem det ikke er muligt at repatriere,

ikke skal spilde den sparsomme tid på de fire årlige opfølgningssamtaler.

Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af disse bemærkninger.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

15. februar 2018 / Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om ændring af repatrieringsloven, integra-

tionsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at

repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)

rødekors.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected]

Bemærkninger til lovforslag om ændring af repatrieringsloven

m.v.

KL har modtaget udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven,

integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk komm u-

nal vejledningspligt) i høring med frist for bemærkninger fredag den 16.

februar 2018.

KL har ikke haft mulighed for at behandle lovudkastet politisk, hvorfor der

tages forbehold for efterfølgende bemærkninger.

Udkastet til lovforslag indeholder bl.a.:

–

En udvidelse af den kreds af udlændinge på offentlig forsørgelse, der

har mulighed for at gennemføre praktik, uddannelsesforløb eller r e-

kognosceringsrejser i op til 8 uger i hjemlandet.

–

Pligt for kommunerne i forbindelse med integrations- og beskæftigel-

sesindsatsen til systematisk at vejlede udlændinge om mulighederne

for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven.

Muligheden for at deltage i rekognosceringsrejser på op til 8 uger

Det fremgår af lovudkastet, at rekognosceringsrejser m.v. allerede i dag

kan være tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet eller

introduktionsforløbet, som tilbydes efter integrationsloven, og at der i

forbindelse med ophold i hjemlandet fortsat kan udbetales hjælp til fo r-

sørgelse. Det foreslås, at mulighederne for at deltage i en rekognosce-

ringsrejse med fortsat offentlig forsørgelse udvides til også at omfatte

modtagere af sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

KL skal bemærke, at der kan være en konflikt mellem muligheden for at

deltage i en rekognosceringsrejse i op til 8 uger efter repatrieringsloven

og kommunernes forpligtelse til at tilbyde en kontinuerlig virksomhedsre t-

tet indsats efter integrationsloven. Med to- og trepartsaftalerne blev der

sat fokus på, at alle personer under integrationsprogrammet som u d-

gangspunkt skal anses for jobparate og tilbydes en målrettet jobindsats,

hvor mindst 15 timer ugentligt skal bestå i et virksomhedsrettet tilbud.

Der må højst være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud.

Generelt vil der kunne være et dilemma mellem et mål om fokus på job i

Danmark og et ønske om tilbagevenden til hjemlandet. Er det fx en god

ide at bevilge deltagelse i en rekognosceringsrejse og dermed afbryde en

Dato: 16. februar 2018

Sags ID: SAG-2018-00814

Dok. ID: 2489485

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3800

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

målrettet praktik, der med en stor sandsynlighed vil kunne føre til ordinær

ansættelse ved afslutning af praktikken? Dette dilemma vil der kunne

være i forbindelse med alle målgrupper, der omfattes af mulighederne i

repatrieringsloven. Helt konkret kommer dette til udtryk i integrationsl o-

vens bestemmelser om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats og re-

patrieringslovens muligheder for at deltage i en rekognosceringsrejse,

hvor den sidste mulighed historisk blev indført på et tidspunkt, hvor kra-

vene til kommunernes integrationsindsats var anderledes.

For at mindske modsætningsforholdet mellem de to lovgivninger skal KL

foreslå, at der indføres en bestemmelse i integrationsloven om, at ud-

lændinge i forbindelse med en rekognosceringsrejse er fritaget for b e-

stemmelserne om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.

Kommunal pligt til vejlede udlændinge om mulighederne for hjælp til

repatriering

Det foreslås, at kommunerne som led i opfølgning på integrationskontra k-

ten forpligtes til at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering,

og at en tilsvarende forpligtelse også skal gælde for kommunerne i for-

hold til udlændinge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats og lov om sygedagpenge. Helt konkret betyder det, som det fremgår

af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne via jobcentrene forpligtes

til at vejlede alle udlændinge i forbindelse med jobcenterets løbende kon-

takt med den ledige.

Det giver god mening at vejlede udlændinge om mulighederne for hjælp

til repatriering, så længe der er et behov for det og et ønske hos udlæn-

dingen om at blive vejledt. Det giver imidlertid ikke mening, hvis bestem-

melsen skal forstås på den måde, at kommunerne i hver eneste opføl g-

ning på integrationskontrakten, opfølgning på Min Plan eller i anden ko n-

takt til udlændingen, skal bringe spørgsmålet om repatriering op, hvis

udlændingen klart har taget stilling til, at det ikke er relevant. KL skal

foreslå, at dette præciseres, så der ikke bruges unødig tid på at drøfte

emner, der fjerner fokus på en jobrettet indsats.

KL er ikke enig i, at kravene til en systematisk og styrket vejledningsi nd-

sats ikke har administrative konsekvenser.

KL ser frem til de økonomiske forhandlinger af lovforslaget.

Dato: 16. februar 2018

Sags ID: SAG-2018-00814

Dok. ID: 2489485

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3800

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Birger Mortensen

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Att. Anne Louise Laurberg

Høringssvar til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, inte-

grationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk

kommunal vejledningspligt)

Lederne har den 19. januar 2018 modtaget ovennævnte lovforslag i hø-

ring.

Lederne har noteret sig, at lovforslaget er et led i aftalen om finanslov for

2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti har indgået delaftale om

fokus på tilbagevenden til hjemlandet, der blandt andet har til formål at

styrke repatrieringsindsatsen for at øge udlændinges incitament til at

repatriere.

Set på baggrund af at forslaget er et led i finanslovaftalen, og fokus iføl-

ge lovforslaget særligt er på udlændinge, som er dårligt integreret i det

danske samfund og har svært ved at få fodfæste på det danske ar-

bejdsmarked, har Lederne ingen bemærkninger til lovforslaget.

København

den 16. februar 2018

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 196 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

16.02.2018

Sekretariatet

MNS

Høringsvar over udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov

om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(styrkede incitamenter til at repatriere

og systematisk kommunal vejledningspligt)

Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter sit høringssvar på ovenstående høring.

Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et godt instrument,

og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er udtryk for et frivilligt ønske, der

udtrykkes af den enkelte borger.

I Rådets seneste høringssvar ift. repatrieringsordningen (Øget støtte til repatriering, genindførelse af

resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.) fra februar 2017

satte Rådet spørgsmålstegn ved, om en belønning til kommunerne var nødvendig. Rådet mente, at

midlerne i stedet kunne bruges til eksempelvis rådgivning. Rådet mener derfor, at indsættelsen i

lovforslagets §2, nr. 1 er positiv.

Derudover finder Rådet det nødvendigt, at man iværksætter yderligere foranstaltninger for at sikre,

at de personer, der vil benytte sig af repatrieringsloven, og som har familie i Danmark, får

mulighed for at besøge deres familie og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er

fritaget for at skulle igennem en eventuel besværlig visumansøgningsprocess. Rådet mener, at

flere personer, især fra den ældre generation, ville benytte sig af repatrieringsmuligheden, hvis de

var garanteret en nem indrejse til Danmark i forbindelse med familiebesøg.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter