Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 195 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 195:
Vil ministeren præcisere, hvilke nationale (retshåndhævende) myndigheder, der
forventes at kunne få adgang til at søge oplysninger i EURODAC?
Svar:
Som anført under punkt 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås
det med lovforslaget, at justitsministeren
–
som ressortansvarlig for de
retshåndhævende myndigheder
–
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af de bestemmelser i Eurodac-forordningen om sammenligning
om videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse.
Det vil således være justitsministeren, som beslutter bl.a., hvilke myndigheder der
efter Eurodac-forordningens artikel 5, stk. 1, skal have tilladelse til at anmode om
sammenligning af Eurodac-oplysninger.
Det forventes, at politikredsenes efterforskningssektioner vil blive udpeget til at
være de operative enheder inden for Rigspolitiet, som har tilladelse til at anmode
om sammenligning af Eurodac-oplysninger gennem det nationale adgangspunkt,
herunder med henblik på retshåndhævelse.
Jeg skal hertil bemærke, ar Rigspolitiet allerede i dag er den overordnede
myndighed, der har tilladelse til at anmode om sammenligning af fingeraftryk med
oplysninger i Eurodac-systemet.
1. maj 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 5772
404987
Inger Støjberg
/
Jeppe Kirkeskov Winkel
Side
1/1