Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 194
Offentligt
1890653_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jen-
sen (S).
Spørgsmål nr. 2:
7. maj 2018
J.nr. 2018 - 885
”Kan
ministeren bekræfte, at en udenlandsk virksomhed, som får en bøde for ikke
at indregistrere sig i RUT, men som ikke betaler bøden og forlader landet, ikke vil
blive forelagt kravet om at betale bøden, hvis virksomheden på et senere tidspunkt
vender tilbage til Danmark for at udføre anden opgave? Mener ministeren i bekræf-
tende fald, at det er i orden?”
Manglende anmeldelse i RUT vil kunne resultere i to former for bøder
–
en
straffe-
retlig bøde,
hvor virksomheden straffes for at have overtrådt anmeldelsespligten,
og en
administrativ tvangsbøde,
hvor man søger at fremtvinge anmeldelsen i RUT.
For så vidt angår strafferetlige bøder følger det af udstationeringsloven, at uden-
landske tjenesteydere, som overtræder anmeldelsespligten til RUT enten i form af
manglende rettidig anmeldelse af oplysninger eller af ændringer til RUT, eller af-
givelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger straffes med bøde. Det er forudsat
i forarbejderne til § 10 a i udstationeringsloven, at bødeniveauet for udenlandske
virksomheders manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT er 10.000
kr. i normaltilfælde. Straffen fordobles til 20.000 kr. ved overtrædelser af grovere
karakter, hvilket bl.a. omfatter gentagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der tidlige-
re er dømt for manglende RUT-anmeldelse, vender tilbage til Danmark eller skifter
arbejdssted i Danmark uden at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i
RUT.
I sådanne tilfælde vil den strafferetlige bøde
ikke
bortfalde og inddrivelse vil ske
gennem SKAT. Alternativt vil inddrivelse kunne ske efter Rådets rammeafgørelse
af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bø-
destraffe (bøderammeafgørelsen). Afgørelsen indebærer, at afgørelser om bødes-
traf, der er truffet i en medlemsstat, som udgangspunkt skal anerkendes af den
medlemsstat, der skal gennemføre afgørelsen, uden yderligere formaliteter og gen-
nemføres omgående på samme måde, som hvis der havde været tale om en national
afgørelse.
Tvangsbøder, som ikke er betalt eller inddrevet, bortfalder efter dansk ret, hvis for-
pligtelsen, som tvangsbøden omhandler, enten
efterleves
eller
ophører.
Det vil i det
Svar:
 L 194 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at udenlandske virksomheder, som får en bøde for ikke at indregistrere sig i RUT, betaler, til beskæftigelsesministeren
konkrete tilfælde sige, at virksomheden enten anmelder sig i RUT (efterlevelse) el-
ler ikke længere udfører arbejde på det pågældende arbejdssted i Danmark (ophør).
Baggrunden herfor er, at tvangsbøder udstedes for at gennemtvinge en forpligtelse,
og at formålet med tvangsbøderne derfor ophører, når forpligtelsen ikke længere er
til stede. Sådan er tvangsbødeinstrumentet generelt er i dansk ret, og det er ikke en
ordning, der er udarbejdet specifikt i forbindelse med lovforslaget.
Tvangsbøderne skal betales løbende, og Arbejdstilsynet vil
dagligt
sende faktura
og brev om betaling til den udenlandske virksomhed, som både vil være stilet til
hjemadressen i udlandet og den danske adresse, hvor virksomheden udfører arbej-
de.
Hvis virksomheden ikke betaler bøderne, vil Arbejdstilsynet videregive sagen til
SKAT, som vil inddrive bøderne hurtigst muligt. Der er
–
som det også fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget
–
udpantningsret i forhold til tvangsbøderne, og
SKAT kan derfor gøre udlæg i den udenlandske virksomheds aktiver her i landet,
fx varebiler, såfremt bøderne ikke betales.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2