L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 194 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 194

Folketinget 2017-18

Fremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Styrket håndhævelse af RUT med mulighed for administrative tvangsbøder)

§1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, som ændret ved

§ 52 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 7 e indsættes i

kapitel 3 a:

»§ 7 f.

Har en virksomhed undladt at foretage anmeldelse

efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at an-

meldelse sker straks.

Stk. 2.

Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud

efter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge virksomheden dag-

lige bøder, indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om

virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt

tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder og

til faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.

Stk. 4.

Klager over eller indbringelse for domstolene af

påbud efter stk. 1 eller pålæg af tvangsbøder efter stk. 2 har

ikke opsættende virkning.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.

§ 7 g.

Arbejdstilsynets afgørelser i henhold til denne lov

kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen

er meddelt virksomheden, indbringes for Arbejdsmiljøkla-

genævnet.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

BE007547

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-885

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets hovedindhold

2.1. Påbud om anmeldelse i RUT og administrative tvangsbøder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelsesloven

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

digt forsøge at fremtvinge anmeldelse ved at pålægge dag-

lige bøder (administrative tvangsbøder).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Påbud om anmeldelse i RUT og administrative tvangs-

bøder

2.1.1. Gældende ret

Fra den 1. maj 2008 har udenlandske tjenesteydere skullet

anmelde en række oplysninger i RUT. Anmeldelsen skal ske

senest samtidig med, at tjenesteydelsen påbegyndes.

Udenlandske tjenesteydere, som overtræder anmeldelses-

pligten til RUT enten i form af manglende rettidig anmeldel-

se af oplysninger eller af ændringer til RUT, eller afgivelse

af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a i lovbe-

kendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017 om udstationering af

lønmodtagere m.v., straffes med bøde, jf. udstationeringslo-

vens § 10 a, stk. 1 og 3.

Det er forudsat i forarbejderne til § 10 a, i udstationeringslo-

ven, jf. Folketingstidende 2009-2010 tillæg A, L 157 som

fremsat, side 14-15, at bødeniveauet for udenlandske virk-

somheders manglende overholdelse af anmeldelsespligten til

RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde.

I 2010 fik Arbejdstilsynet ansvaret for at håndhæve og føre

tilsyn med udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt til

RUT, og i 2013 fik Arbejdstilsynet med hjemmel i udstatio-

neringslovens § 10 d, stk. 1, mulighed for at udstede admini-

strative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelses-

pligten til RUT. De nærmere regler herom er fastsat i be-

kendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af admi-

nistrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldel-

sespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg gælder i

alle tilfælde, hvor der er tale om en ukompliceret overtræ-

delse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2, samt § 7 d,

stk. 1, hvor der ikke er bevismæssige tvivlsspørgsmål, og

hvor sanktionsniveauet ligger fast. Er disse betingelser ikke

10.

1. Indledning

Udenlandske virksomheder, som midlertidigt leverer tjene-

steydelser i Danmark, skal anmeldes til Registret for Uden-

landske Tjenesteydere (RUT).

RUT har til formål at give myndighederne, herunder SKAT

og Arbejdstilsynet, samt arbejdsmarkedets parter mulighed

for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder

for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, der udfører

arbejde i Danmark. RUT er således et vigtigt redskab i ind-

satsen for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det

er derfor af stor betydning, at udenlandske tjenesteydere

overholder anmeldelsespligten til RUT, og at manglende

overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres effektivt.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med anmeldelsespligten til RUT.

I dag sanktioneres manglende overholdelse af anmeldelses-

pligten til RUT ved, at den udenlandske virksomhed straffes

med bøde – enten i form af et administrativt bødeforelæg fra

Arbejdstilsynet, et bødeforelæg udstedt af politiet eller en

dom. Er der tale om en virksomhed, der udfører samme tje-

nesteydelse på samme arbejdssted, kan der på grund af prin-

cippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning kun straffes

med bøde én gang, og der er i dag ikke mulighed for at

fremtvinge, at virksomheden foretager den lovpligtige an-

meldelse til RUT, hvis virksomheden på trods af at være på-

lagt en bøde fortsat undlader at anmelde sig. En virksomhed,

der ikke ønsker at være anmeldt i RUT, kan dermed speku-

lere i at betale bøden eller afvente straffesagens behandling

hos politi og domstole og fortsat undlade at anmelde sig,

uden at Arbejdstilsynet i dag har mulighed for at tage yderli-

gere skridt til at sikre, at virksomheden anmelder sig i RUT.

For at sikre en effektiv håndhævelse af anmeldelsespligten

over for udenlandske virksomheder, som bevidst og vedva-

rende undlader at overholde anmeldelsespligten til RUT,

foreslås det, at der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet

kan udstede påbud om anmeldelse til RUT og om nødven-

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

opfyldt, overgiver Arbejdstilsynet sagen til politiet og ankla-

gemyndigheden til videre foranstaltning.

I 2015 blev det ved en ændring af udstationeringsloven for-

udsat, at bøden som udgangspunkt skal forhøjes med 100

procent ved overtrædelser af grovere karakter. Det vil sige,

at bøden normalt er 20.000 kr. i disse tilfælde. Overtrædel-

ser af grovere karakter omfatter bl.a. gentagelsestilfælde.

Hvis virksomheden / tjenesteyderen tidligere er straffet for

overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, vil bøden såle-

des som udgangspunkt være 20.000 kr. Dette gælder både

den første gentagne overtrædelse af udstationeringsloven og

efterfølgende overtrædelser.

Med henvisning til det almindelige strafferetlige princip om

forbud mod dobbelt strafforfølgning rejser Arbejdstilsynet i

dag kun én straffesag (bødesag) mod en udenlandsk virk-

somhed for at have undladt rettidigt at anmelde oplysninger

i RUT, så længe der er tale om samme tjenesteydelse på

samme arbejdssted.

Som det fremgår ovenfor, håndhæves anmeldelsespligten til

RUT i dag ved brug af strafferetlige sanktioner. Der træffes

således ikke forvaltningsretlige afgørelser om anmeldelses-

pligten til RUT, og der er heller ikke en særlig forvaltnings-

retlig klageadgang i forbindelse med denne type overtrædel-

ser.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Anmeldelsen af udenlandske virksomheder i RUT er afgø-

rende for at sikre, at myndigheder og arbejdsmarkedets par-

ter kan håndhæve de danske regler, som gælder i forbindelse

med udstationering og levering af tjenesteydelser til en mod-

tager i Danmark.

Selvom anmeldelsespligten har været lovpligtig siden 2008

tyder Arbejdstilsynets hidtidige erfaringer på, at der stadig

er udenlandske virksomheder, som vedvarende vælger ikke

at anmelde sig i RUT.

Arbejdstilsynets erfaringer viser også, at de virksomheder,

der ikke er anmeldt i RUT, har problemer med arbejdsmiljø-

et i væsentligt større omfang, end de virksomheder, der er i

RUT. I perioden fra 2012 til 3. kvartal 2017 har i gennem-

snit 57,2 procent af de udenlandske virksomheder, der ikke

er i RUT, fået en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspå-

bud eller forbud mod at fortsætte arbejde, fordi der er alvor-

lig fare for fx nedstyrtning). Til sammenligning fik kun 1,5

procent af de udenlandske virksomheder, der var i RUT, en

alvorlig arbejdsmiljøreaktion i den samme periode. Det be-

mærkes, at de nævnte tal er opgjort efter arbejdssteder, da

samme udenlandske virksomhed kan udføre forskellige tje-

nesteydelser på flere arbejdssteder og dermed være anmel-

delsespligtig i flere tilfælde.

Henset til dette forhold og til behovet for, at både myndig-

hederne og arbejdsmarkedets parter kan håndhæve danske

regler, er der behov for at styrke Arbejdstilsynets sanktions-

muligheder med henblik på at fremtvinge anmeldelse i

RUT.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet

kan påbyde, at anmeldelse i RUT sker straks, hvis en virk-

somhed har undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a.

Hjemlen forudsættes anvendt i situationer, hvor tilsynet på

et tilsynsbesøg konstaterer, at der udføres arbejde af en virk-

somhed, der er anmeldelsespligtig til RUT, og hvor anmel-

delse ikke er sket. Samtidig fastholdes den gældende § 10 d,

stk. 1, hvorefter Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget kan udste-

de et administrativt bødeforlæg eller fremsende en tiltaleind-

stilling til politiet med henblik på, at der rejses tiltale mod

den pågældende udenlandske virksomhed.

Det foreslås desuden, at der indføres hjemmel til, at Ar-

bejdstilsynet kan pålægge virksomheden daglige bøder, ind-

til virksomheden efterkommer påbuddet. Forslaget indebæ-

rer således, at Arbejdstilsynet med pålæg af daglige bøder

(administrative tvangsbøder) kan søge at gennemtvinge for-

pligtelsen i forhold til de virksomheder, der på trods af at

have modtaget et påbud herom, ikke har anmeldt sig til

RUT.

Det forudsættes, at bøderne fastsættes til ikke under 1000 kr.

dagligt, ligesom det er tilfældet på en række andre områder,

herunder momsloven og kildeskatteloven.

Hjemlen til, at Arbejdstilsynet kan pålægge tvangsbøder, er

tiltænkt virksomheder, der trods påbud fra Arbejdstilsynet

om, at anmeldelse skal ske, alligevel undlader at foretage

den lovpligtige anmeldelse til RUT.

Det forudsættes, at brugen af tvangsbøder sker med ud-

gangspunkt i Arbejdstilsynets opfølgning på, om virksomhe-

der, der har fået et påbud om anmeldelse i RUT, har efter-

kommet påbuddet og anmeldt sig i RUT. Det forudsættes

endvidere, at brugen af tvangsbøder sker i de tilfælde, hvor

virksomheden stadig udfører arbejde på den samme lokati-

on, hvor der er givet påbud om anmeldelse i RUT. Denne

opfølgning forudsættes tilrettelagt i overensstemmelse med

den øvrige tilsynsplanlægning, herunder med hensyn til, om

der i øvrigt er konstateret alvorlige arbejdsmiljøforhold, som

der skal følges op på, eller om der er indkommet klager

m.m.

Det bemærkes, at den nuværende ordning, hvor manglende

eller mangelfuld anmeldelse i RUT straffes med bøde, ikke

påvirkes af den foreslåede ordning. Straffesagen vil som ud-

gangspunkt forløbe parallelt med udstedelsen af påbud og

eventuelle tvangsbøder, og en overdragelse til politiet af

straffesagen vil ikke have indflydelse på hverken påbud eller

tvangsbøder.

Som konsekvens af forslaget vil Arbejdstilsynet registrere

oplysninger om virksomheder, der har modtaget påbud om

anmeldelse i RUT og er blevet pålagt tvangsbøder, og det

foreslås, at Arbejdstilsynet vil kunne videregive oplysninger

til andre myndigheder og til arbejdsmarkedets parter. Der vil

ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om betin-

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gelserne for videregivelse, jf. forslag til § 7 f, stk. 5, neden-

for.

Oplysninger om virksomheder, der ikke har modtaget et på-

bud eller modtaget en tvangsbøde, vil også kunne registreres

og videregives indenfor de almindelige forvaltningsretlige

og databeskyttelsesretlige regler herom.

Da det er afgørende, at en virksomhed ikke kan unddrage

sig anmeldelse i RUT ved fx at klage over et påbud om an-

meldelse eller ved at indbringe påbuddet eller afgørelsen om

tvangsbøder for domstolene, foreslås det, at klager eller ind-

bringelse for domstolene af påbud eller pålæg af tvangsbø-

der ikke tillægges opsættende virkning. (Der henvises til

forslaget til ny § 7 f, stk. 4, i lovforslagets § 1).

Efterkommer virksomheden påbuddet eller har virksomhe-

den afsluttet det pågældende arbejde i Danmark, vil pålagte

tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller inddrevet, bort-

falde.

Med forslaget til § 7 f, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren

fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger ef-

ter stk. 3. Det forventes, at det i den forbindelse vil blive

fastsat, at Arbejdstilsynet vil kunne videregive oplysninger

til arbejdsmarkedets parter om arbejdssted, det vil sige den

adresse, hvor Arbejdstilsynet har antruffet en virksomhed,

der ikke har overholdt anmeldelsespligten til RUT, samt det

tidspunkt, hvor tilsynet er foregået. Yderligere oplysninger,

herunder virksomhedens navn og ansatte samt oplysninger

om enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, vil ikke blive

videregivet til arbejdsmarkedets parter.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at videregivel-

sen af de ovenfor nævnte oplysninger er proportional i for-

hold til det formål, som videregivelsen af oplysninger tjener,

nemlig de faglige organisationers mulighed for at finde frem

til udenlandske virksomheder med henblik på at indgå i en

dialog om eventuel overenskomstindgåelse.

Med forslaget til ny § 7 g foreslås det, at Arbejdstilsynets af-

gørelser inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgø-

relsen er meddelt til virksomheden, kan indbringes for Ar-

bejdsmiljøklagenævnet.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og forslag til

databeskyttelsesloven

Ved

Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforord-

ningen) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler.

Justitsministeren har endvidere den 25. oktober 2017 frem-

sat lovforslag L 68 om supplerende bestemmelser til forord-

ning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (herefter forslag til databeskyttelseslo-

ven). Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse den

25. maj 2018 og forslag til databeskyttelsesloven træder i

kraft den 25. maj 2018. Forordningen og forslag til databe-

skyttelsesloven vil således være gældende på tidspunktet for

lovforslag om ændring af udstationeringsloven, som indfø-

rer mulighed for administrative tvangsbøders ikrafttræden.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighe-

derne for at behandle almindelige personoplysninger. Det

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at

behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét

af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-

de, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens

bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse

af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist

specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for

at sikre lovlig og rimelig behandling. Det følger herudover

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundla-

get for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den

dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen

skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår

den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nød-

vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt.

Der kan efter det foreslåede § 7 f, stk. 3 og 5, ske behand-

ling af almindelige personoplysninger, der er omfattet af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6. Der er tale om oplys-

ninger om virksomheder, der er pålagt et påbud efter stk. 1

eller tvangsbøder efter stk. 2, til andre offentlige myndighe-

der og til faglige organisationer og arbejdsgiverorganisatio-

ner. Efter det foreslåede § 7 f, stk. 5, kan beskæftigelsesmi-

nisteren fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplys-

ninger efter stk. 3. Det forventes, at det i den forbindelse vil

blive fastsat, at Arbejdstilsynet vil kunne videregive oplys-

ninger til arbejdsmarkedets parter om arbejdssted, det vil si-

ge den adresse, hvor Arbejdstilsynet har antruffet en virk-

somhed, der ikke har overholdt anmeldelsespligten til RUT,

samt det tidspunkt, hvor tilsynet er foregået.

Oplysninger om en virksomhed vil som udgangspunkt ikke

være personoplysninger. Er der tale om personligt ejede

virksomheder eller interessentskaber med fysiske personer

som interessenter, vil der dog være tale om personoplysnin-

ger.

Beskæftigelseministeriet vurderer, at det er i samfundets in-

teresse, at Arbejdstilsynet får styrket sine muligheder for at

få rettidig og korrekt anmeldelse i RUT for de virksomhe-

der, som er anmeldelsespligtige efter udstationeringslovens

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bestemmelser herom. Beskæftigelsesministeriet vurderer så-

ledes, at behandlingen af personoplysninger efter lovforsla-

get, er inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis

den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. ar-

tikel 6, stk. 2 og 3.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at bestemmelserne lever

op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være me-

re specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordnin-

gen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre

oplysninger om virksomheder, som der er nødvendige for at

håndhæve de regler og vilkår, der gælder ved levering af en

tjenesteydelse i Danmark, herunder oplysninger om virk-

somhedens identitet samt øvrige oplysinger, der er nødven-

dige for at kunne lokalisere virksomheden. Beskæftigelses-

ministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne er propor-

tionale, idet oplysningerne alene er begrænset til oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at reglerne i udstationeringslo-

ven kan håndhæves.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordnin-

gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at perso-

noplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-

nemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, ri-

melighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplys-

ninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (for-

målsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være

tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-

vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (datami-

nimering).

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget,

vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i da-

tabeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelseslo-

ven, herunder reglerne om den registreredes rettigheder i ka-

pitel 3 og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i

kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslagets bestemmelser om Arbejdstilsynets mulighed

for at udstede påbud om anmeldelse i RUT samt om fornø-

dent pålægge tvangsbøder vil have administrative konse-

kvenser for Arbejdstilsynet.

Der er med finansloven for 2018 afsat 0,9 mio. kr. i 2018 og

1,1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til ekstra tilsynsbe-

søg og tilpasninger af it-systemer. Midlerne er fordelt mel-

lem Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kom-

muner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Adgangen for medlemsstaterne til at kræve forhåndsoplys-

ninger af udenlandske tjenesteydere var, indtil Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse

af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forord-

ning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via

informationssystemet for det indre marked (IMI-forordnin-

gen) (håndhævelsesdirektivet) trådte i kraft, reguleret af art.

56 og 57 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde (TEUF) og i EU-Domstolens praksis. Med håndhæ-

velsesdirektivet blev den retlige ramme herfor sat, da formå-

let med håndhævelsesdirektivet netop er at sikre en bedre og

mere ensartet gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af

Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. de-

cember 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (udstationeringsdirektivet) i

form af en fælles ramme for bl.a. foranstaltninger og kon-

trolmekanismer.

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 giver medlemsstaterne

adgang til at indføre administrative krav og kontrolforan-

staltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvåg-

ning og overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i di-

rektivet, så længe de er berettigede og forholdsmæssige i

forhold til EU-retten. Håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk.

2, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre andre ad-

ministrative krav og kontrolforanstaltninger, i tilfælde af, at

der opstår situationer eller en ny udvikling, hvor de eksister-

ende administrative krav og kontrolforanstaltninger ikke

forekommer tilstrækkelige eller virkningsfulde nok til at sik-

re effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser,

der er fastsat i udstationeringsdirektivet og i håndhævelses-

direktivet, forudsat at disse er berettigede og forholdsmæs-

sigt afpassede.

Håndhævelsesdirektivets artikel 10 pålægger medlemsstater-

ne at sikre, at passende kontrol- og overvågningsmekanis-

mer er indført, og at myndighederne foretager effektiv og

tilstrækkelig kontrol på deres område for at kontrollere og

overvåge, at udstationeringsreglerne overholdes. Medlems-

staterne skal i den forbindelse blandt andet sikre, at kontrol-

len ikke er uforholdsmæssig.

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 10 fastsætter altså et

sædvanligt proportionalitetsprincip. Påbud om anmeldelse i

RUT, administrative tvangsbøder samt Arbejdstilsynets vi-

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

deregivelse af oplysninger herom, som foreslås indført ved

dette lovforslag, må således også underlægges en sådan pro-

portionalitetsvurdering.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de eksister-

ende regler i forbindelse med kontrol af udstationeringsreg-

lerne ikke er tilstrækkelige, og der er derfor behov for yder-

ligere regler som hjemlet i håndhævelsesdirektivets artikel

9, stk. 2, og artikel 10. Specifikt oplever danske myndighe-

der problemer med at håndhæve udstationeringsreglerne,

særligt som følge af manglende anmeldelse i RUT, og det er

derfor nødvendigt, at Arbejdstilsynet får øgede beføjelser i

den henseende.

Med den foreslåede bestemmelse om, at Arbejdstilsynet kan

påbyde en virksomhed, at anmeldelse skal ske straks, benyt-

tes et velkendt værktøj fra arbejdsmiljølovgivningen med

henblik på at sikre et mere systematisk og effektivt tilsyn

med virksomheder, der undlader at anmelde sig i RUT.

Den foreslåede bestemmelse om, at Arbejdstilsynet kan på-

lægge en virksomhed administrative tvangsbøder er, som det

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, tiltænkt

de situationer, hvor en udenlandsk virksomhed bevidst og

vedvarende undlader at anmelde sig i RUT. Tvangsbøder vil

alene blive relevant i den situation, hvor en mindre indgri-

bende foranstaltning i form af et påbud allerede er forsøgt,

uden at dette imidlertid er resulteret i, at virksomheden har

anmeldt sig i RUT.

Henset til behovet for at styrke håndhævelsen af RUT og

den relativt lette adgang til at bringe forholdene i orden for

så vidt angår anmeldelse af de lovpligtige oplysninger til de

danske myndigheder gennem anmeldelse i RUT, må både

påbud om at foretage anmeldelse og i sidste ende daglige

tvangsbøder, som det foreslås i nærværende lovforslag, be-

tragtes som værende rimelige foranstaltninger, som ikke går

videre, end hvad der er krævet for at opnå formålet. Særligt i

forhold til tvangsbøder bemærkes det, at disse alene vil blive

relevante i den situation, hvor en mindre indgribende foran-

staltning i form af en bødesag og påbud allerede er forsøgt,

uden at dette imidlertid er resulteret i, at virksomheden har

anmeldt sig i RUT.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger til andre of-

fentlige myndigheder og til faglige organisationer og ar-

bejdsgiverorganisationer er nødvendig for, at disse kan vare-

tage deres opgave med at håndhæve danske regler. Det for-

udsættes, at Arbejdstilsynet alene vil kunne videregive op-

lysninger til arbejdsmarkedets parter om den adresse, hvor

Arbejdstilsynet har antruffet en virksomhed, der ikke har

overholdt anmeldelsespligten til RUT, samt det tidspunkt,

hvor tilsynet er foregået. Denne adgang vurderes at være

proportional i forhold til det formål, som videregivelsen tje-

ner, nemlig de faglige organisationers mulighed for at finde

frem til udenlandske virksomheder med henblik på at indgå

i en dialog om eventuel overenskomstindgåelse.

Det er desuden Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de

ovenfor beskrevne tiltag er egnede til at opnå formålet med i

højere grad at kunne fremtvinge anmeldelse i RUT samt en

mere effektiv håndhævelse af udstationeringsreglerne i Dan-

mark.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. – 21. febru-

ar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),

Ankestyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet, Beskæftigelsesrå-

det (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske

Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Faglige Hus, Finansforbundet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Foreningen

Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbe-

vægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO),

Lederne, SMVDanmark (tidligere: Håndværksrådet), Data-

tilsynet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Skattemi-

nisteriet.

Negative konsekvenser/

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Mindreudgifter (hvis

Merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

ja, angiv omfang)

Ingen

Der er med finansloven for 2018 afsat 0,9 mio. i 2018 og 1,1

mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til ekstra tilsynsbesøg og

tilpasninger af it-systemer.

Ingen

Lovforslagets bestemmelser om Arbejdstilsynets mulighed

for at udstede påbud om anmeldelse i RUT samt om fornø-

dent pålægge tvangsbøder vil have administrative konse-

kvenser for Arbejdstilsynet.

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om

ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via infor-

mationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).

Er i strid med de fem principper for

Nej

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering /Går videre end mi-

nimumskrav i EU-regulering (sæt

retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bøde-

forelægget. Bemyndigelsen er udmøntet med bekendtgørelse

nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af administrative bø-

deforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til

Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Der kan efter udstationeringslovens § 7 c, stk. 1, gives of-

fentlig adgang til de oplysninger, der er anmeldt til RUT ef-

ter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7, stk. 2, nr.

1-5, og stk. 3, nr. 1-5 og 7. Desuden kan der gives offentlig

adgang til oplysninger om, hvor mange udstationerede løn-

modtagere, der er på et arbejdssted. En faglig organisation

kan desuden, når der er indledt en fagretlig sag, til brug for

sagen få adgang til de oplysninger, der er anmeldt efter § 7

a, stk. 1, nr. 6 og 9, og stk. 3, nr. 6 og 9, samt oplysninger

om, hvor mange af de anmeldte lønmodtagere, der er an-

meldt som socialsikret i hjemlandet efter § 7 a, stk. 1, nr. 8.

Er en arbejdsgiverorganisation part i overenskomsten, har

arbejdsgiverorganisationen ligeledes adgang til de nævnte

oplysninger.

Anmeldelsespligten til RUT håndhæves i dag alene ved brug

af strafferetlige sanktioner. Der træffes således ikke som så-

dan forvaltningsretlige afgørelser om anmeldelsespligten til

RUT, og der er heller ikke en særlig forvaltningsretlig kla-

geadgang i forbindelse med denne type overtrædelser.

Det foreslås, at der indsættes en ny §§ 7 f og g i udstatione-

ringsloven.

Med det foreslåede

§ 7 f, stk. 1,

vil Arbejdstilsynet få hjem-

mel til at påbyde anmeldelse i RUT straks, hvis en virksom-

hed har undladt at foretage den lovpligtige anmeldelse efter

§ 7 a.

Med det foreslåede

§ 7 f, stk. 2,

vil Arbejdstilsynet få hjem-

mel til at pålægge en virksomhed daglige bøder, hvis virk-

somheden undlader at efterkomme et påbud efter stk. 1. Det

forudsættes, at bøderne fastsættes til ikke under 1000 kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3, skal udenlandske

virksomheder, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i

Danmark, anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrel-

sen. Oplysningerne indgår i Registret for Udenlandske Tje-

nesteydere (RUT).

Anmeldelsespligten påhviler både udenlandske virksomhe-

der, som udstationerer lønmodtagere i forbindelse med leve-

ring af tjenesteydelser i Danmark (§ 7 a, stk. 1), udenland-

ske selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte (§ 7 a, stk.

2) og udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i

forbindelse med levering af tjenesteydelsen, uden at være

omfattet af udstationeringsreglerne (§ 7 a, stk. 3).

Undlader en virksomhed, der er omfattet af anmeldelsesplig-

ten i § 7 a, stk. 1-3, rettidigt at anmelde oplysninger, eller af-

giver virksomheden urigtige eller mangelfulde oplysninger,

straffes virksomheden med bøde, jf. udstationeringslovens §

10 a, stk. 1, nr. 1.

Efter udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, betragtes det ved

straffens udmåling som en skærpende omstændighed, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller

hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller

hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter. Overtræ-

delser af grovere karakter omfatter bl.a. gentagelsestilfælde.

Det følger af udstationeringslovens § 10 d, stk. 1, at beskæf-

tigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angiv-

ne sager om overtrædelse af loven og regler udstedt i medfør

af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,

i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dagligt, ligesom det er tilfældet på en række andre områder,

herunder momsloven og kildeskatteloven.

Det følger af § 11 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar

2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at fordringer

opregnet i bilag 1 til loven, kan inddrives ved udpantning.

En administrativ tvangsbøde pålagt efter det foreslåede § 7

f, stk. 2, forudsættes at være omfattet af bilagets nr. 15, og

der er således udpantningsret for sådanne tvangsbøder.

Efterkommer virksomheden påbuddet, eller har virksomhe-

den afsluttet det pågældende arbejde i Danmark, vil pålagte

tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller inddrevet, bort-

falde.

Det bemærkes, at den nuværende ordning, hvor manglende

eller mangelfuld registrering i RUT straffes med bøde, ikke

påvirkes af den foreslåede ordning. Straffesagen vil således

forløbe parallelt med udstedelsen af påbud og eventuelle

tvangsbøder, og en overdragelse til politiet af straffesagen

vil ikke have indflydelse på hverken påbud eller tvangsbø-

der.

Med det foreslåede

§ 7 f, stk. 3,

vil Arbejdstilsynet kunne vi-

deregive oplysninger om virksomheder, der er pålagt et på-

bud efter stk. 1 eller tvangsbøder efter stk. 2, til andre of-

fentlige myndigheder og til faglige organisationer og ar-

bejdsgiverorganisationer. Hermed understøttes formålet med

RUT ved, at Arbejdstilsynet kan stille oplysninger til rådig-

hed til brug for andre myndigheder og arbejdsmarkedets

parters håndhævelse af danske regler. Der vil ved bekendt-

gørelse blive fastsat nærmere regler om videregivelse, jf.

forslag til § 7 f, stk. 5.

Det foreslås som

§ 7 f, stk. 4,

at klager over eller indbringel-

se for domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af tvangs-

bøder efter stk. 2 ikke skal have opsættende virkning. Det er

afgørende, at en virksomhed ikke kan unddrage sig anmel-

delse i RUT ved fx at klage over et påbud om anmeldelse el-

ler ved at indbringe påbuddet eller afgørelsen om tvangsbø-

der for domstolene.

Det foreslås som

§ 7 f, stk. 5,

at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysnin-

ger efter stk. 3. Med bekendtgørelsen vil det blive fastsat

hvilke oplysninger, der kan videregives og under hvilke be-

tingelser.

Det forventes, at det i den forbindelse vil blive fastsat, at Ar-

bejdstilsynet vil kunne videregive oplysninger til arbejds-

markedets parter om arbejdssted, det vil sige den adresse,

hvor Arbejdstilsynet har antruffet en virksomhed, der ikke

har overholdt anmeldelsespligten til RUT, samt det tids-

punkt, hvor tilsynet er foregået. Yderligere oplysninger, her-

under virksomhedens navn og ansatte samt oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, vil ikke blive vide-

regivet til arbejdsmarkedets parter.

Desuden foreslås det, at der indsættes en ny

§ 7 g

i udstatio-

neringsloven, hvorefter Arbejdstilsynets afgørelser i henhold

til loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgø-

relsen er meddelt til virksomheden, kan indbringes for Ar-

bejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet er nedsat i henhold til kapitel 14 i

arbejdsmiljøloven, og det fremgår bl.a. af arbejdsmiljølo-

vens § 81, stk. 5, at afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagen-

ævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det fremgår af udstationeringslovens § 13, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Der er på den baggrund

ikke indsat en territorialbestemmelse i dette lovforslag.

L 194 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, som ændret ved § 52

i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændring:

Efter

§ 7 e

indsættes i kapitel 3 a:

»§

7 f.

Har en virksomhed undladt at foretage anmeldelse ef-

ter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at an-

meldelse sker straks.

Stk. 2.

Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud ef-

ter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge virksomheden dag-

lige bøder, indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virk-

somheder, der er pålagt et påbud efter stk. 1, eller tvangsbø-

der efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder og til fagli-

ge organisationer og arbejdsgiverorganisationer.

Stk. 4.

Klager over eller indbringelse for domstolene af på-

bud efter stk. 1 eller pålæg af tvangsbøder efter stk. 2 har ik-

ke opsættende virkning.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.

§ 7 g.

Arbejdstilsynets afgørelser i henhold til denne lov kan

inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt virksomheden, indbringes for Arbejdsmiljøklagen-

ævnet.«