Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 194 Bilag 1
Offentligt
1871824_0001.png
Til lovforslag nr.
L 194
Folketinget 2017-18
Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
Beskæftigelsesministeren
(Troels Lund Poulsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af RUT med
mulighed for administrative tvangsbøder)
(Lovforslag nr. L 194)
Lovforslaget følger op på aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om finansloven for 2018, hvor det blev af-
talt, at der skal etableres hjemmel til at udstede administrati-
ve tvangsbøder til udenlandske virksomheder, der vedvaren-
de uretmæssigt ikke anmelder sig i Registret for Udenland-
ske Tjenesteydere (RUT).
Lovforslaget indeholder følgende:
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får hjemmel til at påbyde,
at en udenlandsk virksomhed straks skal anmelde sig i RUT,
såfremt det konstateres, at virksomheden ikke har overholdt
anmeldelsespligten.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet, hvis påbuddet ikke efter-
kommes, kan pålægge virksomheden daglige tvangsbøder,
indtil påbuddet efterkommes.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysnin-
ger til andre offentlige myndigheder og til arbejdsmarkedets
parter, når der er givet påbud om anmeldelse eller er pålagt
tvangsbøder, og at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Det foreslås, at klager og indbringelse for domstole over
påbud og tvangsbøder ikke har opsættende virkning.
Det foreslås, at Arbejdstilsynets påbud kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet inden for 4 uger.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli
2018.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
BE007548
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-885