Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af RUT med mulighed for administrative tvangsbøder).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Der er utrolig mange udenlandske virksomheder, som kommer til landet og tjener nogle gode penge uden at overholde de regler, vi har, og så stikker de af igen bagefter. Dette bliver på ingen måde bedre, desværre, og det mener jeg bestemt ikke – og det tror jeg ikke der er ret mange af os der gør – at vi skal finde os i, så det er vi selvfølgelig nødt til at tage meget alvorligt.

For at sikre, at Arbejdstilsynet kan håndhæve de her regler om f.eks. bedre arbejdsmiljø over for udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, så skal de her virksomheder jo indregistrere sig i det, vi kalder RUT, altså et register for udenlandske tjenesteydere. Det har eksisteret i nogle år efterhånden, og man kan altid spørge sig selv, om det her register så virker. Der kan man i lovforslaget se noget ganske interessant: Hvis man kigger på dem, som ikke står i det her register, vil man se, at 57,2 pct. af dem har fået et alvorligt påbud i forbindelse med en eller anden arbejdsmiljøsituation, men hvis man kigger på dem, som står i registeret, vil man se, at det tal er nede på 1,5 pct. Så det vil sige: Ja, registeret virker skam, og det virker skam rigtig godt.

Problemet er bare, at der er rigtig mange, der ikke tilmelder sig det her register. Hvis man ikke gør det, får man et påbud, og hvis man ikke reagerer på det og melder sig ind i registeret, så får man en bøde på 10.000 kr. Det har så bare vist sig, desværre, at mange virksomheder er ligeglade og undlader at betale, og at andre virksomheder betaler, men retter ikke ind og melder sig ikke ind i det register, og så når de jo nok at tage hjem, inden man kan følge op på det. De tænker, at det er en meget billig måde at slippe for det på. Det er der desværre mange eksempler på, og det er jo også noget, vi i Socialdemokratiet har råbt højt om længe. Vi mener, at det er et stort problem, og at vi rent faktisk skal gøre noget ved det her.

Så er det jo selvfølgelig glædeligt at se, at der er lavet en aftale mellem regeringen og DF, hvor det nu foreslås at give dagbøder, indtil det her bliver bragt i orden, altså indtil man melder sig ind i registeret, samt at Arbejdstilsynet vil videregive oplysninger om arbejdssted til arbejdsmarkedets parter, som så kan følge sagen op.

Jeg synes, det er nogle meget fine små skridt for at stramme op over for de her virksomheder, der kommer til landet og snyder og bedrager vores samfund. Men når jeg siger små skridt, er det jo, fordi vi i Socialdemokratiet eksempelvis gerne vil gøre bøderne større, så de her firmaer vil rammes endnu hårdere på deres pengepung, altså så det vil gøre endnu mere ondt på dem, samt på en eller anden måde sikre os, at det ikke sker igen for samme firma, når de kommer hen til et andet arbejdssted eller kommer tilbage til landet igen. De kan jo sådan set bare stikke af, og når de så kommer tilbage igen, er alt glemt, og så kan de starte forfra. Vi mener, at det stadig væk er for nemt og stadig væk for billigt for firmaerne at snyde og bedrage, og her mener jeg bestemt ikke vi skal lægge fingrene imellem.

Så med de ord stemmer Socialdemokratiet for lovforslaget, men jeg tror godt, det kan høres, at vi bestemt mener, at man godt kan gå endnu længere.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo en opstramning af reglerne i RUT-registeret, som det også er blevet sagt – og tak for de positive toner fra Socialdemokratiet om at stramme yderligere op. Det kan være, vi kan finde ud af noget sammen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. For Dansk Folkeparti har selvfølgelig indgået den her aftale med regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen om, at der kan strammes op og Arbejdstilsynet kan give påbud om, at man skal tilmeldes RUT-registeret, og at man kan få bøder på ikke under 1.000 kr. dagligt, hvis ikke man gør det. Det kan man så diskutere: Er det nok? Der står »ikke under 1.000 kr.«, så det kan godt være, vi skal have en snak om at sætte en fast grænse, der er noget højere. Det er vi i hvert fald åbne over for i Dansk Folkeparti.

Det, der så også kan bekymre os i Dansk Folkeparti, og som vi også gerne vil have strammet yderligere op – og der vil jeg opfordre ministeren til, at vi tager en snak om det – er netop det her med, at hvis virksomheden forlader landet, fordi de er færdige med en opgave og ikke vil betale, så har man ikke mulighed for at få tilgodehavendet ind. Hvordan skal man så gøre det? Kan man beslaglægge nogle aktiver hos dem? Nej, det kan man ikke, hvis de er forsvundet ud af landet. Og hvordan gør man, hvis de vender tilbage og har skiftet firmanavn, for så kan man ikke forfølge dem?

Derfor har vi jo også i Dansk Folkeparti ønsket, at man til sådan en virksomhed kunne sige: Hvis ikke I vil tilmelde jer RUT-registeret og leve op til de danske regler, skal I slet ikke have lov til at arbejde i Danmark. Men det kan man så tilsyneladende ikke ifølge regeringen på grund af EU-regler. Så hvis Socialdemokratiet er åbne over for, at vi kunne tage sådan en kamp og sige, at hvis de ikke vil efterleve de regler og tilmelde sig RUT-registeret, får de ikke lov at komme ind. Vi har også ønsket om, at man som virksomhed, før man begyndte at arbejde i Danmark i det hele taget – før man satte sin fod på arbejdspladsen – skulle tilmeldes RUT-registeret, og hvis ikke man gjorde det, fik man ikke adgang til det danske arbejdsmarked. Det er også noget af det, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil arbejde videre med.

Vi har også haft foreslået, at man skulle lægge et depositum på 20.000 kr., når man kom til Danmark for at arbejde. Hvis man så overholdt alle regler, fik man det depositum tilbage. Det har så heller ikke lige haft en gang på jorden – det skyldes åbenbart også EU-regler. Så der er noget at arbejde videre med. Og jeg vil da benytte lejligheden til at sige til Socialdemokratiet, at hvis de er positive over for at snakke videre om de her forslag, som jeg er kommet med, er Dansk Folkeparti da villige til at tage en snak. Jeg håber da også, at regeringen ændrer holdning til det. Det sker jo en gang imellem, at tingene forandrer sig. Nogle gange siger man: Det kan vi ikke – og så lige pludselig kan man godt alligevel. Der sker jo nogle ændringer. Der er også sket nogle ændringer efter Brexit, hvor England er trådt ud. Det kunne godt være, at der bliver åbnet lidt op for, at man kan stramme lidt yderligere.

Men vi har jo i Dansk Folkeparti aftalt det her med regeringen i finanslovsaftalen, og det er en forbedring af RUT-registeret og de midler, Arbejdstilsynet har, så det er klart, at vi stemmer for dem. Vi havde bare ønsket, at vi kunne have fået noget mere igennem i finanslovsaftalen, men det kunne vi så ikke. Men det kan være, at vi efterfølgende i forhandlinger hos ministeren måske kan få yderligere tiltag igennem. Og jeg ser frem til at få en invitation fra ministeren til at tale videre om det her problem, for det er et stort problem, og det er, som også hr. Leif Lahn Jensen siger, et voksende problem, og det bliver ikke mindre med tiden. Vi skal have gjort noget ved det, for de skal overholde de regler, vi har i Danmark. Men vi stemmer for det her forslag, og så opfordrer vi ministeren til, at vi snakker videre om det her emne.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Det her lovforslag følger op på finansloven for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Vi er enige om at styrke Registret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT, som er et vigtigt værktøj i vores bekæmpelse af social dumping. Ifølge loven skal udenlandske virksomheder, der får arbejde i Danmark, registrere sig i RUT, så SKAT kan holde øje med, at virksomheden betaler skat i Danmark, og så Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om virksomheden overholder arbejdsmiljøloven. Derfor skal vi selvfølgelig også slå hårdt ned på de udenlandske virksomheder, der bevidst og konsekvent undlader at lade sig registrere i RUT, fordi de gerne vil flyve under radaren. Derfor giver vi ny Arbejdstilsynet hjemmel til at påbyde udenlandske virksomheder, at de straks skal skrive sig op i RUT, og hvis virksomheden fortsat undlader at skrive sig op, skal Arbejdstilsynet kunne udstede daglige tvangsbøder, indtil virksomheden efterlever kravet. Arbejdstilsynet får også mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter, når der er blevet givet et påbud eller bøder til en virksomhed. Det synes jeg sådan set er sund fornuft.

Jeg synes, det her er et rigtig godt forslag, for vi skal slå hårdt ned på virksomheder, der bevidst og konsekvent undlader at registrere sig i RUT, fordi de vil undvige de danske myndigheder. Det gør vi med det her forslag, og det støtter Venstre fuldt op om. Og så skal jeg hilse fra De Konservative, der desværre ikke kunne være til stede, og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Jeg vil bare spørge ganske kort: Er Venstre klar til at kigge på, om bøderne til de her virksomheder er store nok, eller om de skal gøres større?

Ordføreren.

I Venstre er vi ganske tilfredse med den aftale med Dansk Folkeparti, vi har lavet i finansloven. Vi er sådan set først og fremmest optagede af, at vi nu får lavet den lovændring, der udmønter den aftale, som vi lavede i efteråret med Dansk Folkeparti, så vi konsekvent får sat ind over for de udenlandske virksomheder, der snyder på vægten. Det er vi optagede af. Der har vi jo aftalt, hvordan og hvorledes bødeniveauet skal være.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Der sker jo så det med det her forslag, at man skal starte forfra. Der kan være en eller anden i et eller andet firma, der laver noget lige hernede på gaden, og som får en masse dagbøder og alt muligt andet. De når aldrig at betale dem, men stikker igen af til udlandet, tager hjem. Når de så kommer tilbage igen om et halvt år, eller hvad ved jeg, skal der sådan set startes forfra. Mener Venstre ikke, at det er et problem? Og mener Venstre ikke, at vi burde sige til dem, at de skylder noget fra det sidste besøg, så vi kunne prøve at få de penge ind, som de skylder fra de sidste bøder? Har vi ikke her et problem?

Ordføreren.

Den mulighed, vi nu giver Arbejdstilsynet for at udstede administrative tvangsbøder her og nu, giver jo netop mulighed for at sikre, at pengene faktisk kommer ind, så længe virksomheden er i Danmark. Jeg er helt med på, at hvis virksomheden dagen efter rejser ud af landet, er der ikke nogen, man her og nu kan opkræve bøder fra. Men intentionen er jo sådan set, og det holder jeg fast i, at vi skal udstede de bøder her og nu, og at vi sådan set skal have pålagt virksomheden at få betalt bøderne. Der er jo en årsag til, at virksomhederne kommer hertil, nemlig at de sådan set gerne vil være her og arbejde her.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil lige sige til ministeren, at jeg skulle hilse fra hr. Finn Sørensen og sige, at han har fuldstændig ret i, at hr. Finn Sørensen meget gerne ville være her – han har det nemlig ligesom flertallet af andre danskere, at han gerne vil arbejde, men han er syg i dag – og at han især gerne ville være her, hvis han kunne slå et slag for et rødere Danmark, og det synes han han kunne have gjort på de her tre ændringsforslag. Men nu har jeg overbragt hilsenen, og der er vist ikke mange, der er så kede af, at han ikke er her, som han selv er. Så nu er det sagt.

L 194 handler om administrative tvangsbøder. Registret for udenlandske tjenesteydere, også kaldet RUT, er det af de få redskaber, vi har, til at sikre, at udstationerede virksomheder overholder landets love, herunder ikke mindst arbejdsmiljøloven, og det er der i høj grad brug for. Det er helt galt med arbejdsmiljøet hos mere end 57 pct. af de udenlandske virksomheder, der ikke er i RUT, så en stor andel af disse virksomheder får strakspåbud eller forbud mod at fortsætte arbejdet, fordi der er alvorlig fare for f.eks. nedstyrtning.

RUT kan samtidig være et godt redskab for arbejdsmarkedets parter med henblik på at få en dialog med disse virksomheder om nødvendigheden af at være organiseret og i det hele taget at respektere den danske overenskomstmodel.

Derfor er reglerne for at sikre en bedre håndhævelse af RUT også blevet strammet gennem årene. Og derfor er det godt, at regeringen nu foreslår en yderligere stramning, sådan at Arbejdstilsynet kan udstede tvangsmæssige dagbøder til virksomheder, der vedvarende undlader at registrere sig i RUT.

Den hidtidige retspraksis har været helt uacceptabel, fordi den jo indebar, at man ikke kunne idømmes mere end en bøde for den samme forbindelse. Nu får Arbejdstilsynet mulighed for administrativt at pålægge virksomheden dagbøder på mindst 1.000 kr., indtil fejlen er rettet. Det er godt.

Det er også godt, at klager over sådanne tvangsbøder ikke har opsættende virkning, og fint, at Arbejdstilsynet får mulighed for at dele oplysninger om disse virksomheder med arbejdsmarkedets parter. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet kun må videregive oplysninger om tid og sted for Arbejdstilsynets givne påbud. Da ministeren selv angiver, at et af formålene med RUT er at fremme arbejdsmarkedets parters dialog med disse virksomheder om den danske overenskomstmodel, vil det være nyttigt at arbejdsmarkedets parter også bliver oplyst om, om der er ansatte, og i givet fald om hvor mange.

Vi er enige med LO og FTF, som mener, at Arbejdstilsynet ikke bare kan, men skal udstede påbud til virksomheder, der vedvarende undlader at registrere sig i RUT, og at de skal udstede tvangsbøder, til påbuddet efterkommes. Vi ser ingen grund til blødsødenhed i disse tilfælde, det er jo virksomheder, der allerede en gang er blevet grebet på fersk gerning.

Endelig vil vi gerne have, at ministeren forholder sig til høringssvaret fra Arbejdsmiljøklagenævnet, så vi sikrer os, at der er de fornødne ressourcer til den nye opgave, som dette klagenævn får, idet virksomhedernes klager over Arbejdstilsynets påbud skal rettes hertil. Det kræver jo både fagfolk og ressourcer at klare den opgave.

Enhedslistens støtter lovforslaget, men vi håber da på at få svar på vores spørgsmål og på, at vi kan forbedre det i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Christian Juhl. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Med lovforslag L 194 lader det til, at Folketinget nu bredt accepterer, at hårdere straffe er noget, der virker. Det er naturligvis noget, som jeg noterer mig med meget stor glæde. Det er der jo nogle partier, der altid har ment, og så er der andre, der har betvivlet det. Men nu har vi med behandlingen af L 194 en slags dokumentation for, at man i hvert fald på nogle felter nu bredt anerkender, at højere straffe er hensigtsmæssige for at bekæmpe kriminalitet. Så skal vi bare have den samme kreds af partier til at anerkende det på nogle flere felter, så har der været en positiv udvikling her i landet.

Det, der sker nu, er, at vi ændrer systemet, fra at man alene kan give en arbejdsgiver, der nægter at tilslutte sig Registret for udenlandske tjenesteydere en bøde, til at der kan gives et påbud om at tilmelde sig Registret for udenlandske tjenesteydere. Bliver det ikke overholdt, kan der gives nogle daglige bøder, indtil man får anmeldt sig korrekt. Det er et rigtig, rigtig fornuftigt tiltag, og det bygger som sagt på den korrekte grundantagelse, at hårdere straffe er noget, der virker, og det kan vi naturligvis tilslutte os i Liberal Alliance.

Tak til hr. Henrik Dahl. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg skal starte med at sige, at Radikale Venstre støtter det her lovforslag, og det gør Alternativet selvfølgelig også, for selvfølgelig skal udenlandske virksomheder registreres i Danmark via RUT-registeret. Så har arbejdsmarkedets parter nemlig mulighed for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark. Det giver god mening, og det viser sig f.eks., at de virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT-registeret, har langt større problemer med deres arbejdsmiljø end de virksomheder, som er anmeldt. Det skal vi have styr på. Og hvis det kræver bøder, vil vi i det her tilfælde gerne hjælpe til det med mandater fra Alternativet, ligesom vi også gerne indgår i en diskussion om, hvad man yderligere kan gøre for at sikre, at udenlandske virksomheder bliver registreret i RUT-registeret.

Tak til hr. Torsten Gejl. Den sidste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF.

Udenlandske virksomheder og udenlandske lønarbejdere er velkomne i Danmark, men de har ikke så meget som et enkelt hammerslag at gøre her i landet, hvis de ikke respekterer danske overenskomster, danske fagforeninger, overholder arbejdsmiljølovgivningen og i øvrigt betaler moms og skat.

SF vil et socialt Europa, og vi slås imod social dumping. Lovforslaget vil stramme betingelserne for udenlandske firmaer, og det er jo på den måde et lille bidrag til en mere fair konkurrence for firmaerne om at få ordrer og for lønarbejderne om at få jobs. SF havde gerne set hårdere sanktioner og en mere effektiv opfølgning, når udenlandske firmaer kommer til Danmark. Men trods alt vil jeg sige, at netop det her lovforslag fra regeringens side alligevel bekræfter det gamle ordsprog, at selv en blind høne kan finde et korn.

Med det citat siger vi tak til hr. Karsten Hønge, og så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Det kan næsten ikke blive større med den helt ualmindelig flotte ros fra hr. Karsten Hønge, som jeg måtte forstå gik på lovforslaget. Nu synes jeg jo nok, at selv om det er fredag, så skal man glæde sig over andet end kun det, vi diskuterer her i dag, men i regeringen samler vi al den ros op, der bliver givet. Det skal man gøre.

Det her lovforslag tager jo netop afsæt i det, som flere ordførere har sagt, nemlig at Registret for udenlandske tjenesteydere, også kaldet RUT, har vist sig at være et godt og ikke mindst vigtigt værktøj til at bekæmpe social dumping og til at understøtte, at udenlandske tjenesteydere naturligvis overholder danske regler. Men vi må også erkende, at vi kan blive bedre, efterhånden som vi opbygger mere viden og gør os flere erfaringer.

Derfor er jeg også meget tilfreds med at kunne fremsætte det her lovforslag, som er en opfølgning på den finanslovsaftale, som regeringen lavede med Dansk Folkeparti tilbage i 2017 gældende for 2018. Jeg noterede mig også i den forbindelse de bemærkninger, der var fra hr. Bent Bøgsted, om, at Dansk Folkeparti stadig væk ønsker en dialog om, hvorvidt man kan tage yderligere tiltag.

Men jeg noterede mig også, at et bredt flertal her i Folketinget jo faktisk anerkender det lovforslag, der nu er blevet præsenteret, og der er heller ikke nogen tvivl om, at jeg lægger op til at have en udvalgsbehandling, hvor vi må se på, om der er ting, der kan gøres endnu mere tydelige eller endnu bedre. Det er sådan set også en udstrakt hånd til Socialdemokratiet, som jeg altid viser venlig imødekommenhed overfor, når det måtte være nødvendigt, og det er det som oftest. Men jeg synes faktisk, at hr. Leif Lahn Jensen havde nogle ganske udmærkede betragtninger i den ordførertale, som blev holdt. Det gælder for den sags skyld også nogle af de andre bemærkninger, der er givet fra ordførerne.

Det, som vi diskuterer, er jo, at det i dag er sådan, at en udenlandsk virksomhed, der nægter at indmelde sig i RUT, alene kan få en bøde for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT. Herefter kan myndighederne ikke gøre yderligere for at fremtvinge en anmeldelse i RUT, hvis der er tale om samme tjenesteydelse på samme arbejdssted. Det ændres der jo netop ved i det lovforslag, vi diskuterer her i dag. Lovforslaget udstyrer Arbejdstilsynet med et instrument, der skal give bedre mulighed for at fremtvinge den lovpligtige anmeldelse i RUT i netop disse situationer. Lovforslaget giver nemlig Arbejdstilsynet mulighed for at udstede påbud og ikke mindst daglige tvangsbøder, hvis en udenlandsk virksomhed vedvarende nægter at anmelde sig korrekt i RUT-registeret. Bøderne fortsætter, indtil forholdet om korrekt anmeldelse er bragt i orden eller indtil arbejdet er ophørt. Lovforslaget sikrer desuden, at en virksomhed ikke kan unddrage sig tvangsbøder blot ved at klage eller indbringe sagen for domstolene. Det understøtter også anmeldelsespligten til RUT.

Samlet set får arbejdstilsynet nogle bedre muligheder for at få bugt med de brodne kar, som der jo desværre kan være, også blandt udenlandske virksomheder. Det er vigtigt, at der føres kontrol med arbejdsmiljøet, men også, at adgangen for arbejdsmarkedets parter til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for udenlandske virksomheder, der kommer til Danmark, fortsat er tilstrækkelig. Det synes jeg netop at det her lovforslag samlet set sikrer.

Så kan jeg også som en kommentar til Enhedslistens bemærkninger sige, at nu får vi jo en grundig udvalgsbehandling, men i den forbindelse kommer vi også til at forholde os til de bemærkninger og høringssvar, der er givet. Dem vil jeg også glæde mig til at uddybe ud over det høringsnotat, som jo allerede er lavet. Så jeg lægger op til at tage den dialog under udvalgsbehandlingen.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Jamen det var så det tætteste, man kan komme på ros fra ministeren til mig, og det gør jo, at den her fredag ender fantastisk og vi kan gå glade på weekend. Så det er jo supergodt.

Jeg kan se, at i svaret på spørgsmål 27 siger ministeren også, at det er afgørende for ham, at vi har et effektivt sanktionssystem. Og det er der, jeg er nødt til – og jeg ved også godt, at ministeren har været inde på, at vi kan tage det senere – at udfordre lidt. For mener ministeren, det er et effektivt sanktionssystem, hvis en virksomhed rent faktisk kan lade være med at betale dagbøderne, den store bøde på 10.000 kr., stikke af til hjemlandet og så komme tilbage senere og starte et nyt arbejde? Og så er den gamle gæld fuldstændig glemt og man kan starte forfra. Er det et effektivt system, og har ministeren nogle tanker om at prøve at kigge på den del?

Ministeren.

Jamen der synes jeg faktisk at Venstres ordfører, som jo generelt er en person, man skal lytte til, nemlig hr. Hans Andersen, sagde noget klogt, altså at det her lovforslag jo netop giver mulighed for at lave en hjemmel til SKAT, så man kan udpante værdier hos nogle af de her virksomheder. Det er jo lige præcis det, der gør, at man så kan komme efter virksomhederne i højere grad. Det er også sådan, at de jo ikke nødvendigvis forsvinder fra den ene time til den anden. Altså, mange af de virksomheder, der opererer og arbejder i Danmark, er bl.a. inden for bygge- og anlægsbranchen. Så der er det jo vigtigt, at vi nu bliver endnu mere konkrete i vores håndhævelse af de her regler. Det har jeg altså fuld tillid til at Arbejdstilsynet er i stand til.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så er der en ting mere, som jeg ikke helt har forstået, og det kan jo bare være, at det er mig, der har læst forkert. Men som jeg forstår det, er det sådan, at hvis der er et firma, der er lige hernede på gaden og arbejder og ikke opfylder kravene, og de så får en masse dagbøder og de så er færdige og tager til Nordjylland og starter et nyt arbejde, så starter det også forfra. Og de behøver ikke engang tage hjem; de skal bare starte et andet sted, fordi det her faktisk går på lokationen. Er det korrekt forstået? Og er det også et svar på det andet spørgsmål om, at hvis man skal have et effektivt sanktionssystem, må det i hvert fald være nemmere, når de bliver i landet? For så skal man bare køre til Nordjylland og snakke med dem der.

Ministeren.

Jeg tror, at alle de spændende spørgsmål, hr. Leif Lahn Jensen kan ryste ud af ærmet her fredag eftermiddag, kan vi gemme til udvalgsbehandlingen.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.