Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
26. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 193
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
social pension. (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af før-
tidspension).
Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Spørgsmål 8
Er ministeren enig i Ankestyrelsens fortolkning af, at gældende lov ikke stiller
krav om, at kommunen skal kunne pege på beskæftigelsesmål for udviklingen
af borgerens arbejdsevne, men at de foreslåede ændringer indebærer, at
kommunen skal kunne pege på et beskæftigelsesmål som begrundelse for at
iværksætte ressourceforløb?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
På udvalgets vegne
Bent Bøgsted
formand
1/1