Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 193
Offentligt
1891435_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 193
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 2:
J.nr. 18/01792
”I
sit høringssvar fortolker Ankestyrelsen den foreslåede ændring af § 68 a, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således:
”at for at en person kan være i mål-
gruppen for ressourceforløb, skal det fremover dels ikke kunne udelukkes, at ar-
bejdsevnen kan udvikles, og dels skal der kunne peges på beskæftigelsesmål for
udviklingen”. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt denne fortolkning
er i over-
ensstemmelse med forligspartiernes hensigt med lovændringen, og om det er hen-
sigten, at en borger stadig skal være i målgruppen for ressourceforløb, og at denne
borger vil få afslag på førtidspension, hvis ”det ikke kan udelukkes, at arbejdsev-
nen kan udvikles”
Svar:
Lovforslaget præciserer, at ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsper-
spektiv i forhold til arbejdsevnen. Det er således en forudsætning for at iværksætte
et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forvent-
ning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation
og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Ankestyrelsens høringssvar er netop et udtryk for, at beslutningen om, hvorvidt der
skal iværksættes et ressourceforløb, fremover skal foretages på baggrund af en vur-
dering af, om borgeren vil kunne udvikle sin arbejdsevne og ikke alene på bag-
grund af, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et res-
sourceforløb. Derfor er jeg også tilfreds med, at Ankestyrelsen oplyser, at lovæn-
dringen vil medføre at principafgørelserne 33-15 og 92-16 kasseres.
Det antages, at der med det anførte i Ankestyrelsens høringssvar om, at der frem-
over skal
”kunne peges på beskæftigelsesmål” henvises til, at det bliver en forud-
sætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der
er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt
forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleks-
job. Det er således ikke et krav for iværksættelse af et ressourceforløb, at der alle-
rede på dette tidspunkt kan peges på et konkret beskæftigelsesmål.
L 193 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det er hensigten, at en borger stadig skal være i målgruppen for ressourceforløb, og at denne borger vil få afslag på førtidspension, hvis det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2