L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 193 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 193

Folketinget 2017-18

Fremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social

pension

(Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 11. november 2016, som

ændret ved lov nr. 173 af 20. februar 2017 og lov nr. 674 af

8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 68 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ressourceforløb er relevant, når der er et udvik-

lingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Er det dokumen-

teret eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressour-

ceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.«

§2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017, som ændret ved lov nr. 1555 af 19.

december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 2,

indsættes efter »forbedres«: »ved deltagelse

i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiver-

ings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foran-

staltninger«.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter »ved deltagelse i«: »relevan-

te«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juni 2018.

BE007541

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/01792

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

Baggrunden for lovforslaget

1.2.

Konklusion på den fremrykkede delevaluering og behovet for præcisering

Lovforslagets indhold

2.1.

Ressourceforløb

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Dokumentationskrav i sager om førtidspension

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-

tik, lov om social pension og forskellige andre love blev der

med virkning fra 1. januar 2013 indført nye regler for tilken-

delse af førtidspension. Lovforslaget udmøntede aftale af

30. juni 2012 mellem den daværende regering (Socialdemo-

kraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Vestre) og

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti,

om en reform af førtidspension og fleksjob. Der blev i den

forbindelse indført ressourceforløb, rehabiliteringsteam,

fleksløntilskud m.v.

Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbej-

de og forsørge sig selv. En af de centrale intentioner var at

reducere antallet af tilkendelser af førtidspension ved hjælp

af en styrket forebyggende indsats, herunder deltagelse i res-

sourceforløb.

Ressourceforløb blev indført for at udvikle borgerens ar-

bejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge førtids-

pension. Deltagelse i et ressourceforløb skal sikre, at alle re-

levante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har været

forsøgt, inden der tilkendes førtidspension.

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob

blev i februar 2018 enige om at foretage en lovændring,

blandt andet for at præcisere, at det er intentionen med reg-

lerne, at der kun skal iværksættes ressourceforløb, når der

kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning

om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle

sin arbejdsevne.

1.1. Baggrunden for lovforslaget

Ved aftalen af 30. juni 2012 om en reform af førtidspen-

sion og fleksjob blev det bestemt, at hele reformen skulle

evalueres. Forligskredsen bag reformen bestemte i efteråret

2017 at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af

reformen.

Baggrunden for den fremrykkede delevaluering var, at en

række af landets kommuner rejste en kritik af dele af lovgiv-

ningen – særligt rettet mod reglerne for dokumentation i

sager om tilkendelse af førtidspension. Den fremrykkede

evaluering skulle undersøge, om den praksis, der har udvik-

let sig i takt med implementeringen af reformen, stemmer

overens med de politiske intentioner.

Den fremrykkede delevaluering består dels af en gennem-

gang af 78 konkrete sager fra de seks største kommuner, en

kvantitativ analyse af omfanget af og udviklingen i den

kommunale variation i tilkendelser af førtidspension samt en

redegørelse fra Ankestyrelsen.

1.2. Konklusion på den fremrykkede delevaluering og

behovet for præcisering

Der er i dag to spor for, hvornår der efter pensionsloven

kan ske tilkendelse af førtidspension. Der skal enten være

tale om en situation, hvor det 1) på grund af særlige forhold

(helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes ar-

bejdsevne ikke kan forbedres, eller hvor det 2) er dokumen-

teret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne

ikke kan forbedres.

Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs-

sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er

kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om

betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige syg-

domstilstande og deres prognoser er klart, at den pågælden-

des arbejdsevne ikke kan forbedres.

Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at hel-

bredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku-

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

menterer, at borgeren opfylder lovens betingelser for at til-

kende førtidspension.

En stringent sondring mellem de to typer af sager er vig-

tig, når kommunerne skal tage stilling til, om der foreligger

tilstrækkelig dokumentation for tilkendelse af førtidspen-

sion.

Det er intentionen med reglerne, at der skal iværksættes

ressourceforløb, når der kan peges på indsatser, hvor der er

en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af

indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. Det fremgår også

af skrivelse nr. 9248 af 14. marts 2017 om ressourceforløb.

Gennemgangen af de 78 sager peger på, at der i praksis er

forskellige forståelser af, hvordan kravet til dokumentation i

de gældende bestemmelser i lov om social pension fortol-

kes, og at der i nogle tilfælde anlægges en fortolkning af

reglerne, som stiller større krav til dokumentationen, end det

var tilsigtet med reformen.

Det ser i nogle sager ud som om, at kommunerne fortolker

loven således, at kravet om dokumentation kun kan opfyl-

des, hvis borgeren har deltaget i et ressourceforløb.

Ankestyrelsen har udarbejdet en redegørelse om afgørel-

ser i 40 udvalgte sager om ressourceforløb, hvor borgeren

har klaget over, at der ikke er tilkendt førtidspension.

I 20 af sagerne er Ankestyrelsen enig med kommunerne i,

at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, mens An-

kestyrelsen har ændret 20 afgørelser til førtidspension. I alle

de sager, hvor der er tilkendt førtidspension, har det været

afgørende, at der ikke er flere relevante behandlingsmulig-

heder, at diagnoser og helbredsforhold er tilstrækkelig afkla-

ret, og at nedsættelsen af funktionsevnen som følge af hel-

bredsforholdene er afklaret. Det vil sige, at arbejdsevnen er

varigt nedsat. Kun i én af disse 20 sager havde borgeren al-

lerede deltaget i et ressourceforløb forud for kommunens af-

gørelse om afslag på førtidspension.

På trods af reformens målsætning om, at det som ud-

gangspunkt er en forudsætning for tilkendelse af førtidspen-

sion, at borgeren har deltaget i ressourceforløb, var det i

2016 kun 20 pct. af de borgere, der blev tilkendt førtidspen-

sion, der havde deltaget i et ressourceforløb forud for tilken-

delsen.

Samlet set peger den fremrykkede evaluering på, at der er

behov for at skabe klarhed om sammenhængen mellem

iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i

forbindelse med tilkendelse af førtidspension, herunder

– at dokumentationskravet for tilkendelse af førtidspen-

sion i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren

har deltaget i et ressourceforløb, og

– at det er en forudsætning for at iværksætte ressourcefor-

løb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en reali-

stisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af ind-

satsen og kan udvikle sin arbejdsevne.

I forligskredsen er der enighed om, at skrivelsen om res-

sourceforløb beskriver intentionerne med reformen. Forligs-

kredsen ønsker med lovændringen at sikre, at reglerne un-

derstøtter intentionen i reformen og orienteringsskrivelsen.

Regelændringen skal således sikre, at der ikke er tvivl om,

at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgåen-

de ressourceforløb både i sager, hvor det 1) på grund af sær-

lige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den på-

gældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor

det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågæl-

dendes arbejdsevne ikke kan forbedres.

Regelændringen skal også sikre, at der ikke iværksættes

ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentations-

kravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af

uklarhed om dokumentationskravet.

Intentionen om, at en borger som udgangspunkt skal have

deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes

førtidspension, fastholdes.

Kommunerne skal således både have fokus på at iværk-

sætte ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension,

når dette er relevant, og på at dokumentationskravet ved til-

kendelse af førtidspension i visse sager kan være opfyldt,

uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.

Som følge af de ændringer, der gennemføres med dette

lovforslag, vil der ske præciseringer i tilhørende vejlednin-

ger og skrivelser, således at der er en helt stringent beskri-

velse af dokumentationskravet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ressourceforløb

2.1.1. Gældende ret

Der blev med reformen af førtidspension og fleksjob ind-

ført et helt nyt tilbud – ressourceforløb.

Det følger af § 68 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at personer under 40 år, der har komplekse pro-

blemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem

en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpoli-

tik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kom-

bination af indsats efter denne lov og sociale eller sundheds-

mæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog

stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering

efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have

øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længere-

varende indsats, før der kan fastsættes et konkret be-

skæftigelsesmål.

Det følger af § 68 a, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at for personer over 40 år gælder § 68 a, stk. 1-7

tilsvarende.

Det følger af bemærkningerne til lovforslag nr. L 53 af 1.

november 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension

og forskellige andre love, som fremsat, jf. Folketingstidende

2012-13, A, side 32, at det som udgangspunkt ikke skal væ-

re muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år

medmindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat

samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

udvikle arbejdsevnen. Det skal være klart dokumenteret, at

alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne i Folketingsti-

dende 2012-13, A, side 32, at personer, hvor det er overve-

jende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende

på førtidspension, skal have et individuelt tilrettelagt res-

sourceforløb, der kan vare fra et til fem år ad gangen. Det er

en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et res-

sourceforløb, at kommunen dokumenterer, at de hidtidige

indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse el-

ler job, og at alle relevante muligheder i beskæftigelseslov-

givningen vurderes som værende udtømte.

Det fremgår desuden af bemærkningerne i Folketingsti-

dende 2012-13, A, side 32, at fokus for ressourceforløbet er,

at arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv ind-

sats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse

er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressour-

ceforløbet handler med andre ord om at udvikle arbejdsev-

nen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der

passer til den enkelte. Derfor skal der altid opstilles konkrete

og realiserbare beskæftigelsesmål for personen – også selv-

om beskæftigelse eller uddannelse ligger langt ude i fremti-

den. Beskæftigelsesmålet skal sikre fokus i indsatsen, så bå-

de personen, personens netværk og kommunen har et pejle-

mærke i forhold til arbejdsmarkedet.

Endelig fremgår det af bemærkningerne i Folketingstiden-

de 2012-13, A, side 33, at personer under 40 år altid skal til-

bydes et ressourceforløb. Som følge af, at der dermed altid

er mulighed for en beskæftigelsesrettet indsats, vil tilkendel-

se af en førtidspension som udgangspunkt ikke være mulig.

Hvis forløbet ikke fører til en øget tilknytning til arbejds-

markedet og dermed muliggør andre beskæftigelsesrettede

foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob, skal per-

sonen tilbydes endnu et ressourceforløb. Personer over 40 år

skal tilbydes et ressourceforløb, inden der kan tages stilling

til en eventuel førtidspension.

Det følger også af § 68 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, at personer, hvor det som følge af svær syg-

dom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne

i et ressourceforløb, er undtaget fra § 68 a, stk. 1.

Af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 53 af 1.

november 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension

og forskellige andre love, som fremsat, jf. Folketingstidende

2012-13, A, side 78, til § 1, nr. 34 (§ 68 a, stk. 2) fremgår

det, at personer, der er så syge eller har så betydelige funkti-

onsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at

udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og sta-

dig skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være

personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge

af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneska-

de eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicin-

ske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og

hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt

accelererende.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet under pkt. 1.1.3 har forligskredsen bag re-

formen bestemt at intensivere og fremrykke en del af eva-

lueringen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Evalueringen har vist, at der i praksis har udviklet sig for-

skellige forståelser af, om reglernes krav til dokumentation i

sager om førtidspension betyder, at kommunerne altid skal

iværksætte et ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes,

at arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressourceforløb.

Det har herunder vist sig uklart om borgere under 40 år altid

skal visiteres til ét eller flere ressourceforløb inden tilken-

delse af førtidspension.

Når der er tale om borgere med komplekse problemer og

en meget lille arbejdsevne, kan det være vanskeligt at afgø-

re, om førtidspension eller ressourceforløb er den rigtige

løsning. Der er tale om en konkret vurdering af borgerens

funktionsevne sammenholdt med en vurdering af, om der er

tale om en varig eller midlertidig tilstand.

Det er ikke eksplicit anført i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, hvornår et ressourceforløb er relevant.

Det foreslås derfor, at det skrives ind i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, at ressourceforløb er relevant, når der er

et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen, og at det

samtidig tydeliggøres, at et ressourceforløb ikke er relevant,

hvis det allerede er dokumenteret eller det på grund af særli-

ge forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbed-

res ved deltagelse i et ressourceforløb.

Med den foreslåede ændring er det således en forudsæt-

ning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges

på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at bor-

geren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin si-

tuation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i

et fleksjob.

Inden der visiteres til et ressourceforløb, skal kommunen

vurdere, om det kan forventes, at borgeren vil kunne udvikle

sin arbejdsevne i et ressourceforløb. Der skal visiteres til

ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at bor-

gerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren

vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i

form af ordinære timer eller i et fleksjob

eventuelt efter

gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal

kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om

førtidspension.

Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis

det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige for-

hold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres

ved deltagelse i et sådant forløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med præciseringen om

dokumentationskravet i lov om social pension, jf. pkt. 2.2.2.

2.2. Dokumentationskrav i sager om førtidspension

2.2.1. Gældende ret

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år

til folkepensionsalderen, jf. § 16, stk. 1, i lov om social pen-

sion. Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspen-

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

sion, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige

forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

jf. § 16, stk. 2, i lov om social pension.

Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter

stk. 1 eller 2, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at

nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset

mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv-

ning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand

til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf.

§ 16, stk. 3, i lov om social pension.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om social pension, at kom-

munalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til

behandling efter reglerne om førtidspension, når det er do-

kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt

åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-

res ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb el-

ler aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller

andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

Dokumentationskravet skal overordnet set administreres i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige prin-

cipper for sagsoplysning (officialmaksimen). Efter disse

principper skal en sag oplyses og undersøges så langt, som

det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en mate-

rielt lovlig og rigtig afgørelse. Omvendt skal der ikke ind-

hentes oplysninger eller gennemføres undersøgelser, som ik-

ke er relevante for afgørelsen.

Dokumentationskravet i forhold til sager om tilkendelse af

førtidspension er nærmere udmøntet i forarbejderne til lov

nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om

social pension og forskellige andre love (reformen).

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 53 af 1. november

2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskel-

lige andre love, som fremsat, jf. Folketingstidende 2012-13,

A, side 28, er det således anført, at det er en forudsætning

for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlæg-

ge konkret dokumentation for, at der er gennemført en rele-

vant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressource-

forløb. Det skal dokumenteres, at aktiviteter i forløbet har

været skræddersyet til den enkelte borger, at der er foretaget

den nødvendige opfølgning, og at forløbet i nødvendigt om-

fang er blevet tilpasset og justeret undervejs. Kun i de situa-

tioner, hvor det er dokumenteret, at borgeren på trods af en

systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejds-

markedet, kan der tilkendes førtidspension. Kommunen skal

på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del og

rehabiliteringsteamets indstilling, inden der træffes afgørelse

om tilkendelse af førtidspension, som hidtil gennemføre en

selvstændig vurdering af dokumentationen i forhold til afgø-

relse om førtidspension. Det skal sikres, at der alene tilken-

des førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt

sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af ar-

bejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan til-

kendes førtidspension.

Det fremgår samme sted i bemærkningerne, jf. Folketings-

tidende 2012-13, A, side 28, at det i sager, hvor det er helt

åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen

til arbejdsmarkedet, ikke er en forudsætning, at borgeren har

deltaget i et ressourceforløb.

Af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 53 af 1.

november 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension

og forskellige andre love, som fremsat, jf. Folketingstidende

2012-13, A, side 129, til § 11, nr. 2 (§ 16) fremgår det, at

personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsned-

sættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at ud-

vikle arbejdsevnen, stadig skal kunne tilkendes førtidspen-

sion. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funk-

tionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med

en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidel-

ser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte

eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at

sygdommen er hastigt accelererende.

Det fremgår af de specielle bemærkninger, jf. Folketings-

tidende 2012-13, A, side 130, til § 11, nr. 2 (§ 18), at det er

en betingelse, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-

res ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige

samt andre foranstaltninger, og det forudsættes, at borgeren

har deltaget i ressourceforløb.

Det fremgår samme sted i bemærkningerne, jf. Folketings-

tidende 2012-13, A, side 130, til § 11, nr. 2 (§ 18), at det vil

være muligt at behandle en sag efter reglerne om førtidspen-

sion, uden at den pågældende forud har deltaget i et ressour-

ceforløb, hvis det på grund af særlige forhold er helt åben-

bart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.

Kravet om dokumentation i § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i

lov om social pension skal ses i sammenhæng med § 68 a i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som regulerer res-

sourceforløb. Gældende ret for ressourceforløb er beskrevet

under punkt 2.1.1.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet under pkt. 1.1.3 har forligskredsen bag re-

formen bestemt at intensivere og fremrykke en del af eva-

lueringen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Evalueringen har vist, at der i praksis er forskellige forstå-

elser af, hvordan kravet til dokumentation i de gældende be-

stemmelser i § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i lov om social

pension, skal fortolkes, og at der i nogle tilfælde anlægges

en fortolkning af reglerne, som stiller større krav til doku-

mentationen, end det var tilsigtet med reformen.

Det har således vist sig, at der i praksis er forskellige for-

ståelser af, om det er en forudsætning for tilkendelse af før-

tidspension, at kommunen kan fremlægge konkret doku-

mentation for, at der er gennemført en indsats i form af et

ressourceforløb, medmindre der er tale om, at det på grund

af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejds-

evne ikke kan forbedres. I sammenhæng hermed ses der for-

skellige forståelser af, hvorvidt reglernes krav til dokumen-

tation i sager om førtidspension betyder, at kommunerne al-

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

tid skal iværksætte et ressourceforløb, hvis det ikke kan ude-

lukkes, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressource-

forløb, jf. pkt. 2.1.1 og 2.1.2.

Det er ikke eksplicit anført i lov om social pension, at kra-

vet om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes

beskæftigelsesrettede tiltag, herunder ressourceforløb, som

ikke er relevante i forhold til at udvikle borgerens arbejdsev-

ne, eller som alene igangsættes med henblik på at opfylde

dokumentationskravet.

Det foreslås derfor, at det præciseres i lov om social pen-

sion, at kravet om dokumentation indebærer, at alle relevan-

te indsatser herunder ressourceforløb skal gennemføres,

hvormed det tydeliggøres, at lovens krav om dokumentation

ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder res-

sourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne.

Det ønskes samtidig tydeliggjort, at kravet om dokumen-

tation ikke betyder, at kommunen skal have afprøvet alle

indsatser – herunder ressourceforløb – i praksis. Kommunen

skal i hver enkelt sag vurdere – om og i givet fald – hvilke

indsatser, det er relevante at afprøve i forhold til udvikling

af borgerens arbejdsevne.

Regelændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der

kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb både i sager, hvor det 1) på grund af særlige

forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågæl-

dendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det

2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågælden-

des arbejdsevne ikke kan forbedres.

Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs-

sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er

kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om

betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige syg-

domstilstande og deres prognoser er klart, at den pågælden-

des arbejdsevne ikke kan forbedres.

Som eksempel kan nævnes personer med betydelig nedsat

psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæm-

ning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig

sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de

medicinske behandlingsmuligheder er udtømte og progno-

sen er, at sygdommen er fremadskridende og/eller kun giver

kort restlevetid.

Sagerne vil oftest være kendetegnet ved, at det uden for-

udgående afklaring af arbejdsevnen i praksis på grund af

særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at bor-

geren opfylder lovens betingelser for at tilkende førtidspen-

sion.

Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at hel-

bredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku-

menterer, at borgeren opfylder lovens betingelser for at til-

kende førtidspension.

Sådanne sager vil være kendetegnet ved at indeholde både

dokumentation om borgerens helbredforhold og borgerens

ressourcer, personlige og faglige kompetencer, samt oplys-

ninger om resultatet af indsatser, som borgeren har modtaget

for at udvikle arbejdsevnen.

Uanset hvilken sagstype, der er tale om, skal det fortsat

være sådan, at sager om tilkendelse af førtidspension skal

administreres i overensstemmelse med officialmaksimen.

Det indebærer bl.a., at en sag om tilkendelse af førtidspen-

sion skal oplyses og undersøges så langt, som det er nødven-

digt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt lovlig og

rigtig afgørelse, dvs. at det er dokumenteret, at borgeren op-

fylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension. Det in-

debærer omvendt, at der ikke indhentes oplysninger eller

gennemføres undersøgelser, som ikke er relevante for afgø-

relsen. Kommunen skal kun indhente de oplysninger og den

dokumentation om borgeren, som er nødvendig for at kunne

begrunde og træffe afgørelse om førtidspension.

Kravet om dokumentation betyder på den ene side, at

kommunerne skal sikre, at ressourceforløb rent faktisk

iværksættes i de sager, hvor det er relevant, og på den anden

side, at kommunerne skal tilkende førtidspension, selvom

der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis der er doku-

mentation for, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan udvikles. Det er fortsat en betingelse for tilkendelse af

førtidspension, at der er en tilstrækkelig og objektivt sam-

menhængende dokumentation for, at nedsættelsen af ar-

bejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan til-

kendes førtidspension.

Det er således fortsat udgangspunktet, at det er en forud-

sætning for, at der kan tilkendes førtidspension, at kommu-

nen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er

gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats for

at udvikle arbejdsevnen i form af et ressourceforløb. Men

dokumentation kan i visse sager være fyldestgørende, selv-

om borgeren ikke har deltaget i et ressourceforløb.

Præciseringen i lov om social pension skal ses i sammen-

hæng med ændringen i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget forventes at medføre en reel praksisændring,

hvor en mindre andel borgere vil få en tidligere tilkendelse

af førtidspension i tråd med intentionerne i reformen. Den

tidligere tilkendelse ventes at føre til et tilsvarende lavere

antal personer i ressourceforløb.

Isoleret set i forhold til den nuværende aktivitet vil forsla-

get evt. kunne medføre begrænsede merudgifter til førtids-

pension og mindreudgifter til ressourceforløb. Forslaget in-

debærer ikke merudgifter til førtidspension i forhold til det

forventede med reformøkonomien, og vurderes finansieret

indenfor den samlede budgettering. Lovforslaget skønnes

således ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen konsekvenser for

staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser

for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. til den 21.

februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ar-

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

bejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri, Beskæftigel-

sesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business

Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Pa-

tienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det

Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Fi-

nanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-

eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktio-

nærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Job-

rådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes re-

vision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister,

LAFS- Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAP -

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruge-

re, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden,

Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Face-

book-gruppen Stop fleksjobreformen, Sundhedskartellet og

Ældre Sagen.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

Ingen

muner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen

Ingen

livet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regu-

lering / Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 68 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at personer under 40 år, der har komplekse pro-

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

blemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem

en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpoli-

tik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kom-

bination af indsats efter denne lov og sociale eller sundheds-

mæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog

stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering

efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have

øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længere-

varende indsats, før der kan fastsættes et konkret be-

skæftigelsesmål.

Det følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a,

stk. 9, at for personer over 40 år gælder § 68 a, stk. 1-7 til-

svarende.

Det følger også af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §

68 a, stk. 2, at personer, hvor det som følge af svær sygdom

eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åben-

bart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et

ressourceforløb, er undtaget herfra.

Af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 53 af 1.

november 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension

og forskellige andre love, som fremsat, jf. Folketingstidende

2012-13, A, side 78, til § 1, nr. 34 (§ 68 a, stk. 2) fremgår

det, at personer, der er så syge eller har så betydelige funkti-

onsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at

udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og sta-

dig skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være

personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge

af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneska-

de eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicin-

ske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og

hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt

accelererende.

Det har vist sig, at der i praksis har udviklet sig forskellige

forståelser af, om reglernes krav til dokumentation betyder,

at kommunerne altid skal iværksætte et ressourceforløb, hvis

det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles gen-

nem et ressourceforløb.

Det foreslås derfor, at § 68 a, stk. 2, nyaffattes således, at

det fremgår af bestemmelsens første punktum, at ressource-

forløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i for-

hold til arbejdsevnen.

Det betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et

ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en

realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af

indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til

at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Det vil sige, at kommunen skal vurdere, om det kan for-

ventes, at borgeren vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et

ressourceforløb, inden der visiteres til forløbet. Der skal vi-

siteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed

for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad,

at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgiven-

de arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob

−

even-

tuelt efter gennemførelse af en uddannelse.

Det foreslås endvidere i § 68 a, stk. 2, 2. punktum, at res-

sourceforløb ikke skal iværksættes, hvis det er dokumenteret

eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at ar-

bejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressource-

forløb.

Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs-

sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er

kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om

betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige syg-

domstilstande og deres prognoser er klart, at den pågælden-

des arbejdsevne ikke kan forbedres.

Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at hel-

bredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku-

menterer, at borgeren opfylder lovens betingelser for at til-

kende førtidspension.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik-

les, skal kommunen vurdere, om nedsættelsen af arbejdsev-

nen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at

tilkende førtidspension er til stede.

Forslaget skal ses i sammenhæng med præciseringen om

dokumentationskravet i lov om social pension, jf. pkt. 2.2.2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under pkt. 2.1.2.

Til § 2

Til nr. 1

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år

til folkepensionsalderen, jf. lov om social pension § 16, stk.

1. Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspen-

sion, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige

forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

jf. lov om social pension § 16, stk. 2.

Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter

stk. 1 eller 2, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at

nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset

mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv-

ning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand

til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf.

lov om social pension § 16, stk. 3.

Det har vist sig, at der i praksis er forskellige forståelser

af, om det er en forudsætning for tilkendelse af førtidspen-

sion, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation

for, at der er gennemført en indsats i form af et ressourcefor-

løb.

Det er ikke eksplicit anført i § 16, stk. 2, i lov om social

pension, at kravet om dokumentation ikke må føre til, at der

iværksættes beskæftigelsesrettede tiltag, herunder ressource-

forløb, som ikke er relevante i forhold til at udvikle borge-

rens arbejdsevne, eller som alene igangsættes med henblik

på at opfylde dokumentationskravet.

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at det præciseres i § 16, stk. 2, at der kan til-

kendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på

grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ik-

ke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsfor-

løb, ressourceforløb eller aktiverings- revaliderings-, be-

handlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Det betyder, at kommunen i hver enkelt sag skal vurdere –

om og i givet fald – hvilke indsatser, det er relevante at af-

prøve i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne. Det

bliver hermed tydeliggjort, at kravet om dokumentation ikke

indebærer, at kommunen skal have afprøvet alle indsatser –

herunder ressourceforløb – i praksis.

Kravet til dokumentation anses som opfyldt, når

– helbredsoplysninger i sig selv dokumenterer, at der er ret

til førtidspension (”helt åbenbart på grund af særlige for-

hold”

−

som eksempel kan nævnes personer med betyde-

lig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig

udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade

eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorli-

ge lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder

er udtømte og prognosen er, at sygdommen er fremad-

skridende og/eller kun giver kort restlevetid),

– helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger

om borgerens ressourcer, personlige og faglige kompe-

tencer, samt oplysninger om resultatet af relevante ind-

satser borgeren har modtaget for at udvikle arbejdsev-

nen, uden at borgeren har deltaget i ressourceforløb, do-

kumenterer, at der er ret til førtidspension (helt åbenbart

på grund af dokumentation), eller

– helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger

om borgerens ressourcer, personlige og faglige kompe-

tencer, samt oplysninger om resultatet af relevante ind-

satser, herunder ressourceforløb, som borgeren har mod-

taget for at udvikle arbejdsevnen, dokumenterer, at der

er ret til førtidspension (helt åbenbart på grund af doku-

mentation).

Kravet om dokumentation betyder på den ene side, at

kommunerne skal sikre, at ressourceforløb rent faktisk

iværksættes i de sager, hvor det er relevant, og på den anden

side, at kommunerne skal tilkende førtidspension, selvom

der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis der er doku-

mentation for, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan udvikles. Det er fortsat en betingelse for tilkendelse af

førtidspension, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og

af et sådant omfang, at den pågældende uanset muligheder-

ne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herun-

der beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Endelig er der tale om en præcisering, som sikrer overens-

stemmelse mellem ordlyden i § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1,

således at der ikke er tvivl om, at der for alle aldersgrupper

gælder en forudsætning om, at de tiltag, der iværksættes,

skal være relevante.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under pkt. 2.2.2.

Til nr. 2

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om social pension, at kom-

munalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til

behandling efter reglerne om førtidspension, når det er do-

kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt

åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-

res ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb el-

ler aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller

andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

Det har vist sig, at der i praksis er forskellige forståelser

af, om det er en forudsætning for tilkendelse af førtidspen-

sion, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation

for, at der er gennemført en indsats i form af et ressourcefor-

løb.

Det er ikke eksplicit anført i § 18, stk. 1, i lov om social

pension, at kravet om dokumentation ikke må føre til, at der

iværksættes beskæftigelsesrettede tiltag, herunder ressource-

forløb, som ikke er relevante i forhold til at udvikle borge-

rens arbejdsevne, eller som alene igangsættes med henblik

på at opfylde dokumentationskravet.

Det foreslås, at det præciseres i § 18, stk. 1, at kommunal-

bestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til be-

handling efter reglerne om førtidspension, når det er doku-

menteret eller det på grund af særlige forhold er helt åben-

bart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved

deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb

eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller

andre foranstaltninger.

Det betyder, at kommunen i hver enkelt sag skal vurdere –

om og i givet fald – hvilke indsatser, det er relevante at af-

prøve i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne. Det

bliver hermed tydeliggjort, at kravet om dokumentation ikke

indebærer, at kommunen skal have afprøvet alle indsatser –

herunder ressourceforløb – i praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1 og til de

almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2018.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det

fremgår af § 135 i lov en aktiv beskæftigelsesindsats, og §

73 i lov om social pension, at lovene ikke gælder for Færø-

erne og Grønland.

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslag

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1342 af 11. november 2016, som

ændret ved lov nr. 173 af 20. februar 2017 og lov

nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dring:

§ 68 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ressourceforløb er relevant, når der er et

udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen.

Er det dokumenteret eller er det på grund af sær-

lige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb,

skal et ressourceforløb ikke iværksættes.«

§2

§ 16....

Stk. 2.

Personer i alderen fra 18 til 39 år kan

tilkendes førtidspension, hvis det er dokumen-

teret eller det på grund af særlige forhold er

helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan for-

bedres.

Stk. 2-3…

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, som ændret ved lov

nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgen-

de ændringer:

§ 16, stk. 2,

indsættes efter »forbedres«: »ved

deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, res-

sourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-,

behandlingsmæssige eller andre foranstaltnin-

ger«.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter »ved deltagelse

i«: »relevante«.

§ 68 a.

….

Stk. 2.

Personer, hvor det som følge af svær

sygdom eller på grund af betydelige funkti-

onsnedsættelser er åbenbart formålsløst at for-

søge at udvikle deres arbejdsevne i et ressour-

ceforløb, er undtaget fra stk. 1.

Stk. 3-9…

§ 18.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om, at sagen overgår til behandling efter reg-

lerne om førtidspension, når det er dokumen-

teret eller det på grund af særlige forhold er

helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne

ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafkla-

ringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-,

revaliderings-, behandlingsmæssige eller an-

dre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3,

og § 18 a.

Stk. 2…

L 193 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og notat fra Kammeradvokaten, fra beskæftigelsesministeren