Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 192 Bilag 1
Offentligt
1871355_0001.png
Lovforslag nr.
L 192
Folketinget 2017-18
Fremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og
forskellige andre love
(Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af
private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret bl.a.
ved § 6 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og senest ved §
10 i lov nr. 1671 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 75 h, stk. 3,
ændres »ferietidspunktet« til: »ferieafhol‐
delsestidspunktet«.
2.
§ 75 h, stk. 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker
således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget
ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene
ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der
en forholdsmæssig beregning. Der kan højst optjenes ret til
16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar
2019 til og med den 31. december 2019. Der optjenes ikke
ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og
med den 31. august 2020.
Stk. 6.
I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31.
august 2020 kan der højst afholdes 16,6 dages ferie med fe‐
riedagpenge. Særlige fondsferiedage efter lov om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler med
betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe‐
riemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke betydning
for retten til feriedagpenge, hvis dagene ikke afholdes.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
3.
§ 75 h, stk. 5
og
6,
affattes således:
»Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker
således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydel‐
ser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret
til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker
der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til og med den 31. august.
Stk. 6.
Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af
ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori ret‐
ten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måne‐
der fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. De op‐
tjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie
efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.«
4.
I
§ 75 h, stk. 9,
der bliver stk. 10, indsættes efter »størrel‐
se,«: »retten til løbende optjening af feriedagpenge, afhol‐
delse af ferie med feriedagpenge,«.
5.
I
§ 75 h, stk. 9,
der bliver stk. 10, ændres »kommunernes«
til: »Udbetaling Danmarks«.
6.
I
§ 85 c
indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:
»Stk. 18.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag ef‐
ter stk. 17 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den år‐
lige nedsættelse af finansieringsbidraget.«
Stk. 18-24 bliver herefter stk. 19-25.
§2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, §
4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og lov nr. 59 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 25, stk. 1,
affattes således:
»Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31.
august 2019, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen
udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse
BE007555
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/15768
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0002.png
2
optjent i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august
2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj til og med den
31. august 2020.«
2.
Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:
»Optjening af ret til ferieydelse for personer i ansættelse
§ 25 a.
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,
i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. au‐
gust 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er ud‐
betalt barselsdagpenge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der
under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv
overenskomst m.v.,
2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som mini‐
mum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
3) feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den
1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse, som er optjent efter stk. 1 i
perioden fra den 1. september til og med den 31. december
2019, afholdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. janu‐
ar til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3
dages betalt ferie efter ferieloven. Anden ferie med ferie‐
ydelse optjent efter stk. 1, udbetales af Udbetaling Danmark
efter anmodning.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold,
jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. september 2020 kan
afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien
i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har
optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1.
pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende fe‐
rieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særli‐
ge forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at afholde fe‐
rien med feriedagpenge inden den 1. september 2020.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk.
3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Dan‐
mark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra for‐
holdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales,
jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter
denne bestemmelse.
§ 25 b.
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,
fra den 1. september 2020 optjener ret til ferie med ferie‐
ydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fra‐
været.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der
under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv
overenskomst m.v.,
2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som mini‐
mum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
3) feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelses‐
perioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1
afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold,
jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden ferieafholdelsesperio‐
dens udløb kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter
stk. 1, har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieaf‐
holdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har
optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1.
pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende fe‐
rieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særli‐
ge forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at afholde
ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens
udløb.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk.
3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Dan‐
mark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra for‐
holdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales,
jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter
denne bestemmelse.
Optjening af ret til ferieydelse for personer, som ikke er i
ansættelse
§ 25 c.
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,
i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. au‐
gust 2020 optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra den
1. september til og med den 31. december 2019. Retten er
betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fravæ‐
ret, og at der i perioden fra den 1. januar til og med den 31.
august 2019 er optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie ef‐
ter ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj til
og med den 31. august 2020.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der
under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med
ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
ferieydelse efter § 25 a, stk. 1. Der kan i perioden fra den 1.
januar til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere
end sammenlagt 16,6 dage med feriedagpenge med ret til
udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31. au‐
gust 2020 og ferieydelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at perso‐
nen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen
af ferien i ferieperioden efter stk. 1, 3. pkt.
1)
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0003.png
3
Stk. 4.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra for‐
holdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter
denne bestemmelse.
§ 25 d.
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,
fra den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der
udbetales barselsdagpenge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der
under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med
ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 b,
stk. 1.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1
afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode.
Stk. 4.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at perso‐
nen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen
af ferien i ferieafholdelsesperioden.
Stk. 5.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra for‐
holdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter
denne bestemmelse.«
3.
I
§ 45
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag ef‐
ter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
§3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af
19. januar 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 66
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag ef‐
ter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
§4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 74 e, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En person, der i hele ferieåret har modtaget ledig‐
hedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydel‐
se. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.«
2.
I
§ 74 e, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »ferieåret, der går fra 1.
maj til 30. april« til: »ferieafholdelsesperioden, som omfat‐
ter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de
efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderå‐
rets udgang«, og i
2. pkt.
ændres »ferieårets« til: »ferieafhol‐
delsesperiodens«.
3.
§ 74 e, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, fe‐
riegodtgørelse eller ferieydelse og ferie med ledighedsydel‐
se.«
4.
I
§ 74 e
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledig‐
hedsydelse.«
5.
I
§ 80 a
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag ef‐
ter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov
nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 70 f, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »løn«: », ferieydel‐
se«.
§6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 27
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1
bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid‐
ler.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
2.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort‐
ses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler.«
3.
I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort‐
ses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler.«
4.
I
§ 49, stk. 1, nr. 2,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0004.png
4
§7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr.
1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort‐
ses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler.«
§8
I barselsudligningsloven, lov nr. 417 af 8. maj 2006, som
ændret bl.a. ved lov nr. 529 af 11. juni 2012, § 13 i lov nr.
596 af 12. juni 2013 og senest ved § 9 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør
refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under
barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.«
§9
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 75 h, stk. 10, eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og 15, i bar‐
selsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017,
som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i
lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45,
stk. 15 og 16, i barselsloven.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for‐
skrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sy‐
gedagpenge.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
21. marts 2017, som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. de‐
cember 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø‐
ses af forskrifter udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i
lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov om so‐
cial pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for‐
skrifter udstedt i medfør af § 27, stk. 9, i lov om social pen‐
sion.
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, og 5, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i
kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft
den 1. januar 2020.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3 og 4, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1.
september 2020.
§ 10
Stk. 1.
Regler fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, eller § 85
c, stk. 23 og 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang nedsæt‐
telsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, jf. §
1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, for finansieringsbidrags‐
året 2020.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0005.png
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.
3.6.1.
3.6.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indførelse af samtidighedsferie efter den nye ferielov
Lovforslagets indhold
Optjening af feriedagpenge
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Optjening af ret til ferieydelse under barsel
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt præcisering af regler om fleksløntilskud og ferieydelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justering af barselsudligningsloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
1.1. Baggrund
Den 31. august 2015 nedsatte regeringen et Ferielovsud‐
valg (herefter omtalt som udvalget) med den opgave at
fremkomme med forslag til en ny ferielov. Det overordnede
sigte med udvalgets arbejde var ifølge dets kommissorium at
tilpasse ferieloven, så den i højere grad passer til det nuvæ‐
rende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansæt‐
telses- og aflønningsforhold. Indretningen af ferieloven skal
samtidig tage hensyn til Danmarks internationale forpligtel‐
ser. Samtidig var ønsket at fremme et enklere feriesystem,
der er lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for løn‐
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter‐
nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den
31. oktober 2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere
skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning med samtidig‐
hedsferie.
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører
justering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten
til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den til‐
passes den nye ferielov. Derudover udmønter lovforslaget
den del af aftalen, der vedrører kompensation af arbejdsgi‐
vernes likviditetstab som følge af indførelse af samtidig‐
hedsferie.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0006.png
6
modtagerne og arbejdsgiverne, hvilke regler, rettigheder og
forpligtigelser der gælder.
Udvalget afgav den 22. august 2017 betænkning nr. 1568
om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie (heref‐
ter omtalt som betænkningen) til beskæftigelsesministeren.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative)
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radi‐
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober
2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til
betalt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige i be‐
tænkningen i sin helhed og udmønter på den baggrund de
lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i be‐
tænkningen med følgende hovedpunkter:
– Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbage‐
vendte på arbejdsmarkedet.
– Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdel‐
sesperiode.
– Fortsat to former for feriebetaling.
– Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsnin‐
ger.
– En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodta‐
gernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet.
Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne desuden er
enige om, at det med aftalen om en ny ferieordning med
samtidighedsferie vil være nødvendigt at justere retten til fe‐
riedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven, retten til fe‐
rieydelse i barselsloven samt retten til ledighedsydelse i lov
om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov.
Samtidig skal staten kompensere de private arbejdsgivere
for det likviditetstab, som arbejdsgiverne vil opleve ved ind‐
førelse af samtidighedsferie. Det sker ved at sikre, at ar‐
bejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomst‐
modtagere nedsættes.
2. Indførelse af samtidighedsferie efter den nye ferielov
Ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie indføres der
samtidighedsferie fra den 1. september 2020, som indebæ‐
rer, at lønmodtager optjener og afholder feriedage i samme
periode. Dette princip er en ændring i forhold til den gæl‐
dende ferielov der har forskudt afholdelse af optjente ferie‐
dage.
Efter gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af
9. oktober 2015, optjener lønmodtageren ret til betalte ferie‐
dage for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalender‐
året). Feriedagene afholdes i ferieåret, der starter den 1. maj
i det efterfølgende kalenderår, dvs. fire måneder efter at op‐
tjeningsåret er slut.
Lønmodtagere, arbejdsgivere og offentlige instanser ved
derfor efter gældende ferielov altid ved ferieårets begyndel‐
se, hvor mange betalte feriedage en person har optjent til
brug for et ferieår. Hvis lønmodtageren har været ansat gen‐
nem hele kalenderåret vil der være optjent 25 dages betalt
ferie.
Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september
2020, optjener lønmodtager stadig feriedage for hver må‐
neds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende
ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden, som
løber fra den 1. september indtil og med den 31. august i det
efterfølgende år. Antallet af feriedage er som hidtil 25 dage
ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden.
Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er efter
den nye ferielov udvidet med 4 måneder, så ferien kan af‐
holdes fra den 1. september frem til udgangen af det efter‐
følgende kalenderår.
I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt
ferie til samtidighedsferie, er der fastsat en overgangsord‐
ning, der sikrer, at arbejdsgiveren ikke både skal udbetale
gammel optjent ferie og ny optjent ferie i samme periode.
Hvis denne overgangsordning ikke var indført, ville arbejds‐
giveren skulle udbetale op til 50 feriedage i første år med
samtidighedsferie.
Overgangsordningen indebærer, at feriedage optjent efter
gældende ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til
og med 31. august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales.
Feriebetalingen for de optjente feriedage fra denne periode
skal i stedet indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgo‐
dehavende Feriemidler.
Indbetalingen til denne fond og udbetalingen af tilgodeha‐
vende feriemidler er reguleret i lov nr. 58 af 30. januar 2018
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler, der blev vedtaget og behandlet samtidigt med be‐
handlingen af den nye ferielov.
Lønmodtagere vil kunne få udbetalt de midler, der er ind‐
betalt til fonden, når de går på pension eller af anden årsag
endeligt forlader det danske arbejdsmarked.
For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være
en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe
af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgode‐
havende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne
afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne
med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der star‐
ter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få
indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter
den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3
feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problem‐
stilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe
lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehaven‐
de feriemidler optjent i perioden fra den 1. september til den
31. december 2019 til brug for afholdelse af betalt ferie i
form af såkaldte fondsferiedage.
3. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag indeholder fire hovedelementer:
– Ændring af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven
og retten til ledighedsydelsen under ferie i lov om aktiv
socialpolitik som følge af indførelse af samtidighedsferie
i ferieloven.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0007.png
7
–
Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af
pension.
– Ændring af reglerne om private arbejdsgiveres betaling
af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af forskellige for‐
sørgelsesydelser i forbindelse med kompensation af pri‐
vate arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie i
ferieloven m.v.
– Justering af barselsudligningsloven.
3.1. Optjening af feriedagpenge
lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for fe‐
riens afholdelse og kommunernes medvirken omkring udbe‐
taling af dagpenge i henhold til barselsloven.
Bemyndigelsen er blevet brugt til at fastsætte nærmere
regler i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedag‐
penge. Der er herunder blevet fastsat regler om optjening og
afholdelse af ferie med feriedagpenge, omregningsfaktor,
opgørelse af retten til feriedagpenge, ansøgningsfrist, ferie‐
dagpengenes størrelse, udbetalingstidspunkt og afholdelse af
ferie med ret til feriedagpenge, hvis medlemmet samlet har
optjent ret til mere end 25 dage med betalt ferie efter ferielo‐
ven og feriedagpenge.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftaleparter er enige om, at reg‐
lerne om feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal konsekvensændres som følge af de nye perioder
for optjening og afholdelse af ferie i ferieloven. Øvrige prin‐
cipper i feriedagpengesystemet opretholdes. Det betyder, at
reglerne om feriedagpenge kommer til at følge principperne
om samtidighedsferie, flytning af ferieåret og indførelse af
en ny ferieafholdelsesperiode.
Det foreslås, at feriedagpenge optjenes i ferieåret, til brug
for afholdelse af ferie med feriedagpenge i ferieafholdelses‐
perioden. Det betyder, at ledige vil kunne holde ferie med
feriedagpenge, så snart ferien er optjent.
Optjeningsperioden (ferieåret) ændres, så perioden løber
fra den 1. september til og med den 31. august, og optjent
ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter
ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende fire må‐
neder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Denne
periode løber fra den 1. september til og med den 31. de‐
cember det efterfølgende år.
Der kan ikke afholdes flere dage med feriedagpenge, end
pågældende har optjent på ferieafholdelsestidspunktet. End‐
videre skal alt optjent betalt ferie afholdes, inden der kan
udbetales feriedagpenge.
Er der optjent ret til et antal feriedage med betalt ferie og
med feriedagpenge, som samlet overstiger det antal ferieda‐
ge medlemmet har optjent på ferieafholdelsestidspunktet, vil
der kunne udbetales feriedagpenge, når antallet af dage, som
potentielt kan være optjent på ferietidspunktet fratrukket an‐
tallet af dage med ret til feriedagpenge er afholdt.
Retten til feriedagpengene kan ikke overføres til et kom‐
mende ferieafholdelsesår og bortfalder, hvis ferien ikke af‐
holdes inden ferieafholdelsesårets udløb.
Opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker løbende
på baggrund af måneder, hvor arbejdsløshedskassen har ud‐
betalt arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge. Ved optje‐
ning på baggrund af udbetaling af barselsdagpenge kan op‐
gørelsen også ske efter endt barsel eller ved optjeningsårets
udløb.
3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløs‐
hedskasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor
arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge
eller feriedagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskas‐
sen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved del‐
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse optjenes
der ikke ret til feriedagpenge.
Herudover optjenes der efter lovens § 75 h, stk. 2, ret til
feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt
dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til betalt ferie.
Det er kun muligt at optjene ret til feriedagpenge i perio‐
der, hvor man er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.
Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret
løber fra den 1. maj til og med den 30. april det efterfølgen‐
de år.
Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet
på ferietidspunktet er lønmodtager eller ledig. Medlemmet
skal endvidere være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i
tilfælde af ledighed. Endelig skal betalt ferie efter ferieloven
være afholdt, inden der kan udbetales feriedagpenge fra ar‐
bejdsløshedskassen.
Der kan udbetales feriedagpenge i op til 25 dage i løbet af
et ferieår, hvilket svarer til, at medlemmet har modtaget
ydelser fra arbejdsløshedskassen i hele optjeningsåret, jf. §
75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis medlemmet har fået udbetalt ydelser med en bereg‐
net sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til
ferien, udbetales det samme beløb i feriedagpenge.
Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en be‐
regnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der
udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret, jf. § 47 eller §
70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er medlemmets forsikringsstatus på ferieafholdelses‐
tidspunktet, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge
med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren ef‐
ter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, bereg‐
ningen af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse,
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0008.png
8
Har et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende
til dagpenge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til
5 ugers ferie med feriedagpenge. Et medlem kan højst holde
5 ugers betalt ferie og ferie med feriedagpenge samlet.
Det foreslås, at den nuværende opgørelsesmetode for fast‐
sættelsen af antallet af dage med ret til feriedagpenge fast‐
holdes, tilpasset til samtidighedsferie. A-kassen vil således
månedligt opgøre, hvor stort et beløb et medlem har modta‐
get i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og
barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Bidrag til ATP
regnes ikke med. Det samlede beløb divideres herefter med
den dagsats, der, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., beregnes på baggrund af den udbetalte må‐
nedssats. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en
dagpengesats, divideres beløbet med et beløb, der udgør 82
pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen ganger resultatet
af beregningen med en omregningsfaktor, som fastsættes af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Resultatet vi‐
ser, hvor mange dage med feriedagpenge man har optjent ret
til. Har medlemmet modtaget ydelser for 160,33 timer i en
måned, vil ferien, der optjenes, udgøre 2,08 feriedage pr.
måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår. Ved udbetalin‐
gen af feriedagpenge afrundes det beregnede antal feriedage
til det nærmeste antal hele dage, som medlemmet kan holde.
Størrelsen af feriedagpengene svarer til medlemmets hidti‐
dige beregnede dagpengesats. Hvis medlemmet ikke har fået
udbetalt dagpenge fra arbejdsløshedskassen med en beregnet
sats, udbetales feriedagpenge med et beløb, der udgør 82
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb beregnet
pr. dag som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. §
47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er medlemmets forsikringsstatus, når ferien afholdes,
som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen
for fuldtids- eller deltidsforsikret.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 75
h, stk. 9, der bliver til stk. 10, hvorefter beskæftigelsesmini‐
steren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter
regler om feriedagpenge, udvides med muligheden for at
kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening af fe‐
riedagpenge og afholdelse af ferie med feriedagpenge, og
det skal være muligt at fastsætte regler om Udbetaling Dan‐
marks medvirken af opgørelsen af beløb, der udbetales som
dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel. Dette er en konsekvens af, at det ikke længere er
kommunerne, som har ansvar for udbetalingen og admini‐
strationen af barselsdagpenge.
Ved overgangen til samtidighedsferie vil en lønmodtager
efter den gældende ferielov have optjent betalt ferie, som
endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig
begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende
i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager
ville kunne optjene op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig
afholdelse i det første år med samtidighedsferie.
Det følger af den nye ferielov, at optjent ferie i det sidste
år efter de hidtil gældende regler i ferieloven hensat indtil
lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, hvor lønmodta‐
geren ellers ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte ferie.
For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være
en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe
af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgode‐
havende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne
afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne
med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der star‐
ter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få
indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter
den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3
feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problem‐
stilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe
lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehaven‐
de feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af
såkaldte fondsferiedage.
For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens
regler og reglerne om feriedagpenge, skal regler i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. tilpasses i forhold hertil, hvoref‐
ter gældende regler om optjeningsperioder og afholdelse ud‐
fases og der indsættes særligere overgangsregler omkring
optjening af feriedagpenge.
Det foreslås, at der kan optjenes op til 16,6 dage med fe‐
riedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den
31. december 2019. Hermed bliver det muligt at optjene ret
til ferie med feriedagpenge i hele året, og ikke kun frem til
og med den 31. august 2019. Det giver mulighed for optje‐
ning af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som
kun modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen
af kalenderåret. Optjening sker efter gældende regler i lo‐
vens § 75 h, stk. 1 og 2. Det vil sige, at optjening af ret til
feriedagpenge sker på grundlag af perioder, hvor der er ud‐
betalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og dagpenge i
henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Når
medlemmet efter optjeningsreglerne har optjent 16,6 dage
med ret til feriedagpenge, optjenes der ikke feriedagpenge i
resten af året.
Afholdelse af ferie med feriedagpenge optjent i perioden
1. januar 2019 til 31. december 2019 sker fra den 1. maj
2020 til og med den 31. august 2020. I denne periode er det
muligt at modtage feriedagpenge i op til 16,6 dage efter de
gældende regler. Det er ikke muligt at overføre eventuelt op‐
tjente feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.
Der kan ikke optjenes ret til feriedagpenge efter lovens §
75 h, stk. 1 og 2, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
den 31. august 2020. Herved sikres, at der ikke kan afholdes
ferie med ret til feriedagpenge både efter reglerne om for‐
skudt ferie og reglerne om samtidighedsferie.
Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven m.v., skal
man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få
feriedagpenge.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0009.png
9
Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Løn‐
modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det om‐
fang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man øn‐
sker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferie‐
dage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af fe‐
riedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales fe‐
riedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferie‐
dagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.
Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes af‐
holdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan af‐
holdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af
dage med ret til feriedagpenge.
Fra den 1. september 2020 optjenes og afholdes ferie med
feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde
som efter den nye ferielov.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen træder i kraft den
1. januar 2019, således at bestemmelsen angående optjening
og afholdelse af ferie med feriedagpenge i perioden fra den
1. januar 2019 og til og med den 31. august 2020 finder an‐
vendelse i perioden, indtil den endelige overgang til samti‐
dighedsferiesystemet den 1. september 2020.
3.2. Optjening af ret til ferieydelse under barsel
3.2.1. Gældende ret
Personer, der har modtaget barselsdagpenge under fravær
efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,
optjener ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 1. Ret‐
ten gælder også, selvom barnet dør eller bliver bortadopteret
inden udløbet af 14 ugers perioden, og moderen som følge
heraf får ret til 14 ugers fravær fra dette tidspunkt, jf. bar‐
selslovens § 13.
Det er en forudsætning for optjening af ret til ferieydelse,
at et af barselslovens beskæftigelseskrav er opfyldt. Disse
krav fremgår af barselslovens kapitel 6.
Der optjenes ret til ferieydelse i perioden fra den 1. januar
til og med den 31. december. Det svarer til ferielovens op‐
tjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i
det efterfølgende ferieår, som er perioden fra den 1. maj til
og med den 30. april året efter. Dette svarer til ferielovens
ferieår.
Retten til at få udbetalt ferieydelse gælder ikke, i det om‐
fang der er ret til en anden økonomisk dækning under ferie.
En person, der har optjent ret til løn under ferie og ferietil‐
læg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodt‐
gørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til
dagpengesatsen efter barselslovens § 35, stk. 1, eller ferie‐
dagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dermed ikke
ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 2.
En person, der har optjent ret til ferieydelse, skal opfylde
beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 ved påbegyndel‐
sen af ferien i det efterfølgende ferieår. Opfyldes beskæfti‐
gelseskravet ikke, har den pågældende ikke ret til at få udbe‐
talt ferieydelse.
Når ferieydelsen beregnes, anvendes barselslovens bereg‐
ningsregler i barselslovens § 33, stk. 1, og § 35, jf. § 25, stk.
4. Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag
af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmod‐
tageren ville have haft under fraværet efter betaling af ar‐
bejdsmarkedsbidrag.
Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at
barselsdagpenge beregnes på baggrund af oplysninger om
det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den
løn, der ville være oppebåret. Hvis beregningen efter hoved‐
reglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en
fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennem‐
snitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4
uger før fraværet – altså en bagudrettet opgørelse.
Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barsels‐
loven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt bereg‐
ningsgrundlag for lønmodtagere, så barselsdagpengene
fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal
under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejds‐
markedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået
i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle
arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesat‐
sen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgive‐
rens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og
løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før
fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller ar‐
bejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge
eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved bereg‐
ningen.
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Der vil således som udgangs‐
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet.
Med hjemmel i barselslovens § 25, stk. 5, er der fastsat
nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af fe‐
rieydelse i §§ 11-14 i bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar
2018 om ret til barselsdagpenge.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af aftalen skal der ske en tilpasning af reglerne
i barselsloven, således at der fortsat er overensstemmelse
mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt fe‐
rie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse.
Det foreslås derfor, at ferieydelse fortsat optjenes under de
første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af
adoptivbarnet, men i det fastsatte ferieår fra den 1. septem‐
ber til og med den 31. august året efter, som indføres med
den nye ferielov. Ferien afholdes i den fastsatte ferieafhol‐
delsesperiode, som indføres med den nye ferielov, og omfat‐
ter ferieåret samt de efterfølgende 4 måneder til og med den
31. december i samme kalenderår.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0010.png
10
Efter Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerhe‐
den og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er
gravide, som lige har født, eller som ammer (barselsdirekti‐
vet) skal arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i
forbindelse med arbejdsaftalen sikres under de første 14
uger efter fødslen.
Optjening af årlig ferie er efter EU-domstolens dom af 27.
oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i forbindel‐
se med arbejdsaftalen. Der kan derfor ikke stilles betingelser
for optjening af ferie under barsel for lønmodtagere.
Såvel barselsdirektivet, som Rådets direktiv 93/104/EF af
23. november 1993 (nu 2003/88/EF) om visse aspekter i for‐
bindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, Rådets direk‐
tiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af for‐
anstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige
har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), og Rådets direktiv
76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af prin‐
cippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt an‐
går adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfrem‐
melse samt arbejdsvilkår (nu 2006/54/EF om gennemførelse
af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og er‐
hverv), skal desuden fortolkes således, at en kvindelig ar‐
bejdstager skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden pe‐
riode end den, hvor hun er på barselsorlov.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at alle lønmodtagere i
et ansættelsesforhold, som har fravær efter barselslovens §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., skal sikres en optje‐
ning af ferie med ferieydelse, hvis lønmodtageren ikke får
løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra
en arbejdsløshedskasse. Det vil således ikke længere være et
krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge efter
loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som
lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er
alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tids‐
punktet, hvor ferieydelsen optjenes.
Har lønmodtageren optjent ferieydelsen i et ansættelses‐
forhold, og er lønmodtageren forhindret i at afholde ferien
inden udløbet af ferieafholdelsesperioden på grund af særli‐
ge forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, er det ministeriets
opfattelse, at retten til ferieydelsen ikke kan fortabes Derfor
foreslås det som noget nyt i overensstemmelse med EU-ret‐
ten, at ferien skal overføres til den efterfølgende ferieafhol‐
delsesperiode. Feriehindringer efter ferieloven er f.eks. løn‐
modtagerens sygdom eller barsel. Lønmodtagere, som har
optjent feriedagpenge i et ansættelsesforhold under de første
14 ugers barsel efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
får derfor også ret til ferieydelse i en efterfølgende ferieaf‐
holdelsesperiode, hvis lønmodtageren på tilsvarende vis er
forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden ferieaf‐
holdelsesperiodens udløb. Dette skyldes, at ferie med ferie‐
dagpenge skal holdes indenfor ferieafholdelsesperioden. El‐
lers fortabes retten til at holde ferien med feriedagpenge.
Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende
ferieafholdelsesperiode indtræder med andre ord, når retten
til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens fe‐
riehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien er afholdt, foreslås
det, at ferieydelsen fremover udbetales af Udbetaling Dan‐
mark, uden at ferien afholdes.
For andre personer end lønmodtagere foreslås det, at de
eksisterende regler om ret til ferieydelse tilpasses den nye
ferielov, så ferie med ferieydelse optjenes og afholdes i de
foreskrevne perioder, der indføres med den nye ferielov. Det
er for disse personer fortsat afgørende for retten til ferie‐
ydelse, at vedkommende får udbetalt barselsdagpenge under
de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af
adoptivbarnet, og at lovens beskæftigelseskrav for lønmod‐
tagere i § 27 er opfyldt på ferietidspunktet.
For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens
regler og barselslovens regler om ferieydelse – også i over‐
gangsperioden, hvor der gives mulighed for at anvende til‐
godehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt fe‐
rie i form af såkaldte feriefondsdage – skal barselslovens
regler om ferieydelse tilpasses i forhold hertil.
Det foreslås, at ferieydelse optjent efter den gældende §
25 i optjeningsåret frem til og med den 31. august 2019 af‐
holdes i det forkortede ferieår fra den 1. maj til og med den
31. august 2020.
Det foreslås desuden, at en lønmodtager i et ansættelses‐
forhold, også i overgangsåret sikres sine ferierettigheder på
samme måde, som hvis lønmodtageren havde fået udbetalt
løn under barsel og dermed havde optjent betalt ferie efter
ferieloven. Dette sikres ved, at lønmodtageren får en tilsva‐
rende mulighed for at holde ferie med ferieydelse optjent i
perioden fra den 1. september til og med den 31. december
2019 i det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til og med
den 31. august 2020. Anden ferie med ferieydelse optjent i
overgangsåret fra den 1. september 2019 til og med den 31.
august 2020 udbetales kontant efter anmodning, da den ikke
kan afholdes.
Andre end lønmodtagere får også mulighed for at optjene
og afholde ferie med ferieydelse. Andre personer end løn‐
modtagere i et ansættelsesforhold optjener dog ikke ferie‐
ydelse i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august
2020.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
3.3. Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt
præcisering af regler om fleksløntilskud og ferieydelse
3.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleks‐
job ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie, jf. § 74 e i
lov om aktiv socialpolitik, i det omfang de ikke til brug for
samme ferieår har optjent ret til løn under ferie eller ferie‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0011.png
11
godtgørelse. Dette gælder også for personer, der er visiteret
til fleksjob og som er ledige.
En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller
feriegodtgørelse under ferie, får suppleret lønnen eller ferie‐
godtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 70 f,
stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har op‐
tjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller
dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for
de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgø‐
relse under ferien.
Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme pe‐
riode, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at
fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor
der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie.
Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af flek‐
sløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledig‐
hedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales le‐
dighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.
Antallet af dage med ledighedsydelse under ferie afhæn‐
ger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleksjob,
jf. § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleks‐
job, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af ferie‐
dage.
I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har
den pågældende ret til ferie med ledighedsydelse i:
– 15 dage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættel‐
sen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i pe‐
rioden fra den 1. maj til og med den 31. juli,
– 10 dage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættel‐
sen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i pe‐
rioden fra den 1. august til og med den 31. december, el‐
ler
– 5 dage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen
er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perio‐
den fra den1. januar til og med den 30. april.
I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25
dage med ledighedsydelse under ferie, svarende til sammen‐
lagt 5 uger, med ledighedsydelse.
Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie
dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Fe‐
rien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæs‐
sigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2.
En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal
således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.
Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at
modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv so‐
cialpolitik. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rå‐
dighed for fleksjob i sådanne perioder.
Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der
går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledig‐
hedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bort‐
falder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpo‐
litik.
Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydel‐
se i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodt‐
gørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog
først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn
sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger
25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges in‐
den, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie,
jf. lovens § 74 e, stk. 5.
For en person, der holder ferie i en periode med ledig‐
hedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme må‐
de, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledig‐
hedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hid‐
til har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Efter de gældende regler fremgår det ikke, at ferieydelse i
lighed med feriegodtgørelse indgår i beregning af fleksløn‐
tilskud efter § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at reg‐
lerne om ledighedsydelse under ferie i lov om aktiv social‐
politik skal ændres, grundet den tætte tilknytning mellem fe‐
rieloven og § 74 e i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåe‐
de ændring af reglerne for optjening om ret til ferie med le‐
dighedsydelse tilsigter således at opretholde de gældende
principper for ledighedsydelse under ferie og samtidig sikre
sammenhængen til samtidighedsferie, som indføres med den
nye ferielov.
Det foreslås, at ledighedsydelse under ferie på samme må‐
de som efter forslaget til ny ferielov vil skulle optjenes i fe‐
rieåret, til brug for afholdelse af ferie med ledighedsydelse i
ferieafholdelsesperioden. Det vil betyde, at ledige vil kunne
afholde ferie med ledighedsydelse, så snart ferien er optjent.
Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager le‐
dighedsydelse på grund af ledighed eller ledighedsydelse
under ferie, mens de er ansat i et fleksjob, vil optjene ret til
ledighedsydelse under ferie i ferieåret, som løber fra den 1.
september til og med den 31. august året efter.
Det foreslås således, at der vil blive optjent ret til ledig‐
hedsydelse under ferie for de perioder, hvor personen mod‐
tager ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie.
Optjeningsperioden ændres til perioden fra den 1. september
til og med den 31. august. Dette er i overensstemmelse med
optjeningsperioden i den nye ferielov.
Det foreslås endvidere, at optjent ferie med ledighedsydel‐
se vil kunne afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil
omfatte ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0012.png
12
4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang.
Ferieafholdelsesperioden løber således fra den 1. september
til og med den 31. december det efterfølgende år.
Det foreslås også, at der ikke vil kunne afholdes flere dage
med ledighedsydelse under ferie, end pågældende har op‐
tjent på ferietidspunktet. Endvidere foreslås det, at ferie med
løn eller feriegodtgørelse, herunder ferieydelse, vil skulle af‐
holdes, inden der vil kunne udbetales ledighedsydelse under
ferie.
Ledighedsydelse under ferie vil kunne udbetales til både
ledige og fleksjobansatte under ferie i lighed med de gæl‐
dende regler. Udbetaling af ledighedsydelse under ferie er
en betinget ret. Dette indebærer, at ledighedsydelsesmodta‐
geren vil skulle opfylde en række betingelser for at få ledig‐
hedsydelse under ferie, herunder at personen er ansat i et
fleksjob eller er ledig, og at pågældende vil være berettiget
til ledighedsydelse i tilfælde af ledighed.
Efter de eksisterende regler om ledighedsydelse under fe‐
rie skal kommunen opgøre ledighedsydelsesmodtagerens ret
til ledighedsydelse under ferie på bagrund af visitationstids‐
punktet for fleksjob i det første ferieår, og derefter har ledig‐
hedsydelsesmodtageren ret til 25 dage med ledighedsydelse
under ferie. Ved samtidighedsferie, hvor optjening og afhol‐
delse af ferie vil ske sideløbende, vil kommunen ikke ved
ferieårets begyndelse kunne oplyse ledighedsydelsesmodta‐
geren om, hvor mange dage med ledighedsydelse under fe‐
rie, den pågældende vil optjene.
Baggrunden for dette er, at opgørelsen af ret til ferie med
ledighedsydelse efter forslaget vil ske løbende på baggrund
af de måneder, som kommunen har udbetalt ledighedsydelse
i, herunder ledighedsydelse under ferie. Opgørelsen vil også
kunne ske efter endt ledighed eller ved ferieårets udløb.
Hvis en modtager af ledighedsydelse i hele ferieåret har
modtaget ledighedsydelse, vil personen efter forslaget optje‐
ne ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse svarende til 25
feriedage med ledighedsydelse. En ledighedsydelsesmodta‐
ger vil samlet højst kunne holde 5 ugers ferie med løn, ferie‐
ydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse.
Det foreslås, at ferie med ledighedsydelse, der bliver op‐
tjent i ferieåret, vil udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svaren‐
de til 5 ugers ferie pr. ferieår.
Det foreslås ligeledes, at retten til ledighedsydelse under
ferie – i lighed med gældende regler - ikke vil kunne overfø‐
res til et kommende ferieår og vil bortfalde, hvis ferien ikke
vil kunne afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende
optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget til ændring af § 70 f, stk. 4, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, vil ferieydelse fremover indgå i
beregningen af fleksløntilskud i lighed med, hvad der gæl‐
der for feriegodtgørelse.
3.4. Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning
af pension
3.4.1. Gældende ret
Folkepensionens grundbeløb indtægtsreguleres på grund‐
lag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27,
stk. 1, i lov om social pension. En indkomst indgår i ind‐
tægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde, når
indkomsten indgår i den personlige indkomst efter person‐
skatteloven og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år,
hvor indkomsten indtjenes.
Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtidspension
indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en even‐
tuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29,
stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin‐
delig førtidspension indtægtsreguleres grundbeløb på grund‐
lag af pensionistens indtægt, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og pensi‐
onstillæg m.v. indtægtsreguleres på grundlag af pensioni‐
stens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede ind‐
tægt, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 1, nr. 1. I indtægtsgrundla‐
gene indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og
aktieindkomst.
Det er således den skattepligtige indkomst, der indgår i
beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrund‐
lagene, når indkomsten beskattes i det år, pensionsudbetalin‐
gen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår ind‐
komsten i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i
den del af året, pensionsudbetalingen vedrører. Da feriepen‐
ge er skattepligtig indkomst, indgår feriepenge i indtægts‐
grundlagene for beregning af pension, når feriepengene be‐
skattes efter overgangen til pension.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I forbindelse med overgangen til en ny ferieordning har
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe‐
riemidler til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgode‐
havende feriemidler og at give arbejdsgiverne mulighed for
at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil de forfalder
til betaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.
Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når
lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske
efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmar‐
kedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspen‐
sion. For visse lønmodtagere sker der først beskatning af til‐
godehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen.
For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende
feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises
til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0013.png
13
For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, og løn‐
modtagere, der har arbejdsgivere med feriekortordninger
uden feriekasser, vil udbetalingen af tilgodehavende ferie‐
midler være skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Efter
gældende regler indgår feriemidler i indtægtsgrundlagene
ved beregning af pension, når midlerne beskattes efter over‐
gangen til pension. For personer, der beskattes af tilgodeha‐
vende feriemidler i forbindelse med udbetalingen, vil udbe‐
talingen efter gældende regler kunne påvirke pensionens
størrelse i udbetalingsåret. For personer, hvor udbetalingen
af tilgodehavende feriemidler er skattefri på udbetalingstids‐
punktet, vil udbetalingen ikke indgå i indtægtsgrundlaget og
vil derfor ikke påvirke pensionens størrelse i udbetalings‐
året.
Det foreslås som følge heraf, at tilgodehavende feriemid‐
ler ikke skal indgå i indtægtsgrundlagene ved beregning af
folkepensionens grundbeløb, folkepensionens pensionstillæg
mv. og ved beregning af førtidspension. Skattepligtige udbe‐
talinger af tilgodehavende feriemidler vil herefter ikke få be‐
tydning for pensionens størrelse. Dermed ligestilles alle pen‐
sionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, uanset
om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstids‐
punktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalings‐
tidspunktet.
For at sikre en enkel administration vil tilgodehavende fe‐
riemidler blive registreret som en særlig indtægtsart i ind‐
komstregisteret eller på en sådan måde, at det vil være mu‐
ligt automatisk at undtage midlerne ved opgørelse af ind‐
tægtsgrundlagene.
3.5. Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af
ferieloven
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler om ferie bidrager staten ikke til
arbejdsgivernes udgifter til feriebetaling.
Efter den gældende § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., § 45, stk. 3, i barselsloven, § 66, stk. 3,
i lov om sygedagpenge og § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, skal private arbejdsgivere bidrage til finansierin‐
gen af ATP-bidrag af henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge,
barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb.
Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt bidraget til et
beløb, som de private arbejdsgivere indbetaler pr. fuldtids‐
ansat lønmodtager, således at der indbetales et fuldt bidrag
for hver gang, der indbetales et beløb i ATP-bidrag, der sva‐
rer til et fuldt års ATP-bidrag for lønmodtagere.
Efter de gældende regler bidrager staten ikke til de private
arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På grundlag af udvalgets anbefalinger og den indgåede af‐
tale foreslås det, at de private arbejdsgiveres bidrag til finan‐
siering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedag‐
penge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der årligt fast‐
sættes af beskæftigelsesministeren.
I tabel 16.6. i betænkningen, side 200-202, vises blandt
andet den økonomiske kompensation, som de private ar‐
bejdsgivere skal have i forbindelse med finansieringsbidrag
til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser fra 2020 til og
med 2078. Den del af tabellen, der vedrører finansieringsbi‐
drag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, fremgår af
tabel 1 under lovforslagets afsnit 4.
I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gælden‐
de regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i
forhold til ATP-bidrag af den pågældende ydelse. Finansie‐
ringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller under‐
skud.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets afsnit 4. Det foreslås, at
nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansiering af
ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold til ydel‐
sens forholdsmæssige andel af det samlede finansieringsbe‐
hov.
Det foreslås også, at staten dækker den mindreindtægt til
finansiering af ATP-bidraget af de nævnte ydelser som føl‐
ger af nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansie‐
ringsbidrag. I det omfang det samlede finansieringsbehov i
et år er mindre end det regulerede beløb, som de private ar‐
bejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende
år, jf. tabel 1 under lovforslagets pkt. 3, fastsættes finansie‐
ringsbidraget for det pågældende år til 0. Der skal derudover
på det pågældende års finanslov tages stilling til, hvordan
det overskydende beløb tildeles de private arbejdsgivere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og §
4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
3.6. Justering af barselsudligningsloven
3.6.1. Gældende ret
Efter § 2 i lov om barselsudligning på det private arbejds‐
marked (barselsudligningsloven), kan alle arbejdsgivere
modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter bar‐
selslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på
grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejds‐
giveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om
barselsudligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Efter
barselsudligningslovens § 3, stk. 1, udgør refusionen for‐
skellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden
for et fastsat kroneloft.
Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 blev barselslovens be‐
skæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpen‐
gesatsen for lønmodtagere digitaliseret efter samme princip‐
per, som på sygedagpengeområdet, jf. lov nr. 720 af 25. juni
2014.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0014.png
14
Digitaliseringen betyder, at beskæftigelseskravet og be‐
regningsreglerne i barselsloven tilpasses, således at admini‐
strationen kan ske digitalt, og som udgangspunkt på bag‐
grund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstre‐
gister. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018.
Med ændringen af barselslovens beregningsregler pr. 1.
juli 2018 beregnes barselsdagpenge til lønmodtagere, der er
fraværende, på grundlag af det ugentlige timetal under fra‐
været og den time-fortjeneste, som lønmodtageren i gen‐
nemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste
3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndel‐
se, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. barselslovens
§ 33, stk. 1.
Som en konsekvens af ændringen af barselslovens § 33,
stk. 1, blev § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven ændret såle‐
des, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør for‐
skellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet
barselsdagpenge på grundlag af.
Ændringen i barselsudligningsloven, der ligeledes træder i
kraft den 1. juli 2018, er en konsekvens af, at der ikke heref‐
ter løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den
løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barsels‐
dagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som
den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalender‐
måneder forud fraværets begyndelse.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I forbindelse med it-tilpasningen af barselsdagpengesyste‐
met, er Beskæftigelsesministeriet af Udbetaling Danmark
blevet gjort opmærksom på, at den endnu ikke ikrafttrådte
ændring af § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven vil have en
utilsigtet og uhensigtsmæssig konsekvens for arbejdsgivere,
der til fuldtidsansatte lønmodtagere ikke udbetaler fuld løn
under barsels-, fædre-, eller forældreorlov. Dette vil f.eks.
gælde arbejdsgivere med lønmodtagere, der er omfattet af
funktionærlovens regler om ret til halv løn under barselsor‐
lov.
Den ændrede formulering af § 3, stk. 1, vil for disse ar‐
bejdsgivere betyde, at beregningsgrundlaget for refusion fra
barselsudligningsordningen vil være den fuldtidsløn, der ud‐
betales i 3 måneder op til fraværets begyndelse, og ikke den
reelle lønudgift under fraværet, som er halv løn.
Da det aldrig har været intentionen med konsekvensæn‐
dringen af § 3, stk. 1, i barselsudlignings-loven, at arbejdsgi‐
veres refusion skulle kunne beregnes på et grundlag, der er
højere end den faktisk udbetalte løn under barselsorlov,
foreslås det, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, som fastslår,
at såfremt der ikke udbetales fuld løn under barsel, udgør re‐
fusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under
barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 8, samt bemærkningerne
hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører ju‐
stering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten
til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, er de økono‐
miske konsekvenser indeholdt og behandlet i lov nr. 60 af
30. januar 2018 om ferie. Nærværende lovforslag medfører
ikke yderligere økonomiske konsekvenser i relation til de
pågældende ydelser.
De statslige udgifter til kompensation af de private ar‐
bejdsgivere omfatter jf. betænkningen perioden 2020 til
2078 og reguleres med lønudviklingen. Det årlige tilskud i
perioden 2020 til 2078 fremgår af tabel 1. En samlet over‐
sigt over kompensation til arbejdsgiverne som følge af en ny
ferieordning fremgår af de økonomiske bemærkninger til
lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administra‐
tion af tilgodehavende feriemidler.
Tabel 1. Tilskud til private arbejdsgiveres ATP-bidrag til overførselsindkomstmodtagere i perioden fra 2020 til 2078
(mio. kr. 2018-pl)
2020
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
24
2030
166
2040
182
2050
2021
75
2031
168
2041
185
2051
2022
90
2032
169
2042
189
2052
2023
108
2033
171
2043
193
2053
2024
124
2034
172
2044
196
2054
2025
140
2035
173
2045
199
2055
2026
157
2036
175
2046
202
2056
2027
158
2037
176
2047
205
2057
2028
168
2038
177
2048
208
2058
2029
165
2039
178
2049
211
2059
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0015.png
15
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
Tilskud til arbejdsgivernes fi‐
nansieringsbidrag vedr. ATP
213
2060
226
2070
207
216
2061
226
2071
202
218
2062
226
2072
197
220
2063
225
2073
192
221
2064
223
2074
185
223
2065
222
2075
178
224
2066
220
2076
171
225
2067
217
2077
162
226
2068
214
2078
153
226
2069
211
Ud over de økonomiske konsekvenser, der er beskrevet i
bemærkningerne til lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
har lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for kom‐
munerne og regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer, at private arbejdsgivere kompen‐
seres for rentetab og udgifter forbundet med indførelse af
samtidighedsferie i ferieloven samt renteudgifter af indbeta‐
linger af feriepenge optjent i overgangsperioden til samti‐
dighedsferie, som indbetales til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Efter artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirektivet skal ar‐
bejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse
med arbejdsaftalen sikres under de første 14 uger efter føds‐
len. Optjening af årlig ferie er efter i EU-domstolens dom af
27. oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i for‐
bindelse med arbejdsaftalen.
EU-Domstolen har desuden i dom af 18. marts 2004, i sag
C-342/01, Merino Gómez udtalt, at artikel 7, stk. 1, i ar‐
bejdstidsdirektivet, artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirekti‐
vet, og artikel 5, stk. 1, i ligebehandlingsdirektivet, skal for‐
tolkes således, at en kvindelig arbejdstager skal kunne afhol‐
de sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på
barselsorlov.
Med forslaget sikres alle lønmodtagere i ansættelse under
de første 14 ugers barsel efter fødslen som minimum optje‐
10. Sammenfattende skema
ning af ferieydelse efter barselsloven modsat efter gældende
regler, hvor lønmodtageren på såvel optjeningstidspunktet
som ferietidspunktet skal opfylde barselslovens beskæftigel‐
seskrav.
Med forslaget får en lønmodtager, som har en feriehin‐
dring, herunder barsel, op til ferieafholdelsesperiodens ud‐
løb, mulighed for at overføre ferien med ferieydelse efter
barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar
2018 til og med den 12. februar 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Ar‐
bejdsmarkedets Tillægs Pension, ASE, Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationer‐
nes Fællesudvalg, Dansk Artistforbund, Dansk Journalist‐
forbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverfor‐
ening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Cen‐
trale Handicapråd, Den Danske Dommerforening, Det Fagli‐
ge Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR-Danske Revisorer, Gart‐
neri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Inge‐
niørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi‐
vernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Arbejds‐
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVIN‐
FO, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsfor‐
eningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen
Spædbarnsdød, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, SMV
Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre
Sagen.
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0016.png
16
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Staten:
2020: -24 mio. kr.
2021: -75 mio. kr.
2022: -90 mio. kr.
2023: -108 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen
2020: 24 mio. kr.
2021: 75 mio. kr.
2022: 90 mio. kr.
2023: 108 mio. kr.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
De foreslåede regler om optjening af ferieydelse, under de første 14 ugers fra‐
vær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet vurderes at være i overens‐
stemmelse med EU-retten.
De foreslåede regler om, at en lønmodtager, som har en feriehindring, herunder
barsel, op til ferieafholdelsesperiodens udløb, får mulighed for at overføre ferien
med ferieydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode
vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-re‐
gulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at
medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som
lønmodtager eller ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde af
ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgø‐
relse eller løn.
Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret, hvori fe‐
rien afholdes.
Den nye ferielov indfører samtidighedsferie dvs. at løn‐
modtager optjener og afholder feriedage i samme periode.
Dette princip er en ændring i forhold til den gældende ferie‐
lov der har forskudt afholdelse af optjente feriedage.
Det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at ferietidspunktet ændres til fe‐
rieafholdelsestidspunktet.
Det betyder, at medlemmet skal have afholdt hele sin be‐
talte ferie efter ferieloven på ferieafholdelsestidspunktet.
Det vil sige den ferie, som medlemmet har optjent ved star‐
ten af feriens afholdelse. Et medlem, som inden ferieperio‐
den har optjent ret til en række dage med betalt ferie efter
ferieloven såvel som feriedagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., skal afholde dagene med betalt ferie
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0017.png
17
først. Dette gælder uanset om feriedagpengene er optjent
forinden optjeningen af betalt ferie efter ferieloven.
Til nr. 2
Efter den gældende § 75 h, stk. 5, sker beregningen af fe‐
riedagpengeretten således, at et medlem, der i hele optje‐
ningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved
fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.
I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt
ferie til samtidighedsferie i den nye ferielov, er der vedtaget
en overgangsordning, der sikrer at arbejdsgiverene ikke bå‐
de skal udbetale gammel optjent ferie og ny optjent ferie i
samme periode. Hvis denne overgangs ordning ikke var ind‐
ført, ville arbejdsgiveren skulle udbetale op til 50 feriedage i
første år med samtidighedsferie.
Ordningen indebærer, at feriedage optjent efter gældende
ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31.
august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales. Feriebetalin‐
gen for de optjente feriedage fra denne periode skal indbeta‐
les til lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler.
Indbetalingen til denne fond er reguleret i lov om tilgode‐
havende feriemidler der blev vedtaget og behandlet samti‐
digt med behandlingen af den nye ferielov.
For at sikre en fortsat sammenhæng mellem overgangs‐
ordningen i den nye ferielovs regler og reglerne om ferie‐
dagpenge er der behov for at indføre en overgangsordning i
feriedagpengereglerne.
Det foreslås derfor i
§ 75 h, stk. 5,
at beregning af ferie‐
dagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele optje‐
ningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved
fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.
I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der
kan højest optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i pe‐
rioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december
2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra
den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.
De betyder, at beregningen af feriedagpengeretten efter
§
75 h, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
sker således, at et medlem, der i
hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dag‐
penge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med fe‐
riedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig
beregning. Dette svarer til de gældende regler i § 75 h, stk.
5, hvorefter optjening af ret til feriedagpenge sker på grund‐
lag af perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpen‐
ge, feriedagpenge og dagpenge i henhold til barselsloven.
Muligheden for optjening af ferie med feriedagpenge i pe‐
riode fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december
2019 foreslås i
§ 75 h stk. 5, 3. pkt.,
begrænset til 16,6 dage,
hvilket svarer til den forholdsmæssige andel af 5 ugers ferie,
der optjenes efter overgangsbestemmelsen i § 48 a i lov om
ferie i perioden 1. januar 2019 - 31. august 2019. Retten til
at optjene feriedagpenge i hele optjeningsåret 2019 er for‐
længet i forhold til overgangsbestemmelsen i § 48 a lov om
ferie, hvorefter perioden er begrænset til perioden 1. januar
2019 -31. august 2019. Det giver mulighed for optjening af
feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun
modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen af ka‐
lenderåret. Det betyder omvendt, at når medlemmet efter op‐
tjeningsreglerne i har optjent 16,6 dage med ret til feriedag‐
penge, optjenes der ikke yderligere ret feriedagpenge i 2019.
Der optjenes efter
4 pkt.
ikke ret til feriedagpenge i perio‐
den fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.
Dette skyldes, at de optjente feriedagpenge for denne perio‐
de i givet fald skulle afholdes efter den 1. september 2020,
og at der fra dette tidspunkt optjenes og afholdes feriedag‐
penge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som ef‐
ter den nye ferielov.
Det foreslås i
§ 75 h, stk. 6,
at der i perioden fra den 1.
maj 2020 til og med den 31. august 2020 højest kan afholdes
16,6 dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsferiedage
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Til‐
godehavende Feriemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie,
har ikke betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene
ikke afholdes.
Det betyder, at retten til at afholde ferie i perioden fra den
1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 begrænses til
16,6 dage og svarende til den antal dage med dage med ret
til feriedagpenge, der kan optjenes i optjeningsåret 2019.
For at kunne få udbetalt feriedagpenge skal medlemmet
opfylde de øvrige betingelser, herunder at medlemmet på fe‐
rieafholdelsestidspunktet skal have afholdt al optjent ferie
med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven.
Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Løn‐
modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det om‐
fang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man øn‐
sker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferie‐
dage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af fe‐
riedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales fe‐
riedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferie‐
dagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.
Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes af‐
holdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan af‐
holdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af
dage med ret til feriedagpenge.
Der vil med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, der bliver stk.
10 blive fastsat tilsvarende regler om fradrag i antal dage
med feriedagpenge, hvis medlemmet ønsker at gøre brug af
retten til at få fondsferiedagene udbetalt. Det betyder, at
fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal holdes inden der
kan udbetales ferie med feriedagpenge og fratrækkes antal‐
let af dage med ret til feriedagpenge.
Der vil samtidig blive fastsat regler om, at antal dage med
ret til feriedagpenge rundes af til nærmeste hele antal dage.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0018.png
18
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.1.2.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. vil et medlem, som i hele optjeningsåret
har modtaget ydelser i form af dagpenge, feriedagpenge el‐
ler barselsdagpenge, optjene ret til 25 dage med feriedag‐
penge. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser svarende
til dagpenge i hele optjeningsåret, vil medlemmet modtage
et antal feriedagpenge ud fra en forholdsmæssig beregning.
Beregningen af antal dage med ret til feriedagpenge fore‐
tages efter gældende bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015
om feriedagpenge, hvorefter A-kassen opgør, hvor stort et
beløb et medlem har modtaget i form af arbejdsløshedsdag‐
penge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark i optjeningsåret, der følger kalenderåret. Bidrag til
ATP regnes ikke med.
Det samlede beløb divideres herefter med den beregnede
dagpengesats, der senest er brugt i optjeningsåret. Hvis man
ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i optje‐
ningsåret divideres beløbet med et fast beløb, der udgør 82
pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. Hvis man senest har været fuldtidsfor‐
sikret i optjeningsåret, bruges satsen for fuldtidsforsikrede.
Hvis man senest har været deltidsforsikret, bruges satsen for
deltidsforsikrede.
A-kassen ganger resultatet af beregningen med en omreg‐
ningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering. Omregningsfaktoren tager højde for ATP
bidaget.
Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at et medlem ikke
kan overføre sin ret til feriedagpenge fra ét ferieår til et an‐
det.
Efter den nye ferielov der træder i kraft den 1. september
2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver må‐
neds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende
ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der
optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele
optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1.
september frem til 31. august det efterfølgende år.
Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er udvi‐
det med 4 måneder så ferien kan afholdes fra 1. september
frem til udgangen af det efterfølgende kalenderår.
Det foreslås derfor i
§ 75 h, stk. 5,
at beregning af ferie‐
dagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele ferie‐
året har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld le‐
dighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I
øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferie‐
året går fra den 1. september til og med den 31. august.
Dette svarer til gældende regler i § 75 h, stk. 5, dog såle‐
des, at ferieåret følger den ferieåret i den nye ferielov, og at
retten til feriedagpenge optjenes med 2,08 dages betalt ferie
for hver måneds ansættelse. Dette svarer til 5 ugers ferie om
året.
Det foreslås videre i
§ 75, stk. 6,
at optjent ferie med ferie‐
dagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som
omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og
de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalende‐
rårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes,
hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafhol‐
delsestidspunktet.
Det svarer til perioden med ret til at holde feriedagpenge
følger ferieafholdelsesperioden i den nye ferielov.
Det foreslås, at der med hjemmel i § 75 h, stk. 9, som bli‐
ver stk. 10, bliver fastsat nærmere regler om, at opgørelsen
af ret til ferie med feriedagpenge sker på baggrund af de må‐
nedlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge, feriedag‐
penge og barselsdagpenge fra medlemmets a-kasse og Ud‐
betaling Danmark. Der vil samtidig blive fastsat regler om,
at antal dage med ret til feriedagpenge rundes af til nærme‐
ste hele antal dage.
Det foreslås endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at
også optjent ferie efter ferieloven, som er optjent i et nyt fe‐
rieår, men inden den aktuelle ferieafholdelse er udløbet skal
være afholdt inden der kan udbetales feriedagpenge.
De beskrevne regler finder anvendelse fra og med den 1.
september 2020.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.1.2.
Til nr. 4
Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere reg‐
ler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedag‐
pengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underret‐
ning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og
kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæfti‐
gelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 698 af
27. maj 2015 om feriedagpenge.
I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om betin‐
gelserne for ret til feriedagpenge, herunder at medlemmet
skal være enten ledig eller lønmodtager, og i tilfælde af le‐
dighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Inden ferien
skal medlemmet opholde sig i Danmark.
Under ferien skal medlemmet være dagpengeberettiget,
men skal dog ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdsøgende i
jobcenteret før ferien begynder, og skal give a-kassen be‐
sked om ferien senest på førstedag for at have ret til ferie‐
dagpenge.
Feriedagpenge optjenes i kalenderåret forud for ferieåret.
Ferieåret er perioden 1. maj til 30. april. Der optjenes kun
ret til feriedagpenge under medlemskab af en dansk a-kasse,
og der optjenes ret til feriedagpenge af dagpenge, feriedag‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0019.png
19
penge eller barselsdagpenge. Ved optjeningsåret udløb op‐
gør a-kassen antallet af dage med ret til feriedagpenge Har
et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende til dag‐
penge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til 5
ugers ferie med feriedagpenge.
Har medlemmet fået udbetalt ydelser med en beregnet sats
i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien
udbetales feriedagpenge med et tilsvarende beløb. Medlem‐
mer, der ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet
sats får udbetalt feriedagpenge med et beløb der svarer til 82
pct. af højeste dagpenge.
Har en person ret til betalt ferie efter ferieloven skal man
som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få ferie‐
dagpenge. Personer der samlet set har optjent mere end 25
dages ferie med feriepenge vil dog kunne få udbetalt ferie‐
dagpenge, når man har afholdt 25 dages ferie fratrukket an‐
tallet af dage med ret til feriedagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om meddelelse, ansøgning
og udbetaling af feriedagpenge.
Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september
2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver må‐
neds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende
ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der
optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele
optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1.
september frem til 31. august det efterfølgende år.
Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 9, som bliver til
stk. 10,
at
bemyndigelsesbestemmelsen udvides, så beskæftigelsesmi‐
nisteren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet endvide‐
re fastsætter nærmere regler om retten til løbende optjening
og afholdelse af ferie med feriedagpenge. Det foreslås her‐
under, at der vil blive fastsat nærmere regler om fradrag for
optjente feriedage med betalt ferie og feriedagpenge på fe‐
rieafholdelsestidspunktet, afrundingen og benyttelsen af re‐
gistre til opgørelsen af feriedagpenge.
Det foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om
afholdelse af ferie og feriedagpenge i perioden mellem de
sidste fire måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og
de første fire måneder af ferieafholdelsesperioden i det efter‐
følgende år. Med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, som bliver
til stk. 10, vil der blive fastsat regler om at alt optjent betalt
ferie på ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår
og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det vil være
muligt at afholde feriedagpenge fra første ferieår i den peri‐
ode, hvor de to ferieafholdelsesperioder overlapper.
Det betyder, at de administrativt fastsatte regler om ferie‐
dagpenge tilpasses den nye ferielov med samtidighedsferie.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.1.2.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere reg‐
ler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedag‐
pengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underret‐
ning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og
kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæfti‐
gelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Kommunerne udbetaler ikke længere dagpenge i henhold
til lov om orlov og dagpenge ved barsel, og derfor ikke leve‐
rer oplysninger om udbetaling af barselsdagpenge. Udbeta‐
ling af barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling
Danmark.
Det foreslås i § 75 h, stk. 9, som bliver til
stk. 10,
at ”kom‐
munernes” ændres til ”Udbetaling Danmarks”.
Ændringen er en konsekvens af, at kommunerne ikke læn‐
gere udbetaler dagpenge i henhold til lov om orlov og dag‐
penge ved barsel, og derfor ikke leverer oplysninger om ud‐
betaling af barselsdagpenge. Udbetaling af barselsdagpenge
bliver nu varetaget af Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.1.2.
Til nr. 6
Efter den gældende § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., at skal der for medlemmer af en arbejdsløs‐
hedskasse, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,
indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter den gældende § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., betaler medlemmet 1/3 af bidraget, arbejds‐
løshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private ar‐
bejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.
Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bi‐
draget, når medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter
kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til‐
bud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v.
Efter § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. skal private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et fi‐
nansieringsbidrag til dækning af arbejdsgiverens del af
ATP-bidraget efter § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., jf. ovenfor.
Efter § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstil‐
ling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt
størrelsen af finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Det fi‐
nansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbe‐
tale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte fi‐
nansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0020.png
20
et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22.
august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidig‐
hedsferie , at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bli‐
ver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af
samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer
de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes
ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsæt‐
tes.
Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til be‐
talt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftale‐
partierne enige om at lægge betænkningens økonomiske be‐
regninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste
arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige
om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som
fremgår af betænkningen.
Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgi‐
verne, at det fastsættes i et nyt
§ 85 c, stk. 18,
at de private
arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af ar‐
bejdsløshedsdagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 18, at staten dæk‐
ker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidra‐
get.
I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gælden‐
de regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i
forhold til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Finansie‐
ringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller under‐
skud.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af
ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge sker med en for‐
holdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for
ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, bar‐
selsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafkla‐
ringsforløb.
I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bi‐
drag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdag‐
penge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
et år er mindre end det regulerede beløb, som de private ar‐
bejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende
år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende
år til 0.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske be‐
mærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angi‐
vet indtil 2078.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.5.2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes
der ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.
Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december, svarende til den gældende ferie‐
lovs optjeningsår. Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., udbetales ferie‐
ydelse i det efterfølgende ferieår fra den 1. maj til og med
den 30. april året efter, når ferien holdes. Det er således en
forudsætning for optjening af ferieydelse i de første 14 uger
efter fødslen eller modtagelsen af barnet, at et af beskæfti‐
gelseskravene i barselslovens kapitel 6 er opfyldt.
Det foreslås i
§ 25, stk. 1,
at når der udbetales barselsdag‐
penge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6,
1. pkt., til og med den 31. august 2019 optjenes der ret til
ferie med ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterføl‐
gende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes dog i
perioden fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.
Baggrunden for forslaget er, at der i ferieloven som led i
overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor
optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. september
2019 til og med den 31. august 2020 som udgangspunkt ik‐
ke kan afholdes, jf. § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, som træder
i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget er desuden en følge af, at der i ferieloven som
led i overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning,
hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. janu‐
ar 2019 til og med den 31. august 2019 afholdes i perioden
fra den 1. maj til og med den 31. august 2020 eller overføres
til afholdelse i den nye ferieordning. Forslaget skal derfor
sikre en sammenhæng mellem ferielovens regler om optje‐
ning og afholdelse af ferie og barselslovens regler om ferie‐
ydelse, således at optjening og afholdelse af ferie med ferie‐
ydelse følger de samme perioder som ferieloven.
Forslaget betyder, at der efter den 31. august 2019 ikke
optjenes ferieydelse efter den gældende § 25 i barselsloven.
Optjening af ferieydelse vil herefter være reguleret af de
foreslåede §§ 25 a og 25 b eller §§ 25 c og 25 d, efter forsla‐
gets nr. 2, afhængig af, om pågældende er i ansættelse eller
ej. Forslaget betyder også, at ferie med ferieydelse optjent i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019 af‐
holdes i perioden fra den 1. maj til og med den 31. august
2020.
Til nr. 2
Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes
der ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.
Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar til
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0021.png
21
og med den 31. december, svarende til ferielovens optje‐
ningsår. Efter gældende regler i § 25, stk. 1, 2. pkt., udbeta‐
les ferieydelse i det efterfølgende ferieår, når ferien holdes.
Det er således en forudsætning for optjening af ferieydelse i
de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet,
at et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 6 er opfyldt.
Optjening af ferieydelse sker i perioden fra den 1. januar
til og med den 31. december, svarende til ferielovens optje‐
ningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det
efterfølgende ferieår, som er perioden fra den 1. maj til og
med den 30. april, svarende til ferielovens ferieår.
Der er ikke ret til ferieydelse, i det omfang, der under fra‐
vær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes
ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv
overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v.,
der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk.
1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterføl‐
gende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
betyder, at retten til ferieydelse ikke gælder i det omfang,
der er ret til en anden økonomisk dækning under ferie.
Efter barselslovens § 25, stk. 3, finder beskæftigelseskra‐
vet for lønmodtagere i § 27 tilsvarende anvendelse ved ud‐
betaling af ferieydelse ved påbegyndelsen af ferien i det ef‐
terfølgende ferieår. Det er således en forudsætning for udbe‐
taling af ferieydelse, at lønmodtageren opfylder beskæftigel‐
seskravet senest dagen før feriens begyndelse.
Ved beregning af ferieydelsen anvendes barselslovens be‐
regningsregel for lønmodtagere i barselslovens §§ 33 og 35.
I §§ 11-14 i bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar 2018 om
ret til barselsdagpenge er der fastsat nærmere regler om op‐
tjening og udbetaling af ferieydelse.
Bekendtgørelsens § 11 fastlægger nærmere, hvor meget
der optjenes i ferieydelsen, hvornår der optjenes ferieydelse,
og hvad der sker, hvis lønmodtageren genoptager arbejdet.
Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at ferieydelsen
optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag.
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at anmodning
om udbetaling af ferieydelse indgives til Udbetaling Dan‐
mark.
Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet på grund af barselsorloven har haft en
lavere indtægt end før orloven, er berettiget til ferieydelse, i
det omfang den udbetalte feriegodtgørelse pr. dag er lavere,
end den fulde ferieydelse pr. dag ville have været. Lønmod‐
tageren har i så fald ret til supplerende ferieydelse. Det føl‐
ger af bekendtgørelsens § 13.
Af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, fremgår det, at ferieydel‐
sen udbetales som en engangsydelse i ferieåret. Ligger pe‐
rioden for optjening af ferieydelse henover et årsskifte, op‐
tjenes ferieydelsen til forholdsmæssig udbetaling i hvert af
de to ferieår.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 1,
at en lønmodtager, som er i et
ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller
§ 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til
og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse,
uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.
Baggrunden for forslaget er, at der i ferieloven som led i
overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor
optjent ferie efter ferieloven i perioden fra den 1. september
2019 til og med 31. august 2020 som udgangspunkt ikke
kan afholdes, jf. § 48 i lov om ferie, som træder i kraft den
1. januar 2019, men hensættes med henblik på senere udbe‐
taling til lønmodtageren. En lønmodtager, som har optjent
ferieydelse i et ansættelsesforhold, skal i overensstemmelse
med EU-retten tilsvarende sikres sine ferierettigheder enten
ved muligheden for at holde ferie, hvis betingelserne herfor
er opfyldt eller ved at få udbetalt ferieydelsen kontant. For‐
slaget skal derfor ses i sammenhæng med forslagets § 25 a,
stk. 3, hvorefter ferien med ferieydelse efter omstændighe‐
derne enten afholdes i den forkortede ferieperiode fra den 1.
maj til og med den 31. august 2020, eller udbetales kontant
uden at ferien afholdes.
Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er løn‐
modtagere, som er i et ansættelsesforhold på optjeningstids‐
punktet. Det er i overensstemmelse med EU-retten ikke et
krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens beskæftigel‐
seskrav på hverken optjeningstidspunktet eller ferietids‐
punktet, modsat gældende regler. Det er således ansættelses‐
forholdet på fraværstidspunktet, der udløser retten til optj‐
eningen efter denne bestemmelse.
En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbe‐
skæftigelse driver selvstændig virksomhed eller får udbetalt
supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferie‐
ydelse efter denne bestemmelse for sin arbejdsindsats som
lønmodtager. En lønmodtager, som under fraværet ophører i
ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter
denne bestemmelse indtil ansættelsen ophører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 2,
at retten til ferieydelse ikke
gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og
ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., fe‐
riegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum sva‐
rer til dagpengesatsen efter § 35, eller feriedagpenge med ret
til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der optjenes derfor ikke ret til ferieydelse, når lønmodta‐
geren har ret til en feriebetaling fra arbejdsgiveren, efter fe‐
rieloven, kollektiv overenskomst eller individuel aftale, der
som minimum svarer til barselslovens dagpengesats. Svarer
den betalte ferie ikke til barselslovens dagpengesats, optje‐
nes der ret til supplerende ferieydelse. Dette svarer til de
gældende regler.
Der optjenes heller ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodta‐
geren har ret til feriedagpenge optjent under det i bestem‐
melsen nævnte fravær, når ferien afholdes. Forslaget skal i
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0022.png
22
den forbindelse ses i sammenhæng med, at der som ud‐
gangspunkt ikke optjenes feriedagpenge i perioden fra den
1. september 2019 til og med den 31. august 2020 jf. § 75 h,
stk. 5, 3. og 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
som affattet ved forslagets § 1, nr. 2. En lønmodtager, som
ellers ville have optjent feriedagpenge, får således med for‐
slaget ret til ferieydelse efter denne bestemmelse. Der vil
dog være situationer, hvor lønmodtageren har optjent ferie‐
dagpenge i perioden fra den 1. september til og med den 31.
december 2019, og hvor lønmodtageren derfor ikke optjener
ret til ferieydelse for det i stk. 1 nævnte fravær.
Det forslås
i § 25 a, stk. 3,
at ferie med ferieydelse, optjent
efter forslagets stk. 1 i perioden fra den 1. september til og
med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra den 1.
maj til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2019
har optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven.
Anden optjent ferie med ferieydelse efter forslagets stk. 1
udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Baggrund for forslaget er, at der i ferieloven som led i
overgangen til samtidighedsferie indføres en ordning, hvor
en lønmodtager, som i perioden fra den 1. januar 2019 til og
med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 ferieda‐
ge, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i pe‐
rioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. decem‐
ber 2019 som særlige fondsferiedage efter lov om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler med
betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe‐
riemidler. En lønmodtager, som har optjent ferieydelse i et
ansættelsesforhold, skal tilsvarende sikres sine ferierettighe‐
der således, at lønmodtageren under samme betingelser får
mulighed for at afholde ferie med ferieydelse optjent i den
omfattede periode.
Opfylder lønmodtageren ikke betingelserne om at have
optjent mindre end 8,3 dages ferie, betyder det, at ferieydel‐
sen udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning. Ud‐
betaling af optjent ferieydelse efter forslagets 2. pkt. omfat‐
ter for det første ferieydelse, som er optjent i perioden fra
den 1. september til og med den 31. december 2019 i et an‐
sættelsesforhold, men som ikke kan afholdes efter 1. pkt.,
fordi lønmodtageren har optjent 8,3 feriedage eller mere ef‐
ter ferieloven.
For det andet omfatter forslagets 2. pkt. al ferieydelse,
som er optjent i et ansættelsesforhold i perioden fra den 1.
januar 2020 til og med den 31. august 2020.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 4,
at en lønmodtager, som på
grund af særlige forhold, jf. den gældende ferielovs § 38, ik‐
ke inden den 1.september 2020 kan afholde ferien efter for‐
slagets stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efter‐
følgende ferieafholdelsesperiode.
Baggrunden for forslaget er, at en kvindelig arbejdstager i
henhold til EU-retten skal kunne afholde sin årlige ferie i en
anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov. Forsla‐
get skal sikre, at en lønmodtager, som har en feriehindring,
herunder barsel eller sygdom m.v., op til ferieafholdelsespe‐
riodens udløb, får mulighed for at overføre ferien med ferie‐
ydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdel‐
sesperiode.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i
at afholde ferie efter forslagets stk. 3, 1. pkt., inden den 1.
september på grund af f. eks. egen sygdom, barselsorlov, or‐
lov til adoption m.v., får ret til at holde ferien i ferieafhol‐
delsesperioden som følger efter den 31. august 2020. Det
gælder også selvom lønmodtageren herved vil kunne få ret
til at afholde mere end de 25 feriedage i denne ferieafholdel‐
sesperiode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 5,
at en lønmodtager, som i et
ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1
eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferie‐
ydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis løn‐
modtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38,
er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden den
1. september 2020.
Baggrunden for forslaget er, at retten til feriedagpenge ik‐
ke kan overføres til et kommende ferieår, og at retten bort‐
falder, hvis ferien ikke afholdes inden den 1. september
2020.
Forslaget medfører, at lønmodtagere, der har optjent ferie‐
dagpenge under fravær nævnt i forslagets stk. 1, sikres ret‐
ten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund
af særlige forhold er forhindret i at afholde den optjente fe‐
rie med feriedagpenge inden den 1. september 2020 og som
følge heraf har mistet retten til ferien efter arbejdsløsheds‐
forsikringslovens regler. Retten til at holde ferien med ferie‐
ydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode indtræder
med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på
grund af lønmodtagerens feriehindring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 6,
at hvis lønmodtageren fratræ‐
der inden ferien efter forslaget til § 25 a, stk. 3-5, er afholdt,
udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmod‐
ning. Det indebærer, at der gives adgang til at erstatte retten
til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i form af
udbetalt ferieydelse, når arbejdsforholdet ophører, inden fe‐
rien er afholdt.
Baggrunden for forslaget er, at det i overensstemmelse
med EU-retten er muligt at erstatte den minimale årlige be‐
talte ferieperiode med en finansiel godtgørelse, når arbejds‐
forholdet ophører.
Forslaget medfører således, at en lønmodtager, der fratræ‐
der inden ferien er afholdt, kan få ferieydelsen udbetalt af
Udbetaling Danmark, når lønmodtageren har anmodet Ud‐
betaling Danmark herom.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0023.png
23
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 7,
at ferieydelsen beregnes efter
§§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet ef‐
ter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien af‐
holdes eller udbetales, jf. stk. 3-6 i den foreslåede bestem‐
melse.
Forslaget skal ses i lyset af, at lønmodtagerens rettigheder
efter barselsdirektivet skal sikres i forhold til optjeningstids‐
punktet. Forslaget indeholder bortset herfra ikke ændringer i
forhold til gældende regler om beregning.
Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barsels‐
loven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt bereg‐
ningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpen‐
gene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal
under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejds‐
markedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået
i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle
arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesat‐
sen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgive‐
rens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og
løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før
fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller ar‐
bejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge
eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved bereg‐
ningen.
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Der vil således som udgangs‐
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet.
I
§ 25 a, stk. 8,
foreslås det, at beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om retten til optje‐
ning og udbetaling af ferieydelse efter § 25 a. På det grund‐
lag kan der fastsættes nærmere regler om optjening og udbe‐
taling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse
pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvor‐
dan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse ind‐
gives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.
Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestem‐
melse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lig‐
nende regler, som dem der allerede gælder i dag.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 1,
at en lønmodtager, som er i et
ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller
§ 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til
ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdag‐
penge under fraværet.
Baggrunden for forslaget er, at der skal ske en tilpasning
af reglerne i barselsloven, så der fortsat er overensstemmel‐
se mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt
ferie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse. Da den
nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, foreslås §
25 b indført, der skal gælde for lønmodtagere, som er i et
ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller
§ 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020.
Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er løn‐
modtagere, som er i et ansættelsesforhold på optjeningstids‐
punktet. Det er i overensstemmelse med EU-retten ikke et
krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens beskæftigel‐
seskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelses‐
forholdet, der udløser retten til optjeningen efter denne be‐
stemmelse.
En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbe‐
skæftigelse driver selvstændig virksomhed eller får udbetalt
supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferie‐
ydelse efter denne bestemmelse for sin arbejdsindsats som
lønmodtager, men vil eventuelt kunne supplere optjeningen
af ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelser herfor
er opfyldt. Det medfører, at en person, der ikke har optjent
det maksimale antal dage med ferieydelse efter § 25 b, kan
supplere den optjente ferieydelse efter § 25 b med ferieydel‐
se optjent efter § 25 d, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen,
vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestem‐
melse indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne op‐
tjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til forsla‐
gets § 25 d.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 2,
at retten til ferieydelse ikke
skal gælde, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1
eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under fe‐
rie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst
m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som mini‐
mum svarer til dagpengesatsen efter lovens § 35, eller ferie‐
dagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der vil derfor ikke optjenes ret til ferieydelse, når lønmod‐
tageren har ret til en feriebetaling fra arbejdsgiveren, efter
ferieloven, kollektiv overenskomst eller individuel aftale,
der som minimum svarer til barselslovens dagpengesats.
Svarer den betalte ferie ikke til barselslovens dagpengesats,
optjenes der ret til supplerende ferieydelse. Der optjenes
heller ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodtageren har ret til
feriedagpenge optjent under det i bestemmelsen nævnte fra‐
vær, når ferien holdes. Har lønmodtageren i mellemtiden
mistet retten til feriedagpenge optjent i den periode, vil løn‐
modtageren have ret til ferieydelse efter den foreslåede be‐
stemmelse. Dette svarer til de gældende regler.
Det foreslås, i
§ 25 b, stk. 3,
at ferie med ferieydelse op‐
tjent i ferieåret efter forslagets stk. 1, holdes ferieafholdel‐
sesperioden, jf. dog forslagets stk. 4.
Med den nye ferieordning, der træder i kraft den 1. sep‐
tember 2020, optjener og afvikler lønmodtageren sin ferie
på samme tid over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det
betyder for eksempel, at den ferie, der optjenes i februar må‐
ned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Løn‐
modtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderli‐
gere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i
(ferieafholdelsesperioden). Optjening af ferieydelse med ud‐
betaling i ferieafholdelsesperioden sker således i ferieåret
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0024.png
24
fra den 1. september til og med den 31. august året efter. Fe‐
rieafholdelsesperioden er perioden fra den 1. september til
og med den 31. december året efter.
Adgangen til at optjene ferie med ferieydelse følger den
nye ferieordning med samtidighedsferie, hvor perioden for
optjening og afholdelse er sideløbende. Lønmodtageren kan
derfor få udbetalt optjent ferieydelse i ferieafholdelsesperio‐
den.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 4,
at en lønmodtager, som på
grund af særlige forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, ikke
kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter forslagets stk.
1 inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, har ret til at af‐
holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Baggrunden for forslaget er, at en kvindelig arbejdstager i
henhold til EU-retten skal kunne afholde sin årlige ferie i en
anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov. Forsla‐
get skal sikre, at en lønmodtager, som har en feriehindring,
herunder barsel eller sygdom m.v., op til ferieafholdelsespe‐
riodens udløb, får mulighed for at overføre ferien med ferie‐
ydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdel‐
sesperiode.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i
at afholde optjent ferie med ferieydelse på grund af f. eks.
egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption m.v., inden
udløbet af den fastsatte ferieafholdelsesperiode, fremover
får ret til at holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelses‐
periode, også selvom lønmodtageren herved vil kunne få ret
til at holde mere end de 25 feriedage i en ferieafholdelsespe‐
riode, som ferieloven foreskriver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 5,
at en lønmodtager, som har
optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 el‐
ler 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse
i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtage‐
ren på grund af særlig forhold, jf. den nye ferielovs §§
12-14, er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge in‐
den ferieafholdelsesperiodens udløb.
Baggrunden for forslaget er, at retten til feriedagpenge ik‐
ke kan overføres til et kommende ferieår, og at retten bort‐
falder, hvis ferien ikke afholdes inden ferieafholdelsesperio‐
dens udløb.
Forslaget medfører, at lønmodtagere, der har optjent ferie‐
dagpenge under fravær nævnt i forslagets stk. 1, sikres ret‐
ten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund
af særlige forhold er forhindret i at afholde den optjente fe‐
rie med feriedagpenge i den fastsatte ferieafholdelsesperio‐
de, og som følge heraf har mistet retten til ferien efter ar‐
bejdsløshedsforsikringslovens regler. Retten til at holde fe‐
rien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsespe‐
riode indtræder med andre ord, når retten til feriedagpenge‐
ne fortabes på grund af lønmodtagerens feriehindring op til
ferieafholdelsesperiodens udløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 6,
at hvis lønmodtageren fratræ‐
der, inden ferien efter forslaget til § 25 b, stk. 3-5, er af‐
holdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter
anmodning. Det indebærer, at der gives adgang til at erstatte
retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i
form af udbetalt ferieydelse, når arbejdsforholdet ophører,
inden ferien er afholdt.
Baggrunden for forslaget er, at det i overensstemmelse
med EU-retten er muligt at erstatte den minimale årlige be‐
talte ferieperiode med en finansiel godtgørelse, når arbejds‐
forholdet ophører.
Forslaget medfører således, at en lønmodtager, der fratræ‐
der inden ferien er afholdt, kan få ferieydelsen udbetalt af
Udbetaling Danmark, når lønmodtageren har anmodet Ud‐
betaling Danmark herom.
Det foreslås i
§ 25 b, stk. 7,
at ferieydelsen beregnes efter
§§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet ef‐
ter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien af‐
holdes eller udbetales, jf. stk. 3-6 i den foreslåede bestem‐
melse.
Forslaget skal ses i lyset af, at lønmodtagerens rettigheder
efter barselsdirektivet skal sikres i forhold til optjeningstids‐
punktet. Forslaget indeholder bortset herfra ikke ændringer i
forhold til gældende regler om beregning.
Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barsels‐
loven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt bereg‐
ningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpen‐
gene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal
under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejds‐
markedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået
i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle
arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesat‐
sen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgive‐
rens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og
løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før
fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller ar‐
bejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge
eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved bereg‐
ningen.
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Der vil således som udgangs‐
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet.
I
§ 25 b, stk. 8,
foreslås det, at beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om retten til optje‐
ning og udbetaling af ferieydelse efter § 25 b. På det grund‐
lag kan der fastsættes nærmere regler om optjening og udbe‐
taling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse
pr. kalenderdag, hvem der er berettiget til ferieydelse, hvor‐
dan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse ind‐
gives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0025.png
25
Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestem‐
melse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lig‐
nende regler som dem, der allerede gælder i dag.
Det foreslås i
§ 25 c, stk. 1, 1. pkt.,
at en person, som ikke
er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september
2019 til og med den 31. august 2020 alene optjener ret til fe‐
rieydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31.
december 2019.
Baggrunden for forslaget er at sikre en fortsat sammen‐
hæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om
ferieydelse – også i overgangsperioden.
Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed
vil en lønmodtager efter den gældende ferielov have optjent
betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstids‐
punktet samtidig begynde at optjene ny betalt ferie, som kan
afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at
en lønmodtager ville kunne have op til i alt ti ugers betalt fe‐
rie til samtidig afholdelse i det første år med samtidigheds‐
ferie.
Som en konsekvens heraf bliver ferie optjent i det sidste år
efter de gældende regler i ferieloven hensat indtil det tids‐
punkt, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få udbetalt sin
ikke-afholdte ferie, dvs. når lønmodtageren forlader arbejds‐
markedet.
For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være
en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe
af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgode‐
havende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne
afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne
med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der star‐
ter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få
indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter
den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3
feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problem‐
stilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe
lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehaven‐
de feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af
såkaldte fondsferiedage.
Forslaget betyder, at personer, som ikke er i et ansættel‐
sesforhold under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. august 2020 ikke optjener ret til at holde ferie
med ferieydelse.
Det foreslås i
2. pkt.,
at retten til optjening af ferieydelse i
perioden fra den 1. september til og med den 31. december
2019 efter 1. pkt. er betinget af, at der er udbetalt barsels‐
dagpenge under fraværet, og at der i perioden fra den 1. ja‐
nuar til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end
8,3 dages betalt ferie efter ferieloven.
Forslaget skal ses i lyset af overgangen til samtidighedsfe‐
rie, som beskrevet ovenfor, hvorefter lønmodtagere, som i
perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august
2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til at af‐
holde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til og med den 31. december 2019 som sær‐
lige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administra‐
tion af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Løn‐
modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Dette
sikrer, at nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil få
samme mulighed for at holde ferie i overgangsperioden,
som efter gældende regler. En person, som har optjent ferie‐
ydelse i perioden fra den 1. september til og med den 31. de‐
cember 2019, skal tilsvarende sikres denne mulighed.
Forslaget betyder, at personer, som ikke er i et ansættel‐
sesforhold under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. august 2020 ikke optjener ret til at holde ferie
med ferieydelse. En person, som har optjent 8,3 dage eller
mere, vil uanset fraværets placering, heller ikke optjene ferie
med ferieydelse.
Forslaget betyder også, at en person, som ikke er i et an‐
sættelsesforhold under den i forslaget nævnte fraværsperio‐
de, fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i
barselsloven for at optjene ret til ferieydelse efter den fore‐
slåede bestemmelse. Forslaget skal således ses i sammen‐
hæng med den foreslåede § 25 a, hvorefter en lønmodtager i
et ansættelsesforhold, optjener ret til ferieydelse, uanset at
beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Driver lønmodtageren
ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse selvstændig virk‐
somhed eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdag‐
penge, vil lønmodtageren evt. kunne optjene ferieydelse for
denne virksomhed efter den foreslåede bestemmelse, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under
fraværet ophører i ansættelsen vil tilsvarende kun optjene fe‐
rieydelse efter § 25 a indtil ansættelsen ophører. Herefter vil
der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 c, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i
3. pkt.,
at ferie med ferieydelse, som er op‐
tjent efter 1. pkt. afholdes i perioden fra den 1. maj til og
med den 31. august 2020.
Forslaget er en konsekvens af ferielovens overgangsord‐
ning, hvorefter fondsferiedagene skal afholdes i det forkor‐
tede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.
Det foreslås i
§ 25 c, stk. 2, 1. pkt.,
at retten til ferieydelse
ikke gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1
eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge
med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj til og med
den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. eller ferieydelse efter forslagets § 25 a, stk. 1.
Forslaget skal ses i lyset af, at retten til ferieydelse efter
gældende regler heller ikke gælder, i det omfang der i fra‐
værsperioden på 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., da retten til feriedagpenge går forud for
retten til ferieydelse.
Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på fe‐
rietidspunktet opfylder betingelserne for at få dem udbetalt,
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0026.png
26
herunder have ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af le‐
dighed. Et medlem, som således har fortabt retten til at få
udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 c
nævnte fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.
En person, som har optjent ferieydelse optjent efter forsla‐
gets § 25 c, men som også har optjent efter forslagets § 25 a,
vil desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 c i
forhold til den optjente ferieydelse efter forslaget § 25 a og
kun for perioden fra den 1. september til og med den 31. de‐
cember 2019, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i
2. pkt.,
at der i perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sam‐
menlagt 16,6 feriedage med feriedagpenge med ret til udbe‐
taling i perioden fra den 1. maj til den 31. august 2020 og
ferieydelse efter stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidig fore‐
slåede affattelse af § 75 h stk. 5, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., jf. forslagets § 1, nr. 2, hvorefter der kan optje‐
nes op til 16,6 feriedage med feriedagpenge i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december 2019 med en be‐
tinget ret til afholdelse i perioden fra den 1. maj til den 31.
august 2020.
Forslaget betyder, at når en person har optjent sammenlagt
16,6 feriedage med feriedagpenge og ferieydelse optjent i
perioden fra den 1. september til og med den 31. december
2019 optjenes der ikke mere i ferieydelse. Dette svarer til
det, en lønmodtager med fuld beskæftigelse vil kunne optje‐
ne i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019.
Hvis personen på ferietidspunktet ikke har ret til at få ud‐
betalt de optjente feriedagpenge f.eks. på grund af manglen‐
de dagpengeret, har vedkommende ret til at få udbetalt ferie‐
ydelsen, som ellers ville være optjent, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldte.
I
§ 25 c, stk. 3,
foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er
betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet for
lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i det for‐
kortede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august
2020.
Forslaget skal ses på baggrund af de foreslåede §§ 25 a og
25 b, hvorefter der som følge af EU-retten ikke kan stilles
betingelser for optjening af ferie under de første 14 ugers
barselsorlov. For andre end lønmodtagere kan der derimod
fortsat stilles betingelser, som efter gældende regler.
Beskæftigelseskravet gælder allerede i dag for alle – også
lønmodtagere, men vil med forslaget kun gælde personer,
som ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet. Forslaget
vil i øvrigt ikke indebære ændringer i indholdet af beskæfti‐
gelseskravet.
Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere frem‐
går af barselslovens § 27, stk. 1. Beskæftigelseskravet opfyl‐
des som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse som løn‐
modtager af et vist omfang og varighed. Beskæftigelseskra‐
vet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel be‐
skæftigelse – herunder bl.a. ved, at den pågældende ville ha‐
ve været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydel‐
se, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret
til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1,
nr. 2.
Det foreslås i
§ 25 c, stk. 4,
at ferieydelsen beregnes efter
§§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen
af ferien.
Forslaget indeholder ikke ændringer i forhold til gældende
regler om beregning.
Forslaget indebærer således, at ferieydelsen fortsat bereg‐
nes på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35
men i modsætning til forslagets §§ 25 a og 25 b ud fra for‐
holdene på ferietidspunktet. Ved lov nr. 288 af 29. marts
2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli
2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere,
således at barselsdagpengene fremover beregnes på grund‐
lag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjene‐
sten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodta‐
geren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede ka‐
lendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fra‐
været.
Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på
baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstre‐
gistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afslut‐
tede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal,
lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøg‐
ning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der
lægges til grund ved beregningen.
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Der vil således som udgangs‐
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet.
Endelig foreslås det i
§ 25 c, stk. 5,
at beskæftigelsesmini‐
steren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og
udbetaling af ferieydelse efter § 25 c. Forslaget svarer til
den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5, og
det forventes, at der fastsættes lignende regler som allerede
gælder i dag.
På det grundlag kan der således fastsættes nærmere regler
om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der
optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget
til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbeta‐
ling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales
m.fl.
I
§ 25 d, stk. 1,
foreslås det, at en person, som ikke er i et
ansættelsesforhold, under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, el‐
ler § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret
til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fra‐
været.
Forslaget er en konsekvens af, at den nye ferielov fuldt ud
træder i kraft den 1. september 2020, hvor der indføres sam‐
tidighedsferie. Forslaget skal i øvrigt ses på baggrund af de
foreslåede §§ 25 a og b, hvorefter der som følge af EU-ret‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0027.png
27
ten ikke kan stilles betingelser for optjening af ferie under
de første 14 ugers barselsorlov. For andre end lønmodtagere
kan der derimod fortsat stilles betingelser, som efter gælden‐
de regler.
Forslaget betyder således, at en person, som ikke er i et
ansættelsesforhold under fravær nævnt i stk. 1, fortsat skal
opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at
optjene ret til ferieydelse. Forslaget skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 25 b, hvorefter en lønmodtager optje‐
ner ret til ferieydelse efter denne bestemmelse. Driver løn‐
modtageren selvstændig virksomhed ved siden af sin løn‐
modtagerbeskæftigelse eller får lønmodtageren udbetalt sup‐
plerende arbejdsløshedsdagpenge, vil lønmodtageren evt.
kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed efter forsla‐
gets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En løn‐
modtager, som under fraværet ophører i ansættelsen vil til‐
svarende kun optjene ferieydelse efter § 25 b, indtil ansæt‐
telsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse
efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i
§ 25 d, stk. 2,
at retten til ferieydelse ikke
gælder, i det omfang der under fravær efter § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge med
ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter forslagets
§ 25 b.
Forslaget skal ses i lyset af, at retten til ferieydelse efter
gældende regler heller ikke gælder, i det omfang der i fra‐
værsperioden på 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. da retten til feriedagpenge går forud for
retten til ferieydelse. Dette ændrer forslaget ikke ved.
Ret til ferieydelse gælder derfor fortsat ikke, i det omfang
der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller modta‐
gelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. da retten til feriedagpenge går
forud for retten til ferieydelse.
Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på fe‐
rietidspunktet opfylder betingelserne for at få dem udbetalt,
herunder har ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af le‐
dighed. Et medlem, som således har fortabt retten til at få
udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 d
nævnte fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.
En person, som har optjent ferieydelse efter forslagets §
25 b, men som også har optjent efter forslagets § 25 d, vil
desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 d i for‐
hold til den optjente ferieydelse efter forslagets § 25 b.
Det foreslås i
§ 25 d, stk. 3,
at ferie med ferieydelse op‐
tjent i ferieåret efter forslagets stk. 1, afholdes i den tilknyt‐
tede ferieafholdelsesperiode.
Baggrunden for forslaget er at sikre sammenhængen mel‐
lem den nye ferieordning og barselslovens regler om afhol‐
delse af ferie med ferieydelse.
Forslaget indebærer, at adgangen til at optjene ferie med
ferieydelse for andre end lønmodtagere i et ansættelsesfor‐
hold følger den nye ferieordning med samtidighedsferie,
hvor perioden for optjening og afholdelse er sideløbende. I
modsætning til forslaget til §§ 25 a og 25 b vil det ikke være
muligt at holde ferien i en efterfølgende ferieafholdelsespe‐
riode uanset årsag.
I
§ 25 d, stk. 4,
foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er
betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet for
lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieaf‐
holdelsesperioden.
Forslaget skal ses på baggrund af de foreslåede §§ 25 a og
b, hvorefter der som følge af EU-retten ikke kan stilles be‐
tingelser for optjening af ferie under de første 14 ugers bar‐
selsorlov. For andre end lønmodtagere kan der derimod fort‐
sat stilles betingelser, som efter gældende regler.
Beskæftigelseskravet gælder allerede i dag for alle – også
lønmodtagere, men vil med forslaget kun gælde personer,
som ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet. Forslaget
vil i øvrigt ikke indebære ændringer i indholdet af beskæfti‐
gelseskravet.
Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere frem‐
går af barselslovens § 27, stk. 1. Beskæftigelseskravet opfyl‐
des som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse, som løn‐
modtager af et vist omfang og varighed. Beskæftigelseskra‐
vet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel be‐
skæftigelse – herunder bl.a. ved, at den pågældende ville ha‐
ve været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydel‐
se, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret
til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1,
nr. 2.
Det foreslås i
§ 25 d, stk. 5,
at ferieydelsen beregnes efter
§§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen
af ferien. Forslaget indeholder ikke ændringer i forhold til
gældende regler om beregning.
Forslaget indebærer således, at ferieydelsen fortsat bereg‐
nes på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35
men i modsætning til forslagets §§ 25 a og 25 b ud fra for‐
holdene på ferietidspunktet.
Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barsels‐
loven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt bereg‐
ningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpen‐
gene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal
under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejds‐
markedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået
i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle
arbejdsforhold forud for fraværet.
Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på
baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstre‐
gistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afslut‐
tede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal,
lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøg‐
ning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der
lægges til grund ved beregningen.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0028.png
28
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel
under hele barselsperioden. Der vil således som udgangs‐
punkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering
af barselsdagpengene ved årsskiftet.
Endelig foreslås det i
§ 25 d, stk. 6,
at beskæftigelsesmini‐
steren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og
udbetaling af ferieydelse efter § 25 d.
Forslaget svarer til den gældende bemyndigelsesbestem‐
melse i § 25, stk. 5, og det forventes, at der fastsættes lig‐
nende regler, som allerede gælder i dag.
På det grundlag kan der fortsat fastsættes nærmere regler
om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der
optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag, hvem der er berettiget
til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbeta‐
ling af ferieydelse indgives, hvordan ferieydelsen udbetales
m.fl.
Til nr. 3
Efter den gældende § 44, stk. 1, i barselsloven skal Udbe‐
taling Danmark indbetale et ATP-bidrag, for lønmodtagere,
der er fyldt 16 år, når Udbetaling Danmark udbetaler bar‐
selsdagpenge. ATP-bidraget er det dobbelte af det bidrag,
der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension, Det fremgår af § 44, stk. 3, at lønmodtageren beta‐
ler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark.
Efter den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven skal 2/3 af
det ATP-bidrag, der efter § 44 i barselsloven skal indbetales
af Udbetaling Danmark for en modtager af barselsdagpenge,
dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et finan‐
sieringsbidrag.
Efter § 45, stk. 8 og 9, i barselsloven fastsætter beskæfti‐
gelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidra‐
get fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbidraget ind‐
går administrationsomkostninger, herunder administrations‐
omkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal
indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fast‐
satte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren ind‐
betaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22.
august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidig‐
hedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bli‐
ver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af
samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer
de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes
ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsæt‐
tes.
Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til be‐
talt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftale‐
partierne enige om at lægge betænkningens økonomiske be‐
regninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste
arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige
om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som
fremgår af betænkningen.
Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgi‐
verne, at det fastsættes i en nyt
§ 45, stk. 9,
at de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af barsels‐
dagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dæk‐
ker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidra‐
get.
I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gælden‐
de regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i
forhold til ATP-bidrag af barselsdagpenge. Finansieringsbe‐
hovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af
ATP-bidrag af barselsdagpenge sker med en forholdsmæssig
andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bi‐
drag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdag‐
penge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
et år er mindre end det regulerede beløb, som de private ar‐
bejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende
år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende
år til 0.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske be‐
mærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angi‐
vet indtil 2078.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.5.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge
indbetales der for modtagere af sygedagpenge et ATP-bi‐
drag, der er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter §
15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når der udbe‐
tales sygedagpenge fra kommunen. Det fremgår af § 65, stk.
3, at personen betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af
kommunen.
Efter den gældende § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge
skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 65 skal indbetales af
kommunen for en modtager af sygedagpenge, dækkes af pri‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0029.png
29
vate arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller
lov om afgift af lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.
Efter § 66, stk. 8 og 9, i lov om sygedagpenge fastsætter
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansie‐
ringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansieringsbi‐
draget indgår administrationsomkostninger, herunder admi‐
nistrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion.
Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal
indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fast‐
satte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren ind‐
betaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22.
august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidig‐
hedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bli‐
ver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af
samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer
de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes
ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsæt‐
tes.
Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til be‐
talt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftale‐
partierne enige om at lægge betænkningens økonomiske be‐
regninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste
arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige
om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som
fremgår af betænkningen.
Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgi‐
verne, at det fastsættes i et nyt
§ 66, stk. 9,
at de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af sygedag‐
penge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren.
Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dæk‐
ker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidra‐
get.
I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gælden‐
de regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i
forhold til ATP-bidrag af sygedagpenge. Finansieringsbeho‐
vet reguleres for tidligere års over- eller underskud.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af
ATP-bidrag af sygedagpenge sker med en forholdsmæssig
andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bi‐
drag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdag‐
penge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
et år er mindre end det regulerede beløb, som de private ar‐
bejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende
år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende
år til 0.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske be‐
mærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angi‐
vet indtil 2078.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.5.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, afhænger antallet af dage med ledighedsydelse
under ferie af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til
fleksjob.
I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har
den pågældende ret til ledighedsydelse under ferie i
– 15 dage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættel‐
sen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i pe‐
rioden fra den 1. maj til og med den 31. juli,
– 10 dage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættel‐
sen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i pe‐
rioden fra den 1. august til og med den 31. december, el‐
ler
– 5 dage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen
er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perio‐
den fra den 1. januar til og med den 30. april.
I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25
dage med ledighedsydelse under ferie, svarende til sammen‐
lagt 5 uger, med ledighedsydelse.
Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie
dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Fe‐
rien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæs‐
sigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2.
En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal
således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.
Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at
modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv so‐
cialpolitik. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rå‐
dighed for fleksjob i sådanne perioder.
Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der
går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledig‐
hedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bort‐
falder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpo‐
litik.
Det foreslås, at
§ 74 e, stk. 3,
affattes, så det kommer til at
fremgå, at en person, der i hele ferieåret har modtaget ledig‐
hedsydelse, vil optjene ret til 5 ugers ferie med ledigheds‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0030.png
30
ydelse. I øvrige tilfælde vil der ske en forholdsmæssig be‐
regning. Ferieåret er det år, der går fra den 1. september til
og med den 31. august. Bestemmelsen vil således være i
overensstemmelse med lov nr. 60 af 30. januar 2018 om fe‐
rie, således at en ledighedsydelsesmodtager vil få ret til 5
ugers ferie om året.
Det følger af den gældende ferielov, at en lønmodtager
optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse.
Dette svarer til 5 ugers ferie om året. Reglerne om ledig‐
hedsydelse under ferie følger i udgangspunktet reglerne i fe‐
rieloven, hvor der optjenes ret til 25 dages ferie. En ledig‐
hedsydelsesmodtager kan også optjene ret til 25 dage med
ledighedsydelse under ferie. Efter gældende regler om ledig‐
hedsydelse under ferie skal ferien holdes i ferieåret, der går
fra den 1. maj til og med den 30. april.
Det foreslås, at en person, som modtager ledighedsydelse,
og som i hele optjeningsåret har modtaget ydelsen, vil kunne
optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse i ferieåret,
som vil løbe i perioden fra den 1. september til og med den
31. august det følgende år. I øvrige tilfælde vil der skulle
ske en forholdsmæssig beregning.
En person, der modtager ledighedsydelse, vil efter forsla‐
get kunne optjene ret til ferie med ledighedsydelse med 2,08
dage pr. måned med ledighedsydelse. I de tilfælde, hvor en
person ikke har modtaget ledighedsydelse i hele optjenings‐
perioden, vil der blive foretaget en forholdsmæssig bereg‐
ning. Det vil betyde, at en person der har modtaget ledig‐
hedsydelse i f.eks. 6 måneder, vil have ret til ca. 12 ferieda‐
ge med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.3.
Til nr. 2
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleks‐
job eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse
under ferie efter § 74 e, stk. 1. Retten til ydelse er dog betin‐
get af, at personen på visitationstidspunktet opfylder betin‐
gelserne § 74 a, stk. 1, om ret til ledighedsydelse.
Antallet af feriedage afhænger af, hvornår personen har
modtaget ledighedsydelse (normalt visitationsdagen) eller er
startet i fleksjob. I de tilfælde, hvor ledighedsydelsesmodta‐
geren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fast‐
læggelse af antallet af feriedage.
Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der
går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledig‐
hedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bort‐
falder.
Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydel‐
se i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodt‐
gørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog
først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn
sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger
25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges in‐
den, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie,
jf. lovens § 74 e, stk. 5.
For en person, der holder ferie i en periode med ledig‐
hedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme må‐
de, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledig‐
hedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hid‐
til har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Ferie holdes efter de gældende regler med 5 dage om
ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et
forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme må‐
de, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af
den gældende ferielovs § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som
har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5
arbejdsfrie dage om året. Dette ændres der ikke på i lov nr.
60 af 30. januar 2018 om ferie.
Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, hvor ret‐
ten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds
ansættelse i ferieåret.
Med forslaget til ændringen af
§ 74 e, stk. 4,
i lov om ak‐
tiv socialpolitik, foretages en sproglig tilretning af reglen så‐
ledes at ferie med ledighedsydelse vil kunne afholdes i ferie‐
afholdelsesperioden, som vil omfatte ferieåret, hvori retten
til ledighedsydelse er optjent, og de efterfølgende 4 måneder
fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Såfremt ferie
med ledighedsydelse ikke er blevet afholdt i ferieafholdel‐
sesperioden, vil den resterende optjente ret til ledighedsydel‐
se under ferie bortfalde. Dette svarer til de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.3.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 5, vil en person, der
er ansat i et fleksjob eller som er ledig med ledighedsydelse,
og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodt‐
gørelse for hele eller dele af ferien, kunne modtage ledig‐
hedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent
ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien. Der sker såle‐
des fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et
ferieår, i det omfang den pågældende til brug for samme fe‐
rieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,
og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse med ferie
eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledigheds‐
ydelse overstiger 25 feriedage.
Med forslaget til ændringen i lovens
§ 74 e, stk. 5,
bibe‐
holdes dette princip, således, at der samlet højst vil kunne
afholdes 5 ugers ferie med løn, ferieydelse eller feriegodtgø‐
relse og ferie med ledighedsydelse.
Som følge af de foreslåede ændringer af barselsloven, jf.
dette lovforslags § 2, indsættes det i bestemmelsen at ferie‐
ydelsen indgår i opgørelsen af at det samlet højst kan afhol‐
des 5 ugers ferie med ferie med løn, ferieydelse og ferie‐
godtgørelse eller ferie med ledighedsydelse.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0031.png
31
Det medfører, at såfremt den ansatte i fleksjobbet har op‐
tjent ret til 3 ugers ferie med feriegodtgørelse eller ferieydel‐
se, kan personen afholde 2 uger med ledighedsydelse under
ferie, således at der i alt afholdes 5 ugers ferie.
Dette svarer til gældende regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.3.
Til nr. 4
Det foreslås med indsættelsen af et nyt
stk. 9
i
§ 74 e
at
der fastsættes en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministe‐
ren vil kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening
og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Bemyndigelsen vil være nødvendig for at kunne oprethol‐
de en fleksibelt administration med mulighed for fremadret‐
tet at kunne fastsætte de nødvendige præciseringer, der kan
være en følge af det samlede lovforslag.
Det forventes, at det kan blive nødvendigt at fastsætte
nærmere regler om retten til løbende optjening og afholdelse
af ferie med ledighedsydelse.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte reg‐
ler om, at ferie optjent i en ny optjeningsperiode, skal afhol‐
des før ferie optjent i den forudgående optjeningsperiode.
Det påtænkes at udnytte bemyndigelsen således, at der fast‐
sættes nærmere regler om afholdelse af ferie og ferie med
ledighedsydelse i overgangsperioden mellem de sidste fire
måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og de første fi‐
re måneder af ferieafholdelsesperioden i det efterfølgende
år.
Der vil således blive fastsat regler om, at alt optjent betalt
ferie ved ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår
og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det vil være
muligt at afholde ferie med ledighedsydelse fra første ferieår
i den overgangsperioden, hvor de to ferieafholdelsesperioder
overlapper.
Som eksempel vil en person i september og oktober må‐
ned optjene ret til 4,16 dage med ferie med ledighedsydelse
i den nye optjeningsperiode. Hvis personen på ledigheds‐
ydelse samtidig har 5 dages ferie tilbage, som kan holdes i
ferieafholdelsesperioden, som går frem til og med december
måned, kan borgeren således afholde de 4,16 dage med op‐
tjent ferie med ledighedsydelse fra september og oktober
måned samt 5 dages ferie fra det tidligere optjeningsår i no‐
vember måned.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.3.
Til nr. 5
Efter den gældende § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpoli‐
tik indbetales der for modtagere af ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb et ATP-bidrag, der svarer til det
bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, når der udbetales ressourceforløbsydelse fra
kommunen. Det fremgår af § 80, stk. 2, at personen betaler
1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.
Efter den gældende § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpo‐
litik skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 79 skal indbeta‐
les af kommunen for en modtager af ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, dækkes af private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af løn‐
sum m.v., via et finansieringsbidrag.
Efter § 80 a, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik fast‐
sætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejds‐
markedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finan‐
sieringsbidraget fra de private arbejdsgivere. I finansierings‐
bidraget indgår administrationsomkostninger, herunder ad‐
ministrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension.
Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal
indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fast‐
satte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren ind‐
betaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22.
august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidig‐
hedsferie, at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bli‐
ver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af
samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer
de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes
ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsæt‐
tes.
Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til be‐
talt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftale‐
partierne enige om at lægge betænkningens økonomiske be‐
regninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste
arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige
om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som
fremgår af betænkningen.
Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgi‐
verne, at det fastsættes i et nyt
§ 80 a, stk. 9,
at de private
arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af res‐
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes
med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministe‐
ren.
Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 9, at staten dæk‐
ker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidra‐
get.
I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gælden‐
de regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i
forhold til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under job‐
afklaringsforløb. Finansieringsbehovet reguleres for tidlige‐
re års over- eller underskud.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0032.png
32
for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af
ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklarings‐
forløb sker med en forholdsmæssig andel af det samlede fi‐
nansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpen‐
ge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbs‐
ydelse under jobafklaringsforløb.
I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bi‐
drag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdag‐
penge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
et år er mindre end det regulerede beløb, som de private ar‐
bejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende
år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende
år til 0.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske be‐
mærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private ar‐
bejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angi‐
vet indtil 2078.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 3.5.2.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler er personer, der under ferie modta‐
ger løn eller feriegodtgørelse berettiget til fleksløntilskud
under ferien. Fleksløntilskuddet beregnes på samme efter
reglerne om lønindtægter. Fleksløntilskuddet kan udbetales
under ferieophold i udlandet.
Med forslaget til ændringen i
§ 70 f, stk. 4,
indsættes, at en
person, som modtager ferieydelse under ferie, ligeledes er
berettiget til fleksløntilskud under ferie.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.3.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension
indtægtsreguleres folkepensionens grundbeløb på grundlag
af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. En ind‐
komst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved person‐
ligt arbejde, når indkomsten indgår i den personlige ind‐
komst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og knytter sig til
en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.
Efter gældende regler i pensionsloven betragtes feriepenge
som indtægt ved personligt arbejde, fordi indkomsten be‐
skattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3,
stk. 1, og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor
indkomsten indtjenes.
Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når
lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske
efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmar‐
kedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspen‐
sion. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgode‐
havende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For an‐
dre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende ferie‐
midler skattefri på udbetalingstidsafsnitet. Der henvises til
de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.
Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler vil ef‐
ter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning
af folkepensionens grundbeløb, når midlerne beskattes efter
overgangen til pension.
Det foreslås, at der i § 27 indsættes et nyt
stk. 6,
hvor det
fremgår, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af folkepensionens grundbeløb efter stk. 1, bort‐
ses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om for‐
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt
tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatnin‐
gen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om
feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.
Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemid‐
ler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 27, stk. 1. Folkepensionens grundbeløb vil således efter
forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodeha‐
vende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget.
Til nr. 2
Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension
indtægtsreguleres folkepensionens pensionstillæg m.v. på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår per‐
sonlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst,
jf. § 29, stk. 1, nr. 1.
Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når
lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske
efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmar‐
kedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspen‐
sion. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgode‐
havende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For an‐
dre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende ferie‐
midler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til
de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.
Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler vil ef‐
ter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning
af folkepensionens pensionstillæg m.v., når midlerne beskat‐
tes efter overgangen til pension.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes et nyt
nr. 9,
hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0033.png
33
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1.
Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt
tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatnin‐
gen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om
feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.
Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemid‐
ler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 29, stk.1. Folkepensionens pensionstillæg m.v. vil således
efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgo‐
dehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget. Tilgode‐
havende feriemidler, udbetalt til en eventuel ægtefælle eller
samlever, vil dermed heller ikke få betydning for pensionens
størrelse.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lov om social pension indtægtsre‐
guleres førtidspension på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 32
a, stk. 1. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst,
positiv kapitalindkomst, og aktieindkomst, jf. § 32 a, stk. 1,
nr. 1.
Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie‐
midler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når
lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske
efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmar‐
kedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspen‐
sion. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgode‐
havende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For an‐
dre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende ferie‐
midler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til
de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.
Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler vil ef‐
ter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning
af førtidspension, når midlerne beskattes efter overgangen til
pension.
Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 1, indsættes et nyt
nr. 8,
hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for bereg‐
ning af førtidspension.
Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt
tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatnin‐
gen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om
feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.
Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemid‐
ler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 32 a, stk. 1. Førtidspension vil således efter forslaget skul‐
le beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemid‐
ler indgår i indtægtsgrundlaget. Tilgodehavende feriemidler,
udbetalt til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed
heller ikke få betydning for pensionens størrelse.
Til nr. 4
Den gældende regel i § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social
pension, henviser til lovens § 27, stk. 7.
Den foreslåede ændring i
§ 49, stk. 1, nr. 2,
om at henvis‐
ningen til § 27, stk. 7 ændres til en henvisning til § 27, stk.
8, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 6 i
§ 27, hvorefter stk. 6-8 bliver stk. 7-9.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om højeste, mellemste, for‐
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indtægts‐
reguleres førtidspensionens grundbeløb på grundlag af pen‐
sionistens samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår per‐
sonlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst,
jf. § 25, stk. 1, nr. 1.
Førtidspensionens pensionstillæg m.v. indtægtsreguleres
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt, jf. § 26, stk. 1. Indtægten opgø‐
res efter § 25, stk. 1-4. I indtægtsgrundlaget for beregning af
førtidspensionens pensionstillæg m.v. indgår personlig ind‐
komst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 25,
stk. 1, nr. 1.
Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Tilgodehavende
feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administra‐
tion af tilgodehavende feriemidler vil således efter gældende
regler indgå i indtægtsgrundlagene for beregning af førtids‐
pension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension.
Det foreslås, at der i § 25, stk. 1, indsættes et nyt
nr. 8,
hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlagene for be‐
regning af førtidspension. Der henvises til lov nr. 58 af 30.
januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodeha‐
vende feriemidler.
Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemid‐
ler ikke skal indgå ved opgørelse af indtægtsgrundlaget, jf. §
25, stk. 1, nr. 1. Både førtidspensionens grundbeløb og pen‐
sionstillæg m.v. vil således efter forslaget skulle beregnes,
uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i
indtægtsgrundlagene. Tilgodehavende feriemidler, udbetalt
til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed heller
ikke få betydning for pensionens størrelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 3.4.2.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0034.png
34
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter § 2 i lov om barselsudligning på det private arbejds‐
marked (barselsudligningsloven), kan alle arbejdsgivere
modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter bar‐
selslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på
grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejds‐
giveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om
barseludligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Efter
barselsudligningslovens § 3, stk. 1, udgør refusionen for‐
skellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden
for et fastsat kroneloft.
Med ændringen af barselslovens beregningsregler pr. 1.
juli 2018 beregnes barselsdagpenge til lønmodtagere, der er
fraværende, på grundlag af det ugentlige timetal under fra‐
været og den time-fortjeneste, som lønmodtageren i gen‐
nemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste
3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndel‐
se, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. barselslovens
§ 33, stk. 1.
Som en konsekvens af ændringen af barselslovens § 33,
stk. 1, blev § 3, stk. 1, barselsudlignings-loven ændret såle‐
des, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør for‐
skellen mellem barsels-dagpenge og den løn, der er beregnet
barselsdagpenge på grundlag af.
Ændringen, der ligeledes træder i kraft den 1. juli 2018, er
en konsekvens af, at der ikke herefter løbende beregnes bar‐
selsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbe‐
talt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på
baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i
de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets
begyndelse.
Ændringen af § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven har dog
en utilsigtet konsekvens for arbejdsgivere, der til fuldtidsan‐
satte lønmodtagere ikke udbetaler fuld løn under barsels-,
fædre-, eller forældreorlov. Dette vil f.eks. gælde arbejdsgi‐
vere med lønmodtagere, der er omfattet af funktionærlovens
regler om ret til halv løn under barselsorlov.
Den ændrede formulering af § 3, stk. 1, vil for disse ar‐
bejdsgivere betyde, at beregningsgrundlaget for refusionen
fra barselsudligningsordningen vil være den fuldtidsløn, der
udbetales i 3 måneder op til fraværets begyndelse, og ikke
den reelle lønudgift under fraværet, som er halv løn.
Da det aldrig har været intentionen med konsekvensæn‐
dringen af § 3, stk. 1, i barselsudlignings-loven, at arbejdsgi‐
veres refusion skulle kunne beregnes på et grundlag, der er
højere end de faktisk udbetalte løn under barselsorlov, fore‐
slås det, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, som fastslår, at
såfremt der ikke udbetales fuld løn under barsel, udgør refu‐
sionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under bar‐
sel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.
Kroneloftet indebærer, at refusionen fra barselsudlignings‐
ordningen til en arbejdsgiver maksimalt kan udgøre et beløb
pr. timer, som er fastsat ved et kroneloft. Kroneloftet regule‐
res årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be‐
styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter for‐
handling med finansministeren.
Med den foreslåede ændring sikres det, at arbejdsgivere,
der ikke udbetaler fuld løn under barsels-, fædre-, eller for‐
ældreorlov, også efter de nye beregningsregler i barselslo‐
ven, ikke modtager mere i refusion for et højere beløb end
den løn, der faktisk er udbetalt under fraværet. På denne må‐
de sikres det, at den retstilstand, som følger af de gældende
refusionsregler i barselsudligningsloven, fastholdes efter de
nye beregningsregler for barselsdagpenge træder i kraft den
1. juli 2018.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli
2018. Dette gælder for forslagets § 8 om justering af bar‐
selsudligningsloven. Der er i forslagets § 9, stk. 2-4, fastsat
andre ikrafttrædelsesbestemmelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 1, 2, og 5, § 2, nr. 1 og 2,
og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019. Dette vedrører
overgangsreglerne for feriedagpenge og ferieydelse efter
barselsloven. Bestemmelsen vedrører også tilpasning af reg‐
lerne om ferieydelse efter barselsloven i forhold til indførel‐
se af samtidighedsferie. Bestemmelsen omfatter også æn‐
dringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at per‐
soner, der under ferie modtager ferieydelse, er berettiget til
fleksløntilskud under ferien. Bestemmelsen vedrører også
tilgodehavende feriemidlers betydning for beregning af fol‐
kepension og førtidspension.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3, og § 4, nr.
5, træder i kraft den 1. januar 2020. Bestemmelsen vedrører
bestemmelserne om nedsættelse af arbejdsgivernes bidrag til
finansiering af indbetalinger til ATP af arbejdsløshedsdag‐
penge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbs‐
ydelse under jobafklaringsforløb.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 3 og 4, og § 4, nr. 1-4, træ‐
der i kraft den 1. september 2020.
Bestemmelsen vedrører tilpasning af reglerne om ferie‐
dagpenge og reglerne om ledighedsydelse under ferie i for‐
hold til indførelse af samtidighedsferie.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven, lov om syge‐
dagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, lov om pension, lov om højeste, mel‐
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. og barselsudligningsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Til § 10
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 1,
at regler
fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, eller § 85 c, stk. 23 og 24, i
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0035.png
35
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 75 h, stk. 10,
eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 2,
at regler
fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og 15, i barselsloven, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1
i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af‐
løses af forskrifter udstedt i medfør af § 45, stk. 15 og 16, i
barselsloven.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 3,
at regler
fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpen‐
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 4,
at regler
fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 5,
at regler
fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 27, stk. 9, i lov om social pension.
Til § 11
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren første gang fast‐
sætter nedsættelsen af de private arbejdsgiveres bidrag til fi‐
nansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, af barselsdagpenge, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3, af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 3 og af res‐
sourceforløbsydelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, for finansie‐
ringsbidragsåret 2020.
I praksis indebærer det, at der i slutningen af 2019 foreta‐
ges en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-
bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barsels‐
dagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor‐
løb for 2020. Finansieringsbehovet reguleres for over- eller
underskud fra 2018.
Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, ned‐
sættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbelø‐
bet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger afsnit 4. Nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finan‐
siering af ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold
til ydelsens forholdsmæssige andel af det samlede finansie‐
ringsbehov.
Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal
indbetale for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb,
der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds‐
markedets Tillægspension, vil for 2020 blive fastsat i be‐
kendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2020 fra private
arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere
af forskellige arbejdsmarkedsydelser og bekendtgørelse om
fastsættelse af bidrag for 2020 fra private arbejdsgivere til
finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks ind‐
betaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og barsels‐
dagpenge.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0036.png
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret
bl.a. ved § 6 i lov nr. 1669 af 26. december 2017
og senest ved § 10 i lov nr. 1671 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 75 h.
...
Stk. 2....
Stk. 3.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at
medlemmet på ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller
er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed
og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgø‐
relse eller løn.
Stk. 4....
2.
§ 75 h, stk. 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter
stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optje‐
ningsåret har modtaget ydelser svarende til dag‐
penge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage
med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning. Der kan højst optjenes
ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra
den 1. januar 2019 til og med den 31. december
2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i pe‐
rioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31.
august 2020.
Stk. 6.
I perioden fra den 1. maj 2020 til og med
den 31. august 2020 kan der højst afholdes 16,6
dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsfe‐
riedage efter lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler med betaling fra
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie‐
midler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke
1.
I
§ 75 h, stk. 3,
ændres »ferietidspunktet« til:
»ferieafholdelsestidspunktet«.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0037.png
37
betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene
ikke afholdes. «
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk.
1 sker således, at et medlem, der i hele optjenings‐
året har modtaget ydelser svarende til dagpenge
ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en for‐
holdsmæssig beregning.
Stk. 6.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et
medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
§ 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsbor‐
gere m.v., fordi der er grund til at antage, at den
pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væ‐
sentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 7-8....
Stk. 9.
Nærmere regler om feriedagpenge, herun‐
der om beregning af feriedagpengeretten, ferie‐
dagpengenes størrelse, lediges underretning til
jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse
og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes
af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
3.
§ 75 h, stk. 5
og
6,
affattes således:
»Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter
stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferie‐
året har modtaget ydelser svarende til dagpenge
ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie
med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til og med den 31. august.
Stk. 6.
Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i
løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter fe‐
rieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og
de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang
til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpen‐
ge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter fe‐
rieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunk‐
tet.«
4.
I
§ 75 h, stk. 9,
der bliver stk. 10, indsættes efter
»størrelse,«: »retten til løbende optjening af ferie‐
dagpenge, afholdelse af ferie med feriedagpenge«.
5.
I
§ 75 h, stk. 9,
der bliver stk. 10, ændres »kom‐
munernes« til: »Udbetaling Danmarks«.
§ 85 c....
Stk. 2-16....
Stk. 17.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter ind‐
stilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I fi‐
nansieringsbidraget indgår administrationsomkost‐
ninger, herunder administrationsomkostninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigel‐
sesministeren fastsætter nærmere regler om finan‐
sieringsbidragets størrelse.
6.
I
§ 85 c
indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0038.png
38
»Stk.
18.
De private arbejdsgiveres finansierings‐
bidrag efter stk. 17 nedsættes med et beløb, der år‐
ligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige nedsættelse af fi‐
nansieringsbidraget.«
Stk. 18-24 bliver herefter stk. 19-25.
Stk. 18.
Finansieringsbidraget beregnes af Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension har modtaget fra arbejdsgiveren i en for‐
udgående periode, hvis længde svarer til den peri‐
ode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.
Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministe‐
ren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang ar‐
bejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til års‐
bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.
Stk. 19-24....
§2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23.
juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 25.
Når der udbetales barselsdagpenge under
fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1.
pkt., optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen
udbetales i det efterfølgende ferieår.
Stk. 2-5....
1.
§ 25, stk. 1,
affattes således:
»Når der udbetales barselsdagpenge under fravær
efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til
og med den 31. august 2019, optjenes der ret til
ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterføl‐
gende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i pe‐
rioden fra den 1. januar til og med den 31. august
2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj til og
med den 31. august 2020.«
2.
Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:
»Optjening af ret til ferieydelse for personer i an‐
sættelse
§ 25 a.
En lønmodtager, som er i et ansættelses‐
forhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller
§ 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september
2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret
til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barsels‐
dagpenge under fraværet.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0039.png
39
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang
der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven,
kollektiv overenskomst m.v.,
2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der
som minimum svarer til dagpengesatsen efter
§ 35, eller
3) feriedagpenge med ret til udbetaling i perio‐
den fra den 1. maj til og med den 31. august
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse, som er optjent efter
stk. 1 i perioden fra den 1. september til og med
den 31. december 2019, afholdes i perioden fra
den 1. maj til og med den 31. august 2020, hvis
lønmodtageren i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. august 2019 har optjent mindre end
8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Ferie efter
1. pkt., som ikke er påbegyndt senest den 31. au‐
gust 2020, og anden ferie med ferieydelse optjent
efter stk. 1 udbetales af Udbetaling Danmark efter
anmodning.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige
forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. sep‐
tember 2020 kan afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt.,
har ret til at afholde ferien i den efterfølgende fe‐
rieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesfor‐
hold har optjent feriedagpenge efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7,
stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i den i stk. 1
nævnte periode, har ret til ferie med ferieydelse i
den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis
lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. fe‐
rielovens § 38, er forhindret i at afholde ferien
med feriedagpenge inden den 1. september 2020.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter
stk. 3-5 er holdt, udbetales ferieydelsen af Udbeta‐
ling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud
fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien
afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0040.png
40
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om retten til optjening og udbetaling af
ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25 b.
En lønmodtager, som er i et ansættelses‐
forhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller
§ 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 op‐
tjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der
er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang
der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven,
kollektiv overenskomst m.v.,
2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der
som minimum svarer til dagpengesatsen efter
§ 35, eller
3) feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieaf‐
holdelsesperioden efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret ef‐
ter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdel‐
sesperiode, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige
forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden ferie‐
afholdelsesperiodens udløb kan afholde optjent fe‐
rie med ferieydelse efter stk. 1, har ret til at afhol‐
de ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperio‐
de.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesfor‐
hold har optjent feriedagpenge efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7,
stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til fe‐
rie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafhol‐
delsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af
særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhin‐
dret i at afholde ferien med feriedagpenge inden
ferieafholdelsesperiodens udløb.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter
stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbe‐
taling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud
fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien
afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0041.png
41
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om retten til optjening og udbetaling af
ferieydelse efter denne bestemmelse.
Optjening af ret til ferieydelse for personer, som
ikke er i ansættelse
§ 25 c.
En person, som ikke er i et ansættelsesfor‐
hold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september
2019 til og med den 31. august 2020 optjener ale‐
ne ret til ferieydelse i perioden fra den 1. septem‐
ber til og med den 31. december 2019. Retten er
betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge
under fraværet, og at der i perioden fra den 1. ja‐
nuar til og med den 31. august 2019 er optjent
mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven.
Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj til og
med den 31. august 2020.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang
der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til ferie‐
dagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den
1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse ef‐
ter § 25 a, stk. 1. Der kan i perioden fra den 1. ja‐
nuar til og med den 31. december 2019 ikke optje‐
nes mere end sammenlagt 16,6 dage med feriedag‐
penge med ret til udbetaling i perioden fra den 1.
maj til og med den 31. august 2020 og ferieydelse
efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at
personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved
påbegyndelsen af ferien i ferieperioden efter stk.
1, 3. pkt.
Stk. 4.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud
fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af fe‐
rien.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om retten til optjening og udbetaling af
ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25 d.
En person, som ikke er i et ansættelsesfor‐
hold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0042.png
42
ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdag‐
penge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang
der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til ferie‐
dagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelses‐
perioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. eller ferieydelse efter § 25 b, stk. 1.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret ef‐
ter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdel‐
sesperiode.
Stk. 4.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at
personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved
påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperio‐
den.
Stk. 5.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud
fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af fe‐
rien.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om retten til optjening og udbetaling af
ferieydelse efter denne bestemmelse.«
§ 45....
Stk. 2-7....
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne ef‐
ter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministe‐
ren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. I finansieringsbidraget indgår administra‐
tionsomkostninger, herunder administrationsom‐
kostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om finansieringsbidragets størrelse.
3.
I
§ 45
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk.
9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbi‐
drag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige nedsættelse af fi‐
nansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejds‐
markedets Tillægspension på grundlag af de sam‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0043.png
43
lede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgå‐
ende periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bi‐
draget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren
fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang ar‐
bejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til års‐
bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.
Stk. 10-15.
---
§3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
38 af 19. januar 2018, foretages følgende ændring:
§ 66.
---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne ef‐
ter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministe‐
ren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. I finansieringsbidraget indgår administra‐
tionsomkostninger, herunder administrationsom‐
kostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om finansieringsbidragets størrelse.
1.
I
§ 66
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk.
9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbi‐
drag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige nedsættelse af fi‐
nansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejds‐
markedets Tillægspension på grundlag af de sam‐
lede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgå‐
ende periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bi‐
draget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren
fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang ar‐
bejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til års‐
bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0044.png
44
Stk. 10-15....
§4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674
af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. decem‐
ber 2017, foretages følgende ændringer:
§ 74 e....
Stk. 2....
Stk. 3.
Retten til ledighedsydelse under ferie gæl‐
der for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er
ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til
og med den 31. juli i et ferieår, har den pågæl‐
dende ret til 15 dages ferie svarende til sam‐
menlagt 3 uger med ledighedsydelse i det på‐
gældende ferieår og herefter 25 dages ferie
svarende til sammenlagt 5 uger med ledig‐
hedsydelse i det efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er
ansættelsen sket i perioden fra den 1. august
til og med den 31. december i et ferieår, har
den pågældende ret til 10 dages ferie svarende
til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i
det pågældende ferieår og herefter 25 dages
ferie svarende til sammenlagt 5 uger med le‐
dighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er
ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar
til og med den 30. april i et ferieår, har den
pågældende ret til 5 dages ferie svarende til
sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie
svarende til sammenlagt 5 uger med ledig‐
hedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal
afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april.
Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt in‐
den ferieårets udløb, bortfalder.
1.
§ 74 e, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En person, der i hele ferieåret har modta‐
get ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie
med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til den 31. august.«
2.
I
§ 74 e, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »ferieåret, der går
fra 1. maj til 30. april« til: »ferieafholdelsesperio‐
den, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledig‐
hedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måne‐
der fra ferieårets udgang til kalenderårets ud‐
gang«, og i
2. pkt.
ændres »ferieårets« til: »ferieaf‐
holdelsesperiodens«.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0045.png
45
Stk. 5.
Der sker fradrag i antallet af feriedage med
ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det om‐
fang den pågældende til brug for samme ferieår
har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller
løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgø‐
relse eller løn sammenlagt med retten til feriedage
med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.
Stk. 6-7....
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om varsling af afholdelse af ferie med ledigheds‐
ydelse.
3.
§ 74 e, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med
løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse og ferie med
ledighedsydelse.«
4.
I
§ 74 e
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om retten til løbende optjening og
afholdelse af ferie med ledighedsydelse.«
§ 80 a....
Stk.
2-7....
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne ef‐
ter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministe‐
ren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. I finansieringsbidraget indgår administra‐
tionsomkostninger, herunder administrationsom‐
kostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om finansieringsbidragets størrelse.
5.
I
§ 80 a
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk.
9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbi‐
drag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige nedsættelse af fi‐
nansieringsbidraget.«
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejds‐
markedets Tillægspension på grundlag af de sam‐
lede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgå‐
ende periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bi‐
draget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren
fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang ar‐
bejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til års‐
bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.
Stk. 10-15....
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0046.png
46
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og
§ 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgen‐
de ændring:
§ 70 f....
Stk. 2-3....
Stk. 4.
Personer, der under ferie modtager løn eller
feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud
under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieop‐
hold i udlandet.
Stk. 5-11....
§6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33
i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 27.
For folkepensionister opgøres indtægts‐
grundlaget for grundbeløb efter pensionistens ind‐
tægt ved personligt arbejde. Beskæftigelsesmini‐
steren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse
af indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 er det kalenderår eller den del af et ka‐
lenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De
enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres
til den måned og det år, som de skattemæssigt
henføres til.
Stk. 3.
Indkomster, herunder fradragsberettigede
udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt
over kalenderåret.
Stk. 4.
Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 opgø‐
res foreløbigt hver måned på grundlag af forskud‐
sopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt ka‐
lenderår, jf. dog stk. 5. Hvis opgørelsesperioden er
1.
I
§ 70 f, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »løn«: »,
ferieydelse«.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0047.png
47
kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrund‐
laget efter stk. 1 og 3 på grundlag af oplysninger
fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog stk.
5.
1.
I
§ 27
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ef‐
ter stk. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler
udbetalt efter lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
Stk. 6.
Indtægten afrundes nedad til nærmeste be‐
løb, der er deleligt med 100.
Stk. 7.
Den opgjorte indtægt nedsættes med et fra‐
drag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg‐
ler om, at fordelingen, jf. stk. 3, kan fraviges, når
det drejer sig om indkomster og udgifter ved selv‐
stændig erhvervsvirksomhed.
§ 29.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, var‐
metillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter
§ 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede ind‐
tægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1-8) ...
Stk. 2-9....
§ 32 a.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension op‐
gøres på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Ind‐
tægtsgrundlaget opgøres således:
1-7) ...
Stk. 2-8....
§ 49.
Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) ...
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for
grundbeløb efter § 27, stk. 7, udgør 295.900
kr.
4.
I
§ 49, stk. 1, nr. 2,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
3.
I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.
1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgo‐
dehavende feriemidler.«
2.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.
1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgo‐
dehavende feriemidler.«
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0048.png
48
3-14) ...
Stk. 2-6....
§7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ænd‐
ret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring:
§ 25.
Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres
således:
1-7) ...
Stk. 2-6....
1.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.
1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgo‐
dehavende feriemidler.«
§8
I barselsudligningsloven, lov nr. 417 af 8. maj
2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 529 af 11. juni
2012, § 13 i lov nr. 596 af 12. juni 2013 og senest
ved § 9 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, fore‐
tages følgende ændringer:
§ 3.
Refusionen udgør forskellen mellem barsel‐
dagpenge og den løn, der er beregnet barselsdag‐
penge på baggrund af, inden for et fastsat krone‐
loft, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter krone‐
loftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter for‐
handling med finansministeren.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om længden af
den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at
modtage refusion. Perioden kan reguleres af mini‐
steren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds‐
markedets Tillægspension.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om, hvilke ud‐
gifter refusionen skal dække.
Stk. 5.
Refusionen udbetales bagud. Udbetalinger‐
ne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. el‐
ler regler, som er fastsat i medfør heraf.
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0049.png
49
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Udbetales der ikke fuld løn under barsel,
udgør refusionen forskellen mellem barselsdag‐
penge og løn under barsel inden for et fastsat kro‐
neloft, jf. stk. 2.«
§ 10
Stk. 1.
Regler fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, el‐
ler § 85 c, stk. 23 og 24, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af
21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 75
h, stk. 10, eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og
15, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af
23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af
29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. decem‐
ber 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45, stk.
15 og 16, i barselsloven.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og
15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med‐
før af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og
15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved §
5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208
af 17. november 2017, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med‐
før af § 27, stk. 9, i lov om social pension
§ 11
Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang
nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansie‐
 L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871355_0050.png
50
ringsbidrag, jf. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3, og § 4, nr.
5, for finansieringsbidragsåret 2020.