Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 192 Bilag 1
Offentligt
1871353_0001.png
NOTAT
Februar 2018
J.nr. 17/15768
Resume af og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige
andre love (Konsekvensændring i ydelseslovgivnin-
gen som følge af indførelse af samtidighedsferie i fe-
rieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved
indførelse af samtidighedsferie m.v.)
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love (Konsekvensændring i
ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven,
til
kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 16. januar 2018 med høringsfrist den
12. februar 2018.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og
af lov om arbejdsløshedsforsikring
Lov om ændring
Samfund, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs
Pension, ASE, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralor-
m.v. barselsloven
Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund,
ganisationernes Fællesudvalg,
og forskellige andre love
Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Den Danske
i
Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssek-
(Konsekvensændring ydelseslovgivningen som føl-
torens
af indførelse af
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-
ge
Arbejdsgiverforening,
samtidighedsferie i ferieloven,
Frie
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet,
kompensation af
FSR-Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-
Funktionærer, Frivilligrådet,
private arbejdsgivere ved indførel-
gets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
se af samtidighedsferie m.v.)
Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af Fleks- og
Skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Spædbarnsdød, Produ-
centforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND
De hjemløses landsorganisation, SMV Dan-
mark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske A-kasser, Er-
hvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet,
HK Danmark, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), LO, Rigsrevisionen, Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0002.png
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Erhvervsstyrelsen, For-
handlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen og Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet.
Bemærkningerne har alene givet anledning til enkelte præciseringer i bemærknin-
gerne til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Finanssektorens Arbejdsgiverforening har noteret sig forslaget om, at tilgodeha-
vende feriemidler ikke skal indgå i indtægtsgrundlagene ved beregning af social
pension og tilslutter sig, at alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende ferie-
midler dermed ligestilles.
Udbetaling Danmark tilslutter sig pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger, om at
tilgodehavende feriemidler vil blive registreret som en særlig indtægtsart i ind-
komstregisteret for at sikre en enkel administration.
Ældre Sagen finder det positivt, at tilgodehavende feriemidler ikke indgår i ind-
tægtsgrundlagene ved beregning af folkepension og de tillæg til folkepensionen,
der beregnes på samme indtægtsgrundlag som pensionstillægget.
Danske A-kasser finder det problematisk, at man ikke behandler de økonomiske
konsekvenser af justeringer i regler i det lovforslag, hvor man faktisk justerer reg-
lerne, men i et særskilt lovforslag, der allerede er vedtaget.
Danske A-kasser finder det også problematisk, at feriedagpengereglerne ikke be-
handles samtidig med ferielovbehandlingen, men først bliver behandlet senere.
Kommentar:
Det bemærkes til Danske A-kassers anbringender, at de økonomiske konsekvenser
af indførelsen af nye regler om ferie er beskrevet i bemærkningerne til L 116
for-
slag til lov om ferie og L 117
forslag til lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler. Dette er med henblik på at give et sammenfattende og
fyldestgørende billede af de økonomiske konsekvenser af de nye ferieregler, herun-
der også af konsekvenserne i forhold til ydelseslovgivningen. Da lovforslaget om
konsekvensændringer af ydelseslovgivningen ikke medfører yderligere økonomiske
konsekvenser end de, der er beskrevet i L 116
forslag til lov om ferie, er det der-
for vurderet tilstrækkeligt med en henvisning dertil.
For så vidt angår den senere behandling af lovforslaget om konsekvensændringer
af ydelseslovgivningen vurderes det
henset til at de dele af lovforslaget, der ved-
rører ydelseslovgivningen, tidligst træder i kraft den 1. januar 2019
at der vil
være tilstrækkelig tid til at forberede implementeringen af lovforslaget. Det vurde-
res derfor, at den senere behandling af lovforslaget ikke er problematisk.
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.1 Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0003.png
Danske A-kasser mener, at hovedmålgruppen for feriedagpengereglerne fremover
er ledige medlemmer, der i det nye dagpengesystem har mange og forskelligartede
småjobs. Danske A-kasse mener, at regelsættet skal sættes sammen, så systemet
fungerer optimalt for denne gruppe.
Danske A-kasse henviser til, at det fremgår af aftalen, at reglerne for feriedagpenge
kun konsekvensændres som følge af nye perioder for optjening og afholdelse i fe-
rieloven, mens øvrige principper i feriedagpengesystemet fastholdes. Danske A-
kasser finder det problematisk, at reglerne ikke gennemtænkes til ét sammenhæn-
gende system.
Kommentar:
Det fremgår af
”Aftale
om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny fe-
rieordning med samtidighedsferie”, at aftalepartierne enige om, at det med aftalen
om en ny ferieordning med samtidighedsferie vil være nødvendigt at justere retten
til feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven, retten til ferieydelse i barselslo-
ven, samt retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses
den nye ferielov.
Det er derfor ikke en del af den politiske aftale at ændre grundlæggende på ferie-
dagpengesystemet.
LO forudsætter i forhold til at optjent betalt ferie skal afholdes først, at i det om-
fang optjent ferie efter ferieloven afholdes i de sidste 4 måneder af ferieafholdel-
sesperioden (1/9 - 31/12), skal ny ferie optjent i det nye ferieår fra 1. september ik-
ke tillige afholdes, før man kan afholde ferie med feriedagpenge. Anden forståelse
vil stille den tidligere ledige betydeligt og urimeligt ringere end i dag. LO skal der-
for opfordre til en præcisering i loven eller bemærkningerne i overensstemmelse
med nævnte forudsætning.
Kommentar:
Det er et gældende princip, at optjent ferie efter ferieloven m.v. skal være afholdt,
før et medlem af en a-kasse kan holde ferie med feriedagpenge. Retten til feriedag-
penge er således subsidiær i forhold til optjent ferie efter ferieloven. Dette ændrer
forslaget ikke på.
Det fremgår således af lovforslagets § 1, nr. 3, § 75 h, stk. 6, at de optjente ferie-
dagpenge kun kan afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven på ferieafholdel-
sestidspunktet er afholdt. Dette omfatter også ferie optjent i det nye ferieår (optje-
ningsår). Bemærkningerne til lovforslaget § 75 h, stk. 6, er præciseret i overens-
stemmelse hermed.
Efter forslaget gives der mulighed for at afholde ferie med feriedagpenge så snart
de er optjent og udstrækkes som i ferieloven til hele ferieafholdelsesperioden. Dette
fremgår af bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 til § 75 h, stk. 6,således, at al
optjent ferie på ferieafholdelsestidspunktet skal være afholdt. Modsat gældende
regler får a-kassemedlemmet herved 16 måneder i stedet for 12 måneder til at af-
holde ferie med feriedagpenge. Har medlemmet ikke holdt hele den optjente ferie
med feriedagpenge i ferieåret, får a-kassemedlemmet med forslaget yderligere 4
3
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0004.png
måneder til at holde denne ferie, hvor ferien efter gældende regler ville være bor-
faldet. Dette vurderes ikke at ses som en forringelse.
LO finder det i uklart, hvorledes de forskellige perioder og søgninger spiller sam-
men: dagpenge i et kalenderår, ferieår fra 1. september og et ferieafholdelsesår til
31. december. Med samtidighed i ferieloven forudsætter LO, at der må gælde en
tilsvarende samtidighed i de øvrige systemer, som ikke forringer medlemmernes
vilkår.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne, at reglerne om feriedagpenge konsekvensændres,
som følge af de nye perioder for optjening og afholdelse i den nye ferielov, og at
øvrige principper i feriedagpengesystemet fastholdes.
Det betyder, at periodiseringen af ferieåret og ferieafholdelsesåret i feriedagpen-
gereglerne følger periodiseringen i den nye ferielov, og at feriedagpenge som kon-
sekvens af samtidighedsferie med løbende optjening og afholdelse må opgøres lø-
bende, og ikke som i dag, én gang om året efter optjeningsårets udløb.
Det indebærer samtidig, at en ledig får mulighed for at afholde ferie så snart ferie-
dagpengene er optjent.
LO har videre bemærket, at det fremgår af bemærkningerne i nr. 2.1.3, at månedens
samlede optjenings grundlag divideres med den udbetalte sats. Medlemmets sats
opgøres som et månedsbeløb. Det bør derfor fremgå, at optjeningsgrundlaget divi-
deres med den tekniske dagssats. Derefter fremgår det, at man afrunder antallet af
feriedage til nærmeste hele tal. LO mener ikke, at der er behov for en afrundingsre-
gel. Når der afrundes på månedsbasis, er der risiko for, at det reelle antal optjente
dage ikke afspejler optjeningsgrundlaget. I stedet kunne man indføre en regel om,
at optjente feriedagpenge svarende til mindre end 1 dag ikke kan afholdes. Det
fremgår samme sted i bemærkningerne, at man optjener 2,08 dages feriedagpenge
om måneden. Dette vil ikke være tilfældet, hvis der indføres en afrundingsregel.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, at et a-kassemedlem, der i hele fe-
rieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene
ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge.
Det fremgår endvidere, at der ved udbetaling (af feriedagpenge) rundes af til nær-
meste hele dage. Afrundingsreglen har alene betydning ved udbetaling af antal da-
ge med feriedagpenge. Det vil blive tydeliggjort i bemærkningerne i punkt 2.1.3.og
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4 til § 75 h, stk. 5, at der ikke i den lø-
bende beregning af antallet af dage med ret til feriedagpenge sker en afrunding.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den nuværende opgørelsesmetode
fastholdes og tilpasse samtidighedsferiesystemet. I overensstemmelse hermed vil
det blive præciseret, at optjeningsgrundlaget divideres med en teknisk beregnet
dagssats.
4
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0005.png
LO anfører, at med den nuværende omregningsfaktor vil et medlem, der har fået
fulde dagpenge på højeste dagpengesats i en måned, optjene ret til 1,99 dages ferie
med feriedagpenge. Der bør ved fastsættelsen af omregningsfaktoren tages hensyn
til, at det skal være muligt at optjene 25 dages ferie med feriedagpenge.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et a-kassemedlem, der i hele fe-
rieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene
ret til 5 ugers (25 dages) ferie med feriedagpenge.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den nuværende opgørelsesmetode
fastholdes og tilpasses samtidighedsferiesystemet.
Efter gældende regler har et a-kassemedlem, der har fået udbetalt ydelser, der sva-
rer til maksimale dagpenge i et optjeningsår ret til 25 dage med feriedagpenge.
Dagpengenes størrelse fratrækkes ATP-bidrag. For at sikre, at man trods fradrag
for ATP-bidrag kan optjene ret til 25 dage med feriedagpenge, er der fastsat en
omregningsfaktor. Der vil ved fastsættelse af omregningsfaktoren blive taget højde
for, at der efter indførelsen af et samtidighedssystem også bliver muligt at optjene
ret til 25 dage med feriedagpenge.
LO
er af den helt klare opfattelse, at ”fondsferiedage” ikke skal kunne kræves af-
holdt, med mindre lønmodtageren har valgt at benytte sig af sin ret til at få udbetalt
eventuelle fondsferiedage, jf. den nye ferielov § 48 a. LO henviser herved til be-
mærkningerne til ferielovens § 48
a, hvorefter ”Det vil være frivilligt for lønmod-
tageren
at benytte sig af den foreslåede ordning”.
LO må fastholde, at adgangen til
at benytte sig af fondsferiedage udtrykkeligt er forudsat at være en frivillig ord-
ning.
Kommentar:
Hensynet til at følge intentionen bag fondsferiedagene og ønsket om, at det skal
være frivilligt for et a-kassemedlem at gøre brug af sin ret til fondsferiefridage,
uanset om der ønskes afholdt ferie med feriedagpenge imødekommes og lovforsla-
get er tilrettet i overensstemmelse hermed jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Ønsker et
medlem af en a-kasse at gøre brug af sin eventuelle ret til fondsferiedagene, skal
disse dog afholdes, inden der kan udbetales feriedagpenge og fondsferiedage, der
ønskes afholdt, fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.
Uanset om lønmodtageren ønsker at benytte sig af den foreslåede ordning af fonds-
feriedage, vil en forudsætning for udbetaling af feriedagpenge fortsat være, at egen
optjent ferie udover fondsferiedagene skal være afholdt, før der kan afholdes ferie
med feriedagpenge i perioden 1. maj 2020 til den 31. august 2020.
Danske A-kasser anfører, at det af de principper i det gældende dagpengesystem,
der foreslås fastholdt, er princippet om, at medlemmet skal have afholdt al optjent
ferie, før der kan udbetales feriedagpenge. Danske A-kasser anfører, at det i det
5
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0006.png
nuværende system er et endeligt opgjort antal dage, der er kendt før ferieåret, og er
dermed kendt, før der kan udbetales feriedagpenge.
Danske A-kasser anfører, at i systemet med samtidighedsferie har det som konse-
kvens, at det ikke er muligt, hverken på ansøgningstidspunktet eller på udbetalings-
tidspunktet endeligt at afgøre, om medlemmet ret til udbetalingen af feriedagpenge.
Danske A-kasser anfører, at grunden hertil er, at eksempelvis småjobs, som med-
lemmet har taget efter udbetalingen af feriedagpenge, kan betyde, at der på ferieaf-
holdelsestidspunktet ikke længere er ret til den allerede foretagne udbetaling, da
der på dette tidspunkt var optjent ret til ny samtidighedsferie.
Danske A-kasser anfører i forhold til differencereglen, som går ud på at sikre, at
medlemmer, der arbejder på nedsat tid, kompenseres via feriedagpengereglerne for
den lave ydelse, der optjenes på baggrund af ansættelse på nedsat tid, at det frem-
adrettet bliver meget kompliceret at opgøre differencen måned for måned.
Danske A-kasser foreslår endvidere af administrative grunde, at medlemmet skal
have ret til at vælge, om pågældende ønsker at modtage feriedagpenge eller ferie
med feriegodtgørelse
Danske A-kasser foreslår, at feriedagpengeoptjeningen sker på grundlag af udbetal-
te dagpenge. De timer, der optjenes ferierettigheder af med løn eller feriegodtgørel-
se, er der allerede taget højde for i optjeningen af feriedagpenge på grund af fra-
drag i dagpengene. Alternativt foreslår Danske A-kasser, at der bør etableres
hjemmel til at foretage en omregning, der svarer til den der findes ift. efterløn.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til forslagets pkt. 2.1.3, at opgørelsen af ret til fe-
rie med feriedagpenge sker løbende på baggrund af måneder, hvor arbejdsløs-
hedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge
Beregning af antallet af dage med feriedagpenge opgøres således i forhold til ud-
betalte dagpenge. Det betyder, at retten til feriedagpenge bliver fastlagt i forhold
til seneste udbetaling af dagpenge. Der vil med hjemmel i § 75h, stk. 9 som bliver
stk. 10 blive fastsat nærmere regler herom
Det vil stride afgørende mod principperne i de gældende regler om feriedagpenge,
hvis det bliver muligt at kunne holde ferie med feriedagpenge uden først at afholde
egen optjent ferie. De gældende principper er forudsat fastholdt i den indgåede
”Aftale
om, at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med
samtidighedsferie”, hvor aftalepartierne er enige om, at det med aftalen om en ny
ferieordning med samtidighedsferie alene vil være nødvendigt at justere retten til
feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven, så den tilpasses den nye ferielov.
Det er således ikke en del af aftalen at give mulighed for valgfrihed som foreslået
af Danske A-kasser.
6
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0007.png
Danske A-kasser anfører, at overgangsreglerne for feriedagpenge er unødigt kom-
plicerede, særligt når der henses til hvor enkelt reglerne for ferieydelse er formule-
ret, og Danske A-kasser opfordrer til, at overgangsreglerne harmoniseres.
Kommentar:
Overgangsreglerne for feriedagpenge følger overgangsordningen i ferieloven, Det
er nødvendigt for at sikre den fornødne sammenhæng i de to overgangsordninger,
da feriedagpengereglerne skal tilpasses de nye regler om samtidighedsferie i ferie-
loven.
Ferieydelsen udbetales til personer, der har været på barsel, men følger grund-
læggende samme overgangsordning. Reglerne for ferieydelse er skrevet helt ud for
overskuelighedens skyld, da der gælder et sæt regler for lønmodtagere i ansættelse
og et sæt regler for andre persongrupper.
Danske A-kasser henviser til, at der efter lovforslaget højst kan afholdes 16,6 dage
med feriedagpenge i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Danske A-kasser anfører, at det ikke er muligt at holde mindre end 1 dags ferie,
hvorfor man går ud fra, at der reelt er tale om, at der kan holdes 17 dage med ferie-
dagpenge.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne under 2.1.3, at der ved udbetaling af feriedagpen-
ge rundes der af til det nærmeste antal hele dage. Det betyder, at hvis der er op-
tjent det maksimale antal dage med ret til feriedagpenge 16,6 dage, vil der som an-
ført af Danske A-kasser være muligt at holde op til 17 dage med feriedagpenge.
Der vil med hjemmel i § 75h, stk. 9 som bliver stk. 10 blive fastsat nærmere regler
herom
HK anfører, at det er problematisk, at der alene kan optjenes ret til 16,6 dage med
ret til feriedagpenge i perioden 1. januar 2019
31. december 2019, og at dagene
kun kan afholdes i perioden 1. maj 2020
31. august 2020. Dette medfører en for-
ringelse af dagpengeberettigedes optjeningsmuligheder.
Kommentar:
Overgangsordningen for feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven følger
overgangsordningen i den nye ferielov, da de hænger uløseligt sammen. Hermed
sikres, at der ikke kan afholdes dobbelt ferie med betaling i overgangsperioden.
Det bemærkes, at retten til at optjene feriedagpenge i overgangsperioden, som sker
i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, er forlænget i forhold
til overgangsbestemmelsen i den nye ferielov, således at man optjener feriedag-
penge i hele 2019. Hermed sikres, at medlemmer, der sent begynder at optjene fe-
riedagpenge, får mulighed for at afholde maksimal ferie (op til 16,6 dage) fra 1.
maj til og med 31. august 2020.
7
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0008.png
Ingeniørforeningen anfører, at optjening af ret til feriedagpenge i perioden 1. januar
- 31. december 2019 er begrænset til 16,6 dage. Det fremgår ikke klart om de 16,6
dage optjenes forholdsmæssigt over hele året.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der i perioden fra den 1. januar
2019 til 31. december 2019 højst kan optjenes ret til 16,6 dage med ret til ferie-
dagpenge. Optjening af ret til feriedagpenge følger gældende regler. Det vil sige,
at beregningen sker på baggrund af udbetalte dagpenge mv. i hele optjeningsperi-
oden set under ét. Den foreslåede bestemmelse betyder alene, at der er et loft over
hvor mange dage personen kan optjene i alt i perioden, og ikke et loft over hvor
mange feriedagpenge der kan optjenes pr. måned.
3.1.1. Forholdet til efterløn og fleksydelse
LO’s opfattelse, at lønmodtagere på fleksydelse eller på efterløn, der efter
ansøgning om udbetaling af de tilgodehavende feriemidler forud for folkepensions-
alderen, jf. lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, §
15, stk. 2, på lige fod med førtidspensionister og folkepensionister bør fritages for
modregning i fleksydelse og efterløn ved udbetaling. Det bemærkes herved, at der
ikke er tilknyttet nogen ferieret til de tilgodehavende feriemidler, hvorefter eksem-
pelvis en lønmodtager, der vil overgå til efterløn, ikke som i dag har mulighed for
at afvikle ferien forud for overgang til efterløn.
Danske A-kasser anfører, at tilgodehavende feriemidler ikke vil blive modregnet i
folkepension, førtidspension m.v., og at alle pensionister ifølge lovforslaget her-
med er ligestillet. Danske A-kasse anfører også, at der i feriedagpengelovforslaget
ikke er fastsat regler om, at hensatte feriemidler ikke modregnes i efterlønnen.
Danske A-kasser finder det en helt urimelig forskelsbehandling, og anfører, at man
ikke uden videre kan sige, at medlemmer, der er overgået til efterløn, er udtrådt af
arbejdsmarkedet. For mange efterløn en tilbagetrædelsesordning på arbejdsmarke-
det, hvir lønmodtageren bliver stillet bedre, jo mere den pågældende arbejder. Dan-
ske A-kasser anfører, at der ikke er nogen saglig begrundelse for at forskelsbehand-
le lønmodtagere, der betaler til efterlønsordningen og andre lønmodtagere. Danske
A-kasser opfordrer til, at hensatte feriemidler ikke modregnes i efterlønnen, eller at
de alternativt først udbetales efter folkepensionsalderen.
Kommentar:
Der er med
”Aftale
om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferie-
ordning med samtidighedsferie” ikke lagt op til, at der skulle foretages grundlæg-
gende ændringer af ydelsessystemerne i forbindelse indførelse af samtidighedsfe-
rie, herunder udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Der er herunder ikke lagt
op til ændringer i reglerne om fradrag i efterløn og fleksydelse.
Det fremgår af § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler, at fonden efter ansøgning udbetaler tilgodehavende feriemidler til løn-
modtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren blandt andet er
overgået til efterløn eller fleksydelse. Det vil sige, at personer, der overgår til efter-
8
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0009.png
løn eller fleksydelse, kan vælge at vente med at få udbetalt tilgodehavende ferie-
midler, indtil de når folkepensionsalderen.
I svar på spørgsmål 6 fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg til L 117
Forslag til
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, oplyses det, at
”det
er et almindeligt princip, at udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser vil
kunne påvirkes af anden indkomst. For eksempel vil udbetaling af tilgodehavende
feriemidler kunne påvirke beregningen af fleksydelse, efterløn og kontanthjælp.
Folkepension og førtidspension vil dog i alle tilfælde ikke blive påvirket af udbeta-
lingen af tilgodehavende feriemidler.”
Det oplyses tilsvarende i svar på spørgsmål 13 fra Beskæftigelsesudvalget til lov-
forslaget
om ”i
hvilke situationer der vil ske modregning af fondens udbetalinger i
offentlig ydelse, hvis de nuværende regler lægges til grund”, at:
”Sker
der udbetaling af feriebetaling uden afholdelse af ferie, vil der ske fradrag i
efterlønsydelsen og fleksydelsen. Tilsvarende gør sig gældende for udbetalinger fra
fonden.”
3.2. Ferieydelse efter barselsloven
HK bemærker, at forslaget er kønsskævt, idet kvinder på barselsdagpenge stilles
ringere i forhold til optjening af ferie, og går glip af en større indtægt ved deres
pensionering sammenlignet med deres mandlige kolleger, der ikke holder barsel i
perioden.
Kommentar:
Med lovforslaget optjener alle lønmodtagere - også i overgangsåret - under de før-
ste 14 ugers barsel, som er forbeholdt moderen, ferieydelse efter barselsloven, idet
omfang de ikke samtidig optjener betalt ferie efter ferieloven, der som minimum
svarer til dagpengesatsen efter barselslovens § 35, eller feriedagpenge med ret til
udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ferien for ferieydelsen skal enten holdes eller udbetales efter forslagets § 25 a, stk.
3-6.
Med forslaget skal lønmodtagere som noget nyt ikke opfylde barselslovens beskæf-
tigelseskrav for at få ret til ferieydelse, heller ikke i overgangsåret.
3.3. Ledighedsydelse under ferie efter lov om aktiv socialpolitik
LAP ser kun med blide øjne på at der bliver indført ferie-muligheder for alle borge-
re uanset livssituation, dog er det en smule overset hvilke regler og hvordan lang-
tidssyge skal kunne få feriepenge eller holde rekreationsrejser.
Kommentar:
Med lovforslaget sker der en ændring af reglerne for ret til ferie med ledigheds-
ydelse, således at også personer, der er visiteret til fleksjob, omfattes af ordningen
med samtidighedsferie.
Den politiske aftale ”Aftale
om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie
ny ferieordning med samtidighedsferie” forholder sig ikke til, hvorvidt langtidssy-
9
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1871353_0010.png
ge skal have ret til at kunne få feriepenge eller holde rekreationsrejser. Det be-
mærkes, at der heller ikke er fastsat regler herom i ferieloven i dag.
3.4. Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension
Ældre Sagen anfører, at undtagelsen for indregning af tilgodehavende feriemidler
alene gælder for pension og ikke for boligstøtte. Det vil medføre en forskelsbe-
handling mellem de lønmodtagere, der modtager en skattefri udbetaling fra fonden,
og de lønmodtagere, der modtager en skattepligtig udbetaling.
Kommentarer:
Lovforslaget har til formål at sikre at tilgodehavende feriemidler, der er skatteplig-
tige på udbetalingstidspunktet, ikke påvirker beregningen af pension
både før-
tidspension og folkepension. Det svarer til det, der gælder i dag, når en pensionist
får udbetalt feriepenge i forbindelse med fratrædelse før overgangen til pension.
Der er derfor tale om en undtagelse, som alene gælder pension, hvor udbetalingen
og beskatningen af tilgodehavende feriemidler kan ligge efter overgangen til pen-
sion, selv om optjeningen vedrører en periode før overgangen til pension. Bolig-
støtte kan modtages af alle enten som boligsikring eller som boligydelse, og udbe-
taling af skattepligtige feriepenge indgår løbende i indkomstgrundlaget for bereg-
ning af boligstøtten både før og efter overgang til pension. Der er således ikke
grundlag for at undtage tilgodehavende feriemidler fra at indgå i indtægtsgrundla-
get for boligstøtte.
Ældre Sagen anfører, at tilgodehavende feriemidler ikke bør indgå ved opgørelsen
af den likvide formue ved beregning af ældrecheck og helbredstillæg.
Kommentarer:
Værdien af tilgodehavende feriemidler vil efter udbetaling skulle indgå i formue-
opgørelsen, så længe midlerne kan betragtes som likvid formue. Likvid formue er
let omsættelige værdier, fx indestående i pengeinstitut, kontantbeholdning, aktier
eller lignende.
Helbredstillæg og ældrecheck er forbeholdt ubemidlede pensionister, dvs. pensio-
nister som ikke har likvid formue over formuegrænsen på 86.000 kr. (2018).
Det vil være i strid med formålet med formuegrænsen, hvis tilgodehavende ferie-
midler skal undtages fra formueopgørelsen. Herudover vil det blive yderst vanske-
ligt at administrere. Der er således ikke grundlag for at ændre de regler, der gæl-
der i dag.
Ældre Sagen undrer sig over, at der ikke indføres en regel i pensionsloven, som
undtager feriegodtgørelse ved fratrædelse fra at indgå i indtægtsgrundlaget, når den
er udbetalt for sent. Ældre Sagen anfører, at en garanti herfor vil kunne få personer
til at undlade at afholde en del af ferien det sidste år før overgangen til pension,
hvilket vil give en positiv effekt på arbejdsudbuddet.
Kommentarer:
Feriegodtgørelse er en indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af
pension, når indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrø-
10
L 192 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
rer. Dette gælder uanset, om feriegodtgørelsen udbetales i forbindelse med afhol-
delse af ferie eller i forbindelse med fratrædelse.
Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 3, at beskatning af feriegodt-
gørelse i forbindelse med ansættelsens ophør sker i fratrædelsesåret, og at skatte-
indeholdelsen skal foretages i fratrædelsesmåneden.
Når skatteindeholdelsen skal foretages i fratrædelsesmåneden, betyder det, at fe-
riegodtgørelse ikke skal medregnes i indtægtsgrundlaget, når personen er fratrådt
forud for overgangen til pension. Dette gælder uanset, at feriegodtgørelsen måtte
være udbetalt efter fratrædelsen. Det bemærkes, at de nugældende regler således
ikke er til ugunst for personer, der undlader at afholde en del af sin ferie før over-
gangen til pension.
For personer, der fortsætter med at arbejde efter overgangen til pension, og derfor
først fratræder efter overgangen til pension, skal udbetalt feriegodtgørelse med-
regnes i indtægtsgrundlaget, også når udbetalingen sker i forbindelse med fratræ-
delse. Det bemærkes, at det vil være i strid med hensynene bag reglerne om ind-
tægtsregulering, hvis sådanne udbetalinger generelt skal undtages fra at indgå i
indtægtsgrundlaget.
Tilgodehavende feriemidler vil for visse persongrupper først blive beskattet på ud-
betalingstidspunktet. Det vil sige efter overgangen til pension. Lovforslaget inde-
bærer derfor en sikring af, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke indgår i
indtægtsgrundlaget. Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler vil hermed blive
sidestillet med udbetalinger af feriegodtgørelse ved fratrædelse, når fratrædelsen
er sket før overgangen til pension.
11