L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 1
Offentligt

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

Høringssvar: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om

kommunernes styrelse mv.

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet vil hermed give udtryk

for sine synspunkter på det fremsendte Udkast til forslag til Lov om æn-

dring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale

valg og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger).

Konklusionen på instituttets overvejelser er, at man – på baggrund af gen-

nemgangen af udkastet – må fraråde, at udkastet i den nu foreliggende

form kommer til at danne grundlag for en lov om bindende kommunale

folkeafstemninger.

I en tid med lave medlemstal i de politiske partier, øget udveksling af poli-

tiske synspunkter gennem de sociale medier samt påstande om en øget

kløft mellem borgerne og de folkevalgte er der gode grunde til at overveje

indførelse af nye politiske deltagelsesformer, der kan muliggøre og stimu-

lere borgernes inddragelse i det politiske liv.

Instituttet er således enig i Økonomi- og Indenrigsministeriets vurde-

ring, at borgernes deltagelse og engagement i lokaldemokratiet med fordel

kan styrkes i perioden mellem valgene af medlemmer til kommunalbesty-

relserne hvert fjerde år (udkastet, p. 10).

Spørgsmålet er imidlertid om forslaget om bindende kommunale folke-

afstemninger i sin nuværende udformning er velegnet til at supplere – og

øge – mulighederne for borgerinddragelse, eller om det måske snarere

rummer problematiske elementer ud fra hensynet til den stabilitet og legi-

timitet, der efter instituttets opfattelse bør præge det kommunale demo-

krati.

Institut for Statskundskab

Peter Munk Christiansen

Professor

Dato: 20. Februar 2018

Direkte tlf.: 8716 5685

Fax: 86139839

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/pmc@ps

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/6

Institut for Statskundskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 7

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8613 9839

E-mail: [email protected]

ps.au.dk/

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

1. Vil forslaget styrke borgernes deltagelse og engagement?

Udkastet lægger op til, at flertallet i kommunalbestyrelsen får ret til at ud-

skrive en bindende folkeafstemning om en i kommunalbestyrelsen vedta-

get beslutning (§ 9 b, stk. 1). Efter instituttets opfattelse vil denne udform-

ning af forslaget næppe bidrage væsentligt til at realisere det angivne for-

mål om styrket borgerdeltagelse og engagement.

Instituttet finder det yderst tvivlsomt, at flertallet i kommunalbestyrel-

serne vil pålægge sig selv ”den begrænsning af kommunalbestyrelsens be-

slutningsrum” (udkastets formulering p. 10), som en bindende folkeaf-

stemning medfører. Hvorfor skulle en kommunalbestyrelse risikere at få

en vedtaget beslutning forkastet af vælgerne?

En mulighed kunne være, at kommunalbestyrelsen ønsker folkelig op-

bakning markeret omkring en vigtig beslutning. Hvis beslutningen er

ukontroversiel og uden risiko for at blive forkastet af vælgerne, vil en folke-

afstemning om et sådant emne dog næppe bidrage til at styrke borgernes

engagement og deltagelse.

En anden – og i sammenhængen mere interessant – mulighed er mere

kontroversielle beslutninger, der vedtages med snævert flertal i kommu-

nalbestyrelsen, måske fordi flertalsdannelsen permanent er snæver på

grund af valgresultatet, eller måske fordi nogle af de valgte medlemmer i

en eller flere partigrupper ikke kan holde sammen om en bestemt sag.

Vil flertallet i den slags situationer risikere at få en vanskelig og kontro-

versiel beslutning forkastet af vælgerne? Vel kun, hvis et eller flere af fler-

tallets medlemmer betinger sig, at beslutningen skal sendes ud til vælgerne

til en bindende beslutning. Men hvor ofte vil dette scenario være reali-

stisk?

Er der udbredt konsensus om en beslutning, er en bindende folkeaf-

stemning i bedste fald unødvendig og i værste fald en narresut. Er der der-

imod konflikt om en væsentlig beslutning, vil flertallet næppe risikere at få

sin beslutning forkastet af vælgerne.

Efter Institut for Statskundskabs vurdering vil bindende folkeafstem-

ninger imidlertid med en anden udformning af forslaget kunne styrke bor-

gernes deltagelse og politiske engagement. Det kunne ske i forbindelse

med kontroversielle beslutninger, hvor andre end kommunalbestyrelsens

flertal får mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger.

Side 2/6

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

Ud fra hensynet til at bevare stabiliteten i det kommunale demokrati

kunne man overveje at give borgmesteren ret til at udskrive en bindende

folkeafstemning, hvis han/hun ikke kan acceptere flertallets beslutning i

en given sag. Denne mulighed findes i nogle europæiske lande, for eksem-

pel Østrig og Frankrig. Fordi borgmesteren ikke umiddelbart kan komme

til at stå til ansvar for en sådan beslutning – og næste kommunalvalg kan

være langt borte – er det dog nok ikke en god idé i en dansk kommunal

sammenhæng.

Ud fra et legitimitetshensyn kunne der imidlertid være et vist perspektiv

i forslaget om bindende kommunale folkeafstemninger, hvis det var tale

om at beskytte mindretallet i kommunalbestyrelsen (for eksempel et min-

dretal på 1/3 af medlemmerne, dvs. som i Folketinget, jf. grl. § 42) mod at

blive majoriseret af et snævert flertal.

Endelig kunne man ud fra samme hensyn overveje at give et antal væl-

gere mulighed for at begære afstemning om et forslag, hvor der muligvis er

en konflikt mellem kommunalbestyrelsens flertal og en betydelig del af

borgerne i kommunen.

Hvis der er konflikt om en sag, og hvis borgerne får en

reel

mulighed for

at øve bestemmende indflydelse på afgørelsen af denne sag, er der efter in-

stituttets opfattelse gode udsigter til at styrke engagementet og deltagelsen

i lokalbefolkningen.

Uanset hvilket hensyn et lovforslag om bindende kommunale folkeaf-

stemninger udarbejdes ud fra, bør betingelserne for vedtagelse og forka-

stelse imidlertid overvejes.

Side 3/6

2. Betingelser for vedtagelse og forkastelse

Ifølge forslaget er kommunalbestyrelsens beslutning endeligt vedtaget, så-

fremt flere vælgere stemmer for end imod beslutningen, ellers er beslut-

ningen bortfaldet (§ 9 c). Der er med andre ord hverken bestemmelser om

valgdeltagelse eller om flertallets størrelse.

I udkastet til bemærkninger til forslaget siges det (p. 16), at der ikke fo-

reslås sådanne bestemmelser, fordi der i nogle sager kan blive meget be-

skeden deltagelse. Instituttet finder imidlertid, at det er vigtigt for at be-

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

vare det politiske systems stabilitet og legitimitet – og dermed også bor-

gernes accept af de valgte myndigheders beslutninger – at der findes en

beslutningsregel, der hindrer mere eller mindre tilfældige beslutninger.

Det forekommer ganske problematisk, at man kan risikere, at et beske-

dent flertal (for eksempel i en mindre kommune 3461 nej mod 3299 ja)

kan forkaste en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens flertal. Man

kan også forestille sig en skolelukning i et lille distrikt, som kun få vælgere

har en interesse i, hvor beslutningskompetencen dermed reelt lægges ud til

disse relativt få vælgere, selv om beslutningen har væsentlige konsekven-

ser for hele kommunen.

Institut for Statskundskab skal derfor foreslå, at man anvender betingel-

serne i grl. § 42 også på det kommunale område, således at der skal være et

flertal imod kommunalbestyrelsens vedtagelse, og at dette flertal skal ud-

gøre mindst 30 pct. af de valgberettigede i kommunen.

Man kan selvfølgelig overveje et andet procentkrav for forkastelse, men

for ikke at gøre reglerne mere indviklede end nødvendigt, kan det være

hensigtsmæssigt at have samme bestemmelser for nationale og kommu-

nale folkeafstemninger. Med en valgdeltagelse på omkring 70 procent ved

kommunale valg, giver det desuden god mening, at flertallet til forkastelse

hverken skal være meget større eller mindre end 30 procent.

3. Andre kommentarer

Instituttet har herudover hæftet sig ved et par af de praktiske/valgadmini-

strative elementer i udkastet. De tre første

bullet points

vedrører forhold,

som instituttet ikke er overbevist om er nødvendige:



§ 109 g, stk. 4: Instituttet har vanskeligt ved at se behovet for særskilte

valglokaler til bindende kommunale afstemninger, specielt når man i

andre situationer ikke har haft problemer med at lade folkeafstemnin-

ger og almindelige valg foregå i de samme lokaler. I andre lande hånd-

terer man ofte mellem tre og seks forskellige valg og folkeafstemninger

under ét.

Side 4/6

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren





INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

§ 109 h, stk. 2: Det forekommer urimeligt at pålægge den enkelte kom-

mune at etablere de nødvendige aftaler med landets øvrige 97 kommu-

ner om at etablere brevafstemningsmuligheder. Det kan uden tvivl or-

ganiseres enklere.

§ 109 h, stk. 3-5: Indsnævringen til, at brevstemmeafgivning i de her

nævnte typer af institutioner kun kan ske i den region, kommunen er

beliggende i, forekommer urimeligt indskrænkende.

Side 5/6

De tre næste vedrører forhold, som med fordel kunne inddrages i forslaget:



§ 9, stk. 3: Det forekommer at ville være yderst rimeligt, at der blev for-

muleret regler for en neutral oplysningskampagne omkring den beslut-

ning, der skal stemmes om. Som udkastet nu er udformet, har kommu-

nen overhovedet ingen informationspligt omkring flertallets beslutning

og begrundelserne herfor.

§ 109 h, stk. 8: Denne begrænsning forekommer rimelig, men det ville

her – og andre steder i udkastet – være en fordel, hvis der ikke kun var

henvist til §§, men at det også var nævnt, hvad der indholdsmæssigt

var tale om, i hvert fald i stikordsform.

Kommentarerne under pkt. 3.2.2.4: Instituttet konstaterer med tilslut-

ning, at det understreges, at bindende kommunale folkeafstemninger

ikke kan gennemføres som digitale valg af den ene eller den anden

slags. Det kunne med fordel sættes ind i selve loven.



4. Sammenfatning

Der synes at være en modsætning mellem forslagsudkastets angivelige in-

tentioner og indhold. På den ene side er det risikofrit, fordi det sikkert

ikke vil blive brugt ret meget – hvorfor skulle et flertal, der har vedtaget er

forslag, udsætte sig for at få vedtagelsen forkastet ved at sende forslaget ud

til en bindende folkeafstemning? På den anden side er der en betydelig ri-

siko for, at et beskedent flertal blandt vælgerne kan forkaste noget, som

der er flertal for blandt de folkevalgte.

Uanset hvad motivationen for forslaget er, bør man have en beslut-

ningsregel i retning af grundlovens § 42. Det er i overensstemmelse med

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

det grundlæggende princip i det repræsentative demokrati, at de folke-

valgte myndigheders beslutninger står ved magt, med mindre der er væg-

tige grunde imod det – vel primært massiv folkelig modstand efter en

grundig offentlig debat.

Der skal derfor være flertal blandt borgerne for at forkaste kommunal-

bestyrelsens vedtagelse, og det skal være af en betydelig størrelse, for ek-

sempel 30 procent af vælgerne (som i grundloven). Instituttet ser ingen

gode grunde at gå lavere end de 30 procent af alle kommunens valgberetti-

gede.

Samlet set er de betænkeligheder, som Institut for Statskundskab ved

Aarhus Universitet har anført over for det foreliggende udkast til forslag til

lov om bindende kommunale folkeafstemninger, på centrale områder så

betydelige, at instituttet må fraråde, at udkastet i sin nuværende form

kommer til at danne udgangspunkt for lovgivning om bindende kommu-

nale folkeafstemninger.

Instituttet indgår dog meget gerne i en fortsat dialog med Økonomi- og

Indenrigsministeriet om emnet.

Side 6/6

Med venlig hilsen

Peter Munk Christiansen

Professor, institutleder

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

2. marts 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail dt@datatilsy-

net.dk

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-112-0851

Dok.nr. 464855

Sagsbehandler

Karen Knudsen

Direkte 3319 3KK

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regions-

loven (Bindende kommunale folkeafstemninger)

Ved e-mail af 6. februar 2018 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet

om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal under hensyn til, at persondataloven bliver afløst af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven foreslå, at Økonomi-

og Indenrigsministeriet laver følgende ændringer på side 77:

Efter det gældende § 106, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, der

efter § 109 o gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, kan

valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med

reglerne i lov om behandling af personoplysninger

erstattes med

den

databeskyttelsesretlige lovgivning.

Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt.,

der anvendes til forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet

ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

I givet fald skal afstemningsmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke

længere er nødvendigt til de nævnte formål. Hvis afstemningsmaterialet ikke

anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når

klagefristen for er udløbet, jf. § 109 k, og eventuelle valgklager er endeligt af-

gjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som fortsat skal

opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. § 106 stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen om at videregive

afstemningsmateriale eller medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at

forskeren har indhentet de nødvendige tilladelser fra

Datatilsynet eller andre

relevante myndigheder.

Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til ori-

entering.

Med venlig hilsen

Karen Knudsen

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til lovforslag om bindende kommunale

folkeafstemninger.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

5. marts 2018

J.nr. 18-8356

Ankestyrelsen

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

[sendes til

[email protected]]

Den 6. marts 2018

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: Anna Nystrup

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 6. februar 2018 anmodet Kommunernes

Lønningsnævn om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om

kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale

folkeafstemninger).

Indledningsvist bemærkes, at der vedr. løn- og ansættelsesforhold kan sondres mellem for det første

beslutninger og dispositioner, som kommunerne har afgivet bindende bemyndigelse til KL om at

indgå, herunder overenskomster og aftaler på ansættelsesområdet, og for det andet øvrige

beslutninger om løn- og ansættelsesforhold.

Lønningsnævnets kompetenceområde vedrører de førstnævnte beslutninger. Her foreslår

Lønningsnævnet, at der sker en præcisering i lovforslaget. Præciseringen bør slå fast, at disse

beslutninger, hvor Lønningsnævnet har godkendelseskompetence, ikke kan undergives bindende

folkeafstemning.

Det bør i den forbindelse også tages i betragtning, uanset at dette ikke er den aktuelle situation, at der

principielt er mulighed for, at en kommune ikke har afgivet bemyndigelse til KL om at forhandle

overenskomster mv., men selvstændigt tager beslutning om overenskomster og forelægger sagen i

Lønningsnævnet.

For en række øvrige beslutninger om løn- og ansættelsesforhold træffer kommunalbestyrelsen selv

afgørelse. Også for disse beslutninger finder Lønningsnævnet anledning til at fremføre, at det i

lovforslaget forudsættes at sådanne beslutninger ikke kan undergives bindende folkeafstemning.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

1216 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected]

6. marts 2018

Økonomi- og Indenrigsministeriet Dansk Industri

Slotsholmsgade 10 Confederation of Danish Industry

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring aflov om kommuner¬

nes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bin¬

dende kommunale folkeafstemninger)

DI har den 6. februar 2018 modtaget høring om udkast til et lovforslag, hvor der indføres

adgang til, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende

folkeafstemning om et kommunalt anliggende.

DI vil indledningsvist gerne kvittere for muligheden for at svare på denne høring.

Som udgangspunkt er det DI s opfattelse, at de folkevalgte byrådspolitikere fortsat skal

kunne træffe nødvendige beslutninger, som er til gavn for samfundet på længere sigt -

også selvom nogle af disse på kort sigt vil kunne medføre lokal modstand. Lovforslaget

kan imidlertid risikere at gøre det vanskeligere for byrådene at træffe den slags

beslutninger.

Desuden indebærer lovforslaget risiko for, at erhvervslivet kan blive tabere i bindende

folkeafstemninger, f.eks. i plansager, da samfundets bærende interesse i gode langsigtede

erhvervsvilkår ofte kan være utydelige for den almindelige borger på kort sigt.

DI kan således ikke på nuværende tidspunkt støtte lovforslaget. DI støtter dog ambitionen

om at arbejde for yderligere at engagere lokalsamfundene i de lokalpolitiske beslutninger,

men DI foreslår andre veje hertil.

Nærmere om DI s holdning til forslaget i afsnittene nedenfor.

Byrådet skal træffe nød endige beslutninger

Det kan være nødvendigt, at byråd i visse situationer træffer beslutninger og gennemfører

reformer, som er upopulære på kort sigt. Det kan f.eks. være i forhold til en ny

skolestruktur, som passer bedre til et lavere børnetal i kommunen. Modstand mod

sådanne svære - men nødvendige - beslutninger og reformer vil typisk kunne mobiliseres

relativt hurtigt. Såfremt lovforslaget vedtages, vil byråd f.eks. kunne føle sig presset til at

udskrive en folkeafstemning om større reformer, som vil kunne betyde, at nødvendige

tilpasninger skrinlægges eller udvandes.

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CV : 16 07 75 93

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Erhvervslivet kan blive tabere i folkeafstemninger i større plansager

Nogle virksomheder har brug for relativt meget plads på bestemte steder, hvor

infrastrukturen er fordelagtig. Ofte planlægger kommunerne nye erhvervsområder uden

for beboede områder, men en stor del af de danske arbejdspladser er fortsat placeret i

byområder f.eks. i havneområder. Stærke interesser i nye attraktive boligområder og

oplevelsestilbud kan medføre, at erhvervsvilkår bliver nedprioriteret til fordel for f.eks.

boliger.

Kommunalbestyrelsen har i dag et ansvar for at af eje modsatrettede interesser. I større

plansager kan der være tale om vanskelige beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen

således kunne have interesse i at skaffe ekstra legitimitet via en bindende folkeafstemning.

Plansager egner sig dog ikke til, at borgerne kan sige 5 ja eller nej , da de hviler på et

flerårigt forberedende arbejde, hvor kommunalbestyrelsen ofte får opbygget tilstrækkelig

viden til at kunne træffe en afbalanceret beslutning.

Det er positivt, at lovforslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse i forhold til enkelte

fysiske eller juridiske personer, men ofte kan større plansager dække over utilfredshed

med bestemte virksomheders virke. Derfor kan det i praksis blive vanskeligt at overholde

denne undtagelsesbestemmelse i plansager.

Folkeafstemninger vil kunne øge udgifterne til administration

Bindende folkeafstemninger risikerer at medføre flere udgifter til administration, dels

fordi folkeafstemninger er ressourcekrævende at gennemføre i sig selv, og dels fordi

folkeafstemninger kan medføre, at der bruges betydelige øgede ressourcer på at forberede

reformer, som efter en afstemning ikke bliver gennemført.

DI anbefaler, at kommunerne arbejder mere åbent og samskabende

DI ser lovforslaget som et forsøg på yderligere at engagere lokalsamfundene i de

lokalpolitiske beslutninger. Denne ambition kan DI støtte. Men DI finder ikke, at

bindende kommunale folkeafstemninger er den rigtige vej at gå. DI anbefaler i stedet, at

kommunerne i langt højere grad udnytter eksisterende muligheder for at tilrettelægge

åbne og samskabende processer i dialog med borgerne. F.eks. kan kommunalbestyrelsen

arbejde mere temabaseret, så borgere, foreninger, lokalt erhvervsliv m.fl. inviteres med i

temaudvalg, der kan sikre, at forskellige aspekter bliver belyst i større sager. De endelige

beslutninger bør dog fortsat træffes af folkevalgte politikere i byrådene.

DI står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Hanne Schou

Underdirektør

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

06-03-2018

EMN-2018-00637

1127954

Morten Slabiak

Høringssvar vedr. lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og

regionale valg og regionsloven

Danske Regioner har den 6. februar 2018 modtaget Økonomi- og Indenrigs-

ministeriets høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om kommu-

nernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven

(bindende kommunale folkeafstemninger). Med ændringen får kommunal-

bestyrelser mulighed for at afholde bindende folkeafstemning om et afgrænset

kommunalt anliggende.

Danske Regioner har det principielle synspunkt, at regionsrådene bør sidestilles

med kommunalbestyrelserne for så vidt angår muligheden for at afholde bin-

dende folkeafstemning om et afgrænset regionalt anliggende.

Der gøres opmærksom på, at dette høringssvar afsendes med forbehold for

Danske Regioners bestyrelses behandling af sagen.

Venlig hilsen

Bent Hansen

Stephanie Lose

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5775

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/00450-2

HØRING OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES

STYRELSE, LOV OM KOMMUNALE OG REGIONALE

VALG OG REGIONSLOVEN (BINDENDE KOMMUNALE

FOLKEAFSTEMNINGER)

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 6. februar 2018

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og

regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger).

Instituttet har ingen bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2017–2891.

Med venlig hilsen

Lise Garkier Hendriksen

CHEFKONSULENT

6. MARTS 2018

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Anna Nystrup

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Signe Esmann Andersen <[email protected]>

6. marts 2018 11:14

[email protected]

Lise Johansen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse,

lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale

folkeafstemninger)

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet

For god ordens skyld, sender vi besked om, at LO ikke har bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende

kommunale

folkeafstemninger) – jeres sagsnummer 2017-2891.

Med venlig hilsen

Signe Esmann Andersen

Politisk/Økonomisk Afdeling – Arbejdsmarked- og Uddannelsesteamet

Direkte tlf.: 3524 6184

•

Mail:

[email protected]

LO • Landsorganisationen i Danmark

Islands Brygge 32D, 2300 København S. •

www.lo.dk

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Svar på høring om lovforslag om bindende kommunale folkeaf-

stemninger

KL har modtaget Økonomi- og Indenrigsministeriets høring af 6. februar

2018 over udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes sty-

relse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (bindende

kommunale folkeafstemninger).

Det er KL's vurdering, at bindende kommunale folkeafstemninger kan

være et nyttigt redskab i kommunalbestyrelsens værktøjskasse i forhold

til borger- og brugerinddragelse.

Det bør præciseres, at kommunalbestyrelsen i sin beslutning, jf. § 9b skal

iagttage kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til at handle øk o-

nomisk forsvarligt. Præciseringen skal understøtte, at de økonomiske

konsekvenser af udfaldet af en folkeafstemning indgår i overvejelserne

om at sætte en beslutning til folkeafstemning, herunder under hensyn til

grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.

KL har noteret sig, at der i lovforslaget lægges op til, at visse beslutnin-

ger ikke kan undergives bindende kommunale folkeafstemninger, jf. den

foreslåede § 9b stk. 2, i kommunestyrelsesloven.

KL bemærker i tilknytning hertil, at KL forudsætter, at der ikke vil kunne

afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om løn- og ansættel-

sesforhold.

KL forudsætter endvidere, at der ikke vil kunne afholdes bindende kom-

munale folkeafstemninger i spørgsmål vedrørende administrationens

opbygning og kompetencefordeling, herunder såvel på det administrative

plan (kompetencefordelingsplaner) som i forhold til hvilke beslutninger,

der – hvor det i øvrigt er muligt inden for lovgivningens rammer – skal

delegeres til udvalg/forvaltningen (delegationsplaner).

Endelig forudsættes, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunal e

folkeafstemninger i spørgsmål vedrørende kommunens udvalgsstruktur,

herunder fordelingen af sagsområder under de enkelte stående udvalg.

Ligesom beslutninger om vederlag forudsættes undtaget, fx vederlag til

udvalgsformænd og menige medlemmer af udvalgene.

Med hensyn til de foreslåede valgregler finder KL, at det bør overvejes at

fastsætte frister for hhv. kommunalbestyrelsens og Økonomi- og Inden-

Dato: 12. marts 2018

Sags ID: SAG-2018-01434

Dok. ID: 2491708

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3433

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

rigsministeriets behandling af klager (de foreslåede §§ 109 k og 109 l i

lov om kommunale og regionale valg). Hermed vil der være en tidshor i-

sont for, hvornår resultatet af en bindende kommunal folkeafstemning vil

være endelig.

Det er op til Økonomi- og Indenrigsministeriet at vurdere, om der er be-

hov for en justering af lovteksten, som følge af KL's bemærkninger, eller

om der kan tages højde for disse i bemærkningerne.

Med venlig hilsen

Dato: 12. marts 2018

Sags ID: SAG-2018-01434

Dok. ID: 2491708

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3433

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Solvejg Schultz Jakobsen

Sekretariatschef