L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Anna Nystrup

Sagsnr.

2017-2891

Doknr.

459177

Dato

21-03-2018

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale

og regionale valg og regionsloven

(Bindende kommunale folkeafstemninger)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev den 6. februar 2018 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Af-

faldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Beredskaber, Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF), Danske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, DESA Dansk Er-

hvervssammenslutning, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Men-

neskerettigheder, ITU/Demtech, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og Institut for

Statskundskab), Landsorganisationen i Danmark (LO), Stats- og Kommunalt Ansattes

Forhandlingsfællesskab, Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Statskund-

skab).

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatil-

synet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes

Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Landsorganisationen i

Danmark (LO) har ingen bemærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lov-

forslaget.

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, KL, Kommunernes Lønningsnævn og

Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) har afgivet bemærkninger til lovforsla-

get.

2.1. Formålet og anvendelsesområdet for lovforslaget

Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

anfører bl.a. i sit høringssvar, at

en udformning, hvor flertallet i kommunalbestyrelsen får ret til at udskrive en bindende

folkeafstemning om en i kommunalbestyrelsen vedtaget beslutning, efter instituttets

opfattelse næppe vil bidrage væsentligt til at realisere formålet om styrket borgerdel-

tagelse og engagement.

Instituttet vurderer, at bindende folkeafstemninger imidlertid med en anden udformning

af forslaget vil kunne styrke borgernes deltagelse og politiske engagement. Det kunne

ske i forbindelse med kontroversielle beslutninger, hvor andre end kommunalbestyrel-

sens flertal får mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger.

Instituttet henviser til, at der ud fra et legitimitetshensyn kunne være et vist perspektiv i

forslaget om bindende kommunale folkeafstemninger, hvis der var tale om at beskytte

mindretallet i kommunalbestyrelsen (f.eks. et mindretal på 1/3 af medlemmerne, dvs.

som i Folketinget, jf. grundlovens § 42, stk. 1).

Endelig anfører instituttet, at man ud fra samme hensyn kunne overveje at give et

antal vælgere mulighed for at begære afstemning om et forslag, hvor der muligvis er

en konflikt mellem kommunalbestyrelsens flertal og en betydelig del af borgerne i

kommunen. Hvis der er konflikt om en sag, og hvis borgerne får en reel mulighed for

at øve bestemmende indflydelse på afgørelsen af denne sag, er der efter instituttets

opfattelse gode udsigter til at styrke engagementet og deltagelsen i lokalbefolkningen.

Dansk Industri

anfører som sin opfattelse, at de folkevalgte byrådspolitikere fortsat

skal kunne træffe nødvendige beslutninger, som er til gavn for samfundet på længere

sigt - også selv om nogle af disse på kort sigt vil kunne medføre lokal modstand. Lov-

forslaget kan imidlertid risikere at gøre det vanskeligere for byrådene at træffe den

slags beslutninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået den 5. februar 2018 mel-

lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Fol-

keparti og Socialdemokratiet. Den politiske aftale fastsætter de centrale elementer i

lovforslaget, herunder betingelserne for udskrivelsen af folkeafstemninger. Det er

dermed fastsat i den politiske aftale, at det alene er et flertal i en kommunalbestyrelse,

der har adgang til at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning. Ordninger som

dem, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet foreslår, om, at et mindretal i

kommunalbestyrelsen eller kommunens borgere kan begære folkeafstemninger, ligger

dermed uden for rammerne af den politiske aftale. En sådan ordning ville i øvrigt rejse

principielle spørgsmål om effektiviteten i et kommunestyre, der ikke uden videre kan

sammenlignes med Folketinget.

Det er i øvrigt Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at muligheden for at ud-

skrive bindende kommunale folkeafstemninger er et godt supplement til de eksiste-

rende værktøjer, som kommunerne råder over i forhold til borger- og brugerinddragel-

se. Afholdelsen af en folkeafstemning om en konkret beslutning, som kommunalbesty-

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

relsen har truffet, kan være en god platform for lokalpolitikerne til at diskutere politik

med vælgerne og til i øvrigt at synliggøre kommunalbestyrelsens arbejde og beslut-

ninger. Det giver god mening at kunne spørge vælgerne til råds mere end hvert fjerde

år, men det vil være op til kommunalbestyrelserne, i hvilket omfang de vil benytte sig

af denne mulighed.

I forhold til det af Dansk Industri anførte er det Økonomi- og Indenrigsministeriets op-

fattelse, at når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at afholde en bindende

folkeafstemning om en beslutning, forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har over-

vejet den indskrænkning i kommunalbestyrelsens beslutningsrum, som en sådan af-

stemning vil indebære i forhold til den pågældende beslutning.

Danske Regioner

har i sit høringssvar fremsat det principielle synspunkt, at regions-

rådene bør sidestilles med kommunalbestyrelserne for så vidt angår muligheden for at

afholde bindende folkeafstemning om et afgrænset regionalt anliggende.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget har alene til formål at udmønte den politiske aftale, der blev indgået den

5. februar 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Aftalen angår alene muligheden

for, at kommunalbestyrelserne kan udskrive en bindende folkeafstemning, og ikke

regionsrådenes muligheder herfor. Som anført i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger (afsnit 3.1.2.2.) er baggrunden for, at regionerne ikke er medtaget i lovforslaget,

karakteren og omfanget af regionernes myndighedsopgaver, regionernes lovbestemte

finansiering gennem tilskud fra stat og kommuner på hvert af regionernes opgaveom-

råder og dermed regionernes manglende skatteudskrivningsret og det forhold, at en

folkeafstemning i givet fald vil skulle afholdes af kommunerne.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.2. Genstanden for bindende kommunale folkeafstemninger

anfører i sit høringssvar, at det bør præciseres, at når kommunalbestyrelsen træf-

fer beslutning om at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning efter det fore-

slåede § 9 b i lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen iagttage den

generelle forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt. Præciseringen skal understøt-

te, at de økonomiske konsekvenser af udfaldet af en folkeafstemning indgår i overve-

jelserne om at sætte en beslutning til folkeafstemning, herunder under hensyn til

grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.

Både

Kommunernes Lønningsnævn

anfører i deres høringssvar, at de forud-

sætter, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om løn-

og ansættelsesforhold.

forudsætter endvidere, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folke-

afstemninger i spørgsmål vedrørende den kommunale administrations opbygning og

kompetencefordeling, herunder såvel på det administrative plan (kompetenceforde-

lingsplaner) som i forhold til, hvilke beslutninger der

–

hvor det i øvrigt er muligt inden

for lovgivningens rammer

–

skal delegeres til udvalg/forvaltningen (delegationsplaner).

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Endelig forudsætter KL, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folkeaf-

stemninger om spørgsmål vedrørende kommunens udvalgsstruktur, herunder forde-

lingen af sagsområder under de enkelte stående udvalg, ligesom beslutninger om

vederlag forudsættes undtaget, f.eks. vederlag til udvalgsformænd og menige med-

lemmer af udvalgene.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi-

og Indenrigsministeriet har efterkommet KL’s anmodning om at præcisere i

lovforslaget, at når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udskrive en bin-

dende kommunal folkeafstemning, skal kommunalbestyrelsen iagttage den generelle

forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt. Ministeriet har endvidere præciseret, at

det vil være naturligt for kommunalbestyrelsen at inddrage de økonomiske konse-

kvenser af udfaldet af en folkeafstemning i forbindelse med overvejelserne om, hvor-

vidt der skal udskrives folkeafstemning om en given beslutning.

For så vidt angår vederlag, løn- og øvrige ansættelsesforhold skal Økonomi- og Inden-

rigsministeriet bemærke, at i det omfang, beslutninger om vederlag, løn- og ansættel-

sesforhold er en afgørelse over for en fysisk person, vil der ikke kunne afholdes folke-

afstemning om den pågældende beslutning i medfør af det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr.

5, i lov om kommunernes styrelse. På baggrund af høringssvaret fra KL og Kommu-

nernes Lønningsnævn har ministeriet indsat en direkte henvisning til disse sagstyper i

den pågældende bestemmelse (§ 9 b, stk. 2, nr. 5),

der lyder således ”… herunder om

vederlæggelse, løn-

og øvrige ansættelsesforhold…”,

således at det herefter klart

fremgår direkte af bestemmelsen, at afgørelser på disse områder er omfattet af be-

stemmelsen, dvs. undtaget fra muligheden for at afholde en bindende kommunal fol-

keafstemning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker derudover, at beslutninger, der vedrører

vederlag, løn- og ansættelsesmæssige forhold, som ikke har karakter af en afgørelse

over for en fysisk person, kan være genstand for en bindende kommunal folkeafstem-

ning, i det omfang beslutningen opfylder betingelserne herfor i det foreslåede § 9 b,

stk. 1, og ikke er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i § 9 b, stk. 2.

For så vidt angår beslutninger om administrationens opbygning og kompetenceforde-

ling, herunder både på det administrative plan (kompetencefordelingsplaner) og om

kommunens udvalgsstruktur, herunder fordelingen af sagsområder under de enkelte

stående udvalg, er der i lovforslaget ikke fastsat en undtagelse for disse områder.

Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende folkeafstem-

ning om en beslutning på disse områder, såfremt de øvrige betingelser i det foreslåe-

de § 9 b og § 9 d er opfyldt.

Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser i den forbindelse til, at der som nævnt er

indgået en politisk aftale om bindende kommunale folkeafstemninger, og at denne

aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget, herunder hvilke beslutninger der

ikke skal kunne udskrives bindende kommunale folkeafstemninger om. Hertil kommer,

at der ikke ses inden for de nævnte sagsområder at være afgørende modhensyn, der

skulle være til hinder for at give et flertal i en kommunalbestyrelse adgang til at afhol-

de en bindende folkeafstemning om disse sagsområder.

Høringssvarene giver på de nævnte punkter ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunernes Lønningsnævn

foreslår i sit høringssvar, at det præciseres i lov-

forslaget, at beslutninger, hvor Lønningsnævnet har godkendelseskompetence, ikke

kan undergives bindende folkeafstemning.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

På baggrund af forslaget i høringssvaret fra Kommunernes Lønningsnævn har Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet præciseret i de specielle bemærkninger til det foreslåede

§ 9 b i lov om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes bindende kommunale

folkeafstemninger om de beslutninger, som Kommunernes Lønningsnævn træffer om

løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste m.v., jf. nærmere

§ 67 i lov om kommunernes styrelse. Dette skyldes, at lovforslaget alene giver kom-

munalbestyrelsen adgang til at afholde en bindende folkeafstemning om en beslut-

ning, kommunalbestyrelsen selv har truffet.

Dansk Industri

anfører bl.a. i sit høringssvar, at der for så vidt angår større plansager

kan være tale om vanskelige beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen kan have inte-

resse i at skaffe ekstra legitimitet via en bindende folkeafstemning.

Dansk Industri vurderer, at plansager ikke egner sig til at inddrage borgerne direkte,

da de hviler på et flerårigt forberedende arbejde, hvor kommunalbestyrelsen ofte får

opbygget tilstrækkelig viden til at kunne træffe en afbalanceret beslutning.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Som nævnt er der den 5. februar 2018 indgået en politisk aftale om bindende kommu-

nale folkeafstemninger: Denne aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget,

herunder hvilke beslutninger der ikke skal kunne udskrives bindende kommunale fol-

keafstemninger om.

Lokalplaner kan være omfattet af de foreslåede undtagelser i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5,

i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsens nr. 1 vedrører beslutninger om sager,

der vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens

medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning. Bestemmelsens nr. 5 vedrører be-

slutninger, der afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer, medmin-

dre beslutningen afgør en sag over for kommunen selv eller over for et selskab, hvori

kommunen har bestemmende indflydelse. Der henvises til de specielle bemærkninger

til de nævnte bestemmelser i lovforslaget. Lokalplaner, der ikke er omfattet af en af

undtagelsesbestemmelserne i det foreslåede § 9 b, stk. 2, kan dermed være genstand

for en kommunal folkeafstemning. Dette skyldes, at der ikke vedrørende de lokalpla-

ner, der ikke har karakter af gennemførelse af en statslig eller regional opgave eller af

at være en afgørelse over for enkelte fysiske eller juridiske personer, ses at være af-

gørende modhensyn, der skulle være til hinder for at give et flertal i en kommunalbe-

styrelse adgang til at afholde en bindende folkeafstemning herom.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.3. Betingelser for vedtagelse og forkastelse

Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

har anført i sit høringssvar, at det

er vigtigt for at bevare det politiske systems stabilitet og legitimitet

–

og dermed også

borgernes accept af de valgte myndigheders beslutninger

–

at der findes en beslut-

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

ningsregel, der hindrer mere eller mindre tilfældige beslutninger. Instituttet foreslår

derfor, at man anvender betingelserne i grundlovens § 42 også på det kommunale

område, således at der for at forkaste kommunalbestyrelsens beslutning ved en bin-

dende kommunal folkeafstemning skal være et flertal imod kommunalbestyrelsens

vedtagelse, og at dette flertal skal udgøre mindst 30 pct. af de stemmeberettigede i

kommunen.

Instituttet tilføjer, at man kan overveje et andet procentkrav for forkastelse, men for

ikke at gøre reglerne mere indviklede end nødvendigt, kan det være hensigtsmæssigt

at have samme bestemmelser for nationale og kommunale folkeafstemninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Som nævnt er der den 5. februar 2018 indgået en politisk aftale om bindende kommu-

nale folkeafstemninger. Denne aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget,

herunder betingelserne for, hvornår en beslutning, der er udskrevet folkeafstemning

om, er vedtaget henholdsvis forkastet.

Det er i øvrigt Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at eftersom bindende

kommunale folkeafstemninger i lovforslaget kun kan udskrives af et flertal i kommu-

nalbestyrelsen, vil der ikke være behov for at stille krav om, at en vis andel af vælger-

ne skal stemme imod forslaget, for at forslaget bortfalder.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.4. Regler vedrørende afvikling af folkeafstemningen

Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

har for så vidt angår selve afvik-

lingen af folkeafstemningen bl.a. anført i sit høringssvar, at det forekommer urimeligt

at pålægge den enkelte kommune at etablere de nødvendige aftaler med landets øv-

rige 97 kommuner om at etablere brevstemmemuligheder, og at det i øvrigt forekom-

mer urimeligt indskrænkende, at brevstemmeafgivning på sygehuse og institutioner

under kriminalforsorgen kun kan ske i den region, kommunen er beliggende i.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Da afstemningen alene vedrører vælgerne i den kommune, hvis kommunalbestyrelse

har udskrevet en bindende folkeafstemning, har Økonomi- og Indenrigsministeriet

fundet det nødvendigt at tilpasse reglerne om brevstemmeafgivning i forhold til de

regler, der gælder ved kommunale og regionale valg. At anvende reglerne for kom-

munale og regionale valg fuldt ud, hvor der kan brevstemmes i enhver kommune og

på alle sygehuse og institutioner under kriminalforsorgen i alle regioner

–

henset til, at

afstemningen alene omfatter kommunens egne vælgere

–

anser ministeriet for at væ-

re uforholdsmæssigt omkostningsfyldt. En sådan ordning vil endvidere pålægge admi-

nistrationen i den kommune, der afholder folkeafstemningen, en stor administrativ

byrde, idet der til en bindende kommunal folkeafstemning skal tilvejebringes særligt

brevstemmemateriale, der dermed vil skulle være til rådighed alle de steder, der kan

brevstemmes.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund foreslået en aftalemodel, hvor

den kommunalbestyrelse, der beslutter at udskrive folkeafstemningen, selv kan vurde-

re, i hvilket omfang der bør kunne brevstemmes i andre kommuner og på sygehuse og

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

institutioner under kriminalforsorgen i andre regioner end den region, hvor kommunen

er beliggende. Dette forudsætter imidlertid, at de relevante myndigheder (kommuner-

ne, regionerne og kriminalforsorgen) er villige til at indgå en sådan aftale. En model

baseret på frivillige aftaler sikrer på den ene side, at kommunalbestyrelsen ikke på-

lægges en administrativ byrde, der er så omfattende, at den i praksis forhindrer, at en

folkeafstemning udskrives, samtidig med, at den på den anden side sikrer, at kommu-

nalbestyrelsen har mulighed for ved indgåelse af frivillige aftaler med de relevante

myndigheder at udvide mulighederne for brevstemmeafgivning.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

anfører i sit høringssvar, at det bør overvejes at fastsætte frister for henholdsvis

kommunalbestyrelsens og Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af valgkla-

ger. Hermed vil der være en tidshorisont for, hvornår resultatet af en bindende kom-

munal folkeafstemning vil være endelig.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår kommunalbestyrelsens behandling af valgklager, bemærker Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet, at afstemningen i sagens natur vil være geografisk af-

grænset til kun at angå den pågældende kommune, hvorfor det er i kommunens egen

interesse, at folkeafstemningens resultat er endeligt, og at der ikke hersker tvivl her-

om.

Til kommunale og regionale valg følger det af § 94 i lov om kommunale og regionale

valg, at kommunalbestyrelsens afgørelser af valgklager efter § 93, stk. 1, kan indbrin-

ges for økonomi- og indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis

regionen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Bestemmelsen

indeholder ingen frist for ministeriets behandling af klagen. På den baggrund har Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet ikke anset det for at være nødvendigt at fastsætte en

frist for ministeriets behandling af valgklager i forbindelse med bindende kommunale

folkeafstemninger.

På baggrund af høringssvaret fra KL har Økonomi- og Indenrigsministeriet anført i de

specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 105 l og 105 m i lov om kommunale og

regionale valg, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsens henholdsvis Økonomi-

og Indenrigsministeriets behandling af valgklager behandles med den fornødne hur-

tighed inden for rammerne af officialmaksimen.

2.5. Neutral oplysningskampagne om folkeafstemningen

Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

har anført i sit høringssvar, at det

vil være yderst rimeligt, at der blev formuleret regler for en neutral oplysningskampag-

ne om den beslutning, der skal stemmes om. Som udkastet nu er udformet, har kom-

munen ingen informationspligt om flertallets beslutning og begrundelserne herfor.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Der er i lovforslaget foreslået flere bestemmelser, der har til formål at gøre vælgerne

opmærksomme på afholdelsen af folkeafstemningen og temaet herfor. Ifølge det fore-

slåede § 105 c i lov om kommunale og regionale valg skal kommunalbestyrelsen se-

nest 4 uger før dagen for folkeafstemningen på kommunens hjemmeside og i de sted-

lige dagblade eller lokalaviser bekendtgøre en meddelelse om det eller de spørgsmål,

L 191 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

der skal afholdes folkeafstemning om, samt dag og tid for afstemningen. Derudover

følger det af det foreslåede § 105 g, stk. 6, i lov om kommunale og regionale valg, at

der i stemmelokalerne skal være opslag om det eller de spørgsmål, der stemmes om

efter § 9 b i lov om kommunernes styrelse.

Derudover kan det anføres, at det er i kommunalbestyrelsens egen interesse at skabe

opmærksomhed om folkeafstemningen og temaet herfor, da formålet med afholdelsen

af folkeafstemningen ellers forspildes

–

henset til at det er frivilligt for kommunalbesty-

relsen at udskrive en folkeafstemning.

Endelig skal det bemærkes, at der for landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes

efter kapitel 12 i lov om valg til Folketinget, heller ikke er fastsat en forpligtelse for

regeringen til at iværksætte en oplysningskampagne.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.6. Persondataretlige aspekter

Datatilsynet

har i sit høringssvar foreslået enkelte sproglige justeringer i afsnittet ved-

rørende behandling af personoplysninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet

indarbejdet de foreslåede ændringer i de relevante afsnit i lovforslaget.

3. Øvrige ændringer af lovforslaget

Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, har Økonomi- og Indenrigsministeriet

fundet anledning til at foretage en række lovtekniske ændringer af lovforslaget efter

høringen.