Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 190 Bilag 1
Offentligt
1870588_0001.png
-- AKT 643565 -- BILAG 1 -- [ Forside til høringssvar ] --
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning
og lov om Energinet
(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og
overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen,
køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Høringsrunde fra den 17. november til den 15. december 2017
Best Energy
CO Industri
BL - Danmarks Almene Boliger
Dansk Arbejdsgiverforening
Danmarks Vindmølleforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Solcelleforening
Danske Revisorer
DENFO – Danske Energiforbrugere
Det Økologiske Råd
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger
HOFOR
Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen
Landbrug og Fødevarer
Otto Kjær
Rådgivende Ingeniører
TEKNIQ
VedvarendeEnergi
Vindmølleindustrien
Aarhus Kommune – Teknik og Miljø
Aalborg Universitet
Høringsrunde fra den 21. februar til den 26. februar 2018
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Vindmølleforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Solcelleforening
Danske Revisorer
Det Økologiske Råd
Forbrugerrådet Tænk
TEKNIQ
Vindmølleindustrien
Aalborg Universitet
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0002.png
-- AKT 643565 -- BILAG 2 -- [ Best Energy ] --
14. december 2017
Best Energy A/S
Input til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning
(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt
udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Best Energy A/S vil foreslå, at der sker nogle ændringer i
køberetsordningen.
Formålet med køberetsordningen var allerede ved VE loven begyndelse i
2008, at køberetsordningen tog sigte på lokale borgere. Formålet var
primært at opnå en større accept af et nyt lokalt mølleprojekt, ved at de
nærmeste naboer kunne købe andele i det nye mølleprojekt til kostægte
priser.
Best Energy er helt enig i det, som oprindeligt var formålet med
køberetsordningen. Men desværre er det ikke det, der sker.
Omkring ”kostpris”, må man konstaterer, at dette begreb de senere år er på
en glidebane.
Det ses, at kostprisen nu til tider fremkommer ved at aftaler med lodsejere,
projekter i forskellige stadier m.v. sælges fra det ene selskab til det andet.
Undervejs er der aflejret relative store avancer. Til sidst står der så en
”projektmager” med en meget høj ”kostpris”. Det betyder, at det ikke
længere er møllernes placering, produktion m.v. som afgør prisen på de
20%, der bliver udbudt i køberetsordningen, men primært hvor mange gange
dele af, eller hele projekter, er blevet handlet for så til sidst at blive udbudt til
den ”kostpris” det sidste selskab står med.
Best Energy foreslår, at det via lovændringer og en revisorinstruks sikres, at
de 20% der udbydes i køberetsordningen, er til oprindelig kostpris. Det skal
derfor ikke være tilladt at ligge diverse avancer ind i de 20 %.
Vedrørende hvem der kan købe i udbudsordningen
Her er det vigtigt at huske formålet med køberetsordningen og hvorfor at
projektudviklerne skulle sælge til kostpris og dermed sælge, ofte væsentlig
under markedsprisen. Formålet var, at beboerne i mølleparkens nærhed
skulle sikres andele til en attraktiv pris, så de også fik et økonomisk afkast af
”deres nye nabo”.
Jeg vil her tage udgangspunkt i det seneste udbud, Best Energy har afholdt i
november 2017.
Heimdalsvej 22G
7200 Grindsted
Tlf / Fax 76 72 00 76
[email protected]
www.best-energy.dk
CVR. 32361064
Bank: Den Jyske Sparekasse
Bent Stubkjær
[email protected]
Mobil 23 68 00 90
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0003.png
Der blev sendt i alt 13.240 andele i udbud. Der var ønske om at købe
15.384 andele. Altså en overtegning på 16% Umiddelbart meget positiv. En
nærmere analyse viste dog et noget andet billede. Kun 6,5% kom indenfor
lokalområdet (4,5 km). Købene indenfor lokalområdet har alle købt mellem 3
– 50 andele (7.800 kr. – 130.000 kr.), og de har i gennemsnit købt 41 andele
pr. person (106.600 kroner).
Langt de fleste andele blev altså købt langt fra mølleområdet, hvor
gennemsnitskøbet pr. person var 131 andele (340.600 kroner). Heraf var
over halvdelen af de ønskede tegninger fra bankansatte og deres nære
familier. Se bilag 1.
På dette område foreslås det, at der alene skal udbydes andele til kostpris
inden for en rimelig radius fra mølleparken. Det kan være de nuværende 4.5
km, eller lidt længere – uanset hvilken kommune man bor i.
Der bør endvidere være en øvre grænse for hvor mange andele, hver enkel
person kan købe til kostpris i udbudsordningen. Det kunne være 100 – 200
andele.
Best Energy mener fortsat, det er en god ide, at ”naboer” til nye vind- (og
frem over sol-) projekter kan sikre sig ejerskab til en favørpris.
Men det forudsætter, at der bliver strammet op på loven, således at den kan
virke efter forligskredsens oprindelige hensigt med VE loven i såvel 2008
som 2012. Ønsker man ikke det, så bør det overvejes helt at fjerne
køberetsordningen.
Vi synes, det er helt urimeligt, at vores selskab tvinges til at sælge
vindmøller til kapitalstærke personer, som bor langt fra møllerne, og hvis
bevæggrund for at købe, primært er hurtig og nem profit. Det er jo helt legalt,
men hvorfor skal det være lovbestemt, at vi skal sælge andele med millioner
i rabat.
Vi giver gerne rabatten, men til borgere i lokalområdet, som måske bliver
påvirket af møllerne.
Med venlig hilsen
Bent Stubkjær
BEST ENERGY A/S
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0004.png
-- AKT 643565 -- BILAG 3 -- [ Best Energy2 ] --
ANTAL ANDELE OG INVESTERET KAPITAL
FORSØGT TEGNET VED UDBUD AF ANDELE I HEIMDAL VIND I/S
Grøn:
op til 65.000 kroner - op til 25 andele
Gul:
65.001 - 130.000 kroner - op til 50 andele
Orange:
130.001 - 260.000 kroner - op til 100 andele
Rød:
260.001 - 650.000 kroner - op til 250 andele
Sort:
over 650.001 kroner - over 250 andele
Blå:
Vindmølleparkens placering
Rød cirkel:
4,5 km fra vindmølleparken
Indenfor nærområdet (4,5 km) har 21 personer ud af i
alt 115 købere/interessenter (18,25%) købt i alt 863
andele ud af i alt 13.240 andele (6,5%).
Udenfor nærområdet har der alene fra bankansatte og
deres nærmeste familie været et ønske om at købe
over 7.000 andele (over 50%).
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0005.png
-- AKT 643565 -- BILAG 4 -- [ CO Industri ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
Signe Nyholm-Hansen ([email protected])
VS: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Sendt:
14-12-2017 10:36:25
Bilag:
Høringsversion af lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf; Ekstern høringsliste.pdf;
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det
aktuelle emne.
M.v.h.
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. november 2017 11:00
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er
fredag den 15. december 2017.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell
E-mail
+45 3392 6641
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0006.png
-- AKT 643565 -- BILAG 5 -- [ Danmarks Almene Boliger ] --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 12. december 2017
Att. Energistyrelsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Danmarks Almene Boliger har modtaget to lovforslag om ”fremme af vedvarende energi” i hø-
ring, nemlig ”bemyndigelse til afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på
solcelleanlæg” og ”bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud”. Vi mener, at de to
lovforsalg – som har samme høringsfrist - bør ses i sammenhæng, og afgiver derfor et fælles
høringssvar for de to lovforslag.
Essensen i begge lovforslag er den samme, nemlig et forslag om at støtte vedvarende energi
ved anvendelse af udbud. Formålet med at anvende udbudsmodellen er i begge lovforslag at få
mere grøn energi for pengene. BL har forståelse for dette ønske.
Af lovforslaget omudbud af pristillæg for el produceret på solcelleanlæg fremgår, at puljen på
105 mill. kr. vil blive begrænset til anlæg, hvor
hele
anlæggets elproduktion sælges til nettet.
Dette vil i praksis betyde, at bygningsmonterede solcelleanlæg i den almene sektor ikke vil
komme i betragtning til støtte fra denne pulje.
Dette gælder også puljen til teknologineutrale VE-udbud på i alt ca. 1 mia. kr. i 2018 og 2019.
Bygningsmonterede solcelleanlæg vil efter BL´s opfattelse ikke kunne konkurrere med store
markanlæg, der alene producerer el til nettet. Markanlæg har fordel af volumen, og spreder sol-
celler ud over store markarealer og kan opnå betydelig mængderabat, ligesom det er mere
kompliceret at opsætte anlæg på tage end på en mark.
Dertil kommer, at lovforslaget også indebærer, at køberetsordningen, som i dag kun gælder for
vindmøller, fremadrettet også skal omfatte solcelleanlæg, der modtager støtte via de teknologi-
neutrale udbud. Køberetsordningen indebærer, at de støttede solcelleanlæg forpligtiges til at
udbyde 20 pct. af et projekt til anlæggets naboer. En sådan ordning vil i praksis afskære almene
boligorganisationer fra at deltage i udbudsmodellen, dels fordi solcelleanlæg i den almene sektor
primært opfattes som en energibesparende ordning, hvor strømmen næsten udelukkende an-
vendes af boligforeningen selv, dels fordi det vil være administrativt kompliceret.
I praksis vil de to støttepuljer således alene være anvendelige for
markbaserede
solcelleanlæg,
som producerer el til nettet og ikke kunne anvendes af bygningsmonterede solcelleanlæg, som
primært producerer el til egetforbrug og således har karakter af en energibesparende foran-
staltning.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
side 2
Som nævnt indledningsvist har BL forståelse for de økonomiske argumenter, som ligger til
grund for teknologineutrale udbudsmodeller. Sådanne udbudsmodeller har dog så en tendens til,
at det bliver de samme - på nuværende tidspunkt – mest økonomisk fordelagtige teknologier,
som løber med hele støtten.
Ud fra
erhvervspolitisk hensyn
bør VE-støtteordninger efter BL´s opfattelse ikke kun fokusere på
de på nuværende tidspunkt mest økonomisk fordelagtige teknologier, men også fokusere på at
udvikle fremtidens teknologier, som bl.a. kan have store eksportpotentialer.
Det er BL´s opfattelse, at der bl.a. i takt med de globalt kraftigt faldende priser på solceller, er
et stort erhvervspolitisk potentiale i at udvikle bygningsintegrerede solcelleløsninger, som på en
elegant og omkostningseffektiv måde bidrager til at reducerer bygningernes energiforbrug.
Danmark har en lang og god tradition for at udvikle smukke løsninger indenfor byggeriet, og en
fastholdelse af denne tradition forudsætter et hjemmemarked med stabile rammevilkår.
Denne problematik er man tilsyneladende opmærksom på i lovforslaget om teknologineutrale
udbud, hvor der er afsat 150 mio. kr. til en ny ordning med forsøgsmøller på land.
BL vil på baggrund af ovenstående anbefale, at puljen på de 105 mill. kr. til forhøjet pristillæg i
stedet for (også) at målrettes til markbaserede anlæg, forbeholdes til støtte til
innovative
byg-
ningsmonterede solcelleanlæg. Der kan enten være tale om bygningsintegrerede anlæg og/eller
solcelleanlæg, som indeholder batteriløsninger til opbevaring af strømmen. Sidstnævnte vil jo
understøtte den nye udformning af nettoafregningsmodellen baseret på straksafregning.
Denne anvendelse af 2017-puljemidlerne til forhøjet pristillæg på primært bygningsbaserede
solcelleanlæg, vil samtidig være i bedre overensstemmelse med, hvor puljemidlerne kommer
fra, nemlig ved nedlæggelse af solcellepuljen for 2017, som primært går til støtte til pristillæg
bygningsmonterede solcelleanlæg
i bl.a. den almene sektor.
Jf. vores høringssvar af 9.oktober 2017, har den almene sektor i praksis ikke haft stor gavn af
denne pulje ikke mindst, fordi vi igennem 3 år forhandlede med energimyndighederne om at
kunne nettoafregne efter en model om virtuel afregning. Så længe disse forhandlinger pågik,
har de almene boligorganisationer været forsigtige med at etablere solcelleanlæg og dermed
kun i begrænset omfang trukket på puljerne for forhøjet pristillæg.
På den baggrund finder vi det naturligt, at de overskydende puljemidler fra denne ordning, også
kan komme bygningsmonterede solcelleanlæg i den almene sektor til gode.
Med Venlig hilsen
Bent Madsen/Frans Clemmesen
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0008.png
-- AKT 643565 -- BILAG 6 -- [ Danmarks Arbejdsgiverforening ] --
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
Til:
Fra:
Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])
Titel:
SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Sendt:
17-11-2017 12:31:08
Kære Katrine Pilmark Elkjær
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 17. november 2017 vedrørende ovennævnte skal
vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Pernille Eilerskov Jensen
Kontorelev
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. november 2017 11:00
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er
fredag den 15. december 2017.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell
E-mail
+45 3392 6641
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0009.png
-- AKT 643565 -- BILAG 7 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] --
15. december 2017
Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening
Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af
vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen,
køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget om teknologineutrale udbud for landvindmøller, åben-dør havvind og
solceller.
Regeringen foreslår i lovforslaget indførelse af et teknologineutralt udbud i 2018,
som skal tjene som erfaringsgrundlag for en ny udgave af en dansk ordning for
landvind, åben-dør havvind og solceller efter 2020. Tidshorisonten for støtten er
foreslået til 20 år, og der foreslås anvendt faste pristillæg. Udspillet indeholder
derudover også forslag om en overgangsordning for projekter, der har opnået en
godkendt lokalplan før 1. januar 2017, samt en udvidelse af køberetsordningen
til også at omfatte solceller under udbudsordningen.
Danmarks Vindmølleforenings finder det positivt, at regeringen endeligt har
afklaret rammevilkårene for landvind i Danmark efter udløb af den nuværende
ordning i februar 2018.
Afklaringen er dog sket for sent i betragtning af den lange udviklingstid for
vindmølleprojekter, som typisk varer op til 5 år. En midlertidig afklaring for de
kommende to år er ikke tilstrækkeligt og kan på længere sigt forventes at
fordyre den grønne omstilling, da midlertidige og ustabile rammevilkår ikke
understøtter langsigtede og kapitaltunge investeringer i energisektoren.
Landvind er den mest omkostningseffektive form for vedvarende energi, og det
er Danmarks Vindmølleforenings forventning, at dette vil blive afspejlet i de
kommende teknologineutrale udbud. De foreslåede teknologineutrale udbud i
lovforslaget kræver dog harmoniserede vilkår mellem teknologierne, hvilket er
beskrevet nedenfor.
Overgangsordning
Lovforslagets overgangsordning omfatter kun projekter med en lokalplan fra før
1. januar 2017. Projekter med en lokalplan fra 2017, og som uforskyldt bliver
forsinkede af lange sagsbehandlingstider i det udflytningsramte Planklagenævn,
risikerer således ikke at kunne blive realiseret, hverken inden for den nuværende
ordning eller i en overgangsordning. Investeringer i projekterne risikerer dermed
Danmarks Vindmølleforening
Ellemarksvej 47 • 8000 Aarhus C
Tel. +45 8611 2600 • www.dkvind.dk • cvr 8846 8511
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
at gå tabt pga. lange sagsbehandlingstider hos klagemyndighederne og
uigennemsigtige og skiftende rammevilkår.
En reel overgangsordning burde have inkluderet projekter med en lokalplan fra
2017, og som er fanget i det udflytningsramte Planklagenævn. En sådan
overgangsordning ville kunne indeholdes i den generelle
undtagelsesbestemmelse i EU Kommissionens statsstøtteregler for 6-mølle-
projekter, da langt hovedparten af projekterne med en lokalplan fra 2017
indeholder 6 eller færre vindmøller. Det har regeringen og dets støtteparti
beklageligvis ikke ønsket.
Lovforslaget indeholder et krav om, at et projekt skal være påbegyndt inden d.
1. januar 2017 for at kunne være inkluderet i overgangsordningen.
Det er foreningens opfattelse, at indgåelse af bindende kontrakter på f.eks.
vindmøller i Danmark typisk kun foretages efter en endelig administrativ
afgørelse om et projekt er foretaget, dvs. efter endt klagesag i Planklagenævnet.
Det vil derfor ikke være rimeligt, at kræve af danske vindmølleprojekter, at
projekter skal havde indgået bindende kontrakter på levering af vindmøller for,
at et projekt kan vurderes til at være påbegyndt.
Derfor er projektudviklere under den foreslåede overgangsordning hensat i et
Catch-22, hvor de på den ene side skal have påbegyndt projektet inden 1. januar
2017 for at være i overensstemmelse med lovforslaget, men ikke kan have
påbegyndt projektet inden 1. januar 2017 pga. kravet om, at en klage skal være
behandlet i 2017. Dertil kommer usikkerheden i relation til EU's generelle
retningslinjer for tildeling af statsstøtte, som tilsiger, at man ikke må påbegynde
projekter inden støtte er blevet bekræftet.
Danmarks Vindmølleforening har rejst problemstillingen overfor Energistyrelsen,
som meddeler, at man ikke kan redegøre for problemstillingen før efter, at
Kommissionen har godkendt overgangsordningen. Det forventes at blive i
slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019.
De vindmølleprojekter, der kan komme i betragtning til
overgangsordningen, vil ikke blive realiseret, såfremt de skal vente til
slutningen af 2018 på en godkendelse fra EU-Kommissionen på
baggrund af fodnote 66 i retningslinjerne for statsstøtte på miljø- og
energiområdet 2014-2020. Derfor vil den indgåede politiske aftale
mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en overgangsordning, efter
Danmarks Vindmølleforenings vurdering, ikke kunne udmøntes i praksis
med mindre overgangsordningen baseres på et andet (EU-)retligt
grundlag.
Danmarks Vindmølleforening har forståelse for, at de selvmodsigende krav der er
indeholdt i forslaget, sandsynligvis er nødvendige for, at overgangsordningen kan
EU-godkendes. Uheldigvis gør det ordningen ubrugelig i praksis, for de projekter
man ønsker at hjælpe med overgangsordningen.
Danmarks Vindmølleforening foreslår på den baggrund, at en
overgangsordning alternativt baseres på undtagelserne for udbud for
landvindmølleprojekter på 6 møller eller færre, hvilket EU-Kommissionen
ikke vil stille spørgsmålstegn ved, da undtagelsesmuligheden klart
fremgår af EU's retningslinjer for tildeling af statsstøtte.
2
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0011.png
Det overordnede formål med ændringen er at skabe sikkerhed for, at den
udmeldte overgangsordning, som politisk er aftalt, også kan gennemføres i
praksis. Det vil ikke være muligt med den nuværende formulering.
En overgangsordning baseret på undtagelsen for 6 mølle-projekter vil stadig
kunne målrettes de samme projekter, som er indeholdt i lovforslaget, da ingen af
disse projekter indeholder flere end 6 møller. Samtidig vil der ikke kunne
anmeldes nye projekter under ordningen, såfremt kravet om en godkendt
lokalplan inden 2017 fastholdes som krav for at komme i betragtning til
overgangsordningen.
Danmarks Vindmølleforening finder det i øvrigt positivt, at støtteniveauet for
projekter i overgangsordningen etableret i 2018 er blevet ændret fra ’højest
vindende bud’ til ’budloftet’ i udbuddet. Det oprindelige forslag fra regeringen,
hvor støtteniveauet ville være fastsat ud fra det højeste bud fra udbuddet i
december 2018, ville have medført stor usikkerhed for projekter gennemført i
løbet af 2018. Støtteniveauet til projekter gennemført i 2018 bør indskrives i
lovforslaget efter retningslinjerne fra stemmeaftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti.
I lovforslagets afsnit 7.5 rejses der tvivl om ikrafttrædelsestidspunktet for
overgangsordningen, da lovforslaget angiver, at ”Der
vil herefter først kunne
udbetales pristillæg efter ordningen, når og i det omfang Europa-Kommissionen
godkender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.”
Det bør tydeliggøres i lovforslaget, at vindmøller, der sættes op i løbet af 2018,
ikke kan modtage støtte før EU Kommissionen har godkendt ordningen. De
forventede rammevilkår for projekter, som realiseres inden Kommissionens
godkendelse, bør desuden beskrives i lovforslaget uanset, at der ikke vil være en
gældende ordning fra det tidspunkt projekterne bliver realiserede.
Støtteformen i udbuddene i 2018 og 2019
Danmarks Vindmølleforening har i flere kommentarer
1
til regeringens foreslåede
udbud støttet princippet om teknologineutralitet og etablering af konkurrence
mellem energiteknologierne. Derimod finder foreningen det aldeles uforståeligt,
at Danmark vælger at gå enegang i Europa med en risikabel og uprøvet
udbudsmodel baseret på faste pristillæg. Det vil medføre mindre vedvarende
energi for pengene og det vil fastholde den vedvarende energi i statsstøtte
gennem længere tid, end hvis udbuddene var baseret på fastpriskontrakter
(CfDere).
I det øvrige Europa anvendes hovedsageligt udbud over fastpriskontrakter til
støtte til vedvarende energi, og det er Danmarks Vindmølleforenings vurdering,
at den foreslåede danske enegang på dette område er baseret på et analytisk
utilstrækkeligt grundlag. Resultatet af regeringens valg af støtteform kan
forventes at blive, at etablering af vedvarende energi vil blive dyrere end i resten
af Europa, og at den grønne omstilling derfor bliver dyrere end nødvendigt for de
danske skatteborgere.
1
Se f.eks. Danmarks Vindmølleforening analyse af sammenhængen mellem støtteformer og statens udgifter til
støtte fra maj 2017:
link
3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0012.png
En ordning, der er begrænset til to år har ingen relevans for udviklere af
vindmølleprojekter, som typisk tager mere end fem år at realisere. Branchen har
for længst stoppet planlægningen af nye projekter i Danmark og koncentrerer sig
udelukkende om, at få eksisterende projekter nettilsluttet inden skæringsdatoen
21. februar 2018.
De bud, der vil blive indgivet i budrunderne i 2018 og 2019, vil alle bestå af
projekter, der er godt inde i planprocessen, men som ikke når at komme på den
rigtige side af skæringsdatoen.
Projekterne, som vinder den første udbudsrunde, vil tidligst blive
nettilsluttet ved udgangen af 2020. Dermed er det et ubestrideligt
faktum, at udbygningen med vindmøller i foregangslandet Danmark
stopper den 21. februar 2018, og at vindmøllestoppet kommer til at vare
i mindst et par år. Det vil skade eksporten og er et kedeligt signal at
sende til udlandet på et tidspunkt, hvor den globale konkurrence om
fremtidens grønne teknologi-baserede arbejdspladser spidser til.
Ingen nye projekter vil blive igangsat med baggrund i regeringens forslåede
udbudsmodel, og ingen projekter vil blive igangsat, før en ny aftale om
energipolitikken for perioden efter 2020 er indgået.
Samtidig betyder den valgte udbudsmodel med faste tillæg et farvel til store dele
af den branche der, som projektudviklere gennem de sidste tre årtier, har sikret
effektiv konkurrence på markedet for nye vindmølleprojekter, fordi modellen
med faste tillæg vil fordyre eller umuliggøre finansieringen af nye projekter.
Dermed bevæger Danmark sig mod oligopollignende tilstande på markedet for
projektudvikling, hvilket vil fordyre udbygningen på sigt.
Finansiering af udbuddene i lovforslaget
Regeringen foreslår, at udbuddene i 2018 og 2019 finansieres ved at beskære en
række tilskud til eksisterende og nye VE-anlæg, og balanceringsgodtgørelsen til
eksisterende vindmøller, som foreslås reduceret med 331 mio. kr.
2
Det er første gang i dansk energipolitik, at udbygning med ny vedvarende energi
foreslås finansieret af eksisterende VE-anlæg. Regeringens forslag kan i sidste
ende medføre f.eks. en større nedtagning af eksisterende vindmøller. Dette kan
medføre et større behov for etablering af nye vindmøller til en højere pris for
forbrugerne, hvis regeringens målsætning om 50 % vedvarende energi i
Danmarks energiforbrug i 2030 skal opfyldes.
Finansieringen af regeringens udspil kortsigtet og endvidere i direkte
uoverensstemmelse med EU Kommissionens godkendelse af den eksisterende
støtteordning
3
.
2
Danmarks Vindmølleforening har påpeget, at denne ændring ikke er i overensstemmelse med Kommissionens
godkendelse af balanceringsgodtgørelsen fra 2008 og derfor ikke lovlig. Se mere på www.dkvind.dk
3
Kommissionens godkendelse nr. N354/2008. Danmarks Vindmølleforenings høringssvar til lovforslag L39
angående finansieringen af udbuddene kan findes her:
link
4
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Udvidelse af køberetsordningen
Danmarks Vindmølleforening vil gerne opfordre til, at udvidelsen af
køberetsordningen benyttes til at revidere en del uhensigtsmæssige
konsekvenser af ordningen.
Køberetsordningen har til formål at øge den lokale interesse i og opbakning til
opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre borgerne i lokalområdet retten
til at købe ejerandele i vindmøller.
Danmarks Vindmølleforening mener, at der er en række
uhensigtsmæssige forhold i den gældende ordning, som man med fordel
kunne rette op på i forbindelse med at ordningen udvides til at gælde
både solceller og vindmøller.
Vi har set eksempler på, at vindmølleandele bliver meget dyre og/eller at
løbende udgifter, som ikke danner grundlag for beregningen af andelspriserne,
udhuler økonomien i lokalbefolkningens investeringer. Man kunne øge
gennemsigtigheden for potentielle købere af andele betragteligt ved at indføre en
obligatorisk metode til beregning af afkast, baseret på sammenlignelige
forudsætninger, f.eks. om fremskrivningen af elpriserne. Det bør overvejes at
udarbejde en revisorinstruks.
Nogle af problemerne med den nuværende ordning vil blive begrænset i omfang
ved overgangen til en udbudsordning. Ikke desto mindre kunne det fremme
lovens formål bedre, såfremt man regulerede, hvad der må indregnes af
erstatninger/købspriser i de 20 % af et vindmølleprojekt, der skal udbydes. Hvad
der ellers aftales mellem parterne af erstatninger/købspriser i et
vindmølleprojekt er op til aftaleparterne.
Der kunne desuden indføres en metode til en standardberegning til belysning af
økonomien i de andele der udbydes under køberetsordningen i form af en
afkastberegning. Metoden skal tage udgangspunkt i et fælles udgangspunkt for
en markedspris/afregningspris på el samt en fremskrivning af markedsprisen.
Desuden bør løbende udgifter, som f.eks. løbende lodsejererstatninger,
indregnes i afkastberegningen. Resultatet af beregningen skal vise en intern
rente, der beregnes før evt. renter og skat.
Endvidere bør det overvejes, at ændre køberetsområdet fra de nuværende 4,5
km. og derefter kommune, til fremover alene at være en (større) afstand fra
møllen, som det også blev diskuteret i forbindelse med revisionen af VE-Loven i
2012.
Derudover mener Danmarks Vindmølleforening, at det er direkte
konkurrenceforvridende, at solceller og vindmøller behandles forskelligt,
for såvidt angår projekter, der ikke er omfattet af udbudsrunderne i
2018 og 2019, idet solceller er fritaget fra kravet om at udbyde 20% af
projektet til kostpris.
En revision af køberetsordningen bør skabe ensartede konkurrencevilkår mellem
sol og vind for projekter udenfor udbuddene.
5
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0014.png
Afskaffelse af grøn ordning
Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelse af den grønne ordning stærkt
problematisk og i direkte strid med intentionerne om lokalt ejerskab og ønsket
om mest muligt grøn omstilling for pengene.
Det er Danmark Vindmølleforenings klare opfattelse, at midlerne fra den grønne
ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et
nej til vindmølleprojekter. Ligeledes, at lokalsamfundene nu har fundet ud af, at
vindmøller medfører, at der med vindmølleprojekter tilføres penge til
lokalsamfundet.
Danmarks Vindmølleforening opfordrer til at bibeholde den grønne ordning eller i
det mindste, at ændre og forlænge udløbsdatoen for ordningen, så denne er
passende i forhold til de lovpligtige informationer, der er givet i forbindelse med
igangværende planlægning for store vindmøller.
Harmonisering af reglerne for nettilslutning
Det er generelt Danmarks Vindmølleforenings opfattelse, at en harmonisering af
vilkårene for nettilslutning er en naturlig konsekvens af, at vindenergien modnes
som teknologi og i højere grad skal klare sig på markedsvilkår.
Det er yderligere foreningens opfattelse, at de omkostninger, som et
vindmølleprojekt pålægges ved etablering af en nettilslutning skal være udtryk
for markedsbestemte priser. Der bør derudover være valgfrihed i forhold til om
projektudvikleren får ejerskab til nettilslutningen efter etableringen af et projekt.
De omkostninger til netudbygning, som en projektudvikler pålægges,
bør kun være baseret på nettilslutningen relateret til det enkelte projekt.
Forstærkninger og drift af det overordnede kollektive elforsyningsnet
bør være pålagt det lokale netselskab eller transmissionsvirksomhed.
Foreningen ser det som afgørende, at det klart fremgår af den fremtidige
lovgivning, hvilke dele af opsamlingsnettet projektudviklerne vil være økonomisk
ansvarlige for. Dette kunne f.eks. være en grænse defineret ud fra
spændingsniveau, som kunne være 10 kV.
Derudover bør der være klagemulighed til en uafhængig myndighed, og
udformningen af rammevilkårene bør følge retningslinjerne fra den europæiske
regulering, herunder kravene til ikke-diskrimination.
På vegne af Danmarks Vindmølleforening
Søren Klinge
([email protected])
6
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0015.png
-- AKT 643565 -- BILAG 8 -- [ Dansk Byggeri ] --
Til Energistyrelsen
Sendt pr. e-mail
14. december 2017
Høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af VE
Dansk Byggeri takker for høring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyn-
digelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsord-
ningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.).
Formålet med lovforslaget
Det fremgår, at formålet med lovforslaget er, at lade VE-teknologierne konkurrere
imod hinanden ved at gå fra teknologispecifikke støttesystemer til en harmonise-
ret støttemodel med konkurrence mellem teknologierne.
I den forbindelse vil Dansk Byggeri gerne gøre opmærksom på, at marked med
dets markedsfejl ikke nødvendigvis er i stand til at sikre den mest hensigtsmæs-
sige energiforsyning, herunder en høj forsyningssikkerhed. Dertil vil markeds-
kræfterne ikke alene kunne fremme de teknologier, som endnu ikke er fuldt ud i
stand til at konkurrere på marked. Teknologier der ellers vil kunne spille en cen-
tral rolle i fremtidens grønne energiforsyning, og måske på sigt udgøre et stort
eksportpotentiale.
Dansk Byggeri mener, at det kan være hensigtsmæssigt med større konkurrence
på området, især for de mere modne og større teknologier såsom landvind og
solparker. Men et fuldt harmoniseret støttesystem for alle teknologierne frarådes
kraftigt. Et flerstrenget energisystem bør stadig være idealet, hvor forskellige tek-
nologier kan supplere hinanden med en høj forsyningssikkerhed til følge. Dertil
skal betydningen af et hjemmemarked for teknologier, der endnu ikke kan kon-
kurrere på marked, ikke glemmes, hvis Danmark fortsat ønsker en førerposition i
udviklingen og eksporten af vedvarende energiteknologier.
Teknologineutrale udbud
Med lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at afhol-
de teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på landvind-
møller, åben-dør-havvindmøller og solcelleanlæg, herunder til udbetaling af pris-
tillæg. Udbuddene forventes afholdt i 2018 og 2019. Ministeren bemyndiges til at
fastsætte betingelserne for de teknologineutrale udbud i et kommende udbuds-
materiale mv.
Dansk Byggeri henviser til ovenstående bemærkninger, og vil tillige understrege,
at det er vigtigt at relevante interessenter inddrages til dialog om fastsættelsen af
de nærmere betingelser for udbuddet. Dansk Byggeri stiller sig gerne til rådighed
i denne sammenhæng.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0016.png
Værditabsordningen
Det foreslås at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der har mulighed for
at deltage i det teknologineutrale udbud (landvindmøller, åben-dør-havvindmøller
og solcelleanlæg). Derfor foreslås det, at værditabsordningen udvides til også at
omfatte de solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de teknologineu-
trale udbud. Værditabsordningen sikrer, at naboer til vindmølleprojekter kan få
erstatning for eventuelle værditab, som opsætning af vindmøller har på deres
beboelsesejendom. Med den foreslåede udvidelse vil naboer til solcelleanlæg,
der modtager pristillæg gennem et af de teknologineutrale udbud, få samme mu-
ligheder.
Dansk Byggeri mener umiddelbart, at den lokale opbakning til solceller vil være
større end til landvind, og stiller derfor spørgsmålstegn ved, om ejendomme nær
solcelleanlæg har det samme værditab som ejendomme nær vindmøller? Umid-
delbart virker det uhensigtsmæssigt at fordyre solcelleprojekter ved at lade dem
indgå i værditabsordningen. En ligestilling af anlæggene bør ske ud fra en faglig
vurdering af generne ved de forskellige former for anlæg, og ikke et principielt
ønske om ligestilling, som kan være med til at stille solcelleanlæg unødigt dårli-
gere, end der fagligt er berettigelse for. Dansk Byggeri vil derfor opfordre til, at
der ikke laves en ligestilling af teknologierne hverken i forhold til værditabsord-
ningen eller køberetsordningen, medmindre der laves en analyse, som kan påvi-
se en faglig begrundelse for, at solcelleanlæg medfører de samme nabogener,
som vindmølleparker.
Det foreslås, at naboer inden for en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg
omfattet af værditabsordningen gebyrfrit kan anmelde krav om værditab. Afstan-
den på 200 meter er sat ud fra, at det må forventes at være de naboer med bo-
pæl inden for 200 meters afstand til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlig-
hed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed for
at deltage i orienteringsmødet, og at alle kan anmelde krav om værditab, dog
mod betaling af et gebyr på 4.000 kr.
Dansk Byggeri støtter et afstandskriterium for gebyrfritagelser, og noterer sig de
200 meter, men henviser til ovenstående bemærkninger. Dansk Byggeri mener
det er vigtigt, at udbudsmaterialet tydeliggør, at opstiller kan lade de forventede
udgifter til gennemførelse af værditabsordningen indgå i det samlede bud om
pristillæg.
Udvidelse af køberetsordningen
Køberetsordningen foreslås udvidet til også at omfatte solcelleanlæg, der har
vundet pristillæg igennem de teknologineutrale udbud. Ejere af de omfattede sol-
celleanlæg forpligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til anlæggets naboer. Dette
svarer til, hvad der gælder for vindmølleejere i den nuværende køberetsordning.
Køberetsordningen er som værditabsordningen lavet for at sikre større lokal op-
bakning til vindmølleprojekter.
Som før påpeget stiller Dansk Byggeri spørgsmålstegn ved, at der er de samme
problemer med lokal opbakning til solcelleanlæg som til vindmølleanlæg. En un-
dersøgelse udført af YouGov viser tværtimod, at 84 % af danskerne mener, at
mere energi burde komme fra solcelleanlæg. Dertil fylder solcelleparker slet ikke
på samme måde i landskabet, som vindmøllerparker gør, og støjgenerne må
være væsentligt mindre. Umiddelbart virker det til, at det bliver unødigt admini-
strativt tungt og fordyrende for solcelle-projekterne, hvis de forpligtes til at høre
under de samme ordninger som vindmølleprojekterne.
Side 2 af 3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0017.png
Garantiordningen
Garantifonden støtter finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.m For-
målet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøl-
lelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.
Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte solcellelav og lokale initiativ-
grupper. Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale projektejere
af solcelleanlæg får bedre mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud..
Dansk Byggeri støtter garantiordningen. Det er vigtigt, at der er et fokus på, at
også lokale projektejere af solcelleanlæg kan være med til at konkurrere i udbud-
dene. Dansk Byggeri er dog uvis på om ordningen vil have en reel effekt, og ser
frem til at høre om effekten af ordningen.
Erfaringer med udbuddene
Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at der indledes en drøftelse med relevante
interessenter, herunder Dansk Byggeri, når der er opnået erfaringer med udbud-
det.
Dansk Byggeri ser disse første neutrale udbud som en form for forsøgsprojekter,
i forhold til tidligere støttepraksis i Danmark, og håber derfor på en åben drøftelse
med erfaringerne fra udbuddene, herunder hensigtsmæssigheden i at afholde
udbud samt hvorvidt teknologispecifikke udbud eller andre støtteformer som fast-
pristillæg mv. vil være bedre egnet.
Dansk Byggeri er som udgangspunkt enig i, at teknologineutralitet er et sundt
princip, men ikke i alle henseende. En række teknologier kan vurderes at yde et
værdifuldt bidrag til omstillingen af energisystemet på længere sigt, som Klimarå-
det også konkluderer i deres seneste analyse om vedvarende energi. Der kan
dertil være teknologier, som endnu ikke er modne nok til at konkurrere med tek-
nologier, der har været massivt subsidieret i mange år, som fx landmøllerne har.
Umiddelbart vurderer Dansk Byggeri, at udbud er bedre egnet til store anlæg fx
vindparker og solparker, end til mindre energianlæg som tagbaserede solcellean-
læg.
For uddybning af nærværende høringssvar kontakt venligst undertegnede på tlf.
2328-4913 eller
[email protected].
Med venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Dansk Byggeri
Side 3 af 3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0018.png
-- AKT 643565 -- BILAG 9 -- [ Dansk Energi ] --
Dok. ansvarlig: KEG
Sekretær: EDR
Sagsnr: s2017-900
Doknr: d2017-19076-24.0
15-12-2017
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Generelle bemærkninger
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen. Det er po-
sitivt, at der indføres en teknologineutral støttemodel, hvor landvind, kystnære havvindmøller
under ’åben-dør’ samt sol skal konkurrence om tilskud. Udbud vil understøtte og bidrage til en
udbygning med vedvarende energi, som er nødvendig for at nå målet om 50 procent vedva-
rende energi i 2030. Dansk Energi har længe efterspurgt en ny ramme for støtte til vedvarende
energi for at undgå en ’stop and go’-model, som fører til investorusikkerhed og resulterer i en
dyrere omstilling. Desværre kommer modellen så sent, at der tidligst vil blive etableret landvind
og sol ultimo 2019, fordi første vurderes at kunne gennemføres frem mod udgangen af 2018.
En anden central problemstilling er, at udbudsmodellen indebærer et helt nyt setup for net-
tilslutning, hvor vilkårene for nettilslutning ensrettes, og hvor developer selv skal dække om-
kostninger til nettilslutning. Dansk Energi finder det principielt rigtigt, at der sikres ens tilslut-
ningsvilkår for forskellige produktionsteknologier, men for at det nye setup bliver velfunge-
rende, er det afgørende, at administrationsgrundlaget for nettilslutningen kommer ordentligt på
plads. Men på grund af tidspresset er der overhængende risiko for, at det ender med en halv
løsning, som kun delvist forholder sig til den principielle udfordring vedr. hvilke anlægsomkost-
ninger, som developer skal betale, og hvordan eventuelle øvrige omkostninger så skal dæk-
kes. Dette gælder udgifter til drift og vedligehold i det bagvedliggende net samt dækning af det
nettab, der kan blive resultatet af en øget decentral produktion.
Endvidere ser Dansk Energi en overhængende risiko for, at de nødvendige principper for net-
virksomhedernes transparente tilbud til developere og den lovbestemte forudgående godken-
delse af sådanne eventuelle metoder i Energitilsynet i praksis ikke kan nå at være på plads
inden det første udbud. Dansk Energi foreslår derfor, at der etableres en midlertidig løsning
baseret på den nuværende ordning for landvind. Dermed vil der ske en ensretning af vilkårene
for tilslutning af de forskellige produktionsteknologier samtidig med, at arbejdet med en ny,
samlet og helstøbt model for nettilslutning kan fortsættes, med inddragelse af erfaringerne fra
udbuddene i 2018 og 2019.
Den decentrale produktion af vedvarende energi er i dag langt fra ligeligt geografisk fordelt i
Danmark. Således sker fx halvdelen af den samlede danske elproduktion fra landvind i Vest-
og Nordjylland alene. Den eksisterende udligningsordning er i dag med til at sikre, at nogle af
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0019.png
2
omkostningerne forbundet med at transportere den store mængde landvind og solenergi i el-
distributionsnettene fordeles ligeligt mellem alle elkunder i hele landet. Men ordningen dækker
alene en andel af omkostningerne ved at transportere den grønne strøm ud til resten af landet.
Det betyder, at en række af ekstraomkostningerne påføres det enkelte distributionsselskab og
således i sidste ende borgere og virksomheder i de pågældende områder. Det er en uheldig
geografisk økonomisk skævvridning.
Når man alligevel skal justere udligningsordningen, som konsekvens af lovforslaget, bør man
benytte lejligheden til at gøre ordningen mere retfærdig ved at inkludere samtlige omkostninger
forbundet med transport af den grønne strøm i distributionsnettet, så alle danske borgere og
virksomheder senest fra 2018 ligeligt bærer omkostningen ved den grønne omstilling.
Endeligt bør man samtidig sikre en varig finansiering af udligningsordningen, der i dag finan-
sieres af PSO-afgiften, som afskaffes løbende frem mod 2022.
Specifikke bemærkninger
Nettilslutning
Dansk Energi er enig i at harmonisere reglerne for nettilslutning. I dag gælder der forskellige
tilslutningsregler for vind- og solcelleanlæg samt øvrige anlæg, der er omfattet af VE-lovens §
30. Der er således forskellige regler for, hvad developer betaler i forbindelse med tilslutning af
forskellige produktionsteknologier, og forskellige regler for hvordan netselskaberne kompen-
seres gennem den landsdækkende udligningsordning, der, som beskrevet, kun dækker en
andel af de resulterende netomkostninger.
Vi har noteret os, at ministeren med lovforslaget får hjemmel i VE-lovens § 30 til at fastsætte
nærmere regler om:
1. Hvilke kategorier af anlæg og installationer, det påhviler ejeren af VE-anlægget og de
kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre (ejerskab).
2. Hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være
nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder (omkost-
ningsfordeling).
3. Hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indreg-
nes i priserne for elektricitet.
4. Betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomheders omkostninger ved be-
handling af ansøgning om nettilslutning (”rådgiveromkostninger”).
Det er vores opfattelse, at det ikke i praksis vil være muligt inden udbuddene i 2018 eller 2019
at etablere og få implementeret en løsningsmodel, der tager fyldestgørende stilling til disse
punkter, og som kan leve op til hensigten om, at developer skal bære omkostningerne ved
tilslutning.
Der er allerede i regi af Energistyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at finde en
tilslutningsmodel. Der har i denne proces været udtrykt et ønske om, at VE-producenter i frem-
tiden skal kunne eje hele det opsamlingsnet, der forbindes til distributionsnettet, fx i en 50-
60/10-20 kV-transformerstation. Netselskaberne vil som neutrale markedsfacilitatorer kunne
håndtere denne løsning, hvis dette besluttes. Det er dog afgørende, at der kommer et entydigt
snit – altså enten skal alle developere eje fremtidige nye opsamlingsnet, eller også skal net-
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0020.png
3
selskabet eje det. Det er ligeledes afgørende for Dansk Energi, at der ikke må kunne tilsluttes
egentlige elforbrugere på opsamlingsnet ejet af developere, da developere dermed kommer til
at blive eldistributionsselskaber, hvilket kræver bevilling.
Dansk Energi, og herunder en bred kreds af developere (eksempelvis HOFOR og Vattenfall),
har klart tilkendegivet, at det ikke er en god løsning, at developere og producenter ejer net på
land, da VE-producenter dermed vil skulle påtage sig en opgave, som de ikke har erfaring
med. Derudover har de ikke de samme rettigheder som netselskaberne, herunder retten til at
ekspropriere, hvilket vanskeliggør processen med nettilslutning
Drøftelserne i Energistyrelsens arbejdsgruppe har endvidere vist, at det er meget komplekst
at få udformet en model, der lever op til hensigten om, at developer skal betale for nettilslut-
ningen, uanset ejerskabet i øvrigt. Eksempelvis skal der tages stilling til principper for fastlæg-
gelse af nettilslutningspunktet, når der er begrænset kapacitet i netselskabernes 50-60 kV-net.
En anden problemstilling er, hvordan developer kan få et fast og bindende bud fra netselska-
bet, og hvordan en afvigelse mellem dette bud og netselskabernes faktiske omkostninger dæk-
kes.
Samlet set er det Dansk Energis vurdering, at det således vil tage op mod to år at få imple-
menteret en ny model for tilslutning, blandt andet fordi der skal udvikles transparente principper
for netvirksomhedernes tilbud til developere, ligesom nye metoder, som transmissions- og di-
stributionsvirksomheder skal benytte sig af, skal godkendes af Energitilsynet, jf. elforsynings-
lovens § 73 a.
Det er Dansk Energis opfattelse, at den rette langsigtede løsning er, at VE-producenter betaler
elnetselskabet for anlæg, drift og nettab for opsamlingsnet, og at de øvrige forbundne omkost-
ninger, såsom omkostninger relateret til det bagvedliggende net, dækkes af en udligningsord-
ning. For at gøre dette transparent og rimeligt, bør det foregå således, at netvirksomhederne
efter fastlagte principper beregner de samfundsøkonomiske omkostningerne ved at føre op-
samlingsnet frem til et punkt i området. Disse omkostninger kan herefter opdeles i omkostnin-
gerne til selve nettilslutningen samt omkostninger i det øvrige net. Opstillere har herefter et
grundlag for at indregne omkostningerne til opsamlingsnettet, når de skal afgive et bud.
Det skal i den forbindelse understreges, at der er nødt til at ske en ændring af netselskabernes
indtægtsrammeregulering, for at det bliver muligt for netselskaberne at modtage betalinger fra
developere. Indtægtsrammerne rummer nemlig ikke i dag plads til at modtage sådanne ind-
tægter, da den hidtidige finansiering er sket via udligningsordningen, som er reguleret ander-
ledes end en almindelig betaling for tilslutning. Dette gør sig for øvrigt gældende i enhver mo-
del, hvor der skal flyde en betaling fra developer til netselskab.
Dansk Energi skal i den forbindelse anbefale, at udligningsordningen i samme ombæring op-
dateres og udvides allerede fra 2018, så de omkostningsposter, som de lokale netselskaber
bliver påført i områder med megen VE, og som ikke dækkes af developers betaling, kan dæk-
kes heraf. Det er afgørende, at der findes en dækkende og finansieret model for de omkost-
ninger, som ikke afholdes af developer. Det kunne eksempelvis være forstærkninger og nettab
i blandede net samt forskelle mellem netselskabernes realiserede omkostninger til udbygning
af opsamlingsnet eller transformerstationer og de tilbud, som developere har fået. Alternativet
er, at omkostningerne falder over på forbrugerne i de egne af landet, hvor
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0021.png
4
produktionsanlæggene opstilles. Dette ville være åbenbart urimeligt og uholdbart og risikerer
med tiden at undergrave den folkelige opbakning til den grønne omstilling i udsatte dele af
landet.
Der skal også sikres finansiering af denne udligningsmodel fremadrettet. Udligningsordningen
er i dag finansieret af PSO-midler, men der er, så vidt Dansk Energi er bekendt, ikke taget
stilling til den fremadrettede finansiering, når PSO’en er udfaset i 2022.
Det er en afgjort udfordring at få afklaret alle de ovennævnte udfordringer, inden det første
teknologineutrale udbud løber af stablen i 2018. Såfremt det ikke lykkes inden for tidsrammen
at implementere en robust og langtidsholdbar model, der fuldt ud lever op til hensigten om, at
developere skal bære de samlede omkostninger, understreger Dansk Energi nødvendigheden
af, at der arbejdes videre med en god, robust og administrerbar model. Konkret foreslås det,
at det eksisterende arbejde fortsættes, og at den nye model for VE-developerens betaling for
nettilslutning mv. tages i brug, når den er klar og operationel.
For at sikre at det teknologineutrale udbud rent faktisk kan gennemføres på ensartede vilkår
for sol og vind, foreslås det, at der for de næste to år (2018 og 2019) alene gennemføres en
harmonisering af de to eksisterende ordninger, så sol og vind får ens betingelser. Det kunne i
praksis ske i form af, at solcelleanlæg fremover etableres på landvindmøllevilkår (og dermed
alene betaler for eget internt opsamlingsnet, mens udligningsordningen betaler resten).
Ensartede regler
Projekter skal have alle tilladelser, forundersøgelser samt have udtømt alle klagemuligheder,
før de kan byde ind. Dette krav gør det meget vanskeligt at nå at kunne byde ind i udbudsrun-
den i 2018. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energiklagenævnet er i dag på 7 mdr.
Men mange projekter har en sagsbehandlingstid, der langt overstiger de 7 mdr. Derudover er
det uklart, hvad begrebet ’udtømte klagemuligheder’ dækker over. Dansk Energi forudsætter,
at dette ikke indbefatter civile søgsmål. Derudover opfordrer Dansk Energi til, at Energiklage-
nævnet tilføres ressourcer med henblik på at smidiggøre klageprocesserne således, at klage-
nævnet ikke bliver en stopklods for den grønne omstilling.
Overgangsordning
Der indføres en overgangsordning på 43 MW for de projekter, som bliver klemt mellem den
gamle og den nye model for støtte. Dansk Energi opfordrer til, at ordningen udvides, så den
dækker alle projekter, der lever op til gældende betingelser, og ikke den nuværende model,
hvor kun 43 MW får tilskud efter overgangsordningens først-til-mølle-princip. Det er i alt over-
vejende grad udefrakommende forhold, som er afgørende for, at projekter ikke realiseres inden
21. februar 2018 og derfor ikke forhold, som opstiller har mulighed for at påvirke. Det er derfor
kun rimeligt, at ordningen udvides.
Køberet, værditab og garantiordning udvides for sol
Køberetsordning, værditab og garantiordning er ordninger i lov om fremme af vedvarende
energi (VE-loven), som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement
i udbygningen med vindmøller på land. Især køberetsordningen har til formål at øge den lokale
interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre lokale borgere
retten til at købe ejerandele i vindmøller i borgernes nærområde. Desværre fungerer køberets-
ordningen under de nuværende regler ikke optimalt. Dansk Energi forslår derfor at ændre
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0022.png
5
ordningen således, at der indsættes et loft på eksempelvis 200.000 kr. over andele, som en-
keltpersoner for bopælsregistrerede i CPR-registret, længere væk fra opstillingsstedet end 4,5
km, kan købe. Forslaget har sin baggrund i gentagne eksempler på, at personer i gruppen
længere væk end 4,5 km spekulerer i opkøb af andele til kostpris med henblik på videresalg til
personer uden lokal tilknytning. Det vil sige udelukkende med det formål at profitere af ordnin-
gen. Det foreslås derfor at begrænse muligheden for, at personer fra denne gruppe kan er-
hverve andele, da ordningen, som den har udviklet sig, ikke længere understøtter det overord-
nede formål –
at fremme den lokale opbakning til udbygningen med vedvarende energi.
Det foreslås ligeledes at åbne for kravet om, at andele skal sælges til kostpris. I forbindelse
med at støtten til landvind, kystnære havvindmøller under ’åben dør’ og sol efter februar 2018
fastsættes i udbud, giver det mening, at andele udbydes til kostpris med overhead, således at
de ekstraomkostninger, som opstiller har i forbindelse med at leve op til køberetsordningens
forskrifter, dækkes af køber.
Dansk Energi mener, at det er fornuftigt at udvide køberet, værditab og garantiordning, så de
også omfatter sol. Det fremstår dog til tider uklart, om rammerne for vind og sol med lovforsla-
get er fuldstændigt ensartede. Det beskrives for eksempel, at møder og annoncering af købe-
ret for solprojekter først skal igangsættes efter udbud. Det samme bør være gældende for vind.
Dansk Energi kan ligeledes støtte, at køberet udvides til også at omfatte ejere af fritidshuse
for på denne måde at øge opbakningen til kommende sol- og vindprojekter. Der er forståelse
for, at køberet- og værditabsordninger skal annonceres, men det er ikke beskrevet, om digitale
platforme kan anvendes til denne annoncering.
Kommunal indsigelsesret
Der findes en række åben-dør-projekter, som ikke er underlagt kommunal indsigelsesret, fordi
denne først blev vedtaget og implementeret efter, at disse projekter var godt i vej. Nu pålægges
disse projekter alligevel kommunal indsigelsesret, hvis de deltager i den kommende udbuds-
proces, som er den eneste måde, hvorpå de kan få tildelt støtte. Det er grundlæggende et
tiltag, som bærer præg af lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket Dansk Energi ikke kan
støtte.
Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der er behov for yderligere afklaringer el-
ler spørgsmål til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Kristine van het Erve Grunnet
Filip Marott Sundram
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0023.png
-- AKT 643565 -- BILAG 10 -- [ Dansk Erhverv ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K.
15. december 2017
Høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Dansk Erhverv er optaget af, at omstillingen af energisystemet til vedvarende energi er omkost-
ningseffektiv og giver mest mulig omstilling for de offentlige midler, der ydes som støtte til pro-
jekterne. Samtidig har Dansk Erhverv forståelse for, at støttesystemet skal indrettes, så konse-
kvenserne for statens økonomi er nogenlunde forudsigelige.
Dansk Erhverv ønsker, at omkostningerne til udbygning af vedvarende energi nedbringes, og at
der introduceres flere markedsmekanismer og sund konkurrence på området.
Dansk Erhverv er derfor positiv over for den nyskabelse som lovforslagets indførelse af konkur-
rence mellem flere VE-teknologier indebærer og forventer, at det vil fremme en mere omkost-
ningseffektiv grøn omstilling.
Fra flere sider har der været udtrykt betænkelighed over for ”forsøget med teknologineutrale ud-
bud”. Dansk Erhverv finder, at beslutningen om at begrænse
udbuddet til landvind og sol sam-
men med de fastsatte økonomiske rammer skaber en passende balance i forhold til de relevante
kritikpunkter, der er blevet rejst.
Dansk Erhverv mener, at det i betragtning af udbuddets eksperimentale karakter er vigtigt efter-
følgende at evaluere det teknologineutrale udbud nøje og tage ved lære af erfaringerne til gavn for
en fremtidig tilpasning af omstillingen til vedvarende energi i en mere markedsdrevet og teknolo-
gineutral retning.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef
[email protected]
/SBP
Side 1/1
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0024.png
-- AKT 643565 -- BILAG 11 -- [ Dansk Industri ] --
12. december 2017
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
[email protected]
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af
værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
DI takker for lejligheden til at kommentere på ovennævnte forslag vedrørende
teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg,
landvindmøller og åben-dør-havvindmøller i 2018 og 2019.
DI støtter en mere omkostningseffektiv og markedsbaseret tilgang til udbygning med
vedvarende energi, herunder, at teknologineutralitet skal tilstræbes. Det er en vanskelig
øvelse og derfor er det positivt, at Danmark går forrest med at indhente erfaringer fra
udbud der omfatter mere end én teknologi i 2018 og 2019.
Det fremgår ikke direkte af det fremsendte lovforslag om støtten til de vindende bud skal
tildeles som et fast eller variabelt pristillæg.
DI vil opfordre til, at pristillægget udformes som et variabelt pristillæg baseret på en
contract-for-difference model. Det vil resultere i lavere bud fra investorerne, mere VE for
pengene, lavere omkostninger for staten samt, at de vindende projekter vil kunne klare
sig uden støtte på et tidligere tidspunkt sammenlignet med en situation hvor støtten
tildeles som et fast pristillæg.
Et fast pristillæg vil være problematisk, ikke mindst set i lyset af Energistyrelsens
forventninger om en stigende elmarkedspris i støtteperioden. Et fast pristillæg øger
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
risikoen for investor og kan resultere i større støtteomkostninger for staten sammenlignet
med et pristillæg baseret på en contract-for-difference.
Med venlig hilsen
Jens Dandanell Petersen
Chefkonsulent
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0026.png
-- AKT 643565 -- BILAG 12 -- [ Dansk Solcelleforening ] --
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi og lov om elforsyning
(bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt
udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garanti-
fonden m.v.)
15. december 2017
Dansk Solcelleforenings høringssvar
Dansk Solcelleforening har den 17. november 2017 modtaget Høring af lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyningen (teknologineutrale udbud). Dansk
Solcelleforening vil gerne understrege, at vi ser meget positivt på det faktum, at vind og sol skal
konkurrere på markedsbaserede vilkår.
Teknologineutrale udbud og den grønne omstilling
Dansk Solcelleforening mener absolut, at det er et stort skridt i den rigtige retning, at lovforslaget
implementerer teknologineutrale udbud, som vil betyde, at det er den billigste vedvarende energi-
kilde, som vil bidrage til fremtidens energiforsyning. Det er dog vigtigt, at der ud over billigste kWh
også tages højde for de forskellige teknologiers miljøpåvirkning af såvel mennesker som omkring-
liggende natur.
Vi har igennem de seneste 5-10 år oplevet, hvordan VE-teknologimarkedet kan bevæge og ændre
sig meget hurtigt både i forhold til prisudvikling og udviklingen af nye teknologier og løsninger. På
den baggrund er Dansk Solcelleforening positive stemt overfor, at VE-teknologier i fremtiden
kommer til at konkurrere på lige markedsvilkår, hvilket skaber den mest stabile udvikling af marke-
det.
Plads til udviklingsprojekter
Det er afgørende for Dansk Solcelleforening at understrege, at selvom teknologineutrale udbud er
positive, så skal vi sikre midler til udviklings- og demonstrationsprojekter, som skal danne ud-
gangspunktet for den fremtidige grønne omstilling. Bygningsintegrerede solcelleanlæg og tagplace-
rede anlæg har et væsentligt potentiale for den fremtidige udvikling og omstilling. Derfor er det
afgørende, at der politisk tages initiativer til at sikre fortsat udvikling af disse teknologier.
Potentialet i bygningsintegrerede løsninger er ikke udelukkende en værdifuld arkitektonisk løsning,
men i høj grad også et spørgsmål om det meget store eksportpotentiale Danmark har indenfor
bygningsintegrerede løsninger. Aalborg Universitet har i en nyudgivet rapport ”The role of Photo
 
1
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0027.png
(bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt
udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garanti-
fonden m.v.)
15. december 2017
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi og lov om elforsyning
Voltaics towards 100% Renewable energy Systems” vurderet, at bygningsintegrerede løsninger
(BIPV) er et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer, der bør udnyttes. Rapporten
fra Aalborg Universitet understreger, at der er stor efterspørgsel på effektive, arkitektoniske inte-
grerede løsninger i både danske og udenlandske byer i Europa, USA og dele af Asien. Med henblik
på at Danmark udnytter dette potentiale og styrker Danmarks position kræver det, at bygningsinte-
grerede solceller understøttes af politiske rammebetingelser og investeringer.
Med venlig hilsen
Flemming Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
 
2
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0028.png
-- AKT 643565 -- BILAG 13 -- [ Danske Revisorer ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær
Pr. e-mail:
[email protected];
cc:
[email protected]
15. december 2017
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi
Tak for muligheden for at kommentere udkastet.
Vi har ingen bemærkninger af revisions- eller regnskabsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Jeanette Staal
formand for FSR – danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
Mads Heldbo Jensen
student
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0029.png
-- AKT 643565 -- BILAG 14 -- [ DENFO ] --
Energistyrelsen
[email protected], [email protected]
Bjerringbro, den 15. december 2017.
Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi
(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabs-
ordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
DENFO, Danske Energiforbrugere, er en sammenlægning af SDE, Sammensluttede Danske Energi-
forbrugere og Danske Solcelleejere. DENFO, takker for muligheden for at afgive høringssvar til
ovennævnte.
DENFO, Danske Energiforbrugere anmoder om, at blive optaget på høringslisten inden for Energi
sektoren og om i fremtiden at få tilsendt høringer mv. på mail
[email protected].
DENFO mener:
At den omtalte lovgivning ikke overholder konkurrencelovgivningen, da det i visse til-
fælde er forbrugerne eller andre som betaler for tilslutningen til nettet, og ikke produ-
centerne selv. Såfremt det anførte og beskrevne skal kunne gennemføres, skal den
komplette tilslutning til det offentlige net indregnes i de teknologineutrale udbud, såle-
des at de forskellige teknologier ligestilles, som anført og ønsket i lovgivningen. Dvs.
VE teknologierne skal levere samme vare og kvalitet af den strøm det kollektive net
på samme vilkår.
At der altid bør kræves en VVM redegørelse for de enkelte teknologineutrale udbud.
Så enhver opsætning efter det teknologineutrale udbud, kan/ er ligestillet. Denne do-
kumentation skal foreligge som en miljørigtig rapport som et tillægsdokument til ud-
buddene.
At de teknologineutrale udbud skal annoncers til alle borgerne via deres E-Boks in-
denfor den anførte grænseflade på 4,5 Km fra opstillingsstedet. For øvrige borgere
kan der annonceres som anført via de lokale –og regionale aviser.
At den teknologineutrale udbyder selv skal betale for sin egen installation og tilslut-
ning til det offentlige elnettet. Det er ikke en opgave for de kollektive elforsyningsvirk-
somheder, at påtage sig de omkostninger, der er forbundet med ilandføringskabler,
omkostninger ved etablering af net tilslutning, transformere og øvrige omkostning i
forbindelse med tilslutningen til det offentlige elnet., Dette er konkurrenceforvridende
over for andre elproducenter. Dette er et vigtigt punkt eftersom forskelsbehandlingen
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
netop ikke skaber den ønskede model nemlig. at der afholdes teknologineutrale pris-
tillæg for elektricitet produceret fra VE anlæg.
At det pristillæg der måtte komme i forbindelsen med fremmelsen af vedvarende
energi uanset VE energiformmen skal kunne fastholdes med det ønsket om, at de
forskellige tillægsberegninger baseret på forskellige infrastrukturelle omkostninger.
At det kan være problematisk, at arbejder på en lovgivning, som man endnu ikke lov-
mæssigt med sikkerhed ved kan / vil blive godkendes af EU myndighederne.
At der her sker en kæmpe politisk forskelsbehandling i dette her tilfælde, hvor der nu
ønskes at der skal gives en støtteordning til vindmøllerne i en overgangs periode.
Vi kan ikke se, hvorfor man ikke i samme omfang tidligere over for mindre VE-produ-
center har taget det samme forhold til beskyttelses under planlægningen, godkendel-
sen og opsættelsen af anlæg, som set gennem de sidste mange års pludselige lov-
ændringer, som de mindre VE-producenter har været udsat for med helt tilsvarende
forhold og vanskeligheder, som vindmøllerne står over nu i 2018.
At det er positivt hvis denne lovgivning formål er at skabe en ordentlig ligestilling mel-
lem de forskellige VE former, som anført i denne skrivelse. Målsætningen om en total
harmonisering er nødvendig for ikke, at skabe uligevægtige beregningsprincippen
mellem de forskellige VE energiformer.
DENFO indgår gerne i en proces, der skal fremkomme med konkrete forslag til løsninger til
gavn for forbrugerne.
Venlig hilsen
DENFO, Danske Energiforbrugere,
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0031.png
-- AKT 643565 -- BILAG 15 -- [ Det Økologiske Råd ] --
København den 15.12.2017
Høringssvar
Hermed fremsendes Det Økologiske Råds høringssvar til Forslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi og lov om elforsyning
Det Økologiske takker for invitationen til at fremsende høringssvar.
Vi støtter, at de tre forskellige teknologier, som er omfattet af aftalen om udbud i 2018 og 2019, bliver
ligestillet med hensyn til adgang til værditabsordningen og til køberetsordningen.
Vi er også enige i udvidelsen af garantifonden.
Vi er fortsat uenige i fjernelse af den grønne kompensation til lokalområder og kommuner, da den havde en
positiv effekt på accept af omkostningseffektive teknologier som landvindmøller og solceller.
Vi finder, at en forsøgsordning med et såkaldt teknologineutralt udbud mellem de tre teknologier -
landvindmøller, åben-dør kystmøller og solceller - skal følges af en tilpasning af de følgeomkostninger for
det samlede energisystem og især for de distributionsnet, hvor nye VE-installationen oftest tilsluttes.
Vi støtter varmt op om sætningen i høringsmaterialet, hvor der står: ”Reglerne for nettilslutning bør indrettes,
så businesscasen for opstillere af nye anlæg tager højde for de samlede omkostninger ved opsætning af
anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet”.
Vi tolker det bl.a. som, at distributions- og transmissionstariffer skal omlægges, så de afspejler den reelle
omkostning ved brug af el-nettet både til afsætning af produktion og levering til forbrug. Omlægningen er
påpeget af el-reguleringsudvalget og bør betyde, at de omtalte tariffer fremover skal fastlægges efter en
kombination af effektbehov fra både produktion og forbrug, samt efter trængselssituationen i nettene.
Så længe dette ikke er på plads vil der være behov for andre styringsredskaber for at sikre indpasning af ny
VE i form af sol og vind i el-nettet til de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.
Vi finder ligeledes, at det er attraktivt at få placeret en større del af den forventede udbygning med sol på
eksisterende eller nye - især store – tage, dvs. især på etageejendomme, institutioner og virksomheder.
Herved vil forbruget af dansk landbrugs- eller naturareal til solceller reduceres. Til at styrke dette formål
anbefaler vi, at der gives et pristillæg som støtte til solceller, som placeres på optimale tage.
Med venlig hilsen
Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råd
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0032.png
-- AKT 643565 -- BILAG 16 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)
[email protected] (Forbrugerrådet Tænk Hoeringer), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
Martin Salamon ([email protected])
SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Sendt:
15-12-2017 14:52:57
Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til det fremsendte udkast til
lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for
at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Martin Salamon
Cheføkonom / Chief Economist
T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. november 2017 11:00
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er
fredag den 15. december 2017.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell
E-mail
+45 3392 6641
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0033.png
-- AKT 643565 -- BILAG 17 -- [ Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger ] --
Den 10.12.2017
Til Energistyrelsen
hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til
[email protected] fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger fremsender hermed høringssvar til ”Høring
over udkast til
lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi - Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af
værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)”.
Det overordnede formål med lovforslaget er at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på den
måde sikre at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Lovforslaget giver en bemyndigelse til
energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet
produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben-dør-havvindmøller i 2018 og 2019.
Med henblik på at sikre lige konkurrence på tværs af teknologierne foreslås det blandt andet, at
”værditabsordningen
og køberetsordningen udvides til også at omfatte solcelleanlæg, der deltager i de
teknologineutrale udbud”.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger anerkender, at lovforslaget giver mulighed for at solcelle
projekter kan konkurrere med vindmølleprojekter. Man kunne dog bemærke, at man normalt vil lægge beslag
på landarealer ved denne løsning, som jo mest er aktuel fordi solcellepriserne er faldet så meget.
En bedre mulighed vil være at lade solceller indgå som et arkitektonisk element i byggeriet eller på
infrastruktur. Her vil en marginal ekstraudgift i nogle tilfælde kunne være endnu lavere for en investor. Og på
sigt kan man forvente, at el producerende facader og tage vil være et naturligt valg i byggeriet også fordi det
samtidigt er en måde at leve op til ønsket om næsten 0-energi byggeri, som er angivet som en vision i EU’s
Bygnings direktiv.
På foreningens vegne
Berith Mavromatis og Peder Vejsig Pedersen
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0034.png
-- AKT 643565 -- BILAG 18 -- [ HOFOR ] --
Til
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att. Katrine Pilmark Elkjær
København, 15. december 2017
HOFORs svar til høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi
HOFOR takker for muligheden for at give høringssvar til udkast til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale
udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden
m.v.).
Nedenfor fremgår HOFORs kommentarer til lovforslaget herunder udmøntningen af den
stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, som regeringen og Dansk
Folkeparti indgik 26. september 2017.
Teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 af støtte til sol- og vindkraft
HOFOR er enig i, at den nye støtteordning skal fremme de mest effektive og
konkurrencedygtige VE-projekter. Vi mener dog ikke, at teknologineutrale udbud ”i sig
selv” sikrer en billiggørelse af de teknologier, som deltager i udbuddene eller, at vi som
samfund får mest muligt ”klima for pengene”. HOFOR opfordrer i den forbindelse
ministeriet til at være særlig opmærksom på at sikre så lige konkurrencevilkår som
muligt for de VE-teknologier, som påtænkes at deltage i de teknologineutrale udbud. Vi
vedlægger ”HOFORs budskaber til vedr. ny tilskudsmodel for vindmøller” som bidrag til
uddybning af nærværende diskussion.
Åben-dør-havvindmølleprojekter underlægges kommunal indsigelsesret
I henhold til Stemmeaftalen og lovforslaget i høring foreslår regeringen at introducere
kommunal indsigelsesret som en udbudsbetingelse i de kommende teknologineutrale
udbud. Vilkåret vil derfor omfatte projekter, som i dag er fritaget for den lovbestemte
indsigelsesret. Det er uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal dokumentere den
kommunale accept, samt hvilke kommuner der er indsigelsesberettigede. HOFOR
mener, at forslaget er meget løst beskrevet, og at det undergraver eksisterende
lovgivning. Forslaget vil herudover stille Åben-dør-havvindmølleprojekter
konkurrencemæssigt dårligere i udbuddene end sol- og landvindmølleprojekter. Det
skyldes, at der ved tilskudsansøgning til disse projekter ikke bliver krævet tilsvarende
dokumentation for kommuners positive indstilling.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Afskaffelse af Grøn Ordning
HOFOR ser med ærgrelse, at Grøn Ordning fjernes, da den synes at medvirke til at
skabe opbakning i kommunerne til opstilling af vindmøller. HOFOR vil derfor fraråde at
afskaffe Grøn Ordning uden samtidig at indføre alternative incitamentsordninger for
kommuner og/eller lokalbefolkningen, som skaber samme opbakning til opførelsen af
møller. Midlerne i et alternativ til Grøn Ordning kan anvendes til styrkelse af de
landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, men kan også have bredere
anvendelsesformål.
Harmonisering af nettilslutningsregler for sol- og vindkraft
Placering og økonomisk rentabilitet af nye danske landbaserede VE-anlæg afhænger
primært af lokalpolitisk accept, afstandskrav til beboelse, lodsejerbetalinger samt
omkostninger til opkøb og nedlæggelse af boliger og ældre vindmøller. Overvæltning af
omkostninger for etablering og drift af opsamling-, distributions- eller transmissionsnet til
VE-projektejeren vil derfor ikke sikre ”en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
udbygning med vedvarende energi samt udvidelser af elnettet”, som det fremgår af
ministeriets overvejelser under pkt. 2.7.2 i lovforslaget.
Ansvaret og ejerskabet for nettet bør, I så vid udstrækning som muligt, placeres hvor
kompetencerne for udviklingen og driften af det danske elnet er i forvejen dvs. hos
netselskaberne (DSO’erne og TSO). Det komplicerer og fordyrer udvikling og drift af de
danske elnet unødigt at udvide antallet af danske netejere - særligt når de nye ejere er
VE-projektejere, som i langt de fleste tilfælde ikke har nogen erfaring med hverken
planlægning, anlæg eller drift af elnet.
HOFOR mener, at ministeriet bør harmonisere nettilslutningsreglerne således, at de
regler som pt. gælder for landvindmøller og havvindmøller under Åben-dør-ordningen,
hvor VE-projektejeren er ansvarlig for at etablere og drive elnettet frem til
tilslutningspunktet bør udvides til også at omfatte andre VE-anlæg som f.eks. solceller.
Det er i samfundets (og ikke kun i VE-projektejernes) interesse at fastholde den grønne
omstilling, så derfor er det kun rimeligt, at der findes en afbalanceret
finansieringsløsning, hvor det økonomiske ansvar for udbygning af elnettet i forbindelse
med udbygning af VE ikke udelukkende placeres hos VE-projektejerne.
HOFOR vil naturligvis gerne uddybe ovenstående svar og står derfor til rådighed i
forbindelse med et møde eller kontakt via telefon eller mail.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 2 af 3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0036.png
Med venlig hilsen
Mette Cramer Buch
Direkte tlf.: 2795 4249
E-mail:
[email protected]
Kim Pind
Direkte tlf.: 2795 4927
E-mail:
[email protected]
Hvem er vi?
HOFOR,
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for både vandforsyningen og for at lede
spilde- og regnvand væk i otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre,
København, Rødovre og Vallensbæk.
Ud over vand forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og er i gang med flere
vindmølleprojekter både i og uden for København. Vi ejer også Amagerværket, som producerer el
og fjernvarme.
HOFOR startede med at udvikle vindmølleprojekter i 2010 og har til dato realiseret 114 MW danske
landvindmøller, heriblandt tre møller på Amager (Prøvestenen) kun tre kilometer fra
Rådhuspladsen. Yderligere landvindmøller er på vej, og vi undersøger også mulighederne for at
udvikle havvindmøller.
Vores vision er at skabe bæredygtige byer, og vi bidrager til at klimasikre København samt gøre
hovedstaden CO2 neutral i 2025 ved blandt andet at bygge 360 MW vindmøller og opføre et nyt
biomassefyret kraftvarmeværk på Amager.
www.hofor.dk
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 3 af 3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0037.png
-- AKT 643565 -- BILAG 19 -- [ HOFOR2 ] --
København 17. februar 2017
HOFORs budskaber vedr. ny tilskudsmodel for vindmøller
De gældende og EU-godkendte statsstøtteordninger til vindprojekter i Danmark udløber om et
år - 21. februar 2018. Det betyder, at der nu skal forberedes en ny tilskudsmodel.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i den forbindelse i en pressemeddelelse fra 18.
november 2016 meddelt, at ”Regeringen
arbejder på en ny støttemodel, men der er endnu ikke
truffet beslutning om, hvordan en ny ordning skal udformes. Den vil skulle leve op til EU-
kommissionens retningslinjer for statsstøttemidler.”
I et senere interview i Berlingske Tidende
7. december 2016 har ministeren uddybet, at tilskudsordningen bør være ”teknologineutral”.
Herved forstås en ordning, hvor alle vedvarende energiteknologier (sol, landvind, havvind, etc.)
konkurrerer om støttemidler fra én og samme pulje. Hensigten hermed er, at den til enhver tid
mest konkurrencedygtige teknologi tildeles støtte.
HOFOR er enig i, at den nye støtteordning skal fremme de mest effektive og konkurrencedygtige
VE-projekter. Teknologineutrale udbud sikrer dog hverken en billiggørelse af de teknologier,
som deltager i udbuddene eller, at vi som samfund får mest muligt ”klima for pengene”. Det
skyldes, at de billigste teknologier ikke nødvendigvis producerer mest strøm igennem deres
levetid – de er bare billigst at anlægge og drive. Eksempelvis er solceller billigere at opstille og
drive end vindmøller - vindmøller producerer imidlertid to til tre gange så meget strøm. Hvis vi
som samfund fokuserer for entydigt på at støtte dagens billigste teknologi, risikerer vi
herudover at miste fokus på at understøtte teknologisk innovation og en balanceret udbygning
af vores elforsyning, hvilket i værste fald kan kompromittere den fremtidige
forsyningssikkerhed.
Det kan være årsagen til, at lande som Tyskland, England og Frankrig fremover har fravalgt
teknologineutrale VE-udbud, og i stedet udbyder støtte til landvind-, havvind- og
solenergiprojekter i separate (”teknologispecifikke”) udbud.
HOFOR anbefaler en
”tresporet” tilskudsmodel
for støtte til vindmøller i Danmark, hvor Spor
1
er udbud af støtte til landmøller. I Danmark er landmøller historisk set blevet støttet via
administrative ordninger, hvor vindmølleejeren søger om støtte og bliver tildelt støtten, såfremt
vindmølleprojektet lever op til en række tekniske og juridiske krav. Når støttemidlerne fremover
bliver udbudt, vil landmølleprojekter konkurrere om midlerne i eksempelvis årlige udbud.
1
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0038.png
Figur 1
Den kommende tilskudsmodel for vindmøller bør have tre veje til støtte
Spor to
omfatter udbud af de store havmølleparker, som over en længere årrække har vist sig at
være en effektiv måde at udbygge den vedvarende energi i Danmark. Langt størstedelen af
udbygningen med ny elproduktionskapacitet er gennemført via disse udbud. De senest
gennemførte udbud har ledt til historisk lave priser for havmøller, som dog fortsat er dyrere end
landmøller.
Spor tre
omfatter udbud af
Åben-dør-havmøller,
der er et konkurrencedygtigt supplement til de
statsligt placerede havmølleparker – og desuden giver mulighed for borgerinddragelse og lokalt
medejerskab. Eksempelvis får kommuner, forsyningsselskaber og mindre energiselskaber
mulighed for at deltage i den grønne omstilling gennem Åben-dør-projekterne.
De følgende budskaber uddyber opdelingen i de tre spor og beskriver en tilskudsmodel for
vindmøller, som både vil fremme konkurrencen og udviklingen af vindenergien i Danmark.
Budskab 1:
”Ved at adskille udbud af havmøller og landmøller sikrer vi, at de billigste møller
på både land og til havs vinder, og at vi samtidig får mest klima for pengene”
De grundlæggende forudsætninger for at skabe effektive udbud er, 1) der deltager bydere nok
til at etablere en reel konkurrencesituation, 2) byderne konkurrerer på lige vilkår, og 3)
udbudsmodellen resulterer i størst muligt udbytte. Effektive og attraktive udbud af støtte til
vedvarende energi forudsætter derfor, at de projekter, der deltager i det enkelte udbud er
sammenlignelige mht. kompleksitet, størrelse og forventet elproduktion. Det er ikke tilfældet,
når man sammenligner land- og havmølleprojekter.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 2 af 5
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0039.png
Havmølleprojekter er mere komplicerede at udvikle end landmølleprojekter:
Havmølleprojekter har et længere, mere kompliceret og omkostningstungt udviklingsforløb end
landmølleprojekter. Den økonomiske risiko, som en udvikler af et havmølleprojekt påtager sig i
et udbud, vil derfor være betydeligt højere end for en landmølleudvikler.
Havmølleprojekter er meget større end landmølleprojekter:
For at sikre bedst mulig økonomi
vil havmølleprojekter normalt bestå af flere og større møller end, hvad der gælder for
landmølleprojekter. Da det herudover er meget svært at finde egnede lokaliteter i Danmark til
store landmølleprojekter, vil størrelsesforskellen mellem hav- og landmølleprojekter være
betydelig. I Danmark vil et landmølleprojekt således typisk være på 5 – 20 MW, hvorimod
havmølleprojekter i dag sjældent er mindre end 100 MW.
Havmølleprojekter producerer meget mere strøm end landmølleprojekter:
I kraft af 1)
havmøller er større end landmøller, 2) havmølleparker indeholder flere møller, og 3)
vindressourcen er bedre til havs, vil et havmølleprojekt producere væsentlig mere strøm
igennem sin levetid end et landmølleprojekt. Havmøller bidrager dermed med en større CO2-
reduktion, hvilket der bør tages højde for i udbuddet af støtte, således at samfundet får mest
”klima for pengene”.
Budskab 2:
”Separate udbud af havmøller under Åben-dør-ordningen er et økonomisk
konkurrencedygtigt supplement til statsligt placerede havmøller og giver samtidig mulighed
for lokalt medejerskab”
Åben-dør-havmøller er konkurrencedygtige:
Havmøller under Åben-dør-ordningen vil typisk
ikke være placeret så langt fra kysten som statsudbudte havmøller i Nordsøen og Østersøen.
Ilandføring kan derfor ske uden brug af dyr offshoretransformer. Når vindmøllerne ikke er så
langt til havs, kan de samtidig bygges og drives mere effektivt. I et Åben-dør-projekt vælger
udvikleren selv lokaliteten, hvor møllerne skal opføres, og har derved mulighed for at optimere
forundersøgelsesprogrammet og park lay-out inden budafgivelse. Det er ikke tilfældet ved
statsudbud af havmøller, hvor staten udvælger lokaliteterne og foretager forundersøgelser,
inden udbuddet afholdes. Det betyder, at omkostningerne til forundersøgelser af statsudbudte
havmøller er højere end for Åben-dør-projekter.
Flere aktører giver mere konkurrence:
Alle statsudbudte havmølleparker i Danmark er blevet
vundet af tre store energivirksomheder: Dong Energy, Vattenfall og E.ON, som har specialiseret
sig i at bygge og udvikle store havmølleparker (≥ 400 MW). En række kommuner,
forsyningsselskaber og mindre energiselskaber har imidlertid gennem en årrække udvist
interesse for at investere i udvikling af havmølleprojekter ud fra klima- og miljømæssige
interesser. For disse aktører er især land- og Åben-dør-projekter relevante. Det er vanskeligt at
finde acceptable placeringer på land til at udbygge med VE i større skala, hvorfor udbud af
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 3 af 5
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0040.png
Åben-dør-havmøller er en god mulighed for, at flere (og lokale) aktører kan deltage i den grønne
omstilling, og bidrage til en øget konkurrence og billiggørelse af vindmøller på havet.
Lokalt medejerskab:
I Danmark har vi tradition for Åben-dør-havmøller, der etableres på
baggrund af lokale interesser. Samsø Havmøllepark (2003) og Middelgrunden (2000) ved
København er således blevet etableret og drives i dag helt eller delvist af den lokale kommune
og/eller lokale vindmøllelaug.
I modsætning til statsudbudte havmøller er havmøller under Åben-dør-ordningen omfattet af
Køberetsordningen, der blev indført i 2008 i forbindelse med vedtagelse af VE-loven. Det
betyder, at lokale borgere og sommerhusejere i kommuner, som ligger indenfor 16 km fra
vindmøllerne, har mulighed for at købe andele i parkerne. I Danmark er der indtil videre kun
afholdt ét udbud under køberetsordningen af andele i et havmølleprojekt (Nissum Bredning, 28
MW). Erfaringerne herfra viser en meget stor efterspørgsel - alle knap 95.000 andele blev solgt
på bare to dage.
En ny undersøgelse i København, foretaget af analyseinstituttet Epinion, dokumenterer, at
københavnerne bakker massivt op om såvel eksisterende som nye vindmøller i og ved
hovedstaden. Undersøgelsen viser bl.a., at 76 procent af de adspurgte godt kan lide
havmøllerne på Middelgrunden i Øresund, og at mere end 80 procent synes, der skal bygges
flere havmøller længere ude i Øresund og syd for Amager.
Endelig er Åben-dør-havmøller omfattet af både VE-lovens værditabsordning og Grøn Ordning i
modsætning til de hidtil udbudte havmølleparker.
Budskab 3:
”Pulje til landskabssanering reducerer risikoen for, at kommunale særkrav
skævvrider konkurrencen i udbud af støtte til vedvarende energi.”
Ved opstilling af vindmøller yder den gældende lovgivning beskyttelse af lokale hensyn. Flere
kommuner stiller dog krav om kondemnering af boliger og nedtagning af gamle møller, udover
hvad lovgivningsmæssige støj- og afstandskrav foreskriver. Denne tendens fordyrer opstilling af
vindmøller sammenlignet med f.eks. opstilling af solceller. Herudover resulterer tendensen i
store omkostningsforskelle mellem kommuner, som ofte har hvert sit sæt af krav ved
vindmølleopstilling.
Det er ikke usædvanligt, at omkostninger til kondemnering af boliger, nedtagning af gamle
vindmøller og jordleje løber op i 2/3 af den støtte, der udbetales til opstilling af de nye
vindmøller.
HOFOR foreslår derfor, at staten opretter en særlig pulje til landskabssanering, som kan
medvirke til at reducere meromkostningerne ved opstilling af landmøller. Puljen kan dannes
efter tilsvarende regler som
Pulje til landsbyfornyelse 2016-2020.
Puljens midler anvendes til
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 4 af 5
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0041.png
landskabssanering i områder, som ligger uden for de lovgivningsmæssige afstandskrav, der er
mellem eksisterende boliger og nye vindmøller. Den enkelte kommune kan ansøge om midler
fra puljen i forbindelse med opstilling af nye vindmøller indenfor kommunegrænsen. Inden
kommunen ansøger om midler fra puljen, indhentes salgspriser på de boliger og gamle møller,
som kommunen ønsker at fjerne. Derved får kommunen mulighed for at prioritere de mest
omkostningseffektive saneringsprojekter. Puljen kan opfyldes efter samme principper som VE-
lovens Grøn Ordning.
Fakta om HOFOR:
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for både vandforsyningen og for at lede
spilde- og regnvand væk i otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre,
København, Rødovre og Vallensbæk.
Udover vand forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og er i gang med
flere vindmølleprojekter både i og uden for København. Vi ejer også Amagerværket, som
producerer el og fjernvarme. Vi startede med at udvikle vindmølleprojekter i 2010 og har til
dato opført 44 MW landmøller, heriblandt tre møller på Amager (Prøvestenen) kun tre
kilometer fra Rådhuspladsen. Yderligere 30 MW landmøller er på vej, og vi undersøger også
mulighederne for at udvikle havmøller. Vores vision er at skabe bæredygtige byer, og vi bidrager
til at klimasikre København samt gøre hovedstaden CO2 neutral i 2025 ved blandt andet at
bygge 360 MW vindmøller og opføre et nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager.
www.hofor.dk
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 5 af 5
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0042.png
-- AKT 643565 -- BILAG 20 -- [ Københavns Kommune ] --
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
NOTAT
Til Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Katrine Pilmark Elkjær
15. december 2017
Sagsnr.
2017-0405931
Dokumentnr.
2017-0405931-1
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning takker for
muligheden for at give høringssvar til udkast til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen,
køberetsordningen og garantifonden m.v.).
Generelt bemærker Teknik og Miljøforvaltning at lovforslaget
herunder udmøntningen af den stemmeaftale om ny støttemodel for
vind og sol i 2018-2019, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik
26. september 2017, kan have konsekvenser for Københavns
Kommunes mulighed for at gennemføre enkelte initiativer i
kommunens klimaplan. Københavns Kommune bakker derfor op om
det høringssvar, der er indsendt af HOFOR, herunder;
Kommunal indsigelsesret
I henhold til Stemmeaftalen og lovforslaget i høring foreslår
regeringen at introducere kommunal indsigelsesret som en
udbudsbetingelse i de kommende teknologineutrale udbud. Det
fremstår i lovforslaget uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal
dokumentere den kommunale accept, samt hvilke kommuner der kan
gøre indsigelse.
Grøn Ordning
Københavns Kommune bemærker, at den grønne ordning er afskaffet.
Københavns kommune mener, at denne ordning har medvirket til
lokal accept og opbakning til opstilling af vindmøller. Københavns
Kommune vil anbefale, at man fremadrettet arbejder for at indføre
alternative ordninger, der kan medvirke til at skabe opbakning i
kommuner og blandt lokalbefolkning til opstilling af vindmøller.
Med Venlig Hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
Klima
Njalsgade 13
Postboks 348
2300 København S
EAN nummer
5798009809452
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0043.png
-- AKT 643565 -- BILAG 21 -- [ Landbrug Fødevarer ] --
Dato
Side
15. december 2017
1 af 2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Katrine Pilmark Elkjær
Sendt til: [email protected]; [email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring d. 17. november 2017.
Landbrug & Fødevarer støtter for fremme af vedvarende energi og herunder en teknologineutral
tilgang ift. afholdelse af udbud for sol og vind. Landbrug & Fødevarer vil dog kraftigt fortsat opfordre
til, at der bør oprettes en særskilt teknologispecifik støttepulje til mindre, lokale vindmølleprojekter
(6 eller færre møller) med baggrund i undtagelsen i EU Kommissionens statsstøtteregler. Det vil
bidrage til at kunne opretholde den lokale forankring og tilslutning til den grønne omstilling og
danske borgers aktive medejerskab i vindenergiprojekter. Vi finder det meget vigtigt for den lokale
opbakning og legitimitet.
I forhold til de konkrete lovforslag har Landbrug & Fødevarer følgende kommentarer:
-
Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at det er uhensigtsmæssigt, at projekter, der har opnået
et plangrundlag i 2017 ikke er omfatte af overgangsordningen, hvis er påklaget og dermed
ikke har kunne bygge inden 21. februar 2018.
-
I forhold til nettilslutning, mener Landbrug & Fødevarer, at anlægsejer skal kunne få en
gennemsigtig og budgetsikker pris på nettilslutningsomkostningen. Dette skal være muligt
tidligt i planlægningen, da nettilslutnings omkostningen for nogen projekter kan være
afgørende for om der er økonomi i det færdige projekt.
-
-
Der bør indføres en metode, hvor der kan sammenlignes nettilslutningsomkostninger på tværs
mellem netselskaber.
Landbrug & Fødevarer mener, at lovgivning bør tilpasses, så det fremadrettet er muligt at
tilslutte andre anlæg på samme nettilslutningsforbindelse, eks. hybridanlæg, i takt med at de
tekniske løsninger udvikles.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt, og vil nøje følge de endelige udbuds- og
nettilslutningsbetingelser, da de betyder mere for projekterne end justeringer, der er fremlagt i
denne høring.
Med venlig hilsen
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0044.png
Side 2 af 2
Jens Astrup Madsen
Leder af afdelingen for
Klima, Energi & Planter
D +45 3339 4222
M +45 2724 5722
E [email protected]
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0045.png
-- AKT 643565 -- BILAG 22 -- [ Otto Kjær ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
Otto Kjaer ([email protected])
lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
15-12-2017 23:23:16
Til forslaget der er i høring med frist d. 15. december 2017 har jeg
følgende kommentar:
Statsstøttegodkendelsen til Grøn Ordning skal ikke forlænges, da
lokalbefolkningens accept af landvindmøller ikke skal baseres på
økonomisk tilskud til lokalsamfundet.
Værditabsordningen: afstanden til gratis at søge erstatning bør forøges
til 8 x møllehøjden i stedet for nuværende afstand på 6 x møllehøjden
Køberetsordningen: de 80% som mølleopstiller kan kræve at beholde bør
kunne omsættes i et åbent marked i hele vindmøllens levetid.
Realiseringsperioden bør være 1 år i stedet for 2 år.
Venlig hilsen
Otto Kjær
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0046.png
-- AKT 643565 -- BILAG 23 -- [ Rådgivende Ingeniører ] --
DOKNR-45-251
Ref.: MJ/fri
E-mail: [email protected]
15. december 2017
Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører til Høring af lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsord-
ningen og garantifonden m.v.)
Foreningen af Rådgivende Ingeniør, FRI, takker for høringen og har følgende bemærknin-
ger til de ændringer, der foreslås til loven.
Det overordnede formål med lovforslaget er, at lade VE-teknologierne konkurrere imod
hinanden og på den måde sikre at Danmark får mest VE for pengene. Dette er ministeriets
hensigt at en mere markedsbaseret udbygning med vedvarende energi, skaber den mest
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grønne omstilling.
FRI er enig i, at den grønne omstilling skal ske på den mest samfundsøkonomiske måde og
valg af teknologi skal ske på ligeværdige vilkår. VE-teknologierne er i lovforslaget be-
grænset til tre kendte teknologier – landvindmøller, åben-dør-havvindmøller og solceller.
Disse teknologier er pt. de teknologier, som er relevante. FRI mener, at styrelsen bør over-
veje, hvorvidt det er muligt at gøre lovgivningen mere generisk, så en (ny) VE-teknologi
ikke nødvendiggør en ændring af lovgivning, såfremt denne bliver konkurrencedygtig. Mi-
nisteren kunne eventuelt bemyndiges.
Lovforslaget indeholder ikke principper for, hvordan forskellige VE teknologier bliver li-
gebehandlet i kommende udbud. FRI opfordrer, at branchens aktører inddrages i udform-
ning af principper og metoder for valg af teknologi i teknologineutrale udbud.
Foreningen af Rådgivende Ingeniør uddyber gerne bemærkningerne. Kontakt gerne under-
tegnede på tlf. 3525-3746.
Med venlig hilsen
Majbritt Juul
Chefkonsulent Energi og Byggeri
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0047.png
-- AKT 643565 -- BILAG 24 -- [ TEKNIQ ] --
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0048.png
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0049.png
-- AKT 643565 -- BILAG 25 -- [ VedvarendeEnergi ] --
VedvarendeEnergis kommentar til forslag til
ændring af lov om fremme af vedvarende energi
og lov om elforsyning (Bemyndigelse til
4 E,
afholdelse af teknologineutrale udbud, udvidelse
KlosterportAarhus1.sal
DK - 8000
C
Tel: +45 86 76 04 44
af værditabsordningen, køberetsordningen
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
og garantifonden m.v.)
D 15.december 2017
VedvarendeEnergi finder at den foreslåede udbudsordning giver ringere og mindre
omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energi end en ordning med opdeling
af udbud i udbud for vindmøller og solceller, hvor pristillæg + elmarkedspris er et
fast beløb, som det er tilfældet for biogas og for tyske vindmølleudbud, og hvor
udbud suppleres med faste pristillæg for lokalt ejede og organiserede projekter
(lokale energifællesskaber) med dokumenteret nytte for lokalsamfundet.
Såfremt det fastholdes at gennemføre udbud som beskrevet i høringsmaterialet,
foreslås følgende for at den foreslåede ordning bedst muligt kan gavne omstillignen
til vedvarende energi:
at der ikke stilles krav om kapital eller lignende til deltagere i udbud
at der ikke stilles krav om at alle tilladelser skal være på plads for at kunne
deltage i udbud. Hvis en vinder af et udbud ikke udnytter sit pristillæg inden
to år, kan den ikke udnyttede kapacitet indgå i et senere udbud. Såfremt
projektet indklages for Planklagenævnet bør fristen for etablering af anlæg
dog forlænges med den periode, som klagebehandlingen varer.
at man kan deltage i udbud med anlæg i egen installation, så der kun
udbetales pristillæg for den del af elproduktionen, der ikke bruges i egen
installation
at garantiordningen udvides til et maksimum på 200.000 € (1.450.000 kr),
som muligt indenfor EU’s de-minimis regler, idet det i praksis ikke er muligt
at gennemføre et vindmøllelavs-projekt incl VVM analyse ogf
offentlighedsfaser indenfor den nuværende grænse for garantisum på
500.000 kr.
at 10 mill kr for samlet garantisum kan udvides efter behov af ministeren
at udbud tilgodeser lokale energifællesskaber med dokumenteret nytte for
lokalsamfundet omkring anlægget.
at vindmøllelav kan opfylde krav om 20% lokalt medeje ved at tilbyde
andele til lokale beboere på samme betingelser som øvrige
andelshavere/anpartshavere i lavet. Dette skal dog betinges af at lavet har en
demoktratisk struktur og at andele generelt tilbydes til beboere i den lokale
kommune.
R Gunnar Boye Olesen
E
[email protected]
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
Yderligere oplysninger politiske koordinator Gunnar Boye Olesen.
Side 1 af 1
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0050.png
-- AKT 643565 -- BILAG 26 -- [ Vindmølle Industrien ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1244 København K.
Att:
[email protected]
CC:
[email protected]
Vodroffsvej 59, 2. sal
1900 Frederiksberg
Lokalt kontor:
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Tlf.: 3373 0330
windpower.org
[email protected]
Høringssvar: Lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi
(Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af
værditabsordningen, køberetsordningen og
garantifonden m.v.)
Vindmølleindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende
bemærkninger til forslaget.
Vindmølleindustrien har op til og under forhandlingerne fremført en række anbefalinger
til en mere hensigtsmæssig indretning af den nye udbuds- og tilskudsmodel, hvorfor vi
ikke skal gentage alle disse i denne sammenhæng, men blot understrege at
Vindmølleindustrien ikke er enig i, at den foreslåede model sikrer at Danmark får mest
VE for pengene, som det fremføres i indledningen til lovforslaget. Som ministeren også
har udtalt, så giver forslaget primært budgetsikkerhed for staten.
Værditabs- og køberetsordningerne
Vindmølleindustrien noterer sig at indførelsen af værditabs- og køberetsordningen alene
foreslås indført for solcelleanlæg der vinder tilskud efter deltagelse i de to udbudsrunder,
hvilket derfor ikke udgør en generel harmonisering af vilkår mellem vind og sol.
Vilkårene bør vare harmoniseret, også for projekter som ikke er omfattet af de to
aktuelle udbud, da der inden længe kan forventes såvel vind- som solprojekter opført
uden tildeling af pristillæg fra staten.
Særordning for forsøgsmøller
Attraktive vilkår for test af nye vindmøllemodeller er med til at sikre, at Danmark fortsat
står med gode kort på hånden i konkurrencen om investeringer og arbejdspladser.
Historisk har kun en mindre del af vindindustriens testbehov været opfyldt vha. pladser
på testcentrene. Med de pågående planer om udvidelser af de to testcentre vurderer
Vindmølleindustrien, at over halvdelen af testbehovet vil kunne imødekommes vha.
Dato: 15-12-2017
1/3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0051.png
testcentrene. Der vurderes således fortsat at være et betydeligt behov for test af
prototypevindmøller udenfor testcentrene. Det er vigtigt at de danske rammevilkår
sikrer, at dette behov i størst muligt omfang kan blive opfyldt på dansk grund.
Med stemmeaftalen forringes vilkårene for testmøller udenfor testcentrene i forhold til i
dag, men måske vigtigst af alt i forhold til konkurrerende lande som eksempelvis
Tyskland. Vindmølleindustrien vurderer, at de foreslåede vilkår vil gøre Danmark så
uattraktiv, at vi i fremtiden fravælges som testland for denne type aktiviteter.
For at sikre, at vilkårene for testmøller der opstilles udenfor testcentrene forbliver
konkurrencedygtige sammenlignet med Tyskland, anbefaler Vindmølleindustrien at der
opstilles et regelsæt, der sikrer fornuftig sammenlignelighed med de tyske regler ved at
undtage prototyper uden for testcentrene fra udbud. Møllerne bliver i stedet for en del
af det teknologineutrale udbud forstået på den måde, at de undtages fra udbud som i
Tyskland og modtager et fast pristillæg i 20 år fastsat ud fra niveauerne i de to
udbudsrunder. Vindmølleindustrien har udarbejdet selvstændigt forslag til konkret
model for en sådan justering af stemmeaftalen.
Vindmølleindustrien beklager endvidere, at den sene politiske aftale ser ud til at
resultere i, at der i omkring et halvt år fra 21. februar 2018 til en EU-godkendelse
foreligger, vil være et ’hul’ uden tilskud til vindmøller planlagt opstillet på testcentrene i
den pågældende periode. Vindmølleindustrien opfordrer
til at dette ’hul’ afværges ved
at forsøgspuljen bliver fritaget for kravet om EU-godkendelse ved brug af
gruppefritagelsesforordningen.
Overgangsordning for vindmøller på land
Vindmølleindustrien foreslår, at to af betingelserne
overgangsordningen præciseres. Det drejer sig om:
for at
være
omfattet
af
Betingelse nr. 1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017.
For at skabe størst mulig klarhed over, hvilken betydning der ligger i, at et projekt skal
være påbegyndt, foreslås det, at
betingelsen knyttes til begrebet ”projektets
påbegyndelse” i § 5, stk. 1, nr. 6.
Betingelse nr. 3) Klage over projektet skal være behandlet [...] inden 1. januar 2018.
For at undgå tvivl bør det præciseres, at der ikke i betingelsen ligger et krav om, at
klage over projektet skal have været færdigbehandlet inden 1. januar 2018, men alene
at det eller de relevante klagenævn har haft en eller flere klager over projektet liggende
til behandling i løbet af 2017.
Den nuværende formulering af betingelsen i lovens bemærkninger, hvor der skrives at
der skal ”have
været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og
Fødevareklagenævnet i 2017, som ikke har ændret landvindmølleprojektet væsentligt,
og hvor godkendelsen af lokalplanen således er fastholdt”,
bør præciseres, da en
’behandling i klagenævnene’ inden 1. januar 2018 ikke nødvendigvis medfører, at man
dermed er vidende om, hvorvidt behandlingen ændrer projektet væsentligt eller kræver
fornyet lokalplan.
2/3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0052.png
Der skal ikke være tale om krav om færdigbehandling inden 1. januar 2018, da det
afgørende må være at opstiller har truffet investeringsbeslutning på det grundlag, der
var inden 1.1.2017, herunder den godkendte lokalplan, og eksisterende støtteordning
frem til 21. feb. 2018, og det skal en langsommelig behandling i et klagenævn ikke
kunne vælte, ej heller hvis behandling i klagenævnet fører til en justering af projektet.
Ensretning af reglerne for nettilslutning
Vindmølleindustrien har deltaget i den omtalte arbejdsgruppe omkring udmøntningen af
bemyndigelsen og har derfor ikke yderligere bemærkninger i denne sammenhæng. Da
de tre møder i arbejdsgruppen sluttede uden hverken klarhed eller enighed har
Vindmølleindustrien dog en forventning om, at den af Energistyrelsen anbefalede model
sendes til kommentering i interessentgruppen inden foreliggelse for minister og
aftaleparter.
Vindmølleindustrien har ikke yderligere bemærkninger til høringsmaterialet, men står
naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Martin Risum Bøndergaard
Politik- og analysechef, Vindmølleindustrien
3/3
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0053.png
-- AKT 643565 -- BILAG 27 -- [ Aarhus Kommune ] --
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Til Energistyrelsen
[email protected]
Kopi til Katrine Pilmark Elkjær
[email protected]
Den 19. december 2017
Side 1 af 2
Høringssvar fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune vedr. forslag til lov
om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi.
Aarhus Kommune arbejder – ligesom en række andre kommuner – aktivt
med at omstille byen og infrastrukturen til en fremtid baseret på fossilfri
energi.
Aarhus har netop igangsat et tværgående arbejde med en strategisk energi-
planlægning, som rettidigt skal forberede kommunen - og dermed dens bor-
gere, virksomheder og forsyningsselskaber - på en fremtid med ny energiin-
frastruktur, hvor der anvendes og integreres større mængder vedvarende
energi.
Dette fordrer langsigtet planlægning og stabile rammevilkår, der fremmer en
bæredygtig energiforsyning baseret på et bredt spektrum af teknologier. Vur-
deringen er, at lovforslaget, som vedrører teknologineutrale udbud, ikke bi-
drager hertil.
Den anvendte udbudsmodel vurderes ikke at være den samfundsøkonomisk
bedste løsning, men snarere at skabe usikkerhed om de kommende års ud-
bygning med solcelleanlæg og vindmøller. Det samlede rammebeløb til
støtte er historisk lavt.
Hertil kommer, at lovforslaget ikke anfører nogen ’opskrifter’ på det nødven-
dige samspil mellem udbud og planlovgivning. Det teknologineutrale udbud
vil således enten skulle ”overrule” planlægningen, og herunder den demo-
kratiske proces om planlægningens indhold, eller risikere ikke at kunne gen-
nemføres på grund af manglende forudgående planlægning. Der er meget
store forskelle på de miljømæssige og landskabelige konsekvenser ved
f.eks. vindmøller og solcelleanlæg.
Teknik og Miljø vurderer derfor, at der med lovforslaget skabes en række
nye usikkerhedsfaktorer, der risikerer at fordyre og vanskeliggøre kommu-
nernes planlægning, og som risikerer at gå ud over en bredt funderet tekno-
logiske forsyning.
Udvidelse af værditabsordningen
Teknik og Miljø finder det grundlæggende positivt at have ordninger, der
medvirker til at fremme en bredt funderet, bæredygtig energiforsyning.
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Telefon: 8940 2620
Direkte telefon: 2920 9469
Direkte e-mail: [email protected]
www.aarhus.dk
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0054.png
I forhold til en konkret vurdering af en værditabsordning er der flere perspek-
tiver: På den ene side er der naboerne til de konkrete anlæg, og på den an-
den side er der opstiller og den almindelige borger, som gerne vil modtage
mere grøn strøm. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at en værditabsordning
kan være til gavn for de konkrete naboer til de værditabsberettigede VE-an-
læg.
Dog kan det skabe nogle planlægningsmæssige udfordringer for kommu-
nerne, hvis visse
1
solcelleanlæg er værditabsberettiget, og andre solcellean-
læg ikke er det, ligesom andre VE-anlæg (udover vindmøller) i øvrigt heller
ikke er værditabsberettiget.
I praksis har det i øvrigt vist sig, at værditabsordningen i forhold til vindmøller
ikke kun har givet anledning til accept, men i mange tilfælde også har givet
anledning til stor utilfredshed og ankesager til følge. Konkret i forhold til hø-
ring om vindmølleplanlægning i Aarhus Kommune handler meget af mod-
standen i højere grad om potentielle helbredsmæssige gener frem for
spørgsmålet om værditab. Solcelleanlæg synes at have større opbakning i
befolkningen.
Selvom en værditabsordning kan være til gavn for de konkrete naboer til VE-
anlæg, så er det samtidig Teknik og Miljøs vurdering, at en værditabsordning
både vil fordyre og besværliggøre processen for en opstiller for hhv. vind-
møller og solenergianlæg. Dette vil kunne kompenseres ved anden lovgiv-
ning, så landet som helhed kommer i mål med en bredt funderet teknologisk
VE-energiforsyning.
19. december 2017
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Niels-Peter Mohr
Kommuneplanchef
1
De solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de teknologineutrale ud-
bud.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0055.png
-- AKT 643565 -- BILAG 28 -- [ Aalborg Universitet ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor ([email protected])
Aalborg Universiet svar vedr. Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
20-12-2017 08:20:52
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi.
Venlig hilsen
Bisera Bratovic
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. november 2017 11:00
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af
teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er
fredag den 15. december 2017.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell
E-mail
+45 3392 6641
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0056.png
-- AKT 643565 -- BILAG 29 -- [ Danmarks Naturfredningsforening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær), [email protected] (Vind og Sol)
Lasse Jesper Pedersen ([email protected])
SV: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
27-02-2018 10:14:54
Danmarks Naturfredningsforening takker for muligheden for at kommentere på ’udkast til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi og Lov om elforsyning’. Vi har ikke det store at bemærke, bortset fra at vi naturligvis er
ærgerlige over, at det samlede udbudsbudget nedjusteres.
I en tid, hvor hele verden rykker på den vedvarende energi, og der er bred politisk enighed om, at det der skal bære
Danmark videre er en omfattende elektrificering med vind- og solenergi som de primære energikilder, virker det
paradoksalt at det samlede udbudsbudget nedjusteres. Derudover finder vi også at først-til-mølle princippet i omtalte
særordning for forsøgsmøller, burde revurderes og ambitions niveauet hæves. Det er oplagt at indsætte krav i en sådan
ordning, så man sikrer at det fx bliver de forsøgsmøller der har det største potentiale på en række udvalgte parametre,
som vinder udbuddene.
Bedste hilsner,
Lasse Jesper Pedersen
..................................................
Klima- og Energipolitisk Rådgiver
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Mobiltelefon: 31 19 32 34
..................................................
DN omstilling: 39 17 40 00,
[email protected]
Fra:
DN Hovedpostkasse
Sendt:
21. februar 2018 15:07
Til:
Lasse Jesper Pedersen <[email protected]>
Emne:
VS: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. februar 2018 10:16
Emne:
Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller
samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i
fornyet høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0057.png
Høringsfristen er
mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,
[email protected],
tel: 33 92 66 41.
Venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Mobil / cell
E-mail
+45 33 92 66 41
[email protected]
Danish Energy Agency:
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0058.png
-- AKT 643565 -- BILAG 30 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] --
26. februar 2018
Høringssvar Danmarks Vindmølleforening –
særordning for forsøgsmøller og overgangsordning
Danmarks Vindmølleforening finder det positivt, at det reviderede
lovforslag indeholder en ny udformning af overgangsordningen, som
reelt vil gøre det muligt for projekterne med en lokalplan før 1. januar
2017 at blive inkluderet i overgangsordningen.
Danmarks Vindmølleforening har i et høringssvar påpeget, at den
tidligere foreslåede udformning af overgangsordningen ikke ville kunne
anvendes af de relevante projekter og foreningen finder det meget
positivt, at lovforslaget foreslår en revideret ordning.
Det er derudover foreningens opfattelse, at de bestemmelser i
lovforslaget, som ministeren får beføjelser til at udfylde, bør afklares
hurtigst muligt af hensyn til de igangværende projekter, og herunder
bør der hurtigst muligt ansøges om en godkendelse hos EU
Kommissionen.
Foreningen er til rådighed for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0059.png
-- AKT 643565 -- BILAG 31 -- [ Danmarks Vindmølleforening2 ] --
Til:
[email protected] (Martin Risum Bøndergaard), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær), [email protected]
(Vind og Sol)
[email protected] (Iben Moll Rasmussen)
Cc:
Fra:
Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening ([email protected])
Titel:
SV: Høringssvar fornyet høring af ændring af VE-lov
Sendt:
26-02-2018 14:21:49
Kære Katrine
Som supplement til Danmarks Vindmølleforenings tidligere fremsendte høringssvar skal jeg oplyse som opfølgning på
Vindmølleindustriens høringssvar, at foreningen anbefaler, at den overskudende del af den pulje, som afsættes til
overgangsordningen, men som ikke bliver anvendt til de relevante projekter, bør overføres til udbudspuljen i 2019. Dette
forudsætter, at der ved afholdelse af udbuddet i 2019 er klarhed over hvor mange projekter, der får mulighed for at blive
en del af overgangsordningen. Overførslen bør derfor ikke ske før det er endeligt afklaret om alle relevante projekter kan
opfylde kriterierne for at blive en del af overgangsordningen.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
Ses vi til årsmødet 17. marts 2018?
Kom til en hyggelig dag og del erfaringer med andre vindmølleejere eller vindkraftinteresserede, mød firmaer i
vindmøllebranchen og deltag i debatten om vindmølleforeningens virke. Arrangementet er kun for medlemmer og udstillere.
Program, udstillere og tilmelding her.
Fra:
Martin Risum Bøndergaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
26. februar 2018 13:41
Til:
[email protected]; [email protected]
Cc:
Iben Moll Rasmussen; Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening
Emne:
Høringssvar fornyet høring af ændring af VE-lov
Kære Katrine
Jf. din aftale med Iben fremsender jeg hermed Vindmølleindustriens høringssvar.
Venlig hilsen
Martin Risum Bøndergaard
Politik og analysechef
Vindmølleindustrien
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Tlf.: (+45) 3373 0332
Email:
[email protected]
Web:
www.windpower.org
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0060.png
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0061.png
-- AKT 643565 -- BILAG 32 -- [ Dansk Energi ] --
Til:
Cc:
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
[email protected] (Vind og Sol), [email protected] (Torsten Hasforth), [email protected] (Rasmus
Bønneland)
Fra:
Kristine van het Erve Grunnet ([email protected])
Titel:
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning
Sendt:
26-02-2018 11:59:22
Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi og lov om elforsyning. Vi ønsker at vores understrege at vores bemærkninger i forbindelse med den tidligere høring
stadig er gældende, således at nedenstående udelukkende omhandler de seneste ændringer.
Vi forstår grundlaget for at reducere puljen for at sikre fortsat støtte til forsøgsmøller. Vi undrer os dog over, at puljens
størrelse (til sol og vind) kan fastsattes for 2019, da denne afhænger af budrunden i 2018. Såfremt budrunden i 2018
ender lavere end forventet vil det betyde et større beløb til sol og vind puljen i 2019 end det nuværende estimat. Vi håber,
at Energistyrelsen er af samme overbevisning.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Kristine van het Erve Grunnet
Chefkonsulent
+45 35 30 04 61
-
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0062.png
-- AKT 643565 -- BILAG 33 -- [ Dansk Byggeri ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
[email protected] (Vind og Sol), [email protected] (Michael H. Nielsen)
Camilla Damsø Pedersen ([email protected])
Dansk Byggeri svar: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
26-02-2018 11:19:47
Til Energistyrelsen
Dansk Byggeri takker for nedenstående høring. Det skal understreges, at vi finder en høringsfrist på 3-4 hverdage fuldstændig
uacceptabel. Desværre en tendens der har gjort sig gældende i lang tid, fx på solcelleområdet.
Dansk Byggeri beklager, at ændringerne i stemmeaftalen om en ny støttemodel for vind og sol kun vedrører bedre forhold for
forsøgsmøller. Vi har forståelse for, at Danmark gerne vil værne om den førerposition Danmark har inden for vindmøller. Men
det er uforståeligt, at Danmark ikke udnytter de unikke muligheder vi har for at opbygge kompetencer inden for
bygningsintegrerede solceller. En række danske virksomheder har været innovative og udviklet en række bygningsintegrerede
solcelleløsninger i facader og tag, et nichemarked der potentielt kunne blive et nyt dansk eksporteventyr. Men det kræver
stabile og understøttende rammevilkår, så der skabes et hjemmemarked for de bygningsintegrerede solceller.
På den baggrund mener Dansk Byggeri, at der, som der gives særlig støtte til vindmøllerne, også bør afsættes et beløb til
bygningsintegrerede solceller, så vi kan få en stærk dansk solcelleindustri op at stå igen.
Det er jo paradoksalt, at man før det første teknologineutrale udbud overhoved er afholdt, vælger at flytte midler fra sol- og
vindudbuddene i 2018 og 2019 til en særlig pulje til testmøller uden for de nationale testcentre, så de kan opnå støtte i 20 år.
Uden at man samtidig tænker ind, hvordan Danmarks særlige kompetencer inden for bygningsintegrerede solceller kan
understøttes. En dansk virksomhed har netop vundet en prestigefuld europæisk pris, Komproment, for sin serie af særlige
facade- og tagelementer, der har integrerede solcellepaneler og kan adskilles og genbruges. Hvis disse virksomheder skal
overleve i Danmark, skal teknologien understøttes til den kan klare sig på marked, på samme vis som vindmøller, der fortsat
massivt understøttes.
Venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13
Damsoe2
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
Følg os på:
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. februar 2018 10:16
Emne:
Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller
samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i
fornyet høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0063.png
Høringsfristen er
mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,
[email protected],
tel: 33 92 66 41.
Venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Mobil / cell
E-mail
+45 33 92 66 41
[email protected]
Danish Energy Agency:
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0064.png
-- AKT 643565 -- BILAG 34 -- [ Dansk Solcelleforening ] --
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi og lov om elforsyning
(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og over-
gangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen,
køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)
i fornyet høring.
26. februar 2018
Dansk Solcelleforenings høringssvar
Dansk Solcelleforening har den 21. februar 2018 modtaget Høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. Det er med stor beklagelse,
at Dansk Solcelleforening må konstatere, at regeringen ikke har til hensigt at etablere lige vilkår for
de teknologier, som er påtænkt at skulle indgå i en lige konkurrence under de kommende teknolo-
gineutrale udbud for vind og sol.
Dansk Solcelleforening har følgende kommentarer:
Som det fremgik af Dansk Solcelleforenings høringssvar, om udkast til lovforslag om teknologi-
neutrale udbud, var vi meget positive overfor teknologineutrale udbud, fordi det sikrer valget af
den billigste energikilde til fremtidens energiforsyning.
Derfor er det også med stor beklagelse, at Dansk Solcelleforening kan konstatere, at regeringen og
Dansk Folkeparti nu vælger at ændre forudsætninger for de teknologineutrale udbud. Konkret vil
der med lovforslaget blive taget midler fra den pulje, der er udset til at tilfalde den mest konkurren-
cedygtige løsning, således at alene én teknologi bliver forfordelt. Ændringen giver særligt to pro-
blemer:
1. Midlerne til testvindmøller overføres fra den aftale, der for få måneder siden blev indgået
om en teknologineutral udbudspulje, der allerede var ganske begrænset
2. Tilskuddene til testmøllerne skævvrider den teknologineutrale udbudsmodel, når vindindu-
strien får et ekstra tilskud til finansiering af deres teknologi.
At lave en særordning, hvor en af teknologierne får specielt formede tilskud stemmer langt fra
overens med ambitionen om at skabe en lige konkurrencesituation. Det er urimeligt at forbedre en
af teknologiernes betingelser. Det har store konsekvenser for danske solcellevirksomheder.
 
1
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0065.png
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi og lov om elforsyning
(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og over-
gangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen,
køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)
i fornyet høring.
26. februar 2018
Mange solcellevirksomheder har allerede brugt store beløb på at indgå aftaler om jordleje og få
godkendt lokalplaner for de planlagte anlæg, fordi de handlede i den overbevisning, at en aftale om
det teknologineutrale udbud var en aftale.
Dansk Solcelleforenings anbefalinger:
Når der afsættes midler til testvindmøller bør der også gennemføres testopstillinger af solcellepar-
ker, da der – på samme måde som for vindmøller - er behov for at afprøve de mange nye mulighe-
der indenfor solcelleteknologien, der lanceres i disse år. Det er derfor Dansk Solcelleforenings kla-
re budskab og anbefaling, at der også indføres en forsøgspulje til solceller i forbindelse med det
teknologineutrale udbud. Specielt er der behov for at sikre opbygningen af danske kompetencer
inden for bygningsintegrerede solceller.
Yderligere er det Dansk Solcelleforenings anbefaling, at der snarest igangsættes udviklings- og de-
monstrationsprojekter under EUDP, som kan danne udgangspunkt for at udvikle systemer til byg-
ningsintegrerede solcelleanlæg samt tagplacerede anlæg til industribygninger, landbrug m.m..
Det fremgår af det sammenfattende skema i lovforslaget (s. 17), at der ikke er negative konsekven-
ser for erhvervslivet. Dette er ikke Dansk Solcelleforenings forståelse. For de solcellevirksomheder,
der fokuserer på at udvikle, etablere og drive solcelleløsninger i konkurrence med vindindustrien vil
der de kommende år være en systematisk ulige adgang til støttemidler. For at sikre teknologineutra-
le udbudsmodeller bør der også åbnes for etableringen af testsolcelleanlæg.
Som minimum bør finansieringen af testvindmøller først tages fra 2019 udbuddet og ikke allerede
fra indeværende år, da det er puljen for i år, der i første omgang er igangsat planlægning for.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
Mobil +45 2086 9638
 
2
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0066.png
-- AKT 643565 -- BILAG 35 -- [ FSR - danske revisorer) ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær
Pr. e-mail:
[email protected];
cc:
[email protected]
22. februar 2018
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi og lov om elforsyning
Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Vi har ingen bemærkninger af revisions- eller regnskabsmæssig karakter.
FSR
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Jeanette Staal
formand for FSR
danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
Mads Heldbo Jensen
student
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0067.png
-- AKT 643565 -- BILAG 36 -- [ Det Økologiske Råd ] --
Til Energistyrelsen
[email protected]
og
[email protected]
København den 26.2.2018
Det Økologiske Råds høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.
Det Økologiske Råd skal hermed afgive høringssvar på ovenstående forslag.
Det Økologiske Råd finder overordnet, at princippet om såkaldte ”teknologineutrale udbud af sol og
visse placeringer af vind” har en række problemer.
1. Udbudsmængden alt for lille samlet set.
2. Der tages ikke hensyn til hensigtsmæssigheden af tilslutninger af hhv. sol og vind til
eksisterende transmissions- eller distributionsnet.
3. Kravet for at kunne blive omfattet af puljen for udbud i 2018 og 2019 er ikke reelt
teknologineutral, da der underliggende stilles krav om godkendte placeringer af vind og sol.
Dette krav vil i den kommunale politiske godkendelsesprocedure ikke blive afvejet lige, idet
solceller fylder meget oftest på landbrugsjord, mens vindmøller ikke eller kun i ringe grad
lægger beslag på jord, men til gengæld kan ses på lang afstand. Det første er oftest mest et
spørgsmål om jordpris, mens det andet kan gøre, at der slet ikke opnås godkendelse til
placering – eller denne trækker ud i lang tid.
Den politiske aftale og det foreliggende høringsforslag tager i nogen grad højde for den sidste
indvending, idet forslaget de facto opdeler beløbsrammen i tilskud til to ordninger for tilskud til
forsøgsmøller og en ordning for øvrige vindmøller. Men resten af beløbet er i praksis reserveret til
solceller, idet det ikke vil kunne nås at få godkendelse til nye vindmøller – og dette beløb udgør
over halvdelen af puljen.
Det Økologiske Råd går i denne sammenhæng ud fra, at de i forslaget justerede antal MW for de tre
ordninger for vindmøller er nøje afstemt med den mængde MW, som rent faktisk har behov og
realistisk mulighed for at blive besluttet opstillet i perioden 2018 – 2019. Hvis dette ikke er tilfældet,
så mangler en angivelse af, hvad der skal ske med eventuelle bud, som delvis overskrider de
angivne MW eller med de MW, som ikke udmøntes, fordi de udbudte MW og de indbudte MW
ikke stemmer overens.
Med den valgte puljestørrelse og udbudsform vil der ganske givet komme et ret voldsomt stop i
udviklingen af nye danske vindmølleprojekter på land og kystnært, da det ikke kan nås at få
muligheder for nye placeringer på plads i perioden 2018 – 2019, og tilskudsbetingelserne fra 2020
og frem ikke er fastlagt. Denne situation finder vi højst uheldig.
De afsatte 813 mio. kr. som ikke på forhånd er fastlagt til færdiggørelsen af allerede eller næsten
klare vindmølleprojekter, vil efter al sandsynlighed blive brugt udelukkende på solcelleprojekter.
Disse vil især blive placeret på landbrugsarealer, da dette umiddelbart er det billigste – og nogle vil
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0068.png
blive placeret på arealer med landskabelig og/eller biodiversitetsmæssig værdi, idet denne værdi
ikke afspejles i jordprisen.
Vi mangler derfor bestemmelser i lovgivningen, som tilskynder til eller sikrer, at de indbudte
solcelleanlæg bliver placeret på overskudsarealer, som hverken har store landbrugsmæssige,
landskabelige eller biodiversitetsmæssige kvaliteter.
Samtidig vil vi understrege, at fremtidige tilskudspuljer bør indrettes, så solceller også kan placeres
på godt placerede, store tage (f.eks. på fabrikker, stalde, etageejendomme og offentlige
institutioner) – og ikke kun på jorden. Det vil kræve et særligt tilskud, som er højere end de 13
øre/kWt, som ligger i nærværende aftale – og som berettiges af, at man så undgår at bruge
landbrugsjord og jord med landskabelig eller biodiversitetsmæssig værdi til solceller.
Med venlig hilsen
Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råds sekretariat
-
2
-
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0069.png
-- AKT 643565 -- BILAG 37 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
[email protected] (Forbrugerrådet Tænk Hoeringer), [email protected] (Vind og Sol)
Martin Salamon ([email protected])
SV: Frist 26. februar kl. 12: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
26-02-2018 11:56:36
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning i fornyet høring.
Vi skal henvise til Det Økologiske Råds høringssvar af dags dato.
Med venlig hilsen
Martin Salamon
Cheføkonom / Chief Economist
T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. februar 2018 10:16
Emne:
Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller
samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i
fornyet høring.
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er
mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,
[email protected],
tel: 33 92 66 41.
Venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Mobil / cell
E-mail
+45 33 92 66 41
[email protected]
Danish Energy Agency:
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0070.png
-- AKT 643565 -- BILAG 38 -- [ TEKNIQ ] --
2
Per mail
[email protected]
cc:
[email protected]
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
[email protected]
www.tekniq.dk
Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi
Ved mail af 21. februar 2018 har TEKNIQ modtaget Høring af lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Teknologineutrale ud-
bud).
TEKNIQ har følgende kommentarer:
TEKNIQ ser positivt på, at der kommer teknologineutraleudbud, som sikrer
valget af den billigste energikilde til fremtidens energiforsyning.
TEKNIQ understreger, at det uheldigt, at man vælger at ændrer forudsæt-
ninger for de teknologineutrale udbud. Det giver ingen mening, at man i en
tilstræbt konkurrencesituation vælger at give den ene konkurrencepart
specielt udformede tilskud og samtidigt taler om, at det bliver reelt tekno-
logineutraleudbud for alle energianlæg. Den valgte ændring påfører desu-
den de solcellevirksomheder som allerede har forberedt sig med aftaler om
leje af land og kommunale godkendelser et urimeligt tab.
TEKNIQ understreger samtidigt, at det er vigtigt, at alle teknologier skal
have samme udgangspunkt, det vil for eksempel medføre, at alle anlæg
skal betale for den samlede udgift frem til tilslutning til elnet på det fast-
lagte spændingsniveau både i forbindelse med projektering og udførsel af
arbejde samt afregning for et kommende effekttab i kabelforbindelser.
Anbefaling af kommende forskningsområde
TEKNIQ forudser, at solcelleanlæg vil stå for ca. 30 % af denne tilskuds-
pakke samt kommende udbud, samtidigt bliver der installeret store solvar-
meparker til fjernvarme, det vil samlet medføre, at der i de kommende år
vil blive et betydeligt landbrugs- og naturareal der skal benyttes til energi-
produktion.
Det kan dermed forudses, at der på sigt vil komme et ønske om at få an-
bragt så mange solcelleanlæg som muligt på bygninger.
TEKNIQ anbefaler på den baggrund, at der snarest igangsættes udviklings-
og demonstrationsprojekter, under EUDP som kan danne udgangspunkt for
at få udviklet systemer til bygningsintegrerede solcelleanlæg og samt tag-
placerede anlæg til industribygninger og landbrug m.m.
Der bør ligeledes i forbindelse med det parallelt kørende teknologispeci-
fikke udbud afsættes op til 10 MW til forsøgsopstillinger med bygningsinte-
grerede solcelleanlæggene. Midlerne til det teknologineutrale udbud kom-
mer oprindeligt fra en række puljer rettet mod opsætning af solcelleanlæg
22. februar 2018
Ref SRA
[email protected]
Side 1/2
TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0071.png
2
på bygninger. Ved at fokusere dele af tilskuddet mod bygningsintegrerede
opnås at medlemmerne bruges til deres oprindelige formål og man styrker
en dansk solcelleindustri, med mulighed for en betydelig eksport af byg-
ningsintegrerede solcelleanlæg med mere.
Med venlig hilsen
Simon Rasmussen
Underdirektør
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
[email protected]
www.tekniq.dk
22. februar 2018
Ref SRA
[email protected]
Side 2/2
TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0072.png
-- AKT 643565 -- BILAG 39 -- [ Vindmølleindustrien ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1244 København K.
Att:
[email protected]
og
[email protected]
Vodroffsvej 59, 2. sal
1900 Frederiksberg
Lokalt kontor:
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Tlf.: 3373 0330
windpower.org
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende
energi og lov om elforsyning
Fornyet
høring
Vindmølleindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vindmølleindustrien hilser overordnet set de nye ændringer velkomne, herunder
oprettelsen af en særordning for forsøgsmøller uden for de nationale testcentre samt
oprettelsen af en særordning for landvindmøller som ikke er påbegyndt, da de har været
fanget i klagenævnsbehandling.
Vindmølleindustrien appellerer til, at de bestemmelser i lovforslaget som ministeren
bemyndiges til at udmønte hurtigst muligt omsættes i en række bekendtgørelser,
således at virksomhederne i branchen kender rammevilkårene.
Nedjustering af udbudsbudget for 2019 bør afvente afholdelsen af første
budrunde ultimo 2018
Vindmølleindustrien noterer med beklagelse, at man har valgt at reducere det samlede
udbudsbudget til 813 mio. kr. på baggrund af en usikker beregning af de forventede
tilskudsudgifter til 35 MW forsøgsmøller som kan vise sig overvurderet når vi kender
resultatet af første udbudsrunde ultimo 2018. Vindmølleindustrien anbefaler, at man
venter med at nedjustere udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019 til resultaterne af
første udbudsrunde er kendt senere på året.
Overgangsordning bør reduceres fra 37 til 18 MW
Antallet af projekter som er kommet i klemme i klagenævnsbehandling og derfor ikke
nåede at nettilslutte inden d. 21. februar 2018 har vist sig at blive mindre end de
oprindeligt estimerede 43 MW. Dette er naturligvis meget glædeligt. På denne baggrund
anbefaler Vindmølleindustrien at loftet i overgangsordningen reduceres fra 37 MW til 18
MW. Det betyder samtidigt, at halvdelen af de ca. 250 mio. kr. som er afsat til ordningen
bør overflyttes til udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019.
Dato: 26-02-2018
1/2
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0073.png
Vindmølleindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
Martin Risum Bøndergaard
Politik- og analysechef, Vindmølleindustrien
2/2
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0074.png
-- AKT 643565 -- BILAG 40 -- [ Aalborg Universitet ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)
[email protected] (Vind og Sol)
ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor ([email protected])
Aalborg Universitet svar vedr. ENS Id nr.: 1410532 - Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi
26-02-2018 08:53:30
ENS Id nr.: 1410532
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi.
Venlig hilsen
Bisera Bratovic
B
K
F
T
A
i
o
a
s e
n t
k
u
r
o
l
t
a
r
-
f
e
t
B r a t o v i c
u l
o
d m
n a
g
l
t
e
i
n
g
J
u r
æ
s
k
o
n
t
o
r
e
t
|
f
o
r
K
o
E
m
N
m
G
u
I
n
N
i
E
k
a t
E R
i
I
o
N
n s
G ,
a
f
S
d e l i
U N D
l f . :
a l b o
r
(
|
E+ m b a b i) @l
4 5
g
N i
U n
s
i
e l
a9 d9
|
4 W :.0we a wb a w u . .4 a d6 a k u .
m
9 6
v |
J
e
Ae
r
ar
s
ln
i
be os r
t
gV
|
e Øj s
t e
d
t1
k
0 |
E
A
N
:
5
7
9
8
0
0
0
4
Fra:
AAU/ESDH-sekretariatet
Sendt:
21. februar 2018 10:21
Til:
ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor
Emne:
VS: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532) - Kategori B
Hej
Denne hring sendes til jer fra universitetets hovedpostkasse.
Vi vurderer, at hringen hrer under jeres sagsomr
, og I bedes sikre behandling af hringen, registrering og sagsoprettelse i
WorkZone samt inddragelse og orientering af relevante afdelinger og personer p
AU.
Hvis I vurderer, at sagen ikke hrer under jeres omr
, bedes I kontakte ESDH-sekretariatet snarest muligt.
Denne hring er en kategori B.
Venlig hilsen
ESDH-sekretariatet
Eva Toftbjerglund Laursen
E
E
T
S
S
:
D
D
(
H
H
+
-
-
4
s
e
k
r
e
t
a
r
i
a
t
e
t
b
u
i
b
b
.
l
a
i
a
o
u
t
.
e
d
k
k
e
t
s
|
e U k n r i e v t ea r r s i
5
|
)m
a
a 9 i 9 l
E
a u
ia t t ee t t s
4 0
|
W
a
we
u
wb
.
8:
d
6
k
a
@ a
:
9 4 w .
Fra:
Katrine Pilmark Elkj
[mailto:[email protected]]
Sendt:
21. februar 2018 10:16
Emne:
Fornyet hring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)
L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870588_0075.png
Til hringsparter
Hermed sendes forslag til lov om
ring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Afholdelse af udbud af pristill
s
rdning for forsgsmller og overgangsordning for landmller samt
udvidelse af v
itabsordningen, kberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanl
m.v.)i fornyet hring.
Herudover sendes hringsbrev og hringsliste.
Hringsfristen er
mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.
Hringssvar til lovforslaget bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle sprgsm
vedrrende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkj
[email protected],
tel: 33 92 66 41.
Venlig hilsen / Best regards
Katrine Pilmark Elkj
Fuldm
ig / Advisor
Mobil / cell
E-mail
+45 33 92 66 41
[email protected]
Danish Energy Agency:
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate