Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet. (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak til formanden. Det er jo en lov om fremme af vedvarende energi, og som sådan er det også framet positivt. Men jeg er nødt til at sige, at det, der er baggrunden for det lovforslag, vi behandler her i dag, jo er en aftale, som vi har været meget kritiske over for, fordi den så at sige bremser den grønne omstilling. Hvis man tager regeringens eget bud på, hvor meget sol og vind, altså vedvarende energi, vi får sat op, så er det en halvering af det tempo, vi hidtil har udbygget med. Det er det første problem, og det er selvfølgelig det største problem, altså at vi bremser op på vores omstilling til vedvarende energi og opsætningen af den vedvarende energi. Men det er også problematisk, at man har valgt en model, som ikke giver mest vedvarende energi for pengene. Og på den baggrund har Socialdemokratiet og i øvrigt en række andre partier været meget kritiske i forhandlingen forud for den aftale.

Det ligger også i forslaget, at man skal etablere udbud, og at der skal være konkurrence mellem eksempelvis sol og vind, og vi er ikke imod, at der laves udbud, eller at der er konkurrence. Vores forudsætning for den slags er sådan set bare, at tingene kan sammenlignes, og vi vil gerne have, at man bruger den her model. Men vi har svært ved at se logikken i, at regeringen vælger en model, som koster mere og giver mindre vedvarende energi, end man ellers kunne have fået. Og der kunne man sikkert godt høre regeringen sige: Jamen det er jo bare noget, oppositionen siger, fordi de skal finde et eller andet at være utilfredse med. Men sandheden er jo, at det også er det, som Dansk Industri og de andre erhvervsorganisationer siger, altså at med den her ordning får vi desværre en lidt større regning for statskassen, end vi burde have fået, og vi får mindre grøn omstilling for klimaet. Og det er et dårligt bytte, synes vi.

Derudover var der også i forbindelse med aftalen diskussioner om, hvad incitamenterne er, altså hvad guleroden er, for, at der er lokal opbakning til at opsætte vedvarende energi. Og der har man jo desværre pillet ved nogle af de gulerødder, der var tidligere, men regeringen har ikke svaret på, hvad man, om jeg så må sige, vil sætte i stedet for. Derfor er vi egentlig kede af, at det her udover at bremse omstillingen og udbygningen af vedvarende energi, også gør det dyrere, end det burde have været, og at det svækker det lokale engagement og guleroden til at deltage i den grønne omstilling.

På den baggrund synes Socialdemokratiet, at det er en ærgerlig aftale, men det er selvfølgelig også klart, at vi vil gå ind i udvalgsbehandlingen for at se, om der er noget, vi kan forbedre eller rette op. Vi forfølger altid enhver mulighed for at gøre det her bedre. Men når vi ikke var med i aftalen, er det, fordi vi faktisk mener, at den leverer for lidt grøn omstilling for pengene, at den gør det på en forkert måde, og at den i øvrigt gør det på en måde, som vores nabolande ikke benytter sig af. Og det betyder også, at vi i konkurrencen om eksempelvis forsøgsmøller og andre ting står svagere.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg er ret enig med ordføreren i, at det er en dårlig aftale, der ligger til grund for det her lovforslag. Der er altså et flertal, der vil gennemføre det her teknologineutrale udbud, og det er så det. Så synes jeg faktisk, at det er vigtigt, at det bliver evalueret ordentligt. For nu har der været alle mulige høringssvar og debatter om, at man kunne få mere for pengene, man kunne få mere vedvarende energi, hvis det var sådan, at man havde strikket det her sammen på en anden måde. Der ligger høringssvar, hvor der står, at branchen gerne vil inddrages, når man skal evaluere det. Det svares der ikke ja tak til af ministeren. I høringssvarene er der sådan set et ønske om, at branchen gerne vil deltage i den her evaluering, og det er da helt naturligt, at man prøver at se, om der kan findes på noget, der er lidt mere smart end det, som loven her sikrer. Kan ordføreren se, at der er en vigtighed i, at vi fik inddraget branchen i den evaluering, som der bør laves oven på den her lov?

Tak. Værsgo, hr. Jens Joel.

Tak for spørgsmålet. Det kan jeg i den grad. I det hele taget synes jeg, at regeringen skulle lukke dørene op ud til virkeligheden og lytte lidt mere til de folk, som har noget på spil, og som det handler om. For problemet i den her aftale og det, der nu bliver til lovgivning, er jo i virkeligheden, at man har overhørt de signaler, der var fra branchen. Det har regeringen så gjort, fordi man har haft en ideologisk dagsorden, altså et bestemt udgangspunkt, som åbenbart var vigtigere. Men man har jo også sagt, at man gerne ville teste den her model, og der er det da helt åbenlyst rigtigt, som hr. Søren Egge Rasmussen påpeger, at når man så vurderer, om det var en god idé eller ej, er det helt oplagt igen at inddrage branchen. Så det vil jeg klart opfordre til at man gør i lighed med det, jeg hører ordføreren fra Enhedslisten sige.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Vi står over for, at det nu bliver testet, og det kan så være vigtigt bagefter at have en høringsproces, hvor Finansministeriet bliver hørt, om de virkelig synes, at det var det værd at have en helt sikker økonomi og så kun få den halve vindmølleudbygning, og i forhold til hvad det har haft af negativ effekt for beskæftigelsen i Danmark, at man kun fik halvt så mange landvindmøller, som man kunne have fået.

Tak for svaret om, at evaluering af det her er vigtigt, det må vi arbejde videre med det.

Værsgo.

Jeg kan sige i tillæg til det med, at man har fået for få vindmøller og for lidt grøn omstilling for pengene, at Finansministeriet jo også skal forholde sig til det, at man sådan set har betalt mere for det, end man havde behøvet. Det kan være en god idé at have sikkerhed i forhold til regningen, men det er jo lidt ærgerligt, hvis sikkerheden er for, at man faktisk betaler for meget – det er i hvert fald en lidt ærgerlig sikkerhed, set fra et synspunkt, hvor man prøver på at passe på skatteborgernes og fællesskabets penge.

Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Jeg fik lige trykket på knappen her foran mig, da hr. Jens Joel bad regeringen om at lytte til dem, der har noget på spil ude i virkeligheden – sådan tror jeg at hr. Jens Joel formulerede det. Mener hr. Jens Joel ikke også, at skatteborgerne sådan helt generelt har noget på spil i den her sammenhæng?

Værsgo.

Jo, det mener jeg bestemt. Skatteborgerne er også ude i virkeligheden. Det, der er problemet med den her ordning, er, at regeringens egen vurdering faktisk også er, at den samlede regning, dvs. regningen til skatteborgerne, bliver større med den her model, end den havde behøvet at være. Og i den situation er det jo heller ikke et hensyn til skatteborgerne. Det er sådan set kun et hensyn til, at man kan gætte, hvor stor regningen bliver, men det er jo lidt ærgerligt, hvis man bytter det for, at man så ved, at man betaler mere, end man havde burdet gøre, og man får mindre grøn omstilling. Det synes jeg hverken er at passe på klimaet eller for den sags skyld skatteborgernes penge.

Hr. Carsten Bach.

Ja, nu er der jo også et risikoelement her, men lad os måske tage det senere i udvalgsbehandlingen. Hr. Jens Joel nævner også opbremsningen i udbygningen, og at Socialdemokratiet ikke vil være med på det her lovforslag, fordi man bremser udbygningen med vedvarende energi. Men udbygning af vedvarende energi er vel udbygning af vedvarende energi, og det her er jo netop et udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti faktisk vil fortsætte udbygningen med vedvarende energi.

Hr. Jens Joel.

Ja, og på den baggrund er det jo svært ikke at komme godt ud. Altså, hvis alternativet er, at vi sætter verden i stå og ingenting gør, så kan selv den her regering jo fremstå, som om den trækker i den rigtige retning. Når vi har været kritiske over for udspillet her, så er det jo rent faktisk, fordi man halverer den udbygningstakt, altså det tempo, vi har haft indtil nu, og det har jeg svært ved at se er nogen opprioritering af den grønne omstilling eller nogen satsning eller noget andet. Men det er selvfølgelig klart, at det er langt bedre, end hvis man ingenting gør. Jeg håber så bare ikke, at der er ret mange i det højtærede Ting, som havde tænkt sig, at vi ingenting skulle gøre med hensyn til den grønne omstilling de næste år.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Det glæder mig meget, at hr. Jens Joel siger, at man ikke skal lave et forslag, hvor man ingenting gør. Når man kigger på Socialdemokratiets finanslovsforslag, kan man se, at der er afsat 0 kr. til det her område, så jeg går ud fra, at hvis finanslovsforslaget skal stå ved magt, laver man ikke nogen ekstra indsatser. Det er derfor, jeg undrer mig meget over, at Socialdemokratiet – når vi nu har en regering, der igen tager initiativer, som fremmer den grønne omstilling – endnu en gang står af, altså fordi der er nogle teknikaliteter, man ikke er helt tilfreds med, i stedet for at bifalde, at vi igen løber videre end den foregående regering i forhold til at sikre en grøn omstilling. Her udbygges der for næsten 1 mia. kr., og så står Socialdemokratiet udenfor. Altså, jeg begriber det ikke. Det samme gælder i forbindelse med elvarmeafgiften: Jeg forstår ikke, at man kan stå udenfor, når vi kommer med finansiering. I Socialdemokratiets eget udspil til finansloven er der afsat 0 kr. Kan ordføreren hjælpe mig lidt med at forstå logikken?

Værsgo.

Hvis hr. Thomas Danielsen spørger til, om vi synes, det er en god aftale, man har lavet, så er svaret nej. Jeg står selvfølgelig ved, at når der nu er et flertal i Folketinget, der vil lave den her aftale, er det jo bedre, end hvis flertallet i Folketinget ville have nul udbygning. Men jeg synes da, at hvis man sidder derude som industri og er i gang med det her, har man da krav på ikke kun at få highlightet, at regeringen har tænkt sig at bruge 1 mia. kr., men også, at der faktisk er tale om en halvering af det tempo, vi hidtil har haft. For det lyder jo flot, når hr. Thomas Danielsen siger, at man vil bruge 1 mia. kr., men hvis det, man hidtil har gjort, har været mere effektivt, så har vi jo ret til, synes jeg, at fremhæve, at vi kunne have fået mere vedvarende energi for færre penge.

Det er sådan set den diskussion, vi har haft, og hr. Thomas Danielsen har jo selv været med i snakken og ved, at vi lagde meget arm om det, og at det var meget vigtigt for regeringen at vide, præcis hvad det kostede, altså at det faktisk var mere vigtigt end at sikre, at regningen blev så lille som muligt, og at vi fik mest muligt vedvarende energi for pengene. Det er jo den konflikt, vi har haft. Og vi har ikke haft nogen interesse i at stå uden for det her; tværtimod har vi prøvet med al vores kraft at komme ind til bordet og få lavet en aftale. Men regeringen havde et udspil, som man ikke ønskede at ændre på – på de helt afgørende forudsætninger, som hr. Thomas Danielsen kalder teknikaliteter, men som jo er det, industrien faktisk påpeger som det vigtigste.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, det er lidt mærkeligt at høre, at ordføreren begræder, at han forudser en opbremsning, når der i Socialdemokratiets eget udspil har været et totalt stop; der er afsat 0 kr. Så det her er altså en lidt pudsig diskussion. Vi går altså videre end det, som I har finansiering til; vi går videre end det, der er lavet energiaftale om i 2012, og så vil Socialdemokratiet ikke være med på den dagsorden. Det er mig ubegribeligt.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at vi med den her løsning får en større økonomisk sikkerhed for fremtiden. Vi sikrer også, at vi får mere energi, når vi har behov for det. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at få produceret så meget energi som muligt; det er også et spørgsmål om, at der i forbindelse med den energi, vi får, er nogle incitamenter, der fremmer, at vi får den produceret, når man har behov for det.

Så det er helt sort, at hr. Jens Joel taler om en opbremsning, når Socialdemokratiet har stået for et totalt stop med 0 kr. på deres finanslovsudspil.

Tak. Hr. Jens Joel.

Vi har under ingen omstændigheder stået for et totalt stop, al den stund at vi har lavet en energiaftale, og så ligger der ved siden af den et udløb af en hidtil gældende ordning. Så er det jo meget logisk, at regeringen spørger: Hvad skal vi stille i stedet for den hidtil gældende ordning? Og der siger vi: Lad os da forhandle om det. Og vi siger til regeringen: Det er okay, hvis I ikke synes, at vi skal bruge flere penge end det her, men vi kunne have fået mere grøn omstilling for færre penge. Det var det, vi prøvede at lokke regeringen med, og der syntes regeringen åbenbart det var vigtigere at holde fast i et ideologisk ønske om, hvordan udbudsmodellen skulle strikkes sammen, end at sikre, at vi rent faktisk fik mest mulig grøn omstilling for pengene. Det var det, der var baggrunden for, at vi ikke var med i den aftale – selv om vi selvfølgelig støtter og bifalder, at man gør noget, som ikke går i nul.

Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Jeg tror bare, at det er vigtigt ligesom at skære ind til benet her. Folketinget behandler nu et lovforslag, som fører til mere vedvarende energi i Danmark. Det er det helt konkrete forslag, der ligger på bordet, og Socialdemokratiet, som gerne vil fremstå som et grønt parti, vælger så at sige, at det stemmer man imod. Det vil sige, at den grønne omstilling løftes frem af regeringen og Dansk Folkeparti, og Socialdemokratiet bidrager ikke. Det er sådan set kernen i det her, og det synes jeg bare at Socialdemokratiets ordfører skulle stå ved.

Værsgo.

Jeg har faktisk ikke sagt, at vi stemmer imod forslaget. Jeg har sagt, at vi synes, at det kunne have været lavet klogere, at vi kunne have lavet et bedre forslag. Men altså, jeg kan godt høre, at spinmaskinen er gået i gang, fordi det er det, man gerne vil have en konflikt om. Altså, fred være med det, det må Venstre selv rode med. Vi synes – og det står jeg ved – at det her, som regeringen har foreslået, selvfølgelig er bedre end ingenting, men vi vil da have lov til at påpege, at vi kunne have fået mere grøn energi for færre penge, og derfor synes vi, at det er lidt ærgerligt, at man har valgt den model, og vi synes i øvrigt ikke, at man skal falde på halen og bifalde, at regeringen nu bremser op og halverer tempoet i den grønne omstilling.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Der må man så indrømme, at der blev der så padlet baglæns, og det er da så fint. For i ordførertalen var der modstand mod den valgte model med, at man laver det teknologineutralt, og med den måde, man beregner pristillægget på. Det var en stor kritik fra Socialdemokratiets side. Og så vil jeg gerne kvittere, hvis konklusionen på den tale er, at Socialdemokratiet alligevel støtter lovforslaget. Det vil jeg sige er en noget anderledes udlægning af en ordførertale end den, jeg normalt er vant til, når jeg hører dem i Folketingssalen. Men det bunder vel i en erkendelse af, at det her lovforslag fører til mere vedvarende energi i Danmark og det gør mere for den grønne omstilling end det, som Socialdemokratiet selv har lagt op til, og som der, som min kollega fra Venstre så rigtigt sagde, var 0 kr. – 0 kr. – til i Socialdemokratiets finanslovsudspil.

Værsgo.

Var hr. Torsten Schack Pedersen her til ordførertalen? Jeg sagde jo ordret: Vi støtter sådan set udbud. Vi vil også godt have konkurrence mellem teknologierne. Det var slet ikke det, der var problemet med den diskussion, vi havde. Nu kan jeg så forstå, at vi også er imod teknologineutralitet. Jeg siger bare, at vi jo ikke kommer til, bare fordi vi så fremsætter det som et lovforslag, at sige til regeringen: Nøj, nu gør I også alt det rigtige for den grønne omstilling. Vi kunne, hvis vi havde båret os klogere ad, have fået mere grøn omstilling for færre penge, og det påpeger vi. Så siger jeg, hvad der er fuldstændig soleklart, at det selvfølgelig er bedre, at regeringen gør noget, selv om det, man gør, er uklogt, end at man ingenting gør. Det er jo den – hvad kan man sige – nuance, som Venstre er nødt til at kunne håndtere, hvis vi skal videre i den her debat.

Tak. Og det skal vi med den næste ordfører, og det er hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, udmønter den aftale, som Dansk Folkeparti og regeringen indgik i september sidste år om afholdelse af udbud af støtte til solceller og landvindmøller i år 2018 og 2019. Ud over udbuddet indeholder lovforslaget og den politiske aftale desuden enkelte andre beslægtede elementer såsom støtte til forsøgsmøller og en overgangsordning. Baggrunden er, at den hidtidige støtteordning for solceller og landvindmøller udløb i februar i år, og at regeringen og Dansk Folkeparti har været enige om at erstatte den gamle ordning med en ny ordning, som tager højde for, at teknologierne har udviklet sig, og at der derfor ikke længere er behov for det nuværende støtteniveau.

Den nye ordning er indrettet på en måde, som netop tager højde for udviklingen, hvor den vedvarende energi fra solceller og vindmøller produceres mere og mere effektivt, sådan at behovet for støtte er faldet og må forventes at falde yderligere, så man om en årrække måske kan klare sig på markedsvilkår. Derfor er den nye støtteordning udformet som et udbud, hvor de, som er interesseret i at opstille solcelleanlæg eller landvindmøller med støtte, skal komme med et bud på, hvor stor støtte der er behov for. Byderne med de laveste bud vinder og får støtte, som udbetales i 20 år, og dermed opnår vi den situation, at vedvarende energi ikke støttes med mere, end hvad der er akkurat nødvendigt.

Som en ekstra sikkerhed for, at effekterne af det faldende støttebehov synliggøres, er det aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen, at kun bud på under 13 øre pr. kilowatt-time kan komme i betragtning. Det er også aftalt, at der er et samlet budget på 829 mio. kr. for støtteordningen i alle de år, der udbetales støtte, og dermed opnås der sikkerhed for, at de offentlige finanser ikke belastes af, at udgifterne til støtteordningen vokser ukontrolleret.

I Dansk Folkeparti er vi glade for aftalen. Det er vi, fordi vi med aftalen tager et skridt i retning af en begrænsning af støtte til vedvarende energi, og dermed bliver det billigere at være dansker. I Dansk Folkeparti har vi nemlig gennem mange år noteret os, at den hastige udbygning af vedvarende energi har krævet et højt støtteniveau, fordi teknologien ikke har været konkurrencedygtig i forhold til traditionelle energiformer. Dermed har det danske samfund brugt store beløb på at støtte vedvarende energi og dermed gjort det dyrere at være dansker. Derfor har vi i Dansk Folkeparti gennem mange år haft en ambition om at holde støtten til vedvarende energi under kontrol, og det er den ambition, som vi med aftalen her er kommet et stykke nærmere at være i mål med.

Aftalen dækker udbuddet i 2018 og 2019, og dermed er det også sagt, at der indtil videre ikke er nogen støtteordning fra 2020, og den skal i givet fald forhandles og besluttes politisk senere. De to udbud i 2018 og 2019 kommer under alle omstændigheder til at give gode indikationer på, hvor niveauet for støtten skal ligge. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslag L 190 er at lade energiteknologierne konkurrere om støtten, og derfor skal lovforslaget også skabe mere lige vilkår mellem de forskellige energiteknologier. Med udbudet sikres Danmark en omkostningseffektiv grøn omstilling, hvor støtten gives der, hvor vi får mest vedvarende energi for pengene.

Ved at lade markedet spille en større rolle sikrer vi desuden den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstilling, og i Venstre tager vi forbrugernes parti. Derfor er det en stor sejr, at danskerne nu kan se frem til mest mulig smart grøn omstilling for pengene. Derfor støtter Venstre naturligvis forslaget.

Tak. Der er et par kommentarer. Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Ærgrer det ikke ordføreren, at man ikke fik fundet en erstatning til den her grønne ordning, så man kan blive ved med at sikre en folkelig opbakning i hele landet til vindmøller?

Værsgo.

Det er jo sådan, at det her er en overgangsordning. Vi skal jo snart se regeringens energiudspil, og derefter skal vi så forhandle med bl.a. Det Radikale Venstre, og der er alle muligheder i spil. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den grønne ordning forsvandt ud sammen med PSO-afskaffelsen. Men vi skal snart starte op på energiforhandlinger, der skal være fra 2020 til 2030, og i den forbindelse er vi naturligvis åbne over for alle ønsker og drøftelser på det her område.

Tak. Fru Ida Auken.

På en eller anden mærkelig måde tror jeg det betød ja. Så jeg tager et nyt spørgsmål. Med hensyn til de 235 MW, som man her mener man cirka kan få for 1 mia. kr., kunne man med den model, vi har foreslået, med de almindelige energiprisscenarier, som Energistyrelsen arbejder med, altså det, som man regner med bliver prisen for el, faktisk i stedet have fået 400 MW, altså næsten dobbelt så meget vind, og så kunne man i stedet have fået indtægter på 1,5 mia. kr. Kan vi ikke lige bede ordføreren forklare, hvorfor det er smartere at bruge flere penge og få færre megawatt, end det er at bruge færre penge og få mere vind, sådan som vi foreslår?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo en evig diskussion i forhold til: Hvad er formålet med vores udbud? Det her er en forsøgsmodel, hvor vi gerne vil afprøve nogle mekanismer. Hvis formålet var at få mest mulig grøn omstilling for hver en krone, vi bruger, så kunne vi formentlig få lidt mere energi, hvis nu vi lod staten tage risikoen. Det er klart, at det også er et spørgsmål om, hvem der skal tage risikoen. Men det, som jeg synes er langt mere interessant, er, at hvis vi skal have en hundrede procents omstilling til grøn energi på sigt, så er det jo ikke nok bare at få produceret en hel masse VE, når vinden f.eks. blæser, så er det vigtigt, at vi får produceret så meget som muligt, når der er behov for det. Derfor skal det her også ses i sammenhæng med, at vi ikke ønsker produceret så meget som muligt alene. Succeskriteriet er at få produceret på de tidspunkter, hvor der er behov for det, altså hvor forbrugerne efterspørger energien.

Tak, så er det fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

Sagde ordføreren lige, at det ikke var vigtigt for regeringen at få mest mulig grøn omstilling for pengene? Jeg vil sige, at hvis jeg laver en mediesøgning lige om lidt, er ordføreren et af de folketingsmedlemmer, der siger allermest og alleroftest, at vi skal have mest grøn omstilling for pengene. Så jeg synes faktisk, at det er ganske økonomisk uansvarligt af regeringen at lave et udbud, der koster den danske statskasse, men også de danske borgere flere penge end nødvendigt. Hvad er regeringens svar på det, altså at man bare sådan kaster rundt med pengene og ikke får noget for dem?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg vil bevæge mig ind på, hvilke partier der er mest økonomisk ansvarlige, men det er korrekt, at jeg forhåbentlig er citeret adskillige steder for at sige, at vi ønsker mest mulig grøn omstilling for pengene. Det er derfor, vi netop lægger kursen om nu til en øget udbudsmodel.

Hvis ordføreren så lagde mærke til, hvad jeg sagde i min tale, så ønsker vi mest mulig smart grøn omstilling for pengene, og det betyder, at det ikke er nok bare at få produceret grøn energi. Det, der er vigtigt, er også, at vi får produceret grøn energi på de tidspunkter, hvor vi har behov for den. Det er det, som vi med den her model skaber nogle incitamenter til.

Spørgeren.

Jamen det er jo ikke korrekt. Altså, hvis du kigger på den model kontra den model, hvor du får mest energi for pengene, så vil du jo se, at du vil få cirka samme energimiks – til gengæld vil du få dobbelt så mange megawatt-timer. Så det er jo i virkeligheden bare at kaste penge ud af vinduet, og det synes jeg er grotesk at gøre med statsborgernes penge, altså at man har så uansvarlig omgang med midlerne, når vi ved, at vi kan få dobbelt så mange megawatt-timer, hvis man havde lavet udbuddet klogere.

Jeg er ikke imod udbudsmodeller på vedvarende energi – jeg er faktisk en stor tilhænger af det. Jeg er endda også klar til at diskutere teknologineutralitet, men det er jo ikke det, det her udbud handler om. Grunden til, at det er problematisk, er jo den måde, man har indrettet det på, altså at man har sagt, at man vil have en fast pris, fordi drengene ovre i Finansministeriet er mere optaget af beløbet sådan umiddelbart, end de er optaget af, hvor meget vedvarende energi vi får for pengene. I sidste ende er det faktisk en omkostning for statsborgerne.

Jeg synes faktisk, det er lidt rystende, at et parti, der normalt er økonomisk ansvarligt, opfører sig så økonomisk uansvarligt!

Ordføreren.

Jeg glæder mig over, at ordføreren støtter op om regeringens, hvad skal man sige, omlægning af kursen i forhold til udbud, fordi det netop er opskriften på at få så meget grøn omstilling som muligt for pengene. Det, vi så samtidig er optaget af, er, at vi får så meget smart grøn omstilling for pengene som muligt.

Det er det, vi gør med den her model. Det en ny kurs i forhold til det, som man tidligere har gjort i Danmark. Det her er en overgangsordning, som skal køre som forsøg, og derfra må vi så se, hvad vi kan aftale os til fremadrettet. Men der er ingen tvivl om, at det, vi er optaget af, er at få produceret så meget grøn energi som muligt, når vi har behov for det.

Den næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev lige lidt nysgerrig her, så jeg vil godt spørge ordføreren: Hvorfor skulle det her smarte, som ordføreren fremhæver, give en bedre fordeling af vedvarende energi, når vi har brug for det, bare fordi man vælger en udbudsmodel, som meget få andre lande i øvrigt bruger? Hvorfor skulle det her smarte give en bedre fordeling af VE?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, det, som det her drejer sig om, er, om vi skal have en fast pris, eller om vi skal have et fast pristillæg. Det er også det, der er det afgørende incitament, i forhold til hvad vi f.eks. skal gøre for at få vindmølleproducenterne til at få møllen til måske at producere en lille smule mindre, end den maks. kan yde, ved at dreje den. Til gengæld kan det være, at den så producerer mere strøm på de tidspunkter, hvor man har brug for det. Det er ét eksempel, og det er jo sådan set det, der vil være smart grøn omstilling i stedet for blot at få produceret så meget som muligt, som vi så skal eksportere til en meget lav pris. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er tider, hvor vi producerer væsentlig mere VE, end vi har behov for. Med den her metode er der nogle incitamenter til, at vi kan få producenterne til at producere den lidt mere smart.

Spørgeren.

Med al respekt tror jeg ikke, de to ting hænger sammen. En vindmølle vil jo stå og producere det, som vindstyrken nu giver anledning til at den producerer, og hvis vi skal udnytte den energi bedre der, hvor det f.eks. blæser meget, så handler det jo om at investere i lagring af energi – noget, vi også taler meget om her i Folketinget. Så kan ordføreren forklare, hvad ordføreren mener med, at der er den her sammenhæng?

Ordføreren.

Lige når vi taler energilagring, er det jo noget af det, vi kommer til at tale om, når vi skal lave vores energiforlig. Det er korrekt, at der er en lang række parametre, som vi skal slå på, når nu vi skal lave vores energiforlig, for der er naturligvis en masse VE, som vi ønsker at lagre. Men derudover er det også interessant at få produceret så meget som muligt på de tidspunkter, hvor der er mest behov for det, og det er det, som den her model, som vi nu har besluttet os for, understøtter.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren italesætter ligesom, at det her skulle være en smart løsning. Så vil jeg lige læse op, hvad der er koncentratet af høringssvaret fra Dansk Industri. Der står:

»Dansk Industri opfordrer til, at pristillægget udformes som et variabelt pristillæg baseret på en contract-for-difference model, dette vil bl.a. resultere i lavere bud fra investorerne samt lavere omkostninger for staten.«

Så har jeg altså lidt svært ved at forstå, at ordføreren kan betragte det som smart, at man vælger noget, som bliver dyrere, og hvor man får mindre for pengene. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren reflektere lidt over det her høringssvar fra Dansk Industri, som sådan set meget klart skærer det ud, at det her er et dårligt valg og ikke et smart valg.

Ordføreren.

Det er jo ikke nogen overraskelse for mig, at man i høringssvarene, for dem har jeg naturligvis læst, ligesom Enhedslisten bifalder, at det er staten, der skal påtage sig risikoen et hundrede procent. Og det er klart, at du godt kan få nogle pensionsselskaber og andre store virksomheder til at bifalde, at det er staten, der skal påtage sig risikoen. Der er så et andet element i den her aftale, som vi ikke bifalder, og det drejer sig om, hvem der skal påtage sig risikoen for de her investeringer.

Spørgeren.

Jamen det er jo et flertal i Folketinget, som har besluttet en energipolitik. Derfor er det jo også meget rimeligt, at det er staten, der tager en vis risiko. Når man har en energipolitik, som er fremadrettet, og som skal tage hensyn til nogle klimaudfordringer, synes jeg faktisk, det er rimeligt, at der er en vis risiko i det. Der vedtages mange ting i Folketinget, hvori der er en vis risiko.

Så synes jeg, det kunne være interessant at høre ordføreren om det her med det smarte. Ville det ikke være smartere, at man havde en udbudsmodel, som sikrede et energimiks, hvor der også blev plads til solenergi, så vi ikke risikerer, at det udelukkende bliver vindkraft, der vinder på det her udbud?

Ordføreren.

Vi er et flertal i Folketinget, som går endnu længere end det, den tidligere energipolitiske kreds har besluttet. Det er korrekt. Derfor smider vi nu igen endnu flere midler i at sikre en grøn omstilling. Det er også korrekt. Vi har netop lavet en model, som forsøger at lave en form for neutralitet, sådan at sol og vind kan konkurrere, hvorved vi forventer at opnå væsentlig bedre priser, fordi der ikke vil være den samme gevinst for dem – hverken for sol eller vind. Derved tror vi på, at vi får de bedste priser for forbrugerne. Og det, vi sådan set er optagede af, er at sikre så meget grøn omstilling som muligt for forbrugerne og i det her tilfælde endda på en smartere måde, end vi ellers kunne have gjort det.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken på talerstolen er hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten.

Det værste ved det her lovforslag er, at der er nogle større perspektiver ved det. Det her er ikke bare et lovforslag, som sådan lige udmønter noget i enden af det energiforlig, hvor man lige skulle have udmøntet noget mere vedvarende energi. Det, som er det foruroligende i det, er, at hvis det er Finansministeriet, som skal definere rammevilkårene i den næste energiaftale for de næste 10 år, gør det mig bekymret, altså hvis ikke man kan se på de her høringssvar og komme frem til, at man altså er nødt til at udvælge den udbudsform, hvor man får flest mulige megawatt for pengene. Og det gør man ikke her, og det synes jeg er drønærgerligt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i den udvalgsbehandling, vi får, får det præciseret og måske får lavet et ændringsforslag, som klarere siger, hvordan man evaluerer på det her. For et er, at der er et flertal, der vil gennemføre det her, og det må vi acceptere, men hvordan er det så, man vil evaluere det, for at Venstres ordfører kan evaluere på, om det er en smart eller usmart måde? Vi kan se det bagefter, og jeg synes, det er væsentligt, at vi inddrager branchen, for det er jo sådan set også det, de beder om i et høringssvar, altså at de gerne vil inddrages, når det her skal evalueres, og det svarer man bare nølende på, som om man ikke er interesseret i det. Jeg synes da, vi skal inddrage flest mulige i evalueringen af det her lovforslag, når vi engang har fået afviklet de her to udbud.

Så synes jeg heller ikke, det er smart, at man ikke kører efter, at der findes et energimiks i vores elforsyning, som kan være bedre end andet. Vi skal frem til, at der er 15-20 pct. el i vores elforsyning, som kommer fra solceller, men det negligerer man bare, for man vil sende det i udbud, og så får vi ligesom at se, om der kommer noget smart ud af det. Så synes jeg også, det er ærgerligt, at man ikke lytter lidt mere til høringssvarene i forbindelse med den garantiordning, der har været indtil nu, hvor nye projekter kunne få en støtte på 500.000 i en opstart, for udviklingen er løbet fra det lille beløb, og det beløb bør sådan set sættes op, men det imødekommer man ikke i det her.

Så er der stadig væk en bekymring ude i branchen, om man er klar med regler og vilkår omkring nettilslutning, sådan at de aktører, som gerne vil komme med et bud på sol eller vind, har en vished for, at energiselskaberne i hele Danmark ved, hvordan de skal definere, hvad det koster at blive nettilsluttet. Og der har jeg tidligere spurgt ministeren, hvor ministeren sagde, at det ville komme på plads. Jeg kan se, at branchen stadig væk er bekymret i forbindelse med de retningslinjer, der skal være for de selskaber, der skal definere, hvad det kommer til at koste, for branchen er stadig væk usikre på, om det kan nås. Og det synes jeg kunne være væsentligt at få at vide fra ministerens mund igen i dag, altså om man er sikker på, at retningslinjerne er der i god tid, inden firmaerne skal komme med udbud om en pris for den her solcelle- eller vindmølleudbygning.

Så synes jeg også, det er en skam, at vi ikke har kunnet håndtere de bygningsintegrerede solceller i det her udbud på en eller anden måde, så vi fik fremmet det. Jeg har tidligere hørt, at det kan man støtte via EUDP-midler osv., og det er også rigtigt, men der er det rigtig ærgerligt, at de midler, der er til forskning og udvikling på energiområdet i Danmark, nu ligger på et langt lavere niveau, end de har gjort tidligere. Der er virkelig noget, der skal genoprettes, så de teknologier, som med tiden kan blive en succes, kan blive fremmet.

Kan man så stemme imod sådan et lovforslag her? Ja, det er lidt svært, for det er jo en udbygning af vedvarende energi, men jeg synes ikke, at vi i Enhedslisten vil tage ansvar for, at regeringen og Dansk Folkeparti vælger en model, hvor man får halvt så meget for pengene, så det ender nok med, at vi stemmer blankt til det her forslag, for vi kan ikke tage ansvar for noget, som er så økonomisk uansvarligt som det her, men jeg må da erkende, at det jo er en udbygning af den vedvarende energi, og så må vi sikre, at der bliver evalueret på bedste vis, så man ikke laver fejltagelser i fremtiden.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg synes bare, at jeg ville kvittere for det og sige til ordføreren for Enhedslisten, at jeg faktisk er glad for, at Enhedslistens ordfører nu udtrykker bekymring over, om Finansministeriet skal bestemme over finansieringen af fremtidens energipolitik. Den bekymring synes jeg Enhedslistens ordfører skal bibeholde, for selvfølgelig skal Finansministeriet bestemme over finansieringen af fremtidens energipolitik. Det er ligesom det, det her handler om og bl.a. jo også det her lovforslag. Så den bekymring synes jeg Enhedslistens ordfører skal bibeholde.

Selvfølgelig skal vi inddrage alle i den her proces, når der skal evalueres på de her, kan man kalde dem sådan en slags forsøgsudbudsordninger her fra 2018 og 2019.

Men vil ordføreren fra Enhedslisten ikke også bekræfte mig i, at industrien jo selvfølgelig kun er interesseret i at sælge flest mulige vindmøller, sådan at der kan blive produceret mest mulig strøm, men at det ikke nødvendigvis i samfundsøkonomisk øjemed er det mest praktiske, fordi vi så kommer til at sælge en hel masse vindenergi, som vi har statsstøttet på elbørsen og faktisk endda betalt for at komme af med?

Ordføreren.

Hvis man skal lave en meget styret produktion i Danmark, kan det sikkert godt lade sig gøre, men det er jo ikke det, der er lagt op til her. Her er det sådan set planløsheden i et udbud, man dyrker, ved at man siger, at det er lige meget, om det er solceller eller vindmøller, der kommer op at stå, og man vælger så en model, hvor man ikke får så meget vindenergi, som man ellers kunne have fået, og det synes jeg er ærgerligt, når vi nu er inde i den her økonomisnak.

Jeg mener helt klart ikke, at det er Finansministeriet, der skal bestemme. Det er Folketingets flertal, der skal bestemme. ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): Spørgeren). Nå, var det færdigt? ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): Er ordføreren færdig?) Nej, jeg har 20 sekunder endnu.

Det er måske problemet, dilemmaet i det her, at man har vænnet sig til, at der er et Finansministerium, som ligesom har en vetoret over for alt. Det accepterer jeg ikke, og jeg vil gerne have, at vi tager nogle af deres regnemaskiner og smadrer dem, fordi de bruger nogle regnemodeller, som slet ikke inddrager det, vi skal, i de klimahensyn, vi skal tage.

Vi skal som samfund tage en lille risiko for, at vi laver en udbygning her, fordi det er det, vi vil som samfund. Hvis flertallet vil noget visionært på klimaområdet, skal man tage ansvaret for det, og så kan det godt være, at man ikke kender den eksakte pris ned på kommaerne, men det er den risiko, vi skal tage.

Så er det spørgeren.

Tak. Der kan jo lynhurtigt blive lidt forvirring om, hvem det er, der egentlig skal sige noget hvornår.

Men igen vil jeg bare kvittere over for Enhedslistens ordfører: Bibehold den bekymring, fordi det, der jo rent faktisk er tilfældet, er, at Finansministeriet i den her sammenhæng bringer markedet ind i den danske energipolitik, bringer en markedsbaseret omstilling til grøn energi ind i energipolitikken, og det er Enhedslistens ordfører så tilsyneladende imod.

Ordføreren.

Jeg noterer mig, at jeg åbenbart er langt mere enig med vindmølleindustrien og Dansk Industri i den her sag, end Liberal Alliance er, og det har jeg det ganske udmærket med. Vi lytter gerne til alle aktører, og her er der altså nogle inden for vindmølleindustrien og inden for erhvervslivet, der godt ved, hvad der er den bedste løsning, når man skal udbygge med vedvarende energi, og det er ikke den løsning, der er rummet af det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for det. Så får vi lige talerstolen ned i min højde også.

Aftalen her, som jo allerede har afstedkommet en del debat, er en udmøntning af en aftale, som jeg faktisk mener er et markant og ret vigtigt skifte i dansk energipolitik – væk fra tidligere tiders planøkonomiske tankegang med politisk udpegede teknologispecifikke statsstøtteordninger uden nogen som helst form for øje for marked og teknologiudvikling. Vi flytter med lovforslaget i stedet dansk energipolitik et lille skridt i retning mod en mere markedsbaseret grøn omstilling, og det glæder jo selvfølgelig en liberal, grøn ordfører som mig.

Den gammeldags idé om, at politikere kan diktere en bestemt markedsudvikling og gennemtvinge en bestemt teknologispecifik grøn omstilling, var en af grundene til, at Liberal Alliance oprindelig ikke kunne være en del af det nuværende energiforlig. Dette skifte i indstillingen til energipolitikken vil også være noget af det, som Liberal Alliance tager med, og som vil være meget tydeligt i forhold til de kommende forhandlinger om et nyt energiforlig, der skal række ind imod 2030, og forhåbentlig vil vores anstrengelser også bære frugt.

Indtil da glæder jeg mig selvfølgelig over, at vi med lovforslaget her sikrer konkurrence mellem i hvert fald to teknologier, og at vi får mere marked i energipolitikken. Vi får en fuld markedseffekt ved et udbud med fast pristillæg, og investorerne tilskyndes til at reagere på markedssignaler og at maksimere værdien af den elproduktion, der nu engang skal afsættes til markedspris. Og dermed er det til gavn for danskerne og til gavn for samfundsøkonomien. Det er alt sammen gode liberale initiativer, som er med til at nedbryde de planøkonomiske tanker, som har præget energipolitikken i årtier.

Derudover skal det fremhæves, at aftalen jo også prioriterer rammerne for teknologiudvikling og test af vindmøller i Danmark, så Danmark også i fremtiden kan have den globale førertrøje på inden for teknologiudvikling, demonstration og test af møller. Det vil hjælpe med til at sikre, at den danske vindbranche er konkurrencedygtig, og det vil være til gavn for dansk teknologieksport og arbejdspladser. Så der er heller ikke nogen ko på isen dér. Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak, og der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

I det lovforslag er der jo også nogle udfordringer i forhold til forsøgsmøller, og jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre ordførerens syn på, om det bare er løst, for jeg er enig med ordføreren i, at hvis Danmark skal blive ved med at være et stærkt hjemmemarked og et sted, hvor industrien vælger også i fremtiden at producere møller til eksport til resten af verden, er det sådan set afgørende med forsøgsmøller. Sidst jeg spurgte ministeren om det her, var det ikke løst, men når jeg hører ordførerens tale, lyder det, som om der ikke er nogen udfordringer med forsøgsmøller, så det vil jeg da gerne have opklaret.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg brugte udtrykket, at der ikke er nogen ko på isen. Det mener jeg faktisk heller ikke at der er. Vi tager højde for det her, og vi har jo i andre sammenhænge også givet mulighed for nye testpladser osv. Så jeg synes egentlig, at vi er ret godt med i forhold til at give erhvervet, altså vindmøllebranchen, nogle gode vilkår i forhold til at kunne fremme teknologiudviklingen og dermed være på forkant med udviklingen, og som jeg også gav udtryk for, øge teknologieksporten og dermed sikre arbejdspladser i Danmark. Så jeg mener faktisk, som jeg sagde, at der ikke er nogen ko på isen.

Spørgeren.

Hvis man læser lovforslaget, kan man se, at der er en ko på isen. Det er jo derfor, at jeg spørger ordføreren, om ordføreren har noget insiderviden, som jeg ikke har, i forhold til EU, og nu taler jeg ikke om forsøgsmøllerne ved Østerild eller forsøgsmøllerne ved Høvsøre. Jeg taler om de forsøgsmøller, som man jo har fået støtte til bl.a. at stille op og man skulle have EU til at forlænge. Det er i hvert fald noget af det, vi har tænkt os at spørge ind til i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag, for det er ret afgørende for industrien fortsat at have forsøgsmøller oppe. Vil Liberal Alliance derfor ikke godt dele den der insiderviden, som Liberal Alliances ordfører åbenbart har i forhold til EU's afgørelse omkring fortsat støtte til forsøgsmøller?

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis Liberal Alliance skulle dele insiderviden med nogen, ville det nok ikke være med SF. Det er ikke, fordi jeg har nogen insiderviden, men det er klart, at jeg jo så også, som fru Pia Olsen Dyhr giver udtryk for, vil stille spørgsmål, og jeg vil da meget nøje læse svarene fra ministeriet og gøre mig nogle yderligere overvejelser om, om der eventuelt så skulle være måske ikke en ko, men så en kalv på isen i forhold til det her.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Christian Poll som ordfører for Alternativet.

Den her debat startede med en underlig diskussion om, om man overhovedet skulle bruge penge eller ej på at opsætte vedvarende energi, og det synes jeg var lidt beskæmmende, for selvfølgelig skal vi det. Det, det handler om i dag, er tempoet. Der er ikke det land i verden, tror jeg, hvor man slet ikke opstiller vedvarende energi, og hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger, og hvis vi skal nå at løse klimakrisen, inden det går galt, så handler det om tempo. Det handler om at holde et højt tempo, sætte tempoet yderligere op.

Derfor kom vi også før påske med en pakke, der lægger op til de her energiforhandlinger, som vi skal i gang med, og som er nævnt flere gange i forhandlingerne, hvor vi mener, at tempoet skal gevaldigt op. Klimarådet har tidligere nævnt et tal i størrelsesordenen 700 MW om året – vi har rundet op til 1.000 MW om året.

Med det her lovforslag skruer man tempoet ned, både i forhold til bevillingen, men også i forhold til måden, man gør det på. Man vil søge at bruge en ny udbudsmodel, som giver langt mindre vedvarende energi for pengene. Desuden er der en lang række høringssvar, ikke bare fra miljøorganisationer, men også fra branchen selv, der siger, at det her ikke virker gennemtænkt, at det ikke virker færdigt. Der bliver nogle skævheder, der er uklarhed omkring nettilslutning. Der skal pludselig indføres ordninger, som kan kompensere for bøvlet med solceller, og det sidestilles med det bøvl, vi har med vindmøller. Der er ret mange andre eksempler i høringssvarene på, at den her ordning ikke er tænkt rigtigt til ende, så vi stiller os meget kritiske over for den.

Som flere andre ordførere også har nævnt, er det nok ikke rimeligt at stemme imod, fordi der trods alt kommer vedvarende energi ud af det her, og vi kan ikke stemme imod den opstilling. Men for os vil det nok også blive en gul stemme, om man vil, fordi vi simpelt hen synes den her ordning er halvfærdig og har de forkerte prioriteter. Den giver alt for lidt vedvarende energi, både absolut og i forhold til pengene.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil kvittere til ordføreren for at nævne, at man rent faktisk i Alternativet ikke vil stemme decideret imod det her forslag. Det kan man jo sige sådan set er logik for en liberal politiker som mig selv, at man, når man som Alternativet meget gerne vil forcere udbygningen med vedvarende energi, selvfølgelig ikke stemmer imod et lovforslag, der rent faktisk udbygger med vedvarende energi. Men jeg kan også forstå på ordføreren, at man i Alternativet ønsker at forcere rigtig meget, og at man både vil accelerere og vil have meget mere af både det ene og det andet og det tredje, når vi snakker udbygning af vedvarende energi. Men hvor er det pengene skal komme fra? Hvad er det egentlig, Alternativet tænker som finansieringskilde til den her meget kraftige udbygning med vedvarende energi?

Ordføreren.

Ja, det er jo et ret bredt spørgsmål, men der vil jeg sige, at vi jo har fremlagt finanslovsforslag både ved den her runde og ved den foregående runde. Der vil man kunne gå ind at se, at vi sådan set har udgifter og indtægter, som går lige op med hinanden i vores samlede finanslovsforslag.

Spørgeren.

Så kan ordføreren for Alternativet måske så ganske kort oplyse mig vedrørende PSO'en, om Alternativet rent faktisk vil genindføre PSO-afgiften som en del af finansieringen af den her meget forcerede udbygning med vedvarende energi?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg da gerne. Genindførelse af PSO er en ting, vi har med som et forslag i vores pakke, som vi fremlagde lige før påske – den, der hedder »God Energi«. PSO synes vi er en rigtig god mekanisme, hvor man lader sort energi betale for grøn energi, så det har vi med som konkret forslag, ja.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Vi har en lang debat i dag om, hvordan vi skal indrette den grønne omstilling og al den vedvarende energi, vi gerne vil stille op på land, altså solceller og vindmøller osv. Og hvorfor er det vigtigt? Det er det jo både på grund af klimaforandringerne og vores ansvar for at få omstillet hele vores energisystem, men det er faktisk også vigtigt for Danmark. Det er en dansk værdi, at vi er førende i den grønne omstilling. Det er rigtig vigtigt for danskerne. De er meget stolte af, at vi har ledet verden, og derfor må vi jo ikke sætte tempoet ned nu.

Nu når resten af verden er ved at forstå, at vedvarende energi er den billigste energiform – der er simpelt hen ikke noget, der er billigere end vind på land – skal vi jo ikke være det land, der lige pludselig begynder at ryste på hånden og sænke ambitionsniveauet, men så skal vi holde takten. Det, som vi diskuterer i dag, er jo, hvor meget man kan få for pengene, og vi har jo hele tiden hørt en regering, der har sagt, at man skal have mest muligt klima for pengene, flest kilowatt-timer for pengene osv. osv., og så vælger man lige pludselig en støttemodel, der giver ikke bare lidt mindre for pengene, men meget mindre for pengene. Det giver simpelt hen ingen mening. Altså, med den model, regeringen har valgt – det er for dem, der sidder og ser det, og som måske ikke er eksperter i støttemodeller – har man valgt, at man skal give et fast pristilskud i en årrække, uanset hvad energiprisen er, og det beløber sig så til over 1 mia. kr. for omkring 200-230 MW. Det er så den model, regeringen har. Der kan de være helt sikre på, at det i hvert fald kommer til at koste dem 1 mia. kr.

Så er der en anden model, som er den, som hele industrien – altså ikke bare vindmøllebranchen, men sådan set også med opbakning fra industrien generelt i Danmark – og som hele oppositionen har talt for, altså det, der hedder en CFD, Contract for Difference. Men det handler egentlig bare om, at man har en fast elpris eller en fast energipris og det, som man giver i støtte til møllen eller som en garanti, altså at falder elprisen under den her garanterede pris, så får de støtte fra staten. Men der er faktisk også det omvendte i den her model, som er, at hvis elprisen kommer over, så er der penge i statskassen. Det var jo der, mens vi forhandlede det, at der var en industri i Danmark, der var modig, der tog ansvar, og som gik ud og sagde: Okay, stat, hvis I skal tage ansvaret og risikoen for, at det kan komme til at blive dyrere, hvis elprisen lige pludselig falder gennem gulvet – hvad ingen tror at den gør; Energistyrelsen har ikke et scenarie, som sådan for alvor vil gøre det her risikabelt eller dyrt – så skal I selvfølgelig også have gevinsterne, hvis det går den anden vej. Og det er ikke sådan, at det er voldsomt dyrt for staten at tage den her risiko. Det er meget, meget billigere. Til gengæld har vi faktisk lavet en god investering. Hvis man var investor, ville det formentlig være en god investering at gå ind og lave den her aftale. Så kunne man have fået 400 MW, altså næsten dobbelt så meget vind, og i stedet for at betale 1 mia. kr. kunne man have fået 1,5 mia. kr. Det er meget mærkeligt, at regeringen vælger at bruge 1 mia. kr. og få 235 MW i stedet for at få 1 mia. kr. – eller 1,5 mia. kr. – og få 400 MW i det scenarie, som er regeringens og Energistyrelsens eget udviklingsscenarie for energipriserne, og selv i et lavt scenarie vil det her være en god forretning for staten. Det vælger man ikke at gøre, og det synes vi selvfølgelig er en dyr og dårlig måde at bruge pengene på – det sætter tempoet ned og fordyrer det hele – i stedet for at vælge den anden model.

Så har man heller ikke fundet en løsning på det folkelige og lokale ejerskab, på opbakningen til de her vindmøller. Hvis vi skal have dem op at stå, er det jo vigtigt, at folk i nærområdet ikke bare kan få ejerskab til dem, men at de også kan få nogle fordele. Der har vi haft den her grønne ordning, der udløb i februar i år, og i stedet for at finde en ny løsning på den har man ligesom bare lukket øjnene for det. Det er heller ikke løst med det her forslag.

Så forringer man decideret vilkårene for testmøller i Danmark. Det kan jo altså risikere at gøre Danmark til et mindre attraktivt sted for vindmølleindustrien at lægge deres investeringer, og med alle de arbejdspladser, der er knyttet til den her industri i Danmark, er det jo en lille smule uklogt ikke at få givet testmøllerne de bedste faciliteter. Nu har vi lige stået og vedtaget, at vi vil give plads til nye møller i Høvsøre og i Østerild, og så burde vi selvfølgelig også sørge for, at økonomien hænger sammen for testmøllerne.

Så alt i alt må jeg sige fra radikal side, at regeringen altså ikke har ramt skiven med det her. Vi kan godt se på det her tidspunkt, at der enten ikke kommer noget støtte til vedvarende energi, eller også tager man regeringens sådan lidt fesne model, men vi synes, det er rigtig ærgerligt, at man lige nu misser en kæmpe mulighed for at gøre det meget, meget billigere at få meget mere vind og måske endda få en gevinst hjem til statskassen.

Tak til ordføreren. Og den næste i rækken er fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

Overraskende nok er SF enig med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i, at vi ikke får nok vedvarende energi for pengene med den model, regeringen har lagt frem. Vi er i SF helt åbne over for at bruge udbud. Vi har sådan set også sagt ja til, at man i den her kortere periode kunne diskutere teknologineutrale udbud – det er vi sådan set ikke afvisende over for. Men vi vil have mest mulig grøn omstilling for pengene, og det gør vi ikke med den model, regeringen har lavet. De har jo i virkeligheden overført risikoen til virksomhederne, i stedet for at statskassen tager risikoen, og det betyder, at den grønne omstilling faktisk bliver dyrere. Det er dumt, og det er spild af statsborgernes penge. Så derfor kan vi ikke stemme for forslaget; vi ender med at stemme gult, for vi er jo ikke afvisende over for, at der kommer mere vedvarende energi i Danmark.

Ud over at det er en dyrere løsning, end man egentlig kunne have ønsket sig, så er der selvfølgelig også udfordringen med forsøgsmøllerne, som jeg nævnte over for Liberal Alliances ordfører, altså forsøgsmøllerne uden for Høvsøre og Østerild, og vi vil i udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvordan man sikrer, at industrien fortsat kan opsætte forsøgsmøller, selv om den hidtidige ordning er blevet kendt ulovlig af EU – om man alligevel kan finde en vej igennem der, for det synes vi er oplagt. Danmark lever bl.a. af at sælge vedvarende energi til resten af verden, og det ville være trist, hvis vi ikke kunne fortsætte det med forsøgsmøllerne.

Så er der også nogle af de eksisterende vindmølleprojekter, som der er udfordringer med, hvor man har søgt, men ikke har fået midlerne i tide, eller ikke er kommet helt i mål, og der synes jeg da det er væsentligt, at man ikke lader enkelte projekter være sådan lidt prisgivet, i forhold til at vi står med en deadline – det håber jeg også vi kan få yderligere afklaret i udvalgsprocessen.

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet omkring den grønne ordning. Jeg synes, det er trist, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har droppet den ordning, som faktisk har sikret folkelig opbakning bag opsættelse af møller rundtomkring i landet. Vi har kunnet se helt konkret, i forbindelse med at vi er i gang med projektet ved Femern Bælt, som er en tunnel til Tyskland, hvor meget det betyder, at borgerne har mulighed for at komme ned at se projektet og kigge nærmere på det, at man har et besøgscenter, at man har taget nogle ekstra initiativer for at afmystificere selve processen. Og det er jo det, der er ideen med den grønne ordning i forhold til møllerne. At man har afskaffet den, var der en ordfører heroppe der påstod var på grund af, at den var afskaffet i PSO-aftalen. Det er sådan set ikke korrekt. SF er en del af PSO-aftalen, og vi kæmpede netop sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre for at sørge for, at den grønne ordning blev fastholdt. Alligevel har dem, der lavede forliget omkring udbuddet her, efterfølgende valgt at sige, at de dropper den grønne ordning, og det synes jeg er trist. Det er forholdsvis få midler, men midler, der er vigtige, hvis man ønsker at fastholde den lokale opbakning til vindmølleprojekter, som der er ret stor kritik af rundtomkring i landet. Hvis man kan gøre noget med forholdsvis få midler og derved også sikre en lokal opbakning, er det bestemt pengene værd.

SF kommer ikke til at stemme imod forslaget, vi kommer til at stemme gult. Men vi kan ikke bakke op om forslaget, fordi det altså ikke er den billigste model, man har valgt.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Orla Østerby som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Lovforslag L 190 er sådan set om en overgangsordning, som vi igangsætter, indtil vi har det nye energiforlig på plads. Udgangspunktet er, at Danmark skal have mindst 50 pct. af energibehovet dækket af vedvarende energi i 2030. Det er sådan, at alt tyder på, at det når vi. Med den mellemløsning, som vi laver her og nu, er det sådan, at vi skal fortsætte, men med teknologineutrale udbud.

Det er også sådan, at vi kan se, at andelen af grøn strøm i Danmark siden 2000 er mere end tredoblet. Det svarer til, at der hver dag er 320 flere danskere, der forsynes med grøn strøm. Det svarer til 117.000 danskere om året. I år 2000 var det 15,9 pct. af vores elforbrug, der var grøn strøm. I dag, i 2018, er vi oppe på 55 pct. Det er altså en succes, som vi nu står over for at skulle forlænge. Målet skal være at fortsætte udbygningen af bl.a. vindmøller og solceller. Udbygningen vil bidrage til, at Danmark bevarer sin globale førerposition i den grønne omstilling.

Da støtteordningen til vindenergi er udløbet den 21. februar i år og den tidligere støtteordning til solenergi er ophævet, er der behov for en ny støttemodel for vind- og solenergi. Den nye støtteordning skal også afspejle, at den vedvarende energi løbende bliver billigere og mere konkurrencedygtig.

Rent faktisk er vi jo i gang med en overgangsordning her i 2018 og 2019, men vi kan se, at vi på den lange bane får en produktion af grøn strøm, som i løbet af ganske få år vil kunne klare sig på markedsmæssige vilkår. Regeringen aftalte derfor med DF i september 2017 en stemmeaftale om en støttemodel for vind- og solenergi, som vi nu behandler her i dag. Med det teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 tager vi det første vigtige skridt væk fra en fast støtteordning til en markedsbaseret tilgang til støtten til vedvarende energi.

Lovforslaget styrker forholdene for forsøgsmøller i Danmark, så Danmark fortsat globalt er foregangsland i forhold til test og udvikling af vindmøller. Det sikrer, at den danske vindmølleindustri fortsat er konkurrencedygtig til gavn for danske arbejdspladser. Dem har vi ca. 30.000 af, og vi har en eksport på 70 mia. kr., og så har vi ved siden af en gevinst for klimaet.

Lovforslaget danner grundlag for, at der afholdes årlige teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 af sol- og vindenergi. Det foreslås, at garantifonden udvides til at omfatte alle solprojekter, der opfylder betingelserne i ordningen. Desuden foreslås det, at der oprettes en særordning for forsøgsmøller, der opstilles henholdsvis inden for og uden for et nationalt testcenter. Der er 300 mio. kr. til forsøgsmøller, hvoraf de 200 mio. kr. er til forsøgsmøller, der opstilles uden for et testcenter. Det samlede udbudsbudget er på 829 mio. kr. til det, vi kalder teknologineutrale udbud, og de er fordelt med 250 mio. kr. i 2018 og 579 mio. kr. i 2019.

Udbudsmodellen indeholder, at der er aftalt et loft på 13 øre pr. kilowatt-time. Vi har tidligere set regningerne skride på det her område. Vi så i forbindelse med PSO-forhandlingerne i 2016 en budgetoverskridelse på et tocifret milliardbeløb. Det ønsker vi ikke i Det Konservative Folkeparti at se igen. Derfor har vi valgt den her model. Vi har valgt den, fordi vi mener, det er investorerne, der skal tage risikoen, og ikke skatteborgerne. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti L 190.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker, at ordføreren har læst høringssvarene. Der er jo adskillige høringssvar, der påpeger, at den model, som benyttes til udbud her, vil give langt mindre vedvarende energi pr. krone, og at man faktisk vil kunne tjene på at bruge den anden model, som det meste af resten af Europa i hvert fald bruger. Så jeg vil spørge ordføreren: Tror ordføreren, at den anvendte udbudsmodel vil give mest vedvarende energi for pengene og også vil gøre det smart, som hr. Thomas Danielsen fra Venstre har fremhævet det?

Ordføreren.

Jeg vil holde mig fra at sige andet end det, det handler om, nemlig at der jo ikke er nogen af os her i salen i dag, der ved, hvad der vil give mest energi for pengene. Det er der simpelt hen ikke nogen af os der ved. Jeg kan godt høre, at man i den røde blok er meget, meget sikre på det her, men det synes jeg man skal holde sig tilbage fra, for kun tiden vil kunne vise os, når vi kommer frem til 2020 og skal efterrationalisere, om det er sådan, at man får mere energi for pengene. Men jeg kan love forbrugerne og skatteborgerne, at de ikke skal betale regningen, hvis det er sådan, at der er noget her, der ikke kommer til at holde, og at det bliver dem, som opstiller møllerne, og dem, som kommer til at drive møllerne, der får regningen. Og jeg synes, det er ret sund politik, at vi siger, at skatteborgerne ikke skal betale regningen, for det har vi set nok af, hvorfor vi vælger den sikre model.

Der er ingen, der har talt om det i dag, men man skal være opmærksom på, at det her også er incitament til, at dem, der stiller møllerne op, sørger for at finde et sted, hvor vinden blæser allerallermest. Så det, jeg kan love spørgeren, er, at de her møller vil blive sat op på de mest optimale steder, fordi det vil give det mest optimale afkast af de investerede millioner, man nu sætter ind i det her.

Spørgeren.

Med den model, som regeringen vælger, kommer der i hvert fald en regning på omkring 1 mia. kr., som er helt fast, og som vi ikke kan forvente at spare på, fordi den er skruet sammen, som den er. Hvis man i stedet læner sig op ad Energistyrelsens scenarier, som understøttes af internationale vurderinger, er der meget lille sandsynlighed for, at det skulle blive så dyrt at bruge den anden model. Det vil sige, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at hvis man bruger den anden model, vil det blive markant billigere, mens det med den model, regeringen har valgt, helt sikkert vil koste 1 mia. kr. Er det fornuftigt?

Ordføreren.

Jeg vil godt gentage, hvad jeg sagde tidligere: Der er ingen herinde i salen, der kan forudsige, hvor mange megawatt vi får af den ene model og den anden model. Det vil tiden vise os. Men en ting er sikkert, og det er, at vores finanser i det, vi laver her, kommer til at holde. Vi kommer ikke til at få en overskridelse på et milliardbeløb, vi kommer ikke til at se, at skatteborgerne kommer til at betale for det her, men det, vi er sikre på, er, at vi laver en model, som vi kan se økonomisk kommer til at hænge sammen, og så får vi at se, hvor mange megawatt vi får på den her model, som regeringen nu har sikret sig flertal for.

Jeg forstod lidt på Enhedslisten før, at det er helt forkert, at Finansministeriet skal have lov til at se på det her, men så er jeg bare nødt til at sige, at hvis vi fortsat skal have en grøn energipolitik, bliver vi også nødt til at se på pengeflowet, og vi bliver nødt til at se på, hvad vi afsætter af milliarder på den her konto. Vi bliver nødt til at se, hvor fornuftigt vi bruger dem, og at vi ikke risikerer skatteborgernes penge unødigt.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det, jeg klart sagde, var, at Finansministeriet ikke skal bestemme, men at det er Folketingets flertal, der skal bestemme. Jeg kunne godt tænke mig her at læse noget op af høringssvaret fra Dansk Industri. DI opfordrer til, at pristillægget udformes som et variabelt pristillæg baseret på en contract for difference-model. Det vil resultere i lavere bud fra investorerne samt lavere omkostninger for staten. Punktum. Det, som er relevant her i forhold til det, ordføreren siger, er jo, at ordføreren siger, at det ikke bliver dyrere for skatteborgerne. Men det gør det jo. Selv den fodslæbende regering har jo en vision om, at vi skal have mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Det vil sige, at når man laver det udbud her og får færre megawatt, end hvis man lyttede til aktører i branchen, så vil man være nødt til at udbygge med de megawatt på et senere tidspunkt, og så bliver det jo sådan set dyrere for skatteborgerne. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Tak for det. Dyrere for skatteborgerne? Ja, det vil jo vise sig, hvad den her udbudsform kommer til at give af resultat, når vi når frem til 2020. Jeg har også talt med Dansk Industri. Jeg har talt med mange fra industrien, som jo af naturlige årsager ønskede den anden model, men fra regeringens side har det været vigtigt, at vi lavede en model, så vi vidste, hvor vi stod, når vi var færdige med de her 2 år, for det, vi skal, er, at vi skal se frem til de kommende år. Det, vi står over for, er jo, at vi kan få energineutral grøn energi til nul støttekroner om ganske kort tid. Derfor er det vigtigt, at vi laver den her overgangsordning som en sikker ordning, og så siger jeg bare endnu en gang: Vær nu opmærksom på, at de her møller vil blive stillet op, hvor det blæser allerallermest, for der giver de allerallermest afkast. Så de, der kommer og byder på det her, vil se på placeringen, og det bliver ikke inde midt i landet, men det bliver der, hvor de får vind for pengene.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne. Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi. Her er det fortsatte udbud af bl.a. vindmøller og solceller et af de centrale håndtag, der skal skrues på, for at nå i mål. Det vil samtidig bidrage til, at Danmark bevarer sin globale førerposition i den grønne omstilling.

Støtteordningen til vind er udløbet den 21. februar i år, og den tidligere støtteordning til sol er ophævet. Der er således behov for en ny støttemodel for sol og vind. Men støtteordningen skal også afspejle, at vedvarende energi løbende bliver billigere og billigere og mere og mere konkurrencedygtig; vi skal have et støttesystem, som bidrager til, at vedvarende energi på sigt kan klare sig på markedsvilkår. Regeringen indgik derfor sammen med Dansk Folkeparti tilbage i september en stemmeaftale om en ny støttemodel for vind og sol i 2018-19.

Med det kommende teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 skriver vi energipolitisk danmarkshistorie. Vi tager det første vigtige skridt væk fra håndholdte støtteordninger og mod en mere harmoniseret og markedsbaseret tilgang til støttende og vedvarende energi, der skal sikre mest mulig grøn strøm til de danske forbrugere.

Med lovforslaget styrkes endvidere forholdene for forsøgsmøller i Danmark, så vi fastholder Danmarks position som et globalt foregangsland i forhold til test og udvikling af vindmøller. Det sikrer den danske vindbranches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klima. Med lovforslaget skabes bl.a. grundlag for at afholde årlige teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, hvor vind og sol skal konkurrere om at levere mest mulig grøn strøm for pengene.

Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af værditabsordningen og køberetsordningen, således at solceller, der vinder ret til pristillæg i det teknologineutrale udbud, omfattes heraf. Det er et element i sidestillingen af solceller og vindmøller. Desuden foreslås garantifonden udvidet til at omfatte alle solprojekter, der opfylder betingelserne i ordningen. Dette skal bidrage til en harmonisering af vilkårene for sol og vind, som vil sikre, at det er de mest effektive projekter, der vinder.

Regeringen ønsker at fastholde og udbygge Danmarks globale førerposition inden for test og udvikling på energiområdet. Derfor foreslås det, at der oprettes særordninger for forsøgsmøller, der opstilles henholdsvis inden for og uden for de nationale testcentre. Derudover ligger det regeringen meget på sinde, at der ikke er projektudviklere, som delvis uforskyldt risikerer at komme i klemme i overgangen fra et støtteregime til et andet. Derfor foreslår vi, at der oprettes en overgangsordning for landmøller samt en særordning for mindre landvindmølleprojekter.

Lovforslaget indeholder endvidere ændring af en bemyndigelse til at fastsætte regler om nettilslutning af vindmøller og solceller til det kollektive elnet på bekendtgørelsesniveau. På dette område er det ligeledes regeringens ambition at sikre en øget markedsliggørelse og harmonisering på tværs af teknologierne, som skal sikre en omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Lovforslaget bliver sat i kraft den 1. juli. Dog vil en række af bestemmelserne først træde i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget her i Folketinget.

Tak, og der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Ministeren og regeringen går jo meget op i teknologineutralitet, og man vil gerne med det her udbud forsøge at se, hvor langt man kan trække det. Men der er jo i hvert fald to ting her, som ikke ser særlig neutrale ud. Den ene er, at man ikke har samme vilkår for nettilslutning for sol og for vind, og den anden er, at man nu vil indføre en værditabsordning, som vi kender det fra vindmøller, også på solcellerne, selv om der er klart færre gener, mindre alvorlige gener ved solcelleanlæg. Hvordan ser ministeren på de uligheder, og hvordan kan det så gå hen og blive teknologineutralt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er faktisk et emne, som jeg som minister er ret optaget af, og derfor har det også været helt afgørende for regeringen, at vi sikrer, at der er så lige vilkår, som det nu engang kan lade sig gøre, når det er forskellige teknologier, der er tale om, og derfor er der jo en række af de her forskellige ordninger, der er, som nu er blevet rettet til, således at der er et så lige konkurrencemæssigt grundlag som overhovedet muligt at byde ind på den her opgave på.

Spørgeren.

Ja, så lige som muligt. Det lyder for mig, når jeg læser høringssvarene, som om man ikke er nået særlig langt. Det vil sige: Der er ikke lige muligheder. Så på mig virker det, som om man ikke er klar. Men jeg ville i virkeligheden også gerne høre ministeren om, hvorfor ministeren tror, at man de fleste andre steder vælger den anden udbudsmodel med feed in-tariffer i stedet for den, som regeringen har valgt.

Ministeren.

Endnu en gang tak for spørgsmålet. Vi har gjort det så godt, vi overhovedet kunne. Vi ønsker at skabe en konkurrence mellem sol- og vindenergi for at sikre, at vi får mest mulig udbygning for færrest mulige skattekroner. Hvorfor andre lande har valgt andre måder at gøre det på, vil jeg trygt overlade til andre lande at udtale sig om. Det afgørende for os har været, at vi har set, at der har været et stort budgetunderskud, kan man sige. Det kostede ganske mange penge med den anden model, og vi så, hvordan PSO-udgifterne eskalerede meget, meget kraftigt, og det var svært at styre omkostningerne. For os er det helt afgørende, at vi har en model, hvor vi sikrer størst mulig sikkerhed for skatteborgernes penge.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo en sag, hvor oppositionen giver regeringen det gule kort, og det er der mange gode grunde til. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om de her vilkår for nettilslutning. Er det korrekt, at der endnu ikke er blevet offentliggjort retningslinjer for udbuddet, herunder regler for, hvordan vindmøller og solceller kan tilsluttes det kollektive elnet? Jeg synes, det er meget væsentligt, at vi ikke ender i en situation, hvor der vedtages et lovforslag så sent, at de regler, der skal gælde, ikke er klare, sådan at dem, der skal afgive bud på, hvad de kan tilbyde af løsninger, ikke har kendskab til, hvad det er for en nettilslutning, og hvad det er for nogle omkostninger, der er i forbindelse med nettilslutningen. Kan ministeren garantere, at det snart er på plads, så dem, der skal byde, ved, hvilke vilkår der gælder?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan garantere spørgeren, at vi arbejder på højtryk, for at det her kommer på plads, således at dem, der går ind i det her udbud, ved, hvad det er for et udbud, de går ind til.

Spørgeren.

Så er der et andet aspekt. I høringssvarene er der udtrykt et ønske om, at branchen bliver involveret i den evaluering, som helt naturligt bør laves, hvis det er sådan, at man igen ønsker at lave et udbud, der minder om det her, eller måske et udbud, der er ændret væsentligt. Der svares der så: »Det noteres i den forbindelse, at branchen ønsker at blive inddraget.« Ja, det har I noteret jer. Kunne ministeren ikke garantere, at branchen vil blive inddraget og ikke bare, at man har noteret sig, at branchen gerne vil inddrages? Jeg synes, det ville være godt at få det på plads her ved førstebehandlingen af lovforslaget.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg er i løbende dialog med alle dele af energibranchen, herunder vindmølleindustrien og alle de andre interessenter, der kunne være interessante i den her sammenhæng. Hvis jeg er minister til den tid, vil jeg som noget helt naturligt selvfølgelig sætte mig ned og også inddrage dem og tage en diskussion med dem om det udbud, der har været.

Jeg siger tak til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg er i løbende dialog med alle dele af energibranchen, herunder vindmølleindustrien og alle de andre interessenter, der kunne være interessante i den her sammenhæng. Hvis jeg er minister til den tid, vil jeg som noget helt naturligt selvfølgelig sætte mig ned og også inddrage dem og tage en diskussion med dem om det udbud, der har været.

Jeg siger tak til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.